Det kommunale niveaus rolle og muligheder

6.4.1 Om arbejdet med mål

Ifølge lærerne findes der mål for engelsk på kommunalt niveau i hver fjerde kommune og på hver fjerde skole. Det betyder ikke at bevidstheden om mål står svagt. Næsten alle lærere og ledere tilkendegiver at CKF, læseplaner og centralt fastsatte mål påvirker undervisningen i høj eller nogen grad. Det kan ses som et udtryk for at engelsklærernes fundament på dette område er præget af fælleshed og stærk forankring i de centralt formulerede dokumenter. Folkeskoleforligets fastsæt-telse af de tidligere delmål som bindende trinmål er på den baggrund uproblematisk i forhold til hvordan målene hidtil har fungeret.

Det vi fra centralt hold har lagt op til, er at alle faggrupper – ikke kun engelsk – skal arbejde med og forholde sig til Klare Mål. (Forvaltning).

Spørgsmålet er snarere hvordan kommunerne skal leve op til det ansvar de har fået med ændrin-gen af folkeskoleloven, og som fremgår af følændrin-gende udsnit af lovteksten:

Kommunalbestyrelsen godkender endvidere beskrivelser af udviklingen i undervisningen frem mod trin- og slutmål for de enkelte fag.

.

I forlængelse af problematiseringen af lærernes mulighed for at omsætte de centralt fastsatte mål i en konkret praksis, anser evalueringsgruppen denne opgave for meget central og lægger dermed op til at kommunerne overvejer modeller til løsning af opgaven som sikrer både kvaliteten og ejer-skabet.

6.4.2 Kommunale konsulenter

Der findes sprogkonsulenter i 29 % af kommunerne, og i langt højere grad i hovedstadsområdet end de øvrige dele af landet. Ifølge tabel 27 tilkendegiver 64 % af de lærere der har adgang til en sprogkonsulent, at denne har mindre eller ingen betydning for deres sprogundervisning. Dette

giver evalueringsgruppen anledning til at spørge om årsagen ligger i sprogkonsulenternes indsats-områder og arbejdsform, eller det er et kommunikationsproblem.

Tabel 27

Hvilken betydning har kommunens sprogkonsulent for din engelskundervisning?

Stor betydning Nogen betydning Mindre betydning Ingen betydning I alt

Antal 14 45 73 28 160

9 % 28 % 46 % 18 % 100 %

Tabellen er kun beregnet på folkeskoler og for lærere som har svaret ”ja” på spørgsmålet om der findes en sprog-konsulent i kommunen.

Tre af de selvevaluerende skoler har adgang til kommunalt ansatte pædagogiske konsulenter som dækker det pædagogiske felt bredt. Disse konsulenter har været konstruktive og markante delta-gere i evalueringsgruppens dialog med forvaltningerne. Evalueringsgruppen vurderer at såvel sprogkonsulenterne som øvrige konsulenter har potentiale til at spille en aktiv rolle både med hen-syn til få engelsk integreret i skolens undervisning generelt og få trin- og slutmål indarbejdet i prak-sis.

6.4.3 Idéer og initiativer

Ingen af de interviewede forvaltninger har aktuelle initiativer i forhold til engelsk, men det er et generelt indtryk at forvaltningscheferne i de seks kommuner har et realistisk indtryk af hvor skoler-ne står i udviklingsfeltet, og af den forskellighed i ressourcegrundlag der giver skolerskoler-ne meget for-skellige vilkår fra kommune til kommune. De har også et godt billede af de problemer skolelederne kan opleve i en tid hvor udviklingspresset er stort.

Forvaltningen kan ikke sparre en skole på fagene, men vi kan opstille strukturer og tilrette-lægge processer som kan støtte arbejdet med fagene, fx fælleskommunale arbejdsgrupper.

(Forvaltning).

Det er et gennemgående træk at kommunale initiativer i forhold til undervisningsdifferentiering og evaluering forekommer ikke-eksisterende, og at arbejdet med internationalisering er temmelig ad hoc-præget. Der er derimod ingen tvivl om at forvaltningscheferne presser på for en mere fleksibel tilrettelæggelse af undervisningen, men at de støder mod forskellige typer af barrierer – fra mang-lende økonomi til finansiering af selvstyrende team til mere kulturelt eller fagligt betonede barrie-rer. Det er en oplevelse de deler med skolelederne, og som flere lærere også er inde på.

Forvaltnin-grupper, initiativer til videnspredning, netværk på kommunalt plan og anerkendelse af lærernes behov for opkvalificering. Det sidste udmøntes i kommunalt tilrettelagte og målrettede uddannel-sesforløb som lærerne gennemgår for at kunne honorere nye krav som fx anvendelse af it i under-visningen. Skolelederne bakker disse initiativer op. Især ved skolebesøgene blev det tydeligt at sko-lelederne arbejder med at få skabt rum for den faglige og pædagogiske debat. Både lærere og ledere er opmærksomme på at det er nødvendigt at ændre kulturen så det bliver legitimt at dele sin viden med andre.

Vi har brug for en vidensdeling og spredningseffekt fra de gode eksempler. Og det har vi tænkt at satse på. (Forvaltning).

Samtlige seks forvaltninger er meget opmærksomme på deres ansvar i forhold til Klare Mål gene-relt og ser gennemgående ikke problemer i at gennemføre dem. En enkelt kommune har allerede i flere år arbejdet med fokus på faglig fordybelse og operationalisering af de meget brede mål.

… også ud fra en tankegang om hvordan vi kan gøre det, så det bliver håndterbart, altså at man kan følge op på det. (Forvaltning).

I nogle kommuner forestår et konsulentkorps dette arbejde, mens der i de mindre kommuner er en tendens til at alt er decentraliseret til skoleniveau. En enkelt mindre kommune er dog langt fremme med hensyn til både at styrke fagene og at arbejde med rummelighedsbegrebet.

Vi vil røre ved normalitetsbegrebet og den kultur der er omkring fejlfinding i forhold til ele-verne. Vi har i en del år brugt mange ressourcer på specialområdet. Vi er nu i gang med at flytte fokus og ressourcer tilbage til normalområdet. (Forvaltning).

Generelt demonstrerer forvaltningerne en god indsigt og fornemmelse for skolernes vilkår og rammer. De er også tydelige om deres egen rolle og muligheder i forhold til de forventninger der er til dem om at implementere Klare Mål.

Den nye opgave med at udfærdige beskrivelser i relation til trinmål og slutmål blev ikke drøftet under forvaltningsbesøgene, men kapaciteten til at løse denne opgave kan findes på flere områder.

For det første har engelsklærerne generelt tilkendegivet at de meget gerne indgår i et fagligt udvik-lende samarbejde. For det andet har forvaltningerne i stigende grad fokus rettet mod det faglige.

Og for det tredje anses sprogkonsulenter og andre konsulenter for at have såvel indsigt som kom-petencer til at koordinere arbejdet både internt i kommunen og på tværs af kommuner. Et sådant arbejde kan på alle måder understøtte og udvikle den fælles fundering i de nationale dokumenter.

Det er evalueringsgruppens vurdering at denne opgave løses mest kvalificeret i faglige fællesskaber og på basis af didaktiske overvejelser. Den bør derfor ikke delegeres til den enkelte skoles engelsk-lærergruppe eller eventuelle fagteam som en ekstraopgave. Derimod bør repræsentanter for en-gelsklærerne indgå i tværgående fora hvor opgaven løses samtidig med at der gennem arbejdet foregår en opkvalificering af deltagerne. De frie grundskoler må finde andre løsninger der tilgode-ser behovet for at kvalificere det faglige og tværfaglige arbejde i tværgående fora.