Vi vil i det følgende afsnit diskutere projektets analyseresultater med fokus på aspekter af betydning for arbejdsglæde og implementering af støttende samtaler. Vi vil
derudover foretage en kritisk refleksion over eget projekt herunder inddragelsen af det hollandske studie og vores egen for-forståelse.
Aspekter af betydning for arbejdsglæde
Man kan i relation til resultaterne fra første delanalyse diskutere, hvad der har betydning for arbejdsglæde. Der fremkom tydelige og mange ensrettede svar fra interviewundersøgelsens informanter. De svar, som oftest forekom i forhold til jordemødrenes oplevelser, og som gav arbejdsglæde, var: Det at gøre en forskel, Kernen i jordemoderfaget, Få andre til at vokse, Kompetence, Relationen til
kollegaerne, og Anerkendelse. De ting, som jordemødrene lagde vægt på, var på den måde relateret til områder, hvor man som enkelt person selv kan have indflydelse.
Man kan selv medvirke til at styrke sine kompetencer, bruge energi på at være en god kollega og gøre en indsats for at få andre til at vokse. Hvis det modsatte havde været
Side | 47 rammevilkårene, som havde haft stor betydning for arbejdsglæden, så havde man ikke selv mulighed for indflydelse. I forlængelse heraf kan det diskuteres hvorvidt
rammerne har en indirekte betydning på jordemødres arbejdsglæde? Rammer kan tænkes at medvirke til, at jordemoderen har ro til at udføre god jordemoderfaglig omsorg, hvormed hun oplever at gøre en forskel og får anerkendelse for sit arbejde.
Jordemødrenes svar på, hvordan de bevarede arbejdsglæden omhandlede: Indflydelse på eget arbejdsliv, Passe på sig selv, Kollegial støtte og Positiv indstilling. Man kan således argumentere for, at fraværet af disse tematikker, for eksempel kollegial støtte, i ens arbejdsliv kan medføre manglende arbejdsglæde. I forlængelse heraf kan det diskuteres, hvorvidt jordemødres arbejdsglæde påvirkes af disse tematikker som individuelle fænomener, eller om de skal ses i relation til hinanden. Man kan for eksempel forestille sig, at hvis man som jordemoder i en længere periode ikke har haft muligheden for at have indflydelse på sit eget arbejde og dermed udfører
arbejdsopgaver, man er utilfreds med, så vil man miste evnen til at have en positiv indstilling til sit arbejde. Dette kan således potentielt føre til en negativ spiral.
Omvendt vil man måske kunne forestille sig, at man som jordemoder får nemmere ved at opretholde en positiv indstilling til sit arbejde ved at passe på sig selv herunder blandt andet ikke at tage ekstravagter i fritiden. Man kan således argumentere for, at arbejdsglæde ikke kun påvirkes af enkeltstående, men af flere indbyrdes afhængige tematikker. I forlængelse heraf viser analyseresultaterne, at kollegial støtte og relationen til kollegaerne har så stor en betydning for arbejdsglæden. Det kunne således måske være et område, man med fordel kunne styrke for at højne den generelle arbejdsglæde på fødegangene. Det kunne både være fra egne initiativer jordemødrene imellem, men også fra ledelsen side.
Hvis man sammenligner resultaterne fra interviewundersøgelsen med det hollandske studie, ”An explorative study of factors contributing to job satisfaction of primary care midwives” af Warmelink et al. (2014), så kan man uddrage mange fælles resultater.
Studiet understøtter således interviewundersøgelsen godt. De fælles aspekter har karakter af selve arbejdet og dermed kernen i jordemoderfaget: Den direkte kontakt med kvinderne/parret og tilfredsheden med jordemoderomsorgen udtrykt af
Side | 48 kvinden/parret, Samarbejde og teamwork med kollegaer, herunder gode relationer og støttende kontakt og Aspekter af selve arbejdet, herunder arbejdsglæde. Derudover ses der tematikker i det hollandske studie, som ikke går igen i interviewundersøgelsen.
Disse tematikker relaterer sig til den organisatoriske opbygning og omhandler:
Udvikling af praksis, god organisering, innovation, uafhængighed, frihed, gode
arbejdsplaner, back up og god tid, autonomi og variation i arbejdet. Det er uvist, hvor stor indflydelse forskellen i opbygningen på det obstetriske område har på
arbejdsglæden. Man kan dog overveje om gode arbejdsplaner, god tid, autonomi og variation i arbejdet er områder, som ville kunne være med til at højne arbejdsglæden hos danske jordemødre.
Resultaterne af interviewundersøgelse understøttes således af nogle af resultaterne fra det hollandske studie, hvilket i en vis grad validerer interviewundersøgelsen.
Implementering af støttende samtaler
Et væsentligt aspekt er, at jordemødre ikke er terapeuter, og det vil ikke give mening, at de skal foretage terapi på hinanden. Hensigten med at bruge udvalgte
grundbegreber fra den narrative terapi som udgangspunkt for støttende samtaler om arbejdsglæde er at medvirke til at fremme og bevare arbejdsglæden ved at skabe nye positive narrativer om arbejde og arbejdsglæde gennem eksternalisering og
zigzagprocessen. I forbindelse med at kollegaer hjælper hinanden til at danne nye positive narrativer, er det ikke meningen, at de skal ”overtage” hinandens narrativer.
Hver jordemoder repræsenterer sig selv og målet i sig selv er ikke, at alle jordemødre skal have det samme positive syn på arbejdsglæde.
Dette fokus på hinanden som jordemoderkollegaer kan samtidig være fordrende for de kollegiale relationer – hvilket, jævnfør interviewundersøgelsen, er af afgørende
betydning for at opleve og bevare arbejdsglæden. Fordelen ved at bruge samtale med kollegaerne er, at man gensidigt har forståelse for problematikkerne og oplevelserne relateret til professionen og arbejdet, det giver en indforståethed, som andre kan have svært ved at relatere til. Denne indforståethed kan potentielt understøtte en tillid
Side | 49 mellem kollegaer, der er væsentlig for at kunne bruge hinanden til disse støttende samtaler.
Et andet væsentligt aspekt i forhold til at udføre støttende samtaler er travlheden på landets fødegange. Vil det være muligt i praksis på en travl fødegang, hvor tidsfaktoren er en udfordring, at udføre støttende samtaler med baggrund i den narrative tilgang? I relation til dette kan man således argumentere for, at introduktionen til
grundbegreberne i den støttende samtale skal foregå på en kort og præcis måde, som giver jordemødrene konkrete værktøjer uden at tage for lang tid. Vælger man som ledelse eller afdeling imidlertid at investere i en forbedring af medarbejdernes arbejdsglæde, i form af at facilitere til disse støttende samtaler, bør der i forbindelse med introduktionen være fokus på indhold og udbytte af introduktionen, frem for tidsbesparelse.
Arbejdsbelastningen på en fødegang er uforudsigelig, og der vil derfor være tidspunkter, hvor der vil være mere tid til støttende samtaler blandt
jordemoderkollegaer end andre. For at gøre brug af disse støttende samtaler mere konsekvent, hvormed man sandsynligvis opnår den bedste effekt, ville de for eksempel kunne indføres som en del af personaleomsorgen på fødeafdelingen ved for eksempel personalemøder. Fordelen ved den konsekvente brug af støttende samtaler kan sandsynligvis også være, at den enkelte jordemoder bliver mere fortrolig og erfaren med at benytte sig af den støttende samtale.
Såfremt der ikke er tid, mulighed eller ressourcer til at udføre de støttende samtaler i arbejdstiden, kan de naturligvis også udføres i fritiden. Her kan ulempen imidlertid være, at samtalerne bliver for sjældne, hvorved effekten potentielt går tabt. Man kan i forbindelse hermed diskutere, hvorvidt det er den enkelte jordemoders eget ansvar at afholde disse samtaler. Det er formentlig i den enkelte jordemoders interesse at opleve og bevare arbejdsglæden, men det burde i høj grad også være i ledelsens interesse, da det, som tidligere anført i indledningen, højner patientoplevelser og patientsikkerheden (The Royal College of Physicians 2015). Man kan således ikke komme udenom, at fødeafdelingernes ledelse har et medansvar for jordemødres
Side | 50 arbejdsglæde. Medansvaret omhandler i høj grad de rammer og strukturer, der gør sig gældende i forhold til jordemødres arbejdsglæde, herunder en grundig introduktion i relation til den støttende samtale. Ved pådragelse af dette medansvar kan ledelsen potentielt også medvirke til at nedbringe det frafald af nyuddannede jordemødre, der ses i disse år. Et frafald, der har både personlige, men også samfundsøkonomiske konsekvenser, da vi uddanner jordemødre til en profession, de derefter fravælger at bestride.
Der er også andre måder, hvorpå man kan benytte sig af den støttende samtale med en narrativ tilgang. Som nævnt i indledningen, bliver der i øjeblikket evalueret på et forskningsprojekt omkring brugen af samtalerum på fødegangen på Hvidovre Hospital.
Man har her inddraget en erhvervspsykolog, en antropolog og ledelsen i samtalerne og således lagt vægt på en professionel, formaliseret tilgang til samtalerne, hvor vi lægger vægt på en interkollegial tilgang til samtalerne. Det fælles udgangspunkt er dog brugen af samtaler med en narrativ tilgang. Man kan deraf udlede, at der er flere måder at bruge den narrative tilgang på for at forbedre jordemødres arbejdsglæde.
Kritisk refleksion over eget projekt og metode
Med udgangspunkt i problemformuleringen, lægger projektet op til en besvarelse ved hjælp af kvalitativ, humanistisk viden, da vi ønsker at opnå en forståelse for de valgte informanters livsverden, i dette tilfælde deres oplevelse af arbejdsglæde og bevarelsen heraf. Da resultaterne af vores interviewundersøgelse beror på seks enkelte
jordemødres udsagn, kan analyseresultaterne ikke ses som repræsentative for alle danske jordemødre. Resultaterne af interviewundersøgelsen er imidlertid understøttet af størstedelen af informanterne og derudover understøttet af nogle af resultaterne fra det inddragede hollandske studie, hvilket, vi vurderer, højner repræsentativiteten.
Udvælgelsesmetoden af informanterne til interviewundersøgelsen, kan ses som både en svaghed og styrke for undersøgelsen. Informanterne repræsenterer en homogen gruppe, set i forhold til alder og anciennitet, og ud fra de mange lighedspunkter i svarene fra informanterne, kan man diskutere, om vi har fået en fór homogen gruppe.
Havde gruppen været mere heterogen, er det muligt, at udfaldet af svarene i analysen
Side | 51 havde været mere differentierede. Styrken i udvælgelsen kan imidlertid være den forholdsvise lange anciennitet på mindst ti år, da det at have været i professionen i mange år, gør netop denne gruppe interessant, da de har mulighed for at besvare spørgsmålet om, hvorledes arbejdsglæden bevares gennem årene. Denne viden må ses som relevant for det brede felt af jordemødre, da det, at den enkelte jordemoder opnår en større arbejdsglæde, potentielt kan påvirke arbejdsglæden hos den samlede gruppe af jordemødre på arbejdspladsen, da der altid vil være eller opstå en form for synergi blandt kollegaer.
Ifølge Kvale og Brinkmann (2009) er det optimale antal af informanter til en
interviewundersøgelse afhængig af, hvor mange informanter, der skønnes relevant for at belyse fænomenet der undersøges. Valget af seks informanter ser ud til at være tilstrækkelig for et projekt af denne størrelse til at kunne belyse emnet, da resultaterne af analysen viser gennemgående tematikker.
I forhold til informanternes besvarelser af spørgsmålene i de seks interview kan disse svar være blevet påvirket uhensigtsmæssigt på forskellige måder.
Relationen mellem interviewer og informant kan have haft indflydelse på svarene, i form af at informanterne har følt sig ”særlig udvalgt” inden for emnet, hvormed de kan have følt sig forpligtet til at svare positivt omkring deres arbejdsglæde eller måske ubevidst have svaret det, de har troet, vi gerne ville høre. Flere af informanterne fortalte dog imidlertid også omkring negative aspekter, hvilket kan understøtte, at deres svar var realistiske, nuancerede og et billede af deres arbejdsglæde i deres arbejdsliv.
Ydermere kan spørgsmålenes positive ordlyd have påvirket eller begrænset svarmulighederne for informanterne til udelukkende at være positive omkring
arbejdsglæde. Jævnfør overstående udtalte flere af jordemødrene sig dog negativt om arbejdsglæde, hvormed det vurderes, at svarene, der er fremkommet, er af realistisk og nuanceret karakter.
Resultaterne i projektet skal ses i lyset af den narrative teori, der er anvendt gennem analysen. De teoretiske perspektiver inden for det narrative ses relevante for
Side | 52 besvarelsen af problemformuleringen, da narrativet er en væsentlig del af det
fortolkende menneskes livsverden, hvor oplevelser af fænomener kommer til udtryk gennem narrativerne, der således danner grundlaget for menneskets meninger, holdninger, relationer og retning i livet.
Projektets fænomenologiske udgangspunkt lægger op til, at forfatternes egne for-forståelser sættes i parentes. Vores for-forståelse inden projektet var, at jordemødre, der har været aktive i faget i over 10 år, må have vis form for arbejdsglæde, at
arbejdskollegaer har en positiv betydning for arbejdsglæden, at relationen til parret har en positiv betydning for arbejdsglæden, og at længere tids travlhed på
arbejdspladsen har en negativ betydning for arbejdsglæden. Disse blev præsenteret inden analysen, da en bevidsthed omkring for-forståelse muliggør, at den sættes i parentes. Flere af aspekterne fra vores for-forståelse er sammenlignelige med analyseresultaterne, der fremkom dog også emner, som ikke var en del af vores for-forståelse, for eksempel det at gøre en forskel, kompetencer og at få andre til at vokse.
På det grundlag kan man argumentere for, at vi er gået fænomenologisk til værks i projektet, hvilket er med til at højne troværdigheden i projektet.
Der blev gennem projektet skabt en større forståelse af problemfeltet, hvilket afspejler den hermeneutiske cirkel – også kaldet forståelsens cirkularitet. Gennem forståelsens cirkularitet blev der på baggrund af vores for-forståelse genereret en ny forståelse via blandt andet analyse, hvilket vi mener højner troværdigheden af projektets endelige konklusion, da resultaterne i projektet på baggrund denne forståelsesudvikling ikke er vilkårlige, men bearbejdede.
Gennem vores systematiske, udtømmende søgning i forskellige databaser, fremkom der ingen studier, som var fuldstændige sammenlignelige med både de danske organisatoriske forhold og genstandsfeltet: jordemødres oplevelser af egen arbejdsglæde. Det hollandske studie fandt vi brugbart, da det havde den samme kvalitative indgangsvinkel til undersøgelse af jordemødres oplevelse af egen arbejdsglæde. Studiet fremstod systematisk, gennemarbejdet og med god
gennemsigtighed. Flere at studiets resultater understøtter analyseresultaterne fra
Side | 53 interviewundersøgelsen, og de organisatoriske forskelle mellem det obstetriske felt i Danmark og Holland, vurder vi ikke som problematiske, da vi afholdt os fra at inddrage disse.
Man kan diskutere, om søgningen efter empiri skulle være udvidet til studier, som var ældre end fem år. Vi mener dog, at ændringerne af jordemødres opgaver og
arbejdsvilkår gennem årene, har forandret sig så markant, at de ville være mindre sammenlignelige med nuværende forhold.