KÆRE JORDEMODER
– HVAD MED ARBEJDSGLÆDEN?
Et kvalitativt bachelorprojekt om jordemødres arbejdsglæde set i et narrativt perspektiv
Illustreret af Rasmus Julius
Lisbeth Lykke Nielsen, JM13S108 og Louise Clausen, JM13S117
Hold JM13S, Modul 14, Jordemoderuddannelsen, University College Syd, Esbjerg Vejleder: Anne-Lisbeth Nyvang
Afleveringsdato: 19. december 2016 Antal anslag i alt: 100.311 Projektet må gerne udlånes
Side | 2
Indholdsfortegnelse
RESUMÉ ... 4
SUMMARY ... 5
INDLEDNING ... 6
PROBLEMFORMULERING ... 10
Problemafgrænsning ... 10
BEGREBSDEFINITIONER ... 11
METODE ... 11
Søgestrategi ... 12
Projektets metode ... 13
Begrundelse for valg af teori og empiri ... 14
Videnskabsteoretiske overvejelser... 16
For-forståelse ... 19
Interview som metode ... 19
Baggrund ... 19
Valg af design ... 20
Rekruttering af informanter ... 20
Testinterview ... 22
Rollen som interviewer ... 22
Iscenesættelsen af interviewene ... 23
Forarbejdning af data ... 23
PRÆSENTATION AF EMPIRI ... 24
Metodekritisk gennemgang af ”An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care midwives” ... 24
Baggrund og undersøgelsens formål ... 24
Rekruttering af informanter ... 25
Metoder til dataindsamling ... 25
Resultatet ... 26
Diskussion og konklusion ... 27
PRÆSENTATION AF TEORI ... 28
Præsentation af William Labovs teoretiske perspektiver ... 28
Præsentation af Michael Whites teoretiske perspektiver ... 29
Side | 3
ANALYSE... 31
Første delanalyse ... 31
Systematisk tekstkondensering ... 32
Sammenligning af resultaterne fra interviewundersøgelsen med resultaterne fra den hollandske artikel ... 41
Analyse af empiri ud fra Labovs teori ... 42
Anden delanalyse ... 44
DISKUSSION ... 46
Aspekter af betydning for arbejdsglæde ... 46
Implementering af støttende samtaler ... 48
Kritisk refleksion over eget projekt og metode ... 50
KONKLUSION ... 53
PERSPEKTIVERING ... 54
LITTERATURLISTE ... 55
BILAGSFORTEGNELSE... 57
Bilag 1, Søgeprotokol ... 58
Bilag 2, “An explorative study of factors contributing to job satisfaction of primary care midwives” (Warmelink et al. 2014) ... 64
Bilag 3, Interviewguide ... 71
Bilag 4, Transskription Jordemoder 5 ... 72
Side | 4
RESUMÉ
Titel: Kære jordemoder – Hvad med arbejdsglæden? Et kvalitativt bachelorprojekt om jordemødres arbejdsglæde set i et narrativt perspektiv.
Baggrund: En nysgerrighed og undren over, hvordan nogle jordemødre med mange års anciennitet fortsat har arbejdsglæden efter et langt arbejdsliv, hvor strukturerne og rammerne konstant er i forandring, hvor andre jordemødre efter få år forlader faget.
Problemformulering: Hvordan oplever og bevarer erfarne jordemødre deres egen arbejdsglæde? På baggrund af denne viden, hvordan kan man som jordemoder ud fra en narrativ tilgang medvirke til at skabe bedre arbejdsglæde hos den enkelte
jordemoder?
Metode: Materialet fra seks interviews af erfarne jordemødre blev analyseret med henblik på at identificere de væsentlige hovedtræk og efterfølgende sammenholdt med udvalgte analyseresultater fra den hollandske forskningsartikel “An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care midwives”
(Warmelink et al. 2014) samt analyseret ud fra William Labovs narrative teori. Den samlede viden fra dette dannede efterfølgende grundlaget for en analyse, hvor
Michael Whites teori om narrativ terapi blev inddraget. Den samlede analyse dannede efterfølgende grundlaget for en diskussion.
Konklusion: Det at gøre en forskel, kernen i jordemoderfaget, at få andre til at vokse, at føle sig kompetent, at have en relation til kollegaerne og at få anerkendelse er af afgørende betydning for erfarne jordemødres oplevelse af egen arbejdsglæde. For at bevare arbejdsglæden er det af betydning for erfarne jordemødre at have indflydelse på eget arbejdsliv, at passe på sig selv, at opleve kollegial støtte og have en positiv indstilling. Man kan som jordemoder ved hjælp af en støttende samtale mellem kollegaer bidrage til en bedre arbejdsglæde hos den enkelte jordemoder. Denne samtale tager udgangspunkt i eksternalisering og zigzagprocessen indenfor teorien om narrative terapi af Michael White.
Forfattere og institution: Lisbeth Lykke Nielsen og Louise Clausen, Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg Søgeord: jordemoder, jordemoderkundskab, arbejdsglæde, narrativ
Side | 5
SUMMARY
Title: Dear Midwife - What about your job satisfaction? A qualitative bachelor of midwifery job satisfaction seen from a narrative perspective
Background: A curiosity and wonder at how some midwives with years of seniority are able to retain their job satisfaction after a long working life, where the structures and framework are in constant change, where other midwives after a few years leave the profession.
Objective: How do experienced midwives experience and retain their own job satisfaction? Based on this knowledge, how can you as a midwife, from a narrative approach, contribute to create a better job satisfaction of the individual midwife?
Method: The material from six interviews of experienced midwives was analyzed in order to identify the essential features and subsequently compared with selected analytical results from the Dutch research article "An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care midwives" (Warmlink et al. 2014) and analyzed according to William Labov's narrative theory. The collective knowledge from that subsequently formed the basis for an analysis in which Michael White's theory of narrative therapy was withdrawn. The overall analysis later established the basis for a discussion.
Conclusion: To make a difference, the essence of midwifery, to make others grow, to feel competent, to have a relation to colleagues and to gain recognition is vital to experienced midwives experience of their own job satisfaction. To retain job
satisfaction, it is important for experienced midwives to have influence on their own work, to take care of themselves, to experience support from their colleagues and have a positive attitude. As a midwife, you are able to support better job satisfaction for other midwives through conversation using the externalization and zigzag process based on Michael Whites’ theory of narrative therapy.
Authors and institution: Lisbeth Lykke Nielsen and Louise Clausen,
Jordemoderuddannelsen, University College Syddanmark, Esbjerg, Denmark Keywords: midwife, midwifery, job satisfaction, narrative
Side | 6
INDLEDNING
”Det må være det dejligste og mest meningsfyldte job i verden, du uddanner dig til!”
Dette er ofte den reaktion, vi møder, når andre hører, at vi er under uddannelse til jordemødre. Og i vores optik er det et vidunderligt job, hvor relationer, omsorg og nærvær mellem mennesker giver stor glæde, og man samtidig får mulighed for opleve familier blive skabt. Vores oplevelse er, at det for mange jordemødre er en stor del af deres identitet at være jordemoder, og at der ligger et kæmpe engagement bag.
Måske fordi det er en helt speciel profession, som ikke kan sammenlignes med ret mange andre. En profession, hvor man bruger en stor del af sig selv for at støtte i et af livets store øjeblikke, og hvor vi møder nyt liv, men hvor vi også oplever døden tæt på.
Det er en profession, hvor man kan gøre en forskel i andre menneskers liv, og som ud fra jobbeskrivelsen burde være det ideelle udgangspunkt for et livslangt arbejdsliv præget af en høj grad af arbejdsglæde. Dette er dog imidlertid ikke altid det, vi oplever i praksis.
De typiske karakteristika for en jordemoder er at arbejdet kræver et højt engagement som en forhåndsbetingelse for jordemoderfaget, hvilket kommer til udtryk som i en exceptionel og professionel personlighed, et godt arbejdsklima og en stor omsorg for andre, som ofte fører til en overdreven pligt- og ansvarsfølelse samt et højt engagement.
Således skriver Sunniva Engelbrecht i sit Ph.d. projekt ”Motivation and Burnout in Human Service Work – The Case of Midwifery in Denmark” (2006), som er et delprojekt under PUMA-undersøgelsen (Quist & Bach 2009). Ifølge PUMA
undersøgelsen ligger jordemoderfaget i toppen af 15 udvalgte jobgrupper indenfor den sociale sektor, hvor udbrændtheden er mest markant. Delprojektet har på baggrund af PUMA-undersøgelsen blandt andet til formål at få et indblik i forholdet mellem
udbrændthed og motivation i jordemoderfaget i Danmark. Undersøgelsen beskriver, hvordan jordemødre som udgangspunkt starter deres jordemodervirke med en stærk motivation i begyndelsen. Motivationen udmunder ifølge Engelbrecht i en passion, der bevirker, at en stor del jordemødre, grundet deres store engagement, bliver
udbrændte med tiden. Dette er et scenarie, vi genkender fra vores kliniktid.
Nyuddannede jordemødre kommer ud med en - for mange - livslang drøm om at
Side | 7 arbejde indenfor denne profession. Desværre må nogle erkende, at drømmen ikke stemmer overens med virkeligheden, da jobbet er mere krævende og har større påvirkning på familielivet end forventet. Arbejdsvilkårene har ændret sig gennem tiden, da der er sket en centralisering, som gør, at presset er steget i takt med, at fødestederne er blevet større. Det bevirker, at jordemødre skal være gode til at omstille sig. Der er stigende krav til sikkerhed og dokumentation, hvilket kan anskues som kvalitetssikring, men som samtidig fjerner fokus på den jordemoderfaglige omsorg. På den måde kommer den positive udvikling indenfor kvalitetssikring til at påvirke den enkelte jordemoders arbejdsglæde negativt, grundet mindre tid til kernekompetencerne som nærvær og omsorg.
I et sundhedssystem som er presset på økonomiske ressourcer, kan konsekvensen blive mangel på arbejdsglæde hos jordemødre. Manglen på arbejdsglæde kan få langsigtede økonomiske konsekvenser i form af frafald af personale og
langtidssygemeldinger på grund af dårligt helbred og stress. Ifølge den engelske undersøgelse ”Work and wellbeing in the NHS: why staff health matters to patient care” af The Royal College of Physicians (2015) er tilfredshed og arbejdsglæde
væsentlige nøgleord i relation til kvaliteten af kerneydelser samt patienttilfredshed og -sikkerhed. Derudover viser undersøgelsen, at medbestemmelse på eget arbejdsliv og følelsen af at blive værdsat giver lavere mental stress, og derigennem højner
arbejdsglæden. Ligeledes højnes kvaliteten af arbejdet, der begås færre fejl, og
patienttilfredsheden stiger. Undersøgelsen viser yderligere, at der er god økonomi i at investere i sundhedspersonalets trivsel og sundhed. Ifølge undersøgelsen giver det for hver investeret krone i medarbejdernes arbejdsglæde i sundhedssystemet ni gange igen, hvilket må siges at være et økonomisk incitament til at prioritere arbejdsglæde på arbejdspladsen (ibid).
Det er derfor, i vores optik, jordemoderfagligt relevant at beskæftige sig med
jordemødres arbejdsglæde, da arbejdsglæden kan have en indvirkning på kvindernes patientsikkerhed og oplevelser gennem deres graviditet, under fødslen og i tiden herefter. Den manglende arbejdsglæde kan i yderste instans influere fødselsoplevelsen negativt, idet den kan påvirke jordemoderens evne til at handle omsorgsfuldt og
Side | 8 nærværende. Ydermere giver manglende arbejdsglæde en øget risiko for
patientsikkerheden, set i forhold til for eksempel fejlmedicinering, fejlvurderinger, manglende opmærksomhed på faresignaler, overbehandling og fejlbehandling. Mødet med en jordemoder, som har mistet sin arbejdsglæde, kan således få betydning for den kommende familie.
Ifølge ”Cirkulære om jordemodervirksomhed” (CIR nr. 149 af 08/08/2001) § 6 er jordemoderen forpligtet til under udøvelsen af sin virksomhed, at udvise omhu og samvittighedsfuldhed. Dette uddybes yderligere i ”Vejledning om jordemødres virksomhedsområde, journalføringspligt, indberetningspligt mv.” (VEJ nr. 151 af
08/08/2001), hvor der under 4. kapitel, ”Omhu og samvittighedsfuldhed” blandt andet står:
Ved al jordemodervirksomhed er det en forudsætning, at jordemoderen har de faglige kvalifikationer til at udføre virksomheden. Det vil sige, at jordemoderen skal kunne vurdere indikationer/kontraindikationer, have kendskab til behandlingernes/lægemidlernes virkninger og bivirkninger, og kunne håndtere komplikationer ved behandling og ved anvendelse af lægemidler. […] Pligten til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed indebærer endvidere, at jordemoderen ikke må påtage sig opgaver, hun ikke behersker. (ibid)
Det forventes, at enhver jordemoder har de faglige kvalifikationer, der, jævnfør ovenstående vejledning, skal til for at udføre sin virksomhed med omhu og
samvittighedsfuldhed. Forpligtigelsen til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed er parrets, kvindens og barnets sikkerhed for, at jordemoderen ikke påtager sig opgaver, hun ikke behersker. Heri ligger også et ansvar for den enkelte jordemoder om en bevidsthed for egne strategier og handlingsmuligheder, således at omhu og
samvittighedsfuldhed opretholdes – selv når rammerne og strukturerne ændrer sig. Et fokus på, hvad der skaber arbejdsglæde blandt jordemødre kan potentielt medvirke til at fremme - og dermed bevare - arbejdsglæden blandt jordemødre. Og da
arbejdsglæde i tråd med tidligere omtalte engelske undersøgelse må anses som en medvirkende faktor til, at jordemoderen kan udføre sin virksomhed med omhu og samvittighedsfuldhed til gavn for kvinderne og sig selv, anses det for jordemoderfagligt relevant at fokusere på arbejdsglæde.
Side | 9 Det er vores erfaring, at jordemødrene er engagerede, pligtopfyldende og yder en stor indsats både overfor kvinderne og deres kollegaer. Der er dog i takt med de
vedvarende besparelser inden for sundhedssektoren kommet et stigende fokus på landets fødeafdelinger i forhold til arbejdsforhold, udbrændthed og stress. Helt aktuelt har dette emne fået en del mediebevågenhed efter Morten Hedegaards opsigelse fra sin stilling som klinikchef på Rigshospitalets Obstetriske klinik ultimo november 2016.
Opsigelsen begrundes blandt andet i, de til stadighed større krav om effektivisering og besparelser indenfor fødselsområdet i Danmark (Rasmussen 2016). Vi har i tråd
hermed oplevet en del jordemødre søge væk fra faget på grund af arbejdsvilkårene. Og har i vores kliniske perioder til tider oplevet, at negative sider overskygger de positive.
I medierne og i Tidsskrift for Jordemødre (TFJ) har emnet ligeledes fyldt en del de sidste år. I artiklen ”Mere jobtilfredshed – mindre sygdom” i TFJ (Kjeldset 2016) beskrives, at en trivselsundersøgelse i 2014 på Hvidovre Hospital, viste markant lavere trivsel blandt jordemødre end blandt andre sundhedsprofessionelle på hospitalet.
Sammenholdt med en stigning i stressrelaterede sygemeldinger på 200% over efteråret 2015, iværksatte ledelsen og direktionen, i samarbejde med
organisationspsykologen Mette Amtoft, en række initiativer for at nedbringe
sygefraværet og højne jobtilfredsheden. Gennem narrative samtaler forsøgte Mette Amtoft at afdække årsagen til det høje sygefravær på Hvidovre Hospital:
Jeg ville kaste lys over, hvorfor jordemødrene scorede så lavt i trivsels- undersøgelsen. Det er et paradoks for mig, for det er nok den faggruppe, jeg har mødt, der er mest dedikeret til deres job. De går vanvittigt højt op i det. (ibid)
Ovenstående citat underbygger i høj grad vores egne erfaringer fra klinikken, nemlig en oplevelse af, at jordemødre går højt op i deres arbejde. Det er en del af deres identitet, hvorfor det er en trist udvikling, når jordemødre ser sig nødsaget til at forlade faget grundet manglende arbejdsglæde.
Inspirationen til projektet bunder i, at vi midt i den offentlige fokusering på udbrændthed, stress og frafald fra faget, sammenlagt med egne oplevelser, ser jordemødre, som har været mange år i professionen, og som stadig udtrykker glæde
Side | 10 over at kunne være med til at gøre en forskel for kvinderne og deres familier. Hvad er det, der gør, at jordemødre efter både ti, tyve og tredive år i faget stadig udstråler arbejdsglæde? Hvordan bevares arbejdsglæden gennem så mange år til trods for et stadig større pres på både tid og ressourcer? Hvordan kan man med afsæt i netop de jordemødre, der trods deres lange arbejdsliv fortsat udviser megen arbejdsglæde, påvirke den generelle arbejdsglæde i en positiv retning?
Med afsæt i en narrativ tilgang, hvor målet er at fokusere på disse jordemødres fortællinger om egne levede erfaringer omkring arbejdsglæde, dannes rammen for et humanistisk og kvalitativt projekt. Projektet har til formål at skabe en forståelse for og viden omkring erfarne jordemødres oplevelse og bevarelse af arbejdsglæde. Samt hvordan jordemødre ud fra denne viden og en narrativ indgangsvinkel, kan bidrage til at skabe en bedre arbejdsglæde hos den enkelte jordemoder. Vi fremsætter derfor følgende problemformulering:
PROBLEMFORMULERING
Hvordan oplever og bevarer erfarne jordemødre deres egen arbejdsglæde? På
baggrund af denne viden, hvordan kan man som jordemoder ud fra en narrativ tilgang medvirke til at skabe bedre arbejdsglæde hos den enkelte jordemoder?
Problemafgrænsning
Med henblik på at skabe overblik over det problemfelt som projektet undersøger, vil vi i det følgende nævne aspekter, vi afgrænser os fra, som ellers kunne anses som
relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen.
I projektet fokuseres udelukkende på jordemødres oplevelse af egen arbejdsglæde som fænomen, hvorfor vi vælger at afgrænse os fra at uddybe de rammer og
strukturer, der kan gøre sig gældende i forhold til at påvirke jordemødres arbejdsglæde i henholdsvis positiv og negativ retning, så som arbejdstider, lønrammer og travlhed.
I forlængelse heraf vælger vi i projektet at anskue arbejdsglæde fra en positiv vinkel, ved at fokusere på, hvad der for erfarne jordemødre er afgørende i forhold til deres
Side | 11 oplevelse og bevarelse af arbejdsglæde. Vi afholder os således fra at berøre emner omhandlende, hvorledes man undgår manglende arbejdsglæde eller selv påvirker arbejdsglæden i en negativ retning.
BEGREBSDEFINITIONER
Arbejdsglæde: Gennem søgning fandt vi frem til, at der ikke findes nogen klar
definition på arbejdsglæde. Wikipedia, den frie encyklopædi, har dog i vores optik en rammende definition:
Arbejdsglæde er en følelse af glæde og tilfredshed, som en medarbejder kan opnå ved udførelse [af] sit arbejde. Den hænger sammen med at arbejdet og den eventuelle arbejdsplads tilfredsstiller de ønsker, man har til sin faglige indsats, indsatsens aflønning og de sociale relationer til kollegaerne.
Erfarne jordemødre: Når vi i vores projekt og problemformulering omtaler erfarne jordemødre, tager vi udgangspunkt i jordemødre, som har været i faget i minimum ti år.
Den enkelte jordemoder: Når vi i vores problemformulering omtaler ”den enkelte jordemoder” er det ud fra en forståelse af, at denne enkelte jordemoder oftest vil være en kollega på arbejdspladsen.
Primary care midwives: I relation til det hollandske studie omtales begrebet primary care midwives. “Primære omsorgsjordemødre” i Holland arbejder som uafhængige sundhedspersoner, og er dem, som har den primære kontakt til de gravide, fødende og frem til seks uger post partum.
METODE
I det følgende gøres rede for søgestrategi med henblik på fremskaffelse af empiri til projektet, studiets design samt begrundelse for valg af teori og empiri, herunder også projektets opbygning. Herefter følger et afsnit omkring interview som metode. Og sluttelig vil der redegøres for de videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med projektet.
Side | 12
Søgestrategi
I det følgende afsnit beskrives litteratursøgningsprocessen med henblik på at finde relevant empiri til besvarelse af projektets problemformulering.
Hensigten med søgeprocessen var at finde et eller flere kvalitative studier omhandlende jordemødres arbejdsglæde, som helt eller delvist skulle danne det empiriske grundlag for projektet. Artiklerne måtte ydermere gerne have et narrativt perspektiv, da vi finder denne tilgang brugbar i forhold til at opnå en forståelse for en bestemt oplevelse.
Vores udgangspunkt for søgningen var, at den skulle være systematisk og
udtømmende, men under hensyntagen til projektperiodens længde. Denne systematik består i at finde det nyeste, der er skrevet om et emne ved at finde de relevante søgeord, kombinere dem rigtigt og søge i de relevante databaser (Hørmann 2012: 37- 40).
Vi valgte at søge i både PubMed, CIHAHL og PsycInfo, da vi ønskede at søge udtømmende.
Inden søgningen udvalgte vi seks søgeord: jordemoder, jordemoderkundskab,
mestring, arbejdsglæde, narrativ og udbrændthed, som vi fandt dækkende for emnet.
Disse søgeord oversatte vi til engelsk, hvorefter vi på de enkelte søgedatabaser fandt emneordet, der dækkede det enkelte søgeord. Emneordene kaldes henholdsvis MESH termer i PubMed, CINAHL Headings og Psychological Index Terms i PsycInfo. Se
søgeprotokollen, bilag 1.
Inden søgningen på de respektive sider valgte vi udelukkende at inkludere artikler, der var maximalt 5 år gamle af hensyn til sammenligneligheden med nutidige danske forhold, da der er sket meget indenfor blandt andet jordemødres arbejdsvilkår indenfor de sidste år. Vi valgte derudover udelukkende at inkludere artikler på dansk, engelsk, norsk og svensk af hensyn til forståelsen, og fra lande som er sammenlignelige med danske forhold som fx England, Sverige og Holland.
Side | 13 I forbindelse med søgningen på databaserne valgte vi at bruge de enkelte søgeord, som for eksempel Job Satisfaction ved at søge på dem som både emneord og fritekst for at udvide søgningen. Herefter valgte vi at kombinere søgningerne ved hjælp af den boolske operator AND, på en logisk måde, der samtidig indskrænkede antallet af hits.
Søgningen med søgeordene jordemoder eller jordemoderkundskab indgik i samtlige kombinerede søgninger med henblik på at gøre det jordemoderfaglig relevant. Se Søgeprotokol, bilag 1. Ved under 50 hits på en søgning blev alle abstracts gennemlæst med henblik på at finde relevante artikler.
På samtlige søgedatabaser fremkom der en lang række artikler omhandlende blandt andet udbrændthed, stress, robusthed og arbejdsglæde – kun få af disse var dog relateret til jordemoderfaglige sammenhæng. Hverken PubMed eller PsycInfo gav relevante hits, hvorimod søgningen på PsycInfo gav anledning til nærmere
gennemlæsning af to relevante studier: “Midwives’ job satisfaction and its main determinants: A survey of midwifery practice in Greece” (Papoutsis, Labiris & Niakas 2014) og “An explorative study of factors contributing to job satisfaction of primary care midwives” (Warmelink et al. 2014), se bilag 2.
Ved gennemlæsning fandt vi, at det græske studie ikke var overførbar til danske forhold, og at det metodemæssigt var problematisk konstrueret og gennemført, hvorfor det blev fravalgt. Det hollandske studie var imidlertid af god metodemæssig kvalitet og fremkom med en række brugbare konklusioner, men da overførbarheden til danske forhold ikke var optimal, vurderede vi, at studiet kunne anvendes som
sekundær empiri.
Projektets metode
Da formålet med projektet grundlæggende er at opnå en forståelse af et bestemt fænomen, nemlig jordemødres oplevelse af egen arbejdsglæde, finder vi det relevant at besvare problemformuleringen ud fra en kvalitativ, humanistisk vinkel. På grund af mangelfuld forskning på området, har vi valgt at generere egen empiri i form af interview. Studiets metode eller design er derfor et kvalitativt interviewstudie.
Side | 14
Begrundelse for valg af teori og empiri
I følgende afsnit redegøres for valg af teoretiske perspektiver og empiri til brug for besvarelse af problemformuleringen, herunder også disponeringen over projektet.
I forbindelse med besvarelsen af problemformuleringen har vi valgt at generere egen empiri som den bærende del i vores projekt. Da problemformuleringen lægger op til en besvarelse ved hjælp af kvalitativ viden, har vi valgt at udføre en række individuelle, narrative interview med seks jordemødre omhandlende arbejdsglæde. Det narrative perspektiv findes som tidligere nævnt brugbart, da vi med projektet ønsker at opnå en forståelse for en bestemt oplevelse, nemlig jordemødrenes oplevelse af egen
arbejdsglæde. Det narrative perspektiv uddybes nærmere under afsnittet
”Præsentation af teori”. De metodemæssige overvejelser omkring disse interview vil der blive redegjort for under afsnittet ”Interview som metode” og tager udgangspunkt i bogen ”Interview” af Steinar Kvale, daværende professor i pædagogisk psykologi ved Psykologisk Institut og leder af Center for Kvalitativ Metodeudvikling, Aarhus
Universitet, og Svend Brinkmann, professor i almen psykologi og kvalitative metoder ved Aalborg Universitet (2009). Som en plan fra idé til færdig rapport for enhver interviewundersøgelse beskriver Kvale og Brinkmann ”De syv faser af en
interviewundersøgelse” (2009:122). Til brug for vores egen interviewundersøgelse har vi støttet os til de første fire trin – Tematisering, Design, Interview og Transskription – frem til analysen, da vi i forhold til analysen af det kvalitative datamateriale fra interviewene finder det relevant at gøre brug af systematisk tekstkondensering fra metodelitteraturen ”Kvalitative metoder i medisinsk forskning – en innføring” af Kirsti Malterud, professor i almenmedicin og seniorforsker ved Allmenn-medisinsk
forskningsenhet i Bergen og international (2011). Det opnåede interviewmateriale vil blive præsenteret og herefter indgå som en del af første delanalyse med henblik på besvarelse af problemformuleringens første del: Hvordan oplever og bevarer erfarne jordemødre deres egen arbejdsglæde?
Det hollandske studie ”An explorative study of factors contributing to the job
satisfaction of primary care midwives” inddrages som sekundær empiri. Det kvalitative
Side | 15 studie omhandler, hvordan hollandske jordemødre oplever deres egen arbejdsglæde samt hvilke arbejdsområder, der kan forbedres. Vi finder det derfor relevant til det formål at sammenholde udvalgte resultater fra den hollandske forskningsartikel med resultaterne fra vores interviewundersøgelse. Det hollandske studie vil blive
metodekritisk gennemgået under præsentationsafsnittet. Til dette vil vi gøre brug af artiklen ”Vurdering af kvalitative studier” af Lindahl og Juhl (2002), hvorefter udvalgte resultater vil indgå i første delanalyse med henblik på besvarelse af
problemformuleringens første del.
Som udgangspunkt for det teoretiske grundlag i projektet vil vi gøre brug af to forskellige aspekter af narrativ teori, da vi ønsker at opnå en forståelse af
jordemødrenes oplevelse af egen arbejdsglæde. Det omhandler William Labovs teori vedrørende narrativ analyse og Michael Whites perspektiver på narrativ teori og terapi.
De udvalgte aspekter af William Labovs teori om narrativ analyse omhandler
grundlæggende, hvad der definerer et narrativ, dets struktur og analysen heraf. Labov, ph.d. i lingvistik og grundlægger af sociolingvistikken, grundlagde i 1967 sammen med Joshua Waletzky, daværende professor i lingvistik ved University of Pennsylvania og grundlægger af sociallingvistikken, fundamentet til den narrative analyse. Denne narrative analyse videreudviklede han gennem mange år og er anerkendt for i dag. De udvalgte aspekter af Labovs teori vil blive præsenteret med udgangspunkt i
originalteksten ”Narrative analysis: Oral versions of personal experience” af Labov og Waletzky (1967) bragt i ”Essays on the Verbal and Visual Arts” (Helm (red.) 1967) og suppleret med afsnittet ”Narrativ analyse” i ”Interview” (Kvale & Brinkmann 2009:246- 250), hvor Labovs nyeste artikel ”Uncovering the event structure of narrative” (2001) indgår som baggrundsmateriale. De teoretiske aspekter vil ud over at indgå som en del af første delanalyse med henblik på besvarelsen af første del af problemformuleringen også indgå som en del af projektets overordnede optik, da vi finder Labovs teoretiske perspektiver brugbare i forhold til den grundlæggende forståelse af narrativ som begreb.
Side | 16 Michael White, australsk socialrådgiver og familieterapeut, anses som en af
grundlæggerne af den narrative metode indenfor terapi. Whites teori om den narrative tilgang til terapi bygger grundlæggende på, at de historier – narrativer – vi fortæller om vores levede erfaringer, danner grundlaget for vores meninger og dermed relationer og retning i livet. Man vil derfor ved at ændre på disse narrativer kunne ændre på sine meninger, relationer og retning i livet. Vi vil i projektet gøre brug af en række af Whites teoretiske perspektiver, hvorfor begreber som gen-formulering, den eksternaliserende samtale, dekonstruktion, bevidsthedslandskab, handlingslandskab og zigzag proces, vil blive præsenteret. Til brug for præsentationen tages der udgangspunkt i bogen
”Narrativ teori” af Michael White (2006), der er en sammenfatning af en lang række Michael Whites tidligere udgivelser og giver grundig og praksisnær indføring i den narrative terapis grundbegreber. De udvalgte teoretiske perspektiver vil indgå som en del af anden delanalyse med henblik på besvarelse af anden del af
problemformuleringen: På baggrund af denne viden, hvordan kan man som
jordemoder ud fra en narrativ tilgang medvirke til at skabe bedre arbejdsglæde hos den enkelte jordemoder? Vi finder de udvalgte grundbegreber inden for den narrative terapi relevante i forhold til at belyse, hvorledes jordemødre ved at anvende en narrativ tilgang kan skabe nye fortællinger om deres arbejdsglæde og dermed potentielt opnå en større arbejdsglæde.
Efter redegørelsen for de videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelsen med projektet følger et afsnit om de metodemæssige overvejelser omkring
interviewundersøgelsen. Herefter følger præsentationen af den understøttende empiri og de teoretiske perspektiver, der danner grundlaget for første og anden delanalyse. I forlængelse heraf vil der følge et diskussionsafsnit med udgangspunkt i analysen, der rundes af med en konklusion og perspektivering.
Videnskabsteoretiske overvejelser
I følgende afsnit redegøres for de videnskabsteoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelsen af dette bachelorprojekt.
Side | 17 Redegørelsen vil tage udgangspunkt i ”Videnskabsteori – en grundbog” af Jacob
Birkler, cand. mag i filosofi og psykologi ved Aarhus Universitet samt forhenværende formand for Etisk råd (2010) samt metodelitteraturen ”Forskningsmetode i praksis – Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik” af Jens Thisted, mag.art. i filosofi ved Institut for Filosofi og Idéhistorie, Aarhus Universitet (2010).
Som tidligere nævnt lægger projektets problemformulering op til en besvarelse ved hjælp af humanistisk, kvalitativ viden, da genstandsfeltet, der undersøges –
jordemødres arbejdsglæde – er menneskeskabt virkelighed, der kræver fortolkning for at kunne forstås (Thisted 2010:48). Menneskeskabt virkelighed skal forstås på den måde, at begrebet arbejdsglæde er et fænomen skabt af menneskets tanker og handlinger. I relation til dette fremkommer to centrale begreber i forbindelse med projektet – nemlig fortolkning og forståelse.
Vi søger gennem besvarelsen af problemformuleringen at opnå en forståelse for jordemødrenes oplevelse af egen arbejdsglæde. Dette lægger op til en
fænomenologisk tilgang, da fænomenologien grundlæggende har fokus på at forstå fænomener, som de opleves af mennesket i dets egen livsverden. Livsverden forstået som den levede verden, der ikke observeres eller analyseres, men tages for givet som noget mennesket er en del af, og er udgangspunktet for al menneskelig aktivitet. Altså er livsverdenen for det enkelte menneske subjektiv, der dermed opleves umiddelbart.
Grundantagelserne blev i sin tid formuleret af Edmund Husserl, der anses som grundlæggeren af fænomenologien (Thisted 2010:54-55, Birkler 2010:103-108). Et af idealerne indenfor fænomenologien beskrives af Husserl under begrebet epoché, som i sin oprindelse er græsk for ”holden tilbage”. Her hentydes til at forudfattede meninger og holdninger, bør sættes i parentes, hvis man ønsker at gå fænomenologisk til værks, da målet i sig selv, ifølge Husserl, er at opnå en neutral beskrivelse af
oplevelsesfænomeners egenart – ”sagen selv”. Målet i fænomenologien er at fremstille de levede erfaringer i deres ”rene form” (Birkler 2010:108-109). Formålet med at anvende en fænomenologiske tilgang i forbindelse med
interviewundersøgelsen er altså at opnå en neutral fremstilling af jordemødrenes
Side | 18 oplevelse af egen arbejdsglæde uden indblanding af forudfattede meninger og
holdninger til emnet.
For at kunne forstå den fænomenologiske fremstilling af virkeligheden er vi imidlertid nødt til at fortolke, hvilket lægger op til en hermeneutisk tilgang. Hermeneutik betyder læren om forståelse, eller fortolkningskunst, og har en række af grundlæggere, hvoraf vi vil tage udgangspunkt i Hans-Georg Gadamers perspektiver og begreber. Årsagen hertil er, at Gadamer i sin tid udvidede hermeneutikken til en ny dimension: fra at være en metode til fortolkning til at være et filosofisk grundvilkår for alle mennesker.
Det skal forstås på en sådan måde, at da vi som mennesker altid er indlejret i en historisk kontekst, vil vi konstant søge at fortolke vores livsverden. Gadamer er blandt andet grundlæggeren af følgende hermeneutiske begreber, der synes relevante for projektet: den hermeneutiske cirkel, for-forståelse og for-domme. For-forståelse skal forstås som den historiske forankrede forståelse, vi som mennesker har om et givent emne eller fænomen. Denne for-forståelse er forankret i vores for-domme. For- domme er ifølge Gadamer ikke en negativ forudfattet holdning til et emne, hvilken betydning ordet tit tillægges, men de forventninger, meninger og holdninger, der kendetegner vores måde at være til stede på i vores livsverden. I relation til
fænomenologien er man nødt til at sætte sin for-forståelse i parentes for at kunne få fænomenologiske til værks. For at være i stand til det er man imidlertid nødt til at være sig sin for-forståelse bevidst, hvorfor vi forud for interviewundersøgelsen har redegjort for vores for-forståelse. Den hermeneutiske cirkel er en metafor for princippet om forståelse gennem for-forståelse eller forståelsens cirkularitet. Forstået på en sådan måde, at for-forståelse er en forudsætning for at kunne opnå en forståelse, da man ved at tilegne sig viden om et specifikt emne og sætte sin for-forståelse i spil får en ny forståelse for emnet. Den nye forståelse for emnet danner så igen grundlaget for en ny for-forståelse – altså en uendelig spiral. (Birkler 2010:95-102, Thisted 2010:57-62).
I relation til dette projekt havde vi inden projektet en for-forståelse omkring jordemødres oplevelse af egen arbejdsglæde. Denne sættes i parentes under interviewundersøgelsen og første og andet trin af tekstkondenseringen for at fremkomme med så neutrale resultater som muligt. I tredje og fjerde trin af den
Side | 19 systematiske tekstkondensering sættes vores for-forståelse i spil ved aktivt at
omforme materialet, hvorved der fremkommer nye begreber, der danner grundlaget for en ny viden og forståelse. Den nye forståelse danner herefter grundlaget for en ny for-forståelse, der sættes i spil gennem resten af projektets videre analyse, diskussion, konklusion og perspektivering.
For-forståelse
For at kunne sætte vores egen for-forståelse i parentes, og dermed gå fænomenologisk til værks, vil vi i det følgende kort redegøre for vores for-forståelse i forhold til
projektets problemfelt.
• Jordemødre, der har været aktive i faget i over 10 år, må have vis form for arbejdsglæde
• Arbejdskollegaer har en positiv betydning for arbejdsglæden
• Relationen til parret har en positiv betydning for arbejdsglæden
• Længere tids travlhed på arbejdspladsen har en negativ betydning for arbejdsglæden
Interview som metode
I de følgende afsnit redegøres for de metodemæssige overvejelser i forhold til genereringen af egen empiri, i form af seks interview, til brug for besvarelsen af projektets problemformulering.
Baggrund
Formålet med at udføre de seks interview var at indhente empirisk viden om, hvordan jordemødre oplever og bevarer deres egen arbejdsglæde.
Forud for interviewundersøgelsen er der foretaget en systematisk litteratursøgning som viste, at der foreligger en del forskning generelt omkring udbrændthed, stress, robusthed og arbejdsglæde, men at der ikke foreligger relevant dansk forskning på dette område set i en jordemoderfaglige sammenhæng. Viden på området er derfor begrænset, hvorfor det synes relevant at undersøge.
Side | 20
Valg af design
Med henblik på at opnå den tilsigtede viden omkring området blev der foretaget seks individuelle, eksplorative, semistrukturerede, narrative interview. Det vil sige, at der blev stillet spørgsmål indenfor fastlagte emner med udgangspunkt i en interviewguide med forslag til spørgsmål, men rækkefølgen var op til intervieweren. Denne
semistrukturerede fremgangsmåde blev valgt, da det er en struktureret måde at opnå tilsigtet viden på et område, der giver mulighed for uddybning fra informanten og under hensyntagen til interviewernes begrænsede erfaring. Med henblik på en senere narrativ analyse, blev der spurgt ind på en måde, der fremmede historiefortællingen hos informanten, og der blev lagt stor vægt på åbenhed fra intervieweren, da dette kan medvirke til at belyse flere vinkler. Der blev fokuseret på at gå fænomenologisk til værks under interviewene, hvilket vil sige, at spørgsmålene blev stillet på så neutralt et grundlag som muligt – altså uden værdiladning og med opmærksomhed på at sætte sin egen forforståelse i parentes. Dette blev mere konkret gjort ved at stille opfølgende spørgsmål med fokus på uddybning frem for fortolkning samt brug af nik, pauser og udtryk som ”ja” og ”hmm” (Kvale & Brinkmann 2009: 126-161).
Interviewguiden tog udgangspunkt i fire forskningsspørgsmål, der overordnet set var de spørgsmål, der ønskedes svar på. Og til hvert forskningsspørgsmål var der en række forslag til interviewspørgsmål, hvormed man fik svar på forskningsspørgsmålet. Som eksempel var der til forskningsspørgsmålet ”Hvad er arbejdsglæde for jordemødre?”, udarbejdet følgende forslag til interviewspørgsmål: ”Hvad er arbejdsglæde for dig?”,
”Prøv og fortæl om en situation, hvor du oplevede arbejdsglæde?” og ”Hvad betyder for dig at have arbejdsglæde?”. Se bilag 3, Interviewguide. (ibid:151-154)
Antallet af interview blev fastsat ud fra, at der tilstræbes at opnå en brugbar mængde materiale, der kan anses som repræsentativ, men under hensyntagen til det
tidsmæssige perspektiv for et bachelorprojekt.
Rekruttering af informanter
Som tidligere nævnt blev der udført seks interview. Informanterne til disse interview blev rekrutteret fra henholdsvis Sygehus Lillebælt, Kolding og Sygehus Sønderjylland,
Side | 21 Aabenraa, hvor vi har haft vores kliniske perioder – tre jordemødre fra hvert sted.
Informanterne blev udvalgt på baggrund af en række inklusions- og eksklusionskriterier, der beskrives i det følgende.
Inklusionskriterier
• Jordemødre med over ti års anciennitet
• Jordemødre, der i vores optik udstråler arbejdsglæde.
• Jordemødre, der har størstedelen af deres arbejdstid på fødegangen og i konsultationen.
Eksklusionskriterier
• Jordemødre, der er tilknyttet specialordninger eller har særlige arbejdsopgaver, så som Kendt Jordemoderordning, sorggruppe og uddannelsesansvarlige.
• Jordemødre, der har ledelsesmæssigt ansvar, administrative opgaver og lignende.
Disse inklusions- og eksklusionskriterier er udarbejdet ud fra, at udgangspunktet for projektet er en nysgerrighed omkring, hvordan jordemødre med mange års erfaring stadig opretholder arbejdsglæden, hvorfor informanterne har over ti års anciennitet.
Derudover er informanterne udvalgt ud fra, at de i vores optik udstråler arbejdsglæde.
Dette beror naturligvis på vores subjektive holdning, hvormed der er en risiko for at have udvalgt nogle informanter, der selv er af en anden opfattelse. Dette er imidlertid søgt imødekommet under rekrutteringen ved at informere informanterne om, at dette er en af grundene til at netop, de er udvalgt – hvormed de har haft muligheden for at sige fra. Derudover har vi udelukkende valgt at inkludere jordemødre, der har deres primære arbejdstid på fødegangen eller i konsultationen, da vores for-forståelse er, at særlige arbejdsopgaver, ansættelse i specialordninger, ledelsesmæssigt ansvar og lignede kan påvirke arbejdsglæden både positivt og negativt.
Rekrutteringen af informanter blev i første omgang foretaget via en kort forespørgsel over SMS med mulighed for uddybning per telefon. Nærmere aftaler med hensyn til tid og sted for interviewet samt eventuel uddybende informationer blev efterfølgende foretaget per SMS eller telefonisk, alt efter informantens ønske. Overvejelserne
Side | 22 omkring denne fremgangsmåde var i første omgang kort at høre via SMS, om det havde informantens interesse at deltage, da vi tidligere har kommunikeret med informanterne på denne måde (i anden sammenhæng), hvorefter yderligere informationer og aftaler kunne foregå på SMS eller telefonisk efter informantens ønske.
Informanterne blev i forbindelse med rekrutteringen kun sparsomt informeret om, at interviewene omhandlede arbejdsglæde og fik ikke fremsendt spørgsmålene inden interviewet, for på den måde at opnå en viden gennem interviewene, der var umiddelbar og ikke konstrueret på forhånd.
I forbindelse med rekrutteringen af informanterne blev ledelsen på de respektive sygehuses fødeafdelinger informeret.
Testinterview
Der blev foretaget to testinterview af sundhedsfaglige personer inden informanterne blev interviewet. Overvejelserne omkring dette var, at interviewernes erfaring var begrænset, hvorfor det syntes relevant at afprøve interviewsituationen,
interviewguide, spørgeteknik og at få en fornemmelse af interviewets varighed, inden de egentlige interview blev udført.
Rollen som interviewer
I forbindelse med rollen som interviewer fandt vi vores uddannelsesmæssige baggrund fordelagtig. Det relaterer sig til, at det er et vigtigt udgangspunkt at besidde en
grundlæggende viden om det problemfelt, man undersøger for at kunne stille relevante, uddybende spørgsmål i forbindelse med interview herom (ibid:127).
Arbejdsglæde er i vores optik et meget personligt emne. For at tilgodese dette og åbne op for en potentiel ærlig dialog interviewede intervieweren de tre informanter
vedkommende kendte i forvejen, hvorved der blev draget nytte af den interpersonelle relation. Der var derfor heller ingen bisidder ved interviewene, da trygheden ved at kende intervieweren blev vurderet altafgørende for at få nogle ærlige svar.
Side | 23
Iscenesættelsen af interviewene
Tid og sted for interviewene blev planlagt ud fra informanternes ønske for at
imødekomme dem i forhold til deres andre planer og forpligtigelser i hverdagen, men også for at skabe størst mulig tryghed i situationen.
Interviewene blev optaget med henblik på transskribering og destrueres efter endt projektarbejde, hvilket informanterne blev informeret om i forbindelse med briefingen inden selve interviewet. I forbindelse med denne briefing blev informanterne
ydermere informeret om formålet med interviewet i korte træk, at de blev sikret anonymitet og fik mulighed for at få afklaret eventuelle spørgsmål inden interviewet (ibid:148-154).
Efter selve interviewet blev der afslutningsvis fulgt op med en debriefing, hvor der var mulighed for, at informanten kunne uddybe yderligere og kommentere på sin
oplevelse i forbindelse med interviewet (ibid). Interviewene tog i gennemsnit hver cirka 30 minutter.
Forarbejdning af data
Efter interviewene blev der løbende transskriberet, således at den enkelte interviewer transskriberede sine egne interview. Under transskriberingen blev der lagt vægt på en nøjagtig oversættelse fra det talte sprog til det skrevne sprog med en høj grad af detaljer, herunder også pauser, følelsesudtryk og betoninger. Og i de tilfælde, hvor der blev nævnt navne på kollegaer, ledelse og lignende, blev disse anonymiseret (ibid:199- 210). For eksempel på transskribering, se bilag 4, Transskription, Jordemoder 5.
Transskriberingerne vil danne grundlaget for den tekstkondensering, der vil fremgå senere i projektets første delanalyse, som er udarbejdet i fællesskab af begge forfattere.
Side | 24
PRÆSENTATION AF EMPIRI
Metodekritisk gennemgang af ”An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care midwives”
I det følgende afsnit vil vi foretage en metodekritisk gennemgang af forskningsartiklen
”An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care midwives”.
Artiklen er udgivet i Midwifery Journal Elsevier, 31 (2015) og udført af J.C. Warmelink et al. Der tages udelukkende udgangspunkt i de resultater, som er relevante i forhold til besvarelse af problemformuleringen i vores projekt.
Baggrund og undersøgelsens formål
Baggrunden for studiet var, at jobtilfredshed tidligere var blevet undersøgt blandt hollandske jordemødre, men de udløsende faktorer hertil var aldrig blevet undersøgt.
Studiets formål var derfor at skabe en forståelse af, hvilken følelse hollandske jordemødre havde omkring deres arbejde, at identificere hvilke faktorer, der havde indflydelse på deres arbejdsglæde, og samtidig at belyse områder til forbedringer, til inspiration af fremtidig organisering af jordemoderpleje. Forskningsspørgsmålet er klart formuleret og giver sammenhæng med formålet.
Studiet, som tager udgangspunkt i en spørgeskemaundersøgelse, blev udført som et delstudie af det internationale prospektive kohorte studie DELIVER (Mannien et al.
2012). Prospektive kohortestudier ligger højt i evidenshirakiet, hvorfor studiet
tilskrives en høj videnskabelig styrke. Forskningsspørgsmålet i studiet er forankret i en kvalitativ metode, baseret på et socialkonstruktivistisk/fortolkende paradigme, hvilket er kendetegnet ved at søge at skabe en forståelse af menneskets livsverden (Lindahl &
Juhl 2002). Metodevalget vurderes relevant i forhold til besvarelsen af
forskningsspørgsmålet og den teoretiske referenceramme beskrives udførligt, hvilket belyser forskernes for-forståelse. Samlet set højner dette studiets interne validitet.
Side | 25
Rekruttering af informanter
Udvælgelsen er veldefineret og viser en kvalitativ repræsentativitet med hensyn til ansættelsesforhold, alder og erfaring, ydermere med en demografisk spredning.
Deltagerne repræsenterer tomands – og gruppepraksis.
Metoder til dataindsamling
Spørgeskemaer blev udsendt til 20 ud af 519 primary care practices i Holland. 99 af 108 adspurgte jordemødre deltog i undersøgelsen, hvilket svarer til 91,7% af de adspurgte.
> 70% arbejdede som selvstændige i private jordemoderpraksis, de resterende som fastansatte eller vikarer i private praksis. Gennemsnitsalderen var 37,5 år.
Spørgeskemaerne var lavet med tre åbne spørgsmål:
1. ”What are you very satisfied with, in your work as a midwife?”
2. “What would you most like to change about your work as a midwife?”
3. “What could be improved in your work?”
Derudover var der i spørgeskemaet en sektion med fire variabler som kunne afkrydses, hvilket havde til formål at klarlægge om jordemødrene var tilfredse eller mindre tilfredse med deres arbejde. Udfaldet var, at 31,3% var meget tilfredse, 51,5% var tilfredse, 17,2% var varieret tilfredse, 0% var ikke tilfredse.
I dataanalysen blev svarene gennemgået og tematiseret af hver forsker individuelt. Der blev foretaget en systematisk analyse, linje for linje, for at kode svarene. Derefter blev koderne kategoriseret og grupperet i større temaer. For at skabe konsensus blandt forskerne blev kategorier, koder og temaer diskuteret med fokus på forskernes egne roller og refleksion over forskningsprocessen. Derudover blev der eksemplificeret med citater fra hvert tema. Samlet set fremstår dataindsamlings- og
databearbejdningsmetoden som gennemskuelig og detaljeret. Kodning og analyse blev fortaget af forskellige forskere med forskellige baggrunde og perspektiver, en såkaldt forskertriangulering, og derved øges reliabiliteten (ibid:19).
Side | 26
Resultatet
Resultatet af skemaet med variabler viste, at 31,1 % (score 1) af deltagerne var meget tilfredse med arbejdet, og 51,5 % (score 2) var tilfredse med arbejdet.
Resultatet af den kvalitative spørgeskemaundersøgelse blev dokumenteret i form af forskellige citater inden for temaerne. De faktorer som genererede størst
arbejdsglæde og tilfredshed var:
1: Den direkte kontakt med kvinderne/parret og tilfredsheden med jordemoderomsorgen udtrykt af kvinden/parret.
2: Samarbejde og teamwork med kollegaer, herunder gode relationer og støttende kontakt samt at føle sig værdsat af kollegaer.
3: Udvikling af praksis, god organisering, gode arbejdsplaner, back up og god tid.
4: Aspekter af selve arbejdet, arbejdsglæde, autonomi og variation i arbejdet.
Set i forhold til de faktorer, som jordemødrene fremhævede som det bærende i deres arbejdsglæde, var Den direkte kontakt med kvinderne/parret, Tilfredsheden med jordemoderomsorgen udtrykt af kvinden/parret, Samarbejde og teamwork med kollegaer, herunder gode relationer og støttende kontakt samt at føle sig værdsat af kollegaer og Aspekter af selve arbejdet sammenlignelige med danske forhold, da det blandt andet relaterer til grundlæggende jordemoderfaglighed og interpersonelle relationer.
Derudover fremhævede de hollandske jordemødre, at udvikling og organiseringen af deres praksis var fremmende for deres arbejdsglæde, da det medvirkede til en oplevelse af stor selvbestemmelse, frihed, variation og muligheder i arbejdet. Dette kan muligvis have sammenhæng med organiseringen af det obstetriske område i Holland, da jordemødrene arbejder som selvstændige praktiserende, enten i
enkeltmandsvirksomheder eller i større klinikker. Det obstetriske område er opbygget på en sådan måde, at alle ukomplicerede gravide, fødende og barslende, er tilknyttet denne form for private jordemoderpraksis. Kun de komplicerede gravide, fødende og barslende bliver henvist til hospitalet, hvor det er obstetrikere som varetager fødslen.
Side | 27 Samtidig er der i Holland stor tradition for hjemmefødsler, hvilket også kan være
medvirkende til deres oplevelse af arbejdsglæde på baggrund af følelsen af selvbestemmelse, frihed, autonomi og glæden ved arbejdet i sig selv.
De områder, der var til forbedring, vælger vi ikke at inddrage, da det ikke har relevans for besvarelsen af vores problemformulering.
Diskussion og konklusion
Forfatterne skaber i diskussionen overblik over resultaterne, som viste, at der var en generel høj arbejdsglæde blandt hollandske jordemødre. Samtidig forholder
forfatterne sig kritiske til at kunne sammenligne undersøgelsen med andre lignende undersøgelser i udlandet på grund af opbygningen af det obstetriske system i Holland.
Dog pointerer forfatterne, at set i forhold til lignende undersøgelser i England, USA og Holland blandt sygeplejersker og kvindelige læger, var arbejdsglæden ligeledes
relateret til den interpersonelle relation, pleje og kontakten med kollegaer.
Forfatterne fremhæver styrker og svagheder i design og metode. En styrke for studiet er, at kodning og analyse af data er foretaget ved hjælp af forskertriangulering samt den høje deltagerprocent (92%). Den geografiske spredning og forskellen i
ansættelsesforhold for informanterne, bortset fra enkeltmandsklinikker, som ikke har deltaget i DELIVER studiet, giver et realistisk billede af den generelle arbejdsmåde i Holland. Forfatterne konkluderer selv, at fraværet af enkeltmandsklinikkerne i studiet vil kunne have påvirket resultatet. 15 % af jordemoderpraksis var i 2010
enkeltmandsklinikker, hvilket svarer til knap 5 % af primary care midwifes, hvilket må siges er en væsentlig del af de samlede klinikker. En svaghed ved studiet er, at der ikke er mulighed for at konstruere virkeligheden sammen, mellem deltager og forsker i en spørgeskemaundersøgelse. Ved en interviewundersøgelse vil forskeren kunne have spurgt uddybende ind for at opnå en bedre forståelse af svar og begreber. Forfatterne er dog selv opmærksomme herpå og påvirker derved validiteten positivt. Den del af studiet, som vi vælger at inddrage i vores analyse, fremstår som systematisk grundig i sin opbygning, og der er god gennemsigtighed.
Side | 28
PRÆSENTATION AF TEORI
Præsentation af William Labovs teoretiske perspektiver
Vi vil i det følgende afsnit redegøre for udvalgte delaspekter af William Labovs teori omhandlende narrativ analyse til brug for første delanalyse og derved med henblik på besvarelsen af første del af problemformuleringen, men også som den grundlæggende teoretiske optik i projektet.
Et narrativ er en historie eller en fortælling, men ikke en historie eller fortælling i den nedskrevne forstand, der er digtet af en forfatter. Et narrativ skal ses og forstås som en mundtlig version af en personlig oplevelse eller erfaring. Narrativet kan ifølge Labov ses som en måde for individet at sammenfatte/genfortælle en oplevelse på. Måden denne sammenfatning konstrueres på, påvirkes af den kontekst personen befinder sig i og vil derfor sjældent blive genfortalt helt ens fra gang til gang. Til trods for dét, er det karakteristisk for narrativet, at det genfortælles i samme kronologiske rækkefølge som den oprindelige oplevelse. Derudover har narrativet som hovedregel én af to
funktioner: refererende eller evaluerende. (Labov og Waletzky 1967:13-21) Narrativ analyse fokuserer på de historier, der for eksempel fortælles under et interview. Gennem den narrative analyse fokuseres blandt andet på narrativets
handling og struktur, forstået på den måde, at handlingerne giver narrativet struktur – en struktur eller opbygning som ifølge Labov består af en række indbyrdes afhængige kompotenter. Denne opbygning består af 5 komponenter, der i originalteksten kaldes Orientation, Complication, Evaluation, Resolution og Coda. Denne opbygning ændres gradvist af Labov gennem hans mangeårige arbejde på området, og i Kvale &
Brinkmanns bog tages der udgangspunkt i hans nyeste artikel ”Uncovering the event structure of narrative” (2001), er opbygningen således:
Resume: Her sammenfattes indholdet af den forestående fortælling.
Orientering: Her orienteres om tid, sted, handlingsforløb og aktører.
Komplicerende handling: Her foregår hoveddelen af fortællingen, som vanligt indeholder en række af centrale begivenheder/enkeltheder.
Side | 29 Evaluering: Her evalueres de centrale begivenheder/enkeltheder.
Coda: Her sammenfattes og bringes narrativet tilbage til nutiden.
Nogle narrativer slutter med coda, hvor andre slutter med evalueringen – den væsentligste forskel på disse to er tidsrammen. Evaluering vil som udgangspunkt foregå i datid – altså dengang oplevelsen/historien fandt sted. Coda vil foregå i nutiden.
Denne form for narrativ analyse kan naturligvis omhandle opbygningen af det enkelte narrativ, men den kan også være en rekonstruktion af talrige fortællinger fra
forskellige informanter, så man opnår ét gennemgående narrativ, der er mere nuanceret og righoldigt end de enkelte interviews.
Præsentation af Michael Whites teoretiske perspektiver
Vi vil i det følgende afsnit redegøre for udvalgte delaspekter af Michael Whites teori vedrørende narrativ terapi til brug for anden delanalyse og derved med henblik på besvarelsen af anden del af problemformuleringen.
Udgangspunktet for den narrative terapi er ”[…] at enhver fortælling er en fortolkning, en udvælgelse af en levet erfaring baseret på hukommelsens udvælgende flow […]”
(White 2006:21), hvorudfra en række grundantagelser formes. Disse grundantagelser bygger blandt andet på, at det er de narrativer, vi fortæller om vores levede erfaringer, der danner grundlaget for vores meninger og derved har konsekvenser for vores relationer og bestemmer retningen i vores liv. Det er derudover de narrativer, der bestemmer, hvilke elementer af vores levede erfaringer, der udvælges og kommer til udtryk. Man kan med andre ord sige, at narrativerne former vores liv – og vores liv former narrativerne. Dette lader sig kun gøre, da vi som mennesker ifølge White er
”[…] fortolkende væsener - […] [der] aktivt fortolker vores erfaringer, mens vi lever vores liv.” (ibid:27).
Det er grundantagelserne, man gør brug af i den narrative terapi ud fra tankegangen om, at når det er fortællinger, der danner grundlaget for menneskets mening og liv,
Side | 30 kan vi ved at genformulere fortællingerne hjælpe mennesket til at danne en ny mening og/eller retning i livet. (White 2006)
Genfortællingen navngives i bogen som gen-formulering eller gen-forfattelse og kan ses som slutresultatet af vellykket narrativ terapi. Vejen hen mod gen-formuleringen indbefatter en række faser og begreber: den eksternaliserende samtale,
dekonstruktion, bevidsthedslandskab, handlingslandskab og zigzag proces.
Den eksternaliserende samtale er grundlæggende en samtale, der handler om,
hvordan problemet i fortællingen påvirker menneskets liv og relationer. Det modsatte af den eksternaliserende samtale er den internaliserende samtale – en samtale, hvor fokus er på problemet som noget iboende i mennesket. Den internaliserende samtale er, ifølge White, et kulturskabt fænomen, der er problematisk, da den får mennesket til at anskue problemet som noget iboende, hvorved det opfatter sig selv som
problemet. Samtalen omkring problemet vil således blot reproducere det selvsamme problem. I og med at problemet i den internaliserende samtale identificeres som én selv, gør det det vanskeligt for mennesket at se nye handlemuligheder. Den
eksternaliserende samtale virker derimod ved at få mennesket til at anskue problemet som noget, der påvirker det udefra. Samtalen kan gennemføres ved hjælp af en række af spørgsmål afhængig af den enkelte situation og problematik. Det gør det nemmere for mennesket at se nye handlemuligheder og vil ofte føre til en revurdering af
menneskets forhold til problemet i løbet af terapien. (ibid:34-36, 69)
Udfaldet af den eksternaliserende samtale kaldes dekonstruktion. Dekonstruktionen opstår, når mennesket gennem den eksternaliserende samtale holder op med at finde årsagen til problemet i narrativet som noget iboende, der siger noget om dennes identitet og relationer til andre. Derved oplever mennesket at kunne distancere sig fra problemet og får mulighed for at udforske alternativ viden om, hvem de egentlig er. En viden, der kan danne grundlag for deres nye gen-formulering. (ibid:69-70)
Til brug for den endelige konstruktion af gen-formuleringen gør White brug af to begreber: handlingslandskab og bevidsthedslandskab. Disse to begreber, dækker over tanken om, at narrativer rummer dobbelte landskaber. ”Handlingslandskabet udgøres
Side | 31 af oplevede begivenheder, der er sammenkædet i sekvenser over tid og under
henvisning til specifikke plot.” (ibid:43). Sagt med andre ord, så udgøres
handlingslandskabet af strukturen (tid, sted, handling, aktører m.m.) i narrativet.
Bevidsthedslandskabet navngives også meningslandskabet, men for at undgå forvirring vil der i opgaven udelukkende blive gjort brug af førstnævnte udtryk.
Bevidsthedslandskabet udgøres af
”[…] refleksion over begivenhederne i handlingslandskabet med henblik på at fastslå, hvad disse begivenheder kunne sige om forskellige
personers begær, præferencer, egenskaber, karaktertræk, motiver, hensigter, ønsker, mål, værdier, overbevisninger og forpligtelser.” (ibid).
Gennem den sidste del af den narrative terapi kan man ved at stille spørgsmål til disse to landskaber medvirke til at skabe alternative landskaber, der kan danne grundlaget for gen-formuleringen. Spørgsmålene kan blandt andet stilles ved brug af zigzag processen, forstået på en sådan måde, at man for eksempel på skift spørger ind til handlingslandskabet og bevidsthedslandskabet. Helt konkret gør man dette ved at spørge ind på en sådan måde, der får mennesket til ”[…] at reflektere over, hvad alternative begivenheder i handlingslandskaber kan betyde […]” (ibid), og hjælpe mennesket til ”[…] at fastslå, hvilke begivenheder i handlingslandskabet der især afspejler de foretrukne fremstillinger af egenskaber, motiv, overbevisning osv. […]”
(ibid).
ANALYSE
Første delanalyse
I det følgende afsnit, som udgør analysens første del, vil vi gennem en systematisk tekstkondensering af det kvalitative datamateriale fra interviewundersøgelsen analysere os frem til de væsentlige hovedtræk for, hvordan erfarne jordemødre
oplever og bevarer deres egen arbejdsglæde. Herefter vil vi sammenholde resultaterne af vores egen genererede empiri med resultaterne fra den hollandske forskningsartikel
”An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care
Side | 32 midwives” og afslutningsvis sætte det i relation til projektets overordnede narrative referenceramme.
Systematisk tekstkondensering
Udgangspunktet for den følgende analyse er, at vi søger at afdække en række
sammenfattede begreber eller emner på baggrund af det kvalitative datamateriale, vi har genereret gennem seks individuelle interviews, hvilket lægger op til en tværgående og datastyret analyse. For at opnå en tværgående og datastyret analyse af
datamaterialet gør vi brug af systematisk tekstkondensering (Malterud 2011:94-95).
Systematisk tekstkondensering er ifølge Malterud inddelt i fire trin: 1. Identificering af foreløbige emner, 2. Kodning, 3. Reducering af kodegrupper og udvikling af kondensat og 4. Rekontekstualisering, hvilke vi vil gøre brug af i analysen. Forud for den
systematiske tekstkondensering valgte vi at filtrere i teksten ved at udvælge, hvilke spørgsmål og tilhørende svar i datamaterialet der kunne bidrage til en nuanceret besvarelse af, hvordan erfarne jordemødre oplever og bevarer deres egen
arbejdsglæde (ibid:91-93). I forhold til jordemødrenes oplevelse af arbejdsglæde blev svarene på følgende spørgsmål udvalgt:
• Hvad er arbejdsglæde for dig?
• Prøv og fortæl om en situation, hvor du oplevede arbejdsglæde?
I forhold til hvordan jordemødrene bevarer deres arbejdsglæde blev svar på følgende spørgsmål udvalgt:
• Prøv og fortæl, hvad du gør i dit arbejdsliv for at bevare arbejdsglæden?
• Hvad gør du for at bevare arbejdsglæden i situationer, hvor du føler dig presset på tid?
Vi valgte herefter at udføre den systematiske tekstkondensering af to omgange – først omhandlende oplevelse af arbejdsglæde og dernæst omhandlende bevarelsen af arbejdsglæde, for ikke at risikere sammenblanding af resultaterne. Af hensyn til projektets omfang vælger vi kun at beskrive den systematiske tekstkondensering detaljeret for emnet omhandlende jordemødrenes oplevelse af arbejdsglæde.
Side | 33 Som udgangspunkt for den systematiske meningskondensering af datamaterialet omhandlende oplevelse af arbejdsglæde, gennemlæste vi hver i sær materialet, og fandt fire til fem foreløbige emner der overordnet opsummerede teksten. Herefter udvalgte vi i fællesskab fem foreløbige emner: Relationen til parret, Relationen til kollegaerne, Relationen til de studerende, Det at gøre en forskel og Kernen i
jordemoderfaget (ibid:98-100). I denne proces – trin et - havde vi fokus på at sætte vores egen forforståelse i parentes, og dermed gå fænomenologisk til værks, for at være åbne overfor nye perspektiver. Derudover blev processen først udført individuelt og derefter sammen for at højne validiteten.
I forbindelse med trin to blev materialet herefter igen gennemlæst i fællesskab. Denne gang med udgangspunkt i at finde meningsbærende enheder, som er korte eller lange tekstpassager, der bibringer viden til området, der undersøges. Disse meningsbærende enheder blev løbende systematiseret i relation til de foreløbige emner, hvorved der blev dannet kodegrupper. I de tilfælde hvor de meningsbærende enheder ikke passede ind i de foreløbige emner, blev nye emner dannet. Processen kaldes kodning og
muliggør den dekontekstualisering, der er essentiel i forbindelse med analyse af kvalitativt datamateriale (ibid:93, 100-104). På baggrund af kodningen fremkom følgende kodegrupper: Relationen til parret, Relationen til kollegaerne, Relationen til de studerende, Det at gøre en forskel, Kernen i jordemoderfaget, Kompetencer, Læring, Få andre til at vokse, Indflydelse på eget arbejdsliv, Tryghed og Anerkendelse.
Kodegrupperne blev i forbindelse med tredje trin efterfølgende reduceret med henblik på at nå frem til de kodegrupper, der bedst muligt repræsenterede et flertal af
informanternes udsagn og var af samme emnemæssige karakter. Her blev vores egen forforståelse igen bragt i spil, specielt i forhold til udarbejdelsen af kondensaterne inden for de forskellige kodegrupper, da man gør brug af sin egen forforståelse, når man sammenfatter det centrale om et givent emne (ibid:104-105).
I forbindelse med dette blev kodegrupperne: Indflydelse på eget arbejdsliv, Tryghed, Læring og Relationen til parret fravalgt, da kun en informants udsagn understøttede disse. De meningsbærende enheder fra kodegrupperne kunne imidlertid ikke
Side | 34 omplaceres og gik ud. Kodegruppen Relationen til de studerende havde kun to
meningsbærende enheder. De blev flyttet til kodegruppen Få andre til at vokse, da de grundlæggende omhandlede jordemødrenes arbejdsglæde ved at få de studerende til at vokse. Hermed endte vi med kodegrupperne Anerkendelse, Relationen til
kollegaerne, Det at gøre en forskel, Kompetence, Kernen i jordemoderfaget og Få andre til at vokse og havde opnået et dekontekstualiseret udvalg af meningsbærende
enheder på baggrund af vores oprindelige kvalitative materiale (ibid:105-106).
Herefter sammenfattede vi for hver kodegruppe enkelte stikord omkring den samlede mening i samtlige meningsbærende enheder tilhørende den enkelte kodegruppe, som herefter dannede grundlaget for udarbejdelsen af et kondensat, et fiktivt citat. Dette blev i modsætningen til Malteruds metode ikke gjort ved brug af subgruppering, da subgruppering lægger op til, at hver enkel kodegruppe inddeles i subgrupper, der hver især danner grundlaget for et kondensat, og datamaterialet i vores undersøgelse vurderedes for lille til dette. Kondensatet blev udarbejdet med udgangspunkt i informanternes eget sprogbrug. Alle de meningsbærende enheder i den enkelte kodegruppe blev herefter sammenlignet med kondensatet, således at vi sikrede os, at indholdet i samtlige meningsbærende enheder blev dækket af kondensatet (ibid:104- 107).
På den baggrund opnåede vi følgende kodegrupper med tilhørende kondensat. I parentes tydeliggøres, hvilke informanters udsagn der understøtter den respektive kodegruppe.
Tabel 1, Kodegrupper med tilhørende kondensat i forhold til oplevelse af arbejdsglæde
Kodegruppe Kondensat
Det at gøre en forskel (J1, J2, J3, J4, J6) Arbejdsglæde er den fornemmelse, jeg har, når jeg går tilfreds og glad hjem, fordi jeg har gjort et godt stykke arbejde, der har bidraget med noget positivt til kvinden, parret og barnet. Så føler jeg, at jeg har gjort en forskel.
Side | 35 Kernen i jordemoderfaget (J2, J5, J6) Jeg synes, charmen ved faget er, at man
aldrig ved hvilken situation man kommer ud i – det giver arbejdsglæde.
Arbejdsglæde handler for mig om den stærke oplevelse, det er at være med parret i fødslen. Arbejdsglæde er en følelse indefra af at jeg er havnet på den arbejdsmæssige rette hylde – det er jordemoder, jeg skal være.
Få andre til at vokse (J1, J3, J4, J5) Der giver mig især arbejdsglæde, at jeg kan hjælpe alle, så de kommer igennem denne her proces på bedst mulig måde, både kvinden, manden og barnet, men også den studerende. Det giver mig arbejdsglæde, når jeg har fået kvinde, parret og den studerende til at vokse.
Kompetence (J4, J5, J6) Det giver mig arbejdsglæde, at jeg ved, hvad jeg skal gøre i en given situation, og tilfører kvinden det, jeg synes mit
arbejde indeholder. Dette kræver både en menneskelig og faglig parathed. Jeg, som jordemoder, har et stort ansvar på baggrund af mine kompetencer, men det er også det, der er med til at give mig arbejdsglæde.
Relationen til kollegaerne (J2, J4, J6) Det giver mig arbejdsglæde, at jeg har nogle kollegaer, jeg stoler på, er tryg ved og kan spare med. Det giver mig
arbejdsglæde, når vi som kollegaer løfter i samlet flok, også tværfagligt, og har en
