Første delanalyse
I det følgende afsnit, som udgør analysens første del, vil vi gennem en systematisk tekstkondensering af det kvalitative datamateriale fra interviewundersøgelsen analysere os frem til de væsentlige hovedtræk for, hvordan erfarne jordemødre
oplever og bevarer deres egen arbejdsglæde. Herefter vil vi sammenholde resultaterne af vores egen genererede empiri med resultaterne fra den hollandske forskningsartikel
”An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care
Side | 32 midwives” og afslutningsvis sætte det i relation til projektets overordnede narrative referenceramme.
Systematisk tekstkondensering
Udgangspunktet for den følgende analyse er, at vi søger at afdække en række
sammenfattede begreber eller emner på baggrund af det kvalitative datamateriale, vi har genereret gennem seks individuelle interviews, hvilket lægger op til en tværgående og datastyret analyse. For at opnå en tværgående og datastyret analyse af
datamaterialet gør vi brug af systematisk tekstkondensering (Malterud 2011:94-95).
Systematisk tekstkondensering er ifølge Malterud inddelt i fire trin: 1. Identificering af foreløbige emner, 2. Kodning, 3. Reducering af kodegrupper og udvikling af kondensat og 4. Rekontekstualisering, hvilke vi vil gøre brug af i analysen. Forud for den
systematiske tekstkondensering valgte vi at filtrere i teksten ved at udvælge, hvilke spørgsmål og tilhørende svar i datamaterialet der kunne bidrage til en nuanceret besvarelse af, hvordan erfarne jordemødre oplever og bevarer deres egen
arbejdsglæde (ibid:91-93). I forhold til jordemødrenes oplevelse af arbejdsglæde blev svarene på følgende spørgsmål udvalgt:
• Hvad er arbejdsglæde for dig?
• Prøv og fortæl om en situation, hvor du oplevede arbejdsglæde?
I forhold til hvordan jordemødrene bevarer deres arbejdsglæde blev svar på følgende spørgsmål udvalgt:
• Prøv og fortæl, hvad du gør i dit arbejdsliv for at bevare arbejdsglæden?
• Hvad gør du for at bevare arbejdsglæden i situationer, hvor du føler dig presset på tid?
Vi valgte herefter at udføre den systematiske tekstkondensering af to omgange – først omhandlende oplevelse af arbejdsglæde og dernæst omhandlende bevarelsen af arbejdsglæde, for ikke at risikere sammenblanding af resultaterne. Af hensyn til projektets omfang vælger vi kun at beskrive den systematiske tekstkondensering detaljeret for emnet omhandlende jordemødrenes oplevelse af arbejdsglæde.
Side | 33 Som udgangspunkt for den systematiske meningskondensering af datamaterialet omhandlende oplevelse af arbejdsglæde, gennemlæste vi hver i sær materialet, og fandt fire til fem foreløbige emner der overordnet opsummerede teksten. Herefter udvalgte vi i fællesskab fem foreløbige emner: Relationen til parret, Relationen til kollegaerne, Relationen til de studerende, Det at gøre en forskel og Kernen i
jordemoderfaget (ibid:98-100). I denne proces – trin et - havde vi fokus på at sætte vores egen forforståelse i parentes, og dermed gå fænomenologisk til værks, for at være åbne overfor nye perspektiver. Derudover blev processen først udført individuelt og derefter sammen for at højne validiteten.
I forbindelse med trin to blev materialet herefter igen gennemlæst i fællesskab. Denne gang med udgangspunkt i at finde meningsbærende enheder, som er korte eller lange tekstpassager, der bibringer viden til området, der undersøges. Disse meningsbærende enheder blev løbende systematiseret i relation til de foreløbige emner, hvorved der blev dannet kodegrupper. I de tilfælde hvor de meningsbærende enheder ikke passede ind i de foreløbige emner, blev nye emner dannet. Processen kaldes kodning og
muliggør den dekontekstualisering, der er essentiel i forbindelse med analyse af kvalitativt datamateriale (ibid:93, 100-104). På baggrund af kodningen fremkom følgende kodegrupper: Relationen til parret, Relationen til kollegaerne, Relationen til de studerende, Det at gøre en forskel, Kernen i jordemoderfaget, Kompetencer, Læring, Få andre til at vokse, Indflydelse på eget arbejdsliv, Tryghed og Anerkendelse.
Kodegrupperne blev i forbindelse med tredje trin efterfølgende reduceret med henblik på at nå frem til de kodegrupper, der bedst muligt repræsenterede et flertal af
informanternes udsagn og var af samme emnemæssige karakter. Her blev vores egen forforståelse igen bragt i spil, specielt i forhold til udarbejdelsen af kondensaterne inden for de forskellige kodegrupper, da man gør brug af sin egen forforståelse, når man sammenfatter det centrale om et givent emne (ibid:104-105).
I forbindelse med dette blev kodegrupperne: Indflydelse på eget arbejdsliv, Tryghed, Læring og Relationen til parret fravalgt, da kun en informants udsagn understøttede disse. De meningsbærende enheder fra kodegrupperne kunne imidlertid ikke
Side | 34 omplaceres og gik ud. Kodegruppen Relationen til de studerende havde kun to
meningsbærende enheder. De blev flyttet til kodegruppen Få andre til at vokse, da de grundlæggende omhandlede jordemødrenes arbejdsglæde ved at få de studerende til at vokse. Hermed endte vi med kodegrupperne Anerkendelse, Relationen til
kollegaerne, Det at gøre en forskel, Kompetence, Kernen i jordemoderfaget og Få andre til at vokse og havde opnået et dekontekstualiseret udvalg af meningsbærende
enheder på baggrund af vores oprindelige kvalitative materiale (ibid:105-106).
Herefter sammenfattede vi for hver kodegruppe enkelte stikord omkring den samlede mening i samtlige meningsbærende enheder tilhørende den enkelte kodegruppe, som herefter dannede grundlaget for udarbejdelsen af et kondensat, et fiktivt citat. Dette blev i modsætningen til Malteruds metode ikke gjort ved brug af subgruppering, da subgruppering lægger op til, at hver enkel kodegruppe inddeles i subgrupper, der hver især danner grundlaget for et kondensat, og datamaterialet i vores undersøgelse vurderedes for lille til dette. Kondensatet blev udarbejdet med udgangspunkt i informanternes eget sprogbrug. Alle de meningsbærende enheder i den enkelte kodegruppe blev herefter sammenlignet med kondensatet, således at vi sikrede os, at indholdet i samtlige meningsbærende enheder blev dækket af kondensatet (ibid:104-107).
På den baggrund opnåede vi følgende kodegrupper med tilhørende kondensat. I parentes tydeliggøres, hvilke informanters udsagn der understøtter den respektive kodegruppe.
Tabel 1, Kodegrupper med tilhørende kondensat i forhold til oplevelse af arbejdsglæde
Kodegruppe Kondensat
Det at gøre en forskel (J1, J2, J3, J4, J6) Arbejdsglæde er den fornemmelse, jeg har, når jeg går tilfreds og glad hjem, fordi jeg har gjort et godt stykke arbejde, der har bidraget med noget positivt til kvinden, parret og barnet. Så føler jeg, at jeg har gjort en forskel.
Side | 35 Kernen i jordemoderfaget (J2, J5, J6) Jeg synes, charmen ved faget er, at man
aldrig ved hvilken situation man kommer ud i – det giver arbejdsglæde.
Arbejdsglæde handler for mig om den stærke oplevelse, det er at være med parret i fødslen. Arbejdsglæde er en følelse indefra af at jeg er havnet på den arbejdsmæssige rette hylde – det er jordemoder, jeg skal være.
Få andre til at vokse (J1, J3, J4, J5) Der giver mig især arbejdsglæde, at jeg kan hjælpe alle, så de kommer igennem denne her proces på bedst mulig måde, både kvinden, manden og barnet, men også den studerende. Det giver mig arbejdsglæde, når jeg har fået kvinde, parret og den studerende til at vokse.
Kompetence (J4, J5, J6) Det giver mig arbejdsglæde, at jeg ved, hvad jeg skal gøre i en given situation, og tilfører kvinden det, jeg synes mit
arbejde indeholder. Dette kræver både en menneskelig og faglig parathed. Jeg, som jordemoder, har et stort ansvar på baggrund af mine kompetencer, men det er også det, der er med til at give mig arbejdsglæde.
Relationen til kollegaerne (J2, J4, J6) Det giver mig arbejdsglæde, at jeg har nogle kollegaer, jeg stoler på, er tryg ved og kan spare med. Det giver mig
arbejdsglæde, når vi som kollegaer løfter i samlet flok, også tværfagligt, og har en
Side | 36 gensidig forståelse af hinandens
situation.
Anerkendelse (J2, J3, J4, J6) Det giver mig arbejdsglæde, når jeg får en positiv respons, verbal eller
nonverbal, på et forløb fra kvinden og partneren. Det giver mig arbejdsglæde, når parret udtrykker at de har følt sig velinformeret og godt og professionelt behandlet. Det giver mig arbejdsglæde, når parrene giver udtryk for, at de er glade for at se mig igen.
Ud fra samme systematiske tekstkondensering fremkom følgende kodegrupper og tilhørende kondensat for datamaterialet, omhandlende hvordan erfarne jordemødre bevarer deres egen arbejdsglæde:
Tabel 2, Kodegrupper med tilhørende kondensat i forhold til bevarelse af arbejdsglæde
Kodegruppe Kondensat
Indflydelse på eget arbejdsliv (J2, J3, J5) Jeg bevarer arbejdsglæden ved at prøve på at få indflydelse på mine
arbejdsopgaver, herunder også antallet af timer, jeg arbejder. Altså bevarer jeg arbejdsglæden ved at forholde mig til, hvad jeg trives med, og hvad jeg ikke trives med og tage konsekvensen af det.
Passe på sig selv (J1, J2, J6) Jeg bevarer arbejdsglæden ved at forsøge at opfylde kvindernes behov og stadigvæk være mig. Jeg bevarer arbejdsglæden ved at have realistiske forventninger til, hvad jeg skal nå i min
Side | 37 fritid mellem vagterne. Jeg bevarer
arbejdsglæden ved ikke at tage ekstra vagter på mine fridage.
Kollegial støtte (J2, J3, J4, J5, J6) Jeg bevarer arbejdsglæden ved at snakke med mine kollegaer, da de forstår mig – så føler jeg ikke, at jeg står alene. Når vi hjælper og støtter hinanden som kollegaer, fx ved travlhed, altså løfter i flok, føler jeg, at det er medvirkende til at bevare min arbejdsglæde. Det sociale netværk med mine kollegaer er
medvirkende til at bevare min arbejdsglæde.
Positiv indstilling (J3, J4, J5, J6) Jeg bevarer arbejdsglæden ved at holde humøret højt og komme med positiv energi, da det giver en god stemning. Jeg bevarer arbejdsglæden ved at fokusere på det positive i alt og at gøre mit bedste i en given situation, da det er bedre end ingenting.
Fjerde og sidste trin omhandler ifølge Malterud rekontekstualisering, hvilket vil sige, at sammenholde resultaterne af sin systematiske tekstkondensering med det oprindelige kvalitative datamateriale for at verificere, at man har været tro mod informanternes udtalelser (ibid:107-110).
Ser vi først på erfarne jordemødrenes oplevelse af egen arbejdsglæde fremkom seks kodegrupper: Anerkendelse, Relationen til kollegaerne, Det at gøre en forskel, Kompetence, Kernen i jordemoderfaget og Få andre til at vokse.
Side | 38 Anerkendelse: For mange af jordemødrene var det at få en positiv respons fra parrene på et forløb, hvor de havde følt sig velinformeret og godt og professionelt behandlet, medvirkende til, at de oplevede arbejdsglæde. Ligesom at det gav dem arbejdsglæde, når parrene var glade ved deres gensyn. Om dette sagde Jordemoder 4:
Jamen, det er jo det, når man kommer ind til en patient, og de bliver totalt glade ved at se – hov, det er dig fra min konsultation af, hvor er det dejligt at se dig! Og man så bagefter kan sige – neej, hvor var det godt, det var dig, der kom. Så bliver jeg glad, fordi så har jeg gjort et eller andet godt både i konsen og til fødslen. Øhh – Eller at man får en god
tilbagemelding på at, jamen de har oplevet at man gav den information man skulle have.. Øhh – og man kunne støtte dem, som man skulle.. Øhh – det er sådan meget i forhold til patienterne i hvert fald og – og min arbejdsglæde.
Relationen til kollegaerne: For flere af jordemødrene var relationen til kollegaerne af afgørende betydning for deres arbejdsglæde. Det var især vigtigt at kunne stole på sine kollegaer, være tryg ved dem og kunne sparre med dem. Derudover fortalte flere af jordemødrene, at den gensidige forståelse blandt kollegaer samt det at løfte i samlet flok, også tværfagligt, var af betydning for deres oplevelse af arbejdsglæde. I tråd med dette sagde Jordemoder 2:
[…] så er det [arbejdsglæden] kollegialt samvær at være tryg ved dem man er sammen med og kan sparre sammen med dem og kan have det godt sammen, både når man er glad og når man er ked af det..[…]
og Jordemoder 6: ”[…] arbejdsglæde [er] jo også altså det der med at løfte i flok, og at være en del af en.. altså en..”
Det at gøre en forskel: Alle jordemødre, på nær én, gav udtryk for at oplevelsen af arbejdsglæde var sammenkædet med en fornemmelse af at gå tilfreds og glad hjem fra arbejde, fordi de havde gjort et godt stykke arbejde, der havde bidraget med noget positivt til den nye familie. Vedrørende det at gøre en forskel sagde Jordemoder 2:
Det [arbejdsglæde] er at – øh - at det giver mening, det jeg laver og kan mærke, når jeg går hjem, da er jeg tilfreds, altså at da har jeg følt, at der har jeg været med til at gøre noget for et andet menneske, som har gjort godt for det menneske, og så har det også været godt for mig.
Side | 39 Kompetence: Det at have kompetencen til at agere korrekt i en given situation og tilføre kvinden, det man selv mener ens arbejde indeholder, var for mange af
jordemødrene medvirkende til deres oplevelse af arbejdsglæde. Ligesom ansvaret, der følger med disse kompetencer, også var af betydning. Jordemoder 4 sagde hertil: ”At jeg føler, jeg er sikker i mit arbejde – det giver mig glæde [arbejdsglæde] til at vide – jamen jeg ved hvad jeg skal gøre […]”, ligesom Jordemoder 5 tilsluttede sig:
[…] har det godt med at skulle afsted og arbejde og man føler at man ligesom gør det som man synes ens arbejde indeholder – at man ligesom formår at leve op til ens egne forventninger til ens arbejde – så har man arbejdsglæde..
og Jordemoder 6 ligeledes udtrykte:
Og jordemoderen har også et stort ansvar tænker jeg, og jeg tror også at det er det med at have ansvar for det, det giver mig en arbejdsglæde. Så jeg har ansvar for at det her lykkes….
Kernen i jordemoderfaget: For flere af jordemødrene handlede oplevelsen af arbejdsglæde om det at være havnet på den rette hylde rent arbejdsmæssigt, hvor man aldrig ved, hvilke situationer man kommer ud i og er en del af stærke oplevelser med parrene i fødselsøjeblikket. Herom sagde Jordemoder 2:
Så det var egentlig en rigtig stærk oplevelse at være sammen med hende i fødslen eller i løbet af fødslen […] det var bare så stort og være med til at gå den der vej sammen med hende.
og Jordemoder 6:
Det er noget - med følelsen af - og og en indefra følelse af at være havnet det rette sted - i faget (smiler) altså.. eller være havnet det rette sted i arbejdsmæssigt.. På den måde jeg tænker - ja det er jordemoder jeg skal være. […]charmen ved faget syntes jeg jo det der også giver arbejdsglæde er også det der med at man aldrig ved hvad det er for en situation man kommer ind til.
Få andre til at vokse: Over halvdelen af jordemødrene oplever arbejdsglæde, når de hjælper andre – kvinden, partneren, barnet og den studerende - igennem en proces på bedst mulig måde, således at de vokser. Om dette sagde Jordemoder 1 som uddybning til spørgsmålet ”Hvad er arbejdsglæde for dig?”: ”Jamen man har været med til at få folk til at vokse..” og Jordemoder 4 tilsluttede sig:
Side | 40 Når man har en studerende som for eksempel går ind og får en fødsel, og de klarer sig selv, og man kan se på dem, hvordan de vokser, så giver det enorm meget arbejdsglæde.
Ser vi dernæst på hvordan erfarne jordemødre bevarer deres egen arbejdsglæde fremkom fire kodegrupper; Indflydelse på eget arbejdsliv, Passe på sig selv, Kollegial støtte og Positiv indstilling.
Indflydelse på eget arbejdsliv: Flere af jordemødrene gav udtryk for at de bevarer arbejdsglæden ved at forholde sig kritisk til, hvad de trives med eller ej og tage konsekvensen heraf ved for eksempel at få indflydelse på deres arbejdsopgaver og timeantal. Angående dette emne sagde Jordemoder 5:
Jamen en ting, det er nok øhh.. sådan.. for eksempel det med at være på en afdeling som ASA, som jeg ikke trives med og så ligesom tage
konsekvensen af og finde ud af hvad er det jeg trives med og hvad er det jeg ikke trives med.. og så ligesom gøre det som jeg føler er rigtigt for mig.. Fordi det gav mig helt klart arbejdsglæden tilbage at gøre det, hvor den havde været væk i en periode..
Passe på sig selv: For halvdelen af jordemødrene var det medvirkende til at bevare deres arbejdsglæde at have realistiske forventninger til, hvad de skal nå i deres fritid mellem vagterne – herunder også at undlade at tage ekstravagter på deres fridage.
Derudover bevarer flere af jordemødrene deres arbejdsglæde ved at forsøge at opfylde kvindernes behov og samtidig være sig selv. Om denne egenomsorg i relation til bevarelse af arbejdsglæde sagde Jordemoder 6: ”jamen der er vi nok tilbage til det der med at passe lidt på sig selv altså i forhold til øhm æh….. hvad man også skal nå ud over sit arbejde…”, i forlængelse heraf sagde Jordemoder 2:
[…] [J]eg passer rigtig meget på. Jeg har hidtil taget rigtig mange ekstra vagter og det…det gik galt for mig. […] så jeg passer på med øm… (suk) at holde fridagene øh og tænke på hvad jeg har lært ved en psykolog: Sund egoist! Nej jeg må godt lade være med at tage den her vagt.
og Jordemoder 1 sagde: ”Det er en balancegang mellem at finde – øhm – deres [parrets og/eller kvindernes] behov og så stadigvæk være mig.”.
Kollegial støtte: Alle jordemødre, på nær én, gav udtryk for, at den kollegiale støtte af er afgørende betydning for at bevare arbejdsglæden. Herunder det at snakke med
Side | 41 kollegaerne, da man kollegaer imellem forstår hinanden, at løfte i flok ved at hjælpe og støtte hinanden og også at have et socialt netværk med sine kollegaer. Om denne kollegiale støtte sagde Jordemoder 5:
Og så hjælper det bare nogen gange at brokke sig til sine kollegaer og så kommer man af med noget.. øhh.. Det er så det man ikke skal gøre for meget (griner), men det gør det bare.. Og ligesom blive enige om at det er også rigtig rigtig træls, det her.. […] Det hjælper lidt at man er fælles om det.. og at der er forståelse fra dem omkring en.. […] at man ikke står alene med det, det tror jeg også er en måde at - at bevare
arbejdsglæden.. Så den der fornemmelse af at… at sådan har vi det alle sammen, og vi hjælper hinanden – ikk’?
og Jordemoder 3:
[…] jeg syntes også at jeg prøver at snakke med mine kollegaer eller…………min chef, om at få et godt æh……fagligt men også socialt netværk i mine kollegaer på min arbejdsplads.
Positiv indstilling: Over halvdelen af jordemødrene gav udtryk for, at det at holde humøret højt og komme med positiv energi og dermed bidrage til den gode stemning, var medvirkende til at bevare deres arbejdsglæde. Derudover også at fokusere på det positive i enhver situation og yde sit bedste. Jordemoder 4 sagde hertil:
Hvad jeg gør? [for at bevare arbejdsglæden] Ehm.. (pause) Holder humøret højt.. Prøver så vidt muligt at - at komme med positiv energi – også selvom der er travlt.. […] man arbejder på at gøre sit bedste – det man kan.. Øhh.. Og nogen gange når der er travlt, så føler man måske lidt, at man slukker brande flere steder uden egentlig helt at kan give noget og det kan godt tære lidt på arbejdsglæden, men – men jeg ved jo også – det er jo ikke hver gang det er sådan.. […] Og så – så kan man på den måde bevare den [arbejdsglæden] lidt..
Sammenligning af resultaterne fra interviewundersøgelsen med resultaterne fra den hollandske artikel
Ser man på resultatet af vores egen interviewundersøgelse i forhold til den hollandske forskningsartikel ”An explorative study of factors contributing to the job satisfaction of primary care midwives” er der flere af de aspekter, der er medvirkende til at skabe arbejdsglæde, der optræder i begge undersøgelser. En række er sammenlignelige med danske forhold, det omhandler: Den direkte kontakt med kvinderne/parret og
Side | 42 tilfredsheden med jordemoderomsorgen udtrykt af kvinden/parret, Samarbejde og teamwork med kollegaer, herunder gode relationer og støttende kontakt og Aspekter af selve arbejdet.
Den direkte kontakt med kvinderne/parret kan ses i relation til Kernen i
jordemoderfaget, da flere af de danske jordemødre beskriver, at det at være med parret i fødslen er en stærk oplevelse, der giver arbejdsglæde.
Tilfredsheden med jordemoderomsorgen udtrykt af kvinden/parret kan ses i relation til Anerkendelse, da det for over halvdelen af jordemødrene i interviewundersøgelsen var medvirkende til arbejdsglæde at modtage en positiv respons på et forløb af kvinden eller partneren.
Samarbejde og teamwork med kollegaer, herunder gode relationer og støttende kontakt kan ses i relation til Relationen til kollegaerne og Kollegial støtte, da det for halvdelen af jordemødrene i vores egen undersøgelse var af afgørende betydning for deres arbejdsglæde at løfte i flok, også tværprofessionelt, og have en relation til deres kollegaer som gjorde, at de kan stole på den, er trygge ved dem, kan spare med dem og har en gensidig forståelse af hinandens situation.
Aspekter af selve arbejdet, arbejdsglæde, autonomi og variation i arbejdet kan ses i relation til Indflydelse på eget arbejdsliv, da flere af de danske jordemødre gav udtryk for, at de bevarer arbejdsglæden ved at ved at forholde sig kritisk til, hvad de trives med eller ej og tage konsekvensen heraf. Det kan for eksempel være i relation til at have medindflydelse på deres egne arbejdsopgaver og timeantal.
Analyse af empiri ud fra Labovs teori
Ser man dette i relation til projektets overordnede referenceramme, narrativ teori, har vi udledt koderne af materialet, der tager udgangspunkt i jordemødrenes fortællinger, narrativer om deres egen arbejdsglæde. Et eksempel kunne være fra et citat fra Jordemoder 4, der ses i tabellen herunder.
Fortællingen kan ses som et narrativ, i relation til Labovs teori, da det er en mundtlig version af en personlig oplevelse, fortalt i en kronologisk rækkefølge. Narrativet er