følger der en række forpligtelser, som fx forhandling med fordringshaverne, midlertidig overta-gelse af ledelsen af virksomheden under rekonstruktion eller en vurdering af gensidigt bebyr-dende aftaler, omstødelige betalinger mv. Herudover er rekonstruktøren ansvarlig for, at struktionsbehandlingen fremmes mest muligt, bl.a. i form af et godt samarbejde mellem rekon-struktionens parter. Ovenstående analyse definerer fem primære egenskaber, som en ideel re-konstruktør bør besidde for at kunne stå i spidsen for en succesfuld rekonstruktion.
Først og fremmest, skal rekonstruktøren have en grundig forståelse for konkurslovens regler og sørge for, at rekonstruktionsforslaget udarbejdes på et korrekt juridisk grundlag. Rekonstruktø-ren skal derfor gennem hele forløbet bruge sin professionelle skepsis og vurdere, om det arbejde, der udføres i forbindelse med tilvejebringelsen af rekonstruktionsforslaget, er i overensstemmelse med gældende love og praksis.
For det andet, skal rekonstruktøren besidde nogle gode forretningsmæssige kompetencer. Dette er ikke blot et krav for at kunne udføre det arbejde, som tilfalder rekonstruktøren, men ligeledes for at kunne vurdere det arbejde, som de øvrige aktører udfører, og som danner grundlag for den senere udarbejdelse af rekonstruktionsplan og rekonstruktionsforslag. Udover de forhold, som naturligvis hænger sammen med det at rekonstruere en virksomhed, dvs. forhandling med for-dringshaverne, vurdering af skyldnerens virksomhed og de strategiske forudsætninger, som skyldneren definerer for den fremtidige drift af virksomheden samt godkendelse af væsentlige dispositioner, kan rekonstruktøren ligeledes blive indstillet til midlertidigt at skulle overtage le-delsen af virksomheden, hvilket naturligvis kræver en grundig forståelse for virksomhedsledelse og de markedsvilkår, som danner grundlag for virksomhedens drift.
196 Bilag D – Interview med Rasmus Agathon
62 For det tredje, er rekonstruktøren nødt til at arbejde hurtigt og målrettet i hele rekonstruktions-forløbet. Konkursloven definerer en række tidsfrister, som netop har til formål at fremme den fornødne intensitet hos rekonstruktøren og de øvrige aktører. Dette har naturligvis sin baggrund i det forhold, at virksomheden under rekonstruktion er insolvent, hvorfor der er brug for, at den mest optimale løsning for at virksomheden fremover vil kunne fortsætte sin drift, skal foreligge hurtigst muligt. Herudover vil mange af de beslutninger, som rekonstruktøren træffer i forbin-delse med tilvejebringelsen af rekonstruktionsforslaget udløse privilegerede krav i konkursorde-nen, hvorfor en udsigtsløs rekonstruktion må ophøre, så snart den vurderes udsigtsløs af rekon-struktøren, da den ikke er til gavn for nogen af parterne i rekonstruktionen. Dette må naturligvis ske uden ugrundet ophold, idet rekonstruktøren i kraft af sit professionsansvar kan ifalde ansvar og blive erstatningspligtig over for det konkursbo, der etableres i forbindelse med, at konkursde-kretet afsiges.
For det fjerde, skal rekonstruktøren gå omhyggeligt til værks i forbindelse med rekonstruktions-arbejdet. Enhver fejl kan resultere i tab, hvorefter ikke kun rekonstruktøren kan ifalde ansvar, men ligeledes rekonstruktionen kan lide i så høj en grad, at den må ophøre. Rekonstruktøren skal derfor omhyggeligt og uden ugrundet ophold forholde sig til de forhold, der gør sig gældende og vurdere dem grundigt inden endelig beslutning træffes. Idet rekonstruktionsforslaget udarbejdes på et omhyggeligt og dermed gennemtænkt grundlag, øges chancerne for, at forslaget stadfæstes af skifteretten efter fordringshavernes godkendelse.
Slutteligt, skal rekonstruktøren kunne lede og samarbejde med de øvrige parter i rekonstruktio-nen. Dette gør sig gældende både for selve rekonstruktionstemaet, dvs. den regnskabskyndige til-lidsmand, eventuelle øvrige rekonstruktører samt sagkyndig bistand, men ikke mindst også for skyldneren og fordringshaverne. Et godt samarbejde vil alt andet lige resultere i en større tillid til rekonstruktøren, hvilket medfører, at arbejdet udføres bedre og mere effektivt. Rekonstruktøren skal herudover også kunne coache, svare på spørgsmål og løse eventuelle indbyrdes konflikter, hvorfor lederrollen skal ses som var rekonstruktøren direktør i en mindre virksomhed i en kortere periode.
63 6.6.1 Er advokat eller revisor bedre rustet til at påtage sig rollen som rekonstruktør?
I afsnit 4.2 og 4.3 blev hhv. advokatens og revisors roller og arbejdsområder beskrevet. Set i lyset af ovenstående analyse af de fem primære egenskaber, som en ideel rekonstruktør bør besidde, er det interessant at vurdere, om en advokat eller revisor besidder flere af de forudsætninger, som ligger til grund for definitionen af en ideel rekonstruktør.
En revisor er offentlighedens tillidsrepræsentant, som på et uafhængigt grundlag leverer en ydelse til gavn for revisionskunden og samfundet. Det faktum, at revisor skal være upartisk, giver revisor en fordel i forbindelse med arbejdet som rekonstruktør, idet rekonstruktøren netop skal kunne tilgodese alle fordringshaverne i kraft af lighedsprincippet. Endvidere er revisor vant til at tilret-telægge sit arbejde inden for gældende regler og praksis, hvilket er en forudsætning for et effektivt rekonstruktionsforløb. En af disse regler, nærmere bestemt RL § 16, stk. 1, beskriver de egenska-ber, som god revisorskik tilskriver en revisor. God revisorskik indebærer, at revisor skal udvise professionel skepsis, integritet, objektivitet, fortrolighed, professionel adfærd og kompetence og fornøden omhu ved løsning af opgaver med sikkerhed, men revisor vil dog som hovedregel altid forventes at overholde god revisorskik, jf. afsnit 4.3. Professionel skepsis må siges direkte at kunne sammenlignes med rekonstruktørens løbende vurdering af de forudsætninger, som ligger til grund for den fremlagte rekonstruktionsplan. Objektivitet er med til at sikre, at revisor kan forholde sig til fx gensidigt bebyrdende aftaler og omstødelige betalinger uden at lade sig påvirke af eksterne faktorer. Endelig forventes revisor at tilgå sine arbejdsopgaver med den fornødne omhu, hvilket bl.a. er med til at sikre en rettidig og grundig behandling af de forhold, der skal afklares som led i udførelsen af en bestemt arbejdsopgave, men ligeledes at revisor er villig til at vejlede sit team og lede fx en rekonstruktion med den rigtige indstilling til opgaven.
En advokats opgave er, ved hjælp af sin juridiske viden, at hjælpe sin klient og stille vedkommende i så gunstigt et lys som muligt. Advokaten er derfor ikke upartisk, hvilket står i klar kontrast til lighedsprincippet i konkurs- og rekonstruktionsbehandlinger, hvormed fordringshaverne skal til-godeses i samme grad, medmindre der samtykkes i en mindre gunstig behandling. Imidlertid kræves det af advokaten, at vedkommendes juridiske færdigheder er fortrinlige, da det ellers kan være en svær proces at vejlede sin klient korrekt. Ligesom det er tilfældet for revisorer, skal advo-kater ligeledes leve op til god advokatskik, som defineres i RPL § 126, stk. 1. En advokat skal bl.a.
udføre sine arbejdsopgaver grundigt, samvittighedsfuldt og med den fornødne flittighed. Dette medfører, at advokaten i kraft af sin titel er i stand til at tilgå opgaven som rekonstruktør med den fornødne omhu og flittighed og dermed uden problemer kan foretage de løbende vurderinger,
64 som rekonstruktionsarbejdet kræver og endvidere kan træffe de fornødne beslutninger, som er nødvendige for at få den nødlidende virksomhed tilbage på sporet.
Som det konkluderes ovenfor, lever hverken revisorer eller advokater op til billedet af den ideelle rekonstruktør. En revisor mangler blandt andet de juridiske færdigheder, som udgør en ret alvor-lig trussel for en effektiv rekonstruktion, idet manglende juridiske færdigheder bl.a. går ud over rekonstruktørens evne til at forhandle med fordringshaverne, da rekonstruktøren dermed nemt kan løbe tør for de nødvendige argumenter, hvorefter fordringshavernes tillid til rekonstruktøren og vedkommendes kompetencer kan briste. Advokaten har et solidt juridisk fundament, men mangler imidlertid de fornødne kompetencer inden for de forretningsmæssige områder. Advoka-ten kan endvidere fristes til at handle upartisk, som advokaAdvoka-ten sædvanligvis skal, idet vedkom-mendes klient skal sættes i så gunstigt lys som muligt. Dette kan gå ud over rekonstruktørens evne til at samarbejde med de øvrige aktører samt i sidste ende fordringshavernes tillid til rekonstruk-tøren.
65