Delkonklusion

I kapitel 6 har vi gennemgået hele processen fra udarbejdelse af CSR strategien til den endelige CSR rap-portering.

I og med at § 99 a er formuleret forholdsvist åbent stiller det nogle forholdsvis store krav til virksomhe-derne, da de skal tænke hele CSR processen igennem for at skabe en rød tråd i deres fra opbygningen af en CSR strategi til at de kan rapportere på denne.

Når en investor gennemgår en CSR rapportering handler det jo reelt set ikke om rapporten, men hvad der foregår i virksomheden.

CSR rapporteringen kan derfor sidestilles med den finansielle rapportering, da CSR rapporteringen bør signalerer, hvordan ledelsen forholder sig forretningsmæssige CSR issues, der kan være essentielle for virksomhedens overlevelse.

Som grundlag for CSR rapporteringen bør virksomhederne lave en gennemgående CSR strategi, der byg-ger på forretningsstrategien, så de bliver integreret. Derved kan virksomhederne arbejde hen i mod, at det CSR arbejde, de foretager, er strategisk CSR der gavner både virksomheden og samfundet. Det er dog en løbende proces der kan kræve en form for kulturforandring i virksomheden, for at integrere CSR som en del af kerneforretningen.

84 / 100 Virksomhederne kan bruge GRI som inspirationskilde til udviklingen af CSR strategien, og til at vurdere, hvilke indikatorer der er relevante for dem, herigennem hvilke områder, som de ønsker at rapporterer på.

For at virksomhederne kan rapportere på CSR strategien bliver de nødt til at sikre sig, at den er målbar, hvorfor de i CSR strategien skal indarbejde klare og målbare mål. I de tilfælde hvor virksomhedernes mål er en del af GRI indikatorerne, er det et godt redskab til at mål resultaterne på. Men når virksomhedens mål er mere virksomhedsspecifikke, kan virksomhederne ikke nødvendigvis bruge GRI som dataindsam-lingsværktøj, da det ikke kommer ind på virksomhedernes kerneforretningsspecifikke risiciområder.

Det kan tyde på at der er en forventningskløft mellem de mere mainstreame investorer og GRI i forhold til betydning de pålægger CSR rapporteringerne. Denne kløft er for SRI investorer, da de netop vægter CSR rapporteringerne højere.

Grundet investorernes behov for at identificere de virksomhedsspecifikke CSR risici i rapporteringen, er det svært for en interessentgruppe som GRI at lave en rapporteringsstruktur der kan bruges på tværs alle virksomhederne, samt at de virksomhedsspecifikke risici som investorerne er interesseret i oftest ikke vil være en del af GRI.

For at lave en succesfuld integreret rapportering bør virksomhederne sikre at CSR strategien og forret-ningsstrategien smeltes sammen, for derved at opnå en virksomheds og samfundsmæssig synergi af arbejdet og rapporteringen. Til denne sammenkobling er GRI bygget op på samme måde som den inte-grerede rapportering, bestående af ’bundlinjerne’ økonomi, miljø og social’, hvorfor GRI har en naturlig sammenhæng til den integrerede rapportering.

Ved implementeringen af GRI kan virksomhederne opnå flere interne positive effekter. Det kan f.eks.

være i form af effektivisering af de interne arbejdsprocesser, samtidig har ledelsen mulighed for at øge medarbejdertilfredsheden gennem en større indsigt i virksomhedens CSR aktiviteter. Dog giver GRI som udgangspunkt ikke virksomhederne væsentlig større intern værdi, udover at de kan benchmarke sig op mod konkurrenterne, og revurdere effektiviteten af GRI målbare data.

For at virksomhederne skal kunne bruges deres CSR rapporteringer aktivt i forretningen, skal der skabes en sikkerhed omkring troværdigheden af dataet. Derfor bør virksomhederne sikre sig, at der er et effek-tivt kontrolsystem om dataindsamlingen. Som dataindsamlingssystem kan virksomheder i GRI finde in-spiration til indhentning af det data der er relevant i forhold til CSR strategien. Dette er især brugbart for virksomheder der er i opstartsfasen af CSR rapporteringen, og derfor kan have behov for inspirationen.

Der kan dog opstå et issue omkring generaliserbarheden af data fra mindre virksomheder, da f.eks. lø-noplysninger på en bestemt gruppe medarbejder bliver beregnet på baggrund af få personers oplysnin-ger. I denne sammenhæng kan der derfor stilles spørgsmålstegn ved GRI’s relevans for mindre virksom-heder.

CSR rapporteringen, og herunder GRI, kan give investor informationer om, om der er et økonomisk per-spektiv i en virksomheds CSR anliggender, hvilket kan have en positiv indflydelse på investors overvejel-ser, om en evt. investering. Men CSR rapporteringen kan ligeledes give investor informationer om de

85 / 100 CSR risici der er i virksomheden, og hvordan ledelsen forholder sig hertil, der betyder at interessen mindskes, selvom virksomhedens finansielle del er attraktiv.

Overordnet set giver GRI virksomhederne en værdi, i og med at de ved GRI rapporteringen får belyst nogle processer og data, som de nok ikke ville have været opmærksomme på uden. Derudover får virk-somhederne en dybere og brede rapportering, da virkvirk-somhederne med GRI som datagrundlag går væ-sentlig bredere end hvad § 99a lægger op til. GRI i sig selv bidrager måske ikke til en bedre struktur i rapporteringen, men gør som sagt indholdet dybere, da det fungerer som datagrundlag. Virksomheder-ne skal dog inden de beslutter sig at rapportere efter GRI overveje om de ressourcer GRI koster, bliver

’tjent’ ind igen i form af øgede værdi.

Hvis virksomhederne formår at lave en synergi mellem deres forretningsstrategi og CSR strategi, kan det ifølge Porter & Kramer give dem ’shared value’ og øget konkurrencefordele. Men det afhænger af at virksomheden får lavet en gennemtænkt, forretningsrelevant CSR strategi, som de lave en troværdig og interessentrelevant CSR rapportering ud fra. Til at få denne proces til at fungere kan virksomhederne med GRI, skabe en bedre relevant sammenhæng mellem deres CSR data og over til strategien og rappor-teringen, som i sidste ende kan fungere resultatet af GRI implementeringen og bruges til værdiskabelse for forretningen. Dog bør virksomhederne i sidste ende rapportere efter GRI for deres egen skyld og ikke for investorernes.

86 / 100