D ISKUSSION

Gennem analysen er det belyst, hvorledes den fødende kvinde opnår specifik handlekompe-tence, større oplevet handlerum og øget autonomi ved deltagelse i KFF. Dette påvirker jorde-moderens professionelle rolle på fødestuen, idet kvinden langt henad vejen fastholder en selv-stændighed, der udsætter behovet for paternalisme til sent i fødslen. Med den kropslige til-gang til FF, har kvinderne - såvel som deres partnere - afprøvet stillinger, afspænding, visuali-sering og vejrtrækning på egen krop.

Grundet disse resultater, anser vi en nytænkning af FF i offentligt regi som meget relevant, og der er et udviklingspotentiale i at integrere kropslige elementer heri.

Sundhedsstyrelsen beskriver formålet med den danske svangreomsorg: ”Målet er, at denne periode gennemleves som en sammenhængende, naturlig livsproces med mulighed for per-sonlig udvikling og tryghed.” (2). I Anbefalinger for Svangreomsorgen beskrives et af målene med FF desuden at bestå i at øge de kommende forældres mulighed for selvbestemmelse (2).

KFF giver netop kvinderne følelsen af selvbestemmelse og tryghed på baggrund af deres hand-lekompetencer og initiativ.

Men hvad med den personlige udvikling? Vi ser, at KFF ved at styrke kvinderne før fødslen også bidrager til, at de kommer styrkede ud af fødslen. Dette må formodes at styrke kvindens selvværd og kan således være en vej til personlig udvikling, der medfører en sundhedsfrem-mende effekt.

Når Anbefalinger for Svangreomsorgen i deres målsætning beskriver graviditet og fødsel som en naturlig livsproces nærmer vi os i højere grad KFF’s begrænsninger. Denne del af målsæt-ningen handler om kvindernes grundlæggende syn på og indstilling til fødselsprocessen, som er af en kompleks karakter. Som fremhævet i analysen påvirkes indstillingen til fødslen af kvin-dernes generelle handlekompetence, da denne er forbundet med mere grundlæggende per-sonlighedsstrukturer, herunder graden af kropsbevidsthed. Og disse aspekter er det langt sværere at påvirke gennem FF, selv når en kropslig tilgang implementeres.

Ud fra fear-tension-pain cirklen kan KFF blandt andet sætte ind på ”tension”-aspektet, ved at øve afspændingsøvelser med kvinderne. Men da evnen til afspænding i høj grad afhænger af kropsbevidstheden, optimeres kvindernes evne til afspænding under vearbejdet, hvis denne forbedres under graviditeten.

En øget grad af kropsbevidsthed kan antages at øge tilliden til egen krop (9). Øges tilliden til egen krop (og dermed selv-tilliden), kan dette tænkes at medføre en mere tillidsfuld indstilling til fødslen, da denne jo er en kropslig proces. En bedre kropsbevidsthed letter samarbejdet med kroppen, så der opstår et mindre konfliktfyldt krop-hoved samarbejde undervejs i fødslen.

At opøve en bedre kropsbevidsthed må dog anses som en omfattende proces, der tager tid - og dermed koster penge.

Målsætningen i Region Midts FF er “gennem en dialogbaseret undervisning at fremme foræl-drenes refleksion og handlekompetence i relation til den forestående fødsel...” (7). Den over-ordnede målsætning om handlekompetence kan vi kun være enige i, men vi har oplevet, at den nuværende form for FF ikke indfrier denne målsætning og stiller os undrende overfor, hvorvidt den mentale, dialogbaserede undervisningsmetode er den rigtige vej til målet. Des-uden er vores erfaring fra praksis, at der i højere grad er tale om undervisning præget af fore-drag end dialogbaseret undervisning, hvilket må tænkes at mindske den sundhedsfremmende effekt yderligere.

Baseret på dette projekts resultater, synes KFF at repræsentere en bedre tilgang til at opnå dette mål. Hvis målsætningen består i at øge parrenes oplevede handlerum og autonomi, kan

denne indfries på to forskellige niveauer, der kræver varierende grad af tidsmæssige ressour-cer og undervisningsmæssige kompetenressour-cer.

På første niveau kan parrene opnå de værdifulde specifikke handlekompetencer via konkrete kropslige øvelser. Baseret på de ressourcer, projektets informanter har fået ud af KFF-tilbud-det på 2,5 timer, må KFF-tilbud-dette forventes at kunne opnås på en enkelt undervisningsgang.

På næste niveau kan kropsbevidsthed og generel handlekompetence påvirkes via mere dyb-degående øvelser. Dette vil give deltagerne mulighed for en større effekt af KFF, men kræver også flere undervisningsgange og er dermed umiddelbart en dyrere løsning.

Målet må altså relateres til de afsatte midler – og omvendt.

Udover spørgsmålet om afsatte midler, melder et andet spørgsmål sig: Har vi som jordemødre overhovedet faglige kompetencer til at varetage KFF? Der har været afsat ganske få undervis-ningstimer til familie- og fødselsforberedelse samt didaktik under vores uddannelse (33). For jordemoderstuderende er der grundig indføring i kommunikationsteorier og pædagogik, men dette relateres ikke til undervisning af større grupper. Derudover er der ikke undervisning i instruktion af kropslige øvelser, som fx vejrtræknings- og afspændingsøvelser samt ve- og fø-destillinger. Som studerende i klinikken får man lynhurtigt rutine i at instruere den fødende kvinde i disse ting – men at undervise et hold af vordende forældre er en markant anderledes opgave, som kræver andre didaktiske overvejelser og kompetencer. Som nævnt i indledningen gennemgås de få fysiske øvelser i den nuværende form for FF ofte ganske overfladisk, hvis de ikke helt udelades. Måske er dette resultatet af en følelse af manglende kompetencer hos jordemødrene til at udføre disse opgaver på en troværdig måde. Det kræver dermed muligvis nogle kurser for de nuværende jordemødre med henblik på at opøve kompetencerne til at varetage undervisningen. Skal de kropslige elementer udelukkende bestå af konkrete teknik-ker til vehåndtering, kan en jordemoder relativt let lære dette. Men skal undervisningen også inddrage kropsbevidstheds-aspektet, er dette en større opgave, hvor andre faggrupper mulig-vis bør indtænkes i et tværfagligt samarbejde.

I dette projekt forholder vi os til FF i offentligt regi, fordi vi er interesserede i at forbedre et koncept, der kan komme alle gravide par til gode, frem for private tilbud, der primært hen-vender sig til et ressourcestærkt segment. På baggrund af vores resultater mener vi, at

svang-reomsorgen med integration af kropslighed i offentligt FF ville give et mere sundhedsfrem-mende tilbud til de komsundhedsfrem-mende forældre. Dette til trods for det faktum, at mange par formo-dentligt vil anse kropslighed i FF som unødvendigt og måske decideret uønsket (7). I1 var ude-lukkende taget til KFF, fordi hendes partner havde tilmeldt dem. Hun blev overrasket over at opleve effekt af øvelserne under fødslen. Dette belyser det faktum, at selvom nogle kvinder eller par ikke oplever et behov under graviditeten, kan det alligevel være gavnligt for dem. Her har vi som sundhedsprofessionelle med vores faglige viden en forpligtelse over for parrene - og os selv - om at tilbyde den mest relevante omsorg (34).

I analysen fandt vi, at deltagelse i KFF påvirker jordemoderens professionelle rolle, idet beho-vet for en stærkt paternalistisk jordemoder generelt er lille hos de fire informanter, og kvin-dernes initiativ og handlekraft skaber basis for et positivt samarbejde. Fødselsforløb med handlekompetente kvinder, der kommer styrkede igennem fødslen, må derfor tænkes at kunne skabe større arbejdsglæde hos jordemoderen. Et new zealandsk studie fra 2017, om-handlende arbejdsrelateret stress hos jordemødre, belyser en sammenhæng mellem typen af FF og jordemoderens arbejdsmiljø på fødegangen. Studiet konkluderer, at varetagelsen af fød-selsforløb med kvinder, der har deltaget i “skills-based” FF som øger deres ”self-efficacy”

mindsker jordemødrenes arbejdsrelaterede stress (15). Naturligvis påvirkes stressniveauet af mange forskellige aspekter, men vi ser altså her en konkret indsats, der på et overordnet plan kan sammenlignes med KFF og som mindsker den arbejdsrelaterede stress. Muligheden for at påvirke jordemoderens arbejdsmiljø underbygger relevansen for en integration af KFF i det offentlige tilbud.