Bilag 1: Dosis-guide
Bilag 2: Forskningstemaer, forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål Bilag 3: Interviewguide, semistruktureret enkeltinterview
Bilag 4: Meningsbærende enheder og Meningskategorisering Bilag 5: Operationalisering
Bilag 6: Rekontekstualisering
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Bilag 1 Dosis-guide
DOkumenteret Systematisk InformationsSøgning
Titel: Hvad med kroppen? – Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse Problemstilling: Hvordan kan kropslig fødselsforberedelse påvirke den
førstegangsfødendes ressourcer under fødslen, og hvilke implikationer har dette for jordemoderens professionelle rolle på fødestuen?
Stikord på dansk:
Fødselsforberedelse,
førstegangsfødende, fødselsoplevelse, vejrtrækning, afslapning, krop,
mindfulness, empowerment,
Stikord på engelsk:
Childbirth preparation, prenatal
education, nulliparous women, first-time pregnant, birth experience, breathing, relaxation, body, mindfulness,
empowerment,
Database eller informationskilde
Begrundelse for valg af database eller informationskilde
Dato / periode for søgning PubMed PubMed er valgt til søgning, fordi det er en
kernefaglig internationalsundhedsfaglig database, med vægt på det lægefaglige, samt støttefag dertil (heriblandt jordemoderfaget).
Databasen indeholder primært artikler, og vi forventer at kunne finde den nyeste viden om vores emne.
Embase Embase er valgt, da vi ønsker at søge
forskningsbaserede sundhedsfaglige artikler.
Denne database er valgt som supplement til PubMed da denne database er europæisk PsycINFO
PsycINFO rummer artikler inden for psykologi og sociologi. Vores emne har en
psykologisk/sociologisk vinkel, hvorfor vi har valgt at søge i denne database. Søgning databasen supplerer vores søgninger i PubMed og Embase
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Tema 1 – overskrift:
Fødselsforberedels e
Tema 2 – overskrift:
Kropslighe d
Tema 3 – overskrift:
Fødselsoplevels e
Database 1 – navn:
PubMed
Kontrollerede emneord:
Prenatal education (MeSH)
Fritekst:
“Childbirth education”
Kontrollered e emneord:
Exercise (MeSH) Breathing exercises (MeSH) Relaxation (MeSH) Relaxation therapy (MeSH)
Fritekst:
Breathing Relaxation
Kontrollerede emneord:
Parturition
Fritekst:
”Birth experience”
Database 2 – navn:
Embase
Kontrollerede emneord:
Childbirth education/exp
Fritekst:
”Antenatal education”
Kontrollered e emneord:
Exercise/exp Relaxation training/exp Fritekst:
Kontrollerede emneord:
Birth/exp
Fritekst:
”birth experience”
Database 3 – navn:
PsycINFO
Kontrollerede emneord:
Childbirth Training (DE)
Fritekst:
”Prenatal education”
”Antenatal education”
Kontrollered e emneord:
Exercise (DE) Relaxation (DE) Relaxation therapy (DE)
Kontrollerede emneord:
Birth (DE)
Fritekst:
”Birth experience”
3. Beskriv din søgestrategi
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Publikationsår Sprog Aldersgruppe Publikationstype
Database 1 – navn:
PubMed
INGEN
SELEKTION INGEN
SELEKTION INGEN
SELEKTION INGEN SELEKTION
Database 2 – navn:
Embase
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
Database 3 – navn:
PsycINFO
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
Tilgængelighed Abstract
Database 1 – navn:
PubMed
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
Database 2 – navn:
Embase
INGEN SELEKTION
INGEN SELEKTION
Database 3 – navn:
PsycINFO
INGEN
SELEKTION INGEN SELEKTION 4. Beskriv dine
selektionskriterie r
4. Beskriv dine selektionskriterie
r (fortsat)
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Tema 1 – overskrift:
Fødselsforberedelse
Tema 2 – overskrift:
Kropslig
Tema 3 – overskrift:
Fødselsoplvelse Database 1 – navn:
PuMed
509 531881 14136
Database 2 – navn:
Embase
559 293710 22437
Database 3 – navn:
PsycINFO
359 35025 12675
F.eks. Tema 1
AND Tema 2 F.eks. Tema 1
AND Tema 3 F.eks. Tema 1 AND Tema 2 AND Tema 3 Database 1 –
navn:
PubMed
25 82 8
Database 2 – navn:
Embase
29 33 4
Database 3 – navn:
PsycINFO
19 122 12
5.
Søgeresultat (fortsat)
5.
Søgeresultat (fortsat)
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Bilag 2 Forskningstemaer, forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål
Forskningstemaer:
- Effekten af den fysiske fødselsforberedelse - Smertehåndtering
- Følelse af kontrol undervejs i fødslen - Jordemoderens rolle
- Frygt og magteløshed
Forskningsspørgsmål Interviewspørgsmål Har kvinden følt sig i stand til at håndtere
veerne og smerten undervejs i fødslen?
• Hvad gjorde du, da du begyndte at få veer?
• Hvad gjorde du da det begyndte at gøre ondt?
I hvor høj grad har jordemoderens støtte været afgørende for kvindens oplevelse af fødslen?
• Hvad gjorde jordemoderen under fødslen? Og hvordan var det, da hun gjorde det?
Har den fysiske fødselsforberedelse haft indflydelse på kvindens indgang til og håndtering af fødslen?
• Bevægede du dig under fødslen?
• Hvilke stillinger brugte du under fødslen?
• Var der nogle af de ting du lærte til FF, som du brugte under fødslen?
Er frygt og/eller magtesløshed et tema undervejs i fødslen?
• Var der et tidspunkt i fødslen, hvor du blev bange eller følte du ikke rigtig kunne bunde?
• Fortæl om denne situation
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Bilag 3 Interviewguide, semistruktureret enkeltinterview Kan du huske, hvad du tænkte, da fødslen gik i gang?
Hvad gjorde du, da du begyndte at få veer?
Hvad gjorde du, da det begyndte at gøre ondt?
Bevægede du dig under fødslen? Hvilke stillinger brugte du under fødslen?
Hvad gjorde jordemoderen under fødslen? Og hvordan var det, da hun gjorde det?
• Hvordan var hun på stuen?
• Hjalp hun med noget?
• Var hun meget på stuen?
Var der på et tidspunkt i fødslen, hvor du blev bange eller følte, du ikke rigtig kunne bunde?
• Hvis ja:
• Hvad skete der så?
• Hvad gjorde du?
• Fik du hjælp?
• Hvad følte du?
• Hvis nej:
• Hvordan tror du, det kan være?
• Gjorde du noget konkret for ikke at blive bange?
Var der nogle af de ting, du lærte til fødselsforberedelsen, du brugte under fødslen?
• Hvorfor / hvorfor ikke?
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Bilag 4 Meningsbærende enheder og Meningskategorisering Interview 1
Opstart Partner Ve håndtering Forberedelse/indstill
ing til fødslen Fødselsopstart om
natten. Fødsel eller ej? Tager det meget roligt.
Lader op til fødslen Sove/spiser, hviler så hun klar hvis det skulle blive fødsel Tager til
jordemoderkonsultati on; som siger at det godt kan gå i sig selv igen; Tillid til
fagpersonen (jeg havde gjort hvad hun havde sagt ville være en god ide)
– Er i tvivl om det er veer har forestillet sig mere smerte
”havde forestillet sig det gjorde mere ondt.
”Jeg blev nødt til at spørge om det var veer.”
Struktureret, har tilmeldt dem FF forberedelse (FOF) Partner tager tid på veerne en time.
Partner tager
initiativ til at tage på sygehus.
Hjælper med smertehåndtering i form af råd om bevægelsesmulighe der (FOF). Kunne hjælpe mig i den smerte jeg var i (med redskaber fra vetræningskurset) Hjælper helt konkret.
Skal blive hos hende da veerne er
tiltagende Oplevede det hektisk da fødslen gik i gang
Partneren gik i panik Psykisk i chok over situationen, da det ikke er et scenarie han har forhold sig til.
Vejrtrækningsøvel ser som kunne smertelindre.
Brusebad – smertelindre med varmtvand
Bevægelse; sofa, bad, køkkenet, yoga
Tegnede de forskellige faser.
Kommer fra veninder.
Slevopfundet visualisering.
Gav forståelse for hvad der skete og hvorfor det gjorde ond så det hele ikke bare overrumplede mig.
Glæder sig over at nu er det nu
”Derud og hjem igen flere gange. Være derude i 100 år” (det har man jo hørt)
”Hvor svært kan det være.” Har ikke øvet øvelserne
(vejrtrækning ect.
Forinde)
Har læst ”fantastisk fødsel” som
forberedelse til fødslen.
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Lod partneren tage sig af det praktiske.
Kropskontakt
At have det og at kunne finde det. Kontrol og kropslig fokus.
Sygehuset +
jordemoder rolle Visualisering – selvskabte billeder
FOF
Kunne kontrollerede mavemusklerne ved hjælp af visualisering.
Billeder af hvordan mavemusklerne trækker sig sammen og hvordan han skulle ned af i pressefasen. Det gav mening inde i mit hoved.
Det tog hende med storm, når ikke at tænke så meget eller glæde sig over det, som forestillet.
Jeg tror bare jeg var meget fokuseret på hvad der skete i min krop.
Tidligere gymnast, som har givet hende erfaring med at spænde
op/afspænde. Givet hende kropskontrol.
Dette var også genkendeligt fra fødselsforberedelsen.
Det er ikke en mulighed at skulle føde hjemme” - Christian var mega bange for at jeg skulle føde herhjemme.
Det slog mig ikke som en mulighed.
Vejrtrækningen (gispe) kommer til hende.
Ro på, styr på det.
Knap så fokuseret, kan tale mellem veerne.
Sygehuset gav tryghed ”lige meget hvad der sker nu, så er der styr på det”. ”folk omkring hende der har styr på det”
Meget tryg ved at være der, fordi det havde været så hektisk derhjemme (pressetrang + panisk partner + ambulance)
Det at der stod flere klar til at tage i mod hende, gave en følelse af at der var styr på det.
Jdm er rolig Sjov ”Nårh det går da meget stærkt det her.” ”det var nærved du havde født derhjemme”
God til at skabe tryghed
Gav fokus på hvad der skete.
Det gav mening inde i hovedet både i forhold til hvad der skete og i forhold til hvorfor jeg havde ondt Kunne
kontrollerede mavemusklerne ved hjælp af visualisering Gennem visualisering føler at hun kan være med til at kontrollere det.
(pressefasen og at undgå at føde hjemme)
Vejrtrækning dyb vejrtrækning + gispe
Stillinger
Yogabold anskaffet efter deltagelse i FOF.
Partnerens kendskab til øvelserne gjorde han kunne hjælpe med stillinger når veerne rullede indover. Synes først det var fjollede at han skulle deltage, men kunne senere forstå hvorfor.
Partnerne hjælper helt konkret.
”Mega mærkeligt at skulle øve gispe vejrtrækning herhjemme”
Erkender at selvom hun ikke har øvet, så havde hun fået et kendskab.
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Overhovedet ikke bange – hun er fokuseret!
Oplevede det som hektisk derhjemme, da partneren var lettere panisk
Venter med at føde til partneren kommer.
Jeg nåede ikke at tænke så meget, fordi det gik så hurtigt.
”meget fokuseret på hvad der foregik i min krop”
Jdm hjælper partneren som er lettere i panik.
Interview 2
Opstart Hjælper/partners rolle
(ydre faktor)
Jordemoderens rolle (ydre faktor)
Italesættelse af kroppen
Fødsel eller ej?
Går tur – tiltagende veer.
Varmepude Prioritere mad Meget teoretisk omkring
veerne ”1 min varighed...”
Rastløs i hjemmet – vil gerne på sygehuset Vil gerne på sygehuset, men ikke for tidlig.
Bruger meget råd fra hjælper.
Anvender erfaringer fra hjælper Partner
italesætter ”der er styr på det” ”træk vejret”. God støtte.
Anerkendelse af partneren Har snakket om forinden hvad der kunne være rart. (holde i
Mange jordemoderskift. Virker utrygt. Behov for jordemoder tilstedeværelse. Følte sig alene uden jordemoderens
tilstedeværelse. Oplevede at blive forladt af jdm i starten deraf øget behov for tryghed = de må ikke gå.
Bruger meget jordemoderen til fakta og til at forsikre sig om at alt er normalt og okay. Har brug for information fremadrettet for at finde ro.
At forsikre om at hjertelyden er okay
Giver konkrete handleanvisninger
Min krop gjorde som den skulle Konkrete gøremål, som gjorde at smerten ikke var det relevant, så det handlede det om mekanikken i min krop.
Faciliteter de bedste forhold for kroppen ved at
smertelindren
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
hånd + humor) (FOF)
Nærvær var det vigtigste.
”bruger meget dem omkring sig, når det blev for meget internt i hovedet”
Kommunikation, at sørge for parret er velinformeret
Når hun bliver utryg/panisk finder hun tryghed hos jordemoderen, i hendes bekræftelse af at alt er okay
Information giver ro til fokus på vejrtrækning. ”jeg kunne få svar på mine spørgsmål så jeg kunne fokusere på vejrtrækningen”.
”Kan fokusere på den fysiske del ved at få det mentale ordnet”
den så godt som hun kunne, for at den så kan arbejde så godt som muligt. ”god chance for at den ville kunne arbejde godt med det”
Stillinger/vehåndterin
g Forberedelse/indstillin
g til fødslen Smerte Frygten for
at fødslen udvikler sig patologisk (indstilling til fødslen) Valsede rundt med
hofterne (FOF) Prøvede sig frem (FOF)
Lænede sig op ad ting Oplever at varme i sæderne lindre.
Badekar
Opmærksom på at mærke efter og finde de stillinger der fungere for hende.
Fornemmer at når vejrtrækningen fungere, så slappede hun mere af
Tænk på at det er en god smerte. Den fører til noget. (mor) Ur-aben. Lad være at tænke om jeg gør det rigtigt. Lad den fysisk krop arbejde. (søster) Havde på forhånd bestemt sig for at være åben for al
smertelindring.
Mange veninder der har fortalt om kompliceret fødsler
Følte sig uforberedt på vesmerten da den tager til.
Overraskende over at hun var i aktiv
fødsel ”det kan jeg jo ikke være” ” er det rigtigt?”
Overraskende over at være fuldt
dilateret. ”det var jeg ikke mentalt forberedt på”
Uoverskueligt Voldsomme smerter Dybe vejrtrækninger giver lindring
Det begyndte at blive mental uoverskuelig
Frygt for at fødslen bliver komplicere t
Historier fra veninder har givet frygt
”at forberede sig på at det godt kan være lidt
uhyggeligt”
Nervøs når der skulle lyttes hjertelyd,
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
(veerne) – ”Udfordret af at det bliver for meget internt i hovedet.”
”vil ikke være alene med det her”
Information både i forhold til her og nu og til det
forestående/forvented e gave mere overskud til fokus på smerte.
Kommer i brusebad.
+Badekar. Får lattergas samtidig. God effekt af lattergas.
Smerten overmander hende mentalt, for at anvende
stillinger/teknikker, men vejrtrækningen sidder fast.
Oplever frygt da hun ikke føler hun kan klare det pga smerterne har overmandet hende
for hvad nu hvis?
Interview 3
Opstartsfase/latensfase Ej regelmæssige veer
Vehåndtering
Stillinger, bevægelse, vejrtrækning og visualisering
Hjem kontra sygehus Hvor findes trygheden?
Jordemoderens funktion
”Tanke op”
”Er det nu?”
Prioritere hvile
Pause hvor veerne går i stå – giver mulighed for hvile og optankning
Hjemme: På knæ, hvilende indover sengen, rokkende med numsen. (Prøvet forskellige stillinger på FOF)
Bad
”Det gik helt vildt godt derhjemme”
En osteklokke derhjemme.
Finder tryghed derhjemme.
Anerkender smerten.
Forstående og overbærende. Blev ved at gentage sig selv.
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Visualisering:
forestiller sig
bækkenet udvider sig (Lært hos FOF) Dyb vejrtrækning (FOF)
Hospital: badekar, + lyde/brøler, mindre fokus på vejrtrækning + visualisering. Rygleje (dårlig oplevelse).
Scanne lejlighed inden fødslen starter (FOF)
”Det er jo ikke til at vide, hvad for nogle stillinger man egentlig har det bedst i, når man først går i gang med fødslen.
(Øvet forskellige stillinger til FOF)
Tiden på sygehuset er spild. Mere smerte på sygehuset.
”de 3 timer på sygehuset, de var næsten spild og jeg synes ikke de var særlig nødvendige
”Det tager en lidt ud af den der kontekst man har opbygget
derhjemme med trygheden og sådan..”
”Det er ikke særlig hyggeligt at være derude (sygehuset), men kan
ingenting rigtig..
så det er faktisk bedst bare at blive derhjemme
”De var rigtig dygtige til ikke at blive træt af en”
De er meget anerkendende ift.
Når hun siger ”Det gør så ondt..”
”De gjorde ikke så meget”
Jordemødrene trækker på
kvindens erfaringer fra tiden med veer derhjemme ift. At finde en god fødestilling. Men da hendes knæ er trætte kommer hun om på ryggen (”Dette gjorde pisseondt – ikke en særlig god stilling at ligge i)
Miskommunikation i forbindelse med gispe-vejrtrækning
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Interview 4 Opstart i
hjemmet Smertelindrin
g Initiativ (- som
følge af FOF) FOF Jordemoderen
s rolle
Igangsat med tabletter Begyndende veer, med mulighed for at sove lidt.
Regelmæssig e veer i hjemmet, som aftager.
Opstartsfase på sygehus, som hun ellers havde forestillet sig derhjemme.
Badekar Vejrtrækning (dyb) – bruger vejrtrækninge n til at få fokus på noget andet en at det gjorde ondt. ”når hun tænkte på vejrtrækninge n, så blev det på en eller anden måde nemmere.
Lattergas (meget
omtåget heraf, og svært ved at huske dele af forløbet)
”det kom lidt instinktivt”
(vejrtrækninge n)
Tager selv initiativ til tingene.
Forskellige stillinger.
Ikke behov for at der var en (jdm) omkring hende hele tiden.
Aktivt taget stilling til ikke at ville føde på lejet.
Vejtrækningsøvelsern e og forskellige stillinger øvet fra uge 34.
De stillinger hun havde forventet ville være gode, var ikke de stillinger som reelt virkede. Prøver sig frem på eget
initiativ. ”prøv bare noget forskelligt”
Ønsker ikke at føde liggende – har stiftet bekendtskab med en fødestol til FOF, som hun føder på.
Har fået initiativ efter deltagelse i FOF.
(havde en forestilling
Behovet for jdm omsorg i starten ikke så nødvendig;
”Det ville have været
mærkeligt hvis der havde stået en der hele tiden”
Jdm roser for initiativ.
Jdm
samarbejder og prøver at indfri P ønske om ikke at ligge og føde.
Jordemoderen omtaltes som Partner støtte/rolle Indstilling til fødslen Urkvinde
Deltaget i FF Akavet at være
deltagende i FF’s øvelser Guider i afspænding og vejrtrækning
Afslappet omkring fødslen/med det hele
”Er ikke bange, det kører bare”
Har haft en nem graviditet: ”Jeg tror også det er fordi jeg har haft en meget nem graviditet.
Altid har forløbet meget nemt.
Og fødslen altså.. veerne, det hele var bare så.. det gik bare så glat.”
Har ikke følelsen af der er noget galt
En forestilling om ikke at skulle have lyd på i forbindelse med
fødslen. ”Men det kan man ikke bestemme på forhånd”
”Det hjalp at være urkvinde agtig”
Overrasket over hvordan det er at presse ”Men det var virkelig pres… som i aldrig nogensinde før”
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Hører musik på
stuen om at ”man ligger vel bare der, og så er det det”).
god til brug af fødestol – ”det var et heldigt tilfælde”
Oplevelse af veer Bange/frygt S-drop og CTG
overvågning Træthed
Langsom progression, men stadig følelsen af smertefulde og gode veer.
Da veerne niver igen (efter s-drop), ses denne smerte som noget positivt i forhold til at der så sker noget.
Sværere ved at tage initiativ da veerne tager til.
Forvirret over
pressefornemmelsen/kroppens signaler. Prøver at afkode jdm signaler; i forhold til hvordan hun skulle reagere på den begyndende pressetrang. ”jaja, jamen du presser bare” – og det skulle jeg så åbenbart slet ikke.
Jeg tænkte ”kommer han nu?”, det… det ved man jo ikke – jeg tænkte bare ”gør han det, når jeg føler sådan her?”
”Svært ved at læse mig” mener selv det er fordi hun har fokus på at trække vejret langsomt.
Følte du dig bange?
”Jamen det kan jeg huske, at jeg tænkte at, det måtte jeg ikke…
føle mig… og det havde jeg også tænkt inden, at - fordi hvis jeg begyndte at føle mig bange og føle mig fanget – altså, det... Det var jeg jo. Så måske følte jeg det, men jeg tænkte, at det måtte jeg i hvert fald ikke føle.
Rationaliser sig frem til at hun er fanget i
situationen, men ikke negativt ment?
”Så må der være en mindre (ve).
Trods alt”
Bekymret for barnets tilstand pga langt forløb og behov kontinuerlig overvågning.
Dårlig reg, hvorfor P må ligge på lejet.
Det var anderledes end tidligere, det var træls. Men det var nok bedre end ingenting (reg.).
Dejligt at ve drop virker ”så der sker noget, så det virker”
Træthed og udmattedehed gør det svære at fastholde initiativ til at prøve nye ting.
Får lattergas.
”Jeg tænkte bare jeg skulle lade være at tænke at jeg var ved at være træt…”
Det var meget intens hen mod midnat hvor hun mister initiativ, ”det var svært sådan at gøre
noget” ”bare giv mig masken”
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Partneren Indstilling til fødslen
Partneren har taget aktivt del. Har givet massage, været støttende. ”han var rigtig god. Rigtig god”
Parret er alene på fødestuen i opstartsfasen i første del af fødslen
”det havde været mærkeligt hvis jordemoderen havde været der hele tiden, det synes jeg R gjorde fint.”
”Det var fint det bare var os”
Kæresten sidder bag hende.
Fungerede rigtig godt synes hun;
”Og så Rasmus, der sad der bagved, så kunne jeg også sådan... så kunne jeg klemme ham lidt. Yes, det synes jeg var godt, ja.”
”Jeg var gået meget over tid, sådan… det var bare enormt dejligt, at der skete noget.
Og så tog hun faktisk vandet. For jeg sagde ”bare gør hvad du kan”…
Følte du dig bange?
”Jamen det kan jeg huske, at jeg tænkte at, det måtte jeg ikke… føle mig… og det havde jeg også tænkt inden, at - fordi hvis jeg begyndte at føle mig bange og føle mig fanget – altså, det... Det var jeg jo. Så måske følte jeg det, men jeg tænkte, at det måtte jeg i hvert fald ikke føle.
Hvad med kroppen? December 2017 –Et bachelorprojekt om fødselsforberedelse
Bilag 5 Operationalisering
Krop og hoved
(Interview 2)
Følte sig uforberedt på vesmerten da den tager til.
Overraskende over at hun var i aktiv fødsel ”det kan jeg jo ikke være” ” er det rigtigt?”
Overraskende over at være fuldt dilateret. ”det var jeg ikke mentalt forberedt på”
Uoverskueligt Voldsomme smerter
Dybe vejrtrækninger giver lindring
Det begyndte at blive mental uoverskuelig (veerne) – ”Udfordret af at det bliver for meget internt i hovedet.”
”vil ikke være alene med det her”
Information både i forhold til her og nu og til det forestående/forventede gave mere overskud til fokus på smerte.
Kommer i brusebad. +Badekar. Får lattergas samtidig. God effekt af lattergas.
Smerten overmander hende mentalt, for at anvende stillinger/teknikker, men vejrtrækningen sidder fast.
Oplever frygt da hun ikke føler hun kan klare det pga. smerterne har overmandet hende (Interview 4)
Langsom progression, men stadig følelsen af smertefulde og gode veer.
Da veerne niver igen (efter s-drop), ses denne smerte som noget positivt i forhold til at der så sker noget.
Sværere ved at tage initiativ da veerne tager til.
Forvirret over pressefornemmelsen/kroppens signaler. Prøver at afkode jdm signaler; i forhold til hvordan hun skulle reagere på den begyndende pressetrang. ”jaja, jamen du presser bare” – og det skulle jeg så åbenbart slet ikke.
Jeg tænkte ”kommer han nu?”, det… det ved man jo ikke – jeg tænkte bare ”gør han det, når jeg føler sådan her?”
”Svært ved at læse mig” mener selv det er fordi hun har fokus på at trække vejret langsomt.
(interview 2)