Civilsamfundets præferencedannelse

forhold til krisen varetages bedst i EU, men indenrigspolitisk. I forhold til Moravcsiks tanke om, at mindre lande accepterer at blive domineret af større lande, for i stedet at have fordel af side payments, jævnfør side 11., har dette ikke været tilfældet i Danmark. Ingen af de nævnte politiske partier har kunne se nogen fordele, der kunne opveje for at være underlagt fælles europæiske beslutninger på flygtninge- og migrantområdet.

Præferencedannelsen for de tre danske partiers håndtering af flygtninge- og migrantkrisen står dermed klar. De mener, at beskyttelse af den danske velfærdsmodel, både økonomisk og kulturelt, er af højeste prioritet og ønsker samtidig en nationalt funderet flygtninge- og migrationspolitik.

formand for LO, Lizette Risgaard, udtalt enighed med regeringen i, at flygtninge og

familiesammenførte skal hurtigt ud på arbejdsmarkedet. Hendes fokus ligger dog på den enkelte flygtnings rettigheder, mulighed for at komme i arbejde og opkvalificering samt krav, som

virksomhederne bør være opmærksomme på (LO 2016). “Målet er, at flere flygtninge bliver en del af arbejdsmarkedet, og for at det kan ske, skal kommunernes integrationsindsats være hurtigere og i langt højere grad end i dag tage udgangspunkt i den enkelte flygtnings potentialer. Og så skal der være en meget tættere kontakt mellem kommunerne og virksomheder”, siger Lizette Risgaard (Ibid.).

De to arbejdsmarkedsparter er således enige om, at flygtninge skal være en del af det danske samfund. Dog påpeger LO, at den styrkede indsats for flygtningene skal ske i balance med andre personer i Danmark, der står uden for arbejdsmarkedet, og viser dermed LO’s dobbelte fokus på både danskere og flygtninge (LO 2016 A).

D. 17. marts 2016 indgik regeringen forhandlinger med arbejdsmarkedsparterne, der havde til formål at få flere flygtninge i arbejde, både fuldtidsjobs, praktikstillinger, løntilskudsjob og igennem det såkaldte basis integrationsprogram (IGU) og herved skabe bedre forudsætninger for

integration (Trepartsforhandlinger 2016). Herigennem har arbejdsmarkedets parters præferencer stor indflydelse på regeringens politik. Tal viser, at der er i perioden marts 2016 til november 2016 har været en stigning i flygtninge i arbejde på 75%, svarende til 3,100 flere end før perioden.

Figur 3. ovenfor viser fremgang i tilgangen til Integrationsgrunduddannelsen. Underdirektør i DI, Steen Nielsen, har udtalt: “The figures show that integration of refugees into the labour market is going much better. This is a result of the new approach to integration, which was initiated last year through the tripartite agreement” (Olsen 2017). Han mener således, ligesom Venstre og

Socialdemokratiet, at flygtninge bedst integreres via arbejdsmarkedet, hvilket, ifølge dem, også er positivt, fordi de samtidig bidrager økonomisk til samfundet og den danske velfærdsmodel.

Figur 3. Udlændinge- og Integrationsministeriet 2016 A

Når NGO’erne, ligesom arbejdsmarkedets parter, er positivt stemt over for flygtninge og migranter, er det andre rationaler end det økonomiske, der ligger bag. Dansk Flygtningehjælps vision er:

“Ingen flygtninge skal savne hjælp til at finde beskyttelse og varige løsninger. Og ingen, der ønsker at integrere sig i det danske samfund, skal savne hjælp til det.” (Dansk Flygtningehjælp). Organisationen arbejder for, at Danmark skal påtage sig et ansvar for verdens flygtninge, både i verdens

brændpunkter og i Danmark, og bakker op om Flygtningekonventionens krav om ligebehandling af flygtninge og bestemmelserne om at lette flygtningenes optagelsesprocedurer. De mener ikke, at dansk asylpolitik lever op til internationale principper og anbefalinger og arbejder derfor for, at Danmark skal følge Flygtningekonventionen og FN’s retningslinjer i UNHCR. Herudover mener de, at mulighederne for at blive integreret skal forbedres og starte tidligere, blandt andet ved at kunne starte i arbejde hurtigere, og at Danmark skal overholde internationale standarder om

hjemsendelse (Dansk Flygtningehjælp A).

En del af Kirkens Korshærs arbejde går ud på at rådgive og støtte hjemløse migranter, særligt i forbindelse med adgang til arbejdsmarkedet, sundhedsydelser samt information om rettigheder og muligheder (Kirkens Korshær). I en ny dokumentarserie fra TV2 blev det d. 30. marts 2017

afsløret, at flere medarbejdere uafhængigt af hinanden indirekte opfordrer migranter uden identitetspapirer til at søge sort arbejde i Danmark, selvom dette er ulovligt. I et enkelt tilfælde hjælper en medarbejde med at lede efter sort arbejde på internettet. Det bliver af Kirkens Korshærs medarbejdere udlagt som umuligt at finde legalt arbejde uden identitetspapirer, og sort arbejde er derfor den eneste løsning for de illegale migranter (TV2 2017). Selvom organisationen senere har undskyldt, viser tilfældene, at NGO’en har modarbejdet gældende regler og ikke er loyal over for regeringens politik og forsøg på at styrke effektiv hjemsendelse af migranter uden

opholdstilladelse.

I Danmark arbejder Røde Kors blandt andet for, at asylansøgere i Danmark har en tryg,

meningsfuld og værdig hverdag, mens de venter på svar i deres asylsag. Organisationen står for det humanitære og praktiske arbejde, mens selve sagsbehandlingen ligger hos Rigspolitiet (Røde Kors).

Generalsekretær, Anders Ladekarl, i Dansk Røde Kors udtalte i starten af flygtninge- og

migrantkrisen: ”Hvis vi ikke kan opfylde de basale behov for de syriske flygtninge i nærområderne, så de kan brødføde deres familie og få deres børn i skolen, er det klart, at de søger andre steder”

(Damkjær 2015) og placerer dermed et ansvar hos blandt andet de europæiske lande om at sende nødhjælp til nærområderne.

Disse tre NGO’er er langt fra de eneste, og under flygtninge- og migrantkrisen er der blevet stiftet flere nye organisationer i Danmark, som på forskellig vis forsøger at hjælpe flygtninge og

migranter, som for eksempel Refugees Welcome, der bød flygtninge- og migrantstrømmen

velkommen, da den nåede til Danmark. Ligesom DI er NGO’erne eksempler på aktører i samfundet, som har flyttet deres loyalitet væk fra Danmark til det internationale plan. Dansk Flygtningehjælp mener, at Danmark skal følge FN’s flygtningekonvention og ikke blot, at krisen skal løses i EU-regi.

Alle tre NGO’er sætter samtidig individets interesser før Danmarks interesser, hvilket man kan betragte som værende handling ud fra sindelagsetik frem for ansvarsetik, ud fra Konrad Otts tankegang, fordi de ikke står til ansvar for de konsekvenser, som deres handlinger medfører (Madsen 2016). Når Kirkens Korshær hjælper illegale migranter med at finde sort arbejde i

Danmark, handler de ud fra at gøre det rigtige i en enkeltstående situation, men tager ikke højde for de konsekvenser, som det har for det danske samfund, nemlig at sort arbejde er undergravende for den danske velfærdsmodel, hvilket regeringen forsøger at forhindre. Deres præferencer er således forskellige fra arbejdsmarkedet parters og stemmer heller ikke overens med de politiske

præferencer. Ligesom det er tilfældet med NGO’erne, der arbejder I Middelhavet, som nævnt i EU-kapitlet, står NGO’erne her ikke til ansvar over for befolkningen i Danmark, modsat de politiske aktører. De kan derfor bedre handle uden nødvendigvis at medregne konsekvenserne.