Kapitel 7 Casestudie
7.1 Cases på demokratiske undervisningsforløb på museer
Jeg er optaget at undersøge hvordan demokrati gøres i konkrete situationer på museer. Indledningsvis ville jeg undersøge museers demokratiske rolle gen-nem både museumsprofessionelles læreproces i udviklingsprojektet87 og be-søgendes læreproces på museer, men indsnævrede undervejs i forskningspro-jektet undersøgelsen til cases på undervisningsforløb på museer, hvor der for-søges at skabe rum for medborgerskab gennem deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion. Jeg vil præcisere, hvordan jeg konstruerer en case på demokra-tiske undervisningsforløb på museer.
7.1.1 Målgruppe
For at undersøge inkluderende og ekskluderende praksisser uden at tage afsæt i stabiliserede forståelser af at være inkluderet eller ekskluderet, valgte jeg, på baggrund af en pilotundersøgelse, børn fra 6 – 12 år, der besøgte museer som led i et skoleforløb som målgruppe88.
87 Se bilag 4 og 5 for yderligere information.
88 Dette valg af børn som målgruppe præciserer jeg yderligere senere i kapitlet.
107 Da jeg startede forskningsprojektet, var det i forlængelse af udviklingsprojek-tet meget bredt orienteret imod museal praksis. I et indledende pilotprojekt, jeg foretog, positionerede særligt de unge og voksne sig tydeligt som allerede inkluderede eller ekskluderede. Den data var derfor anvendelig til at produce-re materiale om forskellige brugeproduce-res og ikke-brugeproduce-res forforståelse af kunst-museer, men ikke så anvendelig til at undersøge, hvordan specifikke situatio-ner opleves som inkluderende eller ekskluderende. Jeg erfarede i pilotunder-søgelsen at de unge (12 – 18 årige) tydeligt positionerede sig i forhold til, om
’de var sådan nogle der brugte museer eller ej’. Men oplevede ikke, at dette tema var dominerende, når 6-12 årige børn besøgte museer i skolesammen-hæng. ’Barndom som fremmed kultur’ er en antropologisk tankefigur, hvor børns måde at tænke eller opleve på, betragtes som væsensforskellig fra voksnes.
Men fra min videnskabsteoretiske position er det misvisende at tænke børne-kulturen fundamentalt forskellig fra en voksenkultur. Børnekultur er præcis som voksenkultur flertydig og relateret til ex. køn, religion, økonomi, geografi og aldersdifferentiering. Barndomsforsker William Corsaro har, i stedet for at tænke børnekultur som radikalt anderledes end voksenkultur, foreslået at tænke børnekultur som et udtryk for børns fortolkende reproduktion (Warming 2011: 50). Warming påpeger, at Corsaro med dette begreb præciserer:
”at børns måder at forstå på og at omgås hinanden på i høj grad både trækker på og bidrager til gen- og omskabelse af voksenkulturen. Dermed bliver børnenes kul-tur på en gang bekendt og fremmed, og børnene til ’bekendte fremmede’” (Ibid.:
50).
Jeg ser børn som underlagt samme performativitet som voksne, men ser samtidig at børn som gruppe som har nogle særlige kvalitative muligheder for at forstyrre etablerede forestillinger og normer. Særlige kvalitative muligheder som ikke skyldes børns særlige evner, men det at børnene ikke kategoriserer
108
sig selv som inkluderet og ekskluderet. Undersøgelse er baseret på de 6-12 årige børn, der foranlediget af en skolelærer besøger og modtager undervisning på museer. Herved tager jeg afsæt i de skoleklasser, hvor læreren har booket et forløb og ikke i særligt udvalgte skoleklasser, som kan tilskrives at ’repræsentere’ ikke-brugere eller brugere på museer89. Herved ser jeg børn i alderen 6-12 år, der besøger og modtager undervisning foranlediget af deres skolelærer som havende en kvalitativ mulighed for at handle på en fordring om lighed på grund af deres tvetydige rolle som både inkluderet og eksklude-ret. Og måske har børn blot i kraft af deres færre leveår, en særlig mulighed for at udfordre forestillinger om hvordan man skal opleve, da børn vel i man-ge tilfælde, ikke er bekendte med museers uskrevne regler om, hvordan man skal opleve.
7.1.2 Undervisningsforløb
Jeg vil i dette afsnit præcisere, hvilke undervisningsforløb jeg undersøger både i varighed og med hensyn til deres pædagogiske målsætning.
Undervisningsforløbene varighed
Jeg valgte at undersøge korte undervisningsforløb (1 – 2,5 time) på museer, da det er denne type af undervisningsforløb, der dominerer kunstpædagogisk praksis på nordiske museer (Aure, Illeris og Örtegreen 2009). Mit valg af så-danne undervisningsforløb, hænger sammen med mit ærinde om at undersø-ge kunstmuseets demokratiske rolle ved at undersøundersø-ge, hvordan demokrati gø-res, opstår og leves – hvilket må gøres ved at undersøge museernes hverdags-praksis og ikke via særlige projekter. Men ved at vælge at undersøge korte undervisningsforløb undersøger jeg ikke blot den type undervisningsforløb, der dominerer pædagogisk praksis på museer, men også sådanne forløb som
89 Jf. diskussion i kap. 2
109 Aure, Illeris og Örtegreen særligt problematiserer i forhold til inkluderende praksisser.
Undervisningsforløbenes mål og middel
De kritiske cases på demokratiske undervisningsforløb er udviklet med hen-blik på at skabe rum for medborgerskab gennem dialogisk undervisning base-ret på deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion. Det betyder, at de visningsforløb, jeg undersøger, er særlig eksemplariske i forhold til at under-søge sammenhænge mellem museumsundervisning og børns medborgerskab.
Undervisningsforløbene er udviklet med inspiration fra Dysthes dialogpæda-gogik, hvor variation mellem forskellige aktiviteter og forskellige deltagelses-former vægtes. Endelig finder undervisningsforløbene, jeg undersøger, også sted i udstillinger, der er udviklet med henblik på deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion, hvilket muliggør en synlig kunstpædagogisk retning indadtil og udadtil.
7.1.3 Steder og udstillinger
Udviklingsprojektet omfattede som beskrevet ti museer og kulturinstitutioner.
I forskningsprojektet afgrænser jeg undersøgelsen til at omfatte kunst- og museumspædagogiske møder på tre museer. Tre museer, som på forskellig vis eksperimentere med, hvordan de kan skabe rum for medborgerskab gennem deltagelse, selvrefleksion og flerstemmighed. Jeg vælger at undersøge museumspædagogiske møder orienteret imod medborgerskab på J.F.
Willumsens Museum, Statens Museum for Kunst, Københavns Museum.90
90 I pilotundersøgelsen undersøgte jeg også cases på museumspædagogiske møder på Arken Museum for Moderne Kunst, Design Museum Danmark og Thorvaldsens Museum. Se bilag 5
110
Jeg vælger at undersøge undervisningsforløb på tre forskellige museer, hvor der på forskellig vis eksperimenterer med medborgerskabsbegreberne (delta-gelse, flerstemmighed og selvrefleksion). Jeg vælger91 at producere data om undervisningsforløb på J.F. Willumsens Museum, Statens Museum for Kunst og Københavns Museum, fordi museerne på forskellig vis med afsæt i de tre begreber deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion, eksperimenterer med at skabe rum for medborgerskab. På J.F. Willumsens Museum vælges under-visningsforløb i museets mindre samlingsudstilling92 om J.F. Willumsens selv-fremstillinger, der er udviklet til og med borgere i Frederikssund. På Willum-sen har man en fastansat underviser, der også har været inddraget i udviklin-gen af udstillinudviklin-gen. På Statens Museum tager jeg afsæt i undervisningsforløb i Frihed, en udstilling om frihed, der er udviklet med og til børn. Det er en mindre gruppe af museets freelance undervisere; som også har været med til at udvikle udstillingen, der varetager undervisning i Frihed. Københavns Mu-seum vælges, da de i det danske muMu-seumslandskab har markeret sig i forhold til at skabe inkluderende praksisser. Ganske vist er det et kulturhistorisk mu-seum, men det kan måske bidrage med nye eller andre indsigter eller opmærk-somhedspunkter93. På Københavns Museum undersøger jeg undervisnings-forløb i udstillingen Jorden under os. Både valg af udstillede genstande samt be-skrivelser af de udvalgte genstande er blevet til i samarbejde med borgere i København. Museumsunderviserne har ikke været involveret i udvikling af udstillingen, men er fastansatte på museet og varetager mange forskellige rol-ler på museet. De tre museer afprøver og udvikrol-ler på forskellig vis
91 Når jeg skriver primært er det fordi jeg i mine analyser inddrager nogle af deltager-observationerne fra min forundersøgelse som bl.a. var foretaget på Arken Museum for Moderne Kunst. Arken er ikke valgt som et af mine primære steder, da jeg selv har arbejdet og bidraget til udviklingen af Arkens undervisnings praksis og derfor fandt det for særligt vanskeligt at foretage deltagerobservationer på Arken. Vanskeligt fordi både museumsunderviserne og til tider også børnene kendte mig i forvejen.
92 Denne udstilling er blevet til i forbindelse med udviklingsprojektet.
93 Jeg vil kapitel 10 uddybe hvordan deltagerobservationerne fra Københavns Muse-um inddrages i analyserne.
111 lingsprojektets tre nævnte begreber: deltagelse, flerstemmighed og selvreflek-sion. Eksempelvis har de tre museer på forskellig vis arbejdet med deltagelse både gennem brugerinddragelse i udvikling af udstillingerne og i undervis-ningsforløbene. Hvor brugergrupper har deltaget og fået stemme i museets betydningsskrivelser af genstandende på Københavns Museum, har børn bi-draget til valg af værker til udstillingen Frihed på SMK, og borgere i Frede-rikssund har deltaget i valg af udstillingstematik på J.F. Willumsens Museum.
Jeg ser ikke de valgte undervisningsforløb som cases på de forskellige museers pædagogiske praksis, men som cases på undervisningsforløb, hvor museumsprofesionnelle forsøger at skabe rum for børns medborgerskab.
7.1.4 Opsummerende
Opsummerende kan mit valg af cases præciseres som undervisningsforløb på 1-2,5 time med børn i alderen 6 – 12 år på tre forskellige museer, hvor der forsøges at skabe rum for medborgerskab gennem deltagelse, flerstemmighed og selvrefleksion.
Nordisk forskning i kunstpædagogik har særligt været orienteret mod unge, unges brug af museer og digitalformidling (Dream94) eller unge og samtids-kunst (ex. Illeris og Aure). Nærværende forskningsprojekt adskiller sig ved ikke blot at være optaget af sammenhænge mellem kunstpædagogik og med-borgerskab, men også ved, at jeg vælger børn på 6-12 år som målgruppe, samt ved at have fokus på de kortere undervisningsforløb, der dominerer den kunstpædagogiske praksis på museer.
94 DREAM er et større dansk forskningsprojektet om unges brug af museer og digita-le kompetencer. Ledet af professor i mediepædagogik Kirsten Drotner.
112