Case

Vi har valgt at præsentere nogle problemstillinger i caseform, fordi de både direkte og in-direkte indeholder mange af de elementer, som efterfølgende generaliseres og problematise-res. Målet er ikke at fortælle dette enkelte barns ’historie’, hvorfor casen er renset for de mest individuelle detaljer og personlige oplysninger.

Casen fremstilles kort og eksemplificerende med to formål:

- at illustrere de tematikker, som generelt er på spil, når der er tale om anbringelse af børn på en lokalinstitution,

- som afsæt til at se på, hvordan Farvergården arbejder i forhold til disse tematikker.

Casen indeholder oplysninger fra et interview med den unge og er foretaget hos den nye plejefamilie, som den unge var flyttet til ca. fire uger før interviewtidspunktet. Den unges udtalelser skal derfor ses i lyset af lige at være fraflyttet Farvergården og være ny i plejefa-milien. Derudover bygger casen på interview med den unges forældre, på spørgeskemaet og statusrapporter fra Farvergården, deltagerobservation på Farvergården, et behandlingsmøde om den unge og den unges kommunale sagsmateriale.

* * *

Den unge er 17 år og har boet på Farvergården i to år. I første omgang i seks måneder til pædagogisk observation. Det oplyses, at den unge har behov for hjælp til at udvikle sociale færdigheder, til at lære situationsfornemmelse samt til at etablere kontakt til jævnaldrende.

Anbringelsen på Farvergården er midlertidig indtil rette andet sted er fundet. Familien fore-stiller sig i først omgang en anbringelse, indtil den unge kan komme på et efterskoleophold;

den unge vil gerne selv i familiepleje eller på efterskole.

Under anbringelsen på Farvergården har den unge jævnligt kontakt med og er på besøg hos sin mor og far samt bedsteforældre, der alle bor i lokalmiljøet. Den unge fortsætter i den lokale skole, han gik på inden anbringelsen. Den unge bevarer ligeledes flere fritidsinteres-ser, nogle er dog skippet undervejs til gengæld for nye. Det var meget vigtigt for den unge og moderen, at den unge kunne fortsætte sin sædvanlige skolegang på trods af en anbringel-se, da der har været flere skoleskift, og den unge nu fungerer godt i sin skole. Den unge har under anbringelsen desuden bevaret kontakten til de personer, der er angivet som værende nogle, den unge har en særlig tilknytning til og støtte fra.

I statusrapporter fra Farvergården tillægges det betydning i arbejdet med den unge, at han etablerer sociale kontakter i nærmiljøet f.eks. via klubtilbud. Den unge udtaler selv:

’Jeg har svært ved at skabe mig nye vennekredse, jeg holder mig til dem jeg har.’

Farvergården har arbejdet på at motivere den unge til at gå i klub. Den unge startede i et klubtilbud, men brugte det ikke rigtig, ville f.eks. ikke med til fester, heller ikke på sin sko-le. Den unge har givet udtryk for, at det var godt at have mulighed for at bevare tilknytnin-gen til lokalmiljøet på trods af anbringelsen. Han udtaler f.eks.:

’Jeg havde jo klassekammerater på skolen. Så har jeg haft en ven, fra da jeg gik i børnehaveklasse, og ham holder jeg stadig kontakt med.’

Efter ca. et år foreligger en psykologisk undersøgelse, der anbefaler ophold i en professionel plejefamilie. Med udgangspunkt i denne undersøgelse og Farvergårdens anbefaling af an-bringelse i et tæt miljø med faste voksne og velfungerende jævnaldrende, søger sagsbehand-leren efter et sted, hvor den unge kan bo efter Farvergården. Den unge udtrykker selv ønske om at komme til et mindre sted med færre børn og voksne, da han synes, at der er for mange mennesker på Farvergården. Den unge er endvidere interesseret i at fortsætte sin skolegang på samme skole i lokalmiljøet.

På et behandlingsmøde et års tid inden den unge flytter fra Farvergården, er der tale om, at den unge skal flytte til et opholdssted. Moderen er ked af, at den unge så ikke kan fortsætte i sin nuværende skole, men kontaktpædagogen sætter spørgsmålstegn ved, hvor godt det sociale forhold til de andre i klassen egentlig er. Kontaktpædagogen mener, at den unge har behov for at komme videre og skabe nye relationer.

Da den unge er knap 17 år flytter han fra Farvergården til en plejefamilie, som bor i landlige omgivelser i Nordsjælland. Plejefamilien er et midaldrende par, der ud over den unge har to andre børn i pleje. Den unge starter i en 10. klasse i sit nye lokalområde efter sommerferien.

Om at være flyttet udtaler han:

’Det er mærkeligt, meget mærkeligt. Her er så stille, det er så langt væk fra alting.

Jeg savner xx,⁵⁷ for det første kender jeg området, og så er det så langt væk og man flytter i en ny skole og ja, plejefamilien her er også nye, så jeg savner da xx.’

Den unge udtaler, at det er meget langt ude på landet, han har langt til skole, cykelturen ta-ger ca. 25 minutter. Den unge har svært ved at forestille sig at få nogle venner heroppe. Han

57 Hjembyen.

ville gerne have fortsat i 10. klasse på sin gamle skole. Om kontakten til sin familie, udtaler han:

’Min mor har kun været på besøg en gang, lige da jeg flyttede, det er lidt svært, hun har jo ingen bil og det er endnu sværere for min farmor, hun er jo syg.’

Den unges far har heller ikke været på besøg. Da den unge boede på Farvergården var han tit spontant, f.eks. på vej hjem fra skole, på besøg hjemme hos både sin mor og far i hverda-gene. Nu ser den unge dem i de weekender, som de aftaler på forhånd.

Den unge fortæller, at der længe har været tale om, at han skulle flytte fra Farvergården, men han ved ikke, hvorfor det lige skulle være nu. Den unge siger, at det var sagsbehandle-ren, der valgte plejefamilien, at han egentlig ikke selv havde noget valg. Den unge var ude at kigge på stedet, men der var ingen alternativer. Den unge formoder, at han kunne have sagt nej, men så skulle der nok være en rigtig god grund til det, som han udtrykker det.

Kommunen vurderer, at den unge har fået en god start på den nye skole, men at han de før-ste par måneder har haft svært ved at falde til i plejefamilien. Den unge holder fortsat tæt kontakt til kontaktpædagogen fra Farvergården, men det besluttes, at den unge skal lære at bruge de voksne i plejefamilien, hvorfor den tætte telefoniske og personlige kontakt til med-arbejderen fra Farvergården skal afbrydes. Den unge vil fremover kun blive inviteret til det årlige arrangement på Farvergården for tidligere beboere. Efter et halvt år i plejefamilien beskrives den unges ophold ved fremgang og en større tilpasning til plejefamilien, bl.a.

nævnes et praktikophold som givtigt for den unge.

* * *

Ovenstående case illustrerer flere problemstillinger. Det kan f.eks. overvejes, hvorfor den unge ikke har været mere medinddraget i beslutningsprocessen end han selv oplever det, og hvorfor der ikke blev bygget videre på at udnytte de ressourcer og kontakter, der var i lo-kalmiljøet, således at lokalperspektivet blev en del af en helhedstænkning i forhold til den unges liv, og ikke blot et aspekt ved selve anbringelsen altså det, at han var anbragt lokalt.

Det vil sige, at Farvergården ikke blot kommer til at fungere som et springbræt eller en mel-lemstation, men at den lokale døgninstitution i stedet bliver et redskab i forhold til at støtte børnene og de unge til at forblive i lokalmiljøet, - også når de ikke længere skal være på Farvergården. Det vil sige at potentialet i lokalinstitutionen udnyttes fuldt ud.

I kraft af at både medarbejderne på Farvergården og de socialfaglige ledere i de to kommu-ner giver udtryk for, at deres samarbejde er særlig godt, mere uformelt og tættere end tilfæl-det er med andre døgninstitutioner, at de kender hinanden og har oparbejtilfæl-det en god

samar-bejdskultur, må det formodes, at der er et særligt godt grundlag til stede for at samarbejde, også med den unge, om at finde det rette sted til ham.

Den unge fra casen er 15 - 16 år i den periode, hvor der arbejdes på at finde et andet sted til ham. Medarbejderne taler nogle måneder inden beslutningen om den unges flytning om, at der er kig på flere mulige plejefamilier til et andet barn, hvoraf den ene omtales som perfekt til den unge, og da der er ledig plads skal den reserveres til den unge. Medarbejderne lægger vægt på, at der ikke må tales om det ude på afdelingen, da den unge ikke er informeret om det endnu. Det vil sige, at den unge meget sent kommer ind i beslutningsprocessen om at flytte til et andet sted. Ifølge loven skal børn over 15 år ikke blot høres, men ligeledes tages med på råd.

På baggrund af ovenstående og ifølge den unges egen oplevelse, kan den unges aktive in-volvering og medbestemmelse i forhold til egen udflytningsproces problematiseres. Selvom den unge i casen er blevet hørt i forhold til ønsker for nyt anbringelsessted, og disse ønsker opfyldes - f.eks. ønsket om at bo i en mindre enhed og at der godt måtte værre dyr på stedet - kan det diskuteres, hvad rammerne for medbestemmelse er. Hvilke elementer i barnets nye hverdagsliv er det f.eks. at der gives medindflydelse på, hvilken betydning har de for kvali-teten af det nye ophold., og er det i dette tilfælde gjort klart for den unge, hvad det indebæ-rer f.eks. at flytte på landet til forskel fra at bo i byen. Har den unge og børn/unge generelt, en reel valgmulighed, når han blot præsenteres for ét nyt anbringelsessted. Anskueliggøres det for den unge, hvorfor det netop er dette anbringelsessted, han er matchet med, set i lyset af at han længe har vist, at der skulle findes et nyt sted.

I forbindelse med en flytning fra Farvergården til et andet sted, lægger f.eks. både den unge og moderen vægt på, at der ikke skal forekomme skoleskift, men denne prioritering tages der ikke højde for i udflytningen. I forhold til de primære opgaver i det pædagogiske arbejde med den unge på Farvergården, det vil sige arbejdet med, at den unge etablerer nye sociale kontakter i nærmiljøet, og på baggrund af at kontaktpædagogen pointerer, at den unge har svært ved nye sociale sammenhænge, og skal være tryg ved de voksne i en bestemt social sammenhæng, før han forholder sig til jævnaldrende, forekommer det uhensigtsmæssigt, at den unge flyttes væk både fra sit lokalmiljø, hvor han er tryg og hans verden er sammen-hængende, og hen til en plejefamilie, der ligger langt væk fra oplagte sociale sammenhænge i forhold til at etablere nye kontakter til jævnaldrende.

En yderligere problemstilling, som casen rejser, er betydningen af Farvergårdens arbejde med relationsdannelse i forhold til skole, fritidsaktiviteter, familie, kammerater og kontakt-pædagogen. I forbindelse med en videreanbringelse udenfor lokalområdet brydes relationer-ne mere eller mindre.

I de følgende afsnit vil forskellige problemstillinger, der udspringer af casen, blive diskute-ret i forhold til den referenceramme, som er beskrevet i indledningen, lige såvel som Far-vergårdens arbejde vil blive beskrevet og diskuteret i forhold til temaerne i indledningen og i casen.