Behandling af empiri

3 For samlet oversigt over artikler, se bilag 8.

Vores diskursanalytiske tilgang bevirker som beskrevet, at ideen om en objektiv tilgang til empiri ikke giver nogen mening som andet end endnu en konstruktion.

Derfor vil alle vores resultater være farvet af vores fortolkninger af empirien. Samtidig er det en del af en socialkonstruktivistisk tilgang, at ”analyseobjekter pr. definition [er]

et flydende, ustabilt og flertydigt fænomen, som bliver formet i mødet med forskeren”

(Mik-Meyer & Järvinen 2005:9). Som beskrevet i teorikapitlet foreslår Jørgensen og Phillips, at man skal prøve at sætte sig ud over sin egen diskurs ved at prøve at sætte parentes om sig selv (Jørgensen & Phillips 2006:31f) og udfordre sin egen forudindtagethed, for på den måde at sikre en form for repræsentativitet. Vores måde at forsøge dette på er ved at udfordre vores egne fortolkninger efter første gennemlæsning af empirien. Dette har vi gjort ved at læse empirien igennem flere gange og skrive resumeer af samtlige artikler i form af en beskrivelse af, hvilke meningssammenhænge, CSR indgår i. Efterfølgende har vi læst disse resumeer igennem og identificeret nøgleord, der bliver kædet sammen med CSR eller bliver brugt til at beskrive begrebet – altså til at meningsudfylde CSR. De nøgleord, vi har identificeret, er særlige (eller repræsentative) for de meningssammenhænge, i hvilke CSR diskursiveres. Et eksempel på et nøgleord kunne være „konkurrencefordel‟, som i flere artikler er et begreb, CSR knyttes til eller sættes lig. I vores indsamling af nøgleord bruger vi hermed diskursteorien til, på en overordnet måde, at strukturere vores empiri og tilgangen til denne, idet diskursteorien netop undersøger, hvordan noget bliver meningsfuldt i en given sammenhæng.

Vi er nået frem til 66 nøgleord som vi derefter har samlet i 10 kategorier (se bilag 3) ud fra hvilke overordnede meningssammenhænge, de indgår i. Kategorierne har vi dernæst, for overskuelighedens skyld, navngivet med bogstaverne A-J. Et eksempel på en sådan kategori – og dermed overordnet meningssammenhæng – er CSR som „noget, der gavner bundlinjen‟ (kategori I). Denne kategori fremkommer på forskellige måder med forskellige nøgleord, men hovedbudskabet – og altså den fælles meningssammenhæng – er, at CSR er noget, der kan betale sig økonomisk.

Eksempler på nøgleord fra denne kategori er – udover endnu mere eksplicitte ‟det kan betale sig‟-argumenter – førnævnte nøgleord „konkurrencefordel‟ og „nye forretningsmuligheder‟.

En artikel kan sagtens tilhøre mere end én kategori af gangen, fordi CSR i mange artikler bliver diskursiveret i flere forskellige overordnede meningssammenhænge.

Dette er også i tråd med vores diskursanalytiske perspektiv, hvor en af grundpræmisserne netop er flerstemmighed og kamp om meningsskabelse. Ved at kategorisere artiklerne under flere kategorier på én gang gør vi det muligt at få øje på denne flerstemmighed og på, hvordan diskurserne trækker på hinandens meningstilskrivelser.

Diskurser er, som alt andet, en konstruktion og fungerer i vores analyse som et strategisk og analytisk værktøj, som vi bruger til at sætte en ramme for vores undersøgelse, hvilket Jørgensen og Phillips også foreslår, at man gør (2006:149).

Set på denne måde repræsenterer hver af kategorierne en form for overordnet diskurs, i hvilken CSR dukker op og tilskrives mening på en bestemt måde. Under hver kategori kan der dog sagtens forekomme tilsyneladende modsatrettede holdninger og dermed meningstilskrivelser af CSR. Et eksempel på dette er, at CSR overordnet beskrives som et reklamefremstød, men om det er godt eller dårligt for virksomhedens omdømme, er der uenighed om. Dette vil vi gøre yderligere rede for under analysen, idet vi også er på udkig efter, hvilke antagonismer, der fremkommer mellem de forskellige diskurser.

Efter at have defineret kategorierne er vi systematisk gået samtlige artikler igennem igen og har noteret, hvilke kategorier nøgleordene hver især falder under. Vi mener med denne fremgangsmåde at have sat os ud over noget af vores forudindtagethed, idet nogle af de meningssammenhænge, som vi før vi gik i gang opfattede som typiske og ofte forekommende, rent faktiske ikke var det, mens andre, som vi dårligt havde hæftet os ved, var mere fremtrædende.

Vores kategorisering i overordnede diskurser giver os mulighed for at beskrive, hvilke diskurser, der gør brug af CSR-begrebet og hvordan de gør det. Er CSR fx nodalpunkt i diskursen eller ligger det længere ude i en ækvivalenskæde, der betegner et andet nodalpunkt? Vores udgangspunkt for analysen er, som beskrevet i kapitel 2, at CSR er en flydende betegner, og som en flydende betegner er CSR meget åben for meningstilskrivelse, hvorfor mange diskurser derfor søger at trække det ind og gøre det til moment.

Idet de fleste af artiklerne tilhører to eller flere kategorier giver det os mulighed for at identificere eventuelle antagonismer mellem forskellige diskurser og samtidig også finde forsøg på hegemoniseringer af disse. Med udgangspunkt i, hvordan CSR bliver meningsfuldt, er vi i stand til at identificere, hvad der under hver kategori er legitimitetsskabende adfærd ift. CSR – altså hvordan det er meningsfuldt at være en virksomhed, der bedriver CSR på en positiv eller „rigtig‟ måde, og dermed hvilket handlerum for legitim ledelse, diskursen skaber.

Vi ser også i empirien en form for ‟skræmmeeksempler‟ på, hvordan CSR netop ikke bidrager med noget godt samt at disse eksempler ofte fremkommer eksplicit, men også i en mere implicit version, hvor de fungerer som modpol til aktivt artikulerede positive eksempler på CSR. Disse negative fremstillinger er således eksempler på adfærd, der netop ikke er legitimitetskabende, idet en bestemt handling eller mangel på samme fremstilles som forkert.

Vi lader empirien tale gennem citater, der repræsenterer artikulationer af de forskellige nøgleord i kategorierne. Dette er en måde at sørge for at sætte læseren ind i vores fortolkning af empirien og argumentation for kategorisering gennem hele analysen. Citaterne udgør således grundlaget for, hvordan vi har konstrueret kategorierne, og den samlede fortolkning af citaterne repræsenterer den meningssammenhæng, CSR indgår i i den enkelte kategori og dermed diskurs.

Vi definerer ledelse som enhver aktivitet, der er med til at gøre virksomheden legitim eller til at påvirke, hvad der anses som legitimt i det omkringliggende samfund og som sørger for, at virksomheden har kunder, medarbejdere, investorer osv. hvilket skal sikre virksomhedens fortsatte overlevelse. Dermed er CSR-tiltag, der beskrives som legitime samt kommunikationen af disse i vores optik også en vigtig del af, hvordan en virksomhed ledes. Det er derfor legitime tiltag vi i denne afhandling fokuserer på, når vi beskriver CSR som ledelse. Skræmmeeksemplerne på CSR bidrager, i kraft af deres illegitimitet, ikke til virksomhedens fortsatte overlevelse, og derfor heller ikke til ledelse.

Skræmmeeksemplerne er stadig yderst vigtige for, hvordan CSR artikuleres i de forskellige diskurser, idet de påvirker, hvad der anses som legitimt i samfundet generelt (og altså er med til at bestemme, hvordan der meningsfuldt kan tales om CSR), og dermed hvordan interessenterne bedømmer en virksomheds handlinger.

‟Skræmmeeksemplerne‟ beskriver altså, hvilken adfærd, der ikke er legitim, hvilket som alt andet selvfølgelig også er kontingent.

Vi har desuden registreret, hvilken type afsendere artiklerne har (se bilag 4, Afsendertypificering), idet de i sig selv repræsenterer mulige steder at tale fra – dvs.

mulige subjektpositioner, der bl.a. kommer til syne i kraft af afsenderne. Vi har delt disse afsendere ind i forskellige typer ud fra, hvilken funktion de udfører ift. CSR (og samfundet) – to eksempler på afsendersubjektpositioner er uddannelses-institutioner⁴, der underviser i CSR, og private konsulentbureauer, der rådgiver virksomheder ift. CSR. Flere afsendersubjektpositioner kan godt forekomme i samme artikel.

Efter den egentlige analyse tester vi vores analytiske resultater og konklusioner ift. to andre former for empiri – en rapport udarbejdet for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen samt A.P. Møller-Mærsks bæredygtighedsrapport fra 2009 (kapitel 5). Dette gør vi også for at undersøge og sikre repræsentativiteten af vores konklusioner/afhandling.

Yderligere overvejelser og valg truffet i forbindelse med empiribehandlingen bliver beskrevet i det næste kapitel (4), der er afhandlingens analysekapitel.

4 Universiteter og handelshøjskoler