8 De nationale test på nationalt niveau
8.3 Anvendelse i forskning
I dette afsnit undersøges det, hvordan og til hvad data fra nationale test anvendes af forskere, og hvordan forskerne oplever de nationale tests forskningsmæssige anvendelighed og betydning.
Dansk- og matematiktest de mest anvendte
Det fremgår af Figur 8.1, at forskere primært anvender data fra dansk- og matematiktestene. Disse er anvendt af mellem 77 og 94 % af de deltagende forskere. Af disse er matematiktesten i 8. klasse den mindst anvendte. Dette kan forklares af, at testen først blev indført fra skoleåret 2017/2018.
Data fra de obligatoriske nationale test i engelsk og fysik/kemi er anvendt af langt færre af forskerne – konkret af mellem 17 og 23 %
Figur 8.1 Anvendte data i forskning. Angivet i procent
Anm: Spm: ”Fra hvilke fag og klassetrin har du anvendt data fra de obligatoriske nationale test i din forskning?”
Note: n=53.
Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forskere.
Forskerne, der har angivet, at de har anvendt data fra mindst én af testene inden for et fag, er uddybende blev spurgt, i hvilken grad de har anvendt disse data. Resultaterne bekræfter billedet ovenfor. Således har henholdsvis 75 og 72 % af forskerne, der har anvendt data fra testene i dansk og matematik, angivet, at de i temmelig høj eller meget høj grad har brugt data. Blandt forskerne, der har haft anvendt data fra testene i engelsk og fysik/kemi, er de tilsvarende andele blot henholds-vis 16 og 27 % Videre angiver 52 % af de adspurgte forskere, at de i en eller anden grad har haft anvendt data fra de frivillige nationale test i deres forskning. De fulde svarfordelinger fremgår af Figur 8.2.
Figur 8.2 Anvendelse af testdata fordelt på fag. Angivet i procent
Anm.: Spm: ”I hvilken grad har du brugt data fra følgende fag i din forskning?”
Note: Alle rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding.
Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forskere.
17 De frivillige nationale test (n=53)
Slet ikke I mindre grad I nogen grad I temmelig høj grad I meget høj grad Ved ikke
Flest undersøgelser er samfundsvidenskabelige og undersøger effekten af indsatser, og hvad der øger fagligheden
Figur 8.3 viser, at 70 % forskerne anvender data fra de nationale test til forskning inden for sam-fundsvidenskab, mens henholdsvis 21 og 17 % af forskerne angiver, at de anvender data til forsk-ning inden for pædagogik, didaktik og uddannelse og sundhedsvidenskab.
Figur 8.3 Områder for anvendelse og undersøgelsestyper. Angivet i procent
Anm.: Spm: ”Hvilke(t) område(r) af forskning og analyser bruger du data fra nationale test til? Sæt gerne flere kryds.”
Note: n=53.
Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forskere.
Desuden viser figuren, at forskerne primært anvender data fra nationale test som en afhængig va-riabel. Altså som det, der skal forklares. Således angiver flest forskere, at de laver undersøgelsen af sammenhængen mellem indsatser og elevers faglige resultater (68 %) og undersøgelser, der bidrager med viden om, hvad der øger elevernes læring og faglige niveau (60 %). Færre laver un-dersøgelser af, hvad elevernes faglige resultater betyder for andre forhold (42 %) eller undersøgel-ser af udviklingen i faglige resultater i folkeskolen over tid (32 %). Og på trods af, at undersøgelundersøgel-ser med fokus på egenskaber og forhold ved de nationale test selv har fået ganske stor opmærksomhed i medierne og den offentlige debat, er det kun ganske få forskere (8 %), der angiver, at de beskæf-tiger sig med netop dette.
2
32
42
60 68 17
21
70
Andre, skriv hvilke:
Undersøgelser af udviklingen i faglige resultater i folkeskolen
over tid Undersøgelser af hvad elevernes faglige resultater
betyder for andre forhold Undersøgelser der bidrager med viden om, hvad der øger
elevernes læring og faglige niveau
Undersøgelser af sammenhængen mellem indsatser og elevers faglige
resultater Sundhedsvidenskab Pædagogik, didaktik og
uddannelse Samfundsvidenskab
Data har stor anvendelighed og forskningsmæssig betydning
Figur 8.4 viser, at forskerne generelt tillægger data fra nationale test stor værdi og er meget positive over for deres anvendelighed. Mellem 85 og 88 % af forskerne er enten helt eller overvejende enige i, at nationale test giver mulighed for at undersøge sammenhængen mellem indsatser og elevernes faglige resultater, betydningen af elevernes resultater fra andre forhold, beskrive udviklingen i ele-vernes faglige resultater over tid og bidrage til at identificere, hvad der styrker eleele-vernes læring.
Figur 8.4 Forskeres vurdering af de nationale tests anvendelighed og værdi. Angivet i procent
Anm: Spm: ”Hvor enig er du i følgende udsagn? Adgang til data fra de nationale test:”
Note: n=53. Alle rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding.
Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forskere
Forskere vurderer desuden, at adgangen til nationale testdata har stor værdi for deres forskning.
Mellem 70 og 77 % er helt eller overvejende enige i, at nationale test er værdifulde for deres forsk-ning, og understøtter deres forsknings bidrag til at forbedre praksis, samt giver forskningen national og international gennemslagskraft.
Ifølge Figur 8.5 vurderer forskerne da også, at en eventuel afskaffelse af de nationale test vil have stor betydning for forskning. Kun 4 % af forskerne – svarende til to personer – er helt eller overve-jende enige i, at der er alternative data til de nationale test, som kan bidrage med det samme eller tilsvarende til deres forskning og analyse. Omvendt er mere end to ud af tre forskere (71 %) helt eller overvejende enige i, at data fra de nationale test er afgørende for, at de kan besvare deres undersøgelsesspørgsmål. Giver mulighed for at undersøge sammenhængen
mellem indsatser og elevers faglige resultater Giver mulighed for at undersøge hvad elevernes faglige
resultater betyder for andre forhold
Giver mulighed for at bidrage med viden om, hvad der øger elevernes læring og faglige niveau Giver mulighed for at følge og beskrive udviklingen i
faglige resultater i folkeskolen over tid Er værdifuldt for min forskning Er værdifuldt for, at min forskning kan bidrage til at
forbedre praksis
Er med til at give min forskning national gennemslagskraft
Er med til at give min forskning international gennemslagskraft
Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke
Figur 8.5 Alternative data og dataadgangens betydning. Angivet i procent
Anm: Spm: ”Hvor enig er du i følgende udsagn?”
Note: n=53. Alle rækker summerer ikke til 100 grundet afrunding.
Kilde: VIVEs spørgeskemaundersøgelse blandt forskere.
For at blive klogere på, hvordan en eventuel afskaffelse af de nationale test konkret vil påvirke for-skernes forskningsmuligheder, har forskerne som en del af spørgeskemaundersøgelsen kunnet ud-dybe dette med egne ord. 40 af de 53 forskere benytter sig af muligheden for at udud-dybe og frem-hæver blandt andet følgende udvalgte negative konsekvenser16:
Det vil ikke længere være muligt at følge persistens i elevers faglige formåen hen over et sko-leforløb.
Mulighederne for at evaluere tidlige indsatser vil forringes markant, da der i så fald først laves faglige evalueringer i forbindelse med folkeskolens afgangsprøve.
Det vil være umuligt at følge børns faglige præstationer over tid.
Det vil betyde en væsentlig forringelse af mulighederne for at lave solide effektmålinger.
Igangværende forskningsprojekter vil skulle nedlægges.
Eksisterende og påbegyndte forskningsprojekter vil ikke kunne følges op.
Forskning med fokus på faglige effekter vil blive mere ressourcekrævende for både forskere og skoler.
Ovenstående er blot udpluk af de mange uddybninger, hvori der generelt udtrykkes stor bekymring for de national tests fremtid, og hvori en afskaffelse af testene frarådes af langt de fleste. Flere forskere skriver, at de helt vil stoppe med at forske på skoleområdet, hvis testene afskaffes, fordi deres forskningsmuligheder i så fald vil forringes markant. Det bør dog understreges, at der her er tale om forskernes egne vurderinger.
Sidst, men ikke mindst undrer flere forskere sig over kritikken af testenes målesikkerhed og frem-hæver i stedet blandt andet testenes konsistens over tid og klassetrin samt testenes evne til at forudsige elevernes resultater i afgangsprøver. Tilsvarende konklusioner findes i delrapporterne 1 og 2 til denne evaluering.
Forskerne har også haft mulighed for at angive i et tekstfelt, om der er andre datakilder, som de mener, kan og bør anvendes til at måle elevernes faglige resultater over tid frem mod folkeskolens afgangsprøve. Langt de fleste af de i alt 30 forskere, der vælger at besvare spørgsmålet, svarer forskellige versioner af ”nej”. Blandt de øvrige fremhæves internationale test som eksempelvis PISA, TIMSS, ICILS og ICCS samt andre lignende test udviklet af private forlag, der kan købes og anven-des lokalt. Der er dog i alle disse tilfælde tale om stikprøver, hvilket begrænser anvendelsesmulig-hederne betydeligt, ligesom de internationale undersøgelser ikke gennemføres årligt, og de lokale
16 Konsekvensernes gyldighed er ikke vurderet af VIVE og er her udtryk for de konkrete forskeres egen vurdering.
51
6
25
4
15
15
2
26
2
45
6
4 Der er alternative data til de nationale test, som kan
bidrage med det samme eller tilsvarende til min forskning og analyse
Data fra de nationale test er afgørende for, at jeg kan besvare mine undersøgelsesspørgsmål
Helt uenig Overvejende uenig Hverken enig eller uenig Overvejende enig Helt enig Ved ikke
test ikke nødvendigvis gennemføres systematisk. Under alle omstændigheder vil datatilgængelig-heden være lavere. Som nævnt tidligere er det da også blot 4 % af forskerne, der er helt eller over-vejende enige i, at der er alternative data til de nationale test, som kan bidrage med det samme eller tilsvarende til deres forskning.