Andre styringsredskaber

Begrebet andre styringsmekanismer dækker i denne sammenhæng ikke-økonomiske redskaber, som staten benytter til at styre kommunernes beskæftigelsesindsats. Der er tale om styring via revision, beskæftigelses-regionen, benchmarking og ministermål.

4.10.1 Anmærkninger fra revisionen

Alle led i kommunerne har respekt for anmærkninger fra revisor. Hoved-forklaringen er, at de typisk har økonomisk betydning for kommunen. Den direkte sammenhæng mellem revisionskritik og økonomi gør det svært at isolere effekten af revisionen fra de økonomiske incitamenter. Revisionen bidrager til at sætte fokus på nogle væsentlige incitamenter i den

økonomiske styring såsom rettidighed.

Kritik fra anden side har ikke samme fokus. Hvis en kommune bliver

kritiseret af fx Agenda, A4, lokalpressen eller Samspil.info, vil alvorligheden i langt højere grad bero på en konkret vurdering. Det samme gælder kritik fra borgere fremsat via medierne.

Billedet af de forskellige reaktioner, alt efter hvor kritikken kommer fra, understøttes af spørgeskemaundersøgelsen blandt jobcenterchefer. De er blevet spurgt om, hvilke politiske reaktioner der er på udefra kommende kritik, alt efter hvor kritikken kommer fra.¹⁹

Som det fremgår af figur 4.10.1, mener 65 pct. af jobcentercheferne, at kritik fra revisionen afføder stærke politiske reaktioner. Bliver der i stedet fremført kritik via presse, nyhedsbreve eller andre medier, er det 41 pct., der mener, at det giver anledning til stærke politiske reaktioner. Kritik fra

beskæftigelsesregionen er noget, politikerne tager lettere på. Kun 12 pct.

svarer, at en sådan kritik giver anledning til stærke politiske reaktioner.

19 Dog mener jobcentercheferne ikke, at kritik fra borgere har samme betydning, som det fremgår af interviewene ved besøg i kommunerne.

T. Staten har andre virkningsfulde styringsredskaber end de

økonomiske, fx ministermål og benchmarking. Disse ikke-økonomiske styringsredskaber virker, om end i forskelligt omfang.

54/145

Note: Spørgeskemaundersøgelse blandt jobcenterchefer, jf. bilag 2.

4.10.2 Benchmarking på tværs af kommuner

Med Arbejdsmarkedsstyrelsens portal jobindsats.dk er det blevet muligt at sammenligne kommunerne på beskæftigelsesområdet. Man kan fx undersøge varigheden af forløb, antal ydelsesmodtagere, udviklingen i beskæftigelsen, rettidigheden og aktiveringsgraden og så videre.

De fleste kommuner bruger jobindsats.dk til at sammenligne sig med andre kommuner. Overalt er der opmærksomhed om den slags sammenligninger.

Ingen ønsker at påkalde sig negativ opmærksomhed i sammenligningerne.

En topchef siger, at styringen har banet vej for en stor valid dataproduktion, der gør det muligt for kommunerne at følge med i, hvor godt de klarer sig.

Det skaber politisk opmærksomhed, fordi politikerne ønsker at klare sig godt i forhold til de andre kommuner.

Som udgangspunkt er benchmarking derfor et effektivt redskab i styringen af beskæftigelsesindsatsen. Der er dog visse forhold, der lægger en

begrænsning på virkningen.

I de fleste kommuner er der en opfattelse af, at netop deres egen kommune har så specielle vilkår, at den falder i en kategori for sig selv. Derfor giver det ikke rigtig giver mening at sammenligne den med andre. Det specielle kan være, at kommunen altid har haft ualmindeligt mange førtidspensionister, at den har flere ufaglærte end andre, at den er meget mere Udkantsdanmark

0% 20% 40% 60% 80% 100%

Beskæftigelsesregionen Borgerne Det statslige tilsyn Pressen, nyhedsbreve eller andre medier Den kommunale revision

Stærk reaktion Nogen reaktion Figur 4.10.1: Politiske reaktioner på udefra kommende kritik

55/145 end nogen anden kommune, at den er ramt særligt hårdt af finanskrisen, at

den har helt specielle erhvervsvilkår etc.

Mens der er varierende forklaringerne på, hvorfor en kommune er helt speciel, så synes forklaringerne at føre til samme konklusion: På grund af helt specielle forhold kan man ikke rigtig sammenligne kommunen med andre kommuner.

Hvis udgangspunktet for en sammenligning er, at den – på grund af udkantsbeliggenhed, erhvervsstruktur, uddannelsesniveau, størrelse etc. – er uretfærdig eller misvisende, så er der også grænser for, hvilken betydning den vil blive tillagt.

Derudover vælger kommunerne i praksis ofte selv sammenligningsgrundlag.

Som bekendt har Arbejdsmarkedsstyrelsen på jobindsats.dk skabt ti klynger, inden for hvilke kommunerne er sammenlignelige. Klyngerne bevirker, at man sammenligner kommuner, der rent faktisk minder om hinanden i forhold til rammevilkårene for beskæftigelsesindsatsen.

Ideen i klyngerne er altså, at kommuner bør sammenligne sig med sammen-lignelige kommuner, men det sker langt fra altid. Ligger en kommune eksempelvis i Nordjylland, vil kommunen alt andet lige have en tendens til at sammenligne sig med andre nordjyske kommuner. Uanset om det mest relevante sammenligningsgrundlag er Køge, Næstved eller Ballerup, så ligger de så langt væk, at de kan forekomme irrelevante i en lokal kontekst.

4.10.3 Samarbejde med beskæftigelsesregionerne

Kommunerne er delte i deres vurdering af samarbejdet med beskæftigel-sesregionen. Nogle betegner relationen som konstruktiv, og i disse

kommuner er man lydhøre over for kritik fra beskæftigelsesregionen. Andre har en mere negativ opfattelse af beskæftigelsesregionens styring.

Der er tendens til, at de kommuner, der er tilfredse med samarbejdet med beskæftigelsesregionen, er kommuner, der har det sværere end andre.

Omvendt er de mere gunstigt stillede kommuner mere end forbeholdne over for det udbytte, de kan høste af samarbejdet. Synspunktet er, at beskæf-tigelsesregionernes ressourcer bør overføres til jobcentrene eller Arbejdsmarkedsstyrelsen.

De, der er negative over for beskæftigelsesregionerne, kan typisk berette om, at regionen graver sig ned i hjørner af en kommunes beskæftigelses-indsats. Der kan fx være tale om, at regionen laver fremskrivninger fordelt på et så stort antal variable, at man får et irrelevant detaljeringsniveau. Når kommunen herefter skal bruge tid på at forholde sig til, om det er 17 eller 19

56/145 personer, man kan forvente i den ene eller anden kategori næste år, så

forekommer det som spild af tid.

Flere kommuner fremhæver endvidere, at beskæftigelsesregionernes kompetencer retter sig ganske kraftigt mod de forsikrede ledige. En beskæftigelseschef siger, at beskæftigelsesregionen har nicheviden om de forsikrede ledige, men de ved ikke meget om de ikke-forsikrede.

4.10.4 Ministermål

Kommunerne er opmærksomme på de ministermål, der er for

beskæftigelsesindsatsen. Ministermålene bliver debatteret politisk, blandt andet i forbindelse med, at kommunen behandler beskæftigelsesplanen.

Uagtet at beskæftigelsesplanen har betydning for den overordnede satsning i det enkelte jobcenter, så er det værd at bemærke, at hverken

beskæftigelsesplan eller ministermål er tydelige for dem, der arbejder i jobcentrene.

Sagsbehandlerne har vanskeligt ved at identificere de lokale politikeres fingeraftryk på deres daglige arbejde. Mens alle ved, at man i jobcentret skal sikre rettidighed, høj aktiveringsgrad og færrest mulige langvarige syge-dagpengeforløb, så kniber det med at give en beskrivelse af de mål-sætninger, der står i beskæftigelsesplanen – både ministermålene og de lokalt fastsatte mål. Konkret forespurgt har svaret flere gange været i stil med: Det er noget med … de unge … og … at vi skal … jeg kan ikke huske det præcist, men jeg har den stående – skal jeg hente den?

57/145