4 Afsavn og økonomi
4.1 Afsavn i den danske befolkning
I et tidligere kapitel blev der sat spørgsmålstegn ved at bruge lave indkom-ster som et mål for fattigdom. Det store problem er, at indkomindkom-sterne ud-trykker ens muligheder, men ikke hvordan man faktisk lever. Indkomsterne giver fx således ikke udtryk for folks behov. En måde at indfange behov på er at inddrage begrebet “afsavn”. Afsavn er et begreb, som dækker over manglende behovstilfredsstillelse. Når man lider afsavn, så er der noget, man må undlade, som man har brug for.
Afsavnsbegrebet er ikke uden problemer. Det skyldes især, at det kan være svært at skelne mellem behov og ønsker. Hvis afsavn skal give mening i en fattigdomssammenhæng, skal man kunne skelne mellem basale behov og
“luksusbehov”. Denne skelnen kan være svær at foretage, fordi behovene
“objektivt set” er forskellige for forskellige personer, eksempelvis har ældre mennesker mere behov for medicin end unge. Der er også en subjektiv di-mension, fordi man kan have forskellige opfattelser af, hvad der er basale behov og luksus, eksempelvis synes nogle mennesker, at det er luksus at tage på ferie i udlandet, mens andre mener, at det nærmest er “livsnødven-digt”.
I en fattigdomssammenhæng kan man bruge afsavn til at få et billede af be-folkningens adfærd og behovstilfredsstillelse. Dette er gjort i flere empiri-ske undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet1. Spørgsmålet i disse un-dersøgelser lød:
Har De/familien inden for den sidste måned/det sidste år, af økonomi-ske grunde, måttet undlade at …….. (en række eksempler på afsavn).
Spørgsmålsformuleringen er søgt holdt på et objektivt niveau, dvs. at svar-personerne skal tage stilling til, om de rent faktisk har undladt at gøre for-skellige ting i en given periode. Altså ikke noget med deres oplevelse af si-tuationen, som er af mere subjektiv karakter. Det subjektive element i spørgsmålet drejer sig om at vurdere, om det er af økonomiske grunde, man har undladt at gøre de forskellige ting.
Et andet kritisk spørgsmål er, om svarpersonerne overhovedet har behov for at gøre tingene. Eksempelvis er en indikator for afsavn, om man har und-ladt, at “foretage reparationer ved boligen” inden for det sidste år. Men det kan godt tænkes, at der ikke har været behov for at reparere noget ved
1 Hansen, Finn Kenneth: Materielle og sociale afsavn i befolkningen. 1990. Socialforsk-ningsinstituttet. Rapport 90:4.
Undersøgelse af befolkningens levekår år 2000. Socialforskningsinstituttet og Sociolo-gisk Institut Københavns Universitet.
gen, hvis alt fungerer fint. En anden indikator er, om man har undladt at
“købe medicin De/familien havde brug for”. Men hvad svarer man, hvis man ikke har haft brug for medicin?
I undersøgelsen af danskernes levekår 2000 indgår 14 forskellige typer af afsavn, som er opdelt i forskellige hovedtyper:
1. Daglige fornødenheder.
2. Boligaktiviteter.
3. Reproduktionsaktiviteter.
4. Sociale aktiviteter.
De fleste af disse afsavn indgår i en tidligere dansk undersøgelse (F.K. Han-sen: “Materielle og sociale afsavn i befolkningen”. SFI-rapport 90:4. 1990).
Denne tidligere undersøgelse omfattede 21 afsavn. Følgende tabel viser, hvilke afsavn der er/var tale om.
2000-us. 1990-us.
Daglige fornødenheder:
1. Indkøbe dagligvarer ... X X 2. Købe fodtøj ... X X 3. Købe nødvendig medicin ... X X 4. Betale husleje til tiden* ... X X 5. Betale regninger m.v. til tiden ... X Boligaktiviteter:
6. Varme boligen op... X 7. Foretage reparationer ... X 8. Foretage reparationer af udstyr i hjemmet**... X X 9. Erstatte udstyr i hjemmet ... X X Reproduktionsaktiviteter:
10. Gå til frisør ... X X 11. Gå til tandlæge... X X 12. Gå på kursus... X 13. Dyrke fritidsinteresser ... X X 14. Tage på udflugt... X 15. Holde ferie uden for hjemmet ... X X Sociale aktiviteter:
16. Invitere gæster hjem ... X X 17. Gå ud en aften ... X X 18. Gå i biografen ... X 19. Besøge familie/venner ... X X 20. Deltage i sammenkomster ... X 21. Give gaver til fødselsdage o.l. ... X X
* I 2000-undersøgelsen var husleje og regninger slået sammen således: “betale regnin-ger, herunder husleje og a-kassekontingent til tiden”.
** I 2000-undersøgelsen var formuleringen således: “Foretage reparationer ved boligen.
I enkelte tilfælde er der uoverensstemmelser i formuleringerne, som gør, at man ikke umiddelbart kan sammenligne resultaterne fra de to undersøgel-ser. I de fleste tilfælde går det dog an at sammenligne de to undersøgelundersøgel-ser.
I den følgende tabel er vist, hvor mange (procentdel) familier, der lider af forskellige afsavn i henholdsvis 1990 og 2000.
Procentdel af familier, der har haft forskellige typer afsavn. 2000 og 1990
2000-us. 1990-us.
Daglige fornødenheder:
1. Indkøbe dagligvarer ... 7% 10%
2. Købe fodtøj ... 7% 12%
3. Købe nødvendig medicin ... 2% 1%
4. Betale husleje til tiden... 4%
5. Betale regninger m.v. til tiden*... 5% 7%
Boligaktiviteter:
6. Varme boligen op... 2%
7. Foretage reparationer ... 12%
8. Foretage reparationer af udstyr i hjemmet**... 9% 10%
9. Erstatte udstyr i hjemmet ... 9% 12%
Reproduktionsaktiviteter:
10. Gå til frisør ... 7% 11%
11. Gå til tandlæge... 4% 5%
12. Gå på kursus... 6%
13. Dyrke fritidsinteresser ... 5% 7%
14. Tage på udflugt... 11%
15. Holde ferie uden for hjemmet ... 16% 15%
Sociale aktiviteter:
16. Invitere gæster hjem ... 5% 11%
17. Gå ud en aften ... 11% 16%
18. Gå i biografen ... 10%
19. Besøge familie/venner ... 7% 12%
20. Deltage i sammenkomster ... 5%
21. Give gaver til fødselsdage o.l. ... 3% 8%
* I 2000-undersøgelsen var husleje og regninger slået sammen således: “betale regnin-ger, herunder husleje og a-kassekontingent til tiden”.
** I 2000-undersøgelsen var formuleringen således: “Foretage reparationer ved boligen.
Af tabellen fremgår to ting. For det første er det en meget lille andel, som har afsavn. Ser man på de enkelte indikatorer, svinger andelen fra 2% til 16% af befolkningen. Fx er det 2%, som angiver, at de har måttet undlade at
“købe nødvendig medicin”, og 3% som har undladt at “give gaver til fød-selsdag”. 7% har undladt at “købe fodtøj” og 16% at “holde ferie uden for hjemmet.”
For det andet er der færre og færre, som lider afsavn på de forskellige om-råder i 2000 i sammenligning med 1990. Der er kun to omom-råder, hvor det er
gået den anden vej: “holde ferie” og “købe medicin”. Forskellen er imidler-tid meget lille, og den er ikke signifikant.
Man kan bemærke, at de største forbedringer er sket inden for de sociale aktiviteter, fx “invitere gæster” eller “gå ud en aften”. Der er også sket for-bedringer, når det gælder om at købe ting, fx “gaver til fødselsdage” og ind-køb af “fodtøj” og “dagligvarer”.
Alt i alt kan man altså konstatere, at over en 10 års periode er der gennem-gående blevet færre personer og familier, som oplever afsavn af økonomi-ske grunde.
Den positive udvikling kan naturligvis skyldes, at familierne har fået bedre økonomi, men det kan også skyldes, at behovene har ændret sig. Hvis man tager kommunikationsområdet, vil det at have mobiltelefon 2000 (i mod-sætning til 1990) være almindeligt og udbredt og kunne være en indikator på afsavn. Hvis man af økonomiske grunde ikke kan føre mobiltelefonsam-taler eller ikke har råd til overhovedet at erhverve sig en mobiltelefon, ville der være tale om afsavn. Aktivitetsmønstrene og behovene spiller en væ-sentlig rolle for udpegningen af indikatorer for afsavn.
I de følgende analyser vil vi gruppere de 14 forskellige afsavn i 4 hovedty-per. Hvis mindst ét afsavn er registreret i hver hovedgruppe, betragtes det som et afsavn. Men det tæller ikke mere, hvis der er flere afsavn. Dette for-enkler analyserne og bidrager muligvis også til at korrigere lidt for ændrin-ger i behov.
Procentdel af familier, der har afsavn i de 4 hovedgrupper. 1990 og 2000
2000-us. 1990-us.
Daglige fornødenheder ... 11% 20%
Boligaktiviteter... 13% 20%
Reproduktionsaktiviteter ... 18% 28%
Sociale aktiviteter... 13% 25%
Kilde: Egne analyser på data fra Befolkningens levekår år 2000.
Selv om vi ikke fuldt ud kan sammenligne tallene fra undersøgelsen i 2000 med undersøgelsen i 1990, så tyder tabellen alligevel på en klar forbedring i afsavnssituationen på alle 4 områder i perioden 1990-2000.
Vi kan også se, at reproduktionsaktiviteterne er den gruppe, hvor flest lider afsavn – 18% af familierne i 2000. De øvrige tre afsavnsområder er nogen-lunde ens – 11-13% af familierne i 2000.
Vi kan konstatere, at 77% af familierne i 2000 slet ikke har rapporteret no-gen af de nævnte afsavn, mens 6% af familierne har nævnt afsavn på alle 4 afsavnsområder.
Familier fordelt efter antal afsavnsområder. 2000.
Ingen afsavnsområder ... 77%
1 afsavnsområde ... 8%
2 afsavnsområder ... 6%
3 afsavnsområder ... 3%
4 afsavnsområder ... 6%
I alt ... 100%
Kilde: Egne analyser på data fra Befolkningens levekår år 2000.