8. PERSPEKTIVERING
8.3 R ÅDGIVERLICENS
Den voldsomme sagstilgang som Pengeinstitutankenævnet har oplevet har vækket en interes-‐
se omkring bankrådgiveren i al almindelighed. Der er bl.a. stillet spørgsmålstegn ved rådgi-‐
26 Finansrådet, 2010: ”Bekendtgørelse om risikomærkning af investeringsprodukter,” 19.11.2010, Journalnr. 514/21, Dok.nr. 270176-V1 www.finansrådet.dk (fundet marts 2011)
vernes faglige kompetencer. Der arbejdes i øjeblikket på at indføre en rådgiverlicens, hvortil man med offentligt stempel skal kunne klassificeres til at rådgive privatkunder. Det er pt.
uvist, hvorvidt og hvordan initiativet skal udrulles, men der synes også her, at være en inter-‐
national udfordring, idet det fordre at konkurrerende lande indføre lignende begrænsninger.
Danmark er på mange områder et foregangsland – ikke mindst som retssamfund. Men hvor-‐
vidt det ovenpå EU’s fællesregler vil være muligt at indføre selvstændige initiativer vil blive spændene af følge. Et regeringsskifte står muligvis for døren, hvilket ikke gør motiverne for fremtidens retspolitik mindre uvis.
Litteraturliste
Ad. 1 -‐ Faglitteratur
Baldvinsson, Cato 2005 Dansk Bankvæsen Forlaget Thomson
(red.) ISBN 87-619-1267-0 5. udgave, 1. Oplag
Gomard, Bernhard 2002 Moderne Erstatningsret JØF Forlag
ISBN 87-574-0827-0 1. udgave, 1. oplag
Hørby Jensen, 2010 Bankjura JØF Forlag
Camilla (red.) ISBN 978-87-574-2061-6 1. udgave, 1. Oplag
Nielsen, Ruth & 2008 Retskilder & Retsteorier JØF Forlag
D. Tvarnø, Christina ISBN 978-87-574-1854-5 2. udgave, 1. Oplag
Schaeumburg-Müller, 2004 Kapitalmarkedsret Gjellerup / Gads Forlag
Peer ISBN 87-13-04873-2 1. udgave, 1. oplag
Ulfbech, Vibe 2010 Erstatningsretlige Grænseområder JØF Forlag
ISBN 978-87-574-1874-3 2. udgave, 1. oplag
Ulfbech, Vibe 2004 Erstatningsretlige Grænseområder JØF Forlag
ISBN 87-574-0929-3 1. udgave, 2. Oplag
Von Eyben, Bo & 2007 Lærebog i erstatningsret JØF Forlag
Isager, Helle ISBN 978-87-574-1674-9 6. udgave, 1. Oplag
Ad. 2 -‐ Love og vedtægter
Lov om finansiel virksomhed 2010-09-23 nr. 1125 Thomson Reuters
Markedsføringsloven 2009-08-31 nr. 839 Økonomi- &
Erhvervsministeriet
Retsplejeloven 2010-10-26 nr. 1237 Thomson Reuters
Vedtægter for 2010-01-01 (ikrafttrådt jf. §21, stk. 1) Pengeinstitutankenævnet Pengeinstitutankenævnet
Ad. 3 -‐ Bekendtgørelser og vejledninger
Bekendtgørelse om 2009-10-14 nr. 965 Økonomi- &
god skik for finansielle Erhvervsministeriet
virksomheder
Vejledning til bekendtgørelse 2009-10-17 nr. 86 Økonomi- &
Om god skik for Erhvervsministeriet
finansielle virksomheder
Bekendtgørelse om 2009-10-14 nr. 964 Økonomi- &
investorbeskyttelse ved Erhvervsministeriet
værdipapirhandel
Vejledning til bekendtgørelse 2009-10-17 nr. 87 Økonomi- og
Om investorbeskyttelse ved Erhvervsministeriet
værdipapirhandel
Ad. 4 -‐ Afgørelser og domme
542/2009 2010-03-29 Pengeinstitutankenævnet
577/2009 2010-03-09 Pengeinstitutankenævnet
603/2009 2010-04-12 Pengeinstitutankenævnet
625/2009 2010-08-30 Pengeinstitutankenævnet
678/2009 2010-01-19 Pengeinstitutankenævnet
1044/2009 2010-12-28 Pengeinstitutankenævnet
1065/2009 2010-12-13 Pengeinstitutankenævnet
1073/2009 2010-11-23 Pengeinstitutankenævnet
1186/2009 2011-03-23 Pengeinstitutankenævnet
1203/2009 2011-03-14 Pengeinstitutankenævnet
U.1996.120 1995-10-09 Sø- & Handelsretten
Investeringsforeningen Sydinvests 2010-04-28 Finanstilsynet
markedsføring af afdelingen Sydinvest Klima & Miljø
Påtale vedrørende markedsføring af PLUS 2010-03-19 Finanstilsynet
råvarer 2013 og PLUS Råvarer Super 2013
Ad. 5 -‐ Artikler mm.
Bøgelund, Trine (red.) 2006 Pengeinstitutters rådgivning ved værdipapirhandel – Finans/Invest, nr. 7 pp. 12-16 en analyse af Pengeinstitutankenævnets praksis
Camphausen, Michael 2009 Ny regulering af pengeinstitutternes salg af egne Finans/Invest, nr. 5 pp. 5-13 aktier – er bankkunderne bedre stillet nu?
Camphausen, Michael 2009 Nye bekendtgørelser om god skik for finansielle Finans/Invest, nr. 8 pp. 23-27
virksomheder og om investorbeskyttelse ved
værdpapirhandel
Grosen, Anders 2006 Hvordan fremmes god finansiel rådgivning Finans/Invest, nr. 5 pp. 2-4 og kapitalforvaltning
Grosen, Anders 2009 Finansiel rådgivning – behov for enkel og effektiv Finans/Invest, nr. 5 pp. 2-4 finansaftalelov
Finansrådet 2010 Bekendtgørelse om risikomærkning af Finansrådet 19.10.2010
Investeringsprodukter Journalnr. 514/21
www.finansrådet.dk
Finanstilsynet 2003 Lov om banker og sparekasser m.v §1, stk. 6 Finanstilsynet 22.04.2011 www.finanstilsynet.dk Afgørelser m.v.
Forbrugerombudsmanden 2010 Er dit krav forældet med udgangen af 2010? Forbrugerombudsmanden pp. 1-2
Investeringsforeningen 2011 Tegningsbetingelser for Investeringsforeningen Fuldstændigt prospekt -
BankInvest BankInvest I Fællesprospekt for 9
obligations- og aktieafdelinger pp.12-14 Jakobsen, Svend 2007 Skærpede krav til rådgivning om boliglån Finans/Invest, nr. 5 pp. 4-8 Jul Clausen, Niels (red.) 2010 Pengeinstitutankenævnets praksis – set i lyset af Erhvervsjuridisk Tidsskrift,
Jyske Hedge-sagerne nr. 4 pp. 335-347
Lynge Andersen, 2009 Bør en retlig (fejl)etikette hindre en alsidig UfR Online U.2005B.337 Lennart (red.) ankenævnsbehandling af privatkunderne i de
finansielle virksomheder? – om god skik-regler og ankenævn på det finansielle områder
Moalem, David 2002 God skik og værdipapirhandlere Finans/Invest, nr. 7 pp. 19-23
Mosegaard, John 2003 Årsberetning 2003 Pengeinstitutankenævnet
Møller, Michael (red.) 2006 Er opsparing simplere end din investeringsrådgiver Finans/Invest, nr. 8 pp. 4-20 tror – eller mere indviklet end lærebogen tilsiger?
S. Vase, Niels 2011 Pengeinstitutternes ansvar for investeringsrådgivning - Erhvervsjuridisk Tidsskrift
status tre år efter MIFID nr. 1 pp. 55-65
Endvidere anvendt diverse slides fra undervisning HD (FR) 2. del, 1. semester, Copenhagen Business School fra fagene ”retlige rammer for finansiel rådgivning” ved Lisbeth Faurdal samt 1. lektion i ”skatteret & juridisk metode” ved Katja Joo Dyppel .
Appendiks
Bilag A – PIA 542/2009
24/04/11 10.04 542/2009 Krav om erstatning for tab ved placering af opsparing i BankInvest Højrentelande.
Side 1 af 3 http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Søgiafgørelser…x?VerdictId=52c0df4f-152e-4d0f-999a-0f445257f679&mark=542%2f2009
542/2009 Krav om erstatning for tab ved placering af opsparing i BankInvest Højrentelande.
Sagsnummer: 542/2009
Dato: 29. marts 2010
Ankenævn: Kari Sørensen, Hans Daugaard, Carsten Holdum, Ole Jørgensen, Karin Sønderbæk Klageemne: Værdipapirer, køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Krav om erstatning for tab ved placering af opsparing i BankInvest Højrentelande.
Indklagede: Vestjysk Bank Øvrige oplysninger:
-Senere dom:
-Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab ved placering af hendes opsparing i BankInvest Højrentelande.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1920, var i 2007 kunde i den daværende Ringkøbing Bank, nu Vestjysk Bank.
I midten af november 2007 havde klageren en opsparingskonto med et indestående på ca. 335.000 kr., hvoraf 300.000 kr. vedrørte netop udtrukne obligationer. Desuden havde klageren et værdipapirdepot med en kursværdi på ca. 140.000 kr. fordelt med ca. 130.000 kr. i investeringsbeviser i BankInvest Korte Danske Obligationer og resten i bankaktier og realkreditobligationer.
Den 19. november 2007 henvendte klageren sig til banken med henblik på genplacering af udtrækningen på 300.000 kr. Banken anbefalede investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Klageren fik udleveret noget brochuremateriale. Heraf fremgik bl.a., at "Højrentelande investerer i udenlandske stats- og
virksomhedsobligationer i lande med en højere rente end i Danmark og med en kreditværdighed på CC/Ca eller derover." Der blev årligt udloddet et minimumsudbytte på 7 kr. pr. bevis. Risikoen blev angivet til lav.
Klageren henvendte sig på ny den 20. november 2007. Det blev aftalt at placere hele klagerens opsparing i BankInvest Højrentelande.
Den 22. november 2007 gennemførte banken klagerens salg af investeringsbeviserne i BankInvest Korte Danske Obligationer og den resterende mindre post realkreditobligationer samt klagernes køb af for ca.
430.000 kr. BankInvest Højrentelande (4.517 stk., kurs 95,05). Samme dag sendte banken følgende brev til klageren:
"…
Handel med værdipapirer
Tak for et par gode møder den 19. og 20. november, hvor vi drøftede genplacering af udløbne obligationer.
Du gav udtryk for, at fremtidige investeringer i værdipapirer skal ske ud fra følgende kriterier:
- størst muligt løbende udbytte/rente uden den store risiko - der ønskes ingen løbende udtræk
- nuværende beholdning af BankInvest korte danske obligationer og 4% Nykredit 1. C. S 2009 ønskes solgt
Ud fra dette blev vi enige om at købe for ca. 430.000 kr. BankInvest Højrentelande. Afdelingen investerer i udenlandske stats- og virksomhedsobligationer i lande, hvor rente er højere end i Danmark. Det årlige udbytte i afdelingen er fastsat til mindst 7 kr. pr. bevis. Risikoen ved investering i afdelingen vurderes at være lav.
Fondsnotaer på handler vil blive fremsendt særskilt.
I forbindelse med investering i værdipapirer skal vi have din underskrift på vedlagte investeringsprofilskema.
Skemaet er udarbejdet ud fra vores samtaler. Når du har underskrevet aftalen bedes den returneret i vedlagte kuvert. Kopi vedlægges til din orientering.
Såfremt du har spørgsmål eller kommentarer til ovennævnte, hører jeg gerne fra dig.
24/04/11 10.04 542/2009 Krav om erstatning for tab ved placering af opsparing i BankInvest Højrentelande.
Side 2 af 3 http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Søgiafgørelser…x?VerdictId=52c0df4f-152e-4d0f-999a-0f445257f679&mark=542%2f2009
…"
Den 28. november 2007 underskrev klageren investeringsprofilskemaet. Af skemaet fremgår bl.a., at klageren havde kendskab til aktier, obligationer og investeringsforeningsbeviser.
Ved brev af 22. februar 2009 rejste klageren krav om erstatning for tab på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande, hvis værdi efter det anførte var faldet til 270.000 kr. (ca. kurs 60).
Ved brev af 9. marts 2009 afviste banken et eventuelt erstatningsansvar.
Det lykkedes ikke at opnå enighed mellem parterne.
Vestjysk Bank har oplyst, at klagerens investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande i april 2008 gav et udbytte på 55.333,25 kr. I april 2009 var udbyttet 31.619 kr.
I et faktaark om BankInvest Højrentelande pr. den 19. maj 2009 er risikoen angivet til høj. Det fremgår endvidere, at "I de år, hvor afkastet måtte være mindre end 7 kroner pr. bevis, vil det være nødvendigt at udlodde af afdelingens formue."
Parternes påstande.
Den 26. maj 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Vestjysk Bank skal erstatte hendes tab ved købet af BankInvest Højrentelande i november 2007.
Vestjysk Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at bankens rådgivning i forbindelse med købet af BankInvest Højrentelande var mangelfuld.
Hun fremhævede gentagne gange, at hun ikke ønskede at løbe nogen risiko. I et andet pengeinstitut havde hun fået tilbudt en seniorkonto til en rente på 5,5 %. Ifølge banken var risikoen ved BankInvest
Højrentelande lav, og hun kunne være sikker på en årlig rente på 7 %.
Det blev ikke oplyst, at de 7 % ville blive taget af afdelingens formue, hvis afkastet var utilstrækkeligt. Dette fremgik heller ikke af det brochuremateriale, som banken udleverede.
Det var dårlig rådgivning at anbefale, at hendes samlede opsparing blev placeret i en enkelt investeringsforeningsafdeling.
Hun fik ikke oplyst, at banken fik formidlingsprovision ved salg af BankInvests produkter.
I sammenligning med BankInvest Korte Danske Obligationer var BankInvest Højrentelande et kompleks produkt, som hun ikke fuldt ud forstod.
Investeringsprofilskemaet blev ikke gennemgået. Alene på baggrund af risikotesten og hendes alder var det klart, at investeringsprofilen var lav risiko og kort investeringshorisont. Investeringen i BankInvest
Højrentelande burde derfor højst have udgjort 10 % af formuen.
Banken er nærmest til at bære ansvaret for, at BankInvest Højrentelande tilsyneladende fejlagtigt blev kategoriseret som et lavrisikoprodukt.
Vestjysk Bank har anført, at banken ved rådgivningen af klageren fulgte reglerne om køb af salg af værdipapirer. Klageren blev oplyst om fordele og ulemper ved genplacering af de udtrukne midler i henholdsvis en enkelt obligation og via investeringsforening. Klageren blev endvidere oplyst om, at banken ville modtage provision ved salg af investeringsbeviserne. Klageren ønskede en bedre forrentning, end hun kunne opnå på indlånskonto og ved placeringen i BankInvest Korte Danske Obligationer. Klageren havde tidligere købt investeringsbeviser.
På købstidspunktet blev BankInvest Højrentelande kategoriseret som lav risiko. Den nuværende kategorisering til høj risiko skyldes en markant ændring af markedet. Der var ikke tale om et komplekst produkt. Investeringen i BankInvest Højrentelande var i overensstemmelse med klagerens risikoprofil.
Banken rådgav klageren om risikospredning. På grund af kategoriseringen lav risiko og størrelsen af udbyttet valgte klageren at samle sin investering. Klageren tillagde det ikke nogen betydning, at udlodningen ville blive fratrukket investeringsbevisets værdi, hvis årets afkast var mindre end 7 kr. pr. bevis.
Klageren vidste, at investeringsbeviserne var baseret på udenlandske stats- og virksomhedsobligationer, jf.
bl.a. referatet af 22. november 2007.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Efter rådgivning fra Ringkøbing Bank, nu Vestjysk Bank, valgte klageren i november 2007 at placere 430.000 kr., som udgjorde hovedparten af hendes formue, i investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande. Midlerne
24/04/11 10.04 542/2009 Krav om erstatning for tab ved placering af opsparing i BankInvest Højrentelande.
Side 3 af 3 http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Søgiafgørelser…x?VerdictId=52c0df4f-152e-4d0f-999a-0f445257f679&mark=542%2f2009
havde hidtil været placeret i realkreditobligationer og investeringsbeviser baseret på korte danske obligationer.
Det findes ikke godtgjort, at klageren i forbindelse med omlægningen til BankInvest Højrentelande i november 2007 accepterede og blev tilstrækkeligt informeret om den væsentligt forøgede risiko, der var forbundet hermed. Det bemærkes herved, at investeringsbeviserne var baseret på konjunkturfølsomme stats-og virksomhedsobligationer, hvilket sammenholdt med bestemmelsen om udbyttebetaling medfører betydelig kursusikkerhed. Dette understøttes af, at BankInvest Højrentelande nu kategoriseres som høj risiko.
På baggrund af ovenstående og ud fra synspunktet om risikospredning finder Ankenævnet, at banken begik en ansvarspådragende fejl i forbindelse med rådgivningen om placeringen af klagerens opsparing i BankInvest Højrentelande.
Som følge heraf træffes følgende
afgørelse:
Hvis klageren inden otte uger efter denne afgørelse anmoder herom, skal Vestjysk Bank inden fire uger tilbagekøbe klagerens investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande mod, at klageren afleverer sit afkast af papirerne og oppebærer forrentning af tilbagekøbsbeløbet med bankens højeste almindelige indlånsrente fra købstidspunktet.
Klagegebyret tilbagebetales klageren.
© Copyright Pengeinstitutankenævnet
Bilag B – PIA 1203/2009
18/03/11 09.15 1203/2009 Indsigelse om at investeringer var i strid med lav risikoprofil.
Side 1 af 4 http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Søgiafgørelser/…-4539-896c-c3501323fe9c&mark=erstatningsansvar+h%u00f8jrentelande
1203/2009 Indsigelse om at investeringer var i strid med lav risikoprofil.
Sagsnummer: 1203/2009
Dato: 14. marts 2011
Ankenævn: Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn, Erik Sevaldsen, Astrid Thomas Klageemne: Værdipapirer, køb, salg, rådgivning
Ledetekst: Indsigelse om at investeringer var i strid med lav risikoprofil.
Indklagede: Spar Nord Bank Øvrige oplysninger:
-Senere dom:
-Indledning.
Denne sag vedrører klagerens krav om erstatning for tab på investering i blandt andet investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande begrundet i, at investeringerne var i strid med hendes risikoprofil, som var lav risiko.
Sagens omstændigheder.
Klageren, der er født i 1934, blev i foråret 2007 kunde i Spar Nord Bank.
Den 30. marts 2007 udarbejdede banken en handelsaftale, hvorefter banken forpligtede sig til at efterse klagerens depot. Enhver disposition skulle godkendes af klageren. Depotet havde en værdi på ca. 560.000 kr.
og indeholdt blandt andet erhvervsobligationer til en værdi på ca. 125.000 kr. og investeringsbeviser i Danske Invest Dannebrog til en værdi på ca. 320.000 kr. Klagerens risikovillighed var lav risiko defineret ved: "Jeg lægger størst vægt på sikkerheden. Jeg har svært ved at acceptere tab – selv i korte perioder."
Investeringshorisonten var 5 – 10 år.
Samme dag gennemførte banken en omlægning af værdipapirerne i depotet bortset fra
erhvervsobligationerne, som banken anbefalede klageren at beholde. Depotet indeholdt herefter følgende:
Papir Kursværdi Kurs
Erhvervsobligationer:
0,00% KI3iL 2009 75.000,60 kr. 96,90
0,00% Kommuneinvest 50.356,80 kr. 104,91
Aktier:
Danske Bank 20.593,60 kr. 257,42
Spar Nord Bank 13.771,00 kr. 137,71
Spar Nord FormueInvest 40.173,00 kr. 114,78
Investeringsbeviser:
BankInvest Højrentelande 198.747,50 kr. 96,95
BankInvest Lange Danske Obligationer 120.060,00 kr. 104,00
Value Invest Global 38.534,00 kr. 192,67
Handelsaftalen blev underskrevet af klageren den 1. april 2007.
Af et faktaark pr. den 18. april 2007 udarbejdet af BankInvest fremgår, at risikoen på investeringsbeviser i Højrentelande blev vurderet til lav. I øvrigt fremgår bl.a.:
"…
BankInvest Højrentelande går efter at give et attraktivt afkast ved at investere i stats- og virksomheds-obligationer udstedt i euro eller dollar fra lande, hvor renteniveauet er højere end i Danmark. Dollarrisikoen afdækkes.
…
God kreditsikkerhed
BankInvest Højrentelande investerer i obligationer udstedt af stater og større virksomheder, der har en kreditrating over CC/Ca. Fællesnævneren er, at obligationerne er udstedt i lande, hvor det generelle
renteniveau er højt i forhold til de vestlige obligationsmarkeder. Hvis landene er under udvikling, så giver den positive udvikling sig udslag i stigende obligationskurser og dermed et positivt afkast for afdelingen.
18/03/11 09.15 1203/2009 Indsigelse om at investeringer var i strid med lav risikoprofil.
Side 2 af 4 http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Søgiafgørelser/…-4539-896c-c3501323fe9c&mark=erstatningsansvar+h%u00f8jrentelande
Valutarisikoen udgør højest 10 procent af formuen.
…"
Den 9. april 2008 udarbejdede banken en investeringsaftale om klagerens investeringsprofil. Ifølge aftalen havde klageren en årlig kapitalindtægt på 28.000 kr. og diverse årlige udgifter på 48.000 kr. Klagerens nettoformue blev opgjort til ca. 2,4 mio. kr. svarende til depotets værdi på ca. 500.000 kr., andre aktiver ca.
2 mio. kr. og kort fristet gæld på 100.000 kr. Klageren blev godkendt til aktier, obligationer,
investeringsbeviser og strukturerede produkter. Risikoprofilen var lav risiko og tidshorisonten 3 – 7 år. I øvrigt fremgår bl.a.:
"…
Det har højeste prioritet, at der kun er små kursudsving, og at afkastet er stabilt. Enkelte investeringer kan være beskedne og foretaget ud fra andre hensigter end direkte afkast og risiko.
Hovedparten af investeringerne skal ske i obligationer. Investeringshorisonten er afgørende for hvor stor rente- og kreditrisiko må være. Ved kort investeringshorisont skal rente- og kreditrisikoen være lav, ved længere løbetider kan rente- og kreditrisikoen være højere. En mindre del af investeringerne kan foregå i aktier, hvor der tilstræbes en behørig spredning. Investeringerne skal fortrinsvis ske i DKK eller EUR. Jo længere investeringshorisont, des højere kan andelen af aktier være. Ved længere investeringshorisonter kan der også indgå strukturerede obligationer med begrænset risiko.
…"
Den 9. april 2008 blev klagerens beholdning af aktier i Spar Nord FormueInvest og investeringsbeviser i Value Invest Global til en værdi på i alt ca. 60.000 kr. omlagt til investeringsbeviser i BankInvest Lange Danske Obligationer.
Banken har oplyst, at klageren ved salget af Spar Nord FormueInvest realiserede et tab på 10.523 kr. og ved salget af Value Invest Global realiserede et tab på 7.724 kr. (8.874 kr. - udbytte 1.650 kr.)
Den 5. maj 2008 underskrev klageren investeringsaftalen.
Pr. den 31. december 2008 var værdien af klagerens beholdning af BankInvest Højrentelande faldet til 117.000 kr. (kurs 57,40). Værdien af det samlede depot var faldet til ca. 408.000 kr. Pr. den 6. marts 2009 var værdien stort set uændret.
Ved brev udsendt i marts 2009 meddelte banken, at man havde registreret, at klageren på
investeringsbeviserne "(data pr. 09. marts 2009)" ville modtage et udbytte på 18.231,25 kr. Udbetaling ville ske med valør fire dage efter generalforsamlingen.
Den 10. marts 2009 solgte klageren alle værdipapirerne i depotet undtagen erhvervsobligationerne (værdi ca.
121.000 kr.) og Spar Nord Bank aktierne (værdi ca. 3.500 kr.).
Ifølge en afkastopgørelse for perioden 30. marts 2007 - 10. marts 2009 havde klageren realiseret tab på i alt 123.860,85 kr., heraf 82.491,50 kr. på investeringsbeviserne i BankInvest Højrentelande og 15.428,75 kr. på investeringsbeviserne i BankInvest Lange Danske Obligationer.
Banken har fremlagt en graf der viser kursudviklingen på BankInvest Højrentelande i perioden fra foråret 2008 til foråret 2010. Grafen viser, at kursen i efteråret 2008 faldt fra ca. 82-86 til ca. 52-56. Efterfølgende steg kursen til ca. 70-72 i slutningen af 2009 og begyndelsen af 2010.
Parternes påstande.
Den 18. november 2009 har klageren indbragt sagen for Ankenævnet med påstand om, at Spar Nord Bank skal betale erstatning.
Spar Nord Bank har nedlagt påstand om frifindelse.
Parternes argumenter.
Klageren har anført, at Spar Nord Bank som følge af dårlig rådgivning skal betale erstatning for tabet på værdipapirerne.
Investeringerne stemte ikke med hendes risikoprofil, som var lav risiko. Banken var klar over at hendes risikoprofil til stadighed var lav risiko, hvilket også fremgår af aftalerne.
I betragtning af hendes alder var investeringshorisonten for lang.
Formålet med investeringerne var ikke primært et højt afkast men sikkerhed for, at opsparingen bevarede sin værdi.
Friværdien i hendes faste ejendom er væsentligt mindre end 2 mio. kr. Friværdiens størrelse er i øvrigt denne sag uvedkommende.
18/03/11 09.15 1203/2009 Indsigelse om at investeringer var i strid med lav risikoprofil.
Side 3 af 4 http://www.pengeinstitutankenaevnet.dk/Da/Forside/Søgiafgørelser/…-4539-896c-c3501323fe9c&mark=erstatningsansvar+h%u00f8jrentelande
Banken burde have reageret i forbindelse med finanskrisen i efteråret 2008. På daværende tidspunkt var hun alvorligt syg og gennem længere tid indlagt på sygehuset. Banken var bekendt med sygdomsforløbet, og herunder at hun ikke havde mulighed for at følge med i, hvad der skete.
Investeringerne via banken på ca. 412.000 kr. (557.000 kr. (depotværdien) – ca. 125.000 kr.
(erhvervsobligationerne)) har medført et tab på 135.143 kr. eller ca. 33%. Tabets størrelse tyder i sig selv på, at investeringerne ikke stemte med hendes risikoprofil.
På et møde i marts 2009 forklarede bankrådgiveren, at tabet på BankInvest Højrentelande, som udgjorde 81.137 kr., ville blive modsvaret af et udbetalt udbytte på 18.230 kr. Hun fik imidlertid ikke udbetalt noget udbytte.
Spar Nord Bank har anført, at depotet med baggrund i klagerens risikoprofil blev sammensat af 80%
obligationer og 20% aktier.
I forbindelse med indgåelsen af investeringsaftalen blev der gennemført en omlægning, hvorved klagerens risiko blev nedbragt yderligere.
Klageren blev rådgivet om værdipapirerne. Ved rådgivningen om BankInvest Højrentelande blev der taget udgangspunkt i det fremlagte faktaark. Klageren blev i øvrigt informeret om risici og karakteristika ved samtlige investeringer, ligesom klageren blev informeret om, at et historisk højt afkast ikke var en garanti for et fremtidigt højt afkast.
Ved vurderingen af porteføljen skal risikoen ses i forhold til det samlede depot og ikke i forhold til en enkelt investering.
Klageren havde en positiv formue i form af friværdi i en lejlighed på ca. 2 mio. kr.
Investeringerne var i overensstemmelse med en samlet lav profil med lang tidshorisont. Tidshorisonten blev drøftet og fastsat i samråd med klageren.
Klageren traf på et fyldestgørende grundlag selv beslutning om køb og salg af værdipapirerne. Ved rådgivningen sikrede man den fornødne risikospredning.
Banken var ikke forpligtet til at overvåge investeringerne og kontakte klageren ved kursfald. Kursen på BankInvest Højrentelande faldt i oktober/november 2008 til kurs 52. Klageren har således ikke lidt noget tab ved først at sælge i begyndelsen af 2009, hvor kursen var steget til 57,5.
Klageren blev i marts 2009 udførligt informeret om, at investeringerne var sket på baggrund af en lang investeringshorisont, og at hun ved salg af værdipapirerne på dette tidspunkt ville realisere et stort kurstab Det fremgik af brevet om udbytte, at beregningen skete på baggrund af investeringsbeviserne i depotet den 9. marts 2009. Da klageren solgte sine investeringsbeviser den 10. marts 2009 modtog hun ikke udbyttet.
Ved kursfastsættelsen blev der imidlertid taget højde for den kommende udbyttebetaling.
Klageren har samlet realiseret et tab på 106.794 kr. på investeringsbeviserne men har samtidig modtaget 28.775 kr. i udbytte. Tabet på investeringsbeviserne udgør således 78.000 kr. En del af dette tab vedrører handlerne i april 2008 og bør derfor fragå i erstatningsopgørelsen. Det egentlige tab er således begrænset til lidt over 50.000 kr. Klageren har ved passivitet fortabt muligheden for at opnå erstatning for handler, der er gennemført i april 2008.
Ankenævnets bemærkninger og konklusion.
Fire medlemmer – Vibeke Rønne, Carsten Holdum, Jørn Ravn og Erik Sevaldsen – udtaler:
Klagerens risikovillighed var såvel i foråret 2007, hvor kundeforholdet blev etableret, som i foråret 2008, hvor klageren underskrev en investeringsaftale med banken, lav risikovillighed. Investeringshorisonten var
henholdsvis 5 - 10 år og 3 - 7 år.
I foråret 2007 købte klageren på baggrund af forslag og rådgivning fra banken for ca. 200.000 kr.
investeringsbeviser i BankInvest Højrentelande til depotet, som havde en samlet værdi på ca. 560.000 kr.
Sammenholdt med depotsammensætningen i øvrigt finder vi, at investeringen i BankInvest Højrentelande var i strid med klagerens risikoprofil.
BankInvest havde oprindeligt angivet, at investering i BankInvest Højrentelande var forbundet med lav risiko, men denne vurdering er senere ændret til, at investeringen er forbundet med høj risiko.
Vi finder, at det generelt påhviler et pengeinstitut at foretage en selvstændig vurdering af risici ved produkter, som pengeinstituttet rådgiver om og sælger.
På det foreliggende grundlag finder vi ikke, at banken i 2007 og 2008 berettiget kunne anse investering i BankInvest Højrentelande som værende forbundet med lav risiko.