• Ingen resultater fundet

National udbredelse telemedicinsk sårvurdering

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "National udbredelse telemedicinsk sårvurdering"

Copied!
22
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

National udbredelse telemedicinsk sårvurdering

(2)

Baggrund

• Initiativ nr. 3 i den Nationale telemedicinske Handlingsplan, Regeringen, DR og KL står bag initiativet

• 30 mio. kr. bevilliget

• Projektperiode: 01.09.2012 – 31.08.2015

• Baggrund i 2 ABT demonstrationsprojekter 238 og 287

• MedCom har projektledelsen

(3)

Udbredelsen af en succes

Demonstrations projekter (ABT projekterne 238 og 287) i perioden januar 2010 til juni 2011

Gevinster påvist, udgangspunkt for national business case og national handlingsplan

2 projektspor

National udbredelse af de indholdsmæssige og organisatoriske resultater fra demonstrations- projekterne

Kliniker gruppe

National implementering af IT-løsning,

integration og organisatorisk brug = traditionel MedCom projekt arbejde

Projektledergruppe og Teknik gruppe

(4)

De forventede gevinster og identificerede behov

Kortere helingstid

Øgede kompetencer hos den kommunale sygeplejerske gennem det mere direkte samarbejde med regionale sårsygeplejersker og læger

Mindre tidsforbrug hos lægen på hospitalerne, der foretager korte telemedicinske konsultationer og i udgangspunktet kun ser patienter med de mest komplicerede sår i ambulatoriet

Mindre transport af skrøbelige patienter, herunder også besparelser på patienttransport

Øget patienttilfredshed

Dobbeltregistrering, da der ikke var/er integration mellem den webbaserede sårjournal og de kommunale og regionale fagsystemer (EOJ og EPJ)

Kvaliteten på billederne var ikke altid tilfredsstillende

(5)

Medlemmer i Styregruppen for national

implementering af telemedicinsk sårbehandling

• Nanna Skovgaard, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

• Susanne Duus, Fonden for Velfærdsteknologi

• Lene Vistisen, NSI

• Tommy Kjelsgaard, Danske Regioner

• Christian Harsløf, Kommunernes Landsforening

• Lokal styregruppeformand i hver region,

• udpeget i fællesskab af region og kommuner

• Lars Hulbæk, MedCom

• Dorthe Skou Lassen, MedCom

5

(6)

Nationale ”værktøjer”

Projektmidlerne allokeres af styregruppen, men absolut holdningen af pengene skal ”ud og arbejde”

Styregruppen ønsker (at):

• Stille nationalt fælles IT-værktøj til rådighed

• Finansiere udvikling i det fælles IT-værktøj

• Afsætte beløb til støtte af licens udgifter for både kommuner og regioner

• Medfinansiering af regionale udbredelseskoordinatorer

• Regioner og kommuner har en lokal medfinansiering

(7)

• Arbejdet med kvalificering af baseline i den nationale businesscase

• En koordineret indsats og niveau i forhold til uddannelse og kompetence udvikling

• Fælles anskaffelse af e-learning system og uddannelsestilbud målrettet sårkompetence i kommunerne

• National retningslinjer for visitation til sårbehandling

Nationale ”værktøjer”

(8)

Overordnet tidsplan – Digitaliseringsstyrelsen m.fl.

1/9 2012 1/7 2013 1/7 2014 31/8

2015

Fase 1 Fase 2 Fase 3 Fase 4 Fase 5

Initiering Undervisning

og udbud Drift og udbredelse I Evaluering og

afslutning Drift og udb. II

Udbud

Organisering Samarbejdsafta ler

Mobil tlf.

Kvalitetsparame tre

Leverandørvalg Uddannelse (3) Teknisk analyse Evalueringsværkt øjer

Baseline

Minimum 40 pct. af regionens kommuner har telemedicinsk sårbehandling i drift.

Opdatering gevinstpotentiale

Mindst 80 pct. af kommunerne har telemed. sårbeh. i drift, Mindst 40 pct. af relevante patienter i landet er omfattet.

Business case valideret (Evaluering gennemført)

Økonomi aftaler – baseline validering (KL)

1/9 2012 1/4 2013 1/7 2013 1/1 2015 31/8 2015

Evaluering

Resultater Baseline Parametre Monitorering

31/122012

Baseline 1/4 2014

(9)

Tidsplan national implementering

Kick- off

Feedback

konkrete opgaver og tiltag

Baseline

validering opstart

Udbud afsluttet Leverandør udvalgt

Afsluttet baseline validering

1/7- 2013 27/11-

2012

31/1- 2013

1/4- 2013 17/12-

2012

28/3

2013 1/6-

2013 Kompetence

uddannelse, anbefalinger fra Klinikergruppen

Kvalitetsparametre, retningslinjer fra klinikergruppen Evalueringskoncept 7 måneders periode: lokal initiering ,leverandør, uddannelse/kompetence, kvalitetsparametre, baseline, evalueringskoncept

Planlagte møder projektledergruppe

27/11 2012

17/12 2012

7/5 2013

?/?

2013 4/4

2013 Styregruppe møde

1/2 21013 + 4/3

5/3- 2013 27/11-

2012

3/1- 2013 5/2- 2013

17/12- 2012

29/1-

2013 13/2-

2013 Udbudsprocessen

(10)

Danske Telemedicin:

Plejenet i kommunerne

Oversigt over hvilke kommuner der pr.

september 2012 er i gang med telemedicinsk sårvurdering

er i drift

har oprettet brugergrupper og har enkelte patienter

(11)

Baseline validering

(12)

Evaluering af projektet og business case kvalificering

• Evalueringen vil foregå i henhold til retningslinjerne fra Fonden for

Velfærdsteknologi

• MAST - Model for ASsessment of Telemedicine

• Monitorering af gevinstpotentialer

• Baseline kvalificering af business case

(13)

Baseline

Kvalificering af baseline i den nationale business case for nationale implementering af telemedicinsk

telesårsvurdering

• Værktøj og assistance fra KvaliCare

• Sparring med Region Syddanmark

• Assistance fra KORA

• Plan at gennemføre baseline x 3

(14)

Den nationale Business Case

4P Management, Bjarne Kohl for

Digitaliseringsstyrelsen, KL, Danske Regioner, NSI, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, MedCom

(15)

Metode

• Deskstudier

• Indsamling af data (især DR og KL)

• Estimeringsworkshop og valideringsworkshop

• Dialog mellem parterne, godkendelse

følgegruppe

(16)
(17)

Forudsætninger i business casen – frem til år 2020

Business casen bygger på mere end 100 forudsætninger, hvoraf de mest afgørende er:

Antal diabetiske sår: 18.000 pr. år

Antal venøse sår: 18.000 pr. år

Indfasning: 5 år med 20 pct. om året

Udbredelsesgrad: 68 pct. af sårene er omfattet ved afslutning

Nuværende udbredelsesgrad: 5 pct. af sårene er omfattet af telemedicinsk sårvurdering allerede

Den tekniske løsning understøtter single sign on og eliminerer

dobbeltregistrering gennem nødvendig integration til EOJ’er og EPJ’er fra sårjournalen.

Længden af et gennemsnitligt hjemmesygeplejerskebesøg med telemedicin:

35 minutter

Længden af et gennemsnit hjemmesygeplejerskebesøg uden telemedicin: 30 minutter

Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitligt forløb uden telemedicin: 116 gange

Antallet af hjemmesygeplejerskebesøg i et gennemsnitlig forløb med telemedicin: 69 gange

(18)
(19)

Det ses af figur 1, at hvis de seks mest betydende parametre3 ender på det mest positive udfald vil det akkumulerede potentiale frem mod 2020 være tæt på 6 mia. kr. Hvis de seks parametre i business casen bliver de værst tænkelige, så er der et lille overskud i 2020. Det forventede udfald giver

en effektivisering på 1,8 mia. i perioden. Det er ikke sandsynligt, at alle seks parametre ender på hverken det laveste eller højeste, så ekstremerne er usandsynlige.

De seks parametre tegner sig dog for den største økonomiske usikkerhed i business casen. Der er derfor behov for at kvalificere disse parametre med henblik på at reducere usikkerhederne yderligere (mere herom i afsnittet om ”Håndtering af usikkerheder i business casen”).

(20)

Håndtering af usikkerheder i business casen

Det er aftalt med KL og Danske Regioner, at de mest betydende og usikre parametre i business casen kvalificeres i første fase af

initiativet. Den nationale implementering kan derfor genovervejes, hvis kvalificeringen af parametrene giver anledning til en markant forringelse af business casen.

Det gælder fx usikkerheden om følgende data:

• antallet af hjemmesygeplejerskebesøg før og efter, synkront og asynkront

• længden af et hjemmesygeplejerskebesøg med et diabetisk fodsår uden telemedicin

• kørsel, både patientkørsel og sygeplejersketid anvendt på transport

• antal omfattede patienter (antal sår).

Der udarbejdes forslag til metode for kvalificering af

parametrene (baselinemåling), der forelægges initiativets styregruppe.

(21)

Baseline data

• Hvor mange sår/patienter drejer det sig om

• Der skal indhentes data fra hjemmeplejen:

• Antal besøg

• Varighed af besøg

• Kørselstid sygeplejersker

• Kørselstid for borger/patient

• Antal diabetiske og venøse sår – tværsektorielt

• Hvad sker der på sygehus side

• Nuværende udbredelsesgrad

• Kan vi trække data i EOJ-systemerne, EPJ/PAS, LPR, sårjournalen

(22)

SLUT

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

I projekt National Udbredelse af Telemedicinsk Sårvurdering anvendes teknologien til patienter med diabe- tiske fodsår og venøse bensår, hvor der særligt for patienter med

Brugen af EDI-Portalen sikrer, at alle Medcoms standar- der anvendes mellem Danske Regioner og Tandlæge- foreningen som

patIENtEr SparEr tID oG Får bEDrE bEhaNDLING mange patienter oplever, at de sparer tid ved at være i et telemedicinsk forløb, fordi de har færre besøg på ambulatoriet og i

Relevante sygehusafdelinger i alle 5 regioner og minimum 80 kommuner anvender telemedi- cinsk sårvurdering i samarbejdet omkring venøse sår og diabetiske fodsår.. Klinikernes

Statistikken, som udkommer månedligt, viser antallet af inkluderede diabetiske fodsår og venøse bensår som en andel af det forventede antal inkluderede diabetiske og venøse sår i

Initiativet har national interesse, da det er det første fuldskalaforsøg med telemedicinsk hjemmemonitorering, hvor potentielt hele gruppen af KOL-patienter, alle

VIDENSDELING PÅ TVÆRS – DE FØRSTE SPADESTIK - ET SAMARBEJDE MED DANSKE REGIONER OG RKKP. Peter

Statistikken, som udkommer månedligt, viser antallet af inkluderede diabetiske fodsår og venøse bensår som en andel af det forventede antal inkluderede diabetiske og venøse sår i