Danmark skal skabe en helt ny tradition for forskningsalli- ancer mellem det offentlige og private virksomheder. I dag tænkes offentlig og privat forskning ikke sammen herhjem- me. Forsøgene på at målrette offentlig forskning til områ- der, virksomhederne og samfundet generelt har brug for, er spredte og spæde sammenlignet med andre lande. Det skal der gøres op med. Derfor skal der indføres en række nye forskningsalliancer, hvor udviklingsorienterede virksomhe- der og offentlige forskningsmiljøer går sammen om at skabe en stærkere dansk videnbase. I første omgang skal der etableres fem til syv forskningsalliancer, og politikerne skal bakke robust op med en satsning på 100-150 millioner kr.
Sådan lyder et af forslagene, når Innovationsrådet på sit årsmøde tirsdag den 6. september på Axelborg, København, fremlægger “Det innovative Danmark”, som er rådets bud på en dansk handlingsplan i den globale videnøkonomi.
Forslaget om forskningsalliancer er udviklet i en af rådets arbejdsgrupper, hvor en række fremtrædende personer fra erhvervsliv og forskningsverden har analyseret, hvorledes Danmark bliver bedre til at dele og sprede viden. Se også tekstboks.
Formanden for innovationsgruppen om videnopbygning og videndeling er Jens Nyholm, der selv har en fortid som af- delingschef i Erhvervsministeriet. I dag driver han konsu- lentvirksomheden Inside Consulting med særligt fokus på analyser af erhvervsøkonomi og innovation.
“Mange lande er gode til at skabe forskningsalliancer mellem universiteter og virksomheder. Danmark er langt bagud,” siger Jens Nyholm og fortsætter: “I dag er der meget ringe koordination mellem prioriteringen af er- hvervsliv og forskningsmidler. Universiteterne skal udfor- dres til at finde løsninger på samfundsmæssigt erkendte behov. Det er på denne måde, at forskningen bidrager til in-
novation. Forskerne vurderes i dag alene på deres evne til at publicere og dele viden med andre universitetsforskere. Her har vi meget at lære af andre. Sverige og Finland er langt fremme, men vi kan formentlig lære mest af Canada. Deres erhvervsstruktur minder om vores.”
Som det fremgår af figur 1, anses netop Sverige, Finland og Canada for førende inden for samarbejder om forskning og udvikling. Et land som Canada bruger 0,45 promille af bruttonationalproduktet til statslig finansiering af forsk- nings- og udviklingssamarbejder. Det er tre gange så meget som i Danmark.
Hatten af for universiteterne
Forslaget om forskningsalliancer er kun ét af tre kontante forslag, som Innovationsrådet nu fremlægger for at øge Mandagmorgen
D e t i n n o v a t i v e D a n m a r k
Nye broer mellem erhvervsliv og universiteter
Forskning
Vidensamfundet.Innovationsrådet fremlægger tre kontante forslag, der skal målrette offentlig forskning - Over 100 millioner kr.
skal satses på forskningsalliancer med stærkt kommercielt potentiale - Nye videncentre skal forbinde fremtidens teknologi med nutidens forretning - Nyt kompas skal vise vej i forsknings- og innovationspolitikken
Innovationsgruppen for videnopbygning og -deling
Formand: Jens Nyholm, direktør, Inside Consulting Deltagere: Christina Hvid, direktør, Symbion Science Park;
Flemming Paasch, adm. direktør, Easyfood; Fritjof Lind, di- rektør, CSC; Hans Müller Pedersen, vicedirektør, Ministeri- et for Videnskab, Teknologi og Udvikling; Henrik Dalbøge, direktør, Novozymes; Jon Wulff Petersen, vicedirektør, Forskningscenter Risø; Mads Nipper, senior vice presi- dent, LEGO; Marie-Louise Knuppert, LO-sekretær, LO;
Niels Hovmand, chefkonsulent, Dansk Handel & Service;
Ole Lehrmann Madsen, direktør, Alexandra Instituttet;
Steen Hildebrandt, professor, Handelshøjskolen i Århus;
Sten Verland, adm. direktør, Nordic Vaccine Technology;
Stina Gestrelius, adm. direktør, Medicon Valley Academy.
Gruppen er i sit arbejde bistået af embedsmænd fra cen- traladministrationen, som har spillet en rent faciliterende rolle og altså ikke kan tages til indtægt for konkrete for- slag eller formuleringer i oplægget.
samarbejdet mellem offentlig og privat forskning. De to øvrige er:
Opbygning af et nyt målesystem, der kan bruges til at pri- oritere viden- og erhvervsområder med stort samfunds- økonomisk potentiale. Etablering af videncentre inden for områder med stort forretningsmæssigt potentiale.Samlet set er gruppens ambition således at fremme den forskning, som også fører til resultater i samfundet og for virksomhederne.
“Jeg har nok oplevet for mange kuldsejlede projekter til at sige, at det fungerer rigtigt godt,” siger serieiværksætteren Sten Verland. Ved siden af sin stilling som administrerende direktør i Biolink Capital, sidder han i bestyrelsen for en række biotek- og medicovirksomheder og har en tæt føling med hele opstartmiljøet i krydsfeltet mellem universiteter og erhvervslivet. Og det miljø har ifølge Sten Verland brug
for et løft: “Generelt må du forvente, at der er mentale barri- erer mellem forskere og forretningsfolk. Men der bør ikke være mentale barrierer i de enheder, som universiteterne selv skaber i disse år. Tech transfer-kontorerne har en meget blandet kvalitet herhjemme. Nogle er virkeligt dygtige, nogle decideret ringe. Og generelt er det et område, hvor vi er langt bagud. I USA har du en helt anden tradition, og her ledes kontorerne gerne af nogle af de store medicovirksom- heders tidligere vicedirektører. Men også i Sverige, Tyskland og Irland oplever jeg større professionalisme,” siger Sten Verland.
Det er dog ikke gråt i gråt. Sten Verland anerkender ar- bejdet med at skabe frugtbare innovationsmiljøer. Viljen er der, og efterhånden også ekspertisen, men pengene er for små og placeres for spredt. Ifølge CSCs direktør for strategi og innovation Fritjof Lind er der dog et betydeligt opbrud på vej. Universiteterne vil verden og erhvervslivet noget, på en helt anden måde end for fem år siden.
“Jeg tager hatten af for universiteterne. Over de sidste to år har de virkelig sat mange initiativer i gang, og de gamle mure mellem virksomheder og offentlige forskere er ved at blive brudt ned. De diskussioner og fordomme, vi mødte for fem år siden, møder vi ikke i dag. Nu er udfordringen at få bygget broerne mellem virksomhederne og de offentlige forskningsmiljøer,” siger Fritjof Lind.
Forskningsalliancer med kommercielt potentiale
Første forslag er at skabe de nye forskningsalliancer. Forsk- ningsalliancer udgør en platform for dialog mellem forsk- ning og erhvervsliv, om hvilke emner det er meningsfyldt at forske i ud fra et langsigtet erhvervsmæssigt perspektiv. Her ligger muligheden for at skabe nogle af fremtidens milliard- industrier.
I international sammenhæng ligger Danmark meget be- skedent, når det handler om forskningsalliancer. I Danmark har finansieringen af forskningssamarbejde hidtil primært fokuseret på at yde enkeltbevillinger til konkrete projekter, som sjældent har ledelsesmæssig fokus på institutionerne.
Hvor canadierne typisk har forskningsprojekter over tre til syv år og svenskerne arbejder med fem til ti års horisont, så arbejder de danske forskningsprojekter typisk med en hori- sont på to til fire år. Arbejdet er med andre ord mere ad hoc- præget herhjemme og tager ikke udgangspunkt i konstate- rede kommercielle behov.
De få store virksomheder i Danmark betyder, at kun få virksomheder er villige til økonomisk at binde sig til forsk- ningssamarbejde flere år frem i tiden. Og ofte har virksom- hederne ikke en tidshorisont, der matcher tempoet i den of- fentlige forskning. Der er således behov for en ekstraordi- nær indsats i Danmark for at fremme etableringen af allian-
24| Nr. 29 | 5. september 2005
Mandagmorgen
D e t i n n o v a t i v e D a n m a r k
I den tunge ende
Rangordning af OECD-lande efter omfang af Forskning og Udviklingssamarbejde
Figur 1: Danmark ligger langt fra frontgruppen, når det gælder forsknings- og udviklingssamarbejder. Indekset er baseret på en sammenvejning af en række indikatorer.
Kilde: FORA og Inside Consulting, 2003.
Finland Sverige Canada Holland Australien Belgien Storbritannien USA Tyskland Frankrig New Zealand Schweiz Korea Irland Polen Norge Ungarn Danmark Østrig Tyrkiet Spanien Tjekkiet Japan Italien Grækenland Mexico Portugal
0 20 40 60 80 100
Indeks
cer inden for forskningen. Og modellerne skal tilpasses den danske erhvervsstruktur.
Innovationsgruppen foreslår derfor, at der iværksættes et nyt initiativ, som har til formål at etablere fem til syv nye forskningsalliancer årligt. Alliancer som er attraktive for både forskningsinstitutioner og for udviklingsorienterede SMVer i dansk erhvervsliv. Hver enkelt bevilling bør være af vis størrelse og gives for en periode på mindst fem år.
Etablering af videncentre
Der er de senere år taget en lang række forskellige statslige og regionale initiativer til at fremme samspillet mellem vi- deninstitutioner og erhvervsliv. Det gælder f.eks. innovati- onskonsortier, erhvervsforskerordningen, 150-procents fra- dragsordningen, kontaktpunkter på forskningsinstitutio- nerne, teknologicentre, netværksaktiviteter, portaler, mv.
Men samarbejdet er stadig mindre end i de bedste lande. Og initiativerne er primært kommet de store forskningstunge virksomheder til gode.
Innovationsgruppen mener derfor, at man bør rette fokus mod innovation i mindre virksomheder. Gruppen foreslår, at der tages udgangspunkt i de gode erfaringer fra Alexan- dra Instituttet ved Katrinebjerg-miljøet i Århus. Alexandra Instituttet fungerer som motorrum for at koble forskere og virksomheder om udvikling af it-projekter med fokus på pervasive computing - it-i-alting. Alexandra Instituttet har fået en afgørende betydning for Århus-områdets erhvervs- politiske satsning på netop it-i-alting, og i den forstand er det et i dansk sammenhæng sjældent eksempel på forsk- ningsdreven erhvervsplanlægning.
Derfor skal Alexandra-modellen kopieres. Forslaget går ud på at etablere fire til syv lignende centre inden for tekno- logiområder, hvor Danmark forskningsmæssigt står stærkt.
De nye centre skal have en skarp profil og et klart fokus inden for et område med forretningsmæssigt potentiale.
Men ofte udspringer succesfulde innovationer af en kombi- nation af ny teknologisk viden, forretningsmæssig forståel- se og et skarpt blik for, hvor forbrugerne har udækkede behov. Det foreslås derfor, at de nye centre får mulighed for at bringe forskere og studerende fra forskellige fagområder sammen med henblik på at skabe innovationer, der både er teknologisk nyskabende, brugerorienterede og forretnings- mæssigt rentable.
Styringsværktøj til forskning og innovation
Forslagene om at etablere forskningsalliancer og videncen- tre på områder med store praktiske og kommercielle poten- tialer udtrykker på en meget konkret måde ønsket om at styrke den mere anvendelsesorienterede forskning. Men der er brug for mere end enkeltstående forslag, hvis broerne mellem virksomheder og universiteter mv. skal bygges brede og stærke. Fundamentalt er der brug for et system, så politikerne har mulighed for at prioritere, og så forskere og virksomheder måles på andet og mere, end hvad de hhv.
publicerer og tjener.
Målet bør være, at Danmark kommer i verdensklasse, når det handler om at udvikle perspektivrige videnmiljøer. Der skal skabes sammenhæng mellem offentlige forsknings- satsninger og samfundets behov for ny viden. I dag ved vi meget lidt om denne sammenhæng. Forskningen måles en- sidigt på omfanget af videnskabelig produktion, ligesom virksomhedernes videnproduktion måles isoleret fra det vi- densystem, der omgiver dem.
Som et styringsværktøj i forsknings- og innovationspoli- tikken foreslår innovationsgruppen derfor et indikatorsy- stem, der skal måle præstationerne på tre niveauer: viden- opbygning, innovation og brobygning mellem forskning og erhverv. Se figur 2.
Første led i arbejdet med at opstille et målesystem for Danmarks innovationssystem handler om at udvikle indika- torer, der kan belyse, i hvilken udstrækning Danmarks førende videnmiljøer kan forventes at levere svar på centrale samfundsøkonomiske problemstillinger, om forskningen Mandagmorgen
D e t i n n o v a t i v e D a n m a r k
Nyt styringsværktøjøø
Skitse til indikatorsystem til måling af videnopbygning og -deling
Figur 2:Indikatorerne skal hjælpe til med at besvare, hvor gode vi er til at udvikle personlige videnmiljøer med stort samfundsøkonomisk potentiale.
Kilde: Innovationsrådet.
Relevans Videnopbygning
Kvalitet Tværdisciplinær
Omfang
Relevans Innovations-
aktivitet
Kvalitet Tværdisciplinær
Omfang Relevans
redning/
Vidensprspred -deling
Kvalitet Tværdisciplinær
Omfang
Videnmiljjøer Erhvervsliv
’
Det koster ikke penge. Det koster viljen til at få det til at ske. Viljen til at arbejde på en ny måde.Fritjof Lind,direktør, CSC
har høj kvalitet, hvor mange forskere der arbejder på områ- det osv.
Da forskere f.eks. kortlagde det samlede menneskelige genom, løftede de dermed et projekt, som umiddelbart har fået og vil få stor betydning for hele lægemiddelindustrien og menneskeheden generelt. Ifølge arbejdsgruppen bag for- slagene behøver det ikke være prestigeprojekter som kort- lægningen af det menneskelige genom, der skal drive forsk-
ningen. Men samfundets og virksomhedernes behov skal tænkes ind. Når Aalborg Universitet arbejder med en renere Limfjord eller med udviklingen af fremtidens 4G-telefoni, er det eksempler på projekter, som samfundet umiddelbart kan se en nytte i.
Spørgsmålet er samtidig, hvorvidt de perspektivrige om- råder i dansk forskning også svarer til områder, hvor de in- novative dele af dansk erhvervsliv har behov for ny viden.
For at kunne svare på det spørgsmål skal målesystemet in- deholde indikatorer, der gør det muligt at identificere de mest innovative og internationalt konkurrencedygtige er- hvervs- og kompetenceområder i dansk erhvervsliv. Indika- torerne skal både måle, i hvor høj grad virksomhederne er innovative, om de selv forsker og udvikler, og i hvilket om- fang de nye innovationer bidrager til at øge virksomheder- nes omsætning og overskud.
I dag er sammenhængene mellem erhvervsmæssige styr- kepositioner og forskningsmæssige spidskompetencer for- mentlig tilfældige, og under alle omstændigheder uafdæk- kede. Der findes simpelthen ikke nogen systematisk af- dækning af, hvor det er dansk erhvervsliv gør det godt, og hvor vi samtidig råder over offentlig forskning i verdens- klasse. Manglen på viden er i sig selv bemærkelsesværdig og antyder, hvor mange forandringer indførelsen af nye mål og systematiske metoder kan udløse, både for forskningen og for samfundet.
For CSC-direktør Fritjof Lind er det derfor et af den slags opbrud, som mest af alt er en udfordring af vaner og menta- litet: “Det koster ikke penge. Det koster viljen til at få det til at ske. Viljen til at arbejde på en ny måde. Vidensamfundets måde.”
Frank Stokholm | mm@mm.dk
26| Nr. 29 | 5. september 2005
Mandagmorgen
D e n y e v i n d e r s t r a t e g i e r
Det innovative Danmark
Innovationsrådet arbejder på at give konkrete bud på, hvor- dan Danmark kan udvikle nye strategier og industrier, der kan sikre, at fremtidens arbejdspladser flytter til Danmark.
En del af den indsats består i nøje at overvåge de danske rammebetingelser for vækst gennem InnovationMonitor. Sid- ste års opgørelse viste, at Danmark står over for en række problemområder inden for iværksætteri, uddannelse, videns- opbygning og ledelse.
Derfor har Innovationsrådet nedsat arbejdsgrupper på områ- derne, der har haft til formål at formulere konkrete hand- lingsforslag. Innovationsgrupperne har været bredt sam- mensat af repræsentanter fra erhvervslivet, myndigheder, or- ganisationer og vidensinstitutioner. Gruppernes forslag vil løbende blive forelagt Globaliseringsrådet.
Innovationsrådet vil i de kommende år følge op på, om inno- vationsgruppernes forslag bliver gennemført, undersøge, hvordan Danmarks svagheder udvikler sig og - ikke mindst - se på, om forbedringerne leverer de forventede resultater.
Forslagene beskrives i Innovationsrådets årsrapport “Inno- vative Danmark 2005”, der offentliggøres ved Innovationsrå- dets årsmøde 6. september 2005.
Frem til årsmødet har Ugebrevet offentliggjort forslagene.
Den første artikel om iværksættergruppens forslag blev bragt i Ugebrevet nr. 26, 2005, den næste artikel om ud- dannelsesgruppens udspil kunne læses i Ugebrevet nr. 28, 2005.
