Forsøg med kløvergræs
udlagt i dæksæd efter forskellige rodfrugtarter og ved forskellig kaligødskning
Ved H. LAND JENSEN og ERIK MØLLER
670. beretning fra Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur Forsøgene tager sigte på at belyse, om de i praksis mest benyttede rod- frugtarter har forskellig specifik forfrugtvirkning overfor kløvergræs, der er udlagt i vårsæd 1. år efter rodfrugterne.
Beretningen er udarbejdet af forstander H. Land Jensen og assistent Erik Møller.
Forstanderne ved Statens Forsøgsvirksomhed i Plantekultur
I praksis har man ofte spurgt hvilken art af rodfrugter, der egner sig bedst som forfrugt for udlæg af kløvergræs. Man har lejlig- hedsvis iagttaget forskel i kløverafgrødens bestand og vækst, hvor forskellige rodfrugtafgrøder har været dyrket side om side forud for udlægsafgrøden.
En række faktorer vedrørende rodfrugtdyrkningen kan øve indflydelse på såvel dæksæden som kløvergræsset, der følger efter rodfrugterne. Hvis der sædvanemæssigt anvendes forskel- lig gødningsmængde til rodfrugtarterne, eller der nedpløj es for- skellig mængde top, vil dette navnlig øve indflydelse på kvælstof- eftervirkningen, der må betragtes som en hovedfaktor vedrø- rende dæksædafgrødens udvikling.
Man har dog ofte hæftet sig ved en eventuel forskel i efter- virkningen af fosforsyre og kali, der er tilført rodfrugterne. I denne forbindelse har en sammenlignende vurdering af rodfrugt- arternes bortførsel af de nævnte plantenæringsstoffer interesse.
Af 358. beretning fremgår følgende resultater af forsøg 1933-38, gældende for rod eller knolde + top.
444
Bortførsel, kg pr. ha
fosforsyre (P2O5) kali (K2O)
ugødet 1 staldg. 1 kunstg. ugødet 1 staldg. 1 kunstg.
Runkelroer. 35 61 58 138 272 255 Kålroer 59 97 96 176 290 287 Kartofler 39 57 51 147 287 275
Resultaterne viser, at såfremt hele afgrøden fjernes, bortfører kålroerne mere fosforsyre og kali end bederoer og kartofler.
Dette gør sig ikke mindst gældende på ugødet jord, hvilket tyder på, at kålroerne, især på næringsfattig jord, er i stand til at udpine jorden stærkere end bederoerne og kartoflerne.
En vurdering af den enkelte rodfrugtarts samlede forfrugt- virkning er dog ikke alene et spørgsmål om bortførsel, men også hvilke gødningsmængder, der tilføres rodfrugterne. I praksis er der vel ikke stor forskel på mængderne af fosforsyre, der tilføres bederoer, kålroer og kartofler, hvorimod kalianvendelsen kan være meget forskellig. Der anvendes således ofte betydeligt større mængder staldgødning og ajle til bederoer end til kålroer, uden at det anses for økonomisk forsvarligt af yde fuld kompensation i form af kali i kunstgødning.
Da kali desuden har særlig betydning i forbindelse med dyrk- ning af kløver, er nærværende forsøgsrække vedrørende rodfrugt- arternes forfrugtvirkning overfor det efterfølgende kløvergræs- udlæg kombineret med forskelligt kalitilskud til dæksædafgrøden.
Forsøgenes plan og udførelse
Forsøgene er udført på sandmuldet jord ved Jyndevad, Studs- gaard og Tylstrup og på lermuldet jord ved Ødum i årene 1951-58 efter følgende 3-årige plan:
1. forsøgsår 2. forsøgsår 3. forsøgsår (ens gødet) (0, 100, 400 kalig.) (ens gødet) Bederoer, top fjernet byg m. udlæg kløvergræs Kålroer, top fjernet » » » » Kålroer, top nedpløj et » » » » Foderkartofler, top nedpløjet. . » » » »
Planen omfatter de i praksis mest almindelige former for rod- frugtafgrødernes udnyttelse. For bederoer er hele afgrøden fjer- net. Kålroerne indgår dels med fjernelse af toppen og dels med
nedpløjning. For foderkartofler regnes der som helhed med, at toppen er nedpløjet, idet det dog bemærkes, at der i enkelte forsøg, hvor toppen var grøn ved optagningen, blev foretaget en fjernelse af den friske top.
I første forsøgsår er anvendt store parceller (108 m2), der i 2. og 3. år er tredelt (36 m2) til de i udlægsåret tilførte kali- mængder: 0, 100 og 400 kg 40 pct. kaligødning pr. ha.
Herudover er der gødet efter de stedlige hensyn. De anvendte mængder varierer således:
1. forsøgsår, rodfrugt: 30-40 t staldgødning, ingen ajle, 275-800 kg superfosfat, 400-700 kg kalksalpeter pr. ha.
2. forsøgsår, byg m. udlæg: Kaligødning efter forsøgsplan, 145- 400 kg kalksalpeter pr. ha.
3. forsøgsår, kløvergræs: 250-330 kg 40 pct. kaligødning pr. ha.
Rodfrugtstammerne i 1. forsøgsår er fodersukkerroe, Rød Øtofte X og kålroe, Bangholm Wilby Øtofte X, og af foderkartofler er anvendt Dianella eller Alpha. Som dæksædafgrøde i 2. forsøgsår er benyttet ret stivstråede bygsorter, men på grund af fare for lejesæd er der i 3 forsøg ved Ødum benyttet vårhvede. Kløver- græsafgrøden, udlagt i 2. forsøgsår til måling af udbyttet i 3.
forsøgsår, består i reglen af halvsildig rødkløver (evt. en lille mængde hvidkløver) + aim. rajgræs, engsvingel og timothe, ud- sået i sædvanlige mængder. Udbyttet er bestemt på sædvanlig måde i alle afgrøder i de tre forsøgsår.
Forsøgsresultaterne
13 tre-årige forsøg er fuldt gennemført, således som det fremgår af tabel 3, 4 og 5. 2 forsøg blev anlagt ved Fossevangen, men ud- gik ved stationens nedlæggelse i 1953. 1 forsøg ved Jyndevad 1956-58 måtte udgå, hvorfor alle forsøg til offentliggørelse falder i perioden 1951-57.
Forsøgsarealernes egnethed til formålet er belyst ved bestem- melse af reaktionstal (Rt), fosforsyretal (Ft) og kaliumtal (TK), udført før anlæg med 3 fællesprøver pr. forsøg. Tallene anføres i tabel 1, der desuden viser variationer (højest og lavest) af
Tabel 1. Jordbundsanalyser for enkeltforsøgene Forsøgssteder og
forsøgsår
Jyndevad 1951-53 1953-55 1954-56 Studsgaard 1951-53 1953-55 Tylstrup 1951-53 1952-54 1953-55 Ødum 1951-53 1952-54 1953-55 1954-56 1955-57
Før forsøgenes Rt
5.9 5.8 6.0 5.5 6.2
— 6.0 6.2 7.1 7.4 7.4 6.9 6.8
Ft 3.1 2.2 2.4 3.8 4.7
— 8.4 8.1 4.7 6.9 7.5 7.0 5.6
anlæg Tk
3.6 3.5 2.9 4.0 3.0
— 4.8 9.9 9.7 13.5 10.9 13.0 8.6
Variation for 0 K efter 2.
Rt 5.5-5.7 5.4-5.6 6.0-6.2 6.0-6.2 6.0-6.2 6.1-6.1 6.0-6.0 6.0-6.3 6.7-6.8 7.0-7.1 7.0-7.0 6.9-7.2 6.9-7.0
forsøgsår Tk
2.0-2.0 2.6-2.9 1.0-1.0 2.7-2.9 1.7-2.2 5.3-5.6 3.5-4.1 3.8-5.0 6.5-8.9 9.2-10.9 7.3-9.8 7.8-9.2 7.4-9.9
reaktionstal og kaliumtal på grundlag af de enkelte forsøgsleo?
uden kaligødning til dæksæd.
Jordbundsanalyserne viser, at forsøgene er anlagt på arealer med ensartede reaktionstal, der har passende højde efter jord- typen. Fosforsyretallene er i enkelte forsøg ret lave, men det må antages, at der i alle forsøg til rodfrugtafgrøderne er tilført så rigelige mængder fosfat, at der ikke har været tale om mangel!
Tabel 2. Kaliumtal efter 2. forsøgsår. Gennemsnit
Jyndevad Studsgaard Tylstrup Ødum Rodfrugtart og kaligødskning 3 forsøg 2 forsøg 3 forsøg 5 forsøg.
Bederoer, top fjernet O K . . . 1.9 2.5 4.6 8.0
» » » 100 K. . . 2.1 2.8 4.6 8.9
» » » 400 K. . . 3.7 4.5 6.4 10.8 Kålroer, top fjernet O K . . . 2.0 2.2 4.5 9.0
» » » 100 K . . . 2.4 2.4 4.9 8.9
» » » 400 K . . . 3.4 4.2 6.8 10.9' Kålroer, top nedpløjet O K . . . 1.9 2.4 4.4 8.8
» » » 100 K . . . 2.5 2.8 5.2 9.5
» » » 400 K. . . 3.6 4.2 6.3 10.8 Kartofler, top nedpløjet O K . . . 1.9 2.5 4.7 8.9
» » » 100 K. . . 2.1 3.7 5.2 9.4
» » » 400 K. . . 3.8 4.4 6.5 11.1 447/
i de følgende to forsøgsår. Kaliumtallene er ret ens indenfor enkeltforsøgene, men temmelig forskellige fra station til station, idet de er ret lave ved Jyndevad og Studsgaard, men højere ved Tylstrup og især ved Ødum.
De efter høstning af dæksæden i 2. forsøgsår fundne kaliumtal er meddelt i tabel 2, hvoraf fremgår, at de til denne afgrøde anvendte kalitilskud (0, 100 og 400 K) har givet ret regelmæssig forhøjelse af kaliumtallene.
Resultaterne af de 3 års forsøg anføres for rodfrugterne i hkg tørstof af rod, knolde og top, dæksædafgrøden i hkg kærne (m.
15 % vand) og halm, og for kløvergræs angives udbyttet i tørstof.
Der er ikke foretaget korrektion for sandindhold i tørstof.
Rodfrugtarternes udbytte og kalibortførsel
Rodfrugterne er dyrket i årene 1951-55, der må betragtes som jævnt gode år for disse afgrøder, men rodbrand i bederoerne og kålfluelarver i kålroerne er dog noteret for sandjordsstatio- nerne. Som helhed må forsøgsafgrøderne dog betragtes som et velegnet grundlag for forfrugtforsøgene.
Tabel 3. 1. forsøgsår. Rodfrugtarternes udbytte, hkg tørstof pr. ha
Forsøgssted Jyndevad
; Studsgaard Tylstrup
Ødum
og år 1951 1953 1954 1951 1953 1951 1952 1953 1951 1952 1953 1954 1955
•Gns af 13 forsøg
Udbytte af rod eller knolde bederoer
top fj.
74.8 61.2 50.2 62.3 70.9 75.4 79.1 96.9 94.5 87.1 99.4 81.8 91.9 78.9
kålroer top fj.
87.5 78.8 101.6 76.8 93.1 50.8 76.7 108.6 89.4 118.6 111.0 102.2 90.4 91.2
kålroer top n.pl.
87.1 73.8 105.0 80.6 92.5 49.3 78.9 110.4 91.1 116.6 114.4 100.5 95.5 92.0
kartofler top n.pl.
66.4 90.1 88.6 90.9 68.3 72.5 107.1 86.1 59.4 94.4 84.6 79.3 95.7 83.3
Udbytte af top bede-
roer 28.8 12.1 11.8 18.8 18.9 25.7 30.6 29.4 40.2 40.4 32.3 41.3 35.2 28.1
kål- roer 12.2 6.8 9.7 10.1 6.5 8.0 15.0 17.5 15.4 20.6 18.2 31.6 28.8 15.4
kar- tofler
—
—
—
—
— 21.4 34.7
— 7.3
—
—
— 32.5 24.0 448
Tabel 3 giver oversigt over tørstofudbyttet i de enkelte forsøg og i gennemsnit. Ved Jyndevad giver kålroerne i alle årene større rodudbytte end bederoerne, og foderkartoflerne når fuldt ud bede- roernes udbytte. Ved Studsgård nås ligeledes størst udbytte af kål- roer, men varierende udbytte af kartofler. Ved Tylstrup klarer bederoerne sig bedre end kålroerne, i et enkelt år giver kartof- lerne mest. På lerjorden ved Ødum er der som helhed ikke stor forskel på bederoer og kålroer, men her står kartoflerne for- holdsvis lavt.
For alle fire forsøgssteder varierer arternes indbyrdes udbytte- forhold meget betydeligt fra forsøg til forsøg. I gennemsnit af de 13 forsøg er af bederoer og kålroer opnået samme udbytte i rod + top, 107.0 hkg tørstof, medens foderkartofler uden top har givet 83.3 hkg og med top 107.3 hkg.
I spørgsmålet om rodfrugtarternes indflydelse på det efter- følgende udlæg af kløvergræs har man som nævnt anset kaliefter- virkningen som værende af særlig interesse. Til vurdering af kalimængderne, der - efter ens gødskning af de tre arter - bort- føres med afgrøden, er der foretaget bestemmelse af kaliindholdet i rodfrugterne. I gennemsnit af alle forsøg fandtes følgende ind- hold:
Kali (K2O) i pct. af tørstof bederoer kålroer kartofler rod top rod top knolde top pct. kali (K2O) 1.67 4.17 2.43 3.32 2.48 4.21
Analyserne fra de enkelte forsøg er benyttet som grundlag for beregning af kalibortførslen, der anføres neden for. For kartof- ler har toppen i reglen været nedvisnet før optagningen og betrag- tes derfor i alle forsøg som nedpløjet, selvom en del grøn top som nævnt er bortført i enkelte forsøg. I fire forsøg var toppen så frisk, at der kunne foretages bestemmelse af tørstofudbyttet, der i gennemsnit androg 24.0 hkg tørstof pr. ha. Kun i de to af de fire forsøg blev der bestemt kali som grundlag for beregning af bortførsel af kali.
Optaget kali (K2O), kg pr. ha bederoer kålroer kartofler rod top sum rod top sum knolde top sum Gns. af 13 forsøg 132 117 249 223 51 274 207 61 268
Kalioptagelsen varierer stærkt fra forsøg til forsøg. I gennem- snit af alle forsøg fås tal, som anført nederst på foregående side.
Af tabellen kan beregnes, hvilken indflydelse toppens fjernelse har på kalibortførslen.
I nutidig praksis bliver bederoetoppen i reglen fjernet, medens kålroetop ofte og kartoffeltop næsten altid nedpløjes, og dette giver den største kalibortførsel for bederoer.
Tidligere var det almindeligt, at næsten al roetop - også bede- roetoppen - blev nedpløj et. Under disse forhold var bortførslen betydeligt mindre for bederoer end for kålroer og kartofler.
Dæksædafgrødens udbytte ved varierende kaligødskning og med forskellige rodfrugter som forfrugt
De skiftende vejrforhold i forsøgsårene 1952-56 har medført betydelige svingninger i dæksædudbyttet. I tabel 4 vises resulta- terne af de enkelte forsøg.
Tabel 4
Forsøgssted
Jyndevad
Studsgaard Tylstrup
Ødum
Gns. af 13 : Gns. af 13
. 2. forsøgsår.
. og år
1952 1954 1955 1952 1954 1952 1953 1954 1952 1953 1954 1955 1956 forsøg1
forsøg
Byg-dæksædens Bederoer top fjernet 0
K
22.1 14.9 22.6 26.7 20.4 21.8 28.2 27.4 36.6 43.1 32.3 29.2 34.7 27.7 36.0
100 K
23.6 15.4 21.0 29.6 21.9 23.5 28.5 25.9 36.3 43.9 31.9 27.4 34.9 28.0 37.0
400 K
24.9 15.1 23.3 29.3 23.7 24.9 28.2 25.5 38.8 44.6 33.2 28.7 33.9 28.8 38.6
i udbytte, Kålroer top fjernet 0
K 100
K hkg kærne
26.2 15.7 21.0 26.6 19.7 19.4 27.2 23.8 34.6 43.0 32.8 29.2 33.9 27.2
25.9 16.2 21.7 27.4 20.1 22.8 28.0 25.7 33.8 42.6 32.7 28.5 35.1 27.7 hkg halm 35.2 36.9
400 K
27.2 15.8 19.8 29.6 21.6 23.1 28.8 27.4 34.2 45.2 32.6 27.0 35.6 28.3 37.9
hkg kærne og Kålroer top
0 K
28.0 17.0 18.4 27.7 21.2 22.4 31.4 28.3 40.4 44.5 34.5 30.7 36.3 29.3 36.5
nedpløj et 100
K 28.7 17.6 21.6 28.4 21.9 22.6 32.9 28.7 41.5 44.9 38.6 31.8 37.4 30.5 39.5
400 K
29.7 17.7 23.1 29.2 23.6 26.5 33.3 28.5 43.9 43.5 35.7 31.1 36.2 30.9 40.4
halm pr. ]tia Kartofler top
0 K
23.8 17.0 22.5 26.8 21.5 22.3 26.5 28.0 41.8 44.1 30.3 26.5 35.9 28.2 33.9
nedpløj et 100
K 24.2 15.7 22.0 31.6 22.4 22.2 27.6 24.9 39.4 43.7 30.9 26.4 35.4 28.2 35.3
400 K
25.4 16.4 23.3 30.3 24.9 21.6 29.5 27.4 40.1 41.8 30.1 26.8 34.9 28.7 37.3 1. Variansanalysen viser, at den laveste sikre forskel (LSD/95) mellem to forsøgsled
er 1.2 hkg kærne.
450
Da der kun er fundet ringe vekselvirkning mellem kaligødskning og forfrugt, er kalivirkningen beregnet som gennemsnit af alle fire forfrugter:
hkg kærne pr. ha Jyndevad
OK 100 K 400 K
Studsgaard (5 forsøg)
22.0 22.9 23.7
Tylstrup (3 forsøg)
25.6 26.1 27.1
Ødum (5 forsøg)
35.7 35.9 35.9
gennemsnit (13 forsøg)
28.1 28.6 29.2
Virkningen af den til dæksæden anvendte kaligødning er større på sandjorderne med de ret lave kaliumtal end på lerjorden med højere kaliumtal. I gennemsnit af alle forsøg er merudbyttet for kali ret lille. Kalivirkningen kan kun betragtes som sikker for forsøgsleddet kålroer med nedpløj et top (tabel 4). Når kali- udslaget træder stærkere frem i dette forsøgsled end i de øvrige, kan det måske antages, at toppens kvæl stofvirkning har udløst et behov for kali.
Bortset fra nævnte forhold vedrørende virkningen af ned- pløjet kålroetop er der kun lille forskel i kalivirkningen efter de forskellige rodfrugtarter (ringe vekselvirkning). Det er derfor berettiget at beregne rodfrugtarternes forfrugtvirkning overfor dæksæden som gennemsnit af alle tre kalitrin, hvorved fås føl- gende tal som gennemsnit af de 13 forsøg:
Udbytte af dæksæd, hkg pr. ha (gns. af 0, 100, 400 K)
kærne halm Bederoer, top fjernet. . . . 28.2 37.2 Kålroer, top fjernet 27.7 36.7 Kålroer, top nedpløjet. . . 30.2 38.8 Kartofler, top nedpløj et.. 28.4 35.5
Kålroer med toppen nedpløjet giver det højeste udbytte af kærne og halm.
Bortset fra dette forsøgsled, der indtager en særstilling, kan de tre øvrige led sammenlignes direkte med henblik på eventuel forskel i specifik forfrugtvirkning. Målt på kærneudbyttet er rækkefølgen: kartofler, bederoer, kålroer, men forskellen er ret lille.
Kløvergræsafgrødens udbytte
ved forskellig kaligødskning til dæksæden og med forskellige roearter som forfrugt
Vækstmulighederne og dermed kløvergræsudbyttet i forsøgsårene 1953-57 varierede meget fra år til år og fra sted til sted. Udbyttet, der er bestemt i 2-3 slæt, som dækker det meste af vækstperioden, fremgår af tabel 5.
Tabel 5. 3. forsøgsår. Kløvergræssets udbytte, hkg tørstof pr. ha
Forsøgssted og år Jyndevad
Studsgaard Tylstrup
Ødum
Gens. af 13 1953 1955 1956 1953 1955 1953 1954 1955 1953 1954 1955 1956 1957 forsøg1
Bederoer top fjernet 0
K 49.5 58.9 19.8 64.1 46.9 93.2 87.2 84.4
100 K 42.9 53.5 19.2 69.7 47.1
400 K 47.0 50.8 18.9 74.1 41.1 100.9101.0
87.0 82.4
89.2 79.1
Kålroer top fjernet 0
K 48.6 53.8 18.0 67.5 43.5 98.1 75.8 78.3 129.8135.6133.0133.3 137.1138.9135.2135.1
80.2 61.9 92.5 77.3
83.3 58.1 97.5 78.2
80.4 57.9 97.1 77.3
82.9 54.2 98.4 76.0
100 K 52.5 52.7 17.6 71.8 44.5
400 K 51.7 53.6 19.1 77.0 42.6 97.5102.4 87.2 84.6 130.7
91.2 73.9
]
top 0 K 44.0 55.2 17.0 67.2 42.8 97.8 88.6 75.3 131.0133.7
iålroer nedpløj et
100 K 50.3 54.1 19.8 74.2 44.7
400 K 49.8 54 0 19.6 75.4 49.1 99.4102.1 76.1 73.2 133.7
89.4 81.1
Kartofler top
0 K 48.0 56.6 18.1 64.3 49.2 103.1 84.0 77.5
nedpløj et 100
K 47.5 59.3 18.6 80.0 45.1 111.1 91.6 70.9
400 K 4P 8 53 3 20.6 77.0 51.2 107 8 91.9 79.8 134.2125.3130.9135.3 136.2 135.4 131.6 133.4 130.0 131.2 133.7
84.5 58.3 94.4 77.9
83.2 56.4 95.3 77.9 1. Variansanalysen viser, at den laveste sikre forskel
er 3.3 hkg tørstof.
68.8 50.6 86.3 73.8
72.0 46.1 88.4 74.3 (LSD/95) i
76.0 50.1 79.5 76.2
91.2 67.8 93.8 77.7
89.3 68.9 93.8 80.1
133.1 91.0 64.4 90.9 80.5 mellem to forsøgsled
Eftervirkningen af kali tilført i udlægsåret gør sig positivt gæl- dende i ca. halvdelen af forsøgene, tildels i de samme forsøgsled, der viste udslag i dæksæden, men denne sammenhæng er dog noget usikker. Kun for kålroer med top nedpløjet samt for kartofler er der nogenlunde sikker kalieftervirkning. Det må iøvrigt erindres, at der er gødet direkte til kløvergræsset med ca.
300 kg 40 pct. kaligødning, ens i alle forsøgsled. Da der kun er fundet ringe vekselvirkning mellem kaligødning og forfrugt,
452
er kalieftervirkningen beregnet som gennemsnit af alle fire forfrugter:
hkg tørstof i kløvergræs pr. ha
OK 100 K 400 K
Jyndevad Studsgaard
(5 forsøg) 46.6 48.3 48.8
Tylstrup (3 forsøg)
87.0 88.5 90.7
Ødum (5 forsøg)
99.3 100.4 99.5
gennemsnit (13 forsøg)
76.2 77.6 78.0
Kalieftervirkningen ses at være større på sandjorderne end på lerjorden.
Rodfrugtarternes forfrugtvirkning overfor kløvergræsset frem- går af gennemsnitstallene nederst i tabel 5. Da der er veksel- virkning mellem forfrugtvirkning og jordtype, og da kaliefter- virkningen ikke er meget forskellig efter de forskellige rodfrugt- arter (ringe vekselvirkning), er det også her berettiget at beregne rodfrugtarternes eftervirkning på grundlag af alle tre kalitrin, når jordtyperne holdes adskilt:
hkg tørstof i kløvergræs pr. ha Jyndevad
Studsgaard Tylstrup Ødum gennemsnit (5 forsøg) (3 forsøg) (5 forsøg) (13 forsøg) Bederoer, top fjernet 46.9 89.4 101.2 77.6 Kålroer, top fjernet 47.6 87.7 100.6 77.3 Kålroer, top nedpløjet. 47:8 87.0 94.3 74.9 Kartofler, top nedpløjet 49.2 90.9 102.7 79.4
Nedpløjningen af kålroetoppen har som foran påvist på alle jordtyper givet forøget udbytte af dæksæden, men denne for- øgelse af dæksædens udbytte har på sandjorderne ingen eller kun ringe indflydelse på udbyttet af den efterfølgende kløvergræs- afgrøde. På lerjorden har forøgelsen af dæksædens udbytte efter nedpløjningen af kålroetop nedsat tørstofudbyttet i kløvergræs.
For de øvrige forsøgsled har forfrugtvirkningen været størst efter kartofler, hvor nedpløjning af hovedparten af toppen må betragtes som normalt. Herefter følger bederoer og kålroer, begge med toppen fjernet. Som helhed er forskellen på forfrugtvirk- ningen ret lille og noget usikker.
RESUMÉ
De gennemførte forsøg, der har været anlagt på forud ret velgødet jord, har vist, at rodfrugtarternes forfrugtvirkning ikke er meget forskellig. Den fundne rækkefølge, hvorefter kartofler og bede- roer står lidt over kålroer, er ret usikker.
I praksis vil gødskningen af rodfrugterne og navnlig kvælstof- anvendelsen til dæksæden spille en langt større rolle for kløver- græsudbyttet end arten af rodfrugt.
Det er påvist, at nedpløj et roetop har fremmet dæksædens vækst, hvorved udlægget er skadet og giver mindre udbytte i 1. brugsår, idet der ikke i forsøgene ved dæksædens gødskning er taget hensyn til roetoppens kvælstofvirkning.
Af forsøgene fremgår, at man på kalifattig jord kan forøge udbyttet af dæksæden ved tilførsel af kaligødning, uden at kløver- græsudlægget skades herved. Tværtimod vil udbyttet af kløver- græsset kunne øges ved afhjælpning af en eventuel kalimangel i udlægsåret.
454
