74de Beretning
fra
den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles
Laboratorium for landøkonomiske Forsøg,
Fodringsforsøg med Malkekøer.
I. Forsøg med Mask.
II. Forsøg med Soyakager.
Udgivet af den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg-
København.
I Kommission hos Aug. Bang.
Trykt hos J. H. Schultz A/S.
1911.
J t i ermed udsendes Laboratoriets 74de Beretning, som om- fatter Fodringsforsøg med Mask og Soyakager som Foder til Malkekøer samt Forsøg paa at belyse Soyakagernes Indfly- delse paa Smørrets Kvalitet.
Maskforsøgene blev taget op efter Opfordring af Køben- havns Amts Landboforening, som henviste til de store Mæng- der af dette Bryggeriernes Affaldsprodukt, der anvendes til Kvægfoder. Landboforeningen paatog sig gennem Hr. Forstan- der J. Hansen, Lyngby, den Opgave at finde Gaarde, som fodrede med Mask, og som tillige havde det for Forsøgets Udførelse fornødne Antal Køer, hvorefter han skaffede Labo- ratoriet Tilladelse til at udføre Forsøgene paa Melbygaard ved Kalundborg (Forpagter Knipschildt) og paa Fusingø ved Ran- ders (Forpagter Bugge).
Fodringsforsøgene med Soyakager blev udførte paa Bre- gentved (Lehnsgreve Moltke), Rosenfeldt (Kammerherre Ox- holm), Sanderumgaard (Hofjægermester Vind) og Rosvang (Inspektør Leegaard). Forsøgene med Soyakagernes Indflydelse paa Smørrets Kvalitet blev for Fodringens Vedkommende ud- ført paa Wedellsborg (Lehnsgreve Wedelt) og paa Pæregaard under Tranekjær (Lehnsgreve Ahlefeldt-Laurvigen), og for Kærningens Vedkommende paa Wedelssborg Mejeri (Bestyrer Dam) og paa Tranekjær Mejeri (Bestyrer Nielsen). Smørret er blevet bedømt af de Herrer O. Andersen (E. F. Esmann), Hornemann (T. & S. Plum) og Schwartz-Sørensen (Joh. Kel- ler & Co.).
Laboratoriet bringer herved alle de her nævnte Herrer sin bedste Tak for den Hjælp og Støtte, de hver paa sin Maade har været for Laboratoriet under disse Forsøg.
Fodringsforsøgene er udførte under Tilsyn af Assisten- terne, Landbrugskandidaterne Beck, Gommesen og Lund, Meje-
4
riforsøgene af Overassistent Lunde og Assistent Ibsen, og ende- lig er de kemiske Analyser gjorte af Assistenterne Borre, cand.
polyt. E. Holm, cand. polyt., Fru Lindahl og cand. pharm.
Krarup.
Beretningen er udarbejdet og skrevet af førnævnte Land- brugskandidat Lund.
Forsøgslaboratoriet i Juni 1911.
N. O. Hof man-Bang.
Arbejdsmaaden,
som har været fulgt ved de her omhandlede Fodringsforsøg, bar, med nogle mindre Ændringer, været den samme, som har været anvendt ved de foregaaende Aars Fodringsforsøg med Malkekøer, hvorimod vi, hvad Smørkvalitets forsøget angaar, maa henvise til det under det paagældende Afsnit opførte. Vi skal her i al Korthed fremføre følgende angaaende Fodrings- forsøgene.
Forsøgskøerne blev passede af en for Laboratoriets Reg- ning antagen F o d e r m e s t e r , der ikke havde andet Arbejde paa Gaarden, end hvad der vedkom Forsøgsarbejdet; hans Ar- bejde blev kontrolleret af L a b o r a t o r i e t s T i l s y n s f ø - r e n d e , som mødte paa Gaarden en Gang i hver Periode, hvorhos Gaardens Repræsentant stadig fulgte Forsøgsarbej- derne. I hver enkelt Periode (10 ä 14 Dage) er der afholdt — et noget forskelligt Antal — P r ø v e m a l k n i n g e r , ved hvilke M æ l k e m æ n g d e n og M æ l k e n s F e d m e for hver enkelt Ko blev bestemt ved G e r b e r s A p p a r a t . Ligeledes udtoges Prøver af den holdvis sammenblandede Mælk til Indsendelse til kemisk Analyse i Laboratoriet. Forsøgsfoder- mesteren afholdt disse Prøvemalkninger, kontrollerede Malk- ningen, udtog Prøver og foretog Gerberbestemmelserne.
Forud for den egentlige Forsøgstid, der paa Gaardene har omfattet 3—4 14daglige Perioder, er der gaaet en Forberedel- sestid og en Overgangstid. I F o r b e r e d e l s e s t i d e n fik alle Køerne ens Foder, d. v. s. samme Foderblanding, og Op- gaven var da at faa udtaget af Gaardens Besætning saa mange Efteraarskælvere, at der kunde dannes de fornødne e n s - a r t e d e H o l d med mindst 10 Køer i hvert Hold. Yed ens- artede Hold forstaas saadanne, der som Helhed betragtet staar
6
hinanden saa nær i M æ l k e y d e l s e , i M æ l k e f e d m e , i L e g e m s v æ g t , i T r i v s e l , i A l d e r og i K æ l v e t i d , at det maa antages, at disse Hold, naar de fodres ens, da ogsaa i flere Maaneder vil give ens Ydelse. Men for at dette kan opnaas, maa Køernes Ydeevne undersøges i længere Tid, og Holdene maa ved den endelige Dannelse sammensættes saa- ledes, at de saa vidt muligt stadig har fulgtes ad i Mælke- mængde, Mælkefedme o. s. v. Forberedelsestiden har i Hen- hold hertil paa de forskellige Gaarde strakt sig over et ret betydeligt Tidsrum, 1 å 2 Maaneder.
I F o r s ø g s t i d e n fik Holdene forskelligt Foder, saa- ledes som det nærmere vil blive angivet i det følgende.
Forsøgstiden blev efterfulgt af en E f t e r t i d , i hvilken Holdene atter fik ens Foder (samme Foderblanding).
Mellem Forberedelsestiden og Forsøgstiden samt mellem denne og Eftertiden har været indskudt en O v e r g a n g s t i d (fra 6—14 Dage), i hvilken Foderet lidt efter lidt forandredes daglig.
Vi er efterhaanden gaaet over til at benytte 14daglige i Stedet for som tidligere lOdaglige Perioder, men Princippet med 14daglige Perioder er ikke overholdt strengt; vi har nemlig paa flere af Gaardene (Bregentved, Melbygaard og Eosenfeldt), hvor Forsøgets Paabegyndelse af praktiske Hensyn trak noget længe ud, i Forberedelsestiden benyt- tet lOdaglige Perioder, idet vi derved opnaaede indenfor et kortere Tidsrum at faa det for Fordelingen nødvendige Arbejde gjort. Ligeledes har vi jævnlig — for at udnytte Tiden bedst mulig — benyttet korte Overgangsperioder fra Forberedelsestid til Forsøgstid eller herfra til Eftertid.
Som omtalt i 59de Beretning er Laboratoriet gaaet over til ved Fodringsforsøgene at udveje Kraftfoderet (her ogsaa Mask) og Roer til hver enkelt Ko; denne Fordeling støtter sig naturligvis nærmest paa den af Koen præsterede Mælkeydelse, men Størrelsen af den beregnede Fodermængde pr. Ko paa- virkes dog ogsaa af rimelige Hensyn til Koens Tilbøjelighed til i større eller mindre Grad at slaa af paa Mælken, dens Huld o. s. v. Af Hensyn til denne Fordeling af Foderet har der overalt været anbragt Krybbeskillerum mellem de enkelte Køer. Udvejningen af Foderet til Forsøgskøerne er naturligvis i et og alt foretaget af Laboratoriets Fodermester.
For hver Periode blev alle de foretagne Undersøgelser samlede og sammenregnede, og de saaledes indvundne Tal er skematisk opstillede i H o v e d t a b e l l e r n e 1—25, der fin- des opførte bagest i Beretningen. Af Hovedtabellerne er gjort de Uddrag, der findes i de følgende i Teksten indrykkede Tabeller, og som danner Grundlaget for det, der omtales i Beretningen .
Vi skal nu nærmere gennemgaa de enkelte Forsøg, idet vi først omtaler Forsøgene med Mask, derefter Fodrings forsøgene med Soyakager og tilsidst Smørkvalitetsforsøgene med Soya- Is ager.
I. Forsøg med Mask.
Blandt de Affaldsprodukter fra Industrien, der finder A nvendelse som Fodermidler i Landbruget, indtager M a s k e n , der som bekendt er et Affaldsprodukt ved Ølfabrikationen, en ikke uvæsentlig Plads. Dette vil fremgaa af, at der i Hen- hold t i l S t a t s k o n t r o l l e r e d e P r o d u k t i o n e r 1909*) ved dette Aars Udgang i Danmark fandtes 3 5 2 B r y g g e - r i e r , hvoraf 12 i København, 146 i Provinsbyerne og 194 i Landdistrikterne. Den s a m l e d e Ø l p r o d u k t i o n androg i .1909 i Hektoliter (å ca. 100 Potter):
for københavnske Bryggerier 1161000 Provinsbryggerierne 900000 Det til Ølproduktionen anvendte M a t e r i a l e har hoved- sagelig bestaaet af Sæd og Majs samt en ringe, men stigende Mængde Ris og Sukker. I 1909 androg det samlede Materiale- forbrug 35,49 Mill. Kg. (heraf Korn og Majs 34,12 Mill. Kg.), men det fremgaar yderligere af de statistiske Meddelelser, at medens Materialeforbruget til Ølproduktionen i Femaaret 1896—1900 androg 38,95 Mill. Kg., var det tilsvarende Tal for det følgende Femaar kun 38,14 Mill. Kg., saaledes at der, navnlig naar Mindreforbruget i 1909 ogsaa tages i Betragt- ning, synes at være nogen Nedgang i Mængden af det anvendte Materiale. Hertil maa dog bemærkes, at det til Hjemmebryg- ningen forbrugte Korn ikke indgaar i de nævnte Tal, men Sandsynligheden taler vel for, at dette Forbrug baade er for- holdsvis ringe og dalende.
*) Se Statistiske Meddelelser, 4de Række, 84 Bind, 6te Hæfte.
Imidlertid er det, som nævnt, store Mængder Mask, der daglig fremkommer ved denne Virksomhed, og da langt H o v e d p a r t e n af M a s k o p f o d r e s f r i s k , var der Anledning for Laboratoriet til at anstille Forsøg over den Værdi, frisk Mask i Almindelighed har overfor de Kraftfoder- stoffer, som den nærmest vil komme til at træde i Stedet for
(Oliekager).
Da man saavel paa F u s i n g ø som paa M e l b y g a a r d ved Nytaarstid kun havde et forholdsvis ringe Antal Kælve- køer til Raadighed, mente vi det rigtigst begge Steder at nøjes med 2 Hold, hvoraf hvert omfattede 12 Køer; naar Holdene i Tabellerne fra Fusingø dog kun omfatter 10 Køer, skyldes dette Forhold, hvorfor der senere gøres Rede. Paa begge Gaarde er Holdene betegnede med A og M, hvoraf M betegner det Hold, der fik en Del af Oliekagefoderet erstattet med Mask citer et nærmere vedtaget Forholdstal.
Disse Hold fodredes altsaa ens i Forberedelsestiden og med en Foderblanding, som nærmere blev bestemt ved For- handling mellem Forsøgsværten og Laboratoriets Tilsynsfø- rende under Hensyntagen til, hvad der var Form aalet med Forsøget. Størrelsen af Foderet blev fastsat af Forsøgsværten, efter hvad han erfaringsmæssig ansaa for mest passende for Gaardens Besætning.
I Forsøgstiden fik Holdene forskelligt Foder saaledes som opført i Tabel I. F o r m a a l e t f o r F o r s ø g e t var at søge Oplysning om, hvor stor en Mængde frisk Mask*) der, uden at det gik ud over Hold M's Mælkemængde eller Huld i For- hold til Hold A, skulde til for at erstatte en vis Mængde af de benyttede Oliekager. Med andre Ord, man ønskede at finde et Tal — Erstatningstal —, der kunde være et Udtryk for den Foderværdi, der i al Almindelighed kan tillægges Masken i Praksis.
I Henhold til Fagskrifter og ved at drøfte Sagen med praktiske Landmænd kom Laboratoriet til den Opfattelse, at man regnede med, at i Malkekøernes Foder kunde 4 Kg. Mask paa det nærmeste erstatte 1 Kg. Blandsæd. Da vi imidlertid ved Forsøget ønskede at lade Masken indgaa som Erstatning for de mere æggehviderige Oliekager, havde vi fra først af tænkt os at maatte bruge 6 Kg. Mask til at erstatte 1 Kg. Kager,
*) Paa begge Gaarde hjemkørtes Masken daglig, Helligdage undtagen.
10
men paa Melbygaard, hvor vi først kom i Grang med Forsøget, viste det sig straks, at Erstatningstallet 6 var højere end nødvendigt, og vi blev da staaende ved Tallet 5.
Tab. I. Oversigt over Holdenes JFoder i Forsøgstiden.
Dagligt Foder til 1 Ko
Pusingø M Melbygaard A M
a. Fodermængde:
Bomuldsfrøkager...
Mask Kaalroer Enghø Halm
Foder ialt.
b. Foderet indeholdt:
Æggehvidestoffer . . . . Fedt
Andre organiske Stof- fer + Aske Vand
Sum.. . 36.89
1.41 0.35 8.82 26.31 36.89
Kg.
2.773.0 25.2
1.0 4.92
10.51.27 25.2 1.0 4.92 42.89
1.36 0.20 9.41 31.92 42.89
a. Fodermængde:
Bomuldsfrøkager..
Jordnødkager Soyakager Mask . . Runkelroer Halm
Foder ialt.
b. Foderet indeholdt:
Æggehvidestoffer . . . Fedt
Andre organiske Stof- fer -f Aske Vand
Sum...
Kg.
1.0 1.0 1.0 2.5 35.0 10.4 50.9
Kg.
0.5 0.5 0.5 10.25 35.0
9.6 56.35
1.58 0.39 13.87 35.06 50.9
1.40 0.26 13.86 40.83 56.35
I Tabel I er under Afsnit a angivet den F o d e r - m æ n g d e , hvert Hold fik, og det fremgaar heraf, at paa begge Gaarde erstattedes mindst Halvdelen af Kraftfoderet, der udelukkende var Oliekager, med Mask. Paa Fusingø be- stod Kraftfoderet alene af Bomuldsfrøkager, paa Melbygaard af en lige Blanding af Bomuldsfrøkager, Jordnødkager og Soya- kager. I Afsnit b af Tabel I er givet en Oversigt over d e t k e m i s k e I n d h o l d i hvert Holds daglige Foder. Ana- lysen har kun omfattet Æggehvidestoffer, Fedt og Vand;
Resten (andre organiske Stoffer og Aske) er ikke direkte be- stemt. I Hovedtabel 6 er opført Analysen for de enkelte Foder- stoffer; det ses deraf, at Masken fra Fusingø var mere ind- holdsrig end den fra Melbygaard, medens Forholdet var det omvendte ved Oliekagerne.
11
„ . f Oliekager
F u s m g 0 \Mask
, , ., . (Oliekager Melbygaard ^
pCt. Æggehvidestoffer
32,18 5,74 36,03
pCt. Fedt 9,95
— 8,01 Vi skal nu i det følgende gøre Rede for, hvilken Virk- ning disse Forandringer i Holdenes Foder har fremkaldt, idet vi samtidig nærmere vil undersøge, om Holdene fra Begyn- delsen af har været saa ensartede, at de fremkomne Udslag kan antages at have sin Aarsag i det forskellige Foder.
Mælkens Fedme og øvrige kemiske Sammensætning.
Undersøgelserne af Mælkens Fedme foretoges dels paa selve Gaardene ved Gerbers Apparat, dels i Laboratoriet ved kemisk Analyse. Paa Gaardene blev der jævnligt foretaget Be- stemmelser af Fedmen i hver enkelt Ko's Mælk og for hver Prøvemalkning i den sammenblandede Holdmælk, hvoraf tillige de Prøver blev udtagne, som indsendtes til Laboratoriet til kemisk Analyse.
Fordelingen af Køerne i Hold maatte, hvad Mælkens Fedme angaar, foretages alene paa Grundlag af Undersøgel- serne paa selve Gaarden, men naar Holdene var endelig dan- nede, saaledes som de skulde være i Forsøgstiden, indsendtes for hver Periode Prøver af Holdenes Mælk til kemisk Analyse i Laboratoriet. Fra sidste Periode i Forberedelsestiden og til Eftertidens Slutning er der i Laboratoriet foretaget en Analyse af hvert Holds Mælk i hver Periode (Overgangsperioderne undtaget); i de fleste Tilfælde foretoges kun Fedt- og Vand- bestemmelser, men én Gang saavel i Forberedelsestiden som Forsøgstiden og Eftertiden udførtes fuldstændig kemisk Ana- lyse af Mælken. Disse Analyser danner da Grundlaget for de Slutninger, der drages af Forsøgene.
Fra Hovedtabel 5, hvor Tallene for disse Undersøgelser findes opførte, er Gennemsnitstallene for Forberedelsestiden, Forsøgstiden og Eftertiden samlede i Tabel II.
12
Tab. I I . Mælkens Sammensætning efter kemisk Analyse.
Forberedelsestid Fusingø Melbygaard....
Gennemsnit . . . Forsøgstid Fusingø Melbygaard.. ..
Gennemsnit. . . . Eftertid Fusingø Melbygaard....
Gennemsnit....
pCt. Fedt A 2.87 3.14 3.01 2.99 3.11 3.05 2.85 2.89 2.87
M 2.90 3.30 3.10 2.95 3.20 3.08 3.18 2.97 3.08
pCt. Ægge- hvidestoffer
A 3.03 2.94 2.98 3.10 3.07 3.08
3.09 M 3.10 3.00 3.05 3.16 3.05 3.10
3.08
—
pCt. Mælke- sukker og
Aske A 5.40 5.74 5.57 5.34 5.73 5.54
5.73
— 5.43 5.65 5.54 5.35 5.64 5.50
5.63
pCt. Vand A 88.70 88.18 88.44 88.57 88.09 88.33 88.61 88.29 88.45
U 88.57 88.05 88.31 88.54 88.11 88.32 88.07 88.32 88.2
Det fremgaar af denne Tabel, at den stedfundne Ombyt- ning kun har haft ganske ringe eller rimeligvis slet ingen Indflydelse paa Mælkens kemiske Sammensætning. Hvis vi først undersøger, hvorledes Forholdet i saa Henseende stiller sig med Hensyn til Mælkens F e d m e , finder vi følgende Tal som Gennemsnit for begge Gaarde:
p C t . F e d t A M Forberedelsestid 3,01 3,10 Forsøgstid . . 3,05 3,08 Eftertid 2,87 3,08 Af Tabel I I fremgaar, at Hold M paa begge Gaarde i F o r b e r e d e l s e s t i d e n har haft lidt federe Mælk end Hold A, dog navnlig paa Melbygaard. I Gennemsnit for begge Gaarde i F o r s ø g s t i d kommer vi til det samme Resultat, men det vil bemærkes, at medens Fedtprocenten for Hold M. i Forberedel- sestiden laa 0,09 pCt. over Hold A's, er denne Forskel i For- søgstiden forringet til 0,03 pCt. og Udslaget i denne Retning findes paa begge Gaarde. Det ser da ud, som om Masken havde bevirket en Nedgang i Hold M's Fedtprocent. Betragter vi
13
endelig Tallene for Fedtindholdet fra E f t e r t i d e n , synes Gen- nemsnitstallene at stadfæste det nys fremsatte, idet Hold M's Fedtprocent nu atter gaar betydeligt over Hold A's, men For- holdet for de to Graarde er her saa forskelligt, at vi maa undersøge hver især. Paa Fusingø er der i Eftertiden, særlig i dennes sidste Perioder, hvor Køerne var paa Græs, pludselig bleven en saa stor Forskel paa de to Holds Fedtprocent, at tilfældige Aarsager utvivlsomt maa have spillet med ind, og vi maa derfor tage disse Tal med alt muligt For- behold. — Paa Melbygaard er der i Eftertiden meget nær samme indbyrdes Forskel mellem Fedtprocenterne som i Forsøgstiden, og vi kommer derfor formentlig rettest til det Resultat, at den Forringelse af Fedtprocenten, som Ombytningen af Kager med Mask tilsyneladende havde for- aarsaget i Forsøgstiden, snarest maa tilskrives Tilfældigheder og ikke Foderombytningen.
Undersøger vi, hvorledes Forholdene ved dette Forsøg stiller sig med Hensyn til Mælkens ø v r i g e k e m i s k e I n d h o l d , vil det sikkert ikke være muligt i Tallene herfor at finde noget som helst Udslag, der kan tydes mere i den ene Retning end i den anden.
Mælkens Mængde i Forberedelsestid, Forsøgstid og Eftertid.
Ved Dannelsen af Holdene er der lagt Vægt paa at gøre dem saa ensartede som muligt i Mælkeydelse, særlig ved at gøre de Faktorer, der maa antages at øve Indflydelse paa Mælkeydelsen, saa ens som muligt for Holdene paa den enkelte Gaard. Dette gælder særlig l) selve M æ l k e m æ n g d e n i Forberedelsestiden, 2) den N e d g a n g i Mælkemængden, som normalt finder Sted i Løbet af Forberedelsestiden, 3) Køernes V æ g t , 4) den F o r a n d r i n g i L e g e m s v æ g t e n , der finder Sted i Forberedelsestiden, 5) Køernes A f s t a n d f r a K æ l v e t i d samt 6) Køernes A l d e r .
Vi vil nu først undersøge, hvilken Grad af Ensartethed det er lykkedes at opnaa ved Holdenes Dannelse i Forberedel- sestiden. I Tabel I I I findes en Del Tal til Belysning af dette Forhold paa de to Forsøgssteder.
14
Tab. III. Oversigt over Fordelingsfaktorerne.
Fusingø . . . . Melbygaard.
Gennemsnit.
Kg. Mælk ved Fordelingen. 10 Køer daglig.
A 128.9 149.3 139.1
M 128.5 149.4 139.0
Nedgang i Kg. Mælk pr. Ko daglig i For- beredelsestiden.
A 1.1 1.8 1.5
M 1.1 1.8 1.5
Vægt pr. Ko ved Fordelingen. Kg.
420 482 451
M 414 481 446
Tilvækst pr. Ko i Forberedelsestiden. Kg.
A + 7 + f) +6.0
M + 11 + 4 +7.5
Gennemsnitlig Afstand fra Kælvetid. Dage.
A 70 48 59
M 71 51 61
Gennemsnitlig Alder. Aar.
A 6.4 5.2 5.8
M 6.9 4.3 5.6
Inden vi kommer ind paa denne Tabel, skal med nogle Ord omtales et Forhold vedrørende Forsøget paa Fusingø. Det er tidligere berørt, at vi der fra først af dannede Holdene med 12 Køer i hvert, men i Løbet af Forsøgstiden og Eftertiden gik — af forskellige Grunde •— 2 af Køerne indenfor hvert af Holdene saa langt ned i Mælkemængde, at de som Forsøgs- dyr maatte betragtes som ganske unormale. For dog at kunne benytte Resultaterne har vi holdt disse 4 Køer ganske udenfor Opgørelsen, og det viser sig af ovennævnte Tabel, at Udeladel- sen af dem ikke i nogen Maade paavirker Fordelingen i uhel- dig Retning. Vi mener derfor, at Forsøgsresultatet, trods dette ret følelige Indgreb, maa kunne betragtes som brugbart.
Undersøger vi iøvrigt nærmere Tabel III, vil vi se, at Tallene for A og M i samme vandrette Linie er meget nær ens, og det samme skulde for Mælkemængdens Vedkommende gælde for hver enkelt Periode af Forberedelsestiden paa de to Gaarde. Tallene herfor findes i Hovedtabel 3, og heraf frem- gaar, at Overensstemmelsen i saa Henseende er meget god for Melbygaard, lidt mindre god for Fusingø, hvor Hold M synes lovlig »stærkt« i Forhold til Hold A i sidste Periode af For- beredelsestiden. Uoverensstemmelsen er dog ikke saa stor, at man af den Grund tør frakende Holdene Betegnelsen ens- artede, og det senere fremsatte vil vise, at Fusingø i saa Henseende næppe staar tilbage for Melbygaard.
Vi skal derefter nærmere undersøge Holdenes Mælke- mængde paa de to Gaarde hele Forsøget igennem, og fra Hoved- tabel 3 har vi samlet disse Tal i Tabel IV.
15
Tab. IV. Kg. Mælk af 10 Køer daglig.
F u s i n g ø
Forberedelsestid 41 Dage..
Overgangstid Forsøgstid Eftertid
14 — . . 41 - . . 45 — . .
A 127 112 99 74
M 128 112 98 71
M e l b y g a a r d Forberedelsestid 35 Dage. . Overgangstid
Forsøgstid Overgangstid Eftertid
7 — . . 55 — . .
g 28 — . .
A 146 129 118 108 107
M 146 132 123 114 111
Det fremgaar af denne Tabel, at paa Fusingø har Hold A, paa Melbygaard Hold B givet det største Udbytte. I F o r s ø g s t i d e n er Forholdet saaledes:
Fusingø . . Melbygaard Gennemsnit
K g . M æ l k d a g l i g a f 10 K ø e r A M
99 98 118 123
109 111
Heraf skulde da fremgaa, at 5 Kg. Mask havde været 1 Kg.
af de benyttede Oliekager overlegen, i alt Fald paa Melby- gaard, men vi maa dog i denne Forbindelse først se paa Resul- taterne fra E f t e r t i d e n , hvor Holdene atter kom paa ens Foder. Her er Resultatet saaledes:
K g . Fusingø . .
Melbygaard Gennemsnit
M æ l k A
74 107
af 10 K 3 e r d a g l i g
M 71 111
91 91
Det kunde heraf se ud, som om Udslaget fra Forsøgstiden var forsvundet, men det vil ogsaa ses, at den Forskel, der paa Melbygaard var paa Holdenes Mælkeudbytte i Forsøgstiden, paa det nærmeste genfindes i Eftertiden. Det turde derfor være beret- tiget at søge det paa Melbygaard i Forsøgstiden fremkomne Ud- slag i Mælkemængden som en Tilfældighed, hvis Aarsag nærmest maa søges i en begyndende Uoverensstemmelse mellem Holdene.
En tilsvarende Uensartethed, men gaaende i modsat Retning,
16
synes at give sig tilkende i Tallene for Eftertid fra Fusingø.
Da disse nærmest tilfældige Afvigelser indenfor hver af de to Gaarde altsaa virker i modsat Retning, kommer vi til det Gennemsnitsresultat, at Mælkemængden ikke i nævneværdig Grad er blevet paavirket af, at Oliekager og Mask i Foderet er traadt i Stedet for hinanden i Forholdet 1—5.
Af Tabel I I I fremgik, at der ved Fordelingen af Køerne i Hold i Forberedelsestiden ogsaa blev taget Hensyn til deres L e g e m s v æ g t og T r i v s e l , for at Holdene ogsaa i Hen- seende hertil kunde blive saa ensartede som muligt. I Tabel V er fra Hovedtabel 4 opført Tallene for Holdenes Tilvækst i Forsøgstid og Eftertid.
Tab. V. Køernes Tilvækst i Forsøgstid og Eftertid.
Fusingø Melbygaard
Gennemsnit .
Kg. Tilvækst af Forsøgstid A + 0.3 + 0.8 + 0.6
M 0 0.6 + 0.3
10 Køei daglig Eftertid A -^ 1.8
+ '2.5 + 0.4
M
~- 6.4 + 6.0 -r- 0 2
Disse Tal ligger, ogsaa indenfor hver enkelt Gaard, hin- anden saa nær, at det vil være vanskeligt herpaa at bygge nogen bestemt Slutning om, at det ene Hold har klaret sig bedre end det andet. Tendensen gaar dog maaske nærmest i Retning af, at Masken har givet det ringeste Resultat.
Iblandt de Forhold, der kan have Indflydelse paa Hol- denes E n s a r t e t h e d , er Tidspunktet for L ø b n i n g e n af Forsøgskøerne. Hvis nemlig Køerne paa et Hold gennemgaa- ende er løbet tidligere end de fra et andet Hold, vil denne tidligere Løbning kunne bidrage til, at dette Holds Mælke- udbytte formindskes i højere Grad end det andet, senere løbede Holds. Vi skal derfor undersøge, hvorledes de to Gaarde forholder sig paa dette Punkt, hvilket fremgaar af følgende:
17
A n t a l D a g e f r a L ø b n i n g t i l 1. J u l i 1 9 1 0 A M
Fusingø 138 136 Melbygaard 125 105
Naar vi i det foregaaende har ment at kunne finde, at Hold M fra Melbygaard har været et lovlig stærkt Hold, saa bekræftes denne Antagelse formentlig af ovenstaaende Tal, idet det jo der viser sig, at Hold A er næste Kælvning 3 Uger nærmere end Hold M, og at en slig Forskel kan gøre sin Virkning gældende er ikke usandsynligt.
Alt i alt maa man af det foreliggende formentlig være berettiget til at slutte, at u n d e r d e f o r H a a n d e n v æ r e n d e O m s t æ n d i g h e d e r h a r 5 K g . M a s k v æ r e t i S t a n d t i l a t e r s t a t t e 1 K g . a f d e b e - n y t t e d e æ g g e h v i d e r i g e O l i e k a g e r . Naar man derfor i Praksis regner med, at 4 Kg. Mask har nogenlunde samme Foderværdi som 1 Kg. Blandsæd, stemmer dette helt
med Resultatet af Forsøgene.
II. Forsøg med Soyakager.
Det er vistnok ret ualmindeligt, at et nyt Fodermiddel saa hurtigt og i saa stor Udstrækning finder Anvendelse, som Tilfældet har været med Soyakagerne her i Landet. Da man imidlertid hist og her mente at have gjort mindre heldige Erfaringer med Hensyn til Soyakagernes Indvirkning paa Smørrets Kvalitet, og da Laboratoriet fra flere Sider modtog Opfordring til at foretage Forsøg med disse Kager, saavel vedrørende Foderværdien som en mulig Indvirkning paa Smør- kvaliteten, bestemte det sig til i Vinteren 1909—10 at iværk- sætte saadanne Forsøg.
Forsøgene falder i 2 Afsnit, nemlig A, der omhandler d e e g e n t l i g e F o d r i n g s f o r s ø g , og B, der omfatter K v a l i t e t s f o r s ø g m e d S m ø r .
A. Fodringsforsøgene.
Disse Forsøg, der forøvrigt har været kombinerede med Fodringsforsøg med Hø, har kun haft til Formaal at belyse Soyakagernes Foderværdi i Forhold til andre æggehviderige Kager. De er udførte i Vinteren 1909—10 paa 4 Gaarde:
Bregentved og Rosenfeldt paa Sjælland, Sanderumgaard paa Fyn og Rosvang i Jylland.
Idet vi, hvad Arbejdsmaaden angaar, ganske kan henvise til det derom tidligere anførte, skal vi gaa over til at omtale selve Forsøgene, og da først omtale
19
P l a n e n f o r F o r s ø g e t .
Da Forsøgene var kombinerede med Høforsøg, maatte vi paa den enkelte Gaard af praktiske Hensyn nøjes med t o H o l d Køer til Soyakageforsøgene. Vi havde et Hold (A), der betragtedes som Normalhold, og et andet Hold (S), i hvis Foder en vis Mængde (ca. Halvdelen) af Oliekagefoderet blev erstattet med tilsvarende Mængde Soyakager. Alt andet Foder var ens for begge Hold.
I Tabel VI er under Afsnit a angivet den F o d e r - m æ n g d e , en Ko indenfor hvert Hold gennemsnitlig fik dag- lig i Forsøgstiden. Det fremgaar heraf, at Soyakagerne paa de forskellige Gaarde traadte i Stedet for en lige Blanding af Bomuldsfrøkager, Jordnødkager og Solsikkekager (undtagen paa Rosvang, hvor Solsikkekager ikke blev benyttet), samt at den Mængde, der erstattedes af disse Kager med Soyakager, laa mellem 1,26 og 1,50 Kg. I nederste Afsnit af Tabel VI er udregnet d e t k e m i s k e I n d h o l d i h v e r t H o l d s F o d e r . Denne Beregning er foretaget paa Grundlag af de i Hovedtabel 21 opførte Analyser, og det fremgaar af Tabel VI, at Soyakageholdets (S) Foder indeholder lidt større Mængde Æggehvidestoffer og lidt mindre Fedt end Hold A's.
Vi vil nu i det følgende gøre Rede for den Virkning, disse Forandringer i Holdenes Foder har fremkaldt, idet vi samtidig nærmere vil undersøge, om Holdene fra Begyndelsen af har været saa ensartede, at de fremkomne Udslag kan an- tages at have sin Aarsag i det forskellige Foder.
M æ l k e n s F e d m e og ø v r i g e k e m i s k e S a m m e n s æ t n i n g .
Idet vi ogsaa her, hvad Udtagning af Mælkeprøver, Fedt- bestemmelser paa Gaardene og kemiske Undersøgelser af Mæl- ken paa selve Laboratoriet, kan henholde os til det under Maskforsøget anførte, skal vi i Tabel VII fra Hovedtabellerne
2*
Tab. VI. Oversigt over Køernes Foder i Forsøgstiden.
D a g l i g t F o d e r t i l 1 K o .
Bregentved
a. Fodermængde:
Bomuldsfrøkager Jordnødkager Solsikkekager Soyakager Runkelroer Agerhø Halm
Foder ialt b. Foderet indeholdt:
Æggehvidestoffer Fedt
Andre organiske Stoffer + Aske Vand
Sum.
LO 1.0 LO 45.0 3.0 3.0 54.0
1.55 0.36 10.51 41.58 54.0
Kg 0.5 0.5 0.5 1.5 45.0 3.0 3.0 54.0
1.56 0.33 10.45 41.66 54.0
Rosenfeldt
a. Fodermængde:
Bomuldsfrøkager Jordnødkager Solsikkekager Soyakager Runkelroer Agerhø Halm
Foder ialt.
b. Foderet indeholdt:
Æggehvidestoffer Fedt
Andre organiske Stoffer + Aske Vand.
Sum.
A Kg 0.95 0.95 0.95 30.0
3.0 3.0 38.85
1.33 0.40 9.14 27.98 38.85
Kg 0.50 0.50 0.50 1.35 30.0
3.0 3.0 38.85
1.43 0.36 9.07 27.99 38.85
to o
Tab. VI. (fortsat.)
D a g l i g t F o d e r t i l 1 Ko.
S a n d e r u m g a a r d
a. Fodermængde:
Bomuldsfrøkager Jordnødkager Solsikkekager . ..
Soyakager Blandsæd Runkelroer Agerhø Halm
Foder ialt.
b. Foderet indeholdt:
Æggehvidestoffer Fedt
Andre organiske Stoffer + Aske Vand...
Sum.
Kg 0.84 0.84 0.84 1.0 35.0 2.5 3.0 44.02
Kg 0.42 0.42 0.42 1.26 1.0 35.0 2.5 3.0 44.02
1.36 0.36 9.91 32.39 44.02
1.44 0.31 9.85 32.42 44.02
Rosvang
a. Fodermængde:
Bomuldsfrøkager Jordnødkager Soyakager Runkelroer Agerhø Halm
Foder ialt.
b. Foderet indeholdt:
Æggehvidestoffer Fedt
Andre organiske Stoffer + Aske Vand
Sum.
2.0 1.0 30.0 2.0 3.0 38.0
1.43 0.32 7.14 29.11 38.0
Kg 1.0 0.5 1.5 30.0 2.0 3.0 38.0
1.53 0.28 7.07 29.12 38.0
22
19 og 20 samle Gennemsnitstallene for Mælkens kemiske Ind- hold i Forberedelsestid, Forsøgstid og Eftertid.
Tab. Til. Mælkens Sammensætning efter kemisk Analyse.
-
Forberedelsestid.
Bregentved Rosenfeldt
Sanderumgaard « Rosvang
Gennemsnit...
Forsøgstid.
Bregentved Rosenfeldt Sanderumgaard Rosvang
Gennemsnit...
Eftertid.
Bregentved Rosenfeldt Sanderumgaard Rosvang
Gennemsnit...
pCt.
A 3.15 2.78 2.78 3.24 2.99 3.06 2.872.82 3.05 2.95 3.09 2.94 3.13 3.06 3.06
Fedt S 3.10 2.88 2.77 3.34 3.02 3.00 3.06 3.03 3.10 3.05 3.04 3.09 3.27 3.28 3.17
pCt. Ægge- hvidestoffer
A 3.00 2.79 2.96 2.83 2.89 3.07 2.853.01 2.79 2.93
2.83 3.02
—
Q
2.99 2.91 3.02 2.84 2.94 3.07 2.96 3.17 2.76 2.99
2.98 3.01
—
pCt. Mælke- sukker og
Aske A 5.67 5.62 5.71 5.58 5.65 5.59 5.65 5.84 5.51 5.65
5.77 5.48
— S 5.65 5.55 5.63 5.68 5.63 5.64 5.60 5.66 5.59 5.62
5.72 5.68
—
pCt. Vand A 88.18 88.81 88.55 88.35 88.47 88.28 88.63
S 88.26 88.66 88.58 88.14 88.41 88.29 88.38 88.33' 88.14 88.65 88.55 88.47 88.23 88.46 88.28 88.44 88.35
88.34 88.33 88.21 88.19 88.03 88.19
Af Tallene for F o r b e r e d e l s e s t i d e n ses nu, at Holdenes Mælk indenfor samme Gaard havde meget nær ens Sammensætning. Hvad Mælkens F e d m e angaar, da naar Af- vigelserne mellem sammenhørende Hold i Forberedelsestiden ikke ud over 0,1 pCt., og disse smaa, tilfældige Afvigelser gaar for de forskellige Gaarde snart i en, snart i en anden Ret- ning, saa at intet af Holdene har været særstillet med Hensyn til Mælkefedme, og dette finder atter sit Udtryk deri, at Gen- nemsnitstallene for Mælkefedmen i Forberedelsestiden er meget nær ens for de to Hold: 2,99 og 3,02 pCt. Hold S har altsaa i Gennemsnit nogle faa Hundrededele mere Fedt i Mælken end
23
Hold A. Ved nærmere at gennemgaa Tallene fra Forbe- redelsestiden vil man iøvrigt finde, at der ej heller, hverken for den enkelte Gaard eller i Gennemsnitstallene, findes nogen Forskel af Betydning indenfor Holdene paa Mælkens ø v r i g e I n d h o l d (Æggehvidestoffer, Mælkesukker + Aske og Vand).
Hvis vi nu for F o r s ø g s t i d e n og E f t e r t i d e n an- lægger en lignende Betragtning, og vi først undersøger Foder- ombytningens Indflydelse paa Mælkefedmen, finder vi føl- gende Gennemsnitstal:
p C t . F e d t A S Forsøgstid 2,95 3,05 Eftertid 3,06 3,17 Det viser sig altsaa, at Hold S i Forsøgstid har 0,1 pCt.
federe Mælk end Hold A, medens den tilsvarende Forskel i Forberedelsestiden var 0,03 pCt. Det kunde heraf se ud, som om Soyakagerne havde forøget Mælkens Fedtindhold fremfor de andre Oliekager, men en nærmere Betragtning af Tallene vil imidlertid vise, at dette ikke er Tilfældet. Af Resultaterne for de enkelte Gaarde fremgaar nemlig, at paa to af Gaardene (Bregentved og Rosvang) har Foderombytningen i Forsøgstid foraarsaget en relativ Forringelse af Hold S's Mælkefedme i Forhold til Hold A's, medens det modsatte er Tilfældet paa de to andre Gaarde. Og undersøger vi dette Forhold for Efter- tiden viser det sig, at den øgede Forskel, der var fremkommet i Gennemsnitttet for Holdenes Mælkefedme i Forsøgstiden, har holdt sig fuldt ud i Eftertiden. Det naturligste er da at antage, at den større Forskel i Holdenes Mælkefedme, som Forsøgs- tiden udviser sammenlignet med Forberedelsestiden, skyldes Tilfældigheder og ikke Indflydelsen af Foderombytningen.
Uden at komme yderligere ind paa Tallene i Tabel VII skal kun nævnes, at Foderombytningen ej heller har haft paa- viselig Indflydelse paa Mælkens øvrige Indhold (Æggehvide- stoffer, Mælkesukker + Aske og Vand).
M æ l k e n s M æ n g d e i F o r b e r e d e l s e s t i d , F o r - s ø g s t i d og E f t e r t i d .
Ved Dannelsen af Holdene er der lagt Vægt paa at gøre dem saa e n s a r t e d e s o m m u l i g t i M æ l k e y d e l s e ,
24
særlig ved at gøre de Faktorer, der maa antages at øve Ind- flydelse paa Mælkeydelsen, saa ens som muligt for Holdene paa samme Gaard. Dette gælder navnlig: 1) selve M æ l k e - m æ n g d e n i Forberedelsestiden, 2) den N e d g a n g i Mæl- kemængden, som normalt finder Sted i Forberedelsestiden, 3) Køernes A f s t a n d f r a K æ l v e t i d , 4) Køernes A l d e r , 5) Køernes V æ g t og 6) den F o r a n d r i n g i L e g e m s - v æ g t e n , der finder Sted i Forberedelsestiden.
Vi vil nu først undersøge, hvilken Grad af Ensartethed det er lykkedes at opnaa ved Holdenes Dannelse i Forberedel- sestiden, og har derfor i Tabel V I I I samlet en Del Tal ved- rørende F o r d e l i n g s f a k t o r e r n e paa de enkelte Gaarde.
Tab. VIII. Oversigt over Fordelingsfaktorerne.
B r e g e n t v e d . . . . Rosenfeldt . . . . Sanderumgaard Rosvang . . . .
G e n n e m s n i t . . .
T i .S3
-i T*
Kg. Mælk v Fordelingei 10 Køer dag A 154.5 128.5 149.5 138.5 142.8
S 155.5 129.0 149.5 138.5 143.1
es-
Nedgang i Mælk pr. K Forberedels tiden.
A 2.2 0.9 0.9 1.2 1.3
S 2.2 0.9 0.8 1.3 1.3
o
Vægt pr. J ved A 517 480 451 442 473
ö
Fordelinge Kg.
S 540 469 448 439 474
bi A
Tilvækst i I pr. Ko i Forberedels tiden.
A + 1
-7-2 -7-4 -7-8
^3.3 S
0 - 1 6 - 3 - 9 -7.0
_bc
Gennemsnit Afstand fo A 50 93 76 45 66
Kælvetid Dage.
S 51 94 73 46 66
i*Gennemsnit Alder. Aar.
A 6.8 11.2 6.2 7.4 7.9
S 7.3 11.1 5.5 6.3 7.6
Det fremgaar af denne Tabel, at der genneingaaende har været særdeles god Overensstemmelse mellem samhørende Hold, ikke alene i Gennemsnitstallene, men ogsaa indenfor den en- kelte G-aard. Mælkemængden er meget nær ens, dog med en ganske ringe Overvægt for det vordende Soyakagehold (S).
Tallene for Nedgang i Mælkemængde, Vægt pr. Ko ved Forde- lingen, den gennemsnitlige Afstand fra Kælvetid samt Alderen
* er saa ensartede, at der intet er at bemærke. Ved Tallene for Tilvækst er der derimod en Uensartethed, idet Hold S i For- beredelsestiden er aftaget dobbelt saa meget i Vægt pr. Ko
25
som Hold A. Dette Forhold skyldes imidlertid udelukkende Rosenfeldt, hvor Holdene paa dette Punkt er afgjort uensartede.
Sagen var imidlertid den, at Forberedelsestiden paa Rosenfeldt var trukket længe ud, Overensstemmelsen paa de øvrige Punk- ter var god, og vi mente derfor ikke at kunne tage flere Perioder for eventuelt at opnaa Ensartethed ogsaa paa dette Punkt. Vi maa dog have dette Forhold i Erindring senere hen for at se, om det har haft nogen Indflydelse af Betydning.
Vi skal derefter i Tabel IX opføre Tallene for M æ l k e - m æ n g d e n i F o r b e r e d e l s e s t i d , F o r s ø g s t i d o g E f t e r t i d .
Tab. IX. Oversigt over Mælkemængden.
Bregentved Rosenfeldt Sanderumgaard. . . Rosvang
Gennemsnit. ..
Kg. Mælk daglig af 10 Køer.
Forberedelsestid A
163.7 129.1 145.1 139.1 144.3
S 163.3 128.9 145.0 139.4 144.2
Forsøgstid A
135.2 114.7 129.4 119.7 124.8
S 139.8 115.9 127.6 120.4 125.9
Eftertid A 109.3 110.6 112.0 101.2 108.3
117.5 107.6 109.8 107.1 110.5
Her er altsaa god Overensstemmelse for Forberedelsestiden og et lille Udslag i Forsøgstiden til Gunst for Soyakage- holdene. Spørgsmaalet er imidlertid, om dette Udslag betyder noget, og Svaret herpaa faas ved at betragte Resultatet for de enkelte Gaarde samt Tallene for Eftertiden.
Paa Rosenfeldt og Rosvang har Holdene i Forsøgstiden omtrent samme Mælkeudbytte, medens der paa Sanderumgaard og Bregentved er fremkommet et Udslag, førstnævnte Sted til Ugunst for Soyakagerne, paa sidstnævnte Sted derimod til Gunst for disse; dette kunde tyde paa, at det er til- fældigt, naar Gennemsnitstallene for Forsøgstiden dog viser til Gunst for Soyakagerne. Denne Betragtning støttes yderligere af, at det navnlig er Resultatet fra Bre- gentved, der stiller Soyakageholdene saa gunstigt, og ser vi
26
paa Tallene for Bregentved i Eftertiden, finder vi, at den Overvægt, S havde over A i Forsøgstiden, ikke alene holder sig i Eftertiden, men endog gaar op til det dobbelte (fra ca.
0,4 Kg. til ca. 0,8 Kg. Mælk pr. Ko daglig). I Gennemsnits- tallene for alle Gaarde i Eftertid har Hold S ca. 0,2 Kg. Mælk mere pr. Ko daglig end Hold A, og ogsaa dette tyder paa, at det Udslag, der i Forsøgstiden er fremkommet til Gunst for Soyakageholdene, formentlig skyldes en Uensartethed hos Hol- dene, idet Hold S (særlig paa Bregentved) er noget »stærkere«
find Hold A.
I Lighed med det i forrige Afsnit opførte skal her frem- sættes nogle Tal vedrørende L ø b n i n g e n af Forsøgskøerne.
G e n n e m s n i t l i g A n t a l D a g e f r a L ø b n i n g t i l 1. J u l i .
A S Bregentved 132 104 Eosenfeldt 116 94 Sanderumgaard 133 113 Rosvang 93 68 Gennemsnit 119 95 Det fremgaar heraf, at paa alle Gaarde er Hold A længere fremme med Kalven end Hold S, hvilket rimeligvis har med- virket til, at Mælkemængden i Eftertiden har dalet forholds- vis mere for Hold A end for Hold S.
Alt i alt maa Resultatet af disse Betragtninger blive det, at Holdene A og S har givet meget nær samme Mælkemængde under Forsøget, og vi maa derfor være berettigede til at slutte, at S o y a k a g e r n e o g s a a i d e n n e H e n s e e n d e f u l d t u d h a r k u n n e t e r s t a t t e d e v e d H o l d A . a n v e n d t e O l i e k a g e r .
Vi har tidligere omtalt Holdenes Tilvækst i Forberedel- sestiden og skal nu lidt nærmere undersøge, hvorvidt den fore- tagne Foderombytning har givet nævneværdige Udslag med Hensyn til L e g e m s v æ g t e n . Til Belysning heraf har vi fra Hovedtabellerne 17 og 18 samlet de i Tabel X opførte Tal.
Angaaende disse Tal skal kun bemærkes, at der i Gen- nemnitstallene for Forsøgstiden er et lille Udslag til Ugunst for Soyakagerne, men dels skyldes dette muligvis i nogen Grad
27
Tab. X. Køernes Tilvækst i Forsøgstid og Eftertid.
Bregentved Rosenfeldt Sanderumgaard Rosvang
Gennemsnit...
Kg. Tilvækst daglig af 10 Køer Forsøgstid
A 00 +0.3+ 1.3 +0.4
S +0.5+0.8 +0.6+0.2 -4-0.1
Eftertid A -^0.5
^0.9 +4.8 +2.1 + 1.4
S -f-0.5
^0.9+5.6 +3.2 + 1.9
Rosenfeldt, hvor Hold S i Henhold til det Side 25 anførte syntes tilbøjelig til i højere Grad end Hold A »at malke Kødet af sig«, dels er Udslaget saa lille, at det praktisk talt er uden Betydning.
B. Smørkvalitetsforsøg med Sojakager.
Medens der ved de foranstaaende Fodringsforsøg med Soyakager er bleven undersøgt den Indflydelse, som disse Kager har haft paa Mælkens Mængde og kemiske Sammensætning, Køernes Trivsel m. m., er der ved de kombinerede Fodrings- og Mejeriforsøg, der skal omtales i dette Afsnit, særlig taget Sigte paa S o y a k a g e r n e s I n d f l y d e l s e p a a S m ø r - r e t s K v a l i t e t .
Forsøgene, der er foretagne i Vinteren 1909—10 paa Gaar- dene Wedellsborg og Pæregaard (under Tranekjær), er udførte efter de samme Principper, som er fulgt ved Laboratoriets andre Fodringsforsøg, idet det ene Hold i Forsøgstiden fik ombyttet en Del af Kagerne i sit Foder med Soyakager, medens det andet Hold beholdt sit Foder uforandret, men medens man ved de almindelige Forsøg havde kunnet nøjes med ca. 10 Køer paa Holdet, var dette Antal ikke tilstrækkeligt til de Forsøg, her er Tale om, thi her skulde der være Mælk nok fra hvert Hold til deraf at fremstille t i l s t r æ k k e l i g s t o r e S m ø r - p r ø v e r . Paa Wedellsborg og Pæregaard var der derfor hen- holdsvis 25 og 20 Køer paa Holdet. Køerne var gennemgaaende Nykælvere, dog fandtes der (navnlig paa Wedellsborg) en Del
28
gammelmalkende iblandt dem. Paa begge Gaarde er der af de til Forsøget udtagne Køer dannet 2 Hold, og ved Fordelingen i Hold har man navnlig taget Hensyn til den forskellige Kæl- vetid, idet der er sørget for, at der paa hvert Hold kom lige mange nykælvede og gammelmalkende Køer, og at Afstand fra Kælvetid i Gennemsnit var ens for begge Hold. Til For- søgene er kun medtaget Køer, hvis Sundhedstilstand i et og alt var tilfredsstillende.
Ved begge Forsøg var en F o r b e r e d e l s e s t i d , der strakte sig over ca. 8 Dage, og i hvilken Holdene inden for samme Gaard fodredes ens (Foderets Størrelse svarende til Gaardens normale Foder), ligesom man forvissede sig om, at det Smør, der fremstilledes af sammenhørende Holds Mælk, var af ens Beskaffenhed. Men udover Forberedelsestiden har Fremgangsmaaden ved Forsøget været forskellig paa de to Gaarde.
Paa W e d e l l s b o r g , hvor det første Forsøg udførtes, fandt vi det heldigst at gaa g r a d v i s frem, saaledes at vi i den første af de fire F o r s ø g s p e r i o d e r kun gav Køerne paa Soyakageholdet en ringe Mængde Soyakager (1/2 Kg. pr.
Ko), medens vi i sidste Periode gav 2 Kg. pr. Ko. Paa P æ r e - g a a r d falder Forsøgstiden i to Afsnit, og i begge er fodret m e g e t e n s i d i g t med Soyakager (2,4 Kg. pr. Ko) og saa- ledes, at hvert af Holdene inden for et af Afsnittene u d e - l u k k e n d e f i k S o y a k a g e r s o m K r a f t f o d e r . Hol- dene har altsaa byttet Foder inden for Forsøgstiden. Denne er efterfulgt af en E f t e r t i d , hvor Holdene paany fik ens Foder. Der er naturligvis begge Steder indenfor hver enkelt Periode fremstillet Smør af hvert enkelt Holds Mælk, og Kva- liteten af dette Smør skulde da belyse, hvorvidt Soyakagerne havde haft nogen særlig Indflydelse paa Smørrets Kvalitet.
Alle de til Forsøget benyttede F o d e r s t o f f e r har været sunde og af god Kvalitet. Roer, Hø og Halm var ude- lukkende af Gaardens egen Avl; de forskellige Slags Oliekager var indkøbte paa sædvanlig Maade, og ved Forsøgets Begyn- delse reserveredes saa meget, at der var nok til hele Forsøget.
F o d e r e t til hvert Hold blev afvejet daglig, dog med Undtagelse af Halmen, og det saaledes afvej ede Foder fordeltes af Forsøgsinedhjælperen mellem de enkelte Individer paa Holdet.
F o d r i n g e n foregik paa Gaardenes sædvanlige Fodrings- tider. I Løbet af Forsøgstiden blev der af de forskellige Foder-
29
stoffer udtaget og indsendt til Laboratoriet Prøver til kemisk Analyse.
M a l k n i n g e n foretoges paa Gaardens sædvanlige Mal- ketider; begge Steder malkedes med Haanden. Forsøgsmed- hjælperen overværede hver enkelt Malkning for i det hele at kontrollere denne og for at samle og veje Mælken fra hvert enkelt Hold. •
Til det enkelte K æ r n i n g s f o r s ø g udtoges for hvert Hold Mælken fra 1 Døgn (ca. 250 Kg.); Aftenmælken henstod Natten over i Transportspande i et Bassin med koldt Yand.
Forud for Centrifugeringen blandedes Aften- og Morgenmæl- ken, og den blandede Mælk opvarmedes i Forvarmeren til ca.
50° C, hvorefter h v e r t H o l d s M æ l k c e n t r i f u g e r e - d e s f o r s i g . Fløden pasteuriseredes umiddelbart efter Cen- trifugeringen til 80 ä 85° C og nedsvaledes derefter straks til 14 å 16° C. Den saaledes pasteuriserede og nedsvalede Fløde blev derpaa — om fornødent — opvarmet til Syrningstemperatu- ren, Syren tilsattes og Fløden hensattes til Syrning. Til denne anvendtes Mejeriernes e g e n S y r e , der befandtes at være god; der tilsattes Fløden ca. 9 pCt. Syre.
Den med Syre tilsatte Fløde blev henstillet i Bliktonder, omgivne med Hømadrats, i et ikke for koldt Lokale, og der hengik i Gennemsnit 11 å 12 Timer fra Flødens Ansættelse, til den var begyndt at blive sur og jævn. Derefter hensattes den paa et køligt Sted til Afsvaling.
At Syrningen foregik ens for sammenhørende Prøver over- beviste vi os om ved Undersøgelse af Flødens Temperatur, dens Jævnhed, Surhed o. s. v., og ved Syrningens Slutning var Flø- den i alle Tilfælde tilpas jævn og sur og havde en frisk og be- hagelig syrlig Lugt og Smag. I hosstaaende Tabel XI ses, hvorledes Fløden gennemsnitlig er syrnet for de to Hold i Forsøgstiden.
Tab. XI. Elødens Syrning i Forsøgstid.
Wedellsborg (begge Hold) Pæregaard do
Syrningen indledet
ved C°
16.6 16.4
sluttet ved
C°
15.6 14.3
varede Tim. Min.
11.11 11.44
30
S y r n i n g s f a k t o r e r n e v a r a l t s a a e n s f o r b e g g e H o 1 d, og dette gælder ikke blot Grennemsnitstallene, men hvert enkelt Forsøg.
Til K æ r n i n g e n blev i begge Mejerier benyttet smaa holstenske Kærner, der var opstillede med Forsøgene for Øje.
Kærnernes Størrelse var afpasset efter en Flødemængde af ca. 50 Kg., hvoraf der udkærnedes éa. 10 Kg. Smør. Kærne- risets Omdrejningshastighed blev holdt ved ca. 200 Omdrej- ninger i Minuttet.
Det vil af det senere anførte fremgaa, at der for sammen- hørende Prøver i Forsøgstiden har været en endog b e t y d e - l i g F o r s k e l p a a K æ r n i n g s t e m p e r a t u r e n samt den T i d , der er medkaaet til U d k æ r nin g e n a f S m ø r - r e t . Vi skal senere komme ind paa Aarsagen hertil og kun bemærke, at vi ved saadanne Forsøg altid har stræbt efter a t b e h a n d l e S m ø r r e t s a a l e d e s , a t d e t b e d s t m u l i g e P r o d u k t k u n d e r e s u l t e r e , men for at dette kunde opnaas, maatte vi gaa frem som ovenfor nævnt.
Ved Kærningens Slutning blev der til N e d s k y l n i n g rn. m. anvendt ca. 16 pCt. Vand. Til Saltning anvendtes 3 ä 4 pCt. Smørsalt. Mellem Saltningen og de paafølgende Æltnin- ger henlaa Smørret nogle Timer.
Yed Forsøget paa Wedellsborg blev der ved hvert enkelt Forsøg udtaget P r ø v e r t i l k e m i s k A n a l y s e af sød Mælk, Fløde, Kærnemælk og Smør. Ved Forsøget paa Pære- ga ard udtoges i lignende Omfang Prøver af Smørret, men af Kærnemælken kun 1 ä 2 Gange saavel i Forberedelsestiden som i Forsøgstiden og Eftertiden. Prøver af sød Mælk og Fløde indsendtes ikke fra Pæregaard. Sødmælksprøverne udtoges umiddelbart før Centrifugeringen, og Flødeprøverne, saa snart denne var tilendebragt. Kærnemælksprøverne blev udtagne, efter at Smørret var taget op, og Kærnemælken siet. Smør- prøverne udtoges, efter at Smørret var færdigæltet, men før det sattes i Træet.
I Laboratoriets Smørudstillingslokaler blev det fremstil- lede Smør bedømt med Hensyn til dets Egenskaber som E k s - p o r t v a r e . Ved Bedømmelsen mødte de 3 Dommere samtidig, men hver af dem undersøgte Smørret særskilt og gav det en selvstændig Bedømmelse, som han opførte paa sin Liste efter den ved Laboratoriets Smørudstillinger benyttede K a r a k t e r - s k a l a : ug = 15, ug? = 14, m g X = 13, mg = 12 o. s. v.
31
ned til slet = 0. Tillige noterede liver Dommer sine B e m æ r k - n i n g e r om S m ø r f e j l og K o n s i s t e n s , for saa vidt noget særligt i saa Henseende fandtes at bemærke. Efter at hver Dommer var færdig med sin Bedømmelse og havde af- leveret sin Liste, gennemgik alle 3 Dommere Smørret paany for at enes om e n F æ l l e s k a r a k t e r , og Resultatet af denne
»Fællesbedømmelse« er det, der er benyttet i det følgende.
S m ø r r e t b l e v u n d e r k a s t e t 2 B e d ø m m e l - s e r ; 1ste Bedømmelse fandt Sted nogle Dage efter, at Smørret som friskkærnet var ankommet til Laboratoriet, og 2den Be- dømmelse 14 Dage efter 1ste. Bedømmelsen foregik saaledes, at de to Prøver (Ottinger), der stammede fra samme Dags Prøve- kærning, var stillede ved Siden af hinanden, men udover dette blev der ikke givet Dommerne nogen som helst Oplysning om, hvorfra de forskellige Prøver stammede, hvorhos Prøvernes Mærkning var forskellig ved de to Bedømmelser. Dommerne havde altsaa intet andet at rette sig efter end deres Skøn over Smørrets Kvalitet.
I de følgende Tabeller, som angaar Smørbedømmelserne, bliver dog ikke opført selve de af Dommerne givne Karakterer eller disses Talværdi. Det gælder nemlig særlig om at belyse, hvilken F o r s k e l der ved Bedømmelsen fandtes ved de for- skellige Prøver, men denne fremtræder formentlig skarpere, rraar man vælger den ene Prøve som Udgangspunkt og saa ndtrj^kker den anden Prøves Karakter ved hins. De saaledes fremkomne r e l a t i v e K a r a k t e r e r er i det følgende ud- regnede saaledes: Den Karakter, som Hold A (det Hold, der ikke fik Soyakager) fik ved 1ste Bedømmelse, er kaldt n, og de øvrige Karakterer er opførte som n -f- eller -=- et Tal, der angiver, hvor meget de var højere eller lavere end den Karak- ter, der er kaldt n; naar der ingen Forskel er, skrives 0. Eks- empel: Karaktererne ved 1ste Bedømmelse for A 10,5 og B 10,6, ved 2den Bedømmelse A 9,5 og B 9,3. Disse 4 Karakterer blive opførte henholdsvis som n, n + 0;l, n -=- 1,0 og n —=—1,2.
En Hovedbetingelse for at opnaa et positivt Resultat ved slige Forsøg er, a t d e t k a n l y k k e s a t f a a f r e m s t i l - l e t v i r k e l i g f i n t S m ø r . For det første har det jo — praktisk talt — kun grumme ringe Betydning, om visse Foder- stoffer eller Foderblandinger gør Smørret lidt bedre eller rin- gere, naar det i det hele er af en saadan Beskaffenhed, at det
32
ikke egner sig til Eksport, men hertil kommer, at en mulig Indvirkning af et Foderstof let kan blive skjult, hvis der er for mange Fejl i Smørret. Det gjaldt derfor om at komme ind paa g o d e M e j e r i e r , og ogsaa i den Henseende har Valget været heldigt. Ved 1ste Bedømmelse af Smørret ligger Karaktererne saaledes mellem 12 og 10 Points, svarende til mg.
og g X -
De ved Forsøgene fundne Tal er samlede og skematisk fremstillede i H o v e d t a b e l l e r n e 22—25, der findes trykte bagest i Beretningen.
Tabel 22 og 23 indeholder en Oversigt over K ø e r n e s F o d e r i de forskellige Perioder, og i Tabellerne 24 og 25 er for hvert enkelt Forsøg givet detaillerede Oplysninger ved- rørende K æ r n i n g og S m ø r r e t s B e d ø m m e l s e m. m.
Af disse Hovedtabeller er gjort de U d d r a g , der findes i de efterfølgende T e k s t t a b e l l e r .
Vi skal derefter gaa over til at omtale de enkelte For- søg samt gøre Rede for de indvundne Forsøgsresultater og be- gynder da med
F o r s ø g e t p a a W e d e l l s b o r g .
Som tidligere omtalt blev der ved dette Forsøg, som varede fra først i December til sidst i Januar, inddraget 50 for største Delen nykælvede Køer, der ved Forsøgets Begyndelse deltes i 2 Hold, A og S , med 25 Køer i hvert Hold. Da Hensigten med Forsøget var at undersøge, hvilken Indflydelse S o y a - k a g e r n e h a v d e p a a S m ø r r e t s K v a l i t e t , blev begge Hold først fodrede ens i en F o r b e r e d e l s e s t i d og derefter forskelligt i F o r s ø g s t i d e n og saaledes, at en vis Mængde af .Kagefoderet for Hold S kom til at bestaa af Soya- kager, medens Hold A beholdt sit Kagefoder, der var en Blan- ding af lige Dele Jordnød- og Solsikkekager, uforandret.
Da vi i Henhold til den almindelig udbredte Mening om Soyakagerne maatte antage, at de havde en uheldig Indflydelse paa Smørkvaliteten, turde vi til at begynde med ikke give mere end 1/2 Kg. Soyakager pr. Ko, men efterhaanden blev der givet langt mere, endog op til 2 Kg. daglig pr. Ko, hvilket nærmere fremgaar af Tabel X I I , hvor der findes en Oversigt over Køernes d a g l i g e F o d e r i hver enkelt Periode.
33
Tab. XII. Oversigt over Holdenes Foder. Wedellsborg.
Forberedelsestid.
3. Decbr.—11. Decbr. . . Forsøgstid.
12. Decbr.—20. Decbr. . . 21. — — 6. Jan
7. Jan. —21. Jan 22. — —30. —
Nr.
Tio
Peri
—
1 2 3 4
Kg. Foder Fælles for de to Hold
Blandsæ
1
1 1 1 1
Eoer
35
35 35 35 35
(S
W
2
2 2 2 2
Halm
5
5 5 5 5
daglig ti]
Særligt A
Jordnød- kager
1
1 1 1 1
Solsikke- kager
1
1 1
1 Ko for Holdene
Jordnød- kager
1
0.5 0.5 0.25 0
S
Solsikke- kager
1
1.0 0.5 0.25 0
Soya- kager
—
0.5 1.0 1.5 2.0
Det fremgaar af Tabel XII, at for hver Periode blev den anvendte Soyakagemængde forøget med 1/2 Kg. pr. Ko daglig, saaledes at i sidste Periode hele Kagefoderet for Hold S var Soyakager (2 Kg. daglig pr. Ko). Periodernes Varighed var fra 8 til 16 Dage, men da F o r s ø g s k æ r n i n g e r n e altid — saavel her som paa Pæregaard — blev henlagt til de s i d s t e D a g e i Perioderne, er der ikke Tvivl om, at en eventuel Virkning af det .gennem hele Perioden anvendte Foder maatte give sig et Udslag i Smørret.
De Tal, der tjener til at belyse Soyakagernes Indflydelse paa Smørrets Kvalitet, er fra Hovedtabel 24 samlet i hos- staaende Tabel XIII.
Det fremgaar nu af Tabel XIII, at i • F o r b e r e d e l s e s - t i d e n , da Holdene fik ens Foder, var Smørret af meget nær ens Godhed; ved 1ste Bedømmelse fik Smørret fra Hold S ganske vist en lidt højere Karakter end Smørret fra Hold A, men ved 2den Bedømmelse var Karaktererne nøjagtig ens.
I F o r s ø g s t i d e n , da Hold S gennem de forskellige Perioder fik større og større Mængder af Soyakager i sit Foder, blev Smørrets Karakter ved Bedømmelsen dog A^ed at være
3
