Medens der ved de foranstaaende Fodringsforsøg med Soyakager er bleven undersøgt den Indflydelse, som disse Kager har haft paa Mælkens Mængde og kemiske Sammensætning, Køernes Trivsel m. m., er der ved de kombinerede Fodrings-og Mejeriforsøg, der skal omtales i dette Afsnit, særlig taget Sigte paa S o y a k a g e r n e s I n d f l y d e l s e p a a S m ø r -r e t s K v a l i t e t .
Forsøgene, der er foretagne i Vinteren 1909—10 paa Gaar-dene Wedellsborg og Pæregaard (under Tranekjær), er udførte efter de samme Principper, som er fulgt ved Laboratoriets andre Fodringsforsøg, idet det ene Hold i Forsøgstiden fik ombyttet en Del af Kagerne i sit Foder med Soyakager, medens det andet Hold beholdt sit Foder uforandret, men medens man ved de almindelige Forsøg havde kunnet nøjes med ca. 10 Køer paa Holdet, var dette Antal ikke tilstrækkeligt til de Forsøg, her er Tale om, thi her skulde der være Mælk nok fra hvert Hold til deraf at fremstille t i l s t r æ k k e l i g s t o r e S m ø r -p r ø v e r . Paa Wedellsborg og Pæregaard var der derfor hen-holdsvis 25 og 20 Køer paa Holdet. Køerne var gennemgaaende Nykælvere, dog fandtes der (navnlig paa Wedellsborg) en Del
28
gammelmalkende iblandt dem. Paa begge Gaarde er der af de til Forsøget udtagne Køer dannet 2 Hold, og ved Fordelingen i Hold har man navnlig taget Hensyn til den forskellige Kæl-vetid, idet der er sørget for, at der paa hvert Hold kom lige mange nykælvede og gammelmalkende Køer, og at Afstand fra Kælvetid i Gennemsnit var ens for begge Hold. Til For-søgene er kun medtaget Køer, hvis Sundhedstilstand i et og alt var tilfredsstillende.
Ved begge Forsøg var en F o r b e r e d e l s e s t i d , der strakte sig over ca. 8 Dage, og i hvilken Holdene inden for samme Gaard fodredes ens (Foderets Størrelse svarende til Gaardens normale Foder), ligesom man forvissede sig om, at det Smør, der fremstilledes af sammenhørende Holds Mælk, var af ens Beskaffenhed. Men udover Forberedelsestiden har Fremgangsmaaden ved Forsøget været forskellig paa de to Gaarde.
Paa W e d e l l s b o r g , hvor det første Forsøg udførtes, fandt vi det heldigst at gaa g r a d v i s frem, saaledes at vi i den første af de fire F o r s ø g s p e r i o d e r kun gav Køerne paa Soyakageholdet en ringe Mængde Soyakager (1/2 Kg. pr.
Ko), medens vi i sidste Periode gav 2 Kg. pr. Ko. Paa P æ r e -g a a r d falder Forsø-gstiden i to Afsnit, o-g i be-g-ge er fodret m e g e t e n s i d i g t med Soyakager (2,4 Kg. pr. Ko) og saaledes, at hvert af Holdene inden for et af Afsnittene u d e -l u k k e n d e f i k S o y a k a g e r s o m K r a f t f o d e r . Ho-l- Hol-dene har altsaa byttet Foder inden for Forsøgstiden. Denne er efterfulgt af en E f t e r t i d , hvor Holdene paany fik ens Foder. Der er naturligvis begge Steder indenfor hver enkelt Periode fremstillet Smør af hvert enkelt Holds Mælk, og Kva-liteten af dette Smør skulde da belyse, hvorvidt Soyakagerne havde haft nogen særlig Indflydelse paa Smørrets Kvalitet.
Alle de til Forsøget benyttede F o d e r s t o f f e r har været sunde og af god Kvalitet. Roer, Hø og Halm var ude-lukkende af Gaardens egen Avl; de forskellige Slags Oliekager var indkøbte paa sædvanlig Maade, og ved Forsøgets Begyn-delse reserveredes saa meget, at der var nok til hele Forsøget.
F o d e r e t til hvert Hold blev afvejet daglig, dog med Undtagelse af Halmen, og det saaledes afvej ede Foder fordeltes af Forsøgsinedhjælperen mellem de enkelte Individer paa Holdet.
F o d r i n g e n foregik paa Gaardenes sædvanlige Fodrings-tider. I Løbet af Forsøgstiden blev der af de forskellige
Foder-29
stoffer udtaget og indsendt til Laboratoriet Prøver til kemisk Analyse.
M a l k n i n g e n foretoges paa Gaardens sædvanlige Mal-ketider; begge Steder malkedes med Haanden. Forsøgsmed-hjælperen overværede hver enkelt Malkning for i det hele at kontrollere denne og for at samle og veje Mælken fra hvert enkelt Hold. •
Til det enkelte K æ r n i n g s f o r s ø g udtoges for hvert Hold Mælken fra 1 Døgn (ca. 250 Kg.); Aftenmælken henstod Natten over i Transportspande i et Bassin med koldt Yand.
Forud for Centrifugeringen blandedes Aften- og Morgenmæl-ken, og den blandede Mælk opvarmedes i Forvarmeren til ca.
50° C, hvorefter h v e r t H o l d s M æ l k c e n t r i f u g e r e -d e s f o r s i g . Flø-den pasteurisere-des umi-d-delbart efter Cen-trifugeringen til 80 ä 85° C og nedsvaledes derefter straks til 14 å 16° C. Den saaledes pasteuriserede og nedsvalede Fløde blev derpaa — om fornødent — opvarmet til Syrningstemperatu-ren, Syren tilsattes og Fløden hensattes til Syrning. Til denne anvendtes Mejeriernes e g e n S y r e , der befandtes at være god; der tilsattes Fløden ca. 9 pCt. Syre.
Den med Syre tilsatte Fløde blev henstillet i Bliktonder, omgivne med Hømadrats, i et ikke for koldt Lokale, og der hengik i Gennemsnit 11 å 12 Timer fra Flødens Ansættelse, til den var begyndt at blive sur og jævn. Derefter hensattes den paa et køligt Sted til Afsvaling.
At Syrningen foregik ens for sammenhørende Prøver over-beviste vi os om ved Undersøgelse af Flødens Temperatur, dens Jævnhed, Surhed o. s. v., og ved Syrningens Slutning var Flø-den i alle Tilfælde tilpas jævn og sur og havde en frisk og be-hagelig syrlig Lugt og Smag. I hosstaaende Tabel XI ses, hvorledes Fløden gennemsnitlig er syrnet for de to Hold i Forsøgstiden.
Tab. XI. Elødens Syrning i Forsøgstid.
Wedellsborg (begge Hold) Pæregaard do
Syrningen indledet
ved C°
16.6 16.4
sluttet ved
C°
15.6 14.3
varede Tim. Min.
11.11 11.44
30
S y r n i n g s f a k t o r e r n e v a r a l t s a a e n s f o r b e g g e H o 1 d, og dette gælder ikke blot Grennemsnitstallene, men hvert enkelt Forsøg.
Til K æ r n i n g e n blev i begge Mejerier benyttet smaa holstenske Kærner, der var opstillede med Forsøgene for Øje.
Kærnernes Størrelse var afpasset efter en Flødemængde af ca. 50 Kg., hvoraf der udkærnedes éa. 10 Kg. Smør. Kærne-risets Omdrejningshastighed blev holdt ved ca. 200 Omdrej-ninger i Minuttet.
Det vil af det senere anførte fremgaa, at der for sammenhørende Prøver i Forsøgstiden har været en endog b e t y d e -l i g F o r s k e -l p a a K æ r n i n g s t e m p e r a t u r e n samt den T i d , der er medkaaet til U d k æ r nin g e n a f S m ø r -r e t . Vi skal sene-re komme ind paa Aa-rsagen he-rtil og kun bemærke, at vi ved saadanne Forsøg altid har stræbt efter a t b e h a n d l e S m ø r r e t s a a l e d e s , a t d e t b e d s t m u l i g e P r o d u k t k u n d e r e s u l t e r e , men for at dette kunde opnaas, maatte vi gaa frem som ovenfor nævnt.
Ved Kærningens Slutning blev der til N e d s k y l n i n g rn. m. anvendt ca. 16 pCt. Vand. Til Saltning anvendtes 3 ä 4 pCt. Smørsalt. Mellem Saltningen og de paafølgende Æltnin-ger henlaa Smørret nogle Timer.
Yed Forsøget paa Wedellsborg blev der ved hvert enkelt Forsøg udtaget P r ø v e r t i l k e m i s k A n a l y s e af sød Mælk, Fløde, Kærnemælk og Smør. Ved Forsøget paa Pære-ga ard udtoges i lignende Omfang Prøver af Smørret, men af Kærnemælken kun 1 ä 2 Gange saavel i Forberedelsestiden som i Forsøgstiden og Eftertiden. Prøver af sød Mælk og Fløde indsendtes ikke fra Pæregaard. Sødmælksprøverne udtoges umiddelbart før Centrifugeringen, og Flødeprøverne, saa snart denne var tilendebragt. Kærnemælksprøverne blev udtagne, efter at Smørret var taget op, og Kærnemælken siet. Smør-prøverne udtoges, efter at Smørret var færdigæltet, men før det sattes i Træet.
I Laboratoriets Smørudstillingslokaler blev det fremstillede Smør bedømt med Hensyn til dets Egenskaber som E k s -p o r t v a r e . Ved Bedømmelsen mødte de 3 Dommere samtidig, men hver af dem undersøgte Smørret særskilt og gav det en selvstændig Bedømmelse, som han opførte paa sin Liste efter den ved Laboratoriets Smørudstillinger benyttede K a r a k t e r -s k a l a : ug = 15, ug? = 14, m g X = 13, mg = 12 o. -s. v.
31
ned til slet = 0. Tillige noterede liver Dommer sine B e m æ r k -n i -n g e r om S m ø r f e j l og K o -n s i s t e -n s , for saa vidt noget særligt i saa Henseende fandtes at bemærke. Efter at hver Dommer var færdig med sin Bedømmelse og havde af-leveret sin Liste, gennemgik alle 3 Dommere Smørret paany for at enes om e n F æ l l e s k a r a k t e r , og Resultatet af denne
»Fællesbedømmelse« er det, der er benyttet i det følgende.
S m ø r r e t b l e v u n d e r k a s t e t 2 B e d ø m m e l -s e r ; 1-ste Bedømmel-se fandt Sted nogle Dage efter, at Smørret som friskkærnet var ankommet til Laboratoriet, og 2den Be-dømmelse 14 Dage efter 1ste. BeBe-dømmelsen foregik saaledes, at de to Prøver (Ottinger), der stammede fra samme Dags Prøve-kærning, var stillede ved Siden af hinanden, men udover dette blev der ikke givet Dommerne nogen som helst Oplysning om, hvorfra de forskellige Prøver stammede, hvorhos Prøvernes Mærkning var forskellig ved de to Bedømmelser. Dommerne havde altsaa intet andet at rette sig efter end deres Skøn over Smørrets Kvalitet.
I de følgende Tabeller, som angaar Smørbedømmelserne, bliver dog ikke opført selve de af Dommerne givne Karakterer eller disses Talværdi. Det gælder nemlig særlig om at belyse, hvilken F o r s k e l der ved Bedømmelsen fandtes ved de for-skellige Prøver, men denne fremtræder formentlig skarpere, rraar man vælger den ene Prøve som Udgangspunkt og saa ndtrj^kker den anden Prøves Karakter ved hins. De saaledes fremkomne r e l a t i v e K a r a k t e r e r er i det følgende ud-regnede saaledes: Den Karakter, som Hold A (det Hold, der ikke fik Soyakager) fik ved 1ste Bedømmelse, er kaldt n, og de øvrige Karakterer er opførte som n -f- eller -=- et Tal, der angiver, hvor meget de var højere eller lavere end den Karak-ter, der er kaldt n; naar der ingen Forskel er, skrives 0. Eks-empel: Karaktererne ved 1ste Bedømmelse for A 10,5 og B 10,6, ved 2den Bedømmelse A 9,5 og B 9,3. Disse 4 Karakterer blive opførte henholdsvis som n, n + 0;l, n -=- 1,0 og n —=—1,2.
En Hovedbetingelse for at opnaa et positivt Resultat ved slige Forsøg er, a t d e t k a n l y k k e s a t f a a f r e m s t i l -l e t v i r k e -l i g f i n t S m ø r . For det første har det jo — praktisk talt — kun grumme ringe Betydning, om visse Foder-stoffer eller Foderblandinger gør Smørret lidt bedre eller rin-gere, naar det i det hele er af en saadan Beskaffenhed, at det
32
ikke egner sig til Eksport, men hertil kommer, at en mulig Indvirkning af et Foderstof let kan blive skjult, hvis der er for mange Fejl i Smørret. Det gjaldt derfor om at komme ind paa g o d e M e j e r i e r , og ogsaa i den Henseende har Valget været heldigt. Ved 1ste Bedømmelse af Smørret ligger Karaktererne saaledes mellem 12 og 10 Points, svarende til mg.
og g X
-De ved Forsøgene fundne Tal er samlede og skematisk fremstillede i H o v e d t a b e l l e r n e 22—25, der findes trykte bagest i Beretningen.
Tabel 22 og 23 indeholder en Oversigt over K ø e r n e s F o d e r i de forskellige Perioder, og i Tabellerne 24 og 25 er for hvert enkelt Forsøg givet detaillerede Oplysninger ved-rørende K æ r n i n g og S m ø r r e t s B e d ø m m e l s e m. m.
Af disse Hovedtabeller er gjort de U d d r a g , der findes i de efterfølgende T e k s t t a b e l l e r .
Vi skal derefter gaa over til at omtale de enkelte For-søg samt gøre Rede for de indvundne ForFor-søgsresultater og be-gynder da med
F o r s ø g e t p a a W e d e l l s b o r g .
Som tidligere omtalt blev der ved dette Forsøg, som varede fra først i December til sidst i Januar, inddraget 50 for største Delen nykælvede Køer, der ved Forsøgets Begyndelse deltes i 2 Hold, A og S , med 25 Køer i hvert Hold. Da Hensigten med Forsøget var at undersøge, hvilken Indflydelse S o y a -k a g e r n e h a v d e p a a S m ø r r e t s K v a l i t e t , blev begge Hold først fodrede ens i en F o r b e r e d e l s e s t i d og derefter forskelligt i F o r s ø g s t i d e n og saaledes, at en vis Mængde af .Kagefoderet for Hold S kom til at bestaa af Soya-kager, medens Hold A beholdt sit Kagefoder, der var en Blan-ding af lige Dele Jordnød- og Solsikkekager, uforandret.
Da vi i Henhold til den almindelig udbredte Mening om Soyakagerne maatte antage, at de havde en uheldig Indflydelse paa Smørkvaliteten, turde vi til at begynde med ikke give mere end 1/2 Kg. Soyakager pr. Ko, men efterhaanden blev der givet langt mere, endog op til 2 Kg. daglig pr. Ko, hvilket nærmere fremgaar af Tabel X I I , hvor der findes en Oversigt over Køernes d a g l i g e F o d e r i hver enkelt Periode.
33
Tab. XII. Oversigt over Holdenes Foder. Wedellsborg.
Forberedelsestid.
3. Decbr.—11. Decbr. . . Forsøgstid.
12. Decbr.—20. Decbr. . . 21. — — 6. Jan
7. Jan. —21. Jan 22. — —30. —
Nr.
Tio
Peri
—
1 2 3 4
Kg. Foder Fælles for de to Hold
Blandsæ
1
1 1 1 1
Eoer
35
35 35 35 35
(S
W
2
2 2 2 2
Halm
5
5 5 5 5
daglig ti]
Særligt A
Jordnød- kager
1
1 1 1 1
Solsikke- kager
1
1 1
1 Ko for Holdene
Jordnød- kager
1
0.5 0.5 0.25 0
S
Solsikke- kager
1
1.0 0.5 0.25 0
Soya- kager
—
0.5 1.0 1.5 2.0
Det fremgaar af Tabel XII, at for hver Periode blev den anvendte Soyakagemængde forøget med 1/2 Kg. pr. Ko daglig, saaledes at i sidste Periode hele Kagefoderet for Hold S var Soyakager (2 Kg. daglig pr. Ko). Periodernes Varighed var fra 8 til 16 Dage, men da F o r s ø g s k æ r n i n g e r n e altid — saavel her som paa Pæregaard — blev henlagt til de s i d s t e D a g e i Perioderne, er der ikke Tvivl om, at en eventuel Virkning af det .gennem hele Perioden anvendte Foder maatte give sig et Udslag i Smørret.
De Tal, der tjener til at belyse Soyakagernes Indflydelse paa Smørrets Kvalitet, er fra Hovedtabel 24 samlet i hos-staaende Tabel XIII.
Det fremgaar nu af Tabel XIII, at i • F o r b e r e d e l s e s -t i d e n , da Holdene fik ens Foder, var Smørre-t af mege-t nær ens Godhed; ved 1ste Bedømmelse fik Smørret fra Hold S ganske vist en lidt højere Karakter end Smørret fra Hold A, men ved 2den Bedømmelse var Karaktererne nøjagtig ens.
I F o r s ø g s t i d e n , da Hold S gennem de forskellige Perioder fik større og større Mængder af Soyakager i sit Foder, blev Smørrets Karakter ved Bedømmelsen dog A^ed at være
3
34
Tab. XIII. Kærning og Smørbedømmelse. Wedellsborg.
Forberedelsestid.
1ste Forsøgsperiode 2den — 3die — 4de — Gennemsnit f.
For-søgstiden
varec nu
23
Van< ørre
A
af Smørret Bemærk-ninger ved
2den Be-dømmelse
meget nær ens for de to Hold. Yed 1ste Bedømmelse er der for Soyakageholdet to Gange noteret n -r- 0,3 og 1 Gang n -j- 0,3, livilke Tal er fremkommet ved, at én af de 3 Dommere hver af disse Gange har givet Smørret fra dette Hold én Point mindre eller mere end Smørret fra Hold A. Ved 2den Bedømmelse gælder noget lignende. I Gennemsnitstallene for Forsøgstiden er der i Smørrets Karakter 1/10 Point til Ugunst for Soya-kagesmørret, men denne Forskel er saa lille, at den, selv om den skyldes andet end en Tilfældighed, intet betyder.
Af de B e m æ r k n i n g e r , som Dommerne har givet Smørret, er kun opført dem fra 2den Bedømmelse, og af disse fremgaar, at i de sidste Perioder, hvor Kagefoderet til Hold S var udelukkende Soyakager, 2 Kg. daglig pr. Ko, bemærkede Dommerne, at dette Smør var » f a s t e s t«, d. v. s., det var fastere end Smørret fra Hold A, men de vilde ikke dermed udtale noget om, hvorvidt denne fastere Konsistens i og for sig var heldig eller uheldig, da dette vilde bero paa forskellige Omstændigheder.
35
Soyakagerne har altsaa vist sig at øve en b e t y d e l i g I n d f l y d e l s e p a a S m ø r r e t s K o n s i s t e n s , men ikke paa dets Lugt og Smag. Følgen heraf blev, at naar der var en betydelig Mængde Soyakager i Foderet, maatte Kærnings-temperaturen sættes op, hvis Smørret skulde udkærnes saavidt muligt ens. Det fremgaar da ogsaa af de to første Kolonner i Tabel XIII, at der blev gjort større og større Forskel i Tem-peraturen ved Kærningens Begyndelse, og at denne Forskel fremkom ved, at Kærningstemperaturen for Hold A. blev sat ned, fordi Smørret derfra var for blødt (se Hovedtabel 24 for den 20., 21. og 22. Januar).
Denne Forskel i Fastheden af Smørret fra de to Hold be-lyses yderligere ved de Kolonner i Tabel XIII, som angaar Smørfedtets J o d t a l og B r y d n i n g s t a l . I tidligere Be-retninger fra Laboratoriet*) er omtalt, at disse Tal afgiver et omtrentligt Maal for O l e i n m æ n g d e n i Smørfedtet og derigennem for Smørfedtets Fasthed, saaledes at jo lavere Jodtal eller Brydningstal, desto fastere Smør. Det ses nu af Tabel XIII, at med Undtagelse af Forberedelsestiden og 1ste Forsøgsperiode har Hold S overalt et lavere Jodtal og Bryd-ningstal end Hold A, hvilket altsaa vil sige, at de mere faste Fedtstoffer er stærkere repræsenterede i Smørret for Soya-kageholdet end i Smørret for det andet Hold.
Af Tabel XIII fremgaar det endvidere, at K æ r n e m æ l k e n fra Hold A i 3die Forsøgsperiode var for fedtholdig, idet der fandtes 0,71 pCt. Fedt deri, hvilket naturligvis staar i For-bindelse med, at Smørret fra Hold A blev udkærnet i for blød Tilstand i denne Periode. Ellers er pCt. Fedt i Kærnemælk omtrent ens for de to Hold.
Endnu skal omtales den Kolonne i Tabel XIII, som angiver pCt. V a n d i S m ø r . Det ses, at i Forberedelsestiden var Smørrets Vandindhold ens for de to Hold, medens det derimod i Forsøgstiden efterhaanden blev forskelligt saaledes, at det i Gennemsnit for hele Forsøgstiden var for Hold A 13,86 og for Hold S 13,37. Der er næppe Tvivl om, at dette lavere Vand-indhold for Smørret fra Hold S staar i Forbindelse med, at Smørfedtet var fastere for dette Holds Vedkommende.
*) Se f. Eks. Laboratoriets 37te Beretning 1897.
3 G
F o r s ø g e t p a a P æ r e g a a r d .
Det nu omtalte Forsøg paa Wedellsborg havde altsaa vist, at der intet var til Hinder for, at der kunde fremstilles fint Smør af Mælk fra Køer, der var fodret endog meget ensidigt med Soyakager. Da Sagen imidlertid var vigtig, ansaa Labora-toriet det for rigtigst at gentage Forsøget under andre For-hold, altsaa paa en anden Gaard og i et andet Mejeri, hvilket derefter fandt Sted paa P æ r e g a a r d og i T r a n e k j æ r M e j e r i i Tiden fra 15. Februar til 12. April 1910.
Der indsattes til Forsøg 40 saa godt som udelukkende nykælvede Køer, der ved Forsøgets Begyndelse blev delt i 2 Hold, som vi her vil kalde A og B, med 20 Køer i hvert Hold.
Forsøget omfatter en Forberedelsestid paa 1 Uge, en Forsøgs-tid Nr. 1 paa 2 Uger, en ForsøgsForsøgs-tid Nr. 2 paa 4 Uger (adskilt fra den forrige ved en kort Overgangstid paa nogle Dage), samt en Eftertid paa 10 Dage. I Tabel XIV er givet en Oversigt over Køernes F o d e r i de forskellige Perioder.
Tal). XIV. Oversigt over Køernes Foder. Pæregaard.
Forberedelsestid.
9. Febr.—16. Febr.
Forsøgslid.
Nr. 1: 17. Febr. — 3. Marts Nr. 2: 6. Marts— 3. April
Eftertid.
4. April —14. April
Kg Fælles for begge
Hold 8
05
i
0.6 0.6 0.6 0.6
Eoer
50 50 50 50
S)
m
—
2 2
Halm
5 5 2.5 2.5
Foder daglig
Jordnød- kager
0.6 0.8
0.6
pr. Ko Særligt for Holdene A
Solsikke- kager
0.6 0.8
0.6 Hampe- frøkager
0.6 0.8
0.6 Soya- kager
0.6
2.4 0.6
Jordnød- kager
0.6
0.8 0.6
B
Solsikke- kager
0.6
0.8 0.6
Hampe- frøkager
0.6
0.8 0.6
c« <o t^> bo
O cS GO ^
0.6 2.4
0.6
I F o r b e r e d e l s e s t i d e n fik begge Hold ens Foder, og Kagefoderet var for begge Hold en lige Blanding af de fire Slags Kager: Jordnød-, Solsikke-. Hampefrø- og Soyakager.
37
I den derpaa følgende F o r s ø g s t i d N r . 1 blev Soya-kagerne taget helt ud af Hold A's Foder og erstattet med en lige Blanding af de øvrige 3 Slags Kager, samtidig fik Hold B udelukkende Soyakager. Forandringen i Foderet blev fore-taget b r a t , uden nogen Overgangstid.
I Løbet af en O v e r g a n g s t i d , der kun varede 2 Dage, foretoges en fuldstændig Ombytning af Kagefoderet for de to Hold saaledes, a/t Hold A nu fik udelukkende Soyakager, B derimod en Blanding af lige store Dele af de 3 andre Slags Kager. Paa dette Foder stod Holdene i F o r s ø g s t i d N r . 2.
Endelig blev Foderet i E f t e r t i d e n ændret til at blive, som det havde været i Forberedelsestiden, altsaa ens for begge Hold.
Af Hovedtabel 25 er gjort det Uddrag, der findes i Tabel XV til Belysning af, hvilke Virkninger disse forskellige Fodringer har haft paa Smørrets Kvalitet.
Tab. XV. Eærning og Smørbedømmelse.
Forberedelsestid.
Forsøgstid Nr. 1.
(B fik Soyakager) Forsøgstid Nr. 2.
(A fik Soyakager) Eftertid.
Q begyndt
13.3
Q sluttet
14.3
varede Mi- nutter 14
pCt. Fedt i Kærnemælk
0.43 1ste Bedøm- melse
n
2den Bedøm- melse n
af Smørret Bemærk-ninger ved
2den Be-dømmelse lidt urent lidt urent urent urent, fastest urent, fastest
urent lidt urent lidt urent
Af Tallene fra F o r b e r e d e l s e s t i d e n fremgaar, at Kærningen er forløbet ganske ensartet for de to Hold, samt
38
at det fremstillede Smør har været af nøjagtig ens Godhed saavel ved 1ste som ved 2den Bedømmelse.
I F o r s ø g s t i d Nr. 1, da Hold B's Kagefoder var ude-lukkende Soyakager, er der fremkommet meget nær samme Resultat som ved det før omtalte Forsøg paa Wedellsborg, idet Smørret fra Hold B ved 1ste Bedømmelse fik en lidt lavere Karakter end Smørret fra Hold A , men ved 2 den Be-dømmelse var Karaktererne ens for de to Holds Smør. Soya-kagesmørret fik ogsaa her Betegnelsen »fastest«, med samme Betydning som før omtalt, og Kærningsfaktorerne var forskel-lige i samme Retning som for Wedellsborg, kun endnu mere udpræget.
Til Belysning heraf skal vi anføre, at det af Hovedtabel Nr. 25 fremgaar, at der den 1ste Marts for de to Hold kun var en Forskel i Kærningstemperaturen af 11/2O C, men af de Noteringer, der foretoges under Arbejdet, ses, at det nykærnede Smørs Konsistens var mindre heldig for begge Hold, for Hold
Til Belysning heraf skal vi anføre, at det af Hovedtabel Nr. 25 fremgaar, at der den 1ste Marts for de to Hold kun var en Forskel i Kærningstemperaturen af 11/2O C, men af de Noteringer, der foretoges under Arbejdet, ses, at det nykærnede Smørs Konsistens var mindre heldig for begge Hold, for Hold