For søg s 1 a bor atoriet

175de Beretning

f r a ^ ii. .,

For søg s 1 a bor atoriet

25de Beretning om sammenlignende Forsøg med Svin fra statsanerkendte Avlscentre

Af

Hjalmar Clausen

B r e g e n t v e d — H ø n g — E l s e s m i n d e — O v e r L ø j s t r u p S k æ r u p l u n d

Udgivet af den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles Laboratorium for landøkonomiske Forsøg

K ø b e n h a v n

I H o v e d k o m m i s s i o n lids f h . A u g u s t B a n g s F o r l a g , E j v i n d C h r i s t e n s e n .

T r y k t i Andelsbogtrykkeriet i Odense 1 9 3 7.

Landøkonomisk Forsøgslaboratoriums Organisation:

S t a t e n s H u s d y r b r u g s u d v a l g :

F o r s t a n d e r , H. J. Rasmussen, N æ s g a a r d , S t u b b e k ø b i n g , Formand, G a a r d e j e r k. Gram, K ø b e n h o v e d , S k o d b o r g , .

valgte af De s a m v i r k e n d e d a n s k e L a n d b o f o r e n i n g e r . G a a r d e j e r H. P. Nielsen, D a n e h ø j , S t o r e - H e d d i n g e ,

P a r c e l l i s t H. J. Hansen, T a v l o v ,

valgte af De s a m v i r k e n d e d a n s k e H u s m a n d s f o r e n i n g e r . G a a r d e j e r N. Nielsen, E j l e k æ r g a a r d , F a r e n d l ø s e , Næstformand,

valgt af Det kgl. d a n s k e L a n d h u s h o l d n i n g s s e l s k a b . G a a r d e j e r M. Byriel, L y n g b y , S p o r u p ,

valgt af L a n d s u d v a l g e t f o r S v i n e a v l e n s L e d e l s e . S t a t s k o n s u l e n t W. A. Kock, K ø b e n h a v n ,

valgt af S t a t e n s F j e r k r æ u d v a l g .

L e d e r af K o n t o r e t og S e k r e t æ r f o r S t a t e n s H u s d y r b r u g s u d v a l g F o r s t a n d e r , c a n d . p o l y t . A. C. Andersen.

D y r e f y s i o l o g i s k A f d e l i n g : F o r s t a n d e r : Professor*Holger Møllgaard, Forsøgsleder: Landbrugskandidat Aage Lund, F o r s ø g s l e d e r : c a n d . p o l y t . A. K. A. Græsholm.

H u s d y r b r u g s a f d e l i n g e n : a. K v æ g f o r s ø g e n e :

F o r s t a n d e r : Professor L. Hansen Larsen,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat H. Wenzel Eskedal, F o r s ø g s l e d e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t V. Steensberg, B e r e g n e r : L a n d b r u g s k a n d i d a t P. S. Østergaard.

b. F o r s ø g e n e m e d S v i n , H ø n s o g H e s t e : F o r s t a n d e r : Professor Johs. Jespersen,

Forsøgsleder: Landbrugskandidat Fr. Haagen Petersen, F o r s ø g s l e d e r : Landbrugskandidat, Dr. Hjalmar Clausen, A s s i s t e n t : L a n d b r u g s k a n d i d a t J. Bælum.

K e m i s k A f d e l i n g ( h e r u n d e r F o d e r s t o f k o n t r o l l e n ) : F o r s t a n d e r : c a n d . p o l y t . A. C. Andersen,

A f d e l i n g s l e d e r : c a n d . p o l y t . J. E. Winther,

I n s p e k t ø r v e d F o d e r s t o f k o n t r o l l e n : c a n d . p o l y t . J. Gredsted Andersen.

Udvalgets, F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s og A f d e l i n g e r n e s A d r e s s e e r : R o l i g h e d s v e j 25, K ø b e n h a v n V.

Undertegnede fremsender hermed en Beretning om de sammen- lignende Forsøg med Svin fra statsanerkendte Avlscentre i Aaret 1. September 1935 til 31. August 1936 paa Forsøgsstationerne Bregent- ved, Høng, Elsesminde, Over Løjstrup og Skæruplund og forespørger, om Udvalget kan godkende, at den offentliggøres som Beretning fra Forsøgslaboratoriet.

O d e n s e , A p r i l 1937.

HJALMAR CLAUSEN

Ovennævnte Beretning.er forelagt for Statens Husdyrbrugsudvalg og godkendt til Offentliggørelse.

K ø b e n h a v n , i A p r i l 1937.

H. J. RASMUSSEN, F o r m a n d .

Indholdsfortegnelse.

F o r s ø g s m a t e r i a l e t . side 1. Forsøgsmaterialets Omfang og Oprindelse 5

2. Forsøgsmaterialets S a m m e n s æ t n i n g 11

3. Indsendelse af Forsøgsgrise 12 A r b e j d e t p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e 14 B e d ø m m e l s e af F o r s ø g s s v i n e n e i s l a g t e t T i l s t a n d 20

F o r s ø g s r e s u l t a t e r n e .

1. Sundhedstilstanden paa Forsøgsstationerne . . . 29 2. Tilvækst, Foderforbrug og Slagtekvalitet . . . 33 a) G e n n e m s n i t s r e s u l t a t e r n e f o r alle F o r s ø g s s t a t i o n e r n e . 34 b) S a m m e n l i g n i n g m e l l e m L a n d r a c e og Y o r k s h i r e r a c e . . 55 c) G e n n e m s n i t s r e s u l t a t e r n e f o r d e e n k e l t e F o r s ø g s s t a t i o -

n e r 58 3. S a m m e n l i g n i n g mellem Svin fra Sønderjylland og

F y n 68 4. S a m m e n l i g n i n g mellem Galte og Søer 69

5. F r e m h æ v e d e Hold 70 6. F r e m h æ v e d e Orner 90 H o v e d t a b e l l e r o g S t a m t a v l e r .

1. Bregentved. . 103 2. H ø n g . 123

3. Elsesminde 143 4. Over Løjstrup 165 5. Skæruplund 193 O v e r s i g t o v e r F o r s ø g s l a b o r a t o r i e t s B e r e t n i n g e r 124

D

1. September 1935 til 31. August 1936.

F o r s ø g s m a t e r i a l e t .

1. Forsøgsmaterialets Omfang og Oprindelse.

Bregentved har modtaget Grise fra Centrene i Præstø Amt og paa Lolland-Falster (2. Distrikt) samt fra Centrene paa Bornholm (3. Distrikt). Fra de øvrige sjællandske Amter (1. D i - strikt) sendes Forsøgsgrisene til Høng. Elsesminde har mod- taget Materiale fra F y n s Stift (4. Distrikt) og fra Sønderjylland (9. Distrikt). Centrene i 5. Distrikt (med Undtagelse af T h y ) og 8. Distrikt sender Forsøgsmaterialet til Over Løjstrup, m e - dens Centrene i 6. og 7. Distrikt samt T h y og Samsø har Til- knytning til Skæruplund.

Det kan selvfølgelig ske, at Tilgangen til en Forsøgsstation er saa stor, at der paa denne opstaar Pladsmangel. I saa Til- fælde kan der sendes Forsøgsmateriale til en anden af de fem Forsøgsstationer end den, det ifølge Hjemstedet var bestemt for.

Er der rigelig Plads paa en Forsøgsstation, modtages der ogsaa Forsøgsgrise fra Prøveavlscentrene.

T a b e l 1. F o r s ø g s m a t e r i a l e t s O m f a n g .

Antal Forsøgsgrise L a m ' r a c c Yorkshirerace ialt

B r e g e n t v e d 520 8 528

H ø n g 416 52 468

E l s e s m i n d e 304 216 520

O v e r L ø j s t r u p 660 84 744

S k æ r u p l u n d 848 44 892

l a i t 1 9 3 5 / 3 6 . . . . 2748 404 3152

do. 1934/35... . 2696 380 3076

Tabel 1 viser Forsøgsmaterialets Omfang, naar de opløste Hold ikke medregnes. Der er afsluttet Forsøg med 2748 Grise af dansk Landrace og 404 Grise af Yorkshireracen, tilsam-

6

men 3152 Dyr. I Sammenligning med det foregaaende Aar har der for Landracens Vedkommende været en Fremgang paa 52 Grise eller 1.9 pCt. og for Yorkshireracen en Fremgang paa 24 Grise eller 6.3 pCt.

Medens Forsøgsarbejdet med den danske Landrace fordeler sig ret jævnt paa de 5 forskellige Forsøgsstationer i Forhold til disses Størrelse, er det bemærkelsesværdigt, at Forsøgene med Yorkshiresvinene nu efterhaanden hovedsagelig er samlet paa Forsøgsstationen »Elsesminde«, idet over Halvdelen af samtlige Forsøg, der i indeværende Forsøgsaar er gennemført44 med Yorkshireracen, er foretaget paa denne Forsøgsstation. Det bør derfor erindres, at naar man til Sammenligning udregner Gen- nemsnittet for samtlige Forsøgshold for hele Landet for de to forskellige Svineracer, vil de specielle Forhold paa Forsøgsstatio- nen »Elsesminde« faa større Indflydelse paa Gennemsnittet for Yorkshireracen end for Landracen.

Som bekendt stammer Forsøgsmaterialet fra de statsaner- kendte Svineavlscentre, der i'or at opretholde Prædikatet Avls- center skal levere mindst 2 Grise aarligt pr. kaaret So til For- søgsstationerne.

Af følgende Oversigt fremgaar det, i hvilken Udstrækning Avlscentrene har udfyldt denne Pligt, idet der for Anerkendel- sesaaret V» 1935 til 31/s 1936 for hvert Center er opført Antallet af kaarede Søer og leverede Forsøgsgrise.

Det Antal Grise, der er modtaget paa Forsøgsstationerne fra de statsanerkendte Centre i 1935—36, falder ikke sammen med Antallet af færdigfedede Dyr i samme Tidsrum, hverken for de enkelte Centre eller som Helhed taget, thi det maa erindres, at de afsluttede Forsøg har omfattet Grise, der er leveret ca. 4 Maa- neder, før Aaret begyndte, og ca. 4 Maaneder før det sluttede, henholdsvis 1. September 1935 og 31. August 1936.

Det fremgaar af Oversigten, at 21 Centre eller 8.3 pCt. af samtlige Centre overhovedet ingen Grise har leveret til Forsøg.

Sidste Aar var Antallet 20 Centre eller 7.8 pCt. 93 Centre (36.9 pCt.) har mindst leveret det Antal Grise, de ifølge Reg- lerne er forpligtede til, medens 138 Centre (54.8 pCt.) nok har leveret Grise, men for faa. Sidste Aar var Procenttallene hen- holdsvis 35.7 og 56.5 pCt.

Tabel 2 Side 10 viser Antallet af Centre, udtrykt i pCt., der inden for hvert enkelt Distrikt har leveret henholdsvis slet ingen Grise og det Antal Grise, man er forpligtet til.

Oversigt, som viser Forholdet mellem Antal leverede Forsøgsgrise o g Antal kaarede Søer for hvert enkelt statsanerkendt Center

i Aaret fra 1. September 1935 til 31. August 1936.

Antal Antal Center

"C ® -Bl « m S " - - g » S t m 8 Jï M S » 1. D a a s t r u p 28 20

- D a a s t r u p l u n d 16 11

- Ø r s l e v . . . 16 6

- T ø l l ø s e g a a r d 56 30

- K u l h u s 4 5

- L u m b s a a s 12 8

- H e l l e b j e r g g a a r d 20 10 - T a u l e g a a r d 16 8 - A l l i n g e b j e r g g a a r d 8 5

- H ø v e 16 7

- B a r e m o s e 16 4

- B ø d s t r u p 8 8

- S k a a r e m o s e g a a r d 4 6 - E l i s a g a a r d 40 15

- B r o b y 8 14

- E l m e l y ^— 4

- R a v n s b j e r g g a a r d 8 3

- K i r k e r u p 8 5

- S t e n g a a r d ^— 6

- N y b y g a a r d 4 9

- H a g e l b j e r g g a a r d 28 30 - V i l h e l m s h ø j 24 17 - V e s t e r g a a r d 12 4

- A a g e r u p ^— 3

- L a u g s h ø j 4 3

- M o s e b æ k 24 10

- M i n d e s h o v e d 16 8 - H a n s t e d g a a r d 8 6 - L a n g s t r u p 36 9

- K i l d e v a n g 8 9

- M a a r u m M ø l l e g a a r d . . . . 20 7 - C l e m e n s h ø j ^— 14

- D a l b y 4 4

- V a n g e g a a r d 8 5 - S v e n d s b j e r g 4 6 l a i t f o r 1. D i s t r i k t . 484 319 2. M a g l e g a a r d 24 12 - N ø r r e b a k k e g a a r d 16 12 - V i n d f æ l d e g a a r d . . . 12 15 - L i d s t r u p S k o v g a a r d . . . . 4 9

- E l k e n ø r e 40 16

- L i l l e K ø g e g a a r d 16 5 - H e j e d e g a a r d 12 8 - V e s t e r E g e s b o r g 8 6

8 6

- B ø r s t e d 4 3

- H e g n s v a n g — 4

- E g e m o s e g a a r d 36 13

Center

•o a> «

>5

"V_{u 3} u

m * M 2. H ø v d i n g s g a a r d 68 45

- M y g g e g a a r d 12 7 - B a a r s e V e s t e r s k o v 8 4 - H j æ r t e b j e r g 4 9 - S a n d b y 4 5 - L i l l e b r æ n d e 16 7 - S ø n d e r b y 8 11 - H y l d t o f t e 32 11 - H j e l m 20 11 - L u n d b y M ø l l e g a a r d 16 11 - G o d t h a a b — 9 - F r e d e r i k s m i n d e 8 9 - T h i n g h ø j 12 7 - S o e s m a r k e 8 8 - K a l b y 12 5 - V a l l ø b y 8 5 - T o f t h ø j 24 7 - G r æ s h a v e 4 5 - S æ d d i n g e 16 8 - B ø n n e d 16 10

l a i t f o r 2. D i s t r i k t . . . 468 297 3. K o f o e d g a a r d 20 16

- P i l e v a n g 16 4 - L i l l e h a v e .• 24 6 - M y s e r e g a a r d 12 6 - N a s k e g a a r d 8 4 - D v n d e g a a r d 4 6 - D o k t o r b a k k e n 12 3

l a i t f o r 3. D i s t r i k t . . . 96 45 1., 2. o g 3. D i s t r . t i l s a m m e n 1048 661 4. N y t o f t e g a a r d 24 10

- Ø r s t e d L i n d e g a a r d 20 10 - M e l b y - 9 - D y b d a l g a a r d 16 10 - E n g h o l m 12 9 - K æ d e b y . . 4 3 - H u n d s l e v 20 7 - S t r a n d b y 16 9 - H o l m d r u p 8 10 - H e s t e h a v e g a a r d . . . 12 5 - T a r u p S ø n d e r g a a r d . . . 24 5 - H ø j b o g a a r d 4 7 - G a l d b j e r g 8 4 - D a m s b o 16 6 - A s p e r u p M a r k 4 6

ai u

5 "O v <5 ,

1 1 ' 85 u fe

h Genier fc'E s

2 S «

s

&

4. S e c b y e g a a r d 12 6 - L i l l i e h ø j . . . 12 6 - K r i s t i a n s m i n d e 16 5 - B o v e h s e 4 3 - B e l l i n g e 16 7 - T a r u p T o f t e g a a r d 4 4 - S d r . E s t e r b ø l l e 12 8 - H ø j r u p Y 24 7 - R o l u n d g a a r d 16 9 - H a n s e s o d d e 20 8 - B e t z y s l y s t 24 6 - A n h o f 24 9 - B j e r r i e m a r k 12 4 - T h o d e r u p 24 6 l a i t f o r 4. D i s t r i k t . . . 408 198 9. A a r l u n d g a a r d 4 6

- R ø d d i n g 4 8 - S t e n d e r u p 16 6 - D a n e l u n d 4 6 - F i s k b æ k 8 7 - J e s t r u p 4 5 - N ø r b o r g — 5 - D o v e r h o l m 4 11 - S k æ r b æ k 8 3 - L u n d g a a r d s m a r k 4 6 - T h o r s b j e r g . . . 4 6 - J æ g e r u p F r i h e d 4 3 - H j e r n d r u p 4 3 - A g e r s k o v — 3 - S k o d b o r g 20 7 - G a a s b j e r g 8 10 - T i n g l e v 4 7

l a i t f o r 9. D i s t r i k t . . . 100 102 4. o g 9. D i s t r i k t t i l s a m m e n 508 300 5. H j o r t h o l m 4 10

- R v g a a r d 16 20 - G r a v l e v 24 10 - E r s l e v K i r k e g a a r d 24 9 - U l l e r u p g a a r d 8 14 - N d r . B i s g a a r d 20 9 - R a k k e b y 12 10 - S i v e r h o l m 12 14 - H ø j b a k k e n 16 10 - G i s l u m 12 9 - K v i s s e l T e g l v æ r k 4 17 - O v e r A s t r u p — 8 - S k o v l u n d 4 8 - R o m d r u p A a g a a r d 4 6 - GI. D a l h ø j 12 3 - V i l s a g e r g a a r d 8 9 - V r a a 4 4

j. "O <u -- .

« M i fe

£ Center '¡3®

.2 ' g u

Q • £ ^.

5. O u e N y g a a r d — 6 - O d d i n g e n 36 8 - K r i s t i a n s h ø j 20 8 - E l m e l u n d 12 6 - S d r . H a r r i t s l e v — 3 - B ø r g l u m — 5 - B r o n d M ø l l e 8 7 - N e j s t g a a r d 12 8 - D a n s b j e r g — 4 - T ø d s ø M ø l l e 4 5 - T e g l a g e r g a a r d 12 6 - K o r n u m V e s t e r v a n g 4 3 - T r a n h o l m g a a r d 8 5 - L e e r e g a a r d 4 6 - G a m m e l g a a r d 8 6 - B a k k e b o 12 3

l a i t f o r 5. D i s t r i k t . . . 324 259 6. S d r . V e j r u p . . . 8 6

- L u n d e r u p 8 4 - S ø n d e r v a n g 4 4 - H a n b j e r g H o v g a a r d 20 11 - G j e l l e r u p 8 6 - H e r p i n g L 12 11 - H e i n s v i g 4 6 - K o n g e n s g a a r d 8 9 - Ø s t e r v a n g 16 4 - P l o u g s t r u p 12 7 - L i l t a r p g a a r d 4 6 - S t a u n s b j e r g 4 6 - B r ø r u p 12 5 - H o s t r u p 4 3 - H u l v i g 4 3 - G r a n l y . . 4 3 - H e g n s g a a r d 16 4 - E g 16 5 - F r i s v a d 4 3 - G j e l l e r u p h o l m 4 3 - G a d e g a a r d 12 4 - M e j l s — 5 - H j e d d i n g 8 4 - R a v n h o l t 12 3 - B i r k e l u n d 4 4 - H e l s t r u p 4 5 - H e r p i n g — 7 - V a r d e g a a r d 8 8

l a i t f o r 6. D i s t r i k t . . . 220 149 7. M a r i e n d a l 36 13

- G r a n g a a r d 8 9 - H o n u m Ø s t e r l i d e 12 7 - G r u n d f ø r 4 5 - L i n n e r u p 32 12 - H o n u m 24 13

A n t a l

7. B a r r i t 24 12 - G y l l i n g O v e r b a l l e 24 9 - S t e n s b a l l e 24 12 - H e s s e l h ø j — 10 - M u n k h o l m 12 7 - B l e g i n d S ø g a a r d 16 13 - N o r r i n g V e s t e r g a a r d . . . . 8 7 - K l e j s g a a r d . . « , . . »i 32 16 - F r a m l e v . . : i . 12 5 - G r u n d 28 10 - G e d v e d 16 7 - G r ø n h ø j 8 4 - Gylling S k o v 20 4 - Ø s t e r b y ' . . . 12 7 - H y r u p 12 8 - B r u n s b j e r g 12 6 - Ø l h o l m . 4 5 - L i n d h o l m g a a r d 28 9 - H o n u m D a m g a a r d . . . 12 7 - D r e j e n s 4 7 - R ø r t h 16 9 - Viuf 8 5 - Aaes 24 9 - S e j r u p 8 4 - S k æ r u p 32 7 - L a n g e m a r k 12 4 - B r o n t g a a r d 8 5 - S t i l b j e r g 12 3 - G r i m s k æ r g a a r d 8 6 - H j a r u p 24 14 - H o n u m V e s t e r g a a r d . . . . 28 19 lait f o r 7. D i s t r i k t . . . 604 309 8. T h o r n i n g V e s t e r g a a r d . . . 16 11

- V a t t r u p N ø r g a a r d 16 7 - L e v r i n g g a a r d 36 14

Antal

* ' "SS -o S3

~ C e n t e r fø u * c £ J 8. M y g i n d — 9

- S t i n e s m i n d e 8 6 - S a h l '.. 24 7 - V a t t r u p L u n d g a a r d . . . 20 11 - B a k k e l y 8 6 - D r a a b y B a k k e g a a r d 12 6 - S d r . A n d r u p . . . . 16 10 - K r i n g e l h o v g a a r d 8 8 - V e s t e r m a r k Mølle 16 5 - F l a d s t r u p 4 5 - H e j r i n g K i r k e g a a r d 8 8 - T h o r s ø 20 8 - Vellev N e d e r g a a r d 8 9 - F a a r u p O v e r g a a r d 16 6 - D u e m o s e g a a r d — 7 - K r a r u p Mølle 8 5 - N i s s e t I n d e l u k k e 8 4 - A i s h ø j g a a r d 8 7 - L i m e g a a r d 4 4 - T e n d r u p M ø l l e g a a r d . . . . 8 7 - K e l l e r u p V e s t e r g a a r d . . . 16 6 - H ø j t o f t e 16 5 - H o l g e r s d a l 8 7 - K o l i n d Ø s t e r g a a r d — 5 - E l k j æ r 16 12 - T h o r s g a a r d — 6 - T h o r n i n g T o f t g a a r d 12 8 - V. D ø l b y 8 8 - l i o b b e r u p 20 9 - G u s t a v e s m i n d e 4 4 - S ø b y g a a r d 12 8 - H o l m s t r u p g a a r d 4 4

lait f o r 8. D i s t r i k t . . . 388 252 5., 6., 7. og 8. D i s t r . t i l s a m m e n 1536 969 Alle 9 D i s t r i k t e r . . . 3092 1930

Distrikt

1935-36 A n t a l l e v e r e d e

F o r s ø g s - grise

k a a r e d e Søer i C e n t r e n e

pCt. l e v e r e d e Grise i F o r h o l d til S o a n t a l l e t x 2 1935-36

1. S j æ l l a n d -f- P r æ s t ø A m t 2. P r æ s t ø og M a r i b o A m t e r 3. B o r n h o l m

4. F y n

5. A a l b o r g , T h i s t e d o g H j ø r r i n g A m t e r 6. R i n g k ø b i n g og R i b e A m t e r -j- Kol-

d i n g e g n e n

7. A a r h u s . S k a n d e r b o r g og V e j l e Am- t e r o g S a m s ø og K o l d i n g e g n e n 8. R a n d e r s og V i b o r g A m t e r . . . . 9. D e s ø n d e r j y d s k e A m t e r

484 468 96 408 324 220 604 388 100

319 297 45 198 259 149 309 252 102

76 79 107 103 63 74 98 77 49 l a i t . 3092 1930 80

T i l B r e g e n t v e d og H ø n g (1., 2. og 3. D i s t r i k t ) e r

d e r i d e t f o r l ø b n e Aar l e v e r e t 274 Grise f o r lidt T i l E l s e s m i n d e (4. og 9. D i s t r i k t ) e r d e r i d e t f o r -

l ø b n e Aar l e v e r e t 92 — — T i l O v e r L ø j s t r u p og S k æ r u p l u n d (5., 6., 7. og 8.

Distrikt) e r d e r i d e t f o r l ø b n e A a r l e v e r e t . . 402 - — F r a alle 9 D i s t r i k t e r e r d e r i d e t f o r l ø b n e A a r l e v e r e t 768 Grise f o r lidt

Tabel 2.

Distrikt Ingen Grise leveret Leveret,tilstrækkeligt 1935-36 1934-35 1935-36 1934-35

pCt. pCt. pCt. pCt.

1. Distrikt 11.4 12.5 34.3 30.0

2. — 6.5 9.4 32.3 37.5

3. — 0 14.3 71.4 28.6

4. — 3.4 0 58.6 42.3

5. — 15.2 18.8 27.3 37.5

6. — 7.1 0 28.6 43.8

7. — 2.7 0 48.6 39.4

8. — 11.4 8.1 31.4 21.6

9. — 11.8 12.5 17.6 43.8

Gns. af alle Distrikter . 8.3 7.8 36.9 35.7 E n m e r e i n d g a a e n d e S a m m e n l i g n i n g m e l l e m Leveringerne fra de enkelte d i s t r i k t e r f r e m g a a r af Oversigten S i d e 9. Bedst staar 3. og 4. Distrikt, der e n d o g h a r leveret flere e n d det p a a - k r æ v e d e A n t a l Forsøgsgrise. Men o g s a a 7. Distrikt, m e d en L e v e r i n g p a a 98 pCt. af det ø n s k e d e Antal, staar særdeles pænt.

9. Distrikt ( S ø n d e r j y l l a n d ) har i g e n n e m Aarene været noget til- b a g e h o l d e n d e m e d L e v e r i n g af Grise til Forsøg. I Forsøgsaaret 1934—35 n a a e d e m a n dog op p a a 81 pCt., m e n er i Aar atter gaaet tilbage til 49 pCt. af det p a a k r æ v e d e Antal.

E n S a m m e n l i g n i n g m e l l e m de to S v i n e r a c e r viser, at m e d e n s der af L a n d r a c e c e n t r e n e er leveret 79 pCt. af de Grise, der s k u l d e være leveret, h a r Y o r k s h i r e c e n t r e n e leveret 91 pCt. af det foreskrevne Antal.

S o m i tidligere Aar h a r der altsaa ogsaa i 1935—36 været a d s k i l l i g e Centerejere, der helt eller d e l v i s har u n d l a d t at op- f y l d e deres L e v e r i n g s p l i g t overfor F o r s ø g s s t a t i o n e r n e . Med d e n stadig stigende B e t y d n i n g , T a l l e n e fra F o r s ø g s s t a t i o n e r n e g e n - n e m Aarene h a r faaet, først og f r e m m e s t for Arbejdet m e d LTdvalg af gode Avlsdyr, m e n o g s a a n a a r det drejer sig o m Salg af A v l s s v i n , og naar T a l e n er o m F r e m s t i l l i n g af S v i n paa Dyrskuerne, er det uforstaaeligt, at der stadig f i n d e s Cen-

terejere, der endnu ikke er klar over den Betydning, det har at faa Avlsdyrene prøvet paa Forsøgsstationerne gennem deres Afkom.

Der kan selvfølgelig indtræffe Forhold (Afspærring paa Grund af smitsomme Sygdomme), der umuliggør Forsendelse af Grise til Forsøgsstationerne, ligesom det ogsaa kan ske, at en Centerejer bliver saa uheldig stillet, at han paa et Tidspunkt, da han har velegnede Grise til et eller flere Hold, ikke kan faa disse afleveret som Følge af Pladsmangel paa Forsøgsstatio- nen, medens h a n tir en anden Tid, hvor der er Plads nok, ikke er i Besiddelse af Grise, der er passende i Alder og Vægt.

Til Trods herfor er det utvivlsomt muligt for adskillige Centerejere at udfylde deres Leveringspligt overfor Forsøgs- stationerne i betydelig højere Grad, end det hidtil er sket.

2. Forsøgsmaterialets Sammensætning.

Da Sogrisene ved Slagtningen gennemgaaende giver en be- tydelig bedre Slagtekvalitet end Galtene, er det ved S a m m e n - ligning af Forsøgsresultater nødvendigt at tage i Betragtning, hvorledes Holdene har været sammensat med Hensyn til Antal Galt- og Sogrise.

Ud fra denne Betragtning blev i Oktober 1934 Reglen om, at Forsøgsholdene skal bestaa af 2 Galt- og 2 Sogrise skærpet saaledes, at ureglementerede Hold kun maa indsendes efter skriftlig Tilladelse fra det paagældende Distrikts Assistent i Svineavl. (Se Reglerne for Indsendelse af Forsøgsgrise.)

Da Forholdet mellem Kønnene ogsaa kan have Betydning ved Sammenligning af Slagteresultater fra de forskellige For- søgsstationer, er nedenstaaende Oversigt udarbejdet.

Forholdet mellem Galt- og Sogrise i Forsøgene.

L a n d r a r e Yorkshirerace Forsøgsstation pCt.Galte pCt. Søer pCt. Galte pCt. Søer B r e g e n t v e d 48 52 50 50 H ø n g 46 54 50 50 E l s e s m i n d e 43 57 46 54 O v e r L ø j s t r u p 49 51 52 48 S k æ r u p l u n d 47 53 50 50 G e n n e m s n i t 1935/36 47 53 49 51 do. 1934/35 47 53 48 52 do. 1933/34 45 55 42 58

Det fremgaar af Tallene, at siden Reglerne traadte i Kraft, er Forholdet mellem Antallet af Galt- og Sogrise blevet mere ligeligt, særlig for Yorkshiresvinenes Vedkommende. Mest af- vigende har Forholdet for begge Racer været paa Forsøgsstatio- nen Elsesminde.

Betragter man imidlertid de enkelte Hold, er Fremgangen i Ensartetheden meget mere iøjnefaldende. 1 1932/33 var af samt- lige 835 Forsøgshold 406 eller 49 pCt. ureglementerede. I inde- værende Beretningsaar var derimod af 788 Hold kun 158 eller 20 pCt. ureglementeret sammensat. Tallet maa imidlertid kunne bringes yderligere ned, hvilket Forskellen mellem de enkelte Forsøgsstationer tyder paa. For hver enkelt Forsøgsstation var Antallet af ureglementerede Hold i pCt. af samtlige Hold for Bregentved 13, Høng 17, Elsesminde 31, Over Løjstrup 23 og Skæruplund 17 pCt.

3. Indsendelse af Forsøgsgrise.

Det er Forsøgenes Opgave at undersøge Tilvæksten, Foder- forbruget og Slagtekvaliteten hos Afkommet efter de kaarede Avlsdyr i Avlscentrene. Man skulde derefter paa Grundlag af Forsøgsresultaterne kunne danne sig en Mening om Forældre- dyrenes Avlsværdi.

Det er derfor af stor Vigtighed, at Forsøgene gennemføres saaledes, at alle ydre Faktorer, der kan øve Indflydelse paa Resultatet, saa vidt muligt holdes ens for alle Forsøgsgrupper.

Af den Grund er Foderet og Fodringen, Pasningen, Staldfor- holdene, Slagtningen og Slagtebedømmelsen saa vidt mulig ens for alle Forsøgsdyr.

Imidlertid kan ogsaa andre ydre Forhold øve Indflydelse paa Forsøgsresultatet. Det viser sig nemlig, at Fejl ved F o d - ringen af den drægtige og diegivende So samt af Pattegrisene kan have en betydelig Indflydelse paa Grisenes senere Udvik- ling. Der haves fra de forløbne Forsøgsaar flere Eksempler paa, at Antallet af Udsættergrise blandt Forsøgshold fra be- stemte Besætninger laa adskilligt højere end det sædvanlige, og at denne høje Udsætterprocent kunde føres tilbage til en fejlagtig Fodring af Søer og Pattegrise i selve de paagældende Centre. Efter at Fodringen er blevet rettet de paagældende Ste- der, har der ingen Vanskeligheder været med Forsøgsgrisene derfra.

E t andet y d r e F o r h o l d , der k a n h a v e I n d f l y d e l s e p a a F o r - søgsresultatet, er S k æ r i n g e n ( K a s t r a t i o n e n ) af Ornegrisene. Det viser sig A a r efter Aar, at m a n p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e har b e t y d e l i g flere Udsættere blandt Galtene e n d b l a n d t Sogrisene.

( S e Side 32.) Der er n æ p p e T v i v l om, at dette s k y l d e s K a s t r a - t i o n e n af Ornegrisene. V e d rettidig, omhyggelig og renlig K a - stration k a n Centerejerne sikkert selv i h ø j Grad m e d v i r k e til at f o r m i n d s k e Antallet af Udsættere b l a n d t Galtgrisene i F o r - s ø g e n e og d e r v e d forhindre, at d e n n e y d r e F'aktor faar for stor I n d f l y d e l s e p a a Forsøgsresultaterne.

D e i n d s e n d t e 4 F o r s ø g s g r i s e ( 2 Galte og 2 S o g r i s e ) bør re- præsentere G e n n e m s n i t t e t af Kuldet, og Grisene m a a v æ r e saa ensartede i Størrelse s o m muligt. E r Størrelsesforskellen for stor, risikerer m a n , at d e n m i n d s t e Gris trænges bort fra T r u - get, m e d e n s til G e n g æ l d den største Gris tilvender sig en for stor Del af det u d v e j e d e Foder. D e t t e forøger n a t u r l i g v i s H o l - d e n e s U e n s a r t e t h e d og øver I n d f l y d e l s e p a a det e n d e l i g e R e -

sultat. j

D i s s e her n æ v n t e F o r h o l d er altsaa ydre Faktorer, der er F o r æ l d r e d y r e n e s A v l s v æ r d i u v e d k o m m e n d e , m e n s o m alligevel k a n øve I n d f l y d e l s e p a a det e n d e l i g e F o r s ø g s r e s u l t a t . Men det er Forhold, s o m m a n fra F o r s ø g s s t a t i o n e r n e s S i d e ikke k a n h a v e n o g e n direkte I n d f l y d e l s e paa. Det h e n s t i l l e s derfor til Centerejerne, at m a n h a r O p m æ r k s o m h e d e n h e n v e n d t p a a disse Forhold, saa F o r s ø g e n e p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e ikke a l e n e k a n gennemføres u n d e r s a a ensartede y d r e F o r h o l d s o m m u l i g t , m e n ogsaa saaledes, at de forskellige F^orsøgshold begynder paa Forsøget efter i Forvejen at være født, fodret, plejet og udvalgt under saa ensartede ydre Forhold, som muligt.

I de to f o r e g a a e n d e Beretninger v e d r ø r e n d e dette A r b e j d e (164. og 169. B e r e t n i n g fra Forsøgslaboratoriet) er der angivet m e g e t u d f ø r l i g e Regler for I n d s e n d e l s e af Grise til Forsøg.

Under H e n v i s n i n g til disse u d f ø r l i g e Redegørelser skal m a n i n æ r v æ r e n d e B e r e t n i n g i n d s k r æ n k e sig til at optrykke R e g - lernes Hovedpunkter.

Grisene skal efter forudgaaende Anmeldelse og indhentet Leve- ringstilladel.se indsendes til Forsøgsstationen i en Alder af 6—9 Uger og med en Vægt af 17—19 kg.

Grisene maa i Gennemsnit ikke veje over 20.0 kg, og ingen Gris maa Dagen efter Modtagelsen veje under 13 kg.

14

Grisene maa i enhver Henseende være sunde og normale.

Stamtavle skal medfølge samtidig med Grisenes Levering.

Forsøgshoidene skal bestaa af 2 So- og 2 Galtgrise. Hvor dette ikke er muligt, kan der undtagelsesvis opnaas Tilladelse til Indsen- delse af ureglementerede Hold. Denne Tilladelse maa indhentes skrift- lig hos det paagældende Distrikts Assistent i Svineavl, og den skriftlige Tilladelse maa være Forsøgsstatiort%n i Hænde, forinden det uregle- menterede Forsøgshold indsendes.

Kastration af Ornegrise, der skal indsendes til Forsøg, maa ske i saa god Tid, at Kastrationssaarene er helt lægte, forinden Grisene ind- sendes til Forsøgsstationen.

Arbejdet paa Forsøgsstationerne.

Arbejdet paa de 5 Forsøgsstationer er Aaret 1935—36 udført efter nøjagtig samme Plan som i de foregaaende Aar. Paa hver Forsøgsstation varetager en af Forsøgslaboratoriet anta- get og lønnet Assistent det daglige Arbejde.

Paa Bregentved er ansat Assistent P. Jensen.

Paa Høng er ansat Assistent, Landbrugskandidat 0. Due.

Paa Elsesminde er ansat Assistent H. Jørgensen.

Paa Over Løjstrup er ansat Assistent, Landbrugskandidat

Paa Skæruplund er ansat Assistent A. Chr. Hansen.

Assistent 0. Beck, Odense, har været behjælpelig med Af- løsning af Assistenterne, under disses Ferier o. 1., med det dag- lige Kontorarbejde samt med Beretningens Udarbejdelse.

Assistenten, som ikke maa have anden Virksomhed end den, der er knyttet til Forsøgsstationen, foretager den daglige Udvejning og Tildeling af Foderet til Forsøgssvinene, samt fører de Noterebøger og Protokoller, der er nødvendige for Forsøgsvirksomheden. Hver 14. Dag eller saa kommer Labo- ratoriets Forsøgsleder til Stede for at øve Kontrol med Bog- føringen, Vejningen og Fodringen af Forsøgsgrisene og for at drøfte Forholdene med Forsøgsstationens Vært og Assistent vedrørende Arbejdet i det hele taget. Ved samme Lejlighed bliver de nyankomne Grise karakteriseret og afregnet.

De samvirkende danske Andelsslagterier har godtgjort For- søgsværterne Vs af Grisenes Købesum (dog ikke over 10 Kr. pr.

Gris), betalt Fragten af Forsøgsdyrene fra Center til Forsøgs- station, afholdt Forsøgsraadenes Udgifter og deltaget i Om- kostninger ved Forsøgssvinenes Bedømmelse.

I hver af Landsdelene Sjælland, Fyn og Jylland er der et

Forsøgsraad bestaaende af tre Medlemmer, hvoraf de to væl- ges af Landsudvalget for Svineavlens Ledelse, det tredie af Forsøgslaboratoriet. Forsøgsraadene fører Tilsyn med Forsøgs- stationerne og administrerer det fra Slagterierne modtagne Tilskud.

Med det Formaal at forbedre Ventilationsforholdene, og gøre disse mere ensartede for de forskellige Stationer, er der foretaget følgende Ændringer ved Forsøgsstaldene.

Paa Bregentved blev der Foraaret 1935 i Stalden for de mindre Grise anbragt en Ventilationsskorsten af Træ (80 X 80 cm i Tværsnit), ført ned fra Rygningshøjde til 60 cm over Gulv, forsynet med Bundspjæld samt Varmluftsskod under Loftet og afdækket med flad Træplade 50 cm over Skorstenens Overkant.

I Stalden for de større Forsøgsgrise blev der Sommeren 1936 anbragt 2 Træskorstene ført fra Rygning ned til Lofts- højde, forsynet med Spjæld samt »Roar-B« Skorstenshætter af Metal. Skorstenene er udført koniske; Tværsnittet er foroven 60 X 60 cm, forneden 100 X 100 cm.

Paa Forsøgsstationen Høng foretoges der Foraaret 1936 føl- gende Ændringer:

De tidligere Udsugningsskorstene nedtoges og Udsugnings- aabningerne til de gamle Kanaler under Lejerne tilmuredes.

I Stedet blev der i Afdelingen for de mindre Grise opsat en

»Roar-B« Metalskorsten, Diameter 60 cm, ført ned til 60 cm over Gulv og forsynet med Varmluftsspjæld og Bundspjæld.

I Afdelingen for de større Grise opsattes der en »Roar-B« Skor- sten, med en Diameter af 80 cm, med nedre Udsugning gennem Knærør ud til Gangen fra Foderrummet, og forsynet med Varmlufts- og Bundspjæld.

Friskluftstilførslen ændredes saaledes, at denne kan fore- gaa uden Træk paa Lejerne. Til dette Formaal blev der foran hver Indsugningsaabning inde i Stalden anbragt en Trækasse med Aabning mod Loftet, hvorved den indstrømmende Luft dirigeres lodret mod Loftet. Desuden blev Indsugningsaabnin- gerne forsynet med regulerbare Spjæld.

Paa Elsesmiride blev der Sommeren 1935 i den brede Stald anbragt en Træskorsten 60 X 60 cm, ført ned fra Rygning til

140 cm over Gulv, forsynet med Bundspjæld.

Paa Skæruplund, der allerede ved Opførelsen blev forsynet med »Roar-B« Metalskorstene, blev der i 1936 anbragt »Prelle-

<plader« ca. 15 cm udfor Indsugningska'nalernes Udmunding i Stalden. Derved dirigeres den indstrømmende Luft ud til Si- derne eller op og ned, hvorved Træk paa Lejerne undgaas.

Da Prellepladernes Afstand fra Indsugningsaabningerne kan varieres efter Ønske, kan Indsugningen derved reguleres.

Ved Ankomsten til Forsøgsstationen vejes de 4 Grise paa Holdet og mærkes, saaledes at de enkelte Dyr er kendelige ved de senere Vejninger, der foregaar med 14 Dages Mellem- rum. I'oderet, der bestaar af sk. Mælk, Vand og Kraftfoder, udvejes til hvert Hold for et Døgn ad Gangen. Sk. Mælken, som Svinene har faaet, er i det forløbne Aar enten blevet hjemmesyrnet eller modtage! syrnet fra Mejeriet. Udvejningen af Foderet sker om Formiddagen, idet alle Emnerne blandes sammen i de til de respektive Hold bestemte Foderkar, hvor- efter en kraftig Omrøring finder Sted. Af det saaledes tilberedte Foder faar Holdene den første Ration ved Middagstid. H j e m - mesyrningen sker ved til den Mængde sk. Mælk, der er Brug for i et Døgn, at sætte 1 å 2 pCt. Syre i Form af Kærnemælk eller tilberedt Tykmælk. Naar Syren sættes til, maa Mælken have en Temperatur, der om Vinteren er omkring 30° C. og om Sommeren 20—25° C. Blandingen omrøres godt og henstaar derefter til næste Dag, hvor det viser sig, at den er blevet tyk og har faaet en mild, syrlig Lugt og Smag. Der vaages nøje over, at der ingen fejle Gæringsprocesser finder Sted. I Tvivls- tilfælde gøres Karrene grundigt rene, førend en ny Syrning indledes. De helt smaa Grise faar som fast Foder udelukkende Byg, men senere hen, (naar Dyrene har naaet en Vægt af ca.

20 kg), er Kraftfoderet sammensat af Va Byg, 1/i Hvede og Vi Majs, der males fint. Med meget smaa Afvigelser har Foderet, udtrykt i Foder-Enheder, paa de 5 Forsøgsstationer i Gennem- snit bestaaet af 20 pCt. sk. Mælk og 80 pCt. Kraftfoder. For at opnaa en passende Konsistens af Foderet, maa der til Blandin- gen tilsættes noget Vand, hvis Mængde stiger, efterhaanden som Dyrene kommer højere og højere op i Vægt.

Kniber det med Trivselen for de mindre Grise, faar disse, indtil de opnaar en Vægt af 25—30 kg, noget almindelig Lever-

tran (fra 5—10 Gram daglig pr. Dyr). Af et Mineralsalt*), som tilberedes paa Statens Gaarde ved Hillerød, faar hvert Dyr daglig i Gennemsnit ca. 10 Gram — noget mindre for de smaa og noget mere for de større Svin.

Paa alle 5 Forsøgsstationer anvendes nedenstaaende Foder- plan.

omtrent!, daglig daglig «1 4 Dyr k g d a g l i g t i l 4 Dyr I T Dyr Mæik «orn Vand \æg t p , ^ K o m y a n d

f 0.7 4.8 2.0 0 f 2.05 9.6 6.6 5.2 12 —15{ 0.75 4.8 2.2 0 4 2 - 44^ 2.1 10.8 6.6 4.3

I 2.1 16—20<

0.8 6.0 2.2 0 | 2.15 10.8 6.8 4.7 0.85 6.0 2.4 0 1 2.2 10.8 7.0 5.0 0.9 6.0 2.6 0.5 45— 47{ 2.25 10.8 7.2 5.4 0.95 6.0 2.8 0.8 I 2.3 10.8 7.4 5.8 I 1.0 6.0 3.0 1.2 r 2.35 10.8 7.6 6.1 ( 1.05 6.0 3.2 1.5 4 8~ 5 2 2.4 12.0 7.6 5.0

9 1 9J 1.1 7.2 3.2 0.7 l 2 4 5 1 2- ° 7-8

1.15 7.2 3.4 1.1 I 2.5 12.0 8.0 5.2 ( 1.2 7.2 3.6 1.4 5 3 - 58j 2.55 12.0 8.2 5.2

( 3 . 8 , . 8 " "

IQ 7 9 4 0 9 9 I 12.0 8.6 5.4

2 6-2 9 I l s ? 3 l i I I 59 - 64 2 7 12 0 8.8 5.4

l 1.4 7.2 4 4 2 9 1 2 , 7 5 1 2 0 9 0 ^

, fi , A , 0 n i 2.8 12.0 9.2 5.6

i J f H A o? 65~ 70 2'85 12'° 9 4 5.6 30—33< }%. H H I 2.9 12.0 9.6 5.6 1 6 8 4 5 0 3 1 71 7fii 2.95 12.0 9.8 5.8 l l.b 8.4 5.0 3.1 7 1 - 7 6 j 3 0 1 2 Q 1 Q 0 5 8

1.65 8.4 5.2 3.5 7 7 a o! 3.05 12.0 10.2 6.0

1-7 8.4 5.4 3.8 7 7 _ 3.1 12.0 10.4 6.0

1 ? 9.1 H 3A 8 3 - 881 ™ 10.6 6.0

3 4 - 3 7

3 8 - 4 1

3.2 . 12.0 10.8 6.0 1.85 9.6 5.8 3.7 8q _ q4j 3.25 12.0 11.0 6.0 1.9 9.6 6.0 4.1 l 3.a 12.0 11.2 6.0 1.95 9.6 6.2 4.4 Qr- i n fJ 3.35 12.0 11.4 6.0 2.0 9.6 6.4 4.8 3.4 12.0 11.6 6.0

For saa vidt Svinene er sunde, øges Foderet jævnt fra Uge til Uge, indtil Slagtevægten naas; men det er et ufravigeligt

K r a v , at Holdene skal æde rent op efter hver Fodring. D e r

fodres 3 Gange daglig, Kl. ca. 6 Morgen, Kl. ca. llVs Middag og Kl. ca. 5 Eftermiddag. Bliver et Dyr uhelbredelig sygt, eller viser det sig utriveligt gennem 3 paa hinanden følgende Perio- der å 14 Dage, udgaar det af Holdet og dermed af Forsøget. Det Foder, et saadarit Svin har fortæret, og den Tilvækst, det har haft indtil Udsættelsesdagen, medregnes dog ved Opgørelsen

*) M i n e r a l s a l t e t b e s t a a r af 80 p C t . v a n d r e v e t K r i d t ( C a COs) o g 20 p C t . S a l t ( N a Cl).

for det paagældende Hold, saaledes. at alt det af alle 4 Dyr i hele Forsøgstiden fortærede Foder (F. E.) divideres med den samlede Tilvækst for de 4 Dyr, og F. E. pr. kg Tilvækst for Hol- det er dermed angivet (f. Eks. 3.34); Antal fortærede F. E. ialt pr. Dyr for et saadant Hold med en Udsættergris findes ved at multiplicere den gennemsnitlige Tilvækst for de 3 tilbagevæ- rende Svin. med det fundne Foderforbrugsial, f. Eks. 70.5 X 3.34

235.5 F. E.

For Hold, hvor en Gris er sat ud af Forsøget, beregnes den daglige Tilvækst i g udelukkende som Gennemsnit af de tre Grise, der har gennemført Forsøget.

Udsættes der mere end een Gris af Holdet, betragtes dette som opløst.

Grise, der af Dyrlægekontrollen ved Slagtningen p. Gr. a.

Sygdom tilbageholdes fra Eksport, tilskæres ikke som de øvrige, saaledes at Mængden af Eksportflæsk og Tilskæringssvind ikke kan beregnes for saadanne Forsøgsdyr. Tilbageholdes der paa denne Maade mere end 2 Grise af et Hold, beregnes Tilskæ- ringssvind og Mængden af Eksportflæsk ikke.

Der føres Kontrol med Fodermidlernes kemiske Sammen- sætning, Sundheds- og Opbevaringstilstand samt Korngrutnin- gens Malefinhed. Samtlige Analyser af de ved Forsøgene an- vendte Fodermidler er udført af Forsøgslaboratoriets kemiske Afdeling under Ledelse af Forstander A. C. Andersen.

Kornblandingernes Tørstofindhold.

Regelmæssig Bestemmelse af Kornblandingernes Tørstof- indhold paabegyndtes i Januar 1935. Der udtages daglig ved Foderets Udvejning en lille Prøve af Grutningen paa. ca 50 g.

De daglige Prøver hældes sammen og opbevares i et Glas med vandtæt Laag. Naar Maaneden er gaaet, blandes Glassets Ind- hold omhyggeligt, hvorefter en Gennemsnitsprøve udtages og indsendes til Laboratoriet til Undersøgelse. Resultaterne af de maanedlige Tørstofbestemmelser fremgaar af Tabel 3.

Medens Forskellen i Korngrutningens Tørstofindhold varie-

rer forholdsvis lidt fra Forsøgsstation til Forsøgsstation, synes

der at være en betydelig større Variation betinget af Aars-

tiderne, saaledes at Tørstofindholdet er betydelig lavere i Vin-

termaanederne end i Sommermaanederne.

19

Tabel 3. Tørstofindholdet i de anvendte Kornblandinger udtrykt i pCt.

1 9 3 5 - 3 6

Bregent- ved Høng Elses- minde a '

SJ £ ?

> vi

| Skærup- lund Genn

1935-36 emsnit

1934-35

S e p t e m b e r 85.09 85.46 85.26 85.05 84.88 85.15 _

O k t o b e r 84.10 84.38 84.08 83.78 83.99 84.07 ^— N o v e m b e r 84.61 84.76 84.38 84.17 84.52 84.49 ^— D e c e m b e r 85.14 84.61 83.82 84.37 84.25 84.44 ^— J a n u a r . . . . •<. 85.04 83.96 83.81 83.45 83.62 83.98 84.62 F e b r u a r 85.30 84.25 83.79 83.75 84.67 84.35 83.39 Marts 85.75 84.60 84.42 85.27 84.53 84.91 83.53 A p r i l 85.29 84.67 84.56 84.71 85.11 84.87 84.06 Maj 85.50 84.92 84.43 84.21 84.69 84.75 84.97 J u n i 86.06 85.33 84.83 84.90 85.00 85.22 85.14 Juli 85.88 85.41 85.60 84.77 84.01 85.13 85.12 August 85.28 85.33 85.35 85.04 84.41 85.08 85.53

G e n n e m s n i t . . . 85.25 84.81 84.53 84.46 84.47 84.70 —

Ved Beregningen af Forsøgsholdenes Foderforbrug er man gaaet ud fra, at 1 kg af Kornblandingen svarer til 1 F. E., og der er ikke foretaget Korrektioner paa Grundlag af Tørstof- bestemmelserne.

Kornets Formalingsgrad.

Da det finere formalede Korn udnyttes bedre af Dyrene end det grovere, føres der Kontrol med Kornets Formaling paa Forsøgsstationerne. Med dette Formaal for Øje udtages der een Gang om Maaneden en Prøve af det formalede Korn. Denne Prøve indsendes til Laboratoriet og underkastes der Sigtnings- bestemmelse. Gennemsnitsresultaterne af disse Sigtebestemmel- ser fremgaar af Tabel 4. Afviger Resultatet for en af Forsøgs- stationerne væsentligt fra den normale Malefinhed, gøres ved- kommende Forsøgsstation opmærksom herpaa, og Fejlen søges rettet.

T a b e l 4. K o r n g r u t n i n g e n s M a l e f i n h e d p a a F o r s ø g s s t a t i o n e r n e i T i d s r u m m e t I/B 1935 t i l 31/S 1936 u d t r y k t i pCt. a f V æ g t e n

P a r t i k l e r n e s Størrelse : Forsøgsstation M e r e e n d

2 m m

Mindre e n d 2 m m meri større

e n d Va m m

¡ Mindre e n d V« m m

B r e g e n t v e d 27.0 57.1 15.9

H ø n g 36.7 47.6 15.7

E l s e s m i n d e 39.0 44.6 16.3

Over L ø j s t r u p 24.0 57.4 18.6

S k æ r u p l u n d 27.3 56.8 16.0

G e n n e m s n i t 30.8 52.7 16.5

2*

Skummetmælken.

Der udtages daglig Prøver af den anvendte Skummetmælk.

Ved Maanedens Slutning udtages derefter en Gennemsnits - prøve af disse Enkeltprøver, der analyseres for Indholdet af Tørstof, Fedt og Protein. Gennemsnittet af disse Analyser for de forskellige Forsøgsstationer fremgaar af Tabel 5.

Tabel 5. Skummetmælkens Indhold af Tørstof, Fedt og Protein, udtrykt i pCt., i Forsøgsaaret V9 1935 til 31/8 1936.

Tørstof Fedt Protein

B r e g e n t v e d 8.27 0.13 3.06

H ø n g 9.13 0.08 3.40

E l s e s m i n d e 7.98 0.16 3.23

O v e r L ø j s t r u p 8.24 0.09 3.05

S k æ r u p l u n d 7.88 0.08 3.14

G e n n e m s n i t 8.30 0.11 3.18

Der er regnet med 6 kg Skummetmælk til 1 F. E.. I et enkelt Tilfælde, hvor Mælkens kemiske Sammensætning afveg bety- deligt fra Gennemsnittet, er der for den paagældende Maaned foretaget Korrektion ved Beregningen af Foderforbruget paa Grundlag af Analyseresultatet.

Paa Forsøgsstationerne underkastes Skummetmælken daglig

Paa hver Forsøgsstation aflæses Temperaturen, saavel i Stalden som i fri Luft, 3 Gange daglig umiddelbart forud for hver Fodring. Derved haves der Mulighed for ved Regulering af Ventilationen at undgaa for store Temperatursvingninger i Forsøgsstaldene.

Bedømmelse af Forsøgssvinene i slagtet Tilstand.

Naar Forsøgsgrisene har naaet en Levendevægt af ca. 90 kg, leveres de paa Slagteriet og slagtes paa samme Maade som andre Slagterisvin.

Da den Vægt, ved hvilken Forsøgene sluttes og Svinene

slagtes, har betydelig Indflydelse paa Grisenes Længde, Ryg-

flæskets og Bugens Tykkelse, Mængden af Eksportflæsk m. m.,

er det vigtigt, at samtlige Forsøgssvin saa vidt muligt slagtes

ved samme Levendevægt. Der leveres derfor fra Forsøgsstatio-

nerne Svin til Slagtning en Gang hver Uge. Af samme Grund

bliver Forsøgssvinene fremdeles leverede med samme Vægt (ca.

21

90 kg) uanset de af Slagterierne til de forskellige Tider fast- satte Vægtgrænser for almindelige Slagterisvin.

Slagtningen og Bedømmelsen af Forsøgssvinene fra Bregent- ved, Høng, Elsesminde, Over Løjstrup og Skæruplund er fore- gaaet paa Andels-Slagterierne henholdsvis i Haslev, Slagelse, Odense, Randers og Vejle. Selve Bedømmelsen foretages af Laboratoriets Forsøgsleder i Forbindelse med den stedlige Slag- teridirektør, og Forsøgslaboratoriet vil gerne herved paa ny rette en Tak til de Herrer Direktører N. Yding, J. Mehlsen, E.

Hohwy, F. Meilvang og H. Meinertz for deres gode Medvirken.

Saa tit, som det i det forløbne Aar var muligt, har Direk- tørerne fra de øvrige Slagterier indenfor de respektive Lands- dele skiftevis været med til Forsøgssvinenes Bedømmelse, lige- som Assistenterne paa Forsøgsstationerne ofte har overværet Bedømmelserne.

I den Hensigt at opnaa en saa ensartet Bedømmelse af For- søgsgriseile som vel muligt paa de forskellige Slagterier lader Forsøgslaboratoriet med visse Mellemrum afholde en saakaldt Fællesbedømmelse, i hvilken de 5 ovennævnte Direktører del- tager.

Forsøgsgrisenes Bedømmelse foregaar Dagen efter Slagtnin- gen. Først vejes Svinene (der nu er flækkede, afkølede og uden Indvolde) med Hoved, Ryghvirvler og Flomme. Forskellen mellem den levende Vægt paa Forsøgsstationen Leveringsdagen og den kolde Vægt i slagtet Tilstand er Slagtesvindet.

Efter at Hoved og Flomme er fjernet og vejet, finder Til- skæringen Sted. Naar denne er afsluttet, vejes Svinene atter, hvorved man fastslaar Mængden af Eksportflæsk. Forskellen mellem den kolde Vægt i slagtet Tilstand og Mængden af Eks- portflæsk udgør Tilskæringssvindet (Affald). Indtil videre an- gives Mængden af Eksportflæsk og Tilskæringssvindet i For- hold til den levende Vægt paa Forsøgsstationen Leverings- dagen.

Medens Siderne ligger paa Tilskæringsbordet, men før Til-

skæringen finder Sted, maales Kroplængden. Der tages to Maal,

eet fra den forreste Kant af Skambenet til Halsleddet (Ring-

hvirvlens forreste Ledflade), og et andet Maal, som Udtryk for

Midtstykkets Længde, ligeledes fra Skambenet til 2. Ribbens

bageste Rand, hvor det udspringer fra Rygsøjlen.

Naar Mængden af Eksportflæsk efter endt Tilskæring er

Af Rygflæsket tages der Maal over Bov, midt paa Ryggen Dg over Lænd-Kryds. Sidst- nævnte Sted tages der egent- lig tre Maal, hvis Gennemsnit udtrykker Rygflæskets Tyk- kelse over Lænd-Kryds. Mid- deltallet for Maalene over Bov, midt paa Ryggen og Gen- nemsnitsmaalet for Lænd- Kryds , er saa det endelige Udtryk for Rygflæskets Tyk- kelse. Ved Maalingerne reg- nes Sværen med til Ryg- flæskets Tykkelse.

Bugens Tykkelse maales

ligeledes paa tre forskellige Steder i en Linie, der gaar gennem Patterækken. Der maales en Haandsbredde fra Brystbenet, paa Midten og en Haandsbredde fra Lysken, og Gennemsnittet af disse tre Maal angiver Bugens Tyk- kelse.

Af Figur 1, der viser en halv, utilskaaret Flæskeside, l'rcmgaar det, hvorledes de forskellige Maal tages. Det skal dog bemærkes, at Maa- lingen af Rygflæskets og Bu- e/7 er at Grisen er tilskaaret

Fig. 1.

D e sorle Streger viser Maalene, der tages paa d e n slag tede Gris.

gens Tykkelse først finder Sted til Eksport.

Til Slut foretages der en skønsmæssig Bedømmelse af deEgen-

skaber hos Grisene, der ikke kan fastslaas ved Hjælp af Maaling

og Vejning. Bedømmelsen foregaar efter en Pointsskala fra 0 til

15. Denne Skala skal forstaas saaledes, at 15 Points er det

højest opnaaelige og uhyre sjældne. Paa den anden Side er

allerede Karakterer paa 10—11 Points Tegn paa, at Grisen har

været daarlig. Points under 10 gives kun, naar Grise er ganske usædvanlig daarlige i en eller anden Retning. Men brugt paa denne Maade bliver man i Stand til, ved en saadan lav Karakter under 10 Points, at straffe en slet Gris eller en enkelt usædvan- lig daarlig Egenskab hos en Gris uforholdsmæssig strengt, hvor- ved opnaas, at et saadant daarligt Forhold vanskeligere vi]

kunne skjules i det Gennemsnit af 4 Grise, der sluttelig udgør Resultatet for vedkommende Forsøgshold. Da Materialet fra de danske Svineavlscentre efterhaanden er blevet ret ensartet, er det heldigvis kun sjældent, at der maa benyttes Karakterer under 10, men det forekommer, og det forekommer ogsaa hyp- pigere end almindelig antaget. Se Tabel 17, Side 53.

Følgende Egenskaber bedømmes skønsmæssigt:

Rygflæskets Fasthed. Rygflæsket ønskes saa fast som mu- ligt, da dette har en meget stor Betydning for Baconkvaliteten.

Blødt og »fedtet« Rygflæsk regnes for at være en meget alvorlig

Bov. Da Bovpartiet er en Del af Grisen, der betales med en forholdsvis lav Pris, ønsker man rent slagterimæssigt set en saa let Bov som muligt. Jo mindre Boven derfor er i Forhold til hele Grisen, desto højere Points gives der.

Ry g flæskets Fordeling. Rygflæsket skal saa vidt muligt være lige tykt langs hele Flæskesiden. De fleste Grise har Tilbøjelig- hed til at ansætte mere Fedt over Nakke og Bov end paa de øvrige Dele af Ryggen. Jo mindre denne Fortykkelse over Boven er, desto bedre er det. Det betragtes som en særlig al- vorlig Fejl ved Fordelingen, naar Grisen har aflejret meget Fedt paa de ellers kostbare Partier over Lænd og Kryds.

D e o v e n f o r b e s k r e v n e M a a l i n g e r af R y g f l æ s k e t s T y k k e l s e o f f e n t - l i g g ø r e s s o m G e n n e m s n i t af M a a l e n e o v e r Bov, M i d t s t y k k e og L æ n d - K r y d s . D e t t e G e n n e m s n i t s t a l s i g e r d e r f o r i n t e t o m R y g f l æ s k e t s F o r - d e l i n g . D a m a n i k k e a l e n e ø n s k e r R y g f l æ s k af en p a s s e n d e T y k k e l s e , m e n o g s a a m e d e n e n s a r t e t F o r d e l i n g , e r Fordelingskarakteren e n m e g e t b e t y d n i n g s f u l d H j æ l p v e d V u r d e r i n g af R y g f l æ s k e t s K v a l i t e t . H a n m a n s a a l e d e s 2 Grise, d e r b e g g e h a r et G e n n e m s n i t s m a a l f o r R y g f l æ s k e t p a a 3.4 cm, a l t s a a m e g e t n æ r d e t ideelle, k a n d i s s e Gen-

24

n e m s n i t s m a a l f r e m k o m m e s e l v v e d m e g e t f o r s k e l l i g F o r d e l i n g af R y g f l æ s k e t . D e t t e f r e m g a a r af d e n e d e n f o r a n f ø r t e E k s e m p l e r 1 o g 2.

Rygflæskets Tykkelse over Bov Midtstykke Lænd Gennemsnit E k s e m p e l 1 3.8 3.0 3.4 3.4

— 2 5.1 1.8 3.3 3.4 B e g g e G r i s e h a r i G e n n e m s n i t d e n s a m m e T y k k e l s e af R y g f l æ s k e t , m e n m e d e n s E k s . 1 h a r e n f o r t r æ f f e l i g F o r d e l i n g , e r G r i s e n i E k s . 2 a l t f o r t y k o v e r fewen o g m e g e t f o r t y n d p a a M i d t s t y k k e t . E n s a a - d a n d a a r l i g F o r d e l i n g o p n a a r n a t u r l i g v i s k u n e n m e g e t l a v K a r a k t e r .

H e l l e r i k k e v e d V u r d e r i n g e n a f , o m R y g f l æ s k e t p a a e n G r i s e r for tyndt, k a n m a n u d e n v i d e r e g a a u d f r a G e n n e m s n i t s m a a l e t f o r R y g f l æ s k e t s T y k k e l s e , i d e t o g s a a F o r d e l i n g e n h e r s p i l l e r e n s t o r R o l l e . D e t t e f r e m g a a r af E k s e m p l e r n e 3, 4 o g 5.

Rygflæskets Tykkelse over

Bov Midtstykke Lænd Gennemsnit E k s e m p e l 3 3.4 2.7 2.9 3.0

— 4 4.2 1.7 3.1 3.0

— ' 5 5.2 1.7 2.1 3.2 I E k s e m p e l 3 m a a l e r R y g f l æ s k e t k u n 3 c m i G e n n e m s n i t , m e n d a F o r d e l i n g e n e r g o d , k a n R y g f l æ s k e t i k k e n o g e t S t e d b e t e g n e s s o m v æ r e n d e f o r t y n d t . E k s . 4 h a r d e n s a m m e G e n n e m s n i t s t y k k e l s e , m e n F o r d e l i n g e n e r m e g e t d a a r l i g , o g G r i s e n m a a l e r o v e r M i d t s t y k k e t k u n 1.7 c m , h v i l k e t e r a l t f o r l i d t . I E k s . 5 e r G e n n e m s n i t s m a a l e t h ø j e r e e n d d e f o r e g a a e n d e t o E k s . , n e m l i g 3.2 c m i m o d 3.0. T i l T r o d s h e r f o r m a a F i y g f l æ s k e t a l l i g e v e l b e t e g n e s s o m t y n d t , d a d e t o v e r M i d t s t y k k e t k u n m a a l e r 1.7 c m .

Vil man derfor af Forsøgsresultaterne afgøre, hvorledes Griseris Ry g flæsk har været, er det altsaa nødvendigt at tage Hensyn til s aa- vel Gennemsnitsmaalet for Rygflæskets Tykkelse som til Karakteren for Fordelingen.

Bugen ønskes saa tyk som mulig, særlig for den forreste Dels (Brystflæskets) Vedkommende, medens Lysken er mindre værdifuld. Ogsaa andre Forhold, saasom Kødmængden i Bugen, Fastheden og Formen, har Betydning ved Vurdering af Bugens Kvalitet.

Skinkerne ønskes fyldige og velformede.

Finhed af Hoved, Ben og Svær. Man ønsker et lille, let

Hoved og fine Knogler, da dette giver et lille Tilskæringssvind.

Desuden skal Sværen være tynd. Det er Sværens Tykkelse, der har den største Indflydelse paa Karakteren.

Kødfylde. Kødfylden er en meget vigtig Egenskab. Bacon-

25

grisen skal være godt kødsat. Man kan godt træffe Grise selv med ret tyndt Rygflæsk, hvor Kødfylden alligevel er utilstræk- kelig.

Til sidst gives en Karakter for Bacontype. Denne Karakter er at betragte som et Fællesudtryk for, hvorledes den slagtede Gris som Helhed opfylder de Krav, som det engelske Marked stiller til en god Baconside, naar alle de enkelte Egenskaber tages i Betragtning under eet. Selvfølgelig vil en saadan Fæl- leskarakter i mange Tilfælde komme til at dække over saavel gode som daarlige Enkeltkarakterer, men Typekarakteren er alligevel ikke et simpelt Gennemsnit af disse. Thi en Gris kan ikke opnaa en god Karakter for Bacontype, dersom blot een af de enkelte Egenskaber er daarlig. Det er derfor paa denne Maade overordentlig vanskeligt for en Gris at opnaa en høj

S l a g t e r i e t k l a s s i f i c e r e r F o r s ø g s s v i n e n e i L i g h e d m e d d e a n d r e Grise, d e r l e v e r e s til d a n s k e A n d e l s s l a g t e r i e r . D e n n e K l a s s i f i c e r i n g f o r e t a g e s s a a g o d t s o m u d e l u k k e n d e e f t e r R y g f l æ s k e t s T y k k e l s e . D e K r a v , d e r i s a a H e n s e e n d e stilles f o r at k u n n e k o m m e i I., II. eller III. Klasse, e r f ø l g e n d e

D e t t a a l e s , at T y k k e l s e n o v e r s t i g e r et af d e to M a a l f o r B o v eller L æ n d , n a a r d e t i k k e s k e r i f o r u d p r æ g e t G r a d , u d e n a t G r i s e n r y k k e s n e d i en l a v e r e Klasse. M a a l e t o v e r L æ n d e n t a g e s p a a d e t t y n d e s t e S t e d og e r a l t s a a i k k e , s o m f o r F o r s ø g s s v i n e n e s V e d k o m m e n d e , et G e n n e m s n i t af t r e f o r s k e l l i g e Maal.

G r i s e m e d s æ r l i g tyndt og b l ø d t R y g f l æ s k a f r e g n e s i e n K l a s s e f o r sig, d e r b e t e g n e s s o m I. L. (L = l e a n = t y n d , m a g e r ) . Saadanne Grise opføres ved Forsøgene i I. Klasse, men det angives i Bemærk- ningerne til Hovedtabellerne, hvilke Grise der har faaet Betegnelsen

»tyndt Rygflæsk« ved Klassificering eller Bedømmelse, medens Blød- heden fremgaar af Karakteren for Rygflæskets Fasthed.

Selv o m m a n i M a a l e t f o r R y g f l æ s k e t s T y k k e l s e a l l e r e d e h a r et U d t r y k f o r h v e r e n k e l t F o r s ø g s g r i s F e d n i n g s g r a d , h a r K l a s s i f i c e r i n - gen alligevel sin s t o r e B e t y d n i n g , n a a r F o r s ø g s r e s u l t a t e r n e a n g i v e s s o m G e n n e m s n i t f o r f l e r e G r i s e e l l e r f l e r e H o l d . D e n v i s e r n e m l i g , h v o r l e d e s G r i s e n e , h v a d R y g f l æ s k e t s T y k k e l s e a n g a a r , h a r g r u p p e r e t

Rygflæskets Tykkelse i cm m a a l t over I. Kl. m a a i k k e m a a l e o v e r

II. Kl. — — — — III. KL m a a l e r m e r e e n d . . .

Rov Hyg L æ n d

5.0 3.0 3.0 5.5 3.5 3.5 5.5 3.5 3.5

T y k k e l s e ^O S Points (0— 15) ved B e d ø m m e l s e af i c m

CL,

¿í

¡B e 0) fcd

C5 Faslh.

'S

5 Form aliL't Form rrclse lloved Svær

1 ^Klasse

c be S) bC

ca 3 ^T3 60 0) ^{S t/3} s ^H

e ca 3

tí J

äj E

•CX)

£5 3 O C2

A ÖC CS¡ o

Finli Ben

3 . 3 3 . 3 9 6 . 0 1 3 . 0 1 4 . 0 1 4 . 0 1 3 . 5 1 4 . 0 1 3 . 0 1 4 . 0 14.0 1