Organisering af en mere varieret skoledag,
der understøtter inkluderende læringsmiljøer
Om vidensgrundlaget
Vidensgrundlaget er baseret på tre typer af viden:
case, der formidler to skolers erfaringer med at udvikle en mere varieret skoledag i egen praksis.
forskningsviden.
eksempler fra praksis på, hvordan man kan skabe organisering, der understøtter øget systematik i tilrettelæggelse af en mere varieret skoledag.
2
Hvad forstås ved variation i skoledagen?
I vidensgrundlaget er fokus på, hvordan forskellige organiseringsformer og måder at tilrettelægge skoledagen kan bidrage til at skabe variation, herunder:
• Hvordan man kan skabe rammer for systematisk variation i den enkelte undervisningslektion.
Hvad peger forskning på?
Hovedpointer fra eksisterende viden
om en mere varieret skoledag
Hvorfor arbejde med variation i skoledagen som led i udviklingen af inkluderende læringsmiljøer?
Variation i skoledagen…
• Er et væsentligt kendetegn ved god undervisning.
• Kan skabe differentierede muligheder for at deltage og lære for alle børn.
• Kan bidrage til at motivere og skabe øget lyst til læring hos eleverne.
• Kan bidrage til elevernes oplevelse af og muligheder for at være del af skolens fællesskaber.
Forskning viser, at følgende variationstyper har effekt:
1. Bevægelse og fysiske aktiviteter i undervisningen.
2. Udeskole og udendørs undervisning.
3. Anvendelsesorienterede og autentiske læringsmiljøer.
Hvilke typer af variation i skoledagen?
6
Bevægelse i undervisningen er virkningsfuldt
Fysiske aktiviteter og bevægelse i undervisningen skaber øget motivation, trivsel og læring
• Bevægelse i undervisningen kan skærpe elevernes koncentration og løfte deres faglige resultater.
• Bevægelse i undervisningen kan mindske uhensigtsmæssig uro i undervisningen.
• Fysisk aktivitet kan skabe større trivsel og skærpe elevernes motivation for at indgå aktivt i læringsfællesskaber og dermed understøtte elevernes læring og udvikling.
Bevægelse i undervisningen understøtter inkluderende læringsmiljøer ved at skabe bedre rammer og forudsætninger for deltagelse og læring for eleverne.
Hvilke typer af variation i skoledagen?
Udeskole er virkningsfuldt
Udeskole og udendørs undervisning bidrager til øget motivation, engagement og meningsfuldhed for eleverne
• Udeskole kan bidrage til at udvikle elevernes evne til at indgå i sociale relationer, give elever et fagligt løft og fremme deres mentale og fysiske sundhed.
• Udeskole fremmer elevernes motivation, engagement, selvtillid, nysgerrighed og bidrager til en oplevelse af relevans,
meningsfuldhed og tættere kobling til virkeligheden.
Udeskole understøtter inkluderende
læringsmiljøer ved at udvide rammerne for, hvor og hvordan læring kan foregå, så der skabes flere og meningsfulde deltagelses- muligheder i undervisningen for alle elever.
Hvilke typer af variation i skoledagen?
8
Anvendelsesorienteret læring er virkningsfuldt
Anvendelsesorienterede og autentiske læringsmiljøer understøtter elevernes nysgerrighed og fremmer forskellige fagligheder
• Undervisning i autentiske læringsmiljøer understøtter elevernes nysgerrighed og giver eleverne mulighed for at eksperimentere og udforske konkrete problemstillinger.
• Anvendelsesorienterede undervisningsforløb, hvor eleverne har et fælles ansvar for et ‘produkt’, understøtter elevernes sociale
relationer og klassens sociale læringsmiljø.
Anvendelsesorienteret læring understøtter inkluderende læringsmiljøer ved at tilbyde flere muligheder for læring og deltagelse, der engagerer eleverne og bringer forskellige kompetencer i spil.
Hvilke typer af variation i skoledagen?
Eksempler fra praksis
Hvordan kan man understøtte øget systematik i
tilrettelæggelsen af en mere varieret skoledag?
Hvordan kan man arbejde med tilrettelæggelse af en mere varieret skoledag
Eksempler fra praksis illustrerer to forskellige måder at arbejde systematisk med tilrettelæggelse af en mere varieret skoledag på et organisatorisk niveau
1. Differentierede organiseringsformer og planlægning.
2. Samarbejde mellem lærere og pædagoger.
Eksempler fra praksis
Erfaring fra praksis
• Skabe rammer for systematisk arbejde med variation i skoledagen.
• Skabe øget mulighed for fordybelse og mere kvalitet og læring for alle elever.
• Skabe mulighed for at anvende forskellige tilgange til læring gennem varierende undervisningsaktiviteter og gæstelærere.
1. Differentierede organiseringsformer og planlægning
Morgenbånd, flexdage og AKADEMI-lektioner er eksempler på tre konkrete organiseringsformer, som understøtter et systematisk arbejde med at skabe rammer for øget variation i skoledagen og som bidrager til flere deltagelses- og læringsmuligheder for eleverne.
Formålet er at: Indholdet består af:
• Morgenbånd: Alle klasser indleder dagen med 30 min. morgenbånd i form af lektiehjælp og faglig fordybelse med målrettede aktiviteter tilpasset elevernes behov og niveau eller som aktivitetsbånd og fællessamling.
• Flexdage: Én dag om ugen er skemaet i 0.-6. klasse tilrettelagt som en flexdag, hvor hele dagen er reserveret til et fag.
• AKADEMI-lektioner: To gange ugentligt har alle elever AKADEMI- lektioner i hhv. dansk og matematik på samme tid. Det muliggør holddeling på årgangen efter fagligt niveau.
12
Erfaring fra praksis
• Skabe øget variation i skoledagen ved at inddele eleverne på hold i undervisningen.
• Fremme læring og trivsel for alle elever ved at
tilrettelægge undervisning, der i højere grad tilgodeser den enkelte elevs faglige læring og trivsel.
1. Differentierede organiseringsformer og planlægning
Fleksible læringsfællesskaber gennem holddannelse
For at understøtte muligheden for målrettet undervisning, der imødekommer elevernes interesser, forudsætninger og behov, kan skolen organisere undervisningen på hold, som alternativ eller supplement til klasseinddelt undervisning
Formålet med fleksible læringsfællesskaber er at:
Hvad består fleksible læringsfælleskaber af i praksis?
• Årgangen inddeles i to basishold, der igen deles i mindre hold efter behov. Holdene dannes ud fra fx køn, alder, niveau, motivation, læringstilgange mv.
• Udover basishold tilrettelægges undervisning gennem holddannelse på tværs af 0., 1. og 2. årgang.
• Skemalægningen foregår løbende med en opmærksomhed på,
Erfaring fra praksis
2. Samarbejde mellem lærere og pædagoger
En fælles pædagogisk platform på skolen understøtter det tværfaglige samarbejde blandt pædagoger og lærere.
Samarbejdet er organiseret i storteams.
• At det pædagogiske personale bidrager med deres forskellige fagligheder til at skabe
differentierede deltagelsesmuligheder for alle elever.
• At skabe et fælles professionelt sprog, der skal bidrage til udviklingen af en organisering, hvor elevernes fællesskaber og det tværfaglige samarbejde er i fokus.
Formålet med det tværfaglige
samarbejde Indholdet i indsatsen
• Indskolingen er organiseret som ’uderum’ og ’hjemmerum’ i stedet for klasser.
• Seks elever fra hver årgang (0.-3. klasse) er samlet i et hjemmerum, hvor der er tilknyttet en lærer og en pædagog. Fokus er her på at understøtte elevernes sociale og personlige kompetencer.
• I uderum samles eleverne på tværs af hjemmerum, og der arbejdes her med at udvikle elevernes fagfaglige kompetencer.
• Hver anden uge mødes pædagoger og lærere i storteams. Samarbejdet er fokuseret omkring 1) børnenes trivsel og læring og 2) teamets udvikling.
• Teamsamarbejdet er organiseret omkring en refleksionsproces, hvor der udveksles viden og erfaringer løbende og en beslutningsproces, hvor det afgøres, hvilke aktiviteter, interventioner eller tiltag der skal implementeres.
14
Erfaring fra praksis
• Skabe en organisering, der bryder skemaerne op og skaber muligheder for nye måder at tilrettelægge undervisning og læring på.
• Styrke alle elevers engagement i undervisningen, trivsel og læring.
2. Samarbejde mellem lærere og pædagoger
Variation gennem teamsamarbejde, hvor pædagogisk personale samarbejder ud fra fælles mål om værkstedsbaseret undervisning, der bryder skemaer op og skaber nye måder at tænke undervisning og læring på.
Formålet Indsatsen
• Teamsamarbejde om faglige værksteder i dansk og matematik.
• Eleverne præsenteres for indhold og mål på værkstederne med henblik på, at eleverne på et kvalificeret grundlag og med hjælp og sparring fra teamet kan vælge netop det værksted, der interesserer dem mest, og som vil skabe de bedste muligheder for engagement og læring for den enkelte elev.
• Værkstederne forløber over otte gange af to lektioners varighed pr.
Case
Flexdage, der understøtter elevernes
motivation og engagement
Case flexdage
• Grupper af elever, specielt i 3.-6. klasse, er ikke tilstrækkeligt motiveret og engageret i den daglige undervisning.
• Undervisningen varieres i den enkelte lektion, men variationen koordineres ikke tilstrækkeligt på tværs af undervisere, fag og klasser. Dermed sikres der ikke sammenhæng på skolerne i forhold til, hvordan der skabes variation i hele skoledagen og i et skoleforløb.
Udfordring Formål/mål
• At skabe øget motivation og engagement i undervisningen hos eleverne – herunder at styrke elevernes oplevelse af inddragelse og medbestemmelse i forhold til undervisningens tilrettelæggelse.
• At skabe en koordineret indsats i forhold til at sikre variation i hele skoledagen, så variationen ikke kun sker i den enkelte undervisers lektioner, men er koordineret på tværs af lektioner og undervisere.
Kommune: Vejen
Hvad, hvordan og hvorfor flexdage?
CASE
Hvad er flexdage?
• Flexdage er en måde at organisere skoledagen på, der understøtter en øget systematik i arbejdet med at skabe variation i skoledagen.
Hvordan gennemføres flexdage?
• Årgangs- og klasseteam samarbejder om at tilrettelægge undervisningsforløb på tværs af fag på flexdag, hvor skemaet er brudt op.
• Fokus på elevernes medbestemmelse ift. valg af arbejdsmetoder og læringsrum samt variation i fagligt indhold for at skabe differentiering.
Hvorfor flexdage?
• Flexdage er velegnet til at videreudvikle skolernes inkluderende læringsmiljøer ved at tilbyde nye og flere deltagelsesmuligheder for eleverne, fx gennem udeundervisning, bevægelse og fleksibel holddannelse.
18
Indhold i flexdage
CASE
Skolerne gennemførte fokusgruppeinterviews med elever for at få indblik i elevernes perspektiver på undervisning, der motiverer og engagerer eleverne. Det viste bl.a., at:
• Eleverne finder undervisningen motiverende, når de
arbejder med virkelighedsnære problemstillinger, hvor de skal løse opgaver i fællesskab og gerne i autentiske
læringsmiljøer.
• Eleverne motiveres af tværfaglige forløb med
værkstedsundervisning, der kombinerer teoretisk og praktisk viden samt undervisning på tværs af årgange.
• Eleverne finder undervisningen kedelig, når læreren holder lange oplæg og instruktioner, og når undervisningen består
Benspænd for at sikre variation
Med afsæt i input fra elevfokusgrupperne aftalte skolerne en række såkaldte
‘benspænd’ for lærere og pædagoger i forhold til tilrettelæggelse af flexdage:
• Faglige oplæg fra underviseren må højst vare 10 minutter.
• Der skal gennemføres brain breaks, der relaterer til det fag/den problemstilling, eleverne arbejder med (så det ikke opleves som løsrevet pause).
Indhold – eksempel på flexdag
CASE
Flexdag: Matematik med cykel – når matematikundervisningen flyttes udendørs og kobles til anvendelsesorienteret læring
MÅL
• Styrke elevernes samarbejdsevner.
• Styrke elevernes sociale relationer på tværs af klasser.
• Øge elevernes mestring af sving, balance, op- og nedkørsel samt hop på cykel.
• Eleverne bliver fortrolige med
tidtagning, måling af bremselængde med brug af stopur og måleband.
• Eleverne består den lille cyklistprøve.
AKTIVITET
• Undervisning i matematik på udendørs cykelbane.
• Dagen indledes af en kort lærerinstruktion om dagens mål og proces.
• Eleverne arbejder på hold med at holde balance på cyklen, at kunne cykle op- og ned ad ramper og at køre og holde i position på cyklen.
• Derudover arbejder eleverne med at tage tid med stopur, måle distancer samt udvalgte dele på cyklen med målebånd.
ORGANISERING
• Elever på 3. årgang inddelt på fire mindre hold på tværs af klasser.
• Tværfagligt samarbejde mellem undervisere på årgangen om planlægning, gennemførelse og evaluering af flexdagen.
20
Indhold – eksempel på flexdag
CASE
Flexdag: Medbestemmelse som metode til at øge elevernes motivation og nysgerrighed.
MÅL
• Skabe læringsrum, der imødekommer elevernes lyst til læring, og som giver eleverne indflydelse på at forme egen arbejdsproces.
• Skabe nye muligheder for deltagelse for eleverne.
• Eleverne kan reflektere over egen deltagelse og vurdere egen udvikling og læring.
AKTIVITET
• Flexdage med fokus på temaerne ‘dyr’ og
‘Egeskov Slot’.
• Eleverne vælger arbejdsmetode, hhv. peer learning, individuelt, i par eller i gruppe og skal udvikle et produkt, som fremlægges for øvrige elever og undervisere.
• Elever lægger eget program for dagen.
• Alle elever planlægger og gennemfører et fagligt brain break i løbet af dagen.
ORGANISERING
• Elever samlet på tværs af 3., 4., og 5. klasse.
• Eleverne vælger selv arbejdsmetode og sammensætter grupper.
• Eleverne styrer selv, hvornår de vil holde pause, lave brain breaks og hvor på skolen de vil arbejde.
• Eleverne evaluerer dagens arbejde individuelt og i klassen
Hvis du vil vide mere
Nedenfor finder du links til relevante publikationer og hjemmesider, som behandler temaet om variation i skoledagen.
Erfaringsopsamlinger fra skoler
• EVA: Organisering af en varieret skoledag. Kan tilgås på www.eva.dk.
• Skolerne i Snekkersten: Variation i skoledagen. Kan tilgås på www.skolerne-i-snekkersten.dk.
• EMU: Forskellige undervisningsformer i skoledagen.
Kan tilgås på www.emu.dk.
Redskaber
• Redskab til skemalægning: www.docendo.dk.
• Analysemodel: Egenanalyse af bevægelse i udskolingen, udarbejdet af Nationalt Videncenter KOSMOS for -Undervisningsministeriet. Kan tilgås på www.emu.dk.
Inspirationshæfter
• Inspirationshæftet fra Børne- og Kulturchefforeningen, Skolederforeningen og KL (2016): Læring i en varieret skoledag – ny praksis i folkeskolen II. Kan tilgås på
www.skolelederforeningen.org.
• Inspirationsguide til god udeskolepraksis fra VIA University College, Steno Diabetes Center og Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling samt Miljø- og Fødevareministeriet (2016): Inspirationsguide til god udeskolepraksis målrettet skoleledere, lærere og pædagoger.
Kan tilgås på www.emu.dk.
22
Nedenfor finder du referencer til eksisterende viden om variation i skoledagen, som er det fælles vidensgrundlag, som skolerne i projektet har arbejdet ud fra.
Becker et. Al. (2017). Effects of Regular Classes in Outdoor Education Settings: A Systematic Review on Students’ Learning, Social and Health Dimensions. International Journal of Environmental Research and Public Health, 2017, 14, 485.
Brooks, John (2010): The Effectiveness of Constructivist Science Instructional Methods on Middle School Students' Student Achievement and Motivation. Walden University.
Børne- og Kulturchefforeningen, Skolederforeningen og KL (2016) om Læring i en varieret skoledag – ny praksis i folkeskolen II: Kan tilgås på www.kl.dk.
Dickerson, Daniel; Clark, Matthew; Dawkins, Karen & -Cathy Horne (2006): Using Science Kits to Construct Content Understandings in Elementary Schools. Journal of Elementary Science Education. 18(1): 43-56.
Ejbye-Ernst, N., Mygind, L. & Bentsen, P. (2016). Inspirationsguide til god udeskolepraksis målrettet skoleledere, -lærere og
Litteraturliste
EMU (2018b): At skabe en fælles platform for lærere og pædagoger, er mere end bare at mødes og tale om det. Kan tilgås på www.emu.dk.
EVA (2014). ”Inspiration til arbejdet med skolereformen. De første erfaringer med en længere og mere varieret skoledag”. Kan tilgås på www.eva.dk.
Fedewa, Alicia L. & Soyeon Ahn (2011): The Effects of Physical Activity and Physical Fitness on Children's Achievement and Cognitive Outcomes: A Meta-Analysis. Research Quarterly for Exercise and Sport. 82(3).
Hermansen, M. (2007). Læringsledelse – løft til læring i skolen. Forlaget Samfundslitteratur, Rockwoolfonden.
Hattie, John (2009): Visible Learning - A Synthesis of Over 800 Meta-Analyses Relating to Achievement. Routledge.
Howie, Erin K. & Russel R. Pate (2012): Physical activity and academic achievement in children: A historical perspective. Journal of Sport and Health Science. 1: 160-169.
KORA (2016). En længere og mere varieret skoledag – kortlægningsrapport. Kan tilgås på www.kora.dk.
KORA (2017). En længere og mere varieret skoledag –implementerings- og effektundersøgelse. Kan tilgås på www.kora.dk.
Nordahl, T., Sunnevåg, A.-K., Aasen, A.M., og Kostøl, A.K. (2010). Uligheder og variationer: Danske elevers motivation, skolefagligt læringsudbytte og sociale kompetencer. Professionshøjskolen University College Nordjylland.
Plauborg, H. (2016). Klasseledelse gentænkt. København: Hans Reitzels Forlag.
Litteraturliste
24
Plauborg, H. et al. (2010). Læreren som leder: klasseledelse i folkeskole og gymnasium. København: Hans Reitzels Forlag.
Rambøll & Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning (2014): Forskningskortlægning. Varieret læring, bevægelse, udeskole og lektiehjælp. Udarbejdet for Undervisningsministeriet. Kan tilgås på www.uvm.dk.
Skolespring.dk (2018): Følg din nysgerrighed. Kan tilgås på www.skolespring.dk.
UVM (2018). Undervisningsministeriets temahæfte om organisering af en varieret skoledag. Kan tilgås på www.eva.dk.
Søndergaard, D.M. et al. (2014). Ro og klasseledelse i folkeskolen. Undervisningsministeriet, 2014. Kan tilgås på www.emu.dk.
UVM (2016): Notat om resultater fra evaluerings- og følgeforskningsprogram til folkeskolereformen www.emu.dk.
Watson, et al. (2017). Effect of classroombased physical activity interventions on academic and physical activity outcomes: a systematic review and metaanalysis. International Journal of Behavioral Nutrition and Physical Activity.
