Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Giv den bare gas - altså lastbilen
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Ny naturfond skal sikre naturen et løft
DANMARKS GLOBALE MAGASINFOR KLIMA, NATUR OG MILJØ
GL BAL ØKOLOGI
D E C E M B E R 2 0 1 3 | N R . 4 | 2 0 . Å R G A N G
Uranudvinding i Grønland:
Miljøet bliver taberen
14 4
Beskat forurening i stedet for brænde
6
Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen
SIDE 17-21
er Danmarks globale magasin med baggrund, analyser og debat om klima, natur og miljø.
ISSN 0909-1912 Ansv. redaktør:
Gustav Bech.
Tlf. 42 75 49 16 gustav@ecocouncil.dk redaktion@ecocouncil.dk I redaktionen:
Peder Agger, Thorfinn Deluran, Kåre Press- Kristensen, Lasse Skou Andersen, Ulla Skovsbøl, Xenia Thorsager Trier, Claus Wilhelmsen.
Udkommer:
Global Økologi udkom- mer fire gange årligt.
Udgiver:
Det Økologiske Råd Blegdamsvej 4B 2200 Kbh. N.
Tlf. 33 15 09 77 info@ecocouncil.dk Pris:
345 kr./år
For stud., pens. og ledige:
195 kr./år.
Layout og grafik:
Bechs Bureau/
ph7 kommunikation Tryk:
KLS Grafisk Hus.
Papir:
Arctic Volume White FSC 90 g.
© Global Økologi og skribenterne.
Det er tilladt at citere magasinets indhold med kildeangivelse.
Forside-fotos:
Colourbox
No. 001
KLIMA-NEUTRAL TRYKSAG
4
Indhold
n NYHEDSOVERBLIK
3 20 selskaber udleder en tredjedel af klimagasserne
GUSTAV BECH
4 Ny naturfond skal sikre naturen et løft
GUSTAV BECH4 Unge journalister rustes til kritisk miljø-journalistik
GUSTAV BECH
6 Beskat forurening i stedet for brænde
GUSTAV BECH7 Spar på kødet og spis mere grønt
GUSTAV BECH8 Klimaet venter ikke
NIELS BOELn LEDER OG OPINION
9 Omlæg bilskatterne
CHRISTIAN EGE10 Atlantisk frihandel kan få uoverskuelige konse- kvenser
NANNA CLIFFORTH11 Norden skal skabe grøn mode og design
KARIN GAARDSTEDn BAGGRUND OG ANALYSER
12 Giv den bare gas – altså lastbilen
JEPPE JUUL / CHRISTIAN EGE
14 Uranudvinding i Grønland: Miljøet bliver taberen
NIELS HENRIK HOOGE
17 Global kampagne mod investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen
THOMAS MEINERT LARSEN22 Bolivias højland trues af jorderosion
NIELS BOEL24 Quinoa: Fattige indianere skabte årtiets største
landbrugssucces
NIELS BOEL26 – Sprøjtegifte gjorde mig syg
DAN LARSENn FILM
28 Ny film skal engagere unge i debatten om klima og energi
ULLA SKOVSBØL28 Oprørske oldemødre går i aktion
LASSE SKOU ANDERSENn NYT FRA RÅDETCHRISTIAN EGE
32 Giv en grøn gave
12
28 26 24
GL BAL
ØKOLOGI
Foto: Colourbox
» OLIEINDUSTRIEN FYLDER godt på den sorte liste over verdens værste udledere af klimagasser.
Af Gustav Bech
D
en klimakrise, som verden befinder sig i lige nu, er hovedsageligt forårsaget af blot 90 selskaber, der sam- men har stået for knap to tredjedele af al udledning af drivhusgasser, siden indu- strialiseringen tog sin begyndelse for et par hundrede år siden.Det fastslår ny, opsigtsvækkende forsk- ning ifølge den seriøse, britiske avis The Guardian.
Selskaberne på den sorte liste tæller både private og statsejede eller statsdrev- ne og omfatter en lang række energivirk-
somheder. Blandt andet olieselskaberne Chevron, Exxon, Statoil, BP, Shell og Gazprom. Også norske Statoil er med på listen.
I alt er 83 af selskaberne energiselska- ber, der producerer olie, gas og kul. De sidste syv er cement-virksomheder.
Halvdelen af de anslåede udledninger har fundet sted de i løbet af de seneste blot 25 år.
WWF: Helt vildt
Forskningen viser, at kun 20 selskaber alene står for knap 30 procent af klodens menneskeskabte udledning siden indu- strialiseringen, og at ChevronTexaco i sig selv har stået for 3,5 procent af al udledning af drivhusgas. Exxon har stået for 3,2 procent og BP har stået for 2,5 procent.
20 selskaber udleder en
tredjedel af klimagasserne
– Det er helt vildt, at så få selskaber har så stort et ansvar for klimaforandrin- gerne. De har gjort verden kulsort og de har et moralsk og historisk ansvar for at gøre skaden god igen, mener general- sekretær i WWF Verdensnaturfonden Gitte Seeberg.
– Det eneste positive ved denne nyhed er, at der i virkeligheden er så få selska- ber, som vi skal overbevise om, at de opfører sig fuldstændig forkert.
Ifølge The Guardian er den nye viden resultatet af det hidtil mest ambitiøse for- søg på at holde enkelte drivhusgasudle- dere ansvarlige. Resultaterne præsenteres i tidsskriftet Climatic Change.
Arbejdet med at kortlægge udlednings- synderne har ifølge The Guardian stået på i otte år.
klima
90 store selskaber har udledt to tredjedele af verdens drivhusgasser. 83 af problem- virksomhederne tjener deres penge ved at producere og forhandle olie, kul og gas.
OVERBLIK
Prisen for Hele Svineriet
Hvor meget måtte DR betale for at bringe Hele Svineriet, en timelang ud- sendelse om dansk svineproduktion på DR2, hvor den indgik i en temaaften om svin? Danmarks Naturfredningsforening, Dyrenes Beskyttelse og andre kritikere kalder udsendelsen ‘ren reklame’ for dansk svineindustri med landbrugets egen topchef i rollen som tv-vært. Enhedsli- stens Per Clausen kræver nu klar besked fra kulturminister Marianne Jelved om pengestrømmen mellem DR og produk- tionsselskabet bag, som har tætte forbin- delser til Axelborg.
Skifergas bør blive i undergrunden
Danmark har så meget skifergas, at det svarer til 39 års gasproduktion fra Nordsøen, anslår amerikanske og dan- ske geologer. Men skifergas er en fossil energiform, som vil øge den globale opvarmning, så selvom det lyder forjæt- tende at hente gassen op, skal den blive i undergrunden, mener Danmarks Natur- fredningsforening.
Forskere finder rent vand under havbunden
Australske forskere har fundet over- ordentligt store mængder rent vand under havbunden. Ifølge Nature er tale om 500.000 kubikkilometer let saltet vand. De værdifulde vand-ressourcerne ligger gemt under kontinentalsoklerne i Australien, Nordamerika, Kina og Sydafrika.
naturfond
Sammen med to store private fonde skyder staten 875 millioner kroner i en ny stor naturfond. Den skal give os en rigere og mere mangfoldig natur, beskytte truede arter og samtidig sikre et renere vandmiljø og lavere
udledning af drivhusgasser.
Af Gustav Bech
E
n national naturfond skal give den danske natur et markant løft i de kommende år. Rege- ringen indgik sidst i novem- ber forlig om den kommende finanslov med Venstre og de konservative. Natur- fonden indgår som en del af aftalen.Dermed fik både miljøminister Ida Auken og en lang række natur- og miljøorganisationer deres længe næ- rede ønske om en markant indsats for naturen opfyldt.
Den Danske Naturfond skal etable- res i samarbejde mellem staten, VIL- LUM FONDEN og Aage V. Jensens Naturfond. Fonden vil råde over en samlet grundkapital på 875 mio. kr. til sine aktiviteter.
Staten spytter en halv milliard i kassen. VILLUM FONDEN lægger 250 millioner kroner oven i, og Aage V. Jensens Naturfond supplerer med yderligere 125 millioner kroner, oplyser Finansministeriet.
Skal opkøbe landbrugsjord
Samtidig afsættes 75 millioner årligt til fonden i 2015-2017, ligesom fonden udover grundkapitalen på 875 millioner kroner skal arbejde på at rejse yderligere kapital på mindst 125 millioner kroner fra almennyttige fonde, virksomheder og private. Dermed kan fonden nå op på en samlet kapital på en milliard kroner.
De mange penge skal blandt andet bruges til at opkøbe landbrugsjord, som efterfølgende skal tages ud af drift. Må- let er at sikre store sammenhængende naturarealer, så både dyr og planter får bedre levevilkår.
Historisk begivenhed
Miljøminister Ida Auken håber, fon- den kan skabe flere skove, søer og enge og kalder det en ‘historisk dag’.
– Det er til glæde for naturen, for danskerne og for kommende genera- tioner. Derfor er det en historisk dag for naturen og uden tvivl det vigtigste, der er sket for skovene og dyrene de sidste 20 år, lød det glædesstrålende fra ministeren.
Ny naturfond skal sikre naturen et løft
OVERBLIK
Foto: Colourbox
» DR HAR nu trukket udsendelsen tilbage.
» DE UNGE journalist-studerende stillede mange spørgsmål om EU’s miljøpolitik.
Foto: Ulla Skovsbøl
I
midten af november fik 120 kommende journalister lejlighed til at stille kritiske spørgsmål til miljøminister Ida Auken (SF) og Europa-parlamentariker Dan Jørgen- sen (S) om EU’s klima- og miljøpoli- tik.Det Økologiske Råd og Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i Aarhus samarbejde om konferencen for de
studerende. Ambitionen var at klæde dem bedre på, når de i fremtiden skal dække komplekse miljøpolitiske emner.
Lone Mikkelsen og Jeppe Juul fra Det Økologiske Råd var med for at give de studerende en grundig indføring i EU’s kemikalie- og trafikpolitik. John Bæk Sørensen, der gennem en lang årrække var chef for Miljøministeriets EU-kontor, forklarede EU’s beslutningsprocesser
og samspillet mellem embedsmænd og journalister.
Lektor i undersøgende journalistik og EU-forhold, John Frølich, var yderst tilfreds med samarbejdet.
– Det var et utroligt godt arrange- ment, som alle var tilfredse med. Jeg hå- ber vi kan gentage succesen på et senere tidspunkt, siger han. gb
OVERBLIK
Foto: Colourbox
Fonden skal ledes af en bestyrelse og være politisk uafhængig. Den skal sam- arbejde med både private, kommuner, sta- ten og andre fonde. Håbet er, at fonden kan være med til at skabe et folkeligt engagement og vokse sig endnu større de kommende år.
En central enbefaling
Landbruget forvalter to tredjedele af
Unge journalister rustes til kritisk miljø-journalistik
Danmarks areal, og det levner kun be- skeden plads til store sammenhængende naturarealer, hvor biodiversiteten kan få bedre vilkår.
Ideen om en stor national naturfond blev lanceret af Natur- og Landbrugs- kommissionen, som i sin rapport fra april i år har fonden og et naturnetværk med som et par af de helt centrale 44 anbefa- linger til politikerne.
Ifølge forligsteksten skal fonden ‘styrke den folkelige forankring og opbakning til naturgenopretning og naturbeskyt- telse. Fonden vil understøtte Danmarks opfyldelse af internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet og understøtte regeringens målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser’.
» DANMARK SKAL have større sammenhængende naturområder. En ny naturfond skal stå for opkøb af landbrugsjord.
Foto: Colourbox
Gift i næsten hver fjerde drikkevandsboring
Vidste du, at der er gift i næsten hver fjerde drikkevandsboring? Og vidste du, at sprøjtegiftens belastning af miljø og sundhed er steget med 35 procent i perioden 2007-2011? Eller har du hørt, at der er 29.000 mulige jordforureninger rundt om i landet?
Nej, vel?
I så fald er det måske en god idé at tage testen på Danmarks Naturfred- ningsforenings nye hjemmeside, Det er noget lort!
Nej, du læste ikke forkert. Det hedder den: www.deternogetlort.dk
Verdens Skove fylder 30
Regnskovsgruppen Nepenthes kan i år fejre 30 års jubilæum. Nepenthes skiftede navn for et par år siden og hedder nu Verdens Skove. Siden 1983 har 200.000 danskere og Verdens Skove bevaret 88.300.000 kvadratme- ter regnskov på 30 år. Det svarer til 12.362 fodboldbaner.
EU godkender støtte til biogas
EU-Kommissionen har godkendt nye støttesatser til anvendelse af biogas. Produktion af el fra biogas får forhøjet støtten, og der indføres en ny støtteordning til opgraderet og renset biogas, der tilføres henholdsvis na- turgas og bygasnet. Godkendelsen er betinget af, at der ikke ydes statsstøtte til de samme udgifter flere gange.
Mere ørken på Anholt
Den særlige og sjældne natur på Kattegat-øen Anholt, som omfat- ter Nordeuropas største lavhede, Ørkenen, får måske et nyt stort løft.
Norddjurs Kommune søger EU- midler til et større naturplejeprojekt, og nu har en rundhåndet gave fra 15.
juni Fonden bragt projektet et stort skridt videre.
Af Gustav Bech
R
egeringen vil beskatte vores indkøb af brænde, men det har skabt massiv modstand og en sand stormflod af prote- ster.Mange af os elsker brændefyring og hyggestunder ved pejsen. Derfor kan det være svært at trænge igennem med budskabet om, at brænderøg faktisk er en alvorlig kilde til sundhedsskadelig partikelforurening.
I stedet for at lægge afgiften på bræn- det foreslår Det Økologiske Råd derfor en anden og mere retfærdig afgift på brændefyring, som kan skåne miljø og sundhed og samtidig ramme forurenin- gen mere præcist.
beskatning
Regeringens forslag om afgift på brænde har skabt massive protester. Det Økologiske Råd er klar med en mere retfærdig afgift, som rammer den sundhedsskadelige luftforurening fra brændefyring.
Ifølge forslaget skal afgiften gøres afhængig af, hvor ofte man fyrer, og hvor meget fyringsenheden forurener. Om man bor i en af de større byer, eller om man bor på landet, skal også være et para- metrene.
En sådan afgift vil være meget mere retfærdig og bedre for miljøet end politi- kernes tiltænkte afgift på brænde.
Den vil samtidig gøre grænsehandel og handel med ‘sort’ brænde uinteressant.
Sundhedsskader for milliarder Ifølge Kåre Press-Kristensen, senior- rådgiver i Det Økologiske Råd, er der mange gode argumenter for at afgiftsre- gulere den sundhedsskadelige luftforure- ning fra brændefyring.
Den resulterer årligt i 200-250 for tid- lige dødsfald i Danmark og sundhedsska- derne løber op i flere milliarder kroner.
– Den brændeafgift, politikerne fore- slår, har skabt postyr, bl.a. fordi den vil
Beskat forurening i stedet for brænde
OVERBLIK
» DET ØKOLOGISKE Råd foreslår blandt andet, at afgiften skal gøres afhængig af, hvor ofte man fyrer, og hvor meget fyringsenheden forurener.
Foto: Colourbox
øge grænsehandlen og måske åbne for et sort brændemarked. Den kan også friste svage sjæle til at fyre med affaldstræ. Alle disse ulemper undgås med vores afgift, der samtidig giver en meget større miljø- gevinst, siger Kåre Press-Kristensen.
Ifølge ham tegner brændefyring sig for ca. 70 pct. af landets samlede partikelud- ledning, mens samtlige danske kraftvær- ker tilsammen kun udleder ca. to procent.
Derfor er brændefyring et stort pro- blem, selv om mange har svært ved at erkende det.
– Men afgiften kan gøres smartere end politikernes forslag, understreger Kåre Press-Kristensen.
Det Økologiske Råd foreslår, at der fremover betales en afgift hver time, fyringsenheden anvendes. Det kan registreres ved hjælp af en tem- peraturmåler med temperaturføler i skorstenen. Måleren aflæses årligt ligesom vandmåleren og kontrolleres ved skorstensfejerens periodiske tilsyn.
Timetaksten skal afhænge af fyringsen- hedens forurening.
Dertil skal lægges biomasseafgiften.
Fyringsenhedens forurening kan fastlæg- ges med udgangspunkt i dens miljøklasse (partikelforurening pr. kg træ).
Beskat forurening i stedet for brænde
OVERBLIK
10 gode grunde...
...til at indføre rådets afgifts- forslag frem for den tiltænkte brændeafgift.
1. De mest forurenende fyringsenhe- der udskiftes og derved reduceres forureningen markant.
2. Brugen af brændefyring bliver mindre attraktiv og derved redu- ceres forureningen markant.
3. Der genereres grønne jobs ved salg og udskiftning af fyringsen- heder og temperaturmålere.
4. Afgiftsforslaget øger ikke grænse- handlen med brænde eller stimu- lerer sort brændehandel.
5. Forslaget motiverer ikke til at fyre med affald og skrue ned for ilttilførslen for at spare træ.
6. Forslaget omfatter alt brænde (og ikke kun det handlede brænde) og er derved retfærdigt.
7. Forslaget er med til at sidestille brændefyring med andre varme- kilder, der er afgiftsbelagt.
8. Forslaget giver et direkte incita- ment til at udvikle bedre ovne og røgrensningsteknologi.
9. Forslaget giver en sundheds- gevinst på 1-2 mia. kr. årligt i Danmark pga. mindre forurening.
10. Forslaget kan let indføres ud fra skorstensfejernes registre over fyringsenheder i Danmark.
» KÅRE PRESS-KRISTENSEN: - Alle ulemper- ne ved den afgift, politikerne foreslår, kan man undgå ved at følge vores forslag.
Af Gustav Bech
H
vis man vil skåne miljø og klima, skal man først og fremmest spise mindre rødt kød og flere grønsager.I det samlede regnskab tæller det knap så meget, at grønsagerne er dyrket uden brug af sprøjtemidler og kunstgødning, og at dyrene er opdrættet under økologiske regler, er forskerne nået frem til.
Rapporten skal ifølge forskerne ‘bi- drage til at nuancere den nuværende forbrugerviden om miljøpåvirkningen ved øget import og eksport af økolo- giske fødevarer’.
Rapporten peger især på, at kødforbruget og ikke mindst det røde oksekød er afgørende for miljøbelastningen, siger en af for- skerne bag rapporten, lektor Henrik Saxe fra Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi på Københavns Universitet.
Skær en tredjedel af kødforbruget – Vi har lavet en livscyklusanalyse, hvor vi dokumenterer, at man ved at reducere sit kødforbrug med blot 35 procent fra de gennemsnitlige 138 gram kød om dagen til 90 gram om dagen og i stedet spiser flere grøntsa- ger og fuldkornsprodukter, kan redu- cere kostens samlede miljøbelastning med 26 procent. På den måde kan vi som forbrugere gøre en reel forskel for miljøet ved at spise mindre kød, siger Henrik Saxe.
Spar på kødet og spis mere grønt
En kostsammensætning
med mindre rødt kød og
flere grønsager tæller
mest, hvis man vil skåne
miljøet, konkluderer ny
rapport fra Københavns
Universitet.
OVERBLIK
Af Niels Boel
W
arszawas nye skylinesender – med Libe- skinds skykraber bue som nyeste skud – et signal om frembrusende økonomi. Men byen bød også på de mere usympatiske træk ved den kuldioxid-baserede verdens- økonomi. Fra morgenstunden serveredes bjergevis af kød og foran mit hotelvindue tordnede lastbilerne afsted fra årle mor- gen. Polen er Europas store kulnation og kulindustrien årlige konference fandt sted samtidig. En af klimatopmødets konfe- rencetasker sponsoreredes af oliefirmaet Lotos.
Aktivistgrupper og civilsamfundsgrup- perne, som afholdt parallelle møder, klagede over begrænset adgang til ak- kreditering på topmødet. Store miljøor- ganisationer udvandrede i protest mod trægheden i forhandlingerne, som står i kontrast til videnskabens alarmerende rapporter: Verdenstemperaturen er frem til århundredeskiftet på vej mod en 4 graders stigning i forhold til niveauet ved industrialiseringens begyndelse. Det vurderes, at en 2 graders stigning vil få dramatiske og ukontrollerbare konse- kvenser for menneskeheden.
Masaiernes levevis trues
Masailederen Jospeh Ole Simel lyste op i et bleggråt landskab med sin glinsen- de isse og sine hullede ører. Hans øjenlåg var trætte og tunge. Men stemmen var fast. Ole Simel advarede mod klimaløs- ninger, som dem hans eget folk er blevet offer for.
– Vi masaier lider meget under klima- forandringerne. Tørke gør folk meget
fattige og livet meget svært. Det ødelæg- ger vores levevis, fortalte han.
Lange perioder med tørke har gjort voldsomt indhug i nomadefolkets kvæg- bestand. Ole Simel har mistet 300 af sine 340 køer. Kvæg har en særlig betydning for masaierne, fortæller han. De er bru- degaver ved indgåelse af ægteskab. Deres blod drikkes, bl.a. som led i ceremonier.
Salget af kød betaler for børnenes skole- gang, tøj og livsvigtig medicin. Når kvæ- get er væk, må kvinderne sanke brænde til videresalg – hvad der bærer ved til den truende ørkendannelse. Og mændene må falbyde deres arbejdskraft til småjobs i byerne.
Ofre for klimatiltag
Klimaaftaler – som skulle fattige komme som Ole Simel til undsætning – kan have en skadelig virkning, fortæller han. Han klager over, at et stort planlagt energiprojekt med geotermisk anlæg og vanddæmninger har forårsaget overgreb mod masaierne. Vestlige virksomheder, som indgår i den slags såkaldte CDM- projekter, optjener ret til at udlede ekstra CO2 i hjemlandet.
Klimaet venter ikke
- VI MASAIER lider meget under klimafor- andringerne. Tørke gør folk meget fattige og livet meget svært. Det ødelægger vores levevis, siger masailederen Jospeh Ole Simel.
cop 19
De magre resultater ved de seneste klimatopmøder står i kontrast til de
alarmerende meldinger fra verdens klimaforskere – og fra de mest udsatte grupper som masaierne i Kenya.
Projektet er finansieret af verdens- banken og involverer store firmaer som danske Maersk Olie og Gas og Nordjysk Elhandel. Det gav i juli anledning til politiets udsmidning af 2.000 masaier fra et 20.000 km² stort område i Rift Valley i det sydlige Kenya.
– Huse blev ødelagte og mange dyr blev dræbt, fortalte han.
To uger efter udsmidningen vendte masaierne tilbage.
– Udsmidningen var ulovlig, sagde Ole Simel.
Ifølge internationale aftaler skal oprin- delige folk som masaierne tages med på råd, når der træffes vigtige beslutninger, som vedrører dem. Ole Simel var til stede ved konferencen i håb om, at også masai- ernes stemme bliver hørt ved det interna- tionale topmøde.
– Vi kræver en tilgang til klimaforan- dringerne, der baserer sig på menneske- rettighederne og respekterer oprindelige folks rettigheder, konkluderede han.
n Niels Boel er jouralist og forfatter
Foto: Niels Boel
T
ransporten er den sektor, hvor vi for alvor mang- ler at knække kurven for CO2-udslippet. Rege- ringen skal finde yderligere 6 procent reduktion af klimagasudslip - udover det der blev aftalt ved energi- aftalen i 2012. Vi ved, at afgifter er et af de mest effektive virkemidler. Desværre er regeringen ikke villig til at rykke nu i forhold til indførelse af roadpricing. Både Trængsels- kommissionens rapport fra september og regeringens eget Virkemiddelkatalog fra august – som led i Klimaplanen – viser ellers, at det ville være noget af det mest effektive.Og der er oveni købet bred opbakning – både Dansk Industri og fagbevægelsen støtter.
Regeringen har taget flere gode initiativer – togfonden, flere penge til supercykelstier m.v. Men klimaeffekten ville være langt større, hvis man samtidig gjorde det dyrere at køre i bil.
DET STÅR SÅ i regeringsgrundlaget, at man vil omlægge registreringsafgiften, så det i højere grad fremmer brændstoføkonomiske biler – og det skal gøres provenuneutralt. Her kan også hentes meget. Vi kan kun opfordre regeringen til snart at gennemføre dette. Den borgerlige regering lagde afgiften om i 2007, så man gjorde den delvist afhængig af bilens CO2-udslip. Det havde en god øjeblikkelig effekt, da det fik langt flere bilkøbere til at købe brændstoføkonomiske biler. Men samtidig gjorde man de mindre dieselbiler så billige, at bilsalget steg. Selv under finanskrisen holdt det bilsalget oppe. Og man undergravede effekten af reformen, idet man ikke sørgede for, at afgiften fulgte med den tekno- logiske udvikling.
Man gik ud fra gennemsnitsbiler, hvor en benzinbil kørte 16 km/l og en dieselbil 18 km/l – og i dag anvendes
Omlæg bilskatterne
Det Økologiske Råd er en uafhængig miljøorganisation, der arbejder for bæredygtig udvikling. Vi gennemfører oplysningsar- bejde, dokumentation og debat om en lang række miljøsager, til gavn for borgere og beslutningstagere: Hvordan bekæmper vi for eksempel farlig kemi og luftforurening, og hvorledes fremmer vi energibesparelser samt helhedstænkning i landbrug og trafik? Vi har særligt fokus på klima og vedvarende energiformer. Det Økologiske Råd blev oprettet i 1991 og er ikke et offentligt støttet råd, men en medlemsforening organiseret som NGO. Vores arbejde finansieres af medlemsbidrag, støttebi- drag og eksterne projektmidler. I 2009 fik vi tildelt Aase&Ejnar Danielsens Fonds Miljøpris. Læs mere på www.ecocouncil.dk
Af Christian Ege, sekretariatsleder, Det Økologiske Råd
det samme knækpunkt, selvom de nye biler i gennemsnit kører ca. 5 km længere pr. l. Desuden går man ud fra tests under kunstige testvilkår, hvor bilerne i realiteten kører 20-25 procent kortere på literen. Endelig gav man en stor belønning til biler, der kører længere på literen end de nævnte grænser – og en langt mindre ekstra-afgift til biler, som kører kortere på literen. Alt sammen betyder det, at man i dag belønner langt de fleste nye biler, som om de var særligt brændstoføkonomiske – selv om de ikke er det.
Og pengene fosser ud af statskassen. Statens indtægter fra registreringsafgiften er faldet med godt 10 mia. kr./
år. Det svarer til, at man har givet ca. 2/3 af statens ge- vinst ved den kontroversielle tilbagetrækningsreform som afgiftslettelser til bilisterne.
DER ER BRUG for meget snart at rette op på denne uholdbare situation. Man skal flytte det nævnte knæk- punkt, så det svarer til de faktiske gennemsnit for nysolgte biler. Og så skal knækpunktet gøres dynamisk, så det fremover følger den teknologiske udvikling. Man skal lave ligevægt, så ‘belønning’ og ‘straf’ er ens på begge sider af knækpunktet. Og endelig skal man tage højde for, at staten mister afgiftsindtægt, når salget af benzin og diesel falder med de mere brændstofbesparende biler.
Regeringen ønsker som sagt, at omlægningen skal være provenuneutral. Men så skal registreringsafgiften lægges lidt højere, så de samlede indtægter fra bilafgifter holdes konstant, når indtægt fra benzin- og dieselafgift falder.
Endelig skal vi være med til at presse EU til at ændre de nævnte kunstige testvilkår for nye biler, så de kommer til at afspejle, hvor langt bilerne i virkeligheden kører på literen.
En sådan omlægning vil på sigt kunne medføre en be- tydelig sænkning af bilernes CO2-udslip. Men det overflø- diggør ikke behovet for at indføre roadpricing, når det er muligt, dvs. i løbet af de næste ca. 6 år. Vi skal fortsat også på længere sigt fremme biler med mere CO2-neutrale drivmidler – først og fremmest el til personbiler og biogas til den tunge trafik.
LEDER
Af Nanna Clifforth
I
midten af november sluttede an- den runde af forhandlingerne om en ny frihandelsaftale mellem EU og USA, the Transatlantic Trade and Investment Partnership eller TTIP.Ifølge Europa-Kommissionen vil TTIP bringe vækst og jobs til Europa, USA og resten af verden. Der er altså ingen tabere i verdens største konkurrence om markedsandele.
Da alle forhandlinger foregår bag luk- kede døre, har læk fra forhandlingerne måttet afsløre, at den øgede handel skal komme i stand gennem fjernelsen af ‘tek- niske handelsbarrierer’ og ‘harmonisering af lovgivning’.
Da de eksisterende toldsatser mellem EU og USA allerede er meget lave, og ingen af forhandlingspartnere ønsker at røre ved landbrugsstøtten, skal væksten opnås gennem ensretning af lovgivning og regulering blandt andet på fødevare- og miljøområdet.
Desværre betyder det ikke harmo- nisering mod højere standarder, men i stedet mod laveste fællesnævner for at give virksomheder eksportmuligheder til lande, hvor deres produkter i dag ikke lukkes ind.
Det vil potentielt betyde et opgør med EU’s forsigtighedsprincip, som kan blive erstattet af amerikanske principper, hvor fødevaresikkerheden baseres på ‘viden- skabelig’ beviser leveret af industrien på frivillig basis.
Sammen med fjernelse af ‘tekniske handelsbarrierer’, altså national lov- givning som står i vejen for eksport, vil harmoniseringen kunne åbne for forhøjet indhold af pesticider og kemikalier i fødevarer og produkter, mindre mærk- ning af fødevarer, færre krav til fødevare-
Atlantisk frihandel kan få uoverskuelige konsekvenser
ningsstoffer til især kød- og mælkepro- duktion, som TTIP også vil åbne op for.
Udover at fjerne tekniske handels- barrierer og harmonisere lovgivningen ønsker EU og USA med TTIP at give virksomheder mulighed for at udfordre national lovgivning gennem en interna- tional domstol, ved såkaldt Investor-State Dispute Settlement (ISDS).
ISDS medfører, at virksomheder kan lægge sag an mod regeringer, hvis landets lovgivning medfører tab for virksomhe- den, fordi det hindrer salg af dets varer.
ISDS indføres ofte med frihandelsafta- ler, hvilket tidligere har betydet, at Chev- ron har lagt sag an mod Ecuador, fordi Ecuador har idømt Chevron en bøde på 18 milliarder dollars for miljøødelæggelse i Amazonas.
Udover at kunne sagsøge stater på baggrund af eksisterende lovgivning og undslippe bøder er det ikke utænkeligt, at regeringer vil undlade at indføre lovgiv- ning for undgå sagsanlæg for milliarder af kroner.
Miljøødelæggelse og gamling
TTIP vil dyrke en vækst, som bygger på miljøødelæggelse og gambling med fødevaresikkerheden og vil styrke og øge et forbrug, som allerede er ubæredygtigt.
Derfor er det ovenud vigtigt, at forhand- lingspartnerne i Bruxelles og Washington først og fremmest presses til offentlige forhandlingerne, så EU’s og USA’s bor- gere og civilsamfund kan tage stilling til konsekvenserne.
Parterne ønsker at færdiggøre for- handlingerne i løbet af 2014, og hvis de får lov, bliver det uden inddragelse af andre parter, men til stort tab for alle.
n Nanna Clifforth læser miljøteknologi på DTU og er aktiv i NOAH landbrug og fødevarer.
DELTAG I DEBATTEN
Velkommen til Global Økologis opinionssider. Her kan du møde mennesker med meninger og argumenter om klima, natur og miljø. Du kan også selv deltage i debatten. Skriv kort, max. 350 ord, hvis ikke andet er aftalt.
redaktion@ecocouncil.ck
OPINION
frihandel
– En ny handelsaftale skal skabe vækst ved at fjerne såkaldte ‘tekniske handelsbarrierer’. Men det vil ske på bekostning af fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse, når EU og USA forhandler verdens største frihandelsaftale.
produktion og hindring af lokal og grøn indkøbspolitik.
Desuden arbejder EU på at ændre den amerikanske Marine Mammal Protection Act, som fastlægger importrestriktioner på fiskeri.
Mest af alt ligner det et ræs mod bunden, hvor fødevaresikkerhed og miljøbeskyttelse tilsidesættes til fordel for fødevare- og kemikaliegiganters mulighe- der for at sælge produkter på begge sider af atlanten.
Genmodificerede hormonbøffer Et af de store springende punkter imellem landbrugs- og fødevareproduk- tionen i EU og USA er brugen af GMO.
Mens EU’s handelskommissær, Karel de Gucht har udtalt, at EU’s GMO- regulering ikke vil ændre sig med en frihandelsaftale, har USA lagt vægt på, at aftalen ikke vil blive indgået, uden at EU fjerner handelsbarrierer, som blokerer for eksport af amerikanske landbrugsproduk- ter. Flere NGO’er forventer derfor, at USA gennem forhandlingerne vil udfor- dre EU’s nultolerance overfor forurening med genmodificerede frø og EU’s obli- gatoriske mærkning af genmodificerede fødevarer. Hertil kommer, at importen af genmodificerede fødevarer automatisk vil stige, hvis aftalen indgås.
Det er også interessant, at Monsanto, producent af bl.a. genmodificerede frø , i slutningen af 2012 annoncerede, at man ville trække sig fra det europæiske marked grundet manglende interesse fra EU for at dyrke genmodificerede afgrø- der. Men den officielle udmelding er ikke blevet efterfulgt af tilbagetrækninger af ansøgninger om import og dyrkning af genmodificerede afgrøder i EU, hvorfor intet tyder på mindsket interesse.
National lovgivning kan udfordres Et andet stridspunkt mellem parternes fødevareproduktion er brugen af vækst- hormoner og fødevare- og fodertilsæt-
Norden skal skabe grøn mode og design
D
et nordiske samarbejde har aldrig været så dynamisk og synligt, som det er nu. Det skal udnyttes. Først og frem- mest med bæredygtighed og samfundsan- svar som de to overordnede overskrifter.De lokale nichebrancher indenfor tøjde- sign skal styrkes, således at også arbejds- pladser bliver skabt. Ny Nordisk Mode er kommet for at blive, præcis som Ny Nordisk Mad er det.
Nordisk Råd og Nordic Fashion Association har sammen skabt Ny Nor- disk Mode, som netop har til hensigt at støtte, udvikle og samle modebranchen og dermed på sigt styrke fælles nordiske eksport-initiativer, grøn vækst og fasthol- de den gode nordiske designtradition.
Norden og det nordiske samarbejde går forrest på en lang række områder, og vi skal leve op til det ansvar, der følger med det at være forbillede. Den nordiske mode skal være med til at skabe arbejds- pladser, styrke forretningsdrivende, styrke Nordens placering på verdenskor- tet, tage vare på miljøet og være med til at nedbringe forurening og menneskelig udnyttelse i den tredje verden.
Tilbage i hånden skal vi have gode, sunde tekstil- og designvarer, som er attraktive for køberne, og som i den grad kommer ind under kategorien unikt – både hvad angår design og produktion.
Og arbejdspladser, dem kan vi ikke få nok af.
En af de mest forurenende
Det kommer efterhånden ikke bag på nogen, at tøj- og tekstilindustrien er en af de mest forurenende industrier i verden.
Måske den værste.
Indfarvning i giftige kemikalier, enormt vandforbrug – ikke mindst i kraft af forbrugernes vaskemaskiner, den mas- sive CO2-udledende lastbil-, skibs- og flytrafik ved fragt. Alt sammen forure- ningsfaktorer i en sådan grad, at det ikke kan fortsætte uden at få endnu større konsekvenser for naturen og miljøet, end dem vi allerede er vidner til nu.
I slut 80’erne – og op gennem 90’erne hørte vi om de voksende huller i ozonla- get. I dette årti har vi hørt om, hvordan indlandsisen smelter hastigt på grund af
Danmark og resten af norden skal være fanebærer, når det gælder bæredygtig mode og design.
den globale opvarmning – forårsaget af netop hullerne i ozonlaget. Og i de sidste par år har især den grønlandske indlands- is’ alt for hurtige retræte været på manges læber og præget det brede mediebillede.
Børnearbejdere og underbetaling Det nuværende menneskelige og sociale aspekt, når det handler om teks- tilindustrien på verdensplan, er en helt horribel historie for sig med dårlige arbejdstagerrettigheder, børnearbejde, og underbetaling i den tredje verden.
Rigtig mange virksomheder vælger at få produceret deres varer i udviklingslan- dene eller i lavlønsområder. Her indgår også børn i produktionen. Børn er billig arbejdskraft, der sjældent stiller krav.
Tekstilindustrien skønnes at være det erhverv, der skaber flest børnearbejdere.
Samtidig står vi over for den konstante udfordring med at finde og skabe arbejds- pladser herhjemme.
Der er mange gyldige og tungtvejende argumenter for at gå den miljøbevidste og bæredygtige vej. Eller sagt på en anden måde, der er ingen undskyldning for at lade være!
Vi skal blive mere bevidste om ma- terialevalg – og først og fremmest sikre
at ingen – her især børn, lider nogen former for overlast i produktionen eller bliver underbetalte. Det handler også om at mindske vandforbruget og dermed udnytte mulighederne for at spare på na- turressourcer. Produktionerne skal hentes hjem igen, så vi kan få gang i væksten og styrke arbejdslivet.
Bæredygtigheden kan blomstre I det nordiske samarbejde kan bære- dygtigheden blomstre. Vi har masser af ressourcer, vi kan trække på som eksem- pelvis uld, skind og sælskind – eller mæl- kefibre! Indfarvningen af tekstilerne kan gøres naturligt, så forureningen mindskes betydeligt, og materialer kan genbruges.
I sidste ende vil forbrugeren stå med et produkt, som er produceret med mindre skade på miljø og mennesker.
Ny Nordisk Mode handler om at sam- le og markedsføre nordiske værdier. En del af det handler om at passe på vores planet og menneskene på den. Og om at leve op til vores nordiske kulturarv som blandt andet handler om samhørighed, samvittighed og om at udvikle holdbare løsninger på gamle og nye udfordringer.
Ny Nordisk Mode støtter og fremmer tiltag, som er med til at udvikle bæredyg- tige økologiske tekstilprodukter. Tøjet skal designes lokalt og tænkes bæredyg- tigt fra begyndelsen. Produktionen skal foregå under skærpet kontrol og gerne tættere på leveringsmarkederne, og der- med samtidig give plads og rum til nye ideer og påfund, der skal skabe alternati- ver til den kommercielle.
Norden SKAL være spydspids for vækst, socialt og samfundsmæssigt ansvar.
Af Karin Gaardsted (S), MF formand for Erhvervsudvalget og medlem af Nordisk Råds Præsidium
AKTUEL KOMMENTAR
OPINION
TRANSPORT
Af Jeppe Juul og Christian Ege
D
en tunge trafik er smertens- barnet i den grønne omstil- ling af transportsektoren. Her lader omstillingen vente på sig, selvom der reelt ikke er tid til at vente.For personbiler og små varebiler kan energieffektive løsninger være elbiler og plugin hybridbiler. Det er biler, der kører på el, men kan slå over på benzin eller diesel, når batteriet er fladt. Disse biler spiller smukt sammen med udbygningen af vedvarende energi, bl.a. fordi de kan lade op om natten, når det øvrige elfor- brug er lavere.
Derimod er det ikke helt så nemt med den tunge transport. Der er ganske vist forsøg med el-busser og el-skraldebiler, og man kan allerede i dag installere el-
drev, der kan drive fx en kompressor på en skraldebil. Men der er stadig lang vej, før den tunge vejtransport som sådan kan elektrificeres. Det vil enten kræve en gan- ske betydelig udvikling af batterier, så de bliver markant billigere, lettere og mere energitætte, eller at man opsætter køreled- ninger til køretøjerne langs eller i vejene.
Elektrificering er at foretrække, da en el-motor er omkring tre gange mere energieffektiv end en forbrændingsmotor.
Men vi har ikke tid til at vente på frem- tidens teknologiske løsninger i en situa- tion, hvor kloden er truet i en grad, som de færreste af os har lyst til at tænke på.
En anden mulig løsning er bære- dygtige 2. generations biobrændstoffer såsom etanol fremstillet ud fra halm. Men det er indtil videre en dyr løsning, og det er samme løsning, man peger på til flybrændstof og til skibe. Så meget taler for at prioritere det til disse sektorer.
Man laver allerede i dag 2. generations biodiesel ud fra animalsk affald som fedt, dyrerester, selvdøde dyr m.v.
Det er en udmærket løsning, men potentialet er ret lille.
Biogas er den realistiske løsning Tilbage bliver biogas som den mest realistiske løsning for den tunge trafik på kortere sigt.
I Danmark har vi et ganske finmasket gasnet spredt over størstedelen af landet.
Og vores potentiale for biogas er større end andre landes, fordi vi har så mange dyr på stald. Alligevel er det Sverige, som ikke har et udbredt gasnet, der er gået i spidsen her. I 2011 havde Sverige 1.700 gasdrevene busser og 1.000 lastbiler. 10 procent af bybusserne var gasdrevne.
Danmark er med andre ord bagefter.
Derfor er vi i Det Økologiske Råd gået aktivt ind i at skabe denne omstilling. For tre år siden tog vi initiativ til et større partnerskab, der skulle lave et demonstra- tionsprojekt med gas til tung transport i Danmark. Og her i oktober i år har vi så kunnet åbne Københavns første gastank- station, der i første omgang skal forsyne fire renovationsbiler, der kører for Kø- benhavns Kommune. Flere vil hurtigt komme til. Der er også åbnet gastanksta- tioner i Fredericia, Skive og Odense, og i 2014 følger en station i Gladsaxe nord for København, som skal betjene busser.
Det er netop nu, at vi har mulighe- den for en hurtig udbredelse af gas til
Giv den bare gas – altså lastbilen
analyse
Biogas er det realistiske CO
2-neutrale drivmiddel
til lastbiler og den øvrige tunge trafik. Danmark har gode
forudsætninger for at producere og transportere biogas. Det
Økologiske Råd har været med til at forberede Københavns
første gastankstation for skraldebiler, som lige er åbnet.
TRANSPORT
tunge køretøjer. Flere større energivirk- somheder står klar til at foretage store investeringer i infrastruktur i Danmark.
Hurdlen er, at det er dyrere at anskaffe gaskøretøjer. En lastbil koster ca. 300.000 kroner ekstra. Og da der er fuld afgift på gas til transport, koster den ligeså meget som dieselolie. Derfor bør politikerne sænke afgiften på gas til tunge køretøjer for at sætte gang i udviklingen.
Når man går fra diesel til gas, falder luftforureningen, især med de sundheds- skadelige partikler, som i dag udgør en al- vorlig trussel – med flere hundrede ekstra dødsfald og tusinder af sygdomstilfælde til følge.
Desuden reduceres støjen fra motoren mærkbart. Også vejstøj er et stort sund- hedsproblem, og desuden forringer det livskvaliteten for mange mennesker. Men hvad med klimaet?
Biogas er CO2-neutral
Hvis det er naturgas man bruger, sker der en mindre reduktion af CO2- udslippet i forhold til diesel. Bruger man derimod biogas, får man en helt CO2- neutral løsning. Ja, baserer man biogas- produktion på gylle, får man faktisk ofte mere end 100procent reduktion.
Det kan lyde mærkeligt, men skyldes, at man får en dobbelt effekt. Man erstat- ter et fossilt brændstof til køretøjet, og samtidig sænker man udslip af metan og lattergas fra udspredning af gyllen. Som ekstra gevinst gør man samtidig kvælstof- fet i husdyrgødningen mere tilgængeligt for planterne. Det betyder, at der bliver mindre kvælstof liggende, som kan ud- vaskes om efteråret og dermed forurene vandmiljøet.
Men gør vi os så ikke afhængige af at skulle fortsætte med en alt for stor svine- produktion?
I Det Økologiske Råd går vi ind for at begrænse svineproduktionen og har foreslået, at reducere produktionen med 30 procent over en 10-årig periode. Det ville give tid til at indkøre andre råvarer til biogasproduktion.
Der bruges allerede spildevandsslam, slagteriaffald m.v. i dag. Men der er store muligheder også i dybstrøelse, halm, græs-slæt fra naturarealer, kløver fra økologiske sædskifter, organisk affald fra
» KØBENHAVNS FØRSTE gastankstation for gasbiler er netop åbnet – og Det Økologiske Råd har været med i planlægningen.
husholdninger og fra servicesektoren. Og selvom man fjernede 30 procent, ville der stadig være de 70 procent tilbage, som kan levere gylle til biogas. Hertil kom- mer kvæg og andre drøvtyggere. Også frilandsdyr kommer på stald om natten og i vinterhalvåret. Der er ikke noget, der taler for, at det bliver lettere at mindske svineproduktionen, blot fordi vi lader være med at bygge biogasanlæg.
Til tunge køretøjer
Hvordan skaffer vi biogas til de tunge køretøjer?
Der er tradition i Danmark for at bruge biogassen i kraftvarmeværker. Men der er gode argumenter for at bruge en del af den til tunge køretøjer.
Et biogasanlæg producerer konstant året igennem. Men om sommeren afsæt- tes langt mindre varme.
Hvis man blot forbinder et biogasan- læg til et kraftvarmeværk, tvinges man til at bortkøle en stor del af varmen om sommeren. Og dette problem vokser jo større en del af vores elproduktion, som kommer fra vindmøller. Derfor er der store fordele ved at føde en del af biogas- sen ind på naturgasnettet.
Dette indeholder store lagre, som gør, at gassen kan gemmes til der er brug for den, typisk om vinteren. Samtidig er gasnettet landsdækkende. De fleste biogasanlæg findes og planlægges i Jyl- land, mens halvdelen af befolkningen bor på Sjælland. Også derfor er det en stor fordel at bruge naturgasnettet til at transportere biogassen.
Men så bliver den jo blandet med na- turgas. Ja, derfor er man nødt til at bruge certifikater, hvis man vil købe biogas til tunge køretøjer. Det offentlige selskab Energinet.dk har udviklet et certifikat, som sikrer, at når man betaler for biogas
til køretøjer, fødes der samme mængde biogas ind på nettet, som der tappes.
Dvs. selv om det rent fysisk er mest naturgas, man modtager, har man bidra- get til, at der aftages biogas. Det kunne selvfølgelig give en bedre mavefornem- melse, hvis man vidste, det også rent fysisk var biogas, man modtog. Men så skulle det køres på tankbiler fra biogas- anlægget, og det ville ikke være godt for miljøet. Derfor har vi accepteret certifi- kat-modellen.
Kan lagres og distribueres
Biogas indeholder ca. 35 procent CO2. Denne skal fjernes, inden det fødes ind på naturgasnettet. Det ville den også skulle, hvis man aftog biogassen direkte og kom den på en lastbil. Det koster en del at opgradere biogasen, som det hed- der. Men det skal afvejes imod de fordele, man får. Nemlig at gassen kan lagres, til den skal bruges, at den kan transporteres miljøvenligt rundt i hele landet, og at den kan bruges til tunge køretøjer, hvor der i dag ikke er andre gode alternativer til dieselolie. Når biogassen er opgraderet, har den stort set samme kvalitet som naturgassen (næsten ren metan) og kan uden problemer blandes med den.
Biogassen gemmer altså en stor del af nøglen til at løse klimaproblemet for de tunge køretøjers vedkommende. Til gen- gæld er potentialet så heller ikke større, når man også skal bruge en stor del af biogassen til kraftvarme. Derfor bør man på transportområdet koncentrere biogas- sen til den tunge trafik, hvor eldrift er vanskelig i dag.
n Jeppe Juul er transportmedarbejder og Christian Ege er sekretariatsleder for Det Økologiske Råd
Uranudvining i Grønland:
Miljøet bliver taberen
Af Niels Henrik Hooge
I
slutningen af oktober vedtog det grønlandske Landsting, Inatsisar- tut, med mindst muligt flertal at ophæve forbuddet mod at udvinde uran. Beslutningen var kulminationen af en kampagne, der tog sigte på med alle midler at feje indvendingerne i offentlig- heden og det politiske miljø til side.Ganske vist gik den grønlandske regeringskoalition på valg på bl.a. at ophæve urannultolerancen, men under valgkampen havde den lovet, at offent- ligheden ville blive inddraget og beslut- ningen truffet på det bedst mulige saglige grundlag. Og så sent som ved åbningen af Inatsisartuts efterårssamling i september, varslede den nyvalgte regeringsleder, Aleqa Hammond, at der skulle holdes en folkeafstemning i Sydgrønland om det store uranmineprojekt i Kuannersuit, når
handlingen af uranforslaget blev der end- videre offentliggjort en dansk-grønlandsk embedsmandsrapport, som gennemgår de juridiske rammebetingelser for pro- duktion og eksport af uran. Ingen af de to rapporter behandler seriøst miljøkonse- kvenserne af at ophæve forbuddet.
Storeksportør af uran
Beslutningen relaterer sig i altover- vejende grad til Kuannersuit-projektet, men de to rapporter omtaler næsten ikke projektets miljøpolitiske følger. Hermed er de på linje med det, der synes at have været den grønlandske regerings, Naal- akkersuisuts politiske strategi på uran- området: Man omtaler uranudvindingen som et ubetydeligt, men nødvendigt biprodukt til udvindingen af de sjældne jordarter, som ikke er kontroversiel, og behandler så vidt muligt ophævelsen af uranforbuddet som et abstrakt fæno- men. Hermed undgår man bekvemt at tage stilling til mineprojektets konkrete
GRØNLAND
uranforbuddet var væk. Alle disse løfter er imidlertid blevet brudt.
Mangelfulde rapporter
Opbakningen til forbuddet, der har været i kraft i Rigsfællesskabet i femogty- ve år, har næsten uden afbrydelser været enstemmig i Inatsisartut og det danske Folketing. Man kunne derfor forvente, at en ny uranpolitik ville forudsætte en grundig vurdering af alle uranudvindin- gens risikomomenter.
Af samme grund bestilte Inatsisartut sidste efterår en uvildig rapport fra Lett Advokatfirma, DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Univer- sitet, og revisionsfirmaet Pricewater- houseCoopers (PwC), der skulle afdække konsekvenserne af at ophæve nultoleran- cepolitikken. Alle kendsgerninger skulle på bordet, så Inatsisartut og offentlighe- den i god tid kunne have en debat på et sagligt og oplyst grundlag.
Imidlertid blev rapporten, der har væ- ret færdig siden april, først offentliggjort i allersidste øjeblik. Få dage før førstebe- uran
Tilladelsen til uranudvining i Kuannersuit/Kvanefjeldet kan gøre Grønland til én af verdens fem største eksportører af uran. Men følgerne for miljøet er uoverskuelige, og omkostningerne til oprydningen vil blive så gigantiske, at mineprojektet på langt sigt kan blive en økonomisk belastning for det grønlandske samfund.
Foto:CC wili_hybrid via flickr
Kuannersuit-mine-
projektet bliver uden
sammenligning det mest
forurenende industripro-
jekt i Rigsfællesskabets
historie.
sundheds-, miljømæssige og økonomiske konsekvenser, og kan sidenhen reducere dem til et mindre administrativt problem, væk fra offentlighedens søgelys.
Den realitet, som ingen af de to rap- porter omtaler, er, at Kuannersuit-mi- neprojektet uden sammenligning bliver det mest forurenende industriprojekt i Rigsfællesskabets historie. Uranbrydning i Kuannersuit bliver en hovedaktivitet og ikke kun en underordnet aktivitet i for- hold til udvindingen af sjældne jordarter.
Grønlands Geologiske Undersøgelser (GGU) - i dag GEUS – har påvist, at der er op til 600.000 tons uran i hele Ilim- maasaq-komplekset, hvoraf Kuannersuit
» GRØNLAND KAN blive én af verdens største eksportører af uran.
er en del. Licenshaveren, mineselskabet Greenland Minerals and Energy (GME), anslog i sin finansrapport fra 2010 den årlige uranproduktion til 3.895 tons.
Holder det stik, bliver Kuannersuit den tredjestørste uranmine og den næst- største åbne uranmine i verden – med en levetid på op til 60 år. Kun uranminerne McArthur River i Canada og Ranger i Australien er større.
Uranproduktionen fra Kuannersuit vil gøre Grønland til den femtestørste – iflg.
nogen kilder endog den tredjestørste uranproducent i verden. Hertil kommer, at Kuannersuit rummer verdens største enkelte forekomst af et andet radioaktivt
GRØNLAND
stof thorium – muligvis op til to millioner tons.
Farligt i titusinder af år
I kraft af sit produktionsvolumen kan projektet sammenlignes med uranminen Rössing i Namibia. Denne mine, der næsten har det samme uranindhold pr.
tons malm som Kuannersuit – ca. 300 gr. - producerer for øjeblikket ti tons uran og efterlader 30.000 tons radioaktivt affald om dagen.
Uranens lave lødighed betyder, at der stort set produceres lige så meget tailings – dvs. det, der bliver tilbage, når uranet er skilt fra - som der brydes malm. Indtil videre har Rössing-minen, hvis drift begyndte i 1976, bl.a. forurenet grund- vandsreservoirer og den nærliggende Khan flod.
Ud over en betydelig mængde giftige kemikalier, vil Kuannersuit-projektet i løbet af hele sin levetid efterlade mange millioner tons tailings, der indeholder nogle af de giftigste radioaktive emner, som radium, thorium, radon og polo- nium.
85 pct. af radioaktiviteten fra uran- brydningen bliver tilbage i det efterladte affald, der forbliver radioaktivt på et farligt niveau i hundreder af tusinder år. Hertil kommer, at Kuannersuit som nævnt indeholder den største fore- komst af thorium i verden, som
Foto: Colourbox
GME ikke har planer om at udvinde.
Meget af radioaktiviteten fra dette thorium – ingen ved hvor meget - vil blive efterladt i tailings-bunkerne.
Alt dette skal ses i lyset af, at det amerikanske Videnskabernes Akademi i 2011 konkluderede, at der ikke eksisterer nogen teknologi, der kan garantere en sikker langsigtet opbevaring af det radio- aktive affald fra uranbrydning.
Ikke penge til oprydning
Den uvildige rapport indregner heller ikke omkostningerne ved oprydning og naturgenopretning efter uranudvindingen.
Årsagen er muligvis, at de samlede indtæg- ter fra Kuannersuit-projektet til Selvstyret både fra udvinding af sjældne jordarter og uran sættes meget lavt. På dette punkt er den i overensstemmelse med den rede- gørelse om uranminedrift, som det grøn- landske Råstofdirektorat offentliggjorde i 2008. Heri konkluderes, at de mulige indtægter til det grønlandske samfund fra beskatning af mineselskabet uanset beskat- ningsprocenten må forventes at blive af beskeden størrelse og ikke mærkbart kan forventes at forbedre Selvstyrets økonomi.
Det er derfor realistisk, at der ikke er penge til oprydning, når minen lukker.
Ifølge de grønlandske miljøregler skal licenshaveren, GME, som udgangspunkt kun dække de to første års oprydning, hvorefter omkostningerne overgår til Selvstyret. Erfaringer fra andre uranmi- ner viser imidlertid, at to år er utilstræk- keligt: Oprydning efter uranbrydning i Tyskland i en skala, der svarer til den planlagte i Kuannersuit, har foreløbigt varet i femogtyve år og kostet de tyske skatteydere mere end 50 milliarder kr.
Syre pumpet ned i jorden
Det er næsten en tredjedel mere end indtægterne til Selvstyret fra Kuannersuit- projektet i det scenario i den uvildige
rapport, hvor Selvstyret har de højeste indtægter, og mere end seks gange højere end i det scenario, hvor indtægterne er lavest.
Et lignende eksempel finder man i Stráž pod Ralskem i den Tjekkiske Repu- blik, hvor fire millioner tons syre under uranudvinding blev pumpet ned i jorden fra 1960erne til midten af 1990erne. Op- rydningen forventes at koste ca. 17 milli- arder kr. og fortsætter i endnu tredive år.
I USA blev der i Navajo-land brudt fire millioner tons uranmalm fra 1944 til 1986. USA’s Kongres har vedtaget en radioaktivitets-erstatningslov, hvorefter der foreløbigt er udbetalt erstatninger på mere end 10 milliarder kr. til skadelidte fra bl.a. disse aktiviteter. Ingen af disse eksempler er nævnt i de to rapporter.
Rapporterne efterlader også det indtryk, at hvis blot Grønland ratificerer en række internationale konventioner og underkaster sig Det Internationale Atomenergiagenturs (IAEA) sikker- hedsstandarder på atomkraftområdet, vil udvindingen og produktionen af og handlen med uran vil foregå på en miljø- og sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde.
IAEA’s standarder er imidlertid ikke bindende og de internationale konventio- ner angiver enten meget lave minimums- krav eller kan betegnes som soft law.
Endelig bør det understreges, at ophævelse af uran-nul-tolerance-poli- tikken ikke er en nødvendig betingelse for, at der kan udvindes sjældne jord- arter i Grønland eller for udvikling af grønlandsk minedrift i det hele taget.
Forekomsten ved Killavaat Alannguat (Kringlerne) indeholder ikke uran eller thorium, og vurderes at bestå af mere end fire milliarder tons malm. Den er sand- synligvis den største forekomst af sjældne jordarter i verden.
n Niels Henrik Hooge er cand.jur.
GRØNLAND
Foto: Colourbox
Pas på når du gør rent
Kemikaliekontrollen har fundet fejl i næsten halvdelen af af 73 ren- gøringsmidler i butikkerne. Produk- terne havde forkerte faresymboler og oplyser ikke forbrugerne om risikoen for ætsning.
– Jeg er rystet. Det hører ikke steder hjemme, at man risikerer at få skader på huden eller i øjnene, når man gør rent, siger miljøminister Ida Auken.
EU afsætter flere penge til klima, natur og miljø
På trods af slukne statskasser og et stærkt reduceret EU-budget for 2014, har Europa-Parlamentet vedtaget at opprioritere EU´s klima- og miljøind- satsen frem mod 2020.
EU afsætter yderligere 11 mil- liarder kroner over de næste seks år til projekter, der omfatter naturbe- skyttelse og klimatilpasning. EU vil fremme en ny type af ‘integrerede projekter’, hvor de forskellige hensyn skal sammentænkes.
la Cour Sell vandt sag om ytringsfrihed
Tidligere direktør i Danmarks Na- turfredningsforening, René la Cour Sell, har nu fået Østre Landsrets ord for, at han gerne må sige, at landbru- gets forurening af vores drikkevand er et stort problem.
Miljøminister Ida Auken udtrykker tilfredshed med afgørelsen.
– Han vandt over Bæredygtigt Landbrug, der selv gerne råber højt, men åbenbart gerne vil lukke munden på deres kritikere. Det har dommerne heldigvis ikke villet være med til, siger Auken.
Ankesagen var anlagt af protest- foreningen Bæredygtigt Landbrug, som mente, at la Cour Sell havde udtrykt sig krænkende og til skade for landbrugets omdømme. Foreningen krævede derfor, at la Cour Sell trak udtalelsen tilbage.
Foto: Colourbox
» IFØLGE DE grønlandske miljøregler skal licenshaveren kun dække de to første års oprydning.
Foto: Colourbox
Global kampagne mod
investeringer i kul, olie og gas skal løse klimakrisen
GRØNLAND DIVESTMENT
divestment
Danske pensionsopsparere har via deres pensionsselskaber forsigtigt anslået op mod 20 milliarder kroner placeret i sort energi. Vil vi undgå en klode på klima-kollisionskurs, skal vi flytte vores investeringer til grønne og klimavenlige teknologier, lyder opfordringen i den globale kampagne Fossil Free.
Af Thomas Meinert Larsen
N
etop nu udrulles den globale kampagne Fossil Free, som skal bevidstgøre alverdens investorer om, at placerin- gen af vores investeringer har enorm be- tydning for, at vi kan frigøre os fra vores afhængighed af kul, olie og gas.Hvis vi vil undgå en klode på klima- kollisionskurs, er det helt nødvendigt, at vi flytter de enorme investeringer fra sort energi til grønne og klimavenlige teknologier (på engelsk ‘divestment’), for
på den måde tydeligt at signalere, at vi ønsker en fremtid baseret på CO2-neu- trale teknologier, som kan sikre en tryg fremtid på en beboelig klode.
En helt ny rapport fra Oxford Uni- versitet Stranded assets and the fossil fuel divestment campaign: what does divestment mean for the valuation of fossil fuel assets?
har netop analyseret denne kampagne og udpeget den som den hurtigst voksende divestment-kampagne nogensinde, og rapporten skønner, at den kan udøve be- tydelig pression overfor for kul-, gas- og olieselskaber.
Fra en sort til en grøn verden Kampagnen er startet af det interna- tionale klimanetværk 350.org, som er
stiftet af den amerikanske klimaaktivist Bill McKibben. Udover aktiviteter i USA har kampagnen været på turne i Austra- lien, og for nylig i en række større byer i Europa [TBC].
Sideløbende med denne kampagne gennemfører Verdensnaturfredningsfon- den WWF en lignende kampagne, Seize your power, som også forsøger at få flere investeringer flyttet væk fra kul, gas og olie.
Fossil Free-kampagnens overordnede ræsonnement er: De store virksomheder indenfor kul-, gas- og olie synes ikke hverken individuelt eller kollektivt at ville forpligte sig til at lade sig transformere fra klimaskadelige virksomheder til energiselskaber, som leverer CO2-
Foto: Colourbox
DIVESTMENT
neutral energi. Men det kan ikke fortsætte. Fossil-branchen er ikke fri for ansvar, og hvis branchen ikke selv kan erkende det og lade sig transformere, så har samfundet en etisk og moralsk pligt til at tvinge selskaberne til at ændre kurs.
Det er imidlertid ikke kun miljøorga- nisationer, som kræver, at pensionssel- skaber og banker flytter opsparinger og långivning fra sort energi til grønne og klimavenlige teknologier.
Den Europæiske Investeringsbank (EIB) har besluttet fremover at sætte en øvre grænse for, hvor meget et kraftværk må forurene, hvis det ønsker bankens støtte. Og Verdensbanken har også besluttet at begrænse finansieringen af kulkraftværker.
Selv politikere som EU’s klimakom- missær Connie Hedegaard har krævet, at investeringerne flyttes til vedvarende energi, og Barack Obama nævnte i sin klimatale i juni 2013, at vi alle skal ‘di- veste’. Der er en række argumenter for frasalg af fossile aktiver, og de kan hoved- sageligt opdeles i moralske og økonomi- ske argumenter.
Opsparing til en tryg fremtid
Klimaforskerne er blevet stadigt mere sikre på de negative skadevirkninger
af menneskeskabte klimaforandringer.
Dette synes de virksomheder, som lever af at udvinde og sælge fossil energi, dog ikke at bekymre sig det mindste om. Der er således en række eksempler på, at virk- somhedsrepræsentanter for store kul-, gas- og olieselskaber nedtoner betydnin- gen af global opvarmning, eller direkte fornægter eksistensen af det.
At verden er stærkt afhængig af fossile brændsler er ingen nyhed. At verdens forbrug af fossile brændsler fortsat er i vækst er imidlertid ikke nogen naturlov, eftersom der allerede findes velkendte alternative og CO2-neutrale teknologier til at producere energi, væsentligst sol-, vind- og vandkraft samt geotermi.
Når pensionsselskaber ønsker en grøn omstilling, men samtid fastholder enorme investeringer i kul-, olie- og gasindustri- en og dermed fremmer hovedårsagen til klimaforandringer, så agerer de amoralsk.
De varetager altså reelt ikke medlem- mernes interesser, som jo i høj grad også indbefatter tryghed i pensionist-tilværel- sen, uanset om man skal hæve sin pension i dag eller om 30 år.
Risiko for enorme værditab
Verdens politiske beslutningstagere har defineret to graders gennemsnitlig global temperaturstigning som det maksi- malt acceptable.
En række vægtige organisationer – den britiske tænketank Carbon Tracker Initia- tive, Det Internationale Energi Agentur (IEA) og senest FNs klimapanel – har på den baggrund regnet sig frem til, hvor mange fossile brændsler, der kan afbræn- des, for at denne målsætning kan overhol- des.
Selv om tallene varierer en smule afhængigt af udregningsmetoder, og hvor stor en risiko for at overskride to grader, man vil acceptere, er konklusionen ensly- dende: Verden kan maksimalt afbrænde, hvad der svarer til udledningen af lidt under 1.000 Gigaton CO2, svarende til ca.
Selv politikere som EU’s klimakommissær Connie Hedegaard har krævet, at investeringer- ne flyttes til vedvarende energi...
» AT VERDENS forbrug af fossile brændsler fortsat er i vækst er ikke nogen naturlov.
Foto: Colourbox
DIVESTMENT
en tredjedel af verdens allerede kendte fos- sile reserver på i alt 2.860 gigaton CO2. Hvis investorerne sælger ud
Hvis det politisk udmeldte mål skal give mening, må konsekvensen være, at mindst to tredjedele af de fossile reserver ikke brændes af. En afledt konsekvens bliver, at værdien af disse ‘ikke-brændba- re fossile ressourcer’ mister deres værdi (på engelsk ‘stranded assets’).
Den nuværende prissætning af ver- dens kul-, gas- og olieselskaber synes imidlertid ikke at tage højde for dette, og man synes at ignorere’, at vi snart kan blive vidne til en reel ‘CO2 boble’, som potentielt kan true væsentlige dele af den finansielle sektor, hvis denne boble udløses ved et kollektivt masseudsalg af aktiver i fossil-industrien.
Nok så absurd fortsætter eftersøgnin- gen efter endnu flere fossile brændsler ufortrødent, og endda med stadigt sti- gende omkostninger, så som udvinding af tjæresand og skifergas, som er ekstremt energikrævende at udvinde, og som med- fører eksorbitante risici for lokalmiljø og sundhed og olieefterforskning i det særligt forureningsfølsomme arktiske område. Og alt til ingen nytte, da vi allerede har flere reserver, end vi kan tillade os at afbrænde.
Enorme summer er investeret I rapporten fra Oxford Universitetet konkluderes det, at investeringerne i fossil energi afhænger stærkt af, hvilke
børsmarkeder der opereres på. I USA har universiteterne 2-3 procent af deres akti- ver bundet i aktier indenfor fossil energi, mens universiteterne i Storbritannien har omkring 5 procent af deres aktier bundet i fossil energi, fordi børsen i London har en større andel af fossile selskaber.
I modsætning til universiteterne, så er det endnu kun få pensionsselskaber, som har offentliggjort sådanne data. Den californiske pensionskasse ‘California Public Employee Retirement System (CalPERS)’ har ifølge Oxford Universi- tetet opgjort deres samlede fossil aktie- investeringer og gældsobligationer til at udgøre 7,3 procent af deres aktiver.
Rapporten skønner desuden, at de globale universiteter og pensionsfonde tilsammen forvalter 66.000 milliarder kro- ner. Hvis alle deres aktier og andele i olie -og gasselskaber frasælges, vil det samlede frasalg udgøre i størrelsesordenen 1.320 til 3.300 milliarder kroner, hvortil skønsmæs- sigt skal tillægges yderligere omkring 50 procent i gældsobligationer.
Det står klart, at der samlet set er enorme investeringer placeret i kul, olie og gas, men det kan være meget for- skelligt, hvor mange midler de enkelte investorer har placeret, og dermed er det også forskelligt, hvor udsatte de er for at risikere store værditab.
Danske opsparinger i kul, olie og gas Klimabevægelsen har afdækket, hvor mange penge Danmarks fem største pensionsselskaber har investeret i fossil energi. Gennemgangen viser, at de fem største pensionsselskaber administrerer aktiver for omtrent 1.024 milliarder kroner, svarende til ca. 50 procent af den samlede danske pensionsformue på godt 2.000 milliarder kroner. Stats- og virksomhedsobligationer udgør typisk størstedelen af aktiverne, mens aktier (samt fonde og investeringsforeninger), bygninger og andet udgør en relativt mindre andel.
Baseret på offentligt tilgængelige ak- tielister for de 5 største pensionsselskaber udgør aktieinvesteringer blandt verdens 200 største kul-, olie- og gasselskaber et samlet beløb på omtrent 6 milliarder kroner, og aktier i fossilselskaber udgør typisk 4-8 procent af den samlede navn- givne aktieportefølje i de enkelte pensi- onsselskaber.
Dertil skal dog lægges et ikke-offent- liggjort – og derfor ukendt, men næppe uvæsentligt – beløb fra diverse
fonde, unoterede kapitalandele,
Nok så absurd fort- sætter eftersøgningen efter endnu flere fossile brændsler ufortrødent...
Foto: Colourbox Foto: Colourbox
