Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Når indvandrerpolitikere får ridser i lakken

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

HØJ MORAL Danskerne er en flok arbejdsbier, der sjældent udebliver fra jobbet uden grund.

Det fremgår af den første under- søgelse af sin art, der afdækker omfanget af pjækkeri. Syv ud af ti lønmodtagere har aldrig løjet sig syge. Og dem, der skulker, gør det sjældent. Den fremtræ- dende arbejdspsykolog Einar Baldursson mener, at det faktisk kan være et problem, at relativt få skulker. For en pjækkedag i ny og næ kan være en god beskyt- telse mod at blive langtidssyg.

Som hovedårsag til at få pjækker, angiver Einar Baldursson, at hvor arbejdet før i tiden var en pligt for de fleste, så er det i dag blevet en stor del af mange menneskers

identitet. ^{SIDE 3}

Vi pjækker sjældent

Dørvogtere holder indvandrere ude

Nydanske mænd bliver langt oftere nægtet adgang til diskoteker end danske mænd, viser undersøgelse. Afvisningen opleves som en lussing, der i høj grad skader integrationen.

FARVESORTERING De fleste unge vil uanset hudfarve gerne feste løs på diskoteker. Men det er ofte svært for unge, nydanske mænd at komme ind på ungdommens mødesteder. Det frem- går af en ny undersøgelse udført af Catinét Rese- arch for Ugebrevet A4.

Ifølge undersøgelsen har hver anden (52 procent) af de nydanske mænd, der gerne går på diskotek, prøvet at blive afvist ved døren. Tilsva- rende sure oplevelse har kun hver sjette (17 procent) af de etnisk danske mænd haft.

Der er i undersøgelsen endda tegn på, at jo mørkere hudfarve desto større er risikoen for ikke at komme ind, når man står i køen og er opsat på dans og damer. 79 procent af de mænd, der har baggrund i Somalia og har prøvet at gå på diskotek, har således oplevet at blive afvist,

mens det samme »kun« gælder 44 procent af mandlige eks- jugoslavere, der har prøvet at gå på diskotek.

Integrationskonsulent Manu Sareen fra Kø- benhavn har selv prøvet at blive afvist på grund af sit udseende. Den kolde skulder i nattelivet gør mere ondt end som så på nydanskere, mener han.

»Vi kan synes, at diskoteksbesøg er ligegyldige og latterlige, men for dem er det vigtigt. Og føler de sig ekskluderet, søger de bekræftelse i andre miljøer,« siger Manu Sareen.

Carsten Kruuse fra brancheorganisationen Danmarks Restauranter & Cafeer siger om afvisning af nydanskere:

»Udgangspunktet er bare at undgå ballade, og desværre er der en overpræsentation af ballademagere blandt unge nydanskere.« ^{SIDE 12}

U G E B R E V E T A4

Arbejdsmarked I ^Politik I ^Velfærd I ^Værdier

08

25I⁰²I²⁰⁰⁸

(3)

UDGIVET AF

Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D

Postboks 340 2300 København S Telefon 3524 6000 www.lo.dk

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Harald Børsting

REDAKTØR

Per Michael Jespersen, pjs@lo.dk

REDAKTIONSSEKRETÆR Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk

REDAKTION

Søren Kudahl, sku@lo.dk Jan Birkemose, jbi@lo.dk Michael Bræmer, mbr@lo.dk Gladis Johansson, gjo@lo.dk Peter G.H. Madsen, phm@lo.dk Tanja Nyrup Madsen, tnm@lo.dk Gitte Redder, gre@lo.dk

ABONNEMENT/ADM.

Mariane Hvestendahl, mhv@lo.dk

LAYOUT

Lisbeth Frellsen, lfr@lo.dk

RESEARCH

Steen Nilsson, sfn@lo.dk

ILLUSTRATION Gitte Skov

E-MAILugebrevetA4@lo.dk WEBwww.ugebreveta4.dk, redaktør Michael Bræmer, mbr@lo.dk

CITATER

Tilladt med tydelig kildeangivelse.

ABONNEMENT PÅ A4

www.tilmeldmig.dk/a4 eller per brev.

Den elektroniske udgave er gratis for alle. Den trykte udgave af A4 koster 900,- kroner, medmindre man er medlem af et LO-forbund.

INDLÆG TIL KALENDER Sendes til kalendera4@lo.dk INDLÆG TIL DEBATTEN Sendes til debat@lo.dk eller til ugebrevets postadresse

PRODUKTION

KLS Grafisk Hus, Hvidovre PAPIR

Omslag150 gram Cyklus Print Indhold100 gram Cyklus Offset Svanemærket papir

TYPOGRAFI

Trade Gothic LT og Cendia.

ISSN1602-1630

7

8

10

15

16

19

21

24

Kvindekamp burde gennemsyre overenskomst-forhandlinger LIGELØN De store kvindeforbund på det offentlige område som HK og Dansk Sygepleje- råd burde have insisteret på at gøre forårets forhandlinger om overenskomster til også at være et spørgsmål om ligestilling. Nu har man forpasset en historisk chance for at gøre op med uligelønnen, mener kønsforskeren Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

Mangel på populære talsmænd for indvandrere

REPRÆSENTATIONIndvandrerne har længe følt sig dårligt repræsenteret i det danske demokrati, og den seneste tid er det blevet endnu værre. De to fremtrædende folketings- medlemmer og nydanskere Kamal Qureshi (SF) og Naser Khader (NA) har mistet opbakning blandt indvandrere. Manglen på populære repræsentanter kan få indvandrere til at føle sig holdt uden for samfundets beslutninger, og i værste fald griber de til udemokratiske midler, advarer ekspert.

Kun tre procent af østarbejderne er organiseret

UORDENDer er omkring 20.000 bygningsarbejdere fra Østeuropa i Danmark, og kun nogle få hundreder af dem arbejder under ordnede forhold. Det er nemlig kun cirka tre procent af øst- arbejderne, der har meldt sig ind i en dansk fagforening, viser ny undersøgelse. Byggebranchen har fået en underklasse, der med tiden kan trække hele branchen ned, advarer fagfolk.

Forkasteligt at Fogh scorer point på afbrændinger

LEDERDe seneste ugers afbrænding af biler og skoler vidner om, at regeringens indsats for integration er slået fejl. Derfor virker det horribelt, når statsminister Anders Fogh Rasmus- sen med succes har profileret sig på afbrændingerne og er sluppet af sted med at give de unge brandstifteres forældre skylden. Der er en hel stribe af uløste problemer med integration. Eksempelvis indvandrerghettoer og at stribevis af indvandrerdrenge falder fra på ungdomsuddannelserne.

Verdenskendt økonom ser Danmark som rollemodel

FOREGANGSLAND Den danske samfundsmodel er i høj grad værd at stræbe efter for mange andre landes regeringer. Det mener den berømte økonom og nu professor ved Co- lumbia University i USA Joseph Stiglitz. I et eksklusivt interview med Ugebrevet A4 siger Joseph Stiglitz, at danskere, der beundrer USA, fuldstændig overser, at gennemsnits- ame- rikaneren har fået det dårligere de seneste ti år.

Familiekultur betyder mere for børns skoleresultater end penge DANNELSEForældres samspil med deres børn betyder mere for børns resultater i skolen end børnenes materielle levevilkår. Det fremgår af en ny undersøgelse, som dokumente- rer, at ulighed i skolen primært skyldes forskelle i familiekultur og forældres uddannelse.

Skellet mellem de højtuddannedes og de lavtuddannedes børn er større i Danmark end i de andre nordiske lande.

Offentligt ansatte i Europa råber på højere løn

LØNKAMPLige fra Danmark til Portugal og fra Storbritannien til Polen er offentligt ansatte på stikkerne for at få mere i løn. De oplever i stigende grad at arbejde på lige så usikre og travle måder som ansatte i det private. Derfor vil de offentligt ansatte have lønninger, der matcher de privatansattes

Vi skal lege mere på jobbet

LEG I ARBEJDSLIVETVi skal lege, mens vi er på arbejde. Eksempelvis ved at tage en pak- keleg i ny og næ. Leg på jobbet er sjovt for den enkelte og kan befordre, at virksomheden fostrer flere gode ideer. Det mener forsker, der skal studere og iværksætte voksenleg på handelsskolen i Kolding.

INDHOLD

I Mandag den 25. februar 2008 – 7. årgang I UGEBREVET A4NUMMER 08.

(4)

TÅRNHØJ MORAL De fleste danskere møder trofast op på arbejde, selv om de ikke rigtigt gider eller bliver stresset af jobbet. I en undersø- gelse udført af Analyse Danmark for Ugebrevet A4 erklærer syv ud af ti lønmodtagere, at de aldrig nogensinde har prøvet at lyve sig syge fra arbejde. Og selv de lønmodtagere, der tilstår pjækkeri, gør det sjældnere end en gang om året.

Kun et forsvindende lille mindretal har gjort det til en dårlig vane at melde sig syge uden grund.

A4’s undersøgelse er den første af sin art, der afdækker omfanget af og årsagerne til pjækkeri på danske arbejdspladser. På et overophedet dansk arbejdsmarked, hvor arbejdsgiverne skri- ger på arbejdskraft, og hvor sygefraværet kon- stant stiger og årligt koster staten og arbejdsgiverne tæt på 40 milliarder kroner, er bekæm- pelse af sygefravær et højt prioriteret område.

Regeringens mål er, at sygefraværet skal nedbringes med 20 procent frem til 2015, og be- skæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) har nedsat et hurtigt arbejdende udvalg, der skal kulegrave danskernes sygefravær og finde løs- ninger til at nedbringe antallet af sygedage. Om få måneder offentliggør udvalget en handlings- plan for, hvordan sygefraværet kan nedbringes.

Selvom det umiddelbart lyder som et stort tal, at hver tredje lønmodtager har prøvet at snyde sig til en fridag ved at melde sig syg, tyder Uge- brevet A4’s undersøgelse på, at omfanget af egentligt pjækkeri er begrænset, og at det ikke er her, at regeringen kan skrue bissen på og spare milliarder af kroner på sygedagpenge.

Blandt det mindretal af lønmodtagerne på tre ud af ti, der har løjet sig syge, viser det sig, at ansatte i det offentlige og private gør det i samme omfang. Og der er heller ikke forskel på mænds og kvinders pjækkeri.

Der er dog ifølge A4- undersøgelsen en tendens til, at pædagoger, social- og sundhedshjælpere, kontorassistenter og håndværkere lidt oftere end gennemsnittet bevilger sig selv en fridag camou-

fleret som en sygedag. Til gengæld gør butiksan- satte og akademikere det sjældnere end gennemsnittet.

Et gammelt synonym for pjækkeri er »sjæl- landsk syge«, og det er måske ikke nogen tilfæl- dighed. I hvert fald er der bemærkelsesværdig forskel mellem københavnere og jyder. Næsten fire ud af ti københavnere svarer, at de har prø- vet at tage en fridag ved at melde sig syg. Blandt jyderne er det kun hver fjerde, der angiver, at de har prøvet at pjække. Arbejdsmoralen er altså højere blandt jyder.

Leder af Center for arbejds- og organisations- psykologi ved Aalborg Universitet, Einar Bal- dursson, er overrasket over, at danskerne pjæk- ker så lidt.

»Jeg havde troet, at mange flere pjækkede, for i virkelighedens verden er det jo ganske få menne - sker, som aldrig har prøvet det. Men når det er sagt, er jeg ikke i tvivl om, at færre lønmodtagere end nogensinde pjækker,« fastslår Einar Baldursson.

Han vurderer, at det hænger sammen med den ny arbejdsmoral, der opstår, når lønmodtagere identificerer sig så stærkt med deres arbejdsliv.

»I modsætning til tidligere, hvor arbejdet var en pligt, betyder arbejdet i dag rigtig meget for de fleste. Det er en stor del af vores identitet,

SYGEFRAVÆR

I

Danskerne pjækker nødigt fra arbejde

Vi er en nation af arbejdsbier, der sjældent pjækker, viser unik undersøgelse. Syv ud af ti løn- modtagere har aldrig løjet sig syge. Der kan ellers være fornuft i at pjække i ny og næ, mener fremtrædende arbejdspsykolog.

I Når raske sygemelder sig

Ja Nej

Ønsker ikke at oplyse 31

68

Har du nogensinde taget en fridag fra dit arbejde ved at melde dig syg?

I procent Tre ud af ti danske lønmodtage- re har prøvet at tage en fridag fra jobbet ved at melde sig syg.

Men det store flertal af danskerne erklærer, at de aldrig har løjet sig syge.

KildeAnalyse Danmark for Ugebrevet A4.

(5)

og det er også via jobbet, at vi knytter ven- skaber og har vores sociale netværk. Hvis alt dit liv er arbejde, kan du ikke pjække, og det betyder, at de fleste har en høj arbejdsmoral,« siger Einar Baldursson.

Fordi jeg mødte en dejlig dame

Undersøgelsen udført for A4 viser, at når folk tager en fridag ved at melde sig syge, er det som hovedregel ikke det rene pjæk. Hovedbegrun- delsen for at bevilge sig selv en fridag er ud- brændthed og stress. Mange lønmodtagere melder sig simpelthen syge, fordi de føler sig sløje, og for at forebygge at blive rigtig syg, pjækker de. Andre gør det for at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen eller peger på et dårligt arbejdsmiljø som årsag til pjækkeri.

Men der er også lønmodtagere, der melder klart ud, at de ikke gider arbejde eller mener, at de fortjener en fridag, fordi de arbejder rigeligt de andre dage. Og der er også nogle kuriøse besvarelser i A4’s undersøgelse. Eksempelvis fortæller en mand, at han mødte en dejlig dame og meldte sig

syg. Og en anden oplyser, at han bare måtte se fi- nalen i Champions Leaque og derfor var nødt til at pjække. Jobsamtaler og tømmermænd står også på danskernes liste over årsager til pjæk.

Men når hovedårsagerne til at pjække er stress eller almindelig utilpashed, taler det sit ty- delige sprog. Det mener næstformand i Dan- marks største fagforbund, 3F, Steen Andersen:

»Der er altid en god forklaring på, hvorfor folk pjækker. De psykiske lidelser tårner sig op på arbejdspladserne, og det er et symptom på, at noget er helt galt«.

Også arbejdspsykolog Einar Baldursson vurderer, at tempo og pres på det danske arbejdsmarked i dag er så stort, at de fleste lønmodtage- re har en udtalt oplevelse af hele tiden at skulle anstrenge sig. Arbejde i dag stiller enorme krav til hjernen, men hjernen har også brug for næ- ring og fordøjelse og ikke kun for hektiskhed, understreger Einar Baldursson:

»Folk melder sig ikke syge for sjov. Hjernen har brug for hvile, refleksion og omtanke. Når folk undlader at gå på arbejde, er det fordi de ikke føler sig oplagte, og fordi de ved, at kvalite- ten af det arbejde, de skal udføre, ikke bliver god nok med en træt hjerne. Samtidig nedsætter folk deres egen risiko for at blive syg for alvor.«

Han tilføjer, at arbejdsgiverne burde være taknemmelige for, at danske lønmodtagere har den høje arbejdsmoral. I virkeligheden burde de overbelastede danskere ifølge Einar Baldursson bevilge sig selv flere fridage for at overvinde den træthed, som vi alle udsættes for på et krævende arbejdsmarked.

»Det er fornuftigt at tage en syge- fridag præ- ventivt. Det er jo af hensyn til arbejdslivet, at danskerne passer på sig selv, og jeg er af den kla- re overbevisning, at folk, der tager en fridag i ny og næ, har mindre langtidssygdom end dem, der aldrig gør det,« bedyrer Einar Baldursson.

I Dansk Industri mener konsulent Jan Lorent- zen ikke, at der er nogen grund til at arbejdsgi-

Hvorfor tager du af og til en fridag ved at melde dig syg?

■ Kun en gang: veninde havde kri- se

■ Der er så travlt, at jeg ikke kan få fri og afspadsere

■ Det er ikke sket i de sidste tyve år

■ Dødsfald i familien

■ Det er sket én gang, hvor jeg havde truffet en dejlig dame

■ For at søge andet arbejde

■ Jeg skulle være sammen med min elsker

■ Jeg bad om fri til en god vens begravelse og fik nej. Så meldte jeg mig syg.

■ Et for stort tidspres – det er hårdt psykisk

■ Jobsamtale

■ Fordi jeg aldrig er syg

■ Har for travlt i hverdagen, så hvis jeg snyder mig til en fridag, kan jeg lige nå vasketøj og lidt ekstra søvn

■ Skal til kontrol fordi jeg har haft lungekræft

’

I Sort samvittighed over for kollegerne – men knap så meget over for chefen Mere end seks ud af ti danskere, der pjækker fra jobbet, får dårlig samvittighed overfor kollegerne, der må knokle ekstra på grund af ens selvbevilgede fridag. Samvittigheden overfor chefen har det knap så slemt …

Helt enig eller enig Hverken / eller Helt uenig eller uenig

26

Jeg får dårlig samvittighed overfor mine kolleger over at melde mig syg, når jeg i virkeligheden pjækker.

Jeg får dårlig samvittighed overfor min arbejdsgiver over at melde mig syg, når jeg i virkeligheden pjækker.

63 11

Helt enig eller enig Hverken / eller Helt uenig eller uenig

38 11

46

16 I procent

I Pjækkeri –

en sjældenhed

1-3 gange om måneden 7-11 gange om året 1-6 gange om året Sjældnere

60

Hvor ofte tager du gennemsnitligt en fridag ved at melde dig syg?

23

35 I procent Blandt den tredjedel af danskere, der har prøvet at pjække fra arbejde ved at melde sig syge, oplyser det store flertal, at de gør det yderst sjældent og med års mellemrum. Men fire ud af ti lønmodtagere, der skulker fra jobbet, gør det flere gange om året.

Note969 respondenter. KildeAna- lyse Danmark for Ugebrevet A4.

(6)

verne skal klappe i hænderne over, at lønmodta- gerne en gang imellem tager en pjækkedag for at forebygge sygdom.

»Jeg er lodret uenig i, at arbejdsgiverne skal være taknemmelige. Hvis man har problemer med arbejdsmiljø eller stress, er det mest effekti- ve og eneste rigtige at tage en snak med arbejds- giveren og få problemet løst«, siger Jan Lorent- zen og understreger, at klat- fravær aldrig kan være løsenet, fordi det både går udover produk- tiviteten og belaster kollegerne yderligere.

»I en tid med stor mangel på arbejdskraft er det værd at kigge på alle de mekanismer, der er årsag til fravær og gøre noget ved arbejdsmiljø- et. Hvis stress er problemet og en trussel mod ens helbred, batter en enkelt pjækdag ikke,«

understreger Jan Lorentzen.

For den enkelte lønmodtager kan det være et vanskeligt moralsk dilemma at beslutte sig til at sy- gemelde sig på jobbet, påpeger Einar Baldursson.

»Undersøgelsen viser, at folk selv opfatter deres fravær som pjækkeri, men at de reelt er syge.

Vi har bare ikke et begreb, der dækker det syge- fravær, der handler om, at du er syg, men tror at du er rask,« siger Einar Baldursson og efterlyser en debat om arbejdsmoral.

3F’s næstformand Steen Andersen ser også

gerne en bredere debat om pligt og arbejdsmoral. For ligesom vi alle sammen siden Ludvig Holbergs teaterstykke »Jeppe på bjerget« har vidst, at der er en årsag til, at Jeppe drikker, ved vi også, at der er en årsag til, at Jeppe pjækker.

»Arbejdsmoralen kan også tage overhånd og med de krav, som lønmodtagerne står over for i dag, kan det give bagslag, hvis folk pisker sig selv på arbejde for enhver pris. Arbejdsgiverne må også gøre noget ved arbejdsmiljøet,« understreger Steen Andersen.

Lader kollegerne i stikken

Ugebrevet A4’s undersøgelse viser også, at mere end seks ud af ti danskere, der udebliver fra jobbet uden feber, får dårlig samvittighed over for kollegerne. Den dårlige samvittighed over for chefen er knap så voldsom. Ikke engang halvdelen af danskerne har moralske kvababbelser over for chefen, når de tager sig en fridag.

Godt tre ud af fire lønmodtagere mener, at det er ødelæggende for arbejdsmoralen på ar- bejdspladen, at nogle tager fri ved at melde sig syge. Når man fordømmer andre, holder man sig selv i kort snor i forhold til pjækkeri, anfører Ei- nar Baldursson. _■

Af Gitte Redder, gre@lo.dk

■ Male stue

■ Fordi min mand har været alvorligt syg

■ Har gjort det en eneste gang.

■ Havde sovet for længe og ville ikke indrømme det.

■ Jeg skulle til stor 70 års fødselsdag i familien og skulle på aftenarbejde, men blev nægtet fri.

■ Har gjort det en gang, fordi der var Champions Lea- que Finale og jeg ikke kunne få en almindelig fridag.

■ På grund af lægebesøg, som jeg ikke ønskede min arbejdsplads kendte til.

■ Havde ikke lukket et øje hele natten

■ Problemer på hjemmefron- ten

■ Trænger til en dag hjemme – uden børn eller mand

■ Nyforelsket

■ For at undgå stress og få lavet noget af det, jeg er bagud med – ofte arbejde!

■ Ingen pasning til syge børn

■ Tømmermænd

KildeKommentarer fra deltager- ne i Analyse Danmarks undersø- gelse.

I Udbrændte danskere føler sig presset til pjæk

Når danskerne engang imellem bevilger sig selv en pjækdag, er hovedbegrundelsen, at de føler sig stressede og udbrændte. Nummer to på hitlisten er, at danskerne føler sig sløje og vil forebygge rigtig sygdom og nummer tre på hitlisten over pjækgrunde er, at det er eneste mulighed for at få familie- og arbejdsliv til at hænge sammen. Alt sammen seriøse årsager til en fridag.

Hvorfor tager du af og til en fridag ved at melde dig syg? Flere svarmuligheder

Fordi jeg føler mig udbrændt og/eller stresset ...60

Fordi jeg føler mig lidt sløj og vil forebygge at blive rigtig syg ...46

For at mit familieliv og arbejdsliv skal hænge sammen ...16

Fordi der er et dårligt arbejdsmiljø...13

Fordi jeg ikke gider arbejde...9

Fordi jeg fortjener det, når jeg arbejder rigeligt de andre dage ...9

Fordi lønnen er for dårlig ...8

Fordi alle andre også gør det...3

Andet ...8

I Høj arbejdsmoral Godt tre ud af fire lønmodtage- re mener, at det er ødelæggen- de for arbejdsmoralen på ar- bejdspladsen, at nogle tager fri ved at melde sig syge.

Helt eller delvist enige Hverken/eller Helt eller delvist uenige Ved ikke

Det er ødelæggende for arbejds- moralen på en arbejdsplads, at der er personer, der tager fri ved at melde sig syge.

76 11

11 I procent

Om undersøgelsen

Analyse Danmark har for Ugebrevet A4 spurgt et re- præsentativt udsnit af den danske befolkning på 4.153 personer om de nogensinde tager en fridag fra jobbet ved at melde sig syge. 969 respondenter, sva- rende til 31 procent af de adspurgte, svarer ja til at de har meldt sig syge uden egentlig at være syge.

Alle spørgsmål i undersøgelsen, der udelukkende handler om årsager til at melde sig syg, er kun stillet til de 969 respondenter.

Den internetbaserede undersøgelse er foretaget i pe- rioden 8. februar - 14. februar 2008.

Der er vægtet på køn, alder og postnummer i henhold til Danmarks Statistiks fordelinger, og undersøgelsen er internetbaseret.

(7)

PRÆMIER I POSTEN Brevene og reklamerne skal ud, men det kan knibe, hvis postbudene melder sig syge på stribe. I gennemsnit har hver enkelt medarbejder i Post Danmark 18 sygedage om året, og det høje sygefravær koster selskabet cirka 450 millioner kroner om året i lønudgifter.

For at komme et stigende sygefravær til livs, fik ledelsen i Post Danmark forrige år en idé. Ved at trække lod om attraktive pengepræmier blandt medarbejdere med lavt fravær, ville ledelsen formindske antallet af sygedage. Raske postbude uden en eneste sygedag har nu mulighed for at vinde kontantpræmier op til 100.000 kroner, mens alle andre, der maksimalt har haft to fra- værsdage inden for det seneste år, kan vinde ga- vekort på op til 25.000 kroner.

Første udtrækning i det store Post Danmark- lotteri foregår i april, men allerede nu vender et stort flertal af danskerne tommelfingeren nedad i forhold til den utraditionelle måde at bekæmpe sygefravær på. En undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Ugebrevet A4, viser, at over halvdelen af danske lønmodtagere mener, at det er en dårlig idé at lokke danskerne på arbejde med udsigten til at vinde kontanter.

Næsten seks ud af ti lønmodtagere vurderer, at en tilsvarende model med pengepræmier ikke ville betyde færre årlige sygedage på deres egen arbejdsplads. Og et stort flertal på otte ud af ti danskere mener, at Post Danmark hellere skulle bruge penge på at nedbringe sygefraværet ved at forbedre arbejdsmiljøet frem for at bruge pengene på præmier til de raske.

I postbudenes fagforbund 3F glæder næstfor- mand Steen Andersen sig over, at et flertal i be- folkningen mener, at penge ikke er den rigtige medicin til at kurere folks sygdomme.

»Ved at lokke folk på arbejde med udsigten til store kontante præmier, risikerer man jo bare, at folk render syge på arbejde og dermed smitter hinanden, så sygefraværet bliver endnu højere.

For mig er Post Danmark- modellen med penge- præmier til de mest raske meget usympatisk,«

fastslår Steen Andersen og anbefaler Post Dan- marks ledelse at nærlæse Ugebrevets A4’s undersøgelse.

»Der er ingen tvivl om, at danskerne er meget skeptiske over for en sådan model, der i bund og grund er lidt udansk og usolidarisk over for de svageste og sygeste på arbejdsmarkedet. Der er kun en vej til at få bugt med sygefraværet, og det er at satse på bedre arbejdsmiljø og bedre ledelse,« siger Steen Andersen.

Post Danmark fastholder præmier

Kritikken får dog ikke Post Danmarks ledelse til at vakle. Første lodtrækning blandt de raske og næsten raske post- arbejdere finder sted i april, og som vicedirektør Hans Erik Nielsen anfører, er pengepræmierne kun et ud af en bred vifte af værktøjer til nedbringelse af sygefraværet.

»Pengepræmierne er ikke et isoleret initiativ.

Men det er klart, at når vi prøver noget nyt og anderledes, skal det have lov at bundfælde sig.

Den udbredte skepsis til noget helt nyt er ikke overraskende,« siger Hans Erik Nielsen.

»Vi er udmærket klar over, at arbejdsmiljø og sygefravær er snævert forbundne kar. Og vi ved også godt, at hvis sygefraværet falder i løbet af kort tid, skyldes det nok ikke alene pengepræmi- erne men flere initiativer,« siger Hans Erik Ni- elsen og tilføjer, at alene initiativet med de kon- troversielle pengepræmier har skabt stor intern debat blandt medarbejderne og har dermed bi- draget til at sætte fokus på det store problem med sygefravær. _■

Af Gitte Redder, gre@lo.dk SYGEFRAVÆR

I

Folkelig modstand mod at præmiere postbude

Flertallet af lønmodtagerne mener, at det er en dårlig idé, at Post Danmark udlodder pengepræmier til raske postbude. Ifølge en ny undersøgelse mener otte ud af ti danskere, at pengene hellere skal investeres i et godt arbejdsmiljø

I Nej tak til præmiering Over halvdelen af danskerne bryder sig ikke om, at Post Danmark udlodder præmier til ansatte med lavt sygefravær.

Meget god eller god Hverken/eller Dårlig eller meget dårlig Ved ikke

Hvad mener du om Post Danmark- modellen, hvor medarbejdere med lavt sygefravær har mulighed for at vinde pengepræmier?

2 30

14 54

I procent

I Brug hellere penge på arbejdsmiljøet Det er langt bedre at bruge penge på at forbedre arbejds- miljøet end på at præmiere raske ansatte, mener otte ud af ti danskere.

Helt enig eller enig Hverken/eller Helt uenig eller uenig Ved ikke

Post Danmark skulle hellere bruge penge på at nedbringe sygefraværet ved at forbedre arbejdsmiljøet frem for at bruge penge på præmier til medarbejdere med lavt sygefravær.

9 8

82

I procent

(8)

Anette Borchorst

• Lektor på Institut for Historie, Internationale Studier og Samfundsforhold på Aalborg Universitet

• Lic.phil. i samfundsfag fra 1979

Hvorfor er de offentligt ansattes krav om markant højere løn også et spørgsmål om ligestilling?

»Fordi rigtig mange kvinder arbejder i det offentlige, hvor lønningerne er lavere end på det private arbejdsmarked. Det er grupper som sy- geplejersker, social- og sundhedsassistenter og pædagoger. At de placerer sig der, hænger blandt andet sammen med, at det er her, de finder de familievenlige ordninger. Den private sektor og altså de typiske mandeområder har langt hen ad vejen meldt pas på den front. Der- for er forskellen mellem det offentlige og private, noget der handler om køn, familie og tradi- tionelle arbejdsdelinger.«

Under sloganet »mandeløn til kvindefag« lagde Fag og Arbejde (FOA) sidste efterår op til kvinde- kamp ved overenskomstforhandlingerne på det kommunale område. Men ingen af de andre store kvindeforbund tog imod invitationen til at gøre fæl- les front i ligestillingskampen. Hvorfor ikke?

»Jeg tror, at der er en meget stor vægring mod at tænke køn. Nogle finder det ubehageligt at tale om køn og acceptere, at der er køn og magt i spil i en overenskomstforhandling. FOA’s formand Dennis Kristensen er den eneste, der sæt- ter køn på lønkampen, mens de andre hellere vil se det som en del af en generel arbejdskamp.

Formentlig fordi de ikke mener, det er et godt argument.«

Er det det, der afholder f.eks. HK og Dansk Sy- geplejeråd fra at gå med under en fælles kønspoli- tisk parole?

»Jeg ved ikke, hvad begrundelsen er for det enkelte forbund. En forhandlingssituation påvir- kes af mange faktorer. Det er blevet sværere at skabe bred solidaritet, fordi lønsystemerne har ændret sig, og forbundene også er ramt af split- telse internt. Ved at lade være kan de have forpasset en historisk chance for at rykke på ulige- lønnen. De ville have stået meget stærkere, hvis de var gået ud med en fælles overskrift.«

Hvad er konsekvensen?

»Ja, nu er der varslet økonomisk nedtur, og

overenskomstforhandlingernes kommentato- rer, arbejdsmarkedsforskerne, har fra starten bi- draget til at tage pusten af kampen ved at argu- mentere for, at man ville komme til at spise sin egen hale. Og de har sagt, at en konflikt kun ville føre til spildte strejkepenge. De har også gjort sig immune for at se det som en kønskamp.«

Men hvorfor skulle der ved netop de her over- enskomstforhandlinger være fokus på ligeløn?

»Set i et historisk perspektiv har kvinder gjort alle de ting, man sagde de skulle, for at få samme løn som mænd. I 1960´erne og 70´erne sagde man, at de skulle tage uddannelse og integrere sig på arbejdsmarkedet. Det har bare ikke virket, for løngabet mellem kønnene bliver ikke mindre, og Danmark halter bagud på ligelønsfronten.«

Hvordan det?

»Lige nu ligger Danmark som nummer 39 på World Economic Forums Ligelønsindeks. Vi har et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i verden. Og løngabet mellem mænd og kvinder er ikke blevet mindre i mange år. Blandt andet derfor har ligelønsloven ikke gjort den store forskel. De lave lønninger i den offentlige sektor hænger blandet andet sammen med, at mande- områderne ikke har taget ansvaret for at harmo- nere arbejdsliv og familieliv på sig, selv om meget tyder på at de danske småbørnsfædre gerne vil tage sig af deres børn.«

Hvad ville det have betydet, hvis de store kvinde- forbund havde fundet fælles fodslag og taget paro- len om »mandeløn til kvindefag« til sig?

»Hvis man havde taget afsæt i dén parole, ville det have stillet forbundene stærkere i forhand- lingssituationen, og man ville ikke så let have kunnet tage pusten fra dem med meldinger om, at økonomien er overophedet, og at det hele kan ende i en uansvarlig lønfest. Men forbundene fravalgte parolen. Derfor er lønspørgsmålet for- blevet det enkelte forbunds sag – og kamp – og ikke det samfundsanliggende, som manglende ligeløn i virkeligheden burde være.« _■

Af Karen Lynggaard, freelancejournalist LIGELØN

I

Lønkampen burde have været en kvindekamp

De store kvindeforbund på det offentlige område skulle have insisteret på parolen om »man- deløn til kvindefag«. Nu har man forpasset en historisk chance for at gøre op med uligeløn- nen, mener kønsforskeren Anette Borchorst fra Aalborg Universitet.

FOA’s formand Dennis Kristensen er den eneste, der sætter køn på lønkampen, mens de andre hellere vil se det som en del af en generel arbejdskamp

’

(9)

REPRÆSENTATIONDet seneste halvår har ikke været nogen dans på roser for de kendteste danske politikere med indvandrerbaggrund. Først tog Naser Khader en nedtur af historiske dimen- sioner med Ny Alliance. Siden fulgte afsløringer- ne af SF’eren Kamal Qureshis identitetsfuskeri.

De to politikeres voldsomme deroute har gjort det mere end almindeligt svært at finde politikere med indvandrerbaggrund, der både har gennemslag i offentligheden og på Christians- borg. Godt nok findes der andre folketingspoliti- kere, der ikke er vokset op med leverpostej og dansk rundkredspædagogik, men ingen der til- nærmelsesvis er i kendisliga med Naser Khader eller Kamal Qureshi.

Set ud fra et integrationssynspunkt er den seneste udvikling uheldig. Hidtil har det nemlig været Naser Khader og Kamal Qureshi, den muslimske befolkning i Danmark har følt sig bedst repræsenteret af i Folketinget. I princippet kan de selvfølgelig stadig nyde den gunst, men identitetsfusk og offentlig hån af ens lederevner har sjældent været fordrende for populariteten.

Integrationskonsulent og forfatter Mehmet Yüksekkaya, der har et finmasket netværk i mange indvandrermiljøer, er også sikker på, at den seneste tids uroligheder har givet »dybe ridser i lakken« på de to politikeres omdømme blandt indvandrere og flygtninge:

»Naser Khaders popularitet rasler ned af den simple grund, at han sagde, at han ville arbejde for at minimere Dansk Folkepartis indflydelse.

Det er jo ikke ligefrem sådan, det er gået,« siger han og fortsætter:

»Og Kamals dumheder bekræfter fordomme- ne om, at indvandrere er nogle snydepelse. Det er helt klart noget, der vil mindske hans anseelse i mange indvandrermiljøer.«

Retfærdigvis skal det nævnes, at hverken Ka- mal Qureshi eller Naser Khader ligefrem har

været folkeforførere i danske indvandrermiljø- er.

I marts 2006 gennemførte Catinét Research en undersøgelse for Ugebrevet A4 blandt 841 herboende muslimske flygtninge og indvandrere. Undersøgelsen viste, at henholdsvis 13 og 7 procent af de adspurgte pegede på Naser Khader og Kamal Qureshi, som de debattører med indvandrerbaggrund, der repræsenterede dem bedst i den offentlige debat. Den lave opbakning til trods var de to politikere topscorerne i under- søgelsen.

Set i det lys var det mest overraskende ved undersøgelsen måske også, at ikke mindre end 59 procent af de adspurgte muslimer ikke kunne udpege en eneste politiker eller debattør, der re- præsenterede dem og deres interesser i den offentlige debat. En situation, som desværre stadig gør sig gældende, mener Mehmet Yüksekkaya:

»Indvandrere føler sig ikke repræsenteret i den danske debat. De er så fragmenterede og splittede på baggrund af etniske, religiøse og politiske skel, at det er fuldstændig utopisk at forestille sig, at der skulle være en stemme, der kunne samle opbakning fra store dele af indvandrer- miljøet.«

Spørgsmålet er imidlertid også, om man nød- vendigvis behøver at have en indvandrerbaggrund for at kunne repræsentere de etniske mindretal. Kan Villy Søvndal (SF), Anders Fogh Rasmussen (V) eller Helle Thorning- Schmidt (S) ikke ligeså godt repræsentere indvandrere og flygtninge, som Naser Khader (NA) og Kamal Qureshi (SF)?

Utvivlsomt, mener professor i statskundskab Peter Nannestad fra Aarhus Universitet. Han er helt grundlæggende imod tanken om, at det kun er indvandrere, der kan være indvandreres røst på Christiansborg eller i byrådssalen:

»Det burde ikke være afgørende, hvad folks

INTEGRATION

I

Når indvandrerpolitikere får ridser i lakken

Politikerne Naser Khader og Kamal Qureshi har i de seneste måneder mistet betydelig respekt i mange indvandrerkredse, vurderer ekspert. Det gør det endnu sværere at finde personer, der bredt repræsenterer de etniske minoriteter og kan gøre dem interesserede i at bruge demokratiet.

Indvandrere føler sig ikke repræsenteret i den danske debat. De er så fragmenterede og splittede på baggrund af etniske, religiøse og politiske skel, at det er fuldstændig utopisk at forestille sig, at der skulle være en stemme, der kunne samle opbakning fra store dele af indvandrermiljøet.

MEHMET YÜKSEKKAYA, Integrationskonsulent

’

(10)

etniske tilhørsforhold er, men snarere, hvad de står for. Ideer og holdninger skal være repræ- senteret - ikke nødvendigvis etnicitet,« siger han og tilføjer:

»Når nogle mener, at det kun er indvandrere, der kan repræsentere indvandrere, så synes jeg, at det er en lidt nedladende holdning. Det svarer lidt til at sige, at indvandrere ikke er modne til det repræsentative demokrati.«

Faktum er imidlertid, som professor i statskundskab og tidligere formand for Magtudred- ningen Lise Togeby påpeger, at de etniske minoriteter i betydelig grad stemmer på indvandrere til kommunal- og folketingsvalgene. Det indike- rer, at der rent faktisk er en sammenhæng mellem etnicitet og følelsen af at være repræ- senteret.

I det hele taget mener Lise Togeby, at den gamle forestilling om, at man alene deler sig efter holdninger og synspunkter er lidt passé. I dag er det en udbredt opfattelse, at den demografis- ke repræsentation også har stor betydning.

»Det er vigtigt, at de politisk valgte afspejler det samfund, som de er valgt til at lede. En bred repræsentation sikrer, at der er mange og for- skelligartede erfaringer og tolkninger, som bringes ind i den politiske debat. Samtidig får det politiske system også en større legitimitet i den brede befolkning, hvis vælgerne føler sig repræ- senteret af nogle, de kan identificere sig med,« siger Lise Togeby.

Relativt mange indvandrerpolitikere Faktisk ser det allerede fornuftigt ud i det danske samfund, hvis man alene kigger på antallet af politikere med indvandrerbaggrund. Ifølge Lise Togeby er Danmark et af de lande, hvor indvandrere er bedst repræsenteret, hvis man tager højde for indvandrernes andel af den samlede befolkning.

Forklaringen på indvandrernes flittige delta- gelse på den politiske scene er, at det er relativt let – særligt i kommunalpolitik – at gøre en politisk karriere.

»På mange områder er det danske samfund lukket og dis- kriminerende. Men på det politiske område er det enestående åbent,« siger Lise Togeby.

Tilmed ser det ifølge Lise To- geby ud til, at udviklingen hen imod en bedre og bedre repræ-

sentation af indvandrere fortsætter. Særlig glæ- deligt er det, at det ved folketingsvalget i no- vember lykkedes for to kvinder med indvandrerbaggrund – Yildiz Akdogan (S) og Özlem Sara Cekic (SF) – at blive valgt ind i Folketinget.

»Det er fantastisk. De er rollemodeller om nogen,« siger Lise Togeby.

Indvandrerpolitikere repræsenterer ingen Problemet med mange indvandrerpolitikere er imidlertid, at de meget sjældent kan siges at re- præsentere andre end dem selv. Og det uanset at de gerne vil repræsentere bestemte grupper, mener integrationskonsulent Mehmet Yüksek- kaya.

»Der har altid været personer eller forening- er, der har påråbt sig retten til at repræsentere alle muslimer, arabere eller hvem det skulle være. Men det er langtfra noget, som afspejler virkeligheden.«

Og det er netop her, at det største problem findes, mener Mehmet Yüksekkaya. Der findes simpelthen ingen stemme, der kan siges at tale på en stor gruppe indvandreres vegne.

»Det er et kæmpe problem. Det danske samfund og regering har brug for en modpart, som den kan spille bold op af. Og lige i øjeblikket findes den modpart bare ikke,« siger Mehmet Yük- sekkaya.

Passer det, kan det være meget problematisk, påpeger professor Peter Nannestad fra Aarhus Universitet:

»Det er ikke et godt tegn i et demokrati, hvis der er grupper, som ikke fø- ler sig repræsenteret. Det kan fostre en følelse af at være ekskluderet af de demokratiske beslutningsprocesser. I værste fald gribes der til udemokratiske virkemidler for at blive hørt.« _■

Af Peter G. H. Madsen, phm@lo.dk

(11)

BYGGEROD Omkring 20.000 østeuropæere arbejder for tiden på danske byggepladser, men kun cirka tre procent af dem er med i en dansk fagforening. Den lave grad af organisering medvirker til, at selv om østarbejderne knokler løs, får de sjæl- dent det samme for det som deres danske kolleger. Her, næsten fire år efter udvidelsen af EU mod Øst er der stadigvæk meget langt fra ordnede forhold for østarbejderne i Danmark.

De omkring 3 procent organiserede østarbej- dere står i skærende kontrast til hele byggebranchen, hvor mindst 80 procent af de ansatte står i en fagforening. Den lave grad af organisering blandt østarbejderne kommer bag på Søren Kaj Andersen. Han har som leder af FAOS (Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Or- ganisationsstudier) ved Københavns Universitet været med til at undersøge østarbejdernes forhold i bygge- og anlægsbranchen.

»I forundring har vi indtil flere gange spurgt forbundene inden for byggeriet, om deres med- lemstal for udlændinge virkelig kan passe. Men det gør de, og det siger mig, at fagbevægelsen har en kæmpe udfordring her, som den knap nok har taget fat på,« siger Søren Kaj Andersen.

Han understreger, at når forbund som 3F og Træ- Industri- Byg kun hver især kan mønstre et par hundrede nye medlemmer fra Østeuropa siden østudvidelsen, så er det ikke kun et problem for den medlemshungrende fagbevægelse.

»I de her år bliver den danske model for arbejdsmarkedet – flexicurity – ofte fremhævet i ud- landet som værd at stræbe efter. Men inden for byggeriet kan vi med de mange uorganiserede østeuropæere nu konstatere, at modellen er i fare.

Hvis andelen af folk, som arbejder under uregule- rede forhold, bliver for stor, bryder modellen sammen på et tidspunkt,« siger Søren Kaj Andersen.

Hvad der sker, hvis modellen kollapser, kan man ifølge Søren Kaj Andersen se i Tyskland og England. Her er byggebranchen blevet befolket af østeuropæere, der arbejder for lav løn under dårlige forhold. Det har givet byggebranchen et

meget dårligt omdømme, og mange unge tyske- re og briter ønsker ikke at uddanne sig til hånd- værkere.

Sekretariatsleder i Bygge,- Anlægs- og Træ- kartellet, Gunde Odgaard, mener, at udviklingen inden for byggeriet i Tyskland og England bør tjene til skræk og advarsel.

»I Tyskland og især i England har man fået et arbejdsmarked inden for byggebranchen, hvor man har smadret alt, hvad der hedder uddannelse, kvalitet og produktivitets- udvikling. I Eng- land går det nu så dårligt, at bygherrer i deres kontrakter med entreprenører betinger sig, at de ansætter uddannede folk, som rent faktisk kan bygge noget,« siger Gunde Odgaard.

Dansk Byggeri repræsenterer ganske få Ifølge SKAT var der ved årsskiftet 2.969 registre- rede udenlandske virksomheder inden for den danske byggebranche. Ud af dem havde arbejds- giverorganisationen Dansk Byggeri kun cirka 70 som medlemmer. Men direktør i Dansk Byggeri Børge Elgaard får ikke mange panderynker af at tænke på, hvordan de mange uorganiserede øst- arbejdere og virksomheder påvirker byggebranchen.

»Selv om de fleste østarbejdere ikke er med i en fagforening, så er de jo alligevel i vid ud- strækning dækket af en overenskomst. Og når det drejer sig om organisering, så er det først og fremmest fagbevægelsens opgave, og her er det selvfølgeligt uheldigt, at fagforeningerne har så- dan et omdømme, at mange østeuropæere for- dufter, når der dukker fagforeningsfolk op,« siger Børge Elgaard.

Fagbevægelses- repræsentant Gunde Od- gaard mener, at Børge Elgaard og for den sags skyld beskæftigelsesminister Claus Hjort Frede- riksen forsøger, at tale problemerne med østar- bejderne ned.

»Der er cirka 3.000 udenlandske virksomheder inden for byggebranchen, som stort set over en kam ikke ønsker at følge overenskomsterne.

UDENLANDSK ARBEJDSKRAFT

I

Det vrimler med

uorganiserede østarbejdere

Håndværkere fra Østeuropa melder sig stort set ikke ind i danske fagforeninger. Kun tre ud af hundrede østarbejdere er organiseret, viser ny undersøgelse. Byggebranchen har fået sit eget B-hold, som med tiden kan trække hele branchen ned, advarer fagfolk.

Om undersøgelsen

På foranledning af arbejdsmar- kedets parter i bygge- og an- lægssektoren blev der i 2007 foretaget en undersøgelse af FAOS (Forskningscenter for Ar- bejdsmarkeds- og Organisa- tionsstudier) ved Københavns Universitet. Målet med undersø- gelsen var at afdække østarbej- dernes indvirkning på byggebranchen. Undersøgelsen byg- ger på to hovedelementer:

■ 44 længerevarende interview med arbejdstager- og ar- bejdsgiverrepræsentanter, virksomhedsledere og myn- dighedspersoner fra blandt andet politiet og Arbejdstil- synet.

■ Telefoninterview med repræ- sentanter for 236 virksomheder, der har haft østeuropæ- isk arbejdskraft tilknyttet som enten ansat, vikar eller udstationeret arbejdstager.

Rapporten fra FAOS »Østeurop- æiske arbejdere i bygge- og an- lægsbranchen« kan læses på www.faos.dk.

(12)

Det er ikke uden grund, at vi har cirka 400 kon- flikter kørende for tiden, som skyldes udenlandsk arbejdskraft. Det står dårligt til i det her segment af byggeriet! Og alle de her firmaer, som snyder, bedrager og laver dårlig kvalitet, har vi da ikke noget at bruge til i en dansk økonomi, som skal konkurrere på viden og kvalitet,« siger Gunde Odgaard.

Bekymring for lønpres

Ifølge undersøgelsen fra FAOS varierer lønninger- ne for østarbejderne fra 30 til 177 kroner i timen.

Og de ligger i gennemsnit et godt stykke under danskernes. Eksempelvis får østarbejdere i gennemsnit cirka 22 kroner mindre i timen end danskere, selv om de er ansat i samme danske firma.

For danskerne har de lavere betalte østeurop- æiske kolleger indtil videre ikke virket som løn- trykkere. Det oplyser formand for bygnings- gruppen i forbundet Træ- Industri- Byg (TIB), Pe- ter Hougaard Nielsen.

»I de senere år har der været lønstigninger på op mod fem procent om året i vores branche og høj beskæftigelse, så danskerne er ikke blevet presset af østeuropæerne,« siger Peter Hougaard Nielsen, og fortsætter:

»Men vi er bekymrede for, om danske virksomheder i større udstrækning risikerer at blive underbudt af østeuropæiske firmaer, der under- betaler folk. Eksempelvis vandt en entreprenør forleden en licitation på et plejecenter med et bud markant under de andre tilbudsgiveres, fordi entreprenøren udelukkende brugte østeurop- æiske underentreprenører. Når vi ser polske an- sættelseskontrakter, så får de i hovedreglen 30 til 35 kroner i timen.«

Fagfolk inden for byggeriet vurderer, at branchen står foran en afmatning efter flere år med fuld fart på. Hvis det får ledigheden til at sti- ge i branchen, så kunne man umiddelbart tro, at østarbejderne ville være de første til at få fyr- esedler. Men sådan bliver det nødvendigvis ikke.

Ifølge en undersøgelse udført af Dansk Byggeri i efteråret 2007 afhænger bygningsarbejderes jobsikkerhed langt mere af kvalifikationer end nationalitet. Eksempelvis siger otte ud af ti ar- bejdsgivere i undersøgelsen, at hvis de skal af- skedige ufaglærte, så vil de første være de mindst kvalificerede. Kun en ud af ti chefer vil fyre udenlandske ufaglærte som de første.

Gunde Odgaard mener, at danske bygningsarbejdere er så velkvalificerede, at de ikke

vil blive de første til at blive fyret under en lav- konjunktur.

»Men det er klart, hvis mestre og entreprenø- rer lader østarbejdere fortsætte, mens de fyrer danskere i stor stil, så vil det ikke blive særligt vel modtaget ude på byggepladserne,« advarer Gun- de Odgaard.

Selv om det næsten er fire år siden, EU blev udvidet mod øst, så halter det ifølge fagfolk stadig med myndighedernes kontrol af østarbejderne.

»Myndighederne har gjort utrolig lidt. Der har været nogle tiltag fra SKAT’s side, men de mang- ler ressourcer. Det samme gælder politiet, og det i en sådan udstrækning, at folk i mange tilfælde opgiver at anmelde ulovligheder, for de ved, at politiet ikke gør noget ved det,« siger Peter Hou- gaard Nielsen fra TIB.

Direktør i Dansk Byggeri Børge Elgaard er enig i, at myndighederne hidtil har forholdt sig ret passivt til østarbejderne.

»Mit indtryk er, at myndighederne ikke gør ret meget. De er i hvert fald ikke særligt opsø- gende hverken fra politiets eller SKAT’s side,« siger Børge Elgaard.

Forskningsleder Søren Kaj Andersen fra FAOS konstaterer, at myndighedsindsatsen nu måske er på vej op i gear »efter meget kraftig kritik.« Et af de nye tiltag er, at fra den 1. april skal alle udenlandske virksomheder tilmelde sig et register, hvor de blandt andet skal oplyse om, hvor mange og hvem de udstationerer i Danmark.

»Jeg håber, at registeret vil flytte noget og hjælpe alle aktører med at afsløre de mange plat- ugler fra Østeuropa. Fra fagbevægelsens side har vi brugt – og bruger – umådeligt meget tid på at sikre ordnede forhold i byggebranchen. Hvis ikke vi snart kommer nærmere det, så må politikerne træde i karakter,« siger Gunde Odgaard. _■

Af Iver Houmark Andersen, iha@lo.dk

I 3 ud af 100 østarbejdere er organiseret Det går meget sløjt med at få østeuropæere til at melde sig ind i danske fagforeninger. Kun 2 til 4 ud af hver 100 østarbejdere i byggebranchen er organiseret. På arbejdsgiversiden er der heller ikke mange udenlandske virksomheder, der har meldt sig ind i Dansk Byggeri.

Procent Andel af østarbejdere med i dansk forbund...2-4 Andel af organiserede arbejdere i

byggebranchen generelt . . . ...80-89 Andel af udenlandske firmaer med i Dansk Byggeri ...2-3 Andel af østarbejdere i byggebranchen ...9-13

NoteAntallet af udstationerede er baseret på et skøn fra FAOS og er behæftet med betydelig usikkerhed.

KildeFAOS på baggrund af eget tal- materiale samt tal fra Arbejdsmar- kedsstyrelsen og SKAT’s Tønderre- gister.

I 20.000 østeuropæere i byggeriet

Siden udvidelsen af EU i maj 2004 er tusinder af østeuropæ- ere kommet til Danmark for at arbejde. På nuværende tidspunkt er der omkring 20.500 østarbejdere alene i bygge- og anlægsbranchen. De er i Dan- mark på følgende vis:

Ansat i dansk virksomhed...7.400

*Udstationeret af

østeuropæisk virksomhed...13.000 Selvstændig med dansk

registreret firma...100 Illegal ...(Ukendt antal) Total...20.500 KildeFAOS på baggrund af egne beregninger samt oplys-

ninger fra myndigheder, forbund og Dansk Byggeri.

(13)

LUKKET LAND For mange mænd med indvandrerbaggrund slutter festen ofte ved en lukket dør og en afvisende dørmand på diskotekerne.

Nydanske mænd nægtes i langt højere grad end etnisk danske mænd adgang til det organiserede, danske natteliv, viser en undersøgelse, som Ca - tinét Research har lavet for Ugebrevet A4.

En mindre andel af indvandrerne end af danskerne går på diskotek, men af de nydanske mænd, der gør, har 52 procent oplevet at blive afvist. Blandt etnisk danske mænd, der går på diskotek, er kun 17 procent blevet mødt af en lukket dør ifølge undersøgelsen.

Tendensen er endnu mere udpræget i den al- dersklasse, der udgør kernen i diskotekernes målgruppe. Blandt de 25- 34- årige er det således hele 59 procent af de nydanske mænd, men kun 18 procent af etnisk danske mænd, der har oplevet at blive afvist på et diskotek.

Meget tyder altså på, at mørk hud ikke er det bedste adgangskort, når man står i køen og er

opsat på fest og farver. Tallene fra undersøgelsen kunne ligefrem tyde på, at diskotekerne afviser efter en farveskala, hvor risikoen for at blive nægtet adgang stiger i takt med, at huden bliver mørkere:

79 procent af de mænd, der har baggrund i Somalia og har prøvet at gå på diskotek, har så- ledes oplevet at blive afvist, mens det samme

»kun« gælder 44 procent af mandlige ex- jugo- slavere, der har prøvet at gå på diskotek.

Farven er blivende, og derfor kan man heller ikke i undersøgelsen spore en udvikling, hvor risikoen for at blive nægtet adgang til et diskotek falder i takt med, at tilknytningen til Danmark vokser. Tværtimod er det dem, der har et nært forhold til Danmark, som hyppigst oplever at blive afvist. Aller oftest sker det for nydanske mænd, der enten er født i Danmark eller har boet her i 16- 20 år. I begge grupper drejer det sig om 62 procent.

Manu Sareen, integrationskonsulent, forfatter og radikalt medlem af Københavns Borgerre- præsentation, har indisk baggrund og oplevede for 20 år siden at blive afvist på Daddy’s Dance Hall i København på grund af sit fremmedartede udseende. Han kalder det en tragedie med vid- trækkende konsekvenser for integrationen, at diskrimination får lov til at leve videre i nattelivet og tage modet fra de unge, som han i sit arbejde prøver at få til at klø på i det danske samfund:

»Alle unge mennesker vil gerne være del af en ungdomskultur, og dér er disko, fest og farver og praktikpladser de fede ting. Vi kan synes, at diskoteksbesøg er ligegyldige og latterlige, men for dem er det vigtigt. Og føler de sig ekskluderet, søger de bekræftelse i andre miljøer, hvad vi heller ikke bryder os om. Så bekræfter de hinanden i: »Ja, der kan du se, danskerne kan ikke lide os«,« siger han.

INTEGRATION

I

Diskotekerne er en lukket dansker-fest

Nydanske mænd bliver i langt højere grad end danske mænd afvist på diskotekerne, viser ny undersøgelse. Branchen undskylder sig med, at den bliver nødt til at gardere sig mod de mange uromagere. Men sorteringen udføres i flæng og rammer også velfungerende nydanske unge til stor skade for integrationen, advarer integrationseksperter.

KildeCatinét Research, 2007. Baseret på interview med 532 mænd med indvandrerbaggrund. Heraf 197 der har prøvet at gå på diskotek.

I Diskoteker afviser efter en farveskala Jo mørkere hud, desto større risiko for at blive afvist på et diskotek. 79 procent af de mænd, der har baggrund i afrikanske Somalia og har prøvet at gå på diskotek, har oplevet at blive afvist, mens det samme

»kun« gælder 44 procent af mandlige ex-jugoslavere, der har prøvet at gå på diskotek.

Somalia ...79

Libanon/Palæstina ...59

Tyrkiet ...54

Pakistan ...53

Irak ...52

Iran ...51

Ex-Jugoslavien...44 Procentdel, der er blevet afvist på et diskotek De når lige at føle, at de

faktisk er danske, fordi de er i gang med en god uddannelse og har masser af danske venner. Og så går de i byen og får lige den lussing, der minder dem om, at de ikke har blå øjne og lyst hår.

SARA ROSENMEIER, sociolog

’

(14)

Grim smag i munden

Jamilla Jaffer har pakistansk baggrund, er uddan- net jurist, tidligere leder af Fagbevægelsens Vi- dencenter for Integration og konsulent og rollemodel i Integrationsministeriets kampagne

»Brug for alle unge«. Hun er enig i, at det nær- mest er lodret op ad bakke at skulle overbevise unge indvandrere om, at der er noget at komme efter i det danske samfund, at de skal ud af offer- rollen og gribe chancen, at der ikke er diskrimination og så videre, så længe de over en bred kam erklæres uønskede, når de som andre unge vil ud og more sig.

»Man står lidt med en grim smag i munden, når man selv har oplevet diskriminationen i nattelivet i flere omgange og dagen efter står og skal bearbejde andre for at skabe en bedre integration,« siger hun.

Første gang, Jamilla Jaffer løb ind i problemet, var, da hun fejrede fødselsdag og var gået i byen med fem mørke, mandlige venner og tre kvinder, hvoraf kun den ene havde etnisk dansk baggrund. De fleste i selskabet var rollemodeller i Integrationsministeriet. Hun og de andre piger kunne godt komme ind på diskoteket, men ikke de fem mænd. Der var ifølge Jamilla Jaffer tale om veluddannede og selvforsøgende mænd, blandt andet to politibetjente.

»Begrundelsen var, at de havde gummisko på.

Jeg løb op og tjekkede og kom tilbage til dør- manden og sagde, at mange danskere også havde gummisko på. Så var begrundelsen, at danskerne havde Puma på, og vores var Adidas. Det korte af det lange er, at der blev diskrimineret, og at det var enormt frustrerende og ydmygen- de.«

Anden gang blev Jamilla Jaffers mørke ledsa- ger nægtet adgang på diskotek Park i Køben- havn, angiveligt fordi han bar t- shirt. Jamilla Jaf- fer, der havde set flere andre gå ind med samme beklædning, hidkaldte politiet. Politiet kom ud og konstaterede blot, at der var andre indvandrere »derinde«. Underforstået: Så diskrimineres der ikke.

Jamilla Jaffer anmeldte stedet for racisme, men har aldrig fået svar. Til gengæld fik hun ka- rantæne.

»Når ikke engang jeg som jurist er kommet nogle vegne, hvad så med de knægte, der står fredag og lørdag aften og endnu engang bliver afvist, fordi de har en forkert hudfarve? Jeg kan godt forstå, at de bliver tossede,« siger hun.

Mange unge indvandrere laver ballade Ifølge informationschef i brancheorganisationen Danmarks Restauranter & Cafeer Carsten Kruuse er diskoteksbranchen ude over det punkt, hvor man kategorisk afviser, at der finder forskelsbe- handling sted. Der er, som han siger, tidspunkter, hvor selv dørmænd indrømmer, at de måske sorterer én nydansker for meget fra.

Men foreholdt Jamilla Jaffers oplevelser peger han på, at hun jo netop godt selv kunne komme ind, og at der derfor ikke kan være tale om racisme. I det hele taget er der masser af indvandrere, der får lov til at komme ind på diskotekerne i Danmark. Men stederne er nødt til at holde et ekstra vågent øje med unge mænd med indvandrerbaggrund, mener han.

»Udgangspunktet er i virkeligheden bare at undgå ballade, og desværre er der en overpræ- sentation af ballademagere blandt unge nydanskere. Hvis man lukker store grupper af indvandrere ind, så er vores erfaring, at risikoen for ballade øges. Man kommer i politiets sorte bog og trues af lukning, hvis der er jævnlig ballade, og det sidder i baghovedet på dørmanden, hvis han ser potentielle ballademagere i grupper, som i deres adfærd er højrøstede, gestikulerende og udfordrende,« siger Carsten Kruuse.

Manu Sareen afviser ikke overrepræsenta- I Indvandrere afvises i stor stil på diskoteker Den etniske skævhed i diskotekernes afvisningsprak- sis er til at tage og føle på. Blandt 25-34-årige mænd, der har indvandrerbaggrund og har prøvet at gå på diskotek, har 59 procent oplevet at blive afvist ved indgangen, mens det samme gælder 18 procent af danske mænd, der har prøvet at gå på diskotek.

Ja Nej Indvandrermænd 15-24 år

Danske mænd 15-24 år Indvandrermænd 25-34 år Danske mænd 25-34 år Indvandrermænd 35-44 år Danske mænd 35-44 år Indvandrermænd 45 + Danske mænd 45 + Indvandrermænd, total Danske mænd, total

Har du oplevet at blive nægtet adgang til et diskotek?

Svar i procent

60 40

41 59

59 41

18 82

48 52

18 82

20 80

3 97

52 48

17 83 KildeCatinét Research, 2007. Baseret på svar fra 197 mænd, der har indvandrerbaggrund og har prøvet at gå på diskotek, samt 181 etnisk danske mænd, der har prøvet at gå på diskotek. KildeCatinét Research, 2007. Ba- seret på svar fra 197 mænd med indvandrerbaggrund, der har prøvet at gå på diskotek. I Afvisning kræver anciennitet At være uønsket i diskoteksmil- jøet er ikke noget, man vokser fra. Tværtimod finder man flest afviste blandt de indvandrere, der har boet her længst. 0-9 . . . 37

10-15 . . . 43

16-20 . . . 62

20 + . . . 56

Født i Danmark . . . 62 Andel i procent, der

har oplevet at blive afvist på diskotek Antal

år i Danmark