REGERINGENS ‘GHETTOPLAN’
E N K R I T I K A F D E N S F O R U D S Æ T N I N G E R O G K O N S E K V E N S E R
HANS SKIF TE R ANDE RSE N
Forudsætninger og formål med Ghettoplanen
Hovedoverskrift: ‘Et Danmark uden parallelsamfund’
men hvad er ‘parallelsamfund’? Forslagets problembeskrivelse:
‘Vi har i årtier lukket for mange flygtninge og familiesammenførte ind i
Danmark, som ikke er blevet integreret i det danske samfund. Og de har fået lov til at klumpe sig sammen i ghettoområder uden kontakt til det
omkringliggende samfund’
‘Der er slået huller i Danmarkskortet. Mange lever i større eller mindre
isolerede enklaver. Her tager en alt for stor del af borgerne ikke tilstrækkeligt ansvar. De deltager ikke aktivt i det danske samfund og på arbejdsmarkedet. Vi har fået en gruppe borgere, som ikke tager danske normer og værdier til sig’
Formuleret målsætning: ‘Ingen ‘ghettoer’ i 2030’
Underforståede påstande i problembeskrivelsen
1. Mange indvandrere har selv valgt at isolere sig fra Danmark ved at bosætte sig i bestemte multietniske byområder med få danske
beboere
2. Beboerne i multietniske byområder er uden kontakt med det danske samfund
3. De danner parallelsamfund med egne værdier som medfører at de har sværere ved at optage danske normer
4. De bekræfter hinanden i at man ikke behøver at arbejde
Hvorfor er mange indvandrere samlet i byområder med almene boliger?
Mere end 50 pct. bor i almene boliger fordi:
• Lav indkomst
• Indvandrerne vil gerne bo i ejerboliger, men gør det sjældnere pga.
økonomisk usikkerhed og evt. dårligere kreditværdighed
• Sværere at få adgang til private udlejningsboliger og andelsboliger pga.
manglende netværk og diskrimination
• Har haft lettest ved at bosætte sig i almene boliger – enkelt system med ventelister
Dannelse af multietniske byområder skyldes:
1. Nogle indvandrere vil gerne bo tæt på venner og familie
2. Områder med mange indvandrere fravælges af beskæftigede og af danskere i almindelighed -> Kortere ventetid i udsatte boligområder og
Skæv boligplacering af ikke-vestlige etniske minoriteter Statistisk sandsynlighed for flytning til boligformer
(Korrigeret for indkomst, beskæftigelse, alder, familietype mv)
Multietniske områder Almene Privat udl. Og andel.
Ejerlejligheder Parcelhuse
-60% -40% -20% 0% 20% 40% 60% 80%
Teori om indvandreres bosætningsmønster:
‘Spatial assimilation’ (Chicagoskolen, Park 1924)
• Nyankomne indvandrere bosætter sig tæt på et etnisk netværk for at få støtte til etablering i deres nye land – ofte i byområder med dårlige
boligforhold og lav indkomst
• Efterhånden som de integreres socialt, kulturelt og økonomisk fraflytter de indvandrerområderne og spredes i byen
Forskelle i bosætningspræferencer mellem multietniske byområder og alle ikke-vestlige indvandrere (2006)
Ønsker at bo tæt på familie og venner Ønsker blanding af danskere og indvandrere Ønsker at bo med flertal af indvandrere
0% 10% 20% 30% 40% 50% 60%
Alle ikke-vestlige
Vollsmose, Gellerupparken og Mjølnerparken
Sammenhængen mellem bopræferencer og ressourcer og integration (2006)
Indeks for
Andel Ressourcer Integration Ønsker at bo med flertal af indvandrere 2% -37 -84 Ønsker blanding af danskere og indvandrere 33% -4 -8
Ønsker at bo i område med familie 17% -37 -60
Høj beboerudskiftning: Andelen af beboere som har boet mindre end 10 år i boligen (2006)
Vollsmose Øst Gellerupparken Mjølnerparken Multietniske omr. 40%+
50% 55% 60% 65% 70% 75% 80% 85%
Forskelle på til- og fraflyttere fra multietniske boligområder med mere end 40 % ikke-vestlige etniske minoriteter
Andel arbejdsløse
Indeks for
Ressourcer Integration
Tilflyttere 56% -68 -33
Fraflyttere 37% -14 -4
Beboere 46% -62 -34
Hvad betyder ‘danskernes’ adfærd for segregationen?
Teorier om ‘white flight’ og ‘white avoidence’: Den hvide majoritet fraflytter byområder med mange minoriteter og især undlader de at flytte ind i dem på grund af:
• Etniske fordomme
• Områdernes sociale sammensætning og sociale problemer
• Områdernes lave sociale status
• Mindre attraktive boliger og omgivelser
• Problemer med skolerne
Statistisk sandsynlighed (%) for mindre tilflytning og øget fraflytning af danskere i byområder afhængig af andelen af ikke-vestlige etniske minoriteter i området
(korrigeret for social sammensætning i området og personlig indkomst og beskæftigelse mv. )
20-29 30-39 40-49 50 -59 60-69 70-
0 10 20 30 40 50 60 70 80
Mindsket tilflytning Øget fraflytning
Andel etniske minoriteter i området (%)
Bliver man mere arbejdsløs af at bo i et udsat boligområde?
• Omfattende europæisk forskning om såkaldte ‘Neighbourhood effects’ har ikke kunnet finde markante effekter – heller ikke for etniske minoriteter
• En dansk undersøgelse (Damm 2013) har vist at boliganbragte
asylmodtagere oftere kommer i arbejde hvis de bor i byområder med mange indvandrere afhængig af hvor mange af disse er i arbejde
• Når der er mange arbejdsløse indvandrere i udsatte boligområder er de ikke blevet det af at bo der – de bor der fordi de er arbejdsløse
Sammenligning af ikke-vestlige beboere i tre multietniske boligområder med alle ikke-vestlige
Ser kun TV fra oprindelseslandet Ingen voksne i familien kan dansk Har ikke danske venner og bekendte Har aldrig haft arbejde
9%
5%
19%
13%
6%
5%
13%
11%
Vollsmose,
Gellerupparken og Mjølnerparken Alle ikke-vestlige
Hvorfor ‘parallelsamfund’ er en fejlagtig betegnelse for udsatte boligområde med mange indvandrere
• Områderne er meget heterogene med mange forskellige nationaliteter, der ikke har meget fælles
• Den høje koncentration af indvandrere skyldes især boligmarkedet og at danskere fravælger områderne
• Der er stort gennemtræk (bortset fra i København pt). Områderne giver boligmulighed for de svageste og dårligst integrerede indvandrere og mange af dem flytter når de klarer sig bedre
• Bortset fra sociale forhold er der ikke voldsomt store forskelle på indvandrere i og udenfor udsatte områder
• Beboerne er ikke blevet arbejdsløse af at bo der
Hovedelementer i Regeringens forslag
1. Fysisk omdannelse af udsatte boligområder og nedbringelse af andelen af almene familieboliger
2. Skærpet boliganvisning
3. Styrket politiindsats og højere straffe
4. Indsatser i skoler og daginstitutioner
Forslagets ‘målgruppe’
‘Udsatte boligområder’ opfylder mindst 2 af nedenstående 5 kriterier
1) Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 pct.
2) Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse, overstiger 40 pct.
3) Antallet af dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,7 pct. af antallet af beboere.
4) Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pct.
5) Den gennemsnitlige bruttoindkomst i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende udgør mindre end 55 pct. af den gennemsnitlige
‘Ghettoområder' opfylder kravene
1. Mindst to af de tre oprindelige ghettokriterier om:
a. antal dømte på over 2,7 pct.
b. andel uden for arbejdsmarked eller uddannelse på over 40 pct.
c. andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 50 pct.
Eller
2. Andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på over 60 pct.
‘Hårde ghettoer’: Har været på regeringens ghettoliste i de sidste 4 år
Fysisk nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder
1.Fysisk forandrede boligområder
Landsbyggefonden skal bruge 12 mia. kr. til nedrivning og omdannelse af udsatte boligområder i 2019-2026. Især til de ‘hårde ghettoer’
2.Nye muligheder for fuld afvikling af de mest udsatte ghettoområder
De ‘hårde ghettoer’ skal afvikle 60 pct. af familieboligerne ved nedrivning, nybyggeri eller salg inden 2030. Hvis de ikke selv gør det kan regeringen beslutte at nedlægge dem.
3.Adgang til at opsige lejere ved salg af almene boliger i udsatte boligområder
Illustration fra Ghettoplanen
Reduktion af almene familieboliger i de berørte kommuner (skøn)
Kommune Nedlagte
boliger
Andel af almene
boliger Kommune Nedlagte boliger
Andel af almene boliger
Høje Taastrup 1.767 19% Horsens 333 5%
Kolding 806 12% Aarhus 930 4%
Odense 2.154 10% Vejle 323 3%
Slagelse 814 9% Esbjerg 471 3%
Holbæk 358 6% København 699 3%
Fredericia 359 5% Alle 10.430 6%
Konsekvenser af nedlæggelse af almene boliger
• Bestanden af almene boliger reduceres med mindre nybyggeri erstatter (men der er ikke taget initiativer til dette)
• Boligmuligheder for familier med lav indkomst reduceres
• Andre boligområder (eller de resterende boliger i områderne) må modtage de der ellers ville flytte til de nedlagte boliger med risiko for øgede sociale problemer her
Konsekvenserne må forstås i lyset af de senere års sociale udvikling i den almene sektor og de processer som skaber udsatte byområder.
Færre almene boliger øger risikoen for udsatte områder
Voksende boligsociale udfordringer for kommunerne
SFI rapport ’Evaluering af brugen af anvisnings- og udlejningsredskaber som led i landsbyggefondens 2006-10-midler’, 2012
• ‘Efterspørgslen efter boliger med en husleje, der kan betales af de svageste grupper, ser ud til at blive større, ifølge interviewene med nøglepersoner i kommuner og boligorganisationer, som følge af nedskæringer i
overførselsindkomster. Desuden peger nøglepersonerne på, at udbuddet af boliger med de laveste huslejer bliver mindre på grund af fysiske
renoveringer i boligområderne ‘
Den almene sektors beboere afviger i stigende grad socialt
Skærpet boliganvisning
• Stop for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere
• Obligatorisk fleksibel udlejning i udsatte boligområder (op til 90 pct. af ledige boliger)
• Beskæring af ydelser for tilflyttere til ghettoområder
(kontanthjælp nedsættes til startydelse, op til -6.600 kr. pr måned)
• Stop for tilflytning af modtagere af integrationsydelse og
kontanthjælp til de ‘hårde ghettoområder’
Erfaringer med fleksibel udlejning hos kommuner
Evaluering af Fleksibel udlejning i Aarhus Kommune 2013-16
• ‘Fleksibel udlejning medvirker til at balancere beboersammensætningen i
boligområder med udlejningsaftaler. Der er tale om en lille positiv effekt, som tager tid at opnå og skal ses i en kontekst, hvor boligmarkedet i øvrigt oplever en stadig segregering’.
• ‘Det ser ud til, at den overordnede positive effekt særligt trækkes af de mindre udsatte boligområder, mens effekten i de særligt udsatte boligområder er meget svag eller ikke-eksisterende’
Evaluering af Fleksibel udlejning i Københavns Kommune 2003-04:
• ‘Fraflytningsaktiviteten er generelt lav i den almene boligsektor, og de fleksible
udlejninger har kun udgjort en lille del af periodens udlejninger (12 %). Det er derfor primært i nybyggerier, at der kan spores en mærkbar effekt’.
SFI evaluering af udlejningsreglerne
SFI rapport ’Evaluering af brugen af anvisnings- og udlejningsredskaber som led i landsbyggefondens 2006-10-midler’, 2012
• ‘Hverken i forhold til uddannelse, beskæftigelse, indkomst eller etnicitet ser de undersøgte
udlejningsredskaber ud til at have gennemslagskraft. Lokalt kan der være gode erfaringer med at anvende eksempelvis fleksibel udlejning, mens vi, når vi sammenligner alle
boligområder, der har modtaget støtte fra Landsbyggefondens 2006-10-midler og som har tilkendegivet at bruge forskellige udlejningsredskaber, ikke finder, at der sker ændringer i beboersammensætningen.’
Mulige årsager til svag effekt for beboersammensætningen af særlige boliganvisningsregler
• Svært at
tiltrækkeboligsøgende der kan opfylde kriterierne
• Nogle af de, der flytter ind, flytter hurtigt ud igen (fx studerende)
• De øvrige ventelister får større andel af arbejdsløse og etniske
minoriteter
Konklusioner om ghettoplanen
• Planen er bygget på forkerte antagelser om hvordan udsatte boligområder opstår og hvilke konsekvenser det har for beboerne at bo der
• Nedlæggelsen af boliger betyder i nogle kommuner en relativt stor reduktion af den almene boligbestand og problemer for boligsocial anvisning
• Andre almene boligområder kommer under boligsocialt pres fordi:
• Generelt er hele den almene sektor mere eller mindre under pres
• De øvrige ‘udsatte’ områder og andre lignende områder med mange indvandrere har svært ved at tiltrække beskæftigede og danskere, og i de berørte kommuner vil de skulle optage mange af de familier, som ellers ville flytte ind i de nedlagte
almene boliger
• Skærpelsen af anvisningsreglerne vil kun have større effekt, hvor der er et presset boligmarked (København). Andre steder kan der være risiko for tomme lejligheder
• Der vil også være udsatte boligområder med mange indvandrere i 2030
• Samtidigt vil der blive øgede boligsociale problemer eller social eksport til andre
