Sagsbehandling og kobling til almenområdet

(1)

Mette Wemmelund og Trine Nanfeldt

Områdeledere i Center for Børn og Forebyggelse Herning Kommune

PPR

Borgerne Skoler & dagtilbud Børne- og Familiecenter Ungecenter (Hedebocentret)

Andre aktører Socialrådgivere

m. myndighed Sundhedsplejen

Sagsbehandling og kobling til almenområdet

(2)

. Børn & Unge

Center for Børn &

Forebyggelse

Matrixorganisering:

Tværfaglige områdeteams bestående Børne- og

Familie-rådgivere, Sundhedspleje

PPR

Specialtilbud i tre centre:

BFCH, HBC + HCH Center for Udvikling

& Økonomi

Økonomi Sekretariat

Udvikling

Center for Børn &

Læring

Skoler & Dagtilbud

Organiseringen

Børn & Unge i Herning Kommune

(3)

Herningmodellen

Principper & Kernekomponenter

• Mindset og indsatstrappe

• Indsatser der matcher

• Max. 20-25 børn/unge per socialrådgiver med myndighed

• Tværfaglige områdeteams

• Færre rådgiverskift

• Forstærket opsporing og tidligere ind

• Fælles og forlæns ind i sagerne

• Tættere på

• Mere opfølgning

• Løbende videreudvikling

Ambitioner & Resultater

• Mindre behov for anbringelser

• Større andel af anbringelser i slægt, netværk og plejefamilie & lavere andel på institution og med kortere varighed.

• Større kvalitet i alle typer af anbringelser

• Styrket mestring, livsduelighed og inklusion i fællesskabet: sundhed, skolegang, uddannelse og i

beskæftigelse

• En bedre og billigere indsats over for de børn og unge og deres familier, som er i en socialt udsat position eller i

risiko for at komme det

Bygger på

• Omlægning, Investering, Innovation og Viden

• Hernings evidensindsats, inklusionsindsats og Hernings Sverigesprogram til og med 2015

• Forskning på området + monitorering og evalueringer af Hernings erfaringer og resultater i 3 repræsentative forsøgsdistrikter indtil 2015

• Ramme og Retning, Jf. Tidlig indsats. Livslang effekt.

(4)

Tilbudsvifte

Myndigheds-

sagsbehandling Almenområdet

(5)

Mindsettet

På både almenområdet og det specialiserede socialområde arbejdes udfra samme mindset:

• Alle har ret til et almindeligt hverdagsliv og til at være en aktiv del af fælleskabet

• Fokus på mestring og livsduelighed

• Fokus på skolegang, da man ved, at uddannelse er en god beskyttelsesfaktor imod livet som socialt udsat

• Tidlig opsporing og indsats

• Mest muligt ansvar til familien og netværket

• Løsninger udvikles i tæt samarbejde med familierne og netværket

• Den rette indsats på det rette tidspunkt

• Ved langvarige døgnanbringelser benyttes plejefamilier

• Kortvarige anbringelser på døgninstitution, kan være nødvendige, men skal ses som en behandlingsindsats. På en institution kan man tilegne sig

metoder og mestringsstrategier, men livet skal leves og trænes i hjemlige

omgivelser

(6)

Indsatstrappen

• Indsatstrappen viser de forskellige typer af indsatser og tilbud i forhold til graden af indgriben i hverdagen og afstanden til et almindeligt hverdagsmiljø. Jo højere placering op ad trappen, des mere indgribende ift. et almindeligt hverdagsliv.

• Hvad en indsats koster, har ikke indflydelse på, hvilken placering indsatsen har på trappen.

• Alle indsatstrin kan benyttes. Fx gerne starte på det øverste trin. Der skal blot være fokus på at bringe barnet/den unge mod et almindeligt hverdagsmiljø (ned ad trappen). Det handler om ”Den rette indsats på det rette tidspunkt”

• Ved langvarige døgnanbringelser anvendes plejefamilier

(7)

Hvad er anderledes? I

• Graviditetsbesøg

• Hyppigere ekstrabesøg i behovsfamilier i alle tre distrikter

• Flere behovsbesøg til gråzonefamilier, familier hvor der laves § 50-undersøgelse

• Udvidet konsulentfunktion i daginstitutionerne i alle tre distrikter – kendskab til hinanden

• Familiecentral Light

• Tættere tværfagligt samarbejde og sparring om (potentielle) sager med rådgivere og psykologer

• Øget bevidsthed om sundhedsplejen som sporhund – sundhedsplejens rolle i at opspore de udsatte børn og familier

• Tidlig opsporing af behovsfamilier og hurtig inddragelse af BOF

• Fokus på systematik herunder målrettethed, koordination og rollefordeling i samarbejdet med rådgiverne

• Familierne er fælles – i modsætning til dine/mine. Vi får et fælles sprog

• Øget fokus på ressourcetænkning herunder fx i familien, netværk, slægten og lokalområde, jf. tværfaglig indsatstænkning (fx morgencafeen i Brændgård x 3 pr uge)

(8)

Hvad er anderledes? II

• Dialog, Dialog, Dialog: Tættere samarbejde med skoler &

dagtilbud på flere niveauer:

• Børn

• Grupper

• Skolen som helhed

• RCM samarbejdsaftaler med skoler

• RCM i dagtilbud

• Tidlig opsporing ved overgange, indskoling, udskoling m.m.

• Intensive indsatser for risikogrupper – projekt ELEVator

• Samtaler med børn & forældre

• Oplæg, temadage, vidensdeling

• Psykologer på tværs – differentieret praksis efter behov

• Tæt sparring med SOC & SUP i deres sager.

• Bidrage i sparring og

sagsdrøftelser med viden om udviklingspsykologi, udviklings- forstyrrelser, diagnoser m.m.

• Proaktiv mødeledelse

• Afholdelse af inddragende

netværksmøder

(9)

Hvad gør vi anderledes? III

• Tidlig indgang – sagen direkte til fast socialrådgiver

• Tilgængelighed

• Sammenhæng – én socialrådgiver

• Hyppig kontakt og opfølgning

• Samarbejde og inddragelse

• Myndighedsrollen har fået ny betydning

• Fælles opgaver på tværs af fagligheder

• Normale miljøer

• Fokus på skolegang

• Fleksible foranstaltninger og kreative løsninger

• Kontinuitet i forløb

• Mestring af eget liv

• ”Koldt hoved, is i maven & varmt hjerte”– etiske og faglige

dilemmaer

• Tæt faglig ledelse

• Forudsætningen - sagstallet

• Høj kvalitet og større

arbejdsglæde

(10)

Julie: Den tidlige forebyggende og sundhedsfremmende indsats

Mindsettet

• Netværksmøder med ”inddragende netværksmetode” (3 stk. på 4 mdr.) og prioriteret deltagelse af BOF, SUP og PPR

• Opstart efter første møde med 2 afklarende samtaler med

sundhedsplejerske og vejledning

• Henvisning til projekt ”når cykelhjelm ikke er nok”

• Tæt opfølgning og intern sparring

• PPR er med på netværksmøde og giver sparring til daginstitution.

• Fokus og inddragelse af netværk (Aftaler med Farmor og Mormor og deltagelse i netværksmøder)

• PREP

Hvordan havde sagen måske været håndteret før?

• §50 lavet med mindre inddragelse og samarbejde med forældrene

• Få samtaler med forældre

• SUP og PPR ville ikke være involveret.

• Sagen ville måske ikke have prioritet.

(11)

Julie: Hvilken betydning havde det for Julie og forældre?

• Indsatsen opleves som en hjælp

• Familien oplever at der er sammenhæng i indsatsen

• Netværk i spil. Mindst mulig indgribende og normalt for barnet.

(12)

”Gravid”: Tidlig forebyggende indsats

Mindset

Anonym sparring v. intern distriktsmøde Evt. underretning

Sundhedsplejerske graviditetsbesøg m.

sagsbehandler

Risikofaktorer hos forældre

Fokus på netværket i graviditeten. Evt.

aftaler med netværket.

Ekstra sundhedsplejerskebesøg 1-2 gange ugentlig

Baby DUÅ PREP

Hurtig iværksættelse i forhold til indsats Hyppig opfølgning (interval 3-5 uger) Skrue op og ned for indsatsen ex.

familiebehandling

Underretning evt. først efter fødsel Samarbejde og koordinering ved netværksmøder

Mindre sundhedspleje, mere familiebehandling.

(13)

”Gravid”: Hvilken betydning havde det for den gravide og forældre?

• En mere koordineret indsats

• Indsats i hjemmet. Mindre indgriben.

• Forældre oplever indsatsen som en hjælp

(14)

Jens: Den tidlige forebyggende indsats

Mindsettet i sagsbehandlingen

• Tidligt ind og tæt opfølgning v. tegn på mistrivsel (højt skolefravær prioriteres)

• Hyppig kontakt og dialog med barn og familie (flere hjemmebesøg)

• Tværfagligt samarbejde med skolen (samspil UU-vejleder)

• Tværfagligt samarbejde med PPR og SUP (PPR og sundhedspleje i

problemløsning og sparring)

• Mindst indgribende foranstaltning for familien/normalitet (ikke behov for familieterapi)

• Inddragelse af mor vedrørende ansvar for skolegang (socialrådgiverens besøg)

• Aktivt almindeligt hverdagsliv (fritidstilbud)

• Sagen havde ikke fået samme prioritet, da den ’kun’ handler om skolefravær

• Der havde ikke været samme tætte tværfaglige samarbejde og sparring.

• Socialrådgiveren havde afholdt et møde med moren med aftale om, at hun skulle støtte Jens i skolegang. Indkaldelse igen efter nogle måneder, for at ´følge op.

• Herefter evt. vurdering, at der skal familiebehandling til (processen tager nemt 6 måneder)

• Foranstaltning i form af længerevarende familiebehandlingsindsats eller FFT

(Funktionel Familie Terapi)

(15)

Jens: Hvilken betydning får det for Jens og forældre?

• Den hurtige indsats fra socialrådgiveren gør at Jens og moren ikke skal på venteliste til en indsats. Man kommer hurtigt i gang med at tage fat om problemet

• Moren bliver inddraget og gjort ansvarlig for Jens’ skolegang (mindre klientgørelse)

• Indsatsen har været mindre indgribende for moren end en evt.

familiebehandling, hvilket styrker hendes autonomi i forløbet

• Jens får hjælpemidler til at kompensere for sin ordblindhed

(16)

Simon: Indsats frem for anbringelse

• Tæt tværfagligt samarbejde og koordination (tæt samspil mellem Børne- og familiecenter, behandlings- og heldagsskole og socialrådgiver)

• Hyppig opfølgning og tæt kontakt (følger op på progression og tilpasser i forhold til indsatsens resultater

(svært at få kontakt i hjemmet følges op øget samspil med heldagsskolen)

• Mindst indgribende foranstaltning (afventer beslutning om behov for anbringelse)

• Kombination af mindre indgribende indsatser/fleksibel løsning (MST og heldagsskole)

• Det ville ikke være muligt at lave udredningen uden anbringelse, da der var stor bekymring for børnene, og rdg. Ikke havde haft mulighed for tæt opfølgning og hurtig

ændring i indsats.

• Simon og hans bror var

sandsynligvis blevet anbragt og storesøster kommet på efterskole

(17)

Simon: Hvilken betydning får det for Simon, søskende og forældre?

• Børnene og forældre har fået en mindre indgribende indsats, der har haft fokus på støtte og vejledning i hjemmet og

understøttet deres almindelige hverdagsliv

• Fleksible løsninger er fundet med flere parallelle indsatser for hhv. familien og Simon

• Simon kommer på heldagsskole, hvilket er tættere på et

almindeligt hverdagsliv end en evt. anbringelse

(18)

Michael: Fra institution til plejefamilie

• Arbejde mod at Michael i alment hverdagsmiljø (fra institution til plejefamilie)

• Tidlig forebyggelse (forstærkning af indsatsen i form af ekstra

foranstaltning til plejefamilie)

• Kontinuitet, mindre

sagsbehandlingsskift (samme kontaktperson og socialrådgiver)

• Tæt dialog med forældre

• Der havde været sparsom tid til at inddrage og samarbejde med

forældrene i samme omfang, så et frivilligt samtykke til fx udredning ikke var sikkert

• Havde ikke iværksat foranstaltninger til plejefamilien og måske risikeret sammenbrud

(19)

Michael: Hvilken betydning får det for Michael og forældre?

• Michael er kommet i en familie, hvor han er en del af et almindeligt hverdagsmiljø

• Han har forbedret sine evner for relationer og empati.

Forældrene føler sig set og hørt

(20)

Lise: Anbringelse fra en start

Sagsforløb

• 13-årig Lise i familie med massive sociale problemer, herunder periodisk alkoholforbrug.

• Aflastningsfamilie til den unge og familiekontaktperson til mor

• Tæt samarbejde med aflastningsfamilie + kontaktperson + skole – ugentlig kontakt

• Børnesamtaler ca. 1 gang mdr.

• Samtaler med mor, ca. 1 gang pr. mdr., når der opstod behov.

• Den unge og mor var en del af en længerevarende proces på ca. ¾ år, hvor de gradvist blev bevidst om deres problematikker.

• Det endte med frivillig anbringelse i plejefamilie, hvor den unge formentlig

kan blive boende i en længere periode. Der blev foranstaltet mulighed for

supervision fra MTFC for at støtte plejefamilien bedst muligt.

(21)

Lise: Anbringelse fra start

Mindsettet i sagsbehandlingen

• Tæt kontakt og opfølgning

• Den unge er i et normalmiljø (sammenlignet med institution)

• Øget dialog med skoletilbud og udførerled.

• Ikke mulighed for tæt opfølgning

• Svært at få et samarbejde med mor og ung.

• Resulteret i anbringelse uden samtykke

• Placeret på institution, hvor professionelle kunne varetage opgaven.

• Større risiko for sammenbrud pga.

manglende samarbejde og

erkendelse fra både mor og ung.