De dødes sogn

De dødes _sogn

Af

For de fleste mennesker i detgamle danskebondeland havdesognet-detnære samfund ^- langt større betydning end de øvrige administrative inddelinger, herredet, syslet, lenet,amtet.

Isognetfandtalmuemanden det, han havde behov for: hansgård eller hytte,

hanskone, børn ogforældre, hans jord, der gavham timelig føde, ogkirken,

hvor han kunne henteåndelig næring.

I sognetvar der flere landsbyer, hver for sig små samfund med fællesskab

idrift afagerjorden, med fælles ler-ogsandgrav, medegensmedieogofte med

egenmølle. Altså etlillesamfund med mulighed forat eksistereuafhængigt af

de andrelandsbyer isognet.Men étvaralle,både i landsbyenogihelesognet, fællesom.Det^varkirken, Guds Hus isognet!

Til kirken hørte kirkegården. Også den var alle sogneboer fælles om. Der

skulle de alle ende deresdage. Inden for stengærdet undergrønsværendvælede generation efter generation af de gamle sognefolk, indtil Dommens Dag!

For den enkelte var det naturligvis først og fremmest det individuelle, der gjaldt: én selv, ens familie, ens ejendom. Selvforsyningen var grundlaget for

familiens beståen. Men det var gennem landsbyfællesskabet - den kollektive

drift afagerjorden-atmanskaffede sig produkterne til selvforsyningen. Der¬

for, og naturligvis også fordi man havde behov for hinanden, hvis mankom

i nød, var den enkelte uhyre afhængig af landsbyfællesskabet og følte dette

fællesskab hele livetigennem, fravuggetil grav.

Men når livet ophørte, og døden kom, hvad skete der så med fællesskabet

ilandsbyen? Ja,manhuskede nok ens egnegamle, dervargået forud. Ældste

søn var opkaldt efter bedstefaderen, havde arvet hans gård og næsten hans

identitet _gennem navnet. Derfor huskede man den gamle. Men hvordan var detgået med fællesskabet med de øvrige af landsbyens døde beboere. Var det ophørt, da dødenindtrådte?

5

Ide ^senere år harjeg foretaget retomfattende undersøgelser af kirkegårds- anlæg i Jylland, dels direkte på stedet, dels i ældre topografiske beskrivelserog dels ved hjælp af forskellige arkivalier. Disse undersøgelser har givet mig det indtryk, atlandsbyfællesskabet tilsyneladende fortsatte efter døden! Det synes athave været almindeligt, atman begravede de døde i »landsbyer«, sådan at forstå,atalle døde fra de enkeltelandsbyer isognetlå samlet i hvert sit fælles

område^-på hver sin del af kirkegården. Men ikke nok med det. Disseafsnit (»landsbyer«) varsåledes placeret inde på kirkegården, i forhold til hinanden

og til kirkebygningen, at de lå i samme retning som de tilsvarende levende landsbyer ude i det omgivende sogn. Dennemåde at inddele kirkegården på

synes at haveværetsærdeles konsekvent, ja endog så konsekvent, athvis der

ietsognfandtesstørreområder uden bebyggelse, f. eks. størrehedearealer, eller

hvis kirken lå i udkanten afsognet,såvarder i dettilsvarendeområde inde på kirkegården ingen begravelser. I sognetboede der jo ingenmenneskerpådisse

steder!

Kirkegården varsåledes entrokopi af sognet. DenvarDe Dødes Sogn!

Formentlig var det ikke landsbyfællesskabet alene, der skabte denne ind¬

deling af kirkegården. Snarere var det den almindelige forestilling om livet

efterdøden-omde dødes Verden-enforestilling, der i sig selvikke harnoget med doktrinær kristendom at gøre. På en mærkelig inkonsekvent måde fore¬

stilledeman sig, at de døde førteenslags liv i deres grave påkirkegården, at

graven var den dødes bolig. I folkemindelitteraturen findes der adskillige eksempler på denne tankegang: den uforløste barselskone skulle have ble,vand

ogsaks med i kisten (1), så hun kunne fuldende fødselen i »de dødes rige«;

hvis en pige døde ugift, fik hun brudekjole på i kisten (2), således at hendes bryllup kunne foregå standsmæssig i den hinsidige tilværelse; to mænd, der

havdeværetgodevenneri levende live, fortsattemedatbesøgehinanden, efter

at de beggevar døde, og det skete så ofte, atder blev en tydelig sti mellem

deres_gravepå kirkegården (3)!

Om natten kunne de levende ikke komme indpå kirkegården. Dødningene

drev demtilbage vedporten. Ved nattetid skulle de levende blivehos sig selv,

da havde de intet atskaffe i »de dødes_sogn«.Tværtimod opsøgtede dødeom natten de levendesboliger-trængte fra dereseget ind i de levendes sogn (4).

Natten^vardedødesdag. Deres »tilværelse«i mørketvar sometnegativbillede

af de levendes ilyset!

I 1965-66 undersøgte jegforholdene i Janderup sogn, Vester Horne herred.

Sognetstyngdepunkt lå, indtil jernbanen kom i 1903, helt sydligt i sognet,ved

Vardeå, hvorogså kirkener.Omkring kirkenfordeltesognets enkelte dele sig

således: modsyd intet, bare åen^-ien afstandafca.200meterfrakirkegårds- diget. Åen dannersognegrænsenmod sydogtilligeherredsgrænsen. Modnord

Orhr,

HtVi

tftlhimmul

'lerstfo

>»■<Trtrjstwfd*

' m,\ ■' ■ ( \.fiz

C|Y>\Tolinifc

s^RiStu."

XortoverJanderupsogn. Udsnit fra J. H. Mansa, »Kort over Nørrejylland«,

1848.

landsbyen Kærup og Søvigmark, samt mod nordvest de to Jegumgårde. Mod

øst præstegården og landsbyen Hyllerslev. Videre østpå Grydvad mølle og

Grydvad Huse. Mod nordøst gårdenStore Heboogbebyggelsen NørreHebo.

Modvest ognordvest Janderup bys forskellige dele i enlang række af gårde

tætvedengkanten. Ikke langt fra kirken, sydvest for denneogpåenlav banke

tæt vedåen, lå »Skipperhuset«, kroogfærgegård (5).

I 1965-66 var indretningen af Janderup kirkegård endnu ret gammeldags,

ogder fandtes dengangen del gamlegravmonumenter,dernæstenalle stodpå

deoprindelige pladser. Jeg bemærkede da følgende: Pået ret stort areal i det sydøsdige hjørne ^var der overhovedet ingen begravelser, ^og det har der ikke

været,sålænge jegkan huske (jegerfødt isogneti 1920). Ellersvar dergrave overaltpå kirkegården. Direkte syd for kirken fandtes ingen gamlegravmonu-

7

Janderup kirke, setfranordvest. Til højre skimtes Varde å. Fot. 1975.

menter (ældste 1877), men sydvest for kirken fandtes et sandstensmonument

over Frands Bennedsen, »fød den 24. Augusti 1764, død den 27. September

1834«. I levende live boede Frands iSkipperhuset sydvest for kirken! Dérvar han kromand. Han nåede at blive gift fire gange. Svagt nordvest for kirken

fandtes et jernkors over Maren Thomsen, født Bennetsen, født 18. august 1767, død 21.januar 1819. Hunvargift med skipper Jens Thomsen, derboede

i ^en gård i Janderup »Midtby«. Denne gård (nuværende matr. 17) lå i nord¬

vestlig retning i forhold til kirken! Svagt nordøstlig for kirken, omtrent midt

mellem sakristiet _og det østlige kirkegårdsdige, stod et sandstensmonument i empirestil over »Storheboe Beboerog Familie Begravelse af Quist«. Den 13.

juni 1815 blev »Jomfru Mariane Qvist paa Storeheboe« begravet, og den 19.

januar 1825 blev Børge Qvist, »KirkepatronogEieraf Stor Heboe« begravet på Janderup kirkegård. Empiremonumentet viste stedet, hvor disse folk var

begravet. Gården Store Hebo ligger som nævnt direkte nordøst for kirken!

Nordøstlig for kirken, ikke langt fra det østre dige, fandtes et jernkors over

»J. P. G. Jensen, død 1853 som Sognepræst forJanderup og Billum Menig¬

heder«. Jens PederGeorg Jensenvarpræstisognetfra 1848 til sindødi 1853.

Dengamle præstegård lå nordøst for kirken! Desuden stod der i 1966 endnu

4-5gamle jernkors i det nordøstlige hjørne af kirkegården, ikkepå oprindeligt sted, blot hensat.Etparaf dissevarfor folk fraSøvigmark^ogJegum.

Stort set var gravpladserne i 1965-66 ordnet således, at Kærupfolkene lå

nord for kirken, fortrinsvis øst formidtergangen. Hyllerslevfolkene lå øst for

kirken_ogJanderupfolkenevest for midtergangen. I detnordvestlige hjørne af kirkegårdenvar der etpar Jegum-begravelser. Helt konsekvent tegnede dette systemsigdog ikke. Især iområdet syd for kirkenvarbegravelserneblandede.

Kirkegårdsporten med den brede indgang for de døde var, og har vel alle dageværet, på den nordlige side. Alle kirkegængerne kom jo nordfra. Syd for

kirken boedeingen mennesker! Menudoverdennestoreporterder i detsyd¬

vestlige hjørneensmalindganggennemdiget for folkene fra Skipperhuset.

Bygget ind i diget mod nord ligger kirkehuset,gennemgenerationergraverens

bolig. Her var tidligere hestestald for kirkefolket og opholdsrum for kvinder

med børn, der skulle døbes.

Kristen RiberSørensen, dererfødtiJanderupi 1896,oghvis far vargraver

på kirkegården, har oplyst, athan frasin drengetid tydeligt husker,atder den¬

gangnæsteningengrave varsyd for kirken, ned modåen. Han kan også huske,

at beboerne fra Søvigmark og Jegum, ved sognets nordvestlige ydergrænse, dengang havde deres grave i det nordvestlige hjørne af kirkegården, ^og han ved,atdeførnævntejernkors dengangvaranbragt idette hjørne. Kristen Riber

Kort over den sydlige del af Janderup sogn. Udsnit af Generalstabens kort 1:40.000, 1874. Reproduceret med Geodætisk Instituts tilladelse (A. 338/75).

1) Færgegårdogkro. 2)HerboedeMarenThomsen. 3) Store Hebo. 4) Præste¬

gården. 5)Kirkegården.

9

mener, atdetubrugte sydøstlige område harværet anvendt ^somgravplads for selvmordere, omstrejfere og fattiglemmer. Måske er det den egentlige grund til,at dernuingen begravelsererpå dette sted. Folk føler, uden i dagatkende

denegentlige grund,et vist ubehag ved stedet!

Endvidere har afdøde Pernille Mikkelsen, f. Jakobsen, født 1884 i Jande- rup sogn, oplyst, at hun huskede, at der næsten ingengravsteder var syd for

kirken. Hun mente dog, at dette skyldtes, at folk var kede af at have deres

gravepå dette område, da vandet fraåenunderde storestormfloder-således

i 1909 og 1911-gikind^overkirkegårdsdiget ^ogoversvømmede desydlige dele

afkirkegården (6)!

Som detses, varanlæggetaf Janderup kirkegård istoretræk enkopiafsog¬

net. Endogkirkegårdens skæve form med^en spids vinkel modnordvest ligner

sognetspåfaldende. Detsammegælder kirkensplacering^-på den sydligehalv¬

del afkirkegården!

Foretparår siden blev Janderup kirkegård lagtom, ogalle de gamlestøbe- jernskors samt mange ældre gravsten blev fjernet og er nu borte. Det oven¬

nævntesystemkan derforikkemereiagttages!

Derfindesingen gamle skitser eller beskrivelser angåendegravenesbeliggen¬

hed på Janderup kirkegård. I sognets kirkebog, der går helt tilbage til 1637, gives dermeget få oplysninger om gravenes placering. Jeg har dog fundet to eksempler: »Den 16. Octb. 1758 begravedes min Sal. Fader, Hr. Niels Hammer,

Kirkegårdensformsammenlignet medsognets.

Nr. 1:Janderupkirkegårdfrakopikortca.1820. Forovenved »5«erkirkehuset indtegnet.

Nr. 2:Janderupsognsudstrækningogform. Efter Trap1929.

1

s

,7..

J i:

i

2

fød i Juli 1683,gammel 75 Aar, 2 MaanederognogleUger; havdeværet Præst

her i 38 Aar. HansLiig ligger vedmin Sal. Søsters,tæt østenforVaabenhuset,

ind til Kierke Muren.« Deteruden tvivl det daværendenordlige våbenhus, der

menes. Hvismanikke kunne blivebegravet inde i selve kirken, vardetgodtat ligge i »tagdryppet«!

Stedet her, østen for det nordlige våbenhus, var egentlig også i retningen

mod den gamle præstegård, hvor Niels Hammer havde boet, mens hans øjne

endnu kunnesedagens lys!

11754begravedes påJanderup kirkegård»enfremmed Pige,navnlig Kiersten,

somhavdeangivetatværefra Guddum Sogn ved Lemvig,ogdøde den 21.Maj uformodentligoghastigt til Frantz Kiers i Janderup, hvorefter hun den 22.Dito

af Herrits-Fogeden blev synetog den 23. begravet tæt østen for Kirkegaards Porten, ved Diget.« Kirstenvar sikkert en omstrejfende tiggerske. Hun døde pludselig her isognet, langt fra sin hjemstavnoppeved Limfjorden. De lagde

hende da allernordligst på kirkegården og så tæt ved indgangen som muligt.

Derfra kunne hun lettere finde frem til sine_egnei »Nørlandet« på den yder¬

stedag! '

Nabosognet Billum, dererretsmaltoglangstrakt i nord-sydligretning, harsin

kirkeomtrentmidt i sognet,påethøjdepunkt, så kirken kan^sesvidtomkring.

I sognets sydlige dele, tæt ved Hobugt, ligger landsbyerne Tarp og Kjelst -

Tarp mod øst og Kjelst mod vest. Øst for kirken ligger bebyggelsen Billum

Gårde_ognordøst for kirken landsbyen Billum. Langt modnordøst, vedsognets ydergrænse, ligger Hannevanggård.

Afgeneralstabens kort fra 1870 (7) fremgår det, athele Billum sogns nord¬

vestlige del dengang lå hen i hedeog var ubeboet. På samme måde ^synes det

tilsvarendeområdepå kirkegården athaveværet »ubeboet«. Jegkanerindre,

atjeg under besøg på kirkegården for 25-30 år siden lagde mærke til, atom¬

rådet nord for kirken lå hen i grønsvær uden synlige begravelser, og da jegi

1967undersøgte forholdene på Billum kirkegård,var derkun helt nyegravei

dette område. Jegfandt da samtidig, atfolk fra Tarplå på kirkegårdens syd¬

østlige dele,mensde døde fra Kjelstlå sydvest for kirken. Modnordøst fandtes begravelserne fra Billum Gårde, Billum ogHannevang. Navnlig det sidste var

påfaldende. Hannevanggravenevaryderst i det nordøstligehjørne!

Heltpassedesystemetdog ikke. Dervarpå Billumkirkegård nyeellernyere

gravsteder, der ikkevaranbragthelt efter dennævnteregel.Ligesom i Janderup opstod der her i forbindelse med jernbanen^en stationsby, ognye folk flyttede

til.Samtidig blev heden opdyrketogdelvis beboet. Disse forholdændrede sog¬

netsstruktur tilenvisgrad.

Dervari 1967ingen gamlegravmonumenterpåBillumkirkegård. De ældste, jegså, var fra 1870'erne.

11

;~JSjt/uu, (/'•

KortoverBillum_sogn. Udsnit af Generalstabenskort 1:40.000, 1874. Bemærk detstoreubeboede hedeareal i sognetsnordlige del. Reprod. med GeodætiskIn¬

stitutstilladelse(A.338/75). 1)Hannevanggård. 2) Fattiggården. 3) Kirkegården.

Alttyderpå,atkirkegårdene såvel i Janderup^somi Billumidagharsamme form _ogudstrækning, som de har haft i århundreder, ja formentlig siden de

blevanlagt. Billum kirkegård har sin hovedindgang mod syd,hvorogsåsognets

størsteogtidligeremest betydende bebyggelser, TarpogKjelst, lå. For øvrigt

synesogså Billum kirkegård ved kirkens placeringat»efterligne«sognets sam¬

mensætning. Kirkebygningen ligger tilbagetrukket ved dennordvestligefjerde¬

del af kirkegårdens område, og derfor er langt den største del afkirkegårds-

arealetat finde syd og øst for kirken. Sådanvar det på ^enmåde også ude i

sognet. Næsten alt agerland lå syd for kirken, og næsten alle sognefolkene

boedesyd ellerøstfor kirken!

Mankan næsten forestille sig, at sognefolkene en dag i 1200-tallet er for¬

samlet ved den nyopførte kirke med de smukkerenekvadreogdet skinnende blytag, for at bestemme hvordan begravelsespladsen skal anlægges, og hvor

stor den skalvære. Størst skal denværemod sydvest, for der skal Kjelst'erne ligge, ogdeer mange. Omtrentlige så stor skal Tarp'ernes plads mod sydøst

være, større end Billumfolkenes. Fra»Nørresognet« er ingen til stede, for der

leveringen mennesker. Dererkun den brune hede. Derfor bliverpladsennord

for kirken så forholdsvis snæver. Først da alle således er bleven enige om, hvordan kirkegården skal seud, rejses stendiget rundt ompladsenog dermed

grænsenfor »de dødes sogn«. På den måde fik sikkert kirkegården sin nuvæ¬

rende form og kirken sin placering på kirkegården, menkirkenvar der først!

Forfuldstændighedens skyld bør det vel oplyses, atBillum sognspræstegård

- indensogneti 1630 blev anneks til Janderup -lå i Kjelst.

Dajeg undersøgte forholdene i Billum i 1967, fortaltedendaværendegraver,

Viggo Christensen,atintet tydede på,atområdetnord for kirken, eller i hvert

fald detmeste af detteområde, harværet anvendt til begravelseriumindelige

tider. Da han kort forindenanlagdegravei detteområde, fandthanetjordlag,

blandet med murbrokker _og sten, men ingen spor efter tidligere begravelser.

Samtidig oplyste han,athan har erfaret,atmanlængstmodvesti detteareal plejedeatbegrave fattiglemmer fra fattiggården. Han vistepå stedetenrække bregner, der sigesat være plantet med én over hver fattig-grav. Fattiggården

blevopretteti 1868. Denævntegravemå derfor væreanlagtefterden tid. Fat¬

tiggården lå allerøstligst i sognet, og anbringelsen af fattiglemmernes grave

nordvestlig på kirkegården passer derfor ikke ind i systemet, men den vel¬

bjergede befolkningsdel havde vel uviljemod detteområde, der jo hvad belig¬

genhedenangår repræsenteredesognetsudmark. Derfor blevdet vel defattiges gravplads. Måske bør man netop søge efter fattiggravene på kirkegårdenes

»overdrev«. Såsentsom i 1928 blevenselvmorder begravet i detnordvestlige hjørne af Billumkirkegård!

I 1967 erklærede nu afdødegårdmand Niels Østergård, født 1890 i Billum

sogn,atdet tidligerevarendnumereåbenbart, atTarp'ernelåiden sydøstlige

del af Billum kirkegård, og at Kjelst'erne lå mod sydvest. Ligeledes var det dengang tydeligt,atfolk fra BillumogHannevanglå nordøst for kirken. Ihans ungdomstid var der ingen synligegravenord forkirken. De gamle fortalte, at på dette stedvarde døde fraPestenstid begravet!

Bregnerne på fattiglemmernesgrave på Billum kirkegård. Bemærk det foran¬

liggendeubenyttede areal.Fot. 1967.

Yderst i vest i Hostrup sogn, Skads herred, ved Varde å's udløb i Hobugt, ligger Tarphage. Her havde der fra gammel tid været færgested, indtil broen

blev bygget i 1940. Folkene i færgegården var i over hundrede år af samme

slægt. Dajeg i 1973 besøgte Hostrup kirkegård, kunne jeg konstatere, at alle

dedøde frafærgegårdenlåtætved det vestlige dige, i retningenhjemad!

Direkte sydøst for Outrup kirke, Vester Horneherred, ligger Bålgård, der er

en gammel beboelse, som tidligere lå helt ene i store hedearealer. General¬

stabens kort 1876(8) viser,atgården dengangvarden yderstebebyggelsemod sydøst i Outrup sogn, og netop i det sydøstlige hjørne af Outrup kirkegård

findes Bålfolkenesgrave!

Før Reformationenvarder i de fleste tilfældemereend én kirkei købstæderne, således to i Varde. Til denene af disse kirker hørte Varde Landsogn (9), og dedødeude fra dette bondeland blevbegravet indepå købstadens kirkegård.

I Ribevarder i middelalderen foruden domkirken 4klosterkirker_og6andre

kirker. Kunto af disse, domkirkenog Set.Katharinæ, »overlevede«Reforma-

tionen. Tilbegge kirker hørte beboede områder uden for købstadens grænser, tilSet. Katharinæ såledeslandsbyerneLustrup, TvedogTange (10).

På en skitse fra 1797 over Ribe domkirke medomliggende kirkegård (11)

er der sydvest for domkirken indtegnet et afgrænset område, der benævnes

»Øster WedstedtsKirkegaard«. Af Trap 1859 fremgår det, atlandsbyen Øster

gnmU

ftm Am <f'ått"

iført

denominnsJfåäbt J2am}tr4rAvtøtv*

OftmaattafJJJfrøsn

, t //fy

r...■■■»«.. y/(ftmyt

uii>u)iiu>w

ESSJ S'wfrf'

k/rrforendt JfcnartJttdpmgt

«€aMa4&'

Ha ug*

til

Xotpital 3rastfn.*.

#<si htm med

KortoverRibe domkirkes kirkegård, 1797. Øster Vedsteds kirkegårdses syd¬

vestforkirken.FraÅrbogforRibe Amt 1907.

15

Vedsted hørte til Ribe Domsogn (10). Og studererman landkortet, erkendes

detmegetklart,atØsterVedsted_netopligger sydvest forRibe by!

Systemeter altså fulgt i dette tilfælde. Dissebønder ude fra det åbne land begravede nok deres døde inde i staden, i den pragtfulde domkirkes skygge,

mendelagdedemsådan, atdelå sammen ogi retningen hjemad, mod de lave gårdeoghytter, hvor de havde boet ilevende live. Og skitsen viser,at dervar

en murmellem deres_{grave og}byfolkenes!

Indtil 1542 havde TønderLandsogn sin egen kirke, Set. Laurentius, med til¬

liggende kirkegård, inde i Tønder købstad (12). Detteår blev denne kirkened¬

revet, ogbeboerne fra landsognet fik i 1543 anvist pladser i byens sognekirke,

Set. Nikolaj, den nuværende Kristkirke. Traps førsteudgave nævner, at land¬

sognetda (1861) havde kirkegård fælles med købstaden (13). Dennekirkegård

var anlagt så sent somi 1814, uden for byen. Om den gamle kirkegård inde

i byen, ved Kristkirken, nævner Trap, at den forlængst ^er planeret, og at der

»overJorden sesintetSpor til Grave« (14).

Imidlertid findes der i landsarkivet i Åbenrå en skitse over Kristkirken i Tønder_ogden gamle, omkringliggende kirkegård (15). Skitsenertegnet i 1787

medtysk tekst. Den viser borgernes »arve«-gravpladser sydogvest for kirken

samt begravelsespladserne nord for kirken. Øst og sydøst for kirkens kor er

indtegnet et område, der benævnes »Emerscheder Erde« (Emmerske Jord).

Det varlandsognets begravelsesplads. Store Emmerskevar landsognets største landsby,ogden ligger nordøst for Tønder^-nordøst for Kristkirken. Systemet

Ribeegnen. Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort 1804. Sydvest for Ribe by liggerØsterVedsted.

passer derfor nogenlunde,om end ikke helt så godt somi Ribe. Men øst for

kirken låEmmerskebøndernes _grave i hvert fald. Helt forkert var det derfor

ikke. Endeligmå det siges, at denne placering af Emmerskefolkenes gravsted

vardenenestemulige, hvisgraveneoverhovedet skulle ligge iretningen hjemad

mod landsbyen. Den gamle kirkegård ved Kristkirken var nemlig mærkelig asymmetrisk,ognordøst for kirken-det »rigtige« sted forEmmerskefolkene^-

var der ingen plads til grave. Her lå husene tæt op til kirken, så tæt, at der

næsten ingen kirkegårdsplads var på dette sted. Pladsen på kirkegården var iøvrigt i 1659såtrang, atbyen så sig nødsaget tilatkøbetohuse vedvestsiden

af Smedegade, nedrive disse og lægge deres grund til kirkegården (16). Efter

skitsenatdømmevardertre størreindgange tilkirkegården i den vestligemur, ud til Smedegade. Formentlig blev disse indgange ikke benyttet afEmmerske¬

folkene. De synes at have haft deres egen port i kirkegårdens sydvestlige hjørne, ud til Østergade. Det var nok ikke så mærkeligt, at Emmerskeporten

varnetopher. Lige uden for byens Nørreport forgrenede Østergade sig i flere

Ivöndmv,_WsS-l

JTi57«

STTrtHiU iTBCWTf(HM3»

**qwisew c<-

»M8i$lA mMOftjENSt* V

rjo.6Bøjen** »tt«rirts4sa<

*BestiertfFSSN somwhjersw lUtnAilOMNZCLAUSENwSviifcuTi

•teso» pert*«* n*

, i»R.«».W5StW /

1\M »*,TOP5EN A

»TWOflTf*5£N / L

H0ÆK»CWøtiHk/ /

tarsen |5*»j»<ni(Kr56N / /

*.m airtrtWK/ / .

»mm**/ / A

M»T*.5T£ff£K5tN / / />

»tjtnm / /kj

min«»atm*/! f 757r.

!Y<H*m ymvu-a/1/ /Sfe

laitrplon tøri^råbntfåtinun& bet£ertfwfce

ijiiffto« 8ufctf in knKtitI' !<>imI.<?tw 30>,<ufiv i'4'

Kortover Kristkirkens kirkegårdi Tønder, 1787. Forneden til højre ses Em- merske-gravpladsen medegenindgang fraØstergade. Orienteringspilsesøverst til venstre. Efter »Burger- und Einwohnerbuch der Stadt Tonderm. Original¬

kortet iLandsarkivet, Åbenrå.

17

Nordøstlige del af Tønder købstad, 1862. Efter Trap. Bemærk, at Østergade fører forbi Kristkirken og udmunder i Ribelandevej ved Nørreport. Bemærk også,atderstadigdengangvarenindgangtilkirkepladsenfraØstergade, lige¬

sompå kortet fra 1787.

landeveje, hvoraf én førte direkte til Store Emmerske (17). Østergade var så¬

ledes Emmerskeboernes »dødevej«, og det var vel derfor naturligt, at deres kirkegårdsport udmundedenetopi denne gade!

Fra 1802 til sin død i 1834 var pastor Peter Kier sognepræst i Øster Løgum

sogn,hvor hanselv^varfødt i 1771. Denne virksommemand, dervarafbonde¬

slægt, var egnshistorisk interesseret og skrevomfattende og objektive afhand¬

lingerom Øster Løgumsognstidligere ogdaværende tilstand. Pastor Kiervar

en meget grundig mand, og selv små detaljer findes i hans optegnelser. Her

kom hans lokalkendskab^somfødtØsterLøgum'ersagentilgode. Blandt hans arbejder findeset atlasoverØster Løgumsogn med angivelse afhvergårdog hus(18), ogtil dette atlas tegnede han omkr. 1820 et kort over Øster Løgum kirkegård. På dette kort^er indtegnet kirken og alle gravstederne. Dissesidst¬

nævnteerforsynet mednumre ogbogstaver, derrefererer til korteneover sog¬

netsbeboelser^- gårdene, husmandsstederneog husene. Det er således muligt

at undersøge, hvordan gravstederne ^er anbragt på kirkegården i forhold til

landsbyer ^ogbebyggelser ude i sognet, sådan som detvari 1820 og tidligere.

Detteer såmeget mere værdifuldt, som det er et relativt tidligttidspunkt for

beskrivelse afbegravelsesanlægget iethelt kirkesogn.

Det visersig da, atbegravelsessystemetpå Øster Løgumkirkegårdstemmer godtoverensmed teorienom»de dødes sogn«.Dr.theol. H. Hejselbjerg Paul¬

sen, Haderslev, derejernævnte kort, har daogså opdaget de interessanteper¬

spektiver, kortetrummer. Hanmeddelte i 1959: »Deenkelte gravsteder ligger

samlet i »byer«, placeret om kirken i forhold til landsbyernes beliggenhed i sognet.Øster Løgum, syd ogsydvest. LeerskovogAndholm, syd. Hejselbjerg,

øst.Rugbjerg,vest.Jarup,vest.Hovslund, nord. Genner,øst.Mellem deenkelte byer har oprindelig liggetet ingenmandsland, somsiden ertageti brug af nye

slægter (pånyegårde)ognyebefolkningslag(kådnere^oghåndværkere). I disse blandingsbælter ligger gravsteder tilhørende gårde, ^{som er} opstået ved deling

af deoprindelige. F. eks.nr. 29: Aliggerpåsinoprindelige pladspåkirkegår-

Tønderegnen. Kortudsnit fra Generalstabens kortoverSlesvigsFastland, 1857.

Reproduceret med GeodætiskInstituts tilladelse(A. 338/75).Nordøstfor Tøn¬

derses Store Emmerske. Bemærk gaden, der fører forbi kirken og fortsætter

somlandevej nord for byen. Ved vejforgreningen ligger denny kirkegård (an¬

lagt 1814), og derfra fører vejen videre gennem Toft, forbi Bedehuset og til

Store Emmerske.

19

*t

Kiers kortoverØster Løgum sogn, 1813. Den sorte streg, der fører nord-syd

gennemsognet, erHærvejen. Mod vestses»Raubjerg« (Rugbjerg)og »Nørre larup«. (Hjarup), mod nord »Hauerslund« (Hovslund), mod syd Leerskovog modøst»Gjenner« og»Gjenner Fiord«. Landsarkivet, Åbenrå.

den svarende til sinbeliggenhed i Hovslund. BogCharfået plads i blandings-

bæltet mellem Hovslund _ogJarup, mens Der anbragt mod syd mellem Øster Løgum ogLeerskov.« I hovedtrækkenepasser systemet påfaldende, menhelt

konsekvent-fragård til gård, fra hus til hus-vardetaltså ikke fulgt, selvikke

såtidligt somi 1820. Interessant er det, atman her- således sompåvist af Hejselbjerg Paulsen-kan finde grunden til disse afvigelser igårdenes deling.

Sådanne forhold forekom naturligvis også i andre sogne! Yderligere anfører Hejselbjerg Paulsen,at afvigelserne frasystemetkanskyldestilflytning af hus¬

mænd og håndværkere og endelig den omstændighed, at dele af et nedlagt

sogni middelalderensynesatværelagt tilØster Løgum^sogn(19).Disse enkelt¬

heder bekræfterjo påenmåde kun min fornemmelse af, atkirkegårdens ind¬

delingvarjævngammel med tidspunktet for kirkens opførelse!

PåpastorKiers skitseer ca. enfjerdedel afØster Løgumkirkegård-nemlig

hele det nordøstlige areal- ubrugt, uden begravelser. Dettefænomener ikke

kommenteret afHejselbjerg Paulsen,menhvis manstuderer deældste kendte

KierskortoverØsterLøgumkirkegård,ca.1820. Gravstederneerforsynetmed

tal_ogbogstaver, der refererer til bebyggelserneisognet. Bemærk kirkegårdens mærkeligeform. Nordøstforkirkensesdet ubrugte areal. Inordvestogsydøst

erde tokirkegårdsporte. Gangene påkirkegården minder om et gammeldags vejnet. Originalen hos Hejselbjerg Paulsen, Haderslev.

kort over sognet, nemlig Johannes Mejers udførlige kort over Øster Løgum

sogn, 1641 (20), ses det, at netop sognets nordøstlige områdevarmeget tyndt befolket,ja der findes faktisk ingen bebyggelser, hverken nord for Genner eller

østfor Hovslund. PåKiers kortoversognetfindes der 4gårde i dette område,

men det er tydeligt udflyttergårde fra Genner. De er nemlig anført med de

sammenumre sometpar af gårdene i Genner by. Hejselbjerg Paulsenhar da også oplyst, atdisse gårde erudstykket fra Genner iforbindelse med udskift¬

ningen i slutningen af 1700'tallet.

21

ØsterLøgum kirke ligger omtrent midt på kirkegården, og den ligger også

omtrentmidt isognet.Hovedindgange med ligporte^erpå Kiers skitse indtegnet

vedkirkegårdens nordvestligeogsydøstlige hjørner! Var denne anbringelseaf kirkegårdsportene tilfældig, og hvorfor var der overhovedet to indgange til ØsterLøgum kirkegård?Vardernogetisognetsinddeling, landsbyernes belig¬

genhed og vejnettets forløb, der kan antyde en bestemt hensigt med denne placering af ligportene? Studerermanidenforbindelse Kiers kort, viser det sig,

atHærvejen passeredegennemsogneti området vestfor kirkebyen. I denret¬

ning lå også de forholdsvisstorelandsbyer HjarupogRugbjerg. Fra Hærvejen

gennem sognet mod øst ^- til den betydelige landsby Genner, ^og dermed til

havet ^- gik en vej, der nok benyttedes som kirkevej, men som også havde

kommercielbetydning, idet der fra destoremoservestlig isognetkørtesmange læs tørvtil Gennerhavn, hvorfra disse udskibedes ogbl.a. solgtes til teglvær¬

kerne i Sundeved_ogtil AlsogÆrø (21).På enmåde dannede denne vej altså

enlængdeakse gennem hele Øster Løgum sogn, fra vest til øst, forsognet af

størrebetydning end den nord-sydgående Hærvej! Endviderevarsognetfaktisk

delt iet »Østersogn« og et »Vestersogn«, der hver havde sin sognefoged. Det

varvel derfor ikkeuberettiget,at dervartoligporte, ogatdissenetopvariøst ogvest! Hejselbjerg Paulsen har oplyst,atsåsentsomi 1922, dahans bedstefar,

Nis Callesen, blev begravet, blev han ført ind ad østerporten. Detvar en om¬

vej,og det virkede egentlig inkonsekvent,men det var alligevel rigtig nok, for

bedstefaderenvarfraLeerskov, oghans gård hørte til »æ østersogn«!

Kiers kirkegårdskort er således både direkte og indirekte en kopi af Øster Løgum sogn!

Også gennem Ugesogn passerer den gamle Hærvej, og i sognets nordlige del

lå tingstedet ved Urnehoved.Men det er meredet modsatte hjørne af sognet, derhar interesse i forbindelse med detteemne. I den sydlige del af Uge sogn

ligger nemlig landsbyen Lovtrup og bebyggelsen Almstrup, der i følge Traps førsteudgave tidligere hørte til Tinglev sogn (22). Dette bekræftedes også af

Johs.v. Schrøder, der 1837 meddeler,atLovtrupogAlmstruptidligerevardele

afTinglevsogn, mennu(1837) hørte til Ugesogn(23). Ladosiden forbindelse

sepå forholdene iTinglevsogn, der mod nordgrænsede ind til Ugesogn. Sog¬

netskirkeligger yderst i den nordlige del afsognet,ogdengang^-altså omkring

midten af 1800-tallet- var der, inden for sognets grænser, ingen bebyggelser

nord for kirken. Anderledes havde det været,daLovtrupogAlmstrup hørtetil Tinglev sogn. Da boede der folk nord for kirken, og de gamle derfra kunne

mansåledes vente atfindepå den nordlige del af Tinglev kirkegård. Jeg har undersøgt forholdene på stedet, men fandt ingen gravmonumenter, hverken

overLovtrup'er eller Almstrup'er i Tinglev. I betragtning af, at disse bebyg¬

gelsers udskillelse fandt sted før 1837, er dette jo heller ikke så mærkeligt.

I øvrigt findes der ingen virkelig gamlegravmonumenter på den nordlige del

afTinglev kirkegård.Ad denvej erder således ingenhjælp athente.

Imidlertid giver en anden kilde de oplysninger, der netop er brug for.

I J. N. Schmidt, »Slesvigs Landog Folk« (1852) meddeles det under beskri¬

velsen af »Uk« (Uge) sogn: »Sydvestlig ligger Lovtrup eller Lautrup, indtil

1850 i Sluxherred, forhen i Tinglev sogn, paa hvis Kirkegaard Beboernes Be- gravelsessted vises i Nordøst« (24)!

Kaster manet blikpå kortudsnittet fra 1857, ^{ser man,} at systemet passer.

Lovtrup (Lavtrup) ligger nemlig direkte nordøst for Tinglev kirke, som på

kortet kan skimtes i den østlige ende af Tinglev by. Alt tyder således på, at kirkegården i Tinglev i gammel tidvar enkopi afsognet,var»de dødes sogn«!

Deterdenikkemere.Anlægget af jernbanenogTinglevsstatus somjernbane¬

knudepunktogstorstationsby har ændretmeget i desidste hundredeår.

Kortudsnit, der viser Tinglev, Lovtrup og Uge. Fra Generalstabens kortover

Slesvigs Fastland, 1857. Reproduceret med Geodætisk Instituts tilladelse (A.

338)75). Lovtrup (Lavtrup) ligger nordøst for Tinglev, hvis kirke med kors-

signatur er indtegnet i landsbyens østlige ende. Tæt nord for Tinglev by ses sognegrænsentil Ugesogn. Bemærk, at Tinglev dengang var mindre end Uge.

23

Ændringen afsognegrænsernei Tinglev ogUge fandt sted på så tidligtettids¬

punkt,atingen merehusker det,menudskillelse afenlandsby fraetkirkesogn

harogså fundet sted i mands minde.

Ved grænsedragningen i 1920 blev Hanved sogn delt således, at langt den

størstedel af sognetforblev i Tyskland,^mens den nordligste landsby, Frøslev,

blev dansk_ogindlemmet iBovsogn.

Dettebevirkede,atmani løbet af 1920'erneophørte medatbegravede døde

fra Frøslevpå Hanved kirkegård, hvad man ellers havde gjort iårhundreder.

Efter den tid blevFrøslevgravpladsen i Hanved faktisk »indefrosset«. Der fore¬

kom hverken nyebegravelser eller sløjfning afgrave.

Manskulle derfor havemulighed for på Hanvedkirkegård at studere ældre gravanlæg, såledessom dissevarforethalvt hundrede år siden ogtidligere.

I 1966besøgte jeg Hanved kirkegård. Jeg konstaterede da, at alle Frøslev-

gravelå for sig selv i det nordvestlige hjørne af Hanved kirkegård-i retningen

mod Frøslev. Ingen af sognets øvrige beboere har fået adgang til dette lille stykke Frøslev »byjord«. Her hviler de gamle Frøslevfolk i bogstavelig forstand

under grønsværen, for under sidste krig, da grænsen var lukket, voksede det

hele i græs, og sådan lod man det derefter være. Der findes i dette område

ret mange gravsten - dels med dansk, dels med tysk inskription ^- men alle

over folk fraFrøslev.

Ved siden af dem - også for sig selv ^- ligger folkene fra Ellund. Denne landsby, der også ligger nord for Hanved kirke, forblev i Tyskland, men de gamle Frøslev'er havde været naboer med dem, adskillige slægtsbånd bandt

demsammen, og gennemEllund gik»ækirkvej« fra Frøslev til Hanved!

Frøslevgravene på Hanved kirkegård. Fot. 1967.

Ida Poulsen, f. Gregersen, født 1896 i Frøslev, har meddelt mig, at »de Havrup'er«og»de Veddinger«, i hvert fald tidligere, lå syd for Hanved kirke på kirkegården. Hendes far var født i Hyllerup, i den sydlige del af Hanved

sogn,hvor også HavrupogVedding ligger. De havde slægtogbekendte i den

del afsognet,ogderforerhunretgodtorienteretomdisse folks gravpladser.

Hun har endvidere oplyst, atmantidligere opfattedeHanved ^sognsom to¬

delt_ogbeståendeaf»æsøndersogn« og »ænørresogn«.Til Søndersognethen¬

regnedemande landsbyer^ogbebyggelser, der lå syd for kirken. Hyllerup, Hav¬

rup,Skovkro, Vedding, Langbjerg, Timmersig. Dervarikkenogenreeladmini¬

strativ_grænsemellem detodele afsognet.Mansagdebare sådan.

Denne forestilling synes ikke at haveværet ualmindelig. Ovenfor er allerede

nævnt entilsvarende opdeling af ØsterLøgum sogn i et øster- og vestersogn.

Horne sogn ved Varde »delte« sognefolkene tidligere i »æ na*r sogn« og »æ

søndersogn«. Søndersognet regnedes for finest; dervarkirken medhovedskolen

og degnen. I Stauning kirke, Bølling herred, hænger en tavle med følgende inskription: »Anno 1603 døde her af Pestilentze i Østre Sogn i Stavning fra

14. April til 31. Oktober 150Mennesker«. Sognefolkene iStauning ved Ring¬

købing fjord må altså på dette tidlige tidspunkt have omtaltsognets forskellige

dele efter verdenshjørnerne. På samme måde benævnede man en landsbys

enkeltebebyggelser efterbeliggenheden. Således Janderup kirkeby, der afden stedlige befolkning deltes i»æVesterby,æMidtbyog æØsterby«. Oksby i Ribe

amt,hvisenkelte adskilte dele kaldtes henholdsvis NørreOksby,SønderOksby, ØsterOksbyog Midtby. Darum kirkeby nord for Ribe, enstor landsbymed

»bydelene« Nørreby, Sønderby, Vesterby og Midtby. Endvidere større geo¬

grafiske områder, således betragtet fra Vardeegnen: »æ Sønden« = Sønder¬

jylland, »æ na-rland« (Nørrelandet) = områder, der lå ret langt borte mod nord, f. eks. Viborgegnen. Fra Tinglevegnen var »æjøsterkant« (østerkanten)

Sundeved _og Als m. m. Endelig enkelte bygninger ellerlænger i en gård: ^»æ østerhus«, ^»ævesterhus«.

Hvis mandøde som et»Guds barn«- detvar manjo blevetgennem dåben^-

kom man i »kristen jord« på kirkegården sammen med sine byfæller. Men

skete derdet, atman endte sinedage under solen somenhenrettet misdæder

eller for _egen hånd, så var manudstødt affællesskabet, også efter døden. Så

blevmanjordet uden for dødesognetsgrænser-udenforkirkegårdsdiget.

Sådangik detenmand fra Nordborg sognpå Als. PræstenAndreasBrandt

skrev iNordborg kirkebog: »1641, 20. Trinitatis, blevbegravetBøddelenChri¬

stenHansen iHolm, ^som afVansindighedhængte sig selv i Niels Mortensens Lade,oglagt uden Holmport« (25). Landsbyen Holm hørtetil Nordborg^sogn,

og »Holmport« var den kirkegårdsport i Nordborg kirkegård, som beboerne

25

fra Holm benyttede. Christen Hansen var som nævnt fra Holm. Han havde tagetsit egetlivogkunne derfor ikkeblive begravet hos de andreHolmboer på kirkegården,mende viste hamdog det hensyn atjorde hamsåtætved sine

egnesommuligt^-ved »Holmport«! Han lå nok uden for »de dødessogn«,men tæt ved hans lejested, på den »rigtige« side af kirkegårdsdiget, lå alle hans byfæller hjemme fra landsbyen.

»Dødmand« erdet vestjyske folkelige ord for strandvaskeren, det ilanddrevne lig (26). Og de steder-de klitter-hvor»dødmændene«blevbegravet,kaldtes dødmandsbjerge. Derfindes flerelokaliteterlangs Jyllands vestkyst med dette

navn, såledesvedNymindegab, ved Kjærgård iÅlsogn ogvedBlåvand i Oksby

sogn.Sidstnævnte stedoptræder navnet»Dødmandsbierg« på Videnskabernes

Selskabs kort fra 1804_ogfør den tid påetkort, udført afkartografen Johannes Mejer i 1649.Hanbenævnerstedetsom»Todtmansbierg«.

Strandvaskerenvarikkeenafsognetsegnefolk. Måskevarhan ikkeen gang

døbt,men entyrk elleren renhedning, ellerenpapist, jamåske endogenselv¬

morder. Derfor kom han ikke i kristenjord på sognets kirkegård men i død- mandsbjerget eller i»æKapel«, somdet sted kaldtes, hvormani Oksby sogn

begravede strandvaskerne i forrige århundrede.

I 1905 skrev lærer J. Olsen, Varde, om »æ Kapel«: »Pladsen er i mands

minde ikke blevet benyttet som almindelig kirkegård, men som begravelses¬

plads for strandvaskere. Lige til 1850 blev de lig, der begravedes pådettested,

nedsænkede uden kiste_ogudennogetsomhelst« (27).

Stedetnævnesallerede i 1638, da_præsten i Hoog Oksby i sin indberetning

til Worm meddeler, at af navnkundige høje findes »en høy liggendis i Oxby

sogn, Capelhøy, af den aarsag att der stod fordum en Capell paa et viett

sted...«(28).

1 1844-46 varMorten Eskesen skolelærer iVejrsi Oksbysogn.Hanbesøgte

da ofte Terkel Bakkensen i NørreGrandelag, hvis børnvarnogleaf hans dyg¬

tigste elever. En aftenvarTerkels sønner,den 13årige Bakkenogden lOårige Hans,gået ned til stranden for atlede efter opdrevnesager, meninden længe

kom de farende tilbage til hjemmet, hvor forældrene imidlertid var gået til

sengs. Drengene var meget oprevne, og faderen spurgte dem, hvad der ^var

i vejen. Svaret lød da: »der kom endød Mand (»dødmand«) op af Havet og rakte efter os«! Faderensagde nu, atde skulleskynde sig tilbage til stranden,

inden tidevandettogstrandvaskeren igen,og»faa ham hjulpen op overVand- skjellet oggivetenPude af Tang, ti ellers faar I aldrigenNats Fred for hans Gjenfærd«! Drengenevarikke glade vedatgå tilbage til stranden,ogmankan godt forestille sig uhyggen ved sceneriet. Den øde strand ved aftenstide, de mægtige grå klitter, »sukkene«og dønningernefra det umådelige hav, ogden

døde mand. Men omsidertogde mod til sig, fikstrandvaskerentrukket^opved

klitterne ogfiktang underhans hoved. »Siden var detStrandfogederne Knud

Pedersen_og Boj Pedersens Sag atfaa det lagt iKiste^ogstedet til jorde iȾ

Kappel«, Søfolkenes Kirkegaard inde mellem Klitterne, dog uden Jordpaa-

kastelse af Præsten; man vidste jo ikke hvad Tro den Døde havde været

af«(29)!

I november 1843 druknede 26 mænd fra Oksbysogn på énnat. Devargået

ud for athjælpeet skib, dervar i havsnød, da det blæste op. Bådene drev til

havs, ogingen af de 23 familiefædreog3 ungkarle kom levendeiland. Efter¬

håndensomde druknededrev indpå strandendetene og detandet sted, blev

debegravet på sognets gamle kirkegårdnord for Ho by. Derblev vedmed at

komme_nogenaf demind såsentsom iseptember 1844ogfebruar 1845.1 juli

1845 drev der atter en strandvasker i land, men da ingen kunne identificere ham, og vedkende sig ham som en af sine pårørende, blev han begravet på

»æKåpel«. Imidlertid fik ^en arbejdsmand fat i strandvaskerens benklæder og fandt deri enkniv_ogenskråtobaksdåse,somhan vidste havdetilhørtenaf de Oksbyfolk, der^var druknet i 1843og endnu ikke fundet. Liget blev dagravet

op ogført til sognetskirkegård (30). Således kom den dødemand alligevel til

idethinsidige atfortsætte detfællesskab, hanhavde tilhørt ilevende live!

Oksbysognsgamlestråtækte kirke blev nedreveti 1891, ogtonyekirker blev bygget andre steder i sognet. Men den gamle kirkegård eksisterer endnu ^- i

forfald,menellers somden blev efterladt i 1891. Mellemvildtvoksende buske,

Oksby gamlestråtækkede kirke, fot. omkr. 1875 af jordemodermand Kristen

Hansen, Bredmose. Bemærk det øde landskab medklitterne ogjorddigetom¬

kring kirkegården. NegativpåNationalmuseets 3.afd.,efterP.Petersen,Oksbøl.

27

lyng og græs står de gamle gravmonumenter, endnu på oprindelig plads, ^og viser, at denne kirkegård var »de dødes sogn« for Oksby sognefolk. Nord og nordvest for det stedpå kirkegården, hvor kirken stod, ligger folkene fra Vejrs,

deriblandt fornævnte strandfoged Knud Pedersen, hvis gravkors jeg fandt i

1967. Sydvestlig på kirkegården ligger de døde fra Oksby og Blåvand, der¬

iblandtskipperkonenMarenNielsdatter »af Oxby«, der døde den14. juni 1847 i sin»blomsterrigeVaar«^-somder står på hendesgravsten-kun30 årgam¬

mel. Modsydøst ligger folkene fra Bredmoseogmod øst og nordøst dem fra

tl.Oriin

Borviruj)

I //rrtiw J'ttntlfloii

VK.ilt,

h /mimfif?

Hfcrg

Oksbysogn. KortudsnitfraJ.H. Mansa, »KortoverNørrejylland«, 1848. Mod

nord »Veiers by«, mod nordøstMosevrå, modøst Øster Bredmose, mod syd¬

vest Blåvand _og Oksbys forskellige bebyggelser. Bemærk krydssignaturen og

ordet»Begravelse« nord forHvidbjerg; deter»æKåpel«.