Debat: Sociale bevægelser mellem historie og sociologi

Debat

Flem m ing Mikkelsen:

Sociale bevægelser mellem historie og sociologi

M ed b ogen om de sociale bev æ g elser i D a n ­ m a rk i d e t 19. og 20. å r h u n d r e d e 11 ta g e r socio­

logen P e te r G u n d e la c h trå d e n o p fra h is to ri­

k eren R o a r S k o v m a n d , d e r i 1957 forsøgte at tolke d a n m a rk s h is to rie n i lyset a f d e folkelige bevæ gelsers o p s tå e n og u d v ik lin g .2)

D e to b ø g er fo rh o ld e r sig begge m eg et p o si­

tiv t til d e folkelige sociale bevæ gelser. D e til­

skrives en p ro g re ssiv , frig ø re n d e og d e m o k ra ­ tisk in d sa ts, og begge er d e enige om , a t b e ­ v æ g elsern es tilta g e n d e o rg a n ise rin g , c e n tra li­

se rin g og b u r e a u k ra tis e rin g fo ru d e n d eres n æ re tilk n y tn in g til s ta te n ( in te g ra tio n i s ta ts ­ a p p a r a te t) h a r fra ta g e t b ev æ g elsern e d eres folkelige d riv k ra ft.

M e to d isk a d s k ille r d e to b ø g er sig im id ­ le rtid m e g et fra h in a n d e n . S k o v m a n d s for­

tæ lle n d e fre m stillin g sfo rm , h v o r en k e lte to n e ­ a n g iv e n d e p e rso n e r tillæ gges en v æ sen tlig ro l­

le for b ev æ g elsern es o p stå e n , og h v o r befolk­

n in g s g ru p p e rn e k u n a d om veje in d d ra g e s i fo rk la rin g e n , er i G u n d e la c h s bo g b lev et af­

løst a f en la n g t m e re a n a ly tisk tilg an g , h v o r g r u p p e a d fæ rd og m a sseb e v æ g e lse r søges for­

k la re t ved h jæ lp a f ek sp lic itte sociologiske te ­ o rier, d e r o g så tje n e r til a t sa m m e n k o b le ø k o ­ nom iske, sociale og k u ltu re lle fæ n o m en er.

D et er a lts å b lev et til en m e g et a n d e rle d e s og m eg et a m b itiø s bog, som ikke b lo t afsp e jle r forskellen m ellem to fa g d isc ip lin e r m e n også fyrre års u d v ik lin g in d e n for dele a f sociolo­

gien og h isto rie fa g e t isæ r so c ia lh isto rie n . H v o rled e s P e te r G u n d e la c h h a r d isp o n e re t sit

s to f og afp rø v e t sine h y p o te se r, er d e t sp ø rg s­

m ål, som h e re fte r vil blive h o ld t frem , vel v id e n d e , a t je g som d e lta g e r i d e b a tte n om de sociale b ev æ g elser til tid e r får sv æ rt ved a t dele sol og v in d lige.

B ogens 13 k a p itle r in d le d es m ed en k o rt re d e g ø re lse for sociologiske og so c ia lh isto ri­

ske u n d e rsø g e lse r a f sociale bev æ g elser in k lu ­ sive d e forskellige te o re tisk e skoler. H e re fte r fo retag es i k a p ite l 2 en p e rio d ise rin g a f s a m ­ fu n d su d v ik lin g e n , som id e a lty p isk in d d e les i en h e n h o ld sv is tra d itio n e l, m o d e rn e og p r o ­ g ra m m e re t fase.

F a se rn e eller r e tte re o v e rg a n g e n m ellem disse s a m fu n d s fo rm a tio n e r og d e rm e d for­

b u n d n e k la sse b a se re d e og ik k e -k lasse b ase re - d e bev æ g elser o p ta g e r bog en s øv rig e k a p itle r.

H eri søger G u n d e la c h u d fra o m fa tte n d e lit­

te ra tu r s tu d ie r (eg en tlig e p rim æ re k ild e r og a rk iv s tu d ie r in d g å r ikke i u n d ersø g e lse n ) a t s a m m e n k æ d e d e k o n k rete æ n d rin g e r i s a m ­ f u n d s s tru k tu re n m ed fre m k o m ste n a f sociale bevæ gelser. H isto risk b ev æ g er G u n d e la c h sig fra b ø n d e rn e s, h å n d v æ rk e rn e s og b o rg e rs k a ­ b ets o rg a n ise rin g i 17 0 0 -tallet o v er b ø n d e rn e s og a rb e jd e rn e s k lasseb e v æ g e lse r s a m t af- h o ld sb e v æ g e lse n og d en tid lig e k v in d e b e v æ ­ gelse i 1800-tallet til d e t p r o g ra m m e re d e s a m ­ funds m a n g e g ræ sro d sb e v æ g e lse r efter 1968.

Im e lle m disse h isto risk o rie n te re d e afsn it h a r fo rfa tte re n p la c e re t et m e re te o re tisk k a ­ pite l 8 om fo re n in g en som en sæ reg en og ny o rg a n isa tio n s fo rm , d e r o p sto d sa m m e n m ed d e t m o d e rn e sa m fu n d . H a n k a ld e r fo re n in g en en »social opfin d else« k a ra k te ris e re t ved fri­

villige sa m m e n s lu tn in g e r m ed m a n g e m e d ­ le m m e r, h v o r g ræ n se rn e er k la re og ledelsen

1. 1 ( t( i G u n d elach . »Sociale bevægelser og sam fu n d sæ n d rin g er. Nye sociale g ru p p erin g er og deres o rg an isatio n sfo rm er ved overgangen til æ ndrede sam fundstyper«. (Politica, Å rhus. 1988)

2. Skovm and: »D e folkelige bevæ gelser i D an m ark « . (Schultz 1951).

v alg t. I k a p ite l 12 b e s træ b e r G u n d e la c h sig p å a t v u rd e re de tra d itio n e lle fo rk la rin g sm o ­ d e lle r (m ed d ere s u d s p rin g hos D u rk h e im , M a rx og W eb er) a n v e n d e lig h e d i fo rh o ld til n u tid e n s g ræ sro d sb e v æ g e lse r stille t o ver for n y ere fo rk la rin g sfo rsø g . A fslu tn in g sv is sa m le r G u n d e la c h sine r e s u lta te r o m k rin g d e n h o ­ v ed tese , h v o rm e d h a n in d le d te bogen.

F o rfa tte re n h a r o v erv e jen d e k o n c e n tre re t sig om d e sociale bev æ g elsers fre m k o m st i å re n e 1 870-1900 og 1965-85 og d e s u d e n in d ­ føjet en ræ kke te o re tisk e afsn it og k a p itle r.

T ils a m m e n m e d d e n k e n d s g e rn in g a t fre m ­ stillin g e n o v e rv e je n d e e r b a s e re t p å se k u n ­ d æ re v æ rk er, giv er d e t b o g en en til tid e r no g et u sa m m e n h æ n g e n d e k a ra k te r. D e t er i og for sig tilsig te t og k an ses som en ko n sek v en s dels a f b e s træ b e lse rn e p å a t ville skrive et sy n te se ­ p ræ g e t væ rk og dels a f fo rfa tte re n s ho v ed tese.

P e te r G u n d e la c h d e fin e re r en social b ev æ ­ gelse som »en kollektiv, o rg a n is e re t h a n d le n , d e r h a r d e lta g e rn e s a k tiv ite t som d en v æ s e n t­

ligste resso u rce , og so m er d a n n e t m e d h e n ­ blik p å a t æ n d re sa m fu n d e t« (s. 24). K o lle k ti­

v ite te n eller fæ lle ssk a b et skal u d m ø n te s i m ø ­ d e r, a k tio n e r og a n d r e k o n k re te h a n d lin g e r, m e n n å r fæ lle ssk a b et o p b y g g e r k a p ita l, b u ­ r e a u k ra tis e re s og c e n tra lise re s , p assiv eres d e lta g e rn e , og d e t er ikke læ n g ere en social b evæ gelse.

D e rm e d er n o g et a f fo rk la rin g e n p å d en

»skæ ve« p e rio d is e rin g giv et, re ste n følger a f G u n d e la c h s h o v ed tese , d e r siger, a t d e t er i o v e rg a n g e n /b r u d fla d e rn e m ellem d e t tr a d i­

tio n elle, d e t m o d e rn e og d e t p ro g ra m m e re d e sa m fu n d , a t d e sociale b ev æ g elser d a n n e s.

N å r en b e s te m t s a m fu n d s ty p e er sk a b t, o p ­ s tå r d e r ku n få n y e bev æ g elser, m en d e eksi- te re n d e u d v ik le r sig v id e re . N ogle æ n d re r k a ­ ra k te r, m e n d e r er også bev æ g elser, som d ø r efter k o rt tid (s. 11).

I k a p itle t om d e t tra d itio n e lle sa m fu n d re ­ d e g ø r G u n d e la c h for la n d sb y fæ lle ssk a b e ts g ra d v ise o p h ø r og for la n d b o re fo rm e rn e (m ed d e r a f følgende p r o d u k tio n s s tig n in g ) som n ø d ­ v en d ig e b e tin g e lse r for in d fø re lse n a f k a p ita ­ listiske m a rk e d s p rin c ip p e r, sta n d sv æ s e n e ts afv ik lin g og b ø n d e rn e s k o n s titu e rin g som klasse. D et v a r ligeledes ø k o n o m isk e k s p a n ­ sion og m a rk e d sk ræ fte rn e s g e n n e m sla g sk ra ft,

d e r b rø d m e d h å n d v æ rk e ts æ ld re o rg a n is a ­ tio n sfo rm e r, p ro le ta ris e re d e m a n g e al h å n d ­ v æ rk e rn e og øged e m o d sæ tn in g e n m ellem m e stre og sven d e.

B ø n d e rn e s og sv e n d en e s m o d s ta n d s - og p ro te s tfo rm e r v a r a f lokal k a ra k te r og b e ­ g ræ n se t til p ro b le m e r i d a g lig d a g e n . D e v a r m ed a n d re o rd re a k tiv e eller tilb a g e sk u e n d e , h v o rim o d d e t blev d e t nye b o rg e rs k a b b e ­ s tå e n d e a f e m b e d sm æ n d , p r o d u c e n te r og k ø b m æ n d , d e r ved a t d a n n e en » b o rg e rlig offen tlig h ed « i s lu tn in g e n a f 1 7 00-tallet i form a f se lsk a b e r og k lu b b e r sk a b te en o r g a n is a ­ tio n sfo rm , d e r p eg ed e fre m a d . I k lu b b e rn e foregik d e r en fri d e b a t og m e n in g su d v e k slin g m ellem m e d le m m e rn e . H e r u d s p a n d t d e r sig et k u ltu re lt og p o litisk liv, d e r i sin e m a n ­ c ip a to risk e og fre m a d s k u e n d e (p ro a k tiv e ) m å lsæ tn in g b a r k im e n til d e t m o d e rn e s a m ­ fund. 1 å re n e fra 1799 til 1820 u d s a tte s d en offentlige o p in io n og d en s fo re n in g e r for en m assiv sta tslig re p re ssio n , d e r fjern ed e b o r ­ g e rsk a b e t fra d e n p o litisk e scene. F ø rst m ed d e n p o litisk e b o n d eb e v æ g e lse (i re a lite te n en a llia n ce m ellem b ø n d e r og b o rg e rsk a b ) i 1840’ern e og a rb e jd e rb e v æ g e ls e n s fre m m a rc h efter 1870, er d e r igen te g n p å o rg a n isa tio n s - og p ro te stfo rm e r, d e r p e g e r fre m a d m o d d e t m o d e rn e p ro je k ts u n iv e rsa listisk e p rin c ip p e r om frih e d , lighed og d e m o k ra ti.

G u n d e la c h ser de religiøse v æ k k elser som et » fo rsta d iu m « til b ø n d e rn e s p o litisk e o rg a ­ n isa tio n e r: »D e g u d elig e fo rsa m lin g sb ev æ g el- se r ( ...) sk a b te et fo re stillin g sru m , et sp ro g og b illed e r, en o rie n te rin g , d e r ikke k u n n e a d ­ skilles fra d e t v erd slig e liv. D e religiøse væ k ­ kelser v a r d e rfo r også p o litisk e b evæ gelser«

(s. 1 00-101). V æ kkelsernes u d b re d e lse m e n e r G u n d e la c h at k u n n e fo rk la re m e d h e n v isn in g til d e n s å k a ld te » n etv æ rk sh y p o te se « . H a n si­

ger, a t » væ kkelser d a n n e s v ia n e tv æ rk (dvs.

sociale k o n ta k te r og b e k e n d tsk a b sk re d se , F M .) og ikke i k raft a f tilh ø rsfo rh o ld til en eller a n d e n o b je k tiv d e fin e re t social g ru p p e « (s. 103). D et b liv e r såled es h v e rk e n d e t klas- sem æ ssige tilh ø rsfo rh o ld eller m o tiv a tio n e n , d e r b e s te m m e r, om folk s lu tte r sig til en b e ­ s te m t ideologisk re tn in g , m e n d e rim o d d e in- te ra k tio n s m ø n s tre , som s tr u k tu r e r e r m e n n e ­ skets h v e rd a g . E m issæ re rn e s r e js e ru te r og

30

tid lig e re e ta b le re d e n etv æ rk , h e ru n d e r fore­

k o m sten a f sociale p ro te stfo rm e r, b liv e r d e r ­ for v ig tig ere e m p irisk e o b s e rv a tio n e r en d for­

skellige sociale k a ra k te ris tik a . K a ris m a tis k e le d e re v n e r og stra te g is k e o v erv e jelser b liv er d e rfo r også en v æ sen tlig resso u rc e i k a m p e n om sjæle.

D e religiøse v æ k k elsesb ev æ g elser blev for­

lø b e re for la n g t m e re k la sse o rie n te re d e o rg a ­ n isa tio n sfo rm e r og bevæ gelser. F o r a t sty rk e d eres k lassem æ ssig e p o sitio n o p re tte d e b ø n ­ d e rn e efter 1845 et s to rt a n ta l k u ltu re lle , p o li­

tiske, ø k o n o m isk e og religiøse o rg a n isa tio n e r, d e r tje n te til a t fa sth o ld e de v æ rd ie r, som d e n to n e a n g iv e n d e del a f b o n d e b e fo lk n in g e n sto d for. G u n d e la c h h æ v d e r, a t disse fo re n in g er u d g jo rd e en »social fornyelse ... en a n d e r ­ ledes m å d e a t o rg a n ise re sig p å ... et helt n y t sa m fu n d s m æ ss ig t fæ n o m en « , d e r v a r frigø- re n d e og f re m a d re tte t (s. 126).

B o n d e b ev æ g elsen sto d for en lib e ra listisk ide, som h æ v d e d e in d iv id e ts se lv stæ n d ig h e d , frie og u afh æ n g ig e in s titu tio n e r og en frigø­

relse b a s e re t p å lje rn else a f forskelle m ellem høj og lav — m å lsæ tn in g e r, d e r u n d e rs tre g e d e a lm e n in te re s se r, m e n som m ed e ta b le rin g e n a f eg e n tlig e in te re s s e o rg a n is a tio n e r i

1890’ern e o m d a n n e d e s til sæ rin te re sse r.

I ly a f b ø n d e rn e s a lm e n in te re s s e r v a r d e r im id le rtid o p s tå e t en sto r g r u p p e ty e n d e og b esid d elseslø se p å la n d e t, d e r som p r o le ta r i­

se re t a rb e jd s k ra ft i lø b e t a f d e t 19. å r h u n d r e ­ des a n d e n h alv d el d ro g in d til b y e rn e for a t finde besk æ ftig else.3*

D et blev do g ikke d e til b y en in d v a n d re d e la n d a rb e jd e re , d e r kom til a t d e lta g e i a r b e j­

d e rb e v æ g elsen s tid lig ste o rg a n ise rin g , m en d e rim o d de m a n g e fag læ rte h å n d v æ rk s a rb e j- d ere. D esv æ rre h ø re r vi ikke m eg et om de so cialø k o n o m isk e, d e m o g ra fisk e og k u ltu re lle d riv k ræ fte r, som fre m m e d e og h æ m m e d e d en tid lig e a rb e jd e rb e v æ g e lse , ligesom d e r n æ sten h e lt ses b o rt fra m e stre n e s og a rb e jd sg iv e rn e s m o d sta n d sfo rm e r.

D et G u n d e la c h k o n c e n tre re r sig om er a t k o rtlæ g g e a rb e jd e rb e v æ g e ls e n s o rg a n is a to r i­

ske n etv æ rk og d en s ideologiske p ro jek t. F lan se r refo rm ism e n som d e t p rin c ip , d e r fo re n er fre m v æ k sten a f en a u to n o m , c e n tra listisk a r ­ b e jd erb ev æ g else efter 1880 m ed bevæ gelsens stræ b e n efter sta ts m a g te n , d e r skulle b en y tte s til a t in d fø re sociale re fo rm e r til fo rb e d rin g a f a rb e jd e rb e fo lk n in g e n s levevilkår. D e t lykke­

des i s to r u d s træ k n in g m e n p å b e k o stn in g a f d e lta g e rn e s a k tiv ite t, d e r i sta d ig stø rre u d ­ stræ k n in g blev k o n tro lle re t a f h ie ra rk isk o p ­ bygg ed e o rg a n isa tio n e r.

D et er G u n d e la c h s fo rtjen e ste, at h a n u n ­ d e r o v e rg a n g e n til d e t m o d e rn e sa m fu n d m e d ta g e r afh o ld sb e v æ g e lse n og d en tid lig e kv in d eb ev æ g else. A fho ld sb ev æ g elsen s a p p e l til se lv k o n tro l, p å lid e lig h e d , a rb e jd so m h e d sa m t k v in d e b ev æ g else n s b e s træ b e lse r p å a t få k v in d e rn e g jo rt til lig e b e re ttig e d e s a m fu n d s ­ b o rg e re g ø r d isse to bev æ g elser til en del a f d e t m o d e rn e p ro jek t. Begge h a r d e fo re n in g en som d e t b æ re n d e o rg a n isa to risk e p rin c ip , m en efte rso m d ere s p ro je k t v e d rø rte s a m fu n ­ d e t som h elh e d og d erfo r ikke fre m s tå r som en

» m o d e rn e « klassebevæ gelse, p å s tå r G u n d e ­ lach, a t d e p eg e r fre m ad m od n u tid e n , d e t p ro g ra m m e re d e sa m fu n d s g ræ sro d sb e v æ g e l­

ser.

T il forskel fra d e t m o d e rn e sa m fu n d , h v o r m a g te n v a r b a s e re t p å allo k ativ e re sso u rc e r (dvs. a k k u m u la tio n a f re sso u rc e r i o v e re n s­

ste m m e lse m ed d e k a p ita listisk e m a rk e d s m e ­ k a n ism e r) er d e t p ro g ra m m e d e sa m fu n d s ty ­ re t a f en s a m m e n s m e ltn in g a f allo k ativ e og a u to rita tiv e (p olitiske) re sso u rc e r.4* G r u n d la ­ get for d e n n e o p fa tte lse ligger i følge G u n d e ­ lach i v æ k sten i d en offentlige se k to r og s ta ­ ten s stø rre b e ty d n in g . D en sta tslig e sty rin g g re b i s ta d ig h ø je re g ra d in d o v er for m a r ­ k e d s m e k a n ism e rn e og i m a n g e dele a f p r iv a t­

livet (d et civile s a m fu n d ). S ta ts s ty re t k o n tro l og b u r e a u k ra tis k logik o v erto g m e re og m e re a f sa m fu n d s o rd e n e n .

3. Jvf. F lem m ing M ikkelsen: »F ra p ro letariserin g til klassesam fund«, i A rbejderhistorie 30, 1988.

4. B egrebet »det p ro g ram m e red e sam fund« stam m er fra den franske sociolog A lain T ouraine, jvf. dennes

» I h e Voice an d the Eye. A n A nalysis o f Social M ovem ents«. (C am b rid g e U niversity Press, C am - bridge: 1981)

P o litise rin g e n a f sa m fu n d s o rd e n e n og d en o m sig g rib e n d e s ty rin g a f d a g lig d a g e n sk a b te nye k o n fliktfelter. H e rtil m e d v irk e d e ø k o n o ­ m ie n s og m a sse m e d ie rn e s in te rn a tio n a lis e ­ rin g . D e p o litisk e p ro te s te r blev m e re u d a d ­ r e tte d e , s o lid a rite te n blev in te rn a tio n a l og ru m m e d e u to p ie r, d e r ra k te ud o v er d e t n u ­ v æ re n d e sa m fu n d . D et p ro g ra m m e re d e s a m ­ fu n d h a r såled es sk a b t nogle nye v æ rd ie r, h v o rtil k n y tte r sig nye o rg a n isa tio n s fo rm e r.

T il d isse h ø re r » g ræ sro d sb ev æ g elsern e« . U n d e r d e n n e o v ersk rift o m ta le s fre d sb ev æ ­ g elsern e, s lu m sto rm e re og b eb o e rb ev æ g e lse r, m iljø b ev æ g elsen og k v in d e b ev æ g else n , d e r a l­

le s tå r i gæ ld til » u n g d o m so p rø re t« , d e r som n y t o rg a n is a tio n s p rin c ip fre m h æ v e d e kollek­

tiv ite te n og d e k o llektive b e s lu tn in g s p ro c e s ­ ser.

M e d k a p itle rn e om g ræ sro d sb e v æ g e lse rn e s v æ rd ig ru n d la g , o rg a n is a tio n s s tr u k tu r og d e l­

ta g e rs a m m e n s æ tn in g in d tr æ d e r d e r et b ru d i fre m stillin g e n . D e n b liv e r m e re d e ta lje re t og frem for a lt g å r d e n tæ tte re p å b ev æ g elsern es m e d le m m e r, d ere s v æ rd ie r, h o ld n in g e r og h a n d le ru m . D et sker o v e rv e je n d e i k raft a f de in te rv ie w u n d e rsø g e lse r, som i en å rræ k k e er b le v et g e n n e m fø rt a f forskere ved I n s titu t for S ta ts k u n d s k a b p å Å rh u s U n iv e r s ite t” .

D e n n e form for p o litisk d e lta g e r- og hold- n in g sa n a ly se in d d r a g e r ikke d e h a n d le n d e o r­

g a n is a tio n e r ejh eller d e k o n k re te ste d fu n d n e a k tio n e r og får såled es sa g t m e g e t lid t om de a k tu e lle fo rh o ld og sa g er, p ro te s ta k tio n e rn e re tte r sig m od. D et b e ty d e r også, a t d e t b liv er m e g et v a n sk e lig t a t fo rb in d e a k tio n e rn e og p ro te stb e v æ g e lse rn e m e d sa m fu n d e ts ø k o n o ­ m iske, sociale og p o litisk e f o ra n d rin g e r. D et g æ ld er også G u n d e la c h s fre m stillin g .

D e nye g ræ sro d sb e v æ g e lse r k a ra k te rise re s v ed, a t p e rso n e r fra d e t » nye m e lle m la g « er o v e rre p ræ se n te re d e , a t d e r er sæ rlig t m a n g e høj tu d d a n n e d e b la n d t d e lta g e rn e , sa m t a t d e r o p træ d e r lige m a n g e m æ n d og k v in d e r (s.

253). D et er n a v n lig d e offen tlig t a n s a tte i social-, u d d a n n e lse s- og s u n d h e d s s e k to re n ,

som er d e m e st aktive. E fter a t h av e afp rø v et en ræ kke h y p o te se r k o n k lu d e re r G u n d e la c h n o g e t tø v e n d e, a t d e t er d e n etv æ rk , som sk a ­ bes o m k rin g g y m n a s ie u d d a n n e ls e n , e rh v e rv s­

u d d a n n e ls e n og m å sk e jo b in d h o ld e t, d e r v ir­

ker m o b ilise re n d e p å de unge. D e t a n ta g e s v id e re , a t disse n e tv æ rk in d e h o ld e r nogle in d ­ læ rin g sfo rm e r og fo rp lig telser, som s tå r i fo r­

b in d e lse m ed nogle b e s te m te h o ld n in g e r og

» g rø n n e v æ rd ie r« (ik k e-m a terie lle v æ rd ie r, d e c e n tra lise rin g , b e g ræ n se d e re sso u rc e r, ik- k e-h ie ra rk isk e s tr u k tu r e r o .l.), h v o rtil k n y tte r sig en kollek tiv istisk o rg a n isa tio n s fo rm . E fte r­

som d e r k an sæ ttes lig h e d ste g n m e lle m d e lta ­ g ern e s v æ rd ie r og o r g a n is a tio n s s tr u k tu re n , b e ty d e r d e t også, a t selve o rg a n is a tio n s fo r­

m e n a f d e lta g e rn e b liv e r a n s e t for en v æ rd i i sig selv, h v o rim o d o r g a n is a tio n e rn e s m å ls æ t­

n in g o v er for o m v e rd e n e n k o m m e r i a n d e n ræ kke. Set i et stø rre p e rsp e k tiv er g ræ sro d s­

b ev æ g elsern e u d try k for en k u ltu rk a m p : »D e sa ts e r p å en a n d e n sa m fu n d s u d v ik lin g en d d en , d e r afstikkes a f de d o m in e re n d e la g og klasser. D e sa ts e r også p å en a n d e n m å d e a t o rg a n ise re sig p å , n em lig en m å d e , d e r b ry d e r m ed d e n d o m in e re n d e te k n isk -ø k o n o m isk r a ­ tio n elle o rg a n isa tio n s fo rm « (s. 267).

D et er P e te r G u n d e la c h s sto re fo rtjen e ste, a t h a n h a r tu r d e t b egive sig i lag m e d et så o m fa tte n d e og risik a b e lt p ro jek t. V ed a t in d ­ skrive de sociale bev æ g elser b å d e i fo rh o ld til d e n o v e ro rd n e d e s a m fu n d s s tru k tu r og til b e ­ fo lkningens d ag lig liv er G u n d e la c h m ed til a t g engive b ev æ g elsern e d ere s h isto risk e og sa m fu n d sm æ ssig e b e ty d n in g . A t h a n ligele­

des søger a t sa m m e n tæ n k e d e to d isc ip lin e r h isto rie og sociologi g ø r ku n s tu d ie t e n d n u m e re in te re ssa n t.

D e Heste b ev æ g elser og k ild e m a te ria le t er o v erv e jen d e k e n d t s to f for d e fleste h isto rik e re og sa m fu n d sfo rsk e re , og d e t som efter m in m e n in g er bog en s v ig tig ste p o in te er e rk e n ­ d elsen a f fo re n in g en som en social o pfindelse.

E11 social in n o v a tio n a f sto r b e ty d n in g for æ n d rin g e r i in te re s s e a rtik u la tio n e n , d em o -

5. Jv f. eksem pelvis Palle Svensson & Lise Togeby: »Politisk o p b ru d . D e nye m ellem lags græ srods- deltagelse«, (Politica, Å rhus 1986) og O le Borre: »P ro test og ideologi« i F lem m ing M ikkelsen (red):

P rotest og o p rø r (M o d try k , Å rhus 1986) foruden G u n d elach s egen »G ræ srø d d er er seje« (Politica, Å rhus 1980).

32

k ra tie ts o p s tå e n og sk a b else n a f en eg en tlig m a ssep o litik . B ev æ g elsern e o m ta le s i ta lrig e v æ rk er ofte i o p h ø je d e v e n d in g e r, m e n sjæ l­

d e n t er d e r som h e r b lev et g jo rt forsøg p å a t a n a ly se re d ere s sociale og p o litisk e m o b ili­

se rin g s k a p a c ite t^ .

Så la n g t så g o d t, m e n u d e n p ro b le m e r er v æ rk et b e s te m t ikke. S er vi b o rt fra d e t h is to ­ risk k o rre k te eller u k o rre k te i dele a f a fh a n d ­ lin g en , o m fa tte r m in k ritik b o g en s fre m stil­

lingsform , d e n s m e to d isk -te o re tisk e g ru n d la g h e r u n d e r b e g re b e t social bevæ gelse og d en v alg te p e rio d ise rin g .

H v a d fre m stillin g sfo rm en a n g å r, så præ ges isæ r d e h isto risk e a fsn it a f en sk råsik k e rh e d , dvs. en m a n g le n d e p r o b le m a tis e rin g a f v æ ­ se n tlig e æ n d rin g e r i s a m fu n d s s tru k tu re n , d e r gør, a t b ogen sin e ste d e r n æ rm e st fre m stå r som en læ re b o g for g y m n a sie ele v er. K ild e k ri­

tiske overv ejelser, b e g re b sa fk la rin g , a lte r n a ­ tive fo rk la rin g e r og m e to d isk e fo rsk e llig h ed er er så g o d t som u d e la d t i d e h isto risk e k a p itle r, m e n ikke i de m e re sociologiske afsn it. D et vil sik k e rt få m a n g e en h isto rik e r (m ed sp eciale in d e n for nogle a f de b e rø rte o m rå d e r) til a t læ gge b o g en fra sig som ukvalificeret.

J e g se r d e t og så som et (delvis m e to d isk ) p ro b le m , a t G u n d e la c h s g e n n e m g a n g a f te ­ o rie r om d e t m o d e rn e og p ro g ra m m e re d e sa m fu n d b e fin d e r sig p å et så g e n e ra lis e re n d e n iv e au , a t fo rb in d e lse n til v irk e lig h e d e n s e m ­

piri m e g e t let g å r ta b t og fre m stå r u tro v æ r­

dig. E n stø rre v æ g t p å så k a ld te m id d le -ra n g - te o rie r ville h av e g a v n e t, m e n også stillet stø rre k ra v til fo rfa tte re n og læ sern e - net- v æ rk sb e g re b e t er h e r en p o sitiv u n d ta g e ls e m ed k la re o p fo rd rin g e r til h isto rik e rn e om a t fo rtsæ tte ad d e b a n e r.

B e g re b et social bevæ gelse og d e fæ n o m e n er d e t re p ræ s e n te re r h a r o p ta g e t h isto rik e re og sociologer i m a n g e å r 7). G u n d e la c h s b u d k an d isk u te re s, m en fo re k o m m e r ved første blik rim e lig t, h v o rim o d h a n s u dvæ lgelse, afg ræ n s­

n in g og ad fæ rd sb e sk riv e lse a f d e sociale b e ­ v æ g elser er m e re p ro b le m a tis k .

G u n d e la c h g ø r selv o p m æ rk so m p å , a t h a n fo re ta g e r en udvæ lg else a f sociale bevæ gelser, m e n h v o ri d e n n e udvæ lg else b e s tå r, og h v o r­

ledes d e u d v a lg te bev æ g elser skiller sig ud fra n æ rtb e slæ g te d e fæ n o m e n er d isk u te re s ikke.

V alg e t a f b o n d eb e v æ g e lse n og a rb e jd e rb e v æ ­ gelsen fo re k o m m e r helt in d ly s e n d e (sv a re n d e til k o n v en tio n el v isd o m ). K o lle k tiv e r o p s tå e t p å b a g g ru n d a f sk e lsæ tte n d e æ n d rin g e r i s a m fu n d s s tru k tu re n og selv i s ta n d til a t sk a b e fo ra n d rin g e r i disse om givelser. M e n v a r d e r i h isto risk og sociologisk fo rsta n d v ir ­ kelig ta le om én resp e k tiv e to bevæ gelser? T ag f.eks. a rb e jd e rb e v æ g e ls e n .

D en b esto d før 1890/99 a f et stø rre a n ta l fag fo re n in g er og et m in d re a n ta l fag fo rb u n d , hvis m e d le m m e r i d e t d ag lig e h a v d e rigeligt a t g ø re m ed a t tje n e til d a g e n og vejen og

6. Af nyere u n d tag elser kan nævnes V agn W åhlin. » O pposition og statsm ag t« i M ikkelsen: P rotest og o prør, opus cit; Niels C lem m ensen: »A ssociationer og foreningsdannelse i D an m ark 1780-1880.

P eriodisering og forskningsoversigt« (A kadem isk Forlag, B ergen 1987); L eif T hom sen: »H egem oni og rum . D et civile sam fund og de socialebevæ gelser« i J e n s C h r. Tonboe (red): Farvel til byen? (Å lborg U niversitetsforlag 1985), m ens en række nyere lokalhistoriske undersøgelser om tales hos H en n in g R.

L auridsen: »D e folkelige bevægelser og socialhistorien« i Sidsel E riksen m.fl. (red): »Socialhistorie og sam fundsforandring« (F orlaget H istoria, Å rhus 1984).

7. O rd e t bevægelse, Bewegung, m ovim ento, dvizhenie, rorelse, m ovem ent er som det frem går ikke et sæ regent d an sk begreb, m en h a r klare europæ iske paralleller. Ikke alle steder og ikke til alle tid er h a r begrebet sam m en positive klang som i dagens D an m ark . D et h ar tidligere som f.eks. i 1600-tallet væ ret b enyttet som et skæ ldsord i lighed m ed pøbel, og ligeledes benyttes det til både at beskrive venstre som højre g ru p p erin g er, hvor det h erhjem m e næ sten kun identificeres m ed progressiv socialism e.

L orenz von Stein v ar m ed bogen »T h e H isto ry o f Social M ovem ents in F ran ce 1789 - 1850« (New Je rse y 1964, oprindelig udkom m et i 1850) en a f de første, som a n v en d te begrebet »social bevægelse«

analytisk.

Af senere betydningsfulde væ rker kan nævnes R u d o lf H eberle: »Social M ovem ents: An In tro d u c tio n to P olitical Sociology«, (New York 1951); Paul W ilkinson: »Social M ovem ent« (Lond. 1971); A nthony O b ersch all: »Social C onflict an d Social M ovem ents« (E nglew ood Cliffs, N .J. 1974). E n virkelig god oversigt over de seneste års stu d ier a f sociale bevæ gelser og de forskellige teoretiske retn in g er er et te m a n u m m e r i tidsskriftet Social R esearch, vol. 52, no. 4, 1985.

h v e rk e n k ere d e sig s y n d e rlig t om socialism e, re fo rm ism e , Pio eller M a rx . O rg a n is a tio ­ n e rn e v a r o p s tå e t som følge a f et p res fra a rb e jd sg iv e rn e , d e r i p e rio d e n 1 880-1900 v a r g o d t i g a n g m e d a t æ n d re p ro d u k tio n e n s o r ­ g a n ise rin g . D e t v a r o v e rv e je n d e fag læ rte h å n d v æ rk s a rb e jd e re , d e r o rg a n ise re d e og a k ­ tio n e re d e u d e n in d b y rd e s k o n ta k te r og b e ­ ste m t ikke b e sjæ le t a f n o g en socialistisk-soli- d a ris k ideologi, m e n d e rim o d s ty re t a f sn æ v re faglige e g e n in te re sse r. V a r » a rb e jd e rb e v æ g e l­

sen« b le v et sto p p e t p å d e tte tid s p u n k t, h a v d e m a n a ld rig ta lt om en »bevæ gelse« h ø jst om a n s a ts e n til en bevæ gelse. E n h e d sb e stræ b e l- s e rn e og et v irk elig t p ro je k t b lev så s m å t først e n re a lite t efter 1900 (h v o r G u n d e la c h s fre m ­ stillin g o p h ø re r) m e d o rg a n ise rin g e n a f de u fag læ rte a rb e jd e re og o p b y g n in g e n a f nogle c e n tra listisk e in s titu tio n e r. C e n tra lis e rin g e n og d e rm e d eg e n tlig e b e s træ b e lse r p å en fælles so lid a risk o p træ d e n kom ikke så m e g et i sta n d p å fo ra n le d n in g a f fag b ev æ g elsen s egne m e d ­ le m m e r og o rg a n is a tio n e r, m e n blev fre m ­ tv u n g e t a f d e o rg a n is e re d e a rb e jd sg iv e re i d e ­ res s træ b e n efter a t c e n tra lis e re a fta le s y ste ­ m e t p å a rb e jd s m a rk e d e t. D en u d v id e d e loc­

k o u t blev d ere s m e st effektive og fry g te d e v å ­ ben.

M e n h v o r n å r h ø rte a rb e jd e rb e v æ g e ls e n så op m e d a t v æ re en eg e n tlig bevæ gelse? M it b u d g å r p å , a t d e t skete i lø b e t a f 3 0 ’ern e m ed S o c ia ld e m o k ra tie ts e ro b rin g a f d e n p o litisk e m a g t og e ta b le rin g e n a f en p a rite tis k m a g t­

b a la n c e p å a rb e jd s m a rk e d e t. E n form for » h i­

sto risk k o m p ro m is« , h v o r p a r te rn e in d stille d e sig p å a t fre m m e d ere s fælles in te re sse r. P å d e tte tid s p u n k t v a r a rb e jd e rb e v æ g e ls e n m ere a t ligne m ed en in te re s s e o rg a n is a tio n , d e r h a v d e fae t e ta b le re t r u tin e a d g a n g til sta te n s b e s lu tte n d e o rg a n e r.

D e m a n g e nye sociale b ev æ g elser som o p ­ stod i d e tu r b o le n te å r m e lle m 1916 og 1935 så so m d e n sy n d ik a listisk e bevæ gelse, k o m ­ m u n is te rn e , fre d sb ev æ g elsen , sek su alb e v æ - g elsen, a rb e jd slø sh e d sb e v æ g e ls e n , de b o lig ­ løses bevæ gelse, d e n fascistiske u n g d o m s b e ­ væ gelse og L .S .-b ev æ g elsen h ø re r vi ikke n o ­

g et om . D e rim o d føres vi r u n d t i 1970’ern e s forskellige g ræ sro d sb e v æ g e lse r, m e n sa v n e r en b e g ru n d e lse for, h v o rfo r d e fa g o p p o sitio ­ nelle fra k tio n e r^ m e d d ere s k o llektive m a n i­

fe sta tio n e r (stre jk e r og d e m o s tra tio n e r), og u d b r e d te n e tv æ rk a f s tø tte k o m ite e r ikke er b le v et fu n d e t v æ rd ig e til o p ta g e ls e b la n d t fre d ssy m p a tisø re r, slu m sto rm e re , m iljøfolk og m ilita n te k v in d e r, som de ellers h a r en del til fælles m ed.

D et sa m m e sp ø rg sm å l k a n også stilles p å en a n d e n m å d e , n em lig h v a d b e re ttig e r G u n ­ d e la c h til a t p la c e re b o n d e — og a r b e jd e rb e v æ ­ g elsern e, afh o ld sb e v æ g e lse n , B Z ’ere og m il­

jø fre a k s m .fl. u n d e r s a m m e h a t og u d e la d e a n d re kv alificered e kollektiver. M it sv a r er, a t d e t v ist ikke rig tig t p a s s e r til te o rie n om , a t d e t er o v e rg a n g e n fra en sa m fu n d s ty p e til en a n d e n , d e r sk a b e r de sociale bevæ gelser.

E fterso m de sociale b ev æ g elser selv er en del a f d e sa m fu n d s fo ra n d re n d e p ro ce sser, lig­

ger d e r en sk ju lt ta u to lo g i i G u n d e la c h s tese og b o rts e t fra, a t d e n b e n y tte d e p e rio d ise rin g i et tra d itio n e lt, m o d e rn e og p ro g ra m m e re t sa m fu n d fo re k o m m e r n o g et sø g t og fre m s tå r u n u a n c e r e t i fo rh o ld til b ev æ g elsern es o p ­ stå e n , så h a r je g v an sk elig t ved a t g o d ta g e d e n n æ ste n teleologiske fo rk la rin g sm o d e l, h v o r b ev æ g elsern es m u lig h e d e r for a t m a n ife ­ ste re sig og d ere s in te rn e s tr u k tu r fo rk lares m e d d ere s p o sitio n i fo rh o ld til d e tre s a m ­ fu n d sty p e r. E k sem p elv is b e g ru n d e s d en m a n g le n d e tils lu tn in g til a fh o ld sb e v æ g e lse n i p e rio d e n ca. 1850-79 m ed , a t » fre m v æ k sten a f d e t m o d e rn e sa m fu n d ikke v a r k o m m e t så la n g t, a t a fh o ld sb e v æ g e lse n h a v d e m u lig h e d for a t slå ig e n n em « (s. 152).

A t se n u tid e n s g ræ sro d sb e v æ g e lse r som en a n tite s e til d e t p ro g ra m m e re d e sa m fu n d s h e r ­ sk e n d e sty rin g slo g ik fo re k o m m e r ligeledes tvivlsom . F or d e t første er 70’e rn e s b ev æ g el­

se r la n g t fra så »flade« og kollektivistiske, som d e u d a d til giv er in d try k af, og m a n g e a f d ere s m e d le m m e r/tilh æ n g e re (d e n n e skilleli­

nie d isk u te re s ikke) får p å sa m m e tid d ere s ø k o n o m isk e v ilk å r og a rb e jd sfo rh o ld v a r e ta ­ get a f h ie ra rk isk o p b y g g e d e in te re sse o rg a n i-

8. Se H an s H øier N ielsen & A r n e j . Rolighed: »Strejker og fagopposition i 1970’erne« i M ikkelsen (1986) opus cit.

34

sa tio n e r. F or d e t a n d e t n å r G u n d e la c h alt for sjæ ld e n t ud o v er b ev æ g elsern es selv fo rståelse (g æ ld er og så for h a n s b esk riv else a f 1800- ta lle ts b ev æ g elser), og h a n får d e rfo r sa g t m e­

get lid t om d ere s faktiske p o litisk e o p træ d e n . G ræ sro d sb e v æ g e lse rn e s flade b e s lu tn in g s ­ s tr u k tu r b e h ø v e r m a n h e lle r ikke a t fo rk lare m ed h e n v isn in g til d e lta g e rn e s v æ rd ie r. T id s ­ p u n k te t for b ev æ g elsern es o p stå e n , d eres (ringe) stø rre lse , m o b ilise rin g s m ø n ste r, m en frem for a lt en a n a ly se a f d ere s in te resse - og a k tiv ite ts o m rå d e sa m t m o d s ta n d e re ikke a t fo rg lem m e k u n n e evt. b e g ru n d e d e t ra tio n e lle i v alg et a f o rg a n isa tio n s fo rm . J e g h a r således m e re tiltro til d en h y p o te se, d e r sig er a t d e t er (n e tv æ rk s)a k tiv ite te n og a k tio n e rn e , d e r sk a ­ b e r v æ rd ie rn e og ikke o m v e n d t.

B a g g ru n d e n for m in k ritik a f G u n d e la c h g å r i sin k o rth e d ud p å, a t h a n s d efin itio n p å og an a ly se a f sociale b ev æ g elser to ta lt sa v n e r en teo ri om m o d p a rte n , h v a d e n te n d e t d re je r sig om g o d sejere, b y ern e s b o rg e rsk a b , m e­

stre n e , a rb e jd sg iv e rn e , fascistiske u n g d o m s ­ o rg a n is a tio n e r, o rd e n s m a g te n , d e politiske p a rtie r, k o n k u rre re n d e o rg a n is a tio n e r, re p ræ ­ se n ta n te r for s ta ts m a g te n m .v.

J e g vil p å s tå , a t sociale b ev æ g elser ikke o p s tå r og form es som følge a f æ n d rin g e r i de socio ø k o n o m isk e o m g iv e lse r eller nye v æ rd io ­ rie n te rin g e r, som h æ v d e t a f G u n d e la c h , m en o p s tå r og form es i en pro ces a f v e d v a re n d e in te ra k tio n m ed o rg a n ise re d e m e d - og m o d ­ spillere. D et er ved a t følge b ev æ g e lse rn e s/

o rg a n is a tio n e rn e s stra te g is k e h a n d le n , d ere s m o b ilise rin g s b e stræ b e lse r og in d g å e lse a f ko ­ a litio n e r, a t m a n u n d g å r en for u d p ræ g e t d e ­ te rm in ism e for slet ikke a t ta le om d e c id e re d e teleologiske fejlslu tn in g e r.

S kønt P e te r G u n d e la c h h å r d n a k k e t b en æ g ­ ter, a t h a n s fre m stillin g og p e rio d ise rin g er sty re t a f e v o lu tio n æ r teori (s. 216), er d e t v an sk elig t for m ig a t læ se b o g en p å a n d e n m å d e , e n d a t d e t er d e folkelige sociale b e ­ væ gelser, d e r h a r stå e t for de v æ sen tlig e soci­

ale og p o litisk e fo ra n d rin g e r i sa m fu n d e t og trin for trin h a r løftet d e t op p å et h ø jere d e m o k ra tisk og m e n n e sk e lig t sta d e . H e rv e d

p la c e re r lian sig in d e n for en h u m a n is tis k ­ n o rm a tiv tra d itio n , d e r b å d e er e u ro p æ isk og m eget d a n s k , og også m e g et p ro v in sie l g ræ n - se n d e til d e t n arc isistisk e.

D e n n e a n m e ld e lse skal do g ikke slu tte m ed disse n o g e t syrlige b e m æ rk n in g e r, for d e t h elt o v erv e jen d e in d try k er, a t G u n d e la c h h a r sk rev e t en virk elig sp æ n d e n d e og god bog.

D å rlig e b ø g e r læ gger m a n h u rtig t fra sig, d et gø r m a n b e s te m t ikke m ed d e n n e . A t skrive en bog o m sociale b ev æ g elser d e sid ste 150 å r er og fo rb liv er »risky b u sin e ss« og m å n ø d ­ ven d ig v is væ kke til m odsigelse, d e b a t, d is ­ kussion og b e u n d rin g .

A rne G am m elgaard:

K rigsfanger1

T itle n e r ikke n o g en sæ rlig god v a re b e te g ­ nelse, d a b o g en i høj g ra d også h a n d le r om k rig sfan g e r u d e n for D a n m a rk og og så om b e g iv e n h e d e r efter krig en . J a , fo rsid eb illed e t er fra d e c e m b e r 1919, så d e r er a lts å fra s ta r ­ ten lag t o p til, a t d e tte h e r er en n o g et ro d e t affære.

D e t v ise r sig også a t h o ld e stik, m e n d e t er la n g t Ira hele s a n d h e d e n om d e n , selv om m a n g o d t nok synes, a t d en p å g æ ld e n d e m e d ­ a rb e jd e r p å O d e n s e U n iv e rsite ts fo rla g b u rd e v æ re fald e t o v er de m e st iø jn e sp rin g e n d e fa­

d æ ser. F or n å r B en t B liid n ik o w h a r v a lg t a t k ald e sin bog et » b ille d d ra m a « , er d e t vel rim e lig t a t fo rv e n te, a t h a n selv læ g g er en vis væ gt p å illu s tra tio n e rn e og d ere s in fo rm a ­ tio n sv æ rd i; og d e t g ø r m a n så også som læ ser, og m en s d e t er u m u lig t a t k o n tro lle re d e t ø vrige d o k u m e n ta tio n s m a te ria le , k an m a n jo d a i h v e rt fald kigge g ru n d ig t p å b ille d e rn e og k o n tro lle re , om de i d e t m in d s te er i rim elig h a rm o n i m ed d e n tekst, d e r le d sa g e r d em .

M e n n u først em n et:

N å r d e t g å r h å r d t til u d e i v e rd e n m ed krig og a n d e n g a lsk a b , b liv e r D a n m a rk b e rø rt a f d e t p å en eller a n d e n m å d e , u a n s e t a t vi m åsk e p rø v e r a t »hygge os i sm u g « . U n d e r første v e rd e n sk rig h o ld t D a n m a rk sig n e u tra l m ilitæ rt og po litisk , m en sla p ikke for a t ta g e

1. B ent Bliidnikow: K rigsfanger - et b illed d ram a om krigsfanger i D an m ark u n d er 1. verdenskrig.

O d en se U niversitetsforlag. 1988. 143. ill. kr. 178,-.