• Ingen resultater fundet

Trastuzumab forbedrer adjuverende behandling

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Trastuzumab forbedrer adjuverende behandling"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

UGESKR LÆGER 168/12 | 20. MARTS 2006

1 2 2 9

VIDENSKAB OG PRAKSIS | STATUSARTIKEL

Trastuzumab forbedrer adjuverende behandling

Dansk Selskab for Klinisk Onkologi

STATUSARTIKEL

Overlæge Michael Andersson

På diagnosetidspunktet vil flere end 95% af brystkræftpatien- terne have lokoregionær sygdom uden fjernmetastaser. Imid- lertid vil 30- 50% efter måneder til mange år få fjernmetastaser og dø af brystkræft. For at nedsætte risikoen for fjernrecidiv og dermed tidlig død er der udført mange randomiserede for- søg, hvor kemoterapi og endokrin terapi, som medfører leve- tidsforlængelse ved fremskreden sygdom, er undersøgt som adjuverende behandling som supplement til operation. Resul- taterne angives ofte som den relative reduktion af hazard ratio for recidiv af brystkræft. Selv om den adjuverende behand- ling kun varer ca. seks måneder for kemoterapi og fem år for endokrin behandling, er den relative risikoreduktion oftest uændret selv 10- 15 år efter ophørt behandling. Kemoterapi og endokrin behandling reducerer risikoen for recidiv (og der- med tidlig død) (Tabel 1) meget betydeligt. Endokrin be- handling er kun relevant for de ca. 70% af patienterne, som har hormonreceptorpositiv brystkræft, men risikoreduktio- nen af kemoterapi og endokrin behandling synes at være uaf- hængig af hinanden, og dermed kan effekten næsten adderes.

Til trods for disse fremskridt dør ca. 30% af patienterne af brystkræft. I 2005 er der imidlertid kommet en viden om an- vendelse af nyere biologisk behandling i tilgift til den allerede anvendte behandling. Udviklingen af denne behandling er et vellykket eksempel på såkaldt translationel forskning, hvor øget viden om basale biokemiske processer har medvirket til frembringelse af effektiv behandling. I 1985 blev genet, som koder for dannelse af en overfladereceptor, human epidermal receptor 2 (HER2) klonet, og i 1987 påvistes det, at amplifika-

tion af genet eller overekspression af receptoren i brystkræft- celler (såkaldt HER2- positiv brystkræft) medfører en markant dårligere prognose. 20- 25% af brystkræftpatienterne har HER2- positiv brystkræft. Et monoklonalt antistof rettet mod HER2, trastuzumab, blev udviklet i 1992 og testet hos kvinder med metastaserende HER2- positiv brystkræft. Tillæg af trastuzumab til vanlig behandling medførte forlænget overle- velse. Herefter er påbegyndt fire store internationale forsøg med et års adjuverende behandling med trastuzumab i tillæg til vanlig kemoterapi og eventuelt endokrin behandling hos patienter med HER2- positiv brystkræft. I 2005 blev der of- fentliggjort meget tidlige, men planlagte interimsanalyser (median opfølgningstid kun 1- 2 år) fra alle fire undersøgelser omfattende flere end 10.000 patienter. Undersøgelserne er indbyrdes forskellige, bl.a. mht. arten af kemoterapi, kriterier for udvælgelse af patienter og tidspunktet for trastuzumabbe- handling i forhold til kemoterapi, men de viser alle en reduk- tion af risikoen for recidiv på omkring 50%! [1, 2]. Af tabellen fremgår det, at hverken kemoterapi eller endokrin behand- ling er så effektivt som trastuzumab – og effekten af trastuzu- mab må antages at kunne adderes til effekten af den øvrige behandling. Såfremt erfaringerne fra adjuverende kemoterapi og endokrin behandling kan overføres til trastuzumab, må det endvidere antages, at den meget tidligt påviste risikoreduk- tion vil vedvare ved længere observation og medføre en til- svarende reduktion i dødeligheden af sygdommen. Behand- lingen gives som intravenøs infusion hver tredje uge i et år og har begrænsede bivirkninger [3]. Sundhedsstyrelsen har for nylig anbefalet, at behandlingen introduceres i Danmark på forsøgsmæssig basis.

Korrespondance: Michael Andersson, Onkologisk Klinik 5073, Finsencentret, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: michael.andersson@rh.hosp.dk Interessekonflikter: Forfatteren har modtaget honorar for undervisning af Roche A/S

Litteratur

1. Piccart-Gebhart MJ, Procter MP, Leyland-Jones B et al for the HERA Study Team. A randomized trial of trastuzumab following adjuvant chemotherapy in women with HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1659-72.

2. Romod EH, Perez EA, Bryant J, Sumant VJ et al. Trastuzumab plus adjuvant chemotherapy for operable HER2-positive breast cancer. N Engl J Med 2005;353:1673-84.

3. Tan-Chiu E, Yothers G, Romond E et al. Assessment of cardiac dysfunction in a randomized trial comparing doxorubicin and cyclophosphamide followed by paclitaxel with or without trastuzumab as adjuvant therapy in node-positive, human epidermal growth factor receptor 2-overexpressing breast cancer:

NSABP B-31. J Clin Oncol 2005;23: 7811-9.

Tabel 1. Relativ reduktion af risiko for recidiv af brystkræft ved adjuve- rende behandling med kemoterapi (KT), endokrin behandling (ET) og trastuzumab (T) set i randomiserede forsøg. Data for KT, antracyklinholdig KT (ANTRA-KT) og tamoxifen (TAM) fra metaanalyser og for taxanholdig KT (TAX-KT) fra ni forsøg, aromatasehæmmere (Al) fra 2 forsøg og T fire forsøg.

Reduktion i % af hazard ratio for recidiv

KT vs. kontrol . . . 23

ANTRA-KT vs. ikke ANTRA-KT . . . 18

TAX + ANTRA-KT vs. ANTRA-KT . . . 14

TAM vs. kontrol (kun hormonreceptorpositiv) . . . 40

Al vs. TAM . . . 17

T + KT + evt. ET vs. KT + evt. ET (kun HER2-positiv) . . . . 50

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

 at personalet bruger dagbogsmaterialet og kontakten med den unge til at være ”kloge på den unges vegne” og analysere, om der er sammenhænge mellem begivenheder og

Flere patienter, færre ansatte og større behov for behandling er blandt de kommende års udfordringer for sundhedsvæsenet, der skal fi nde svar på disse store spørgsmål:?. •

 Ved afslutning af endokrin behandling (5 eller 10 år) fortsat opfølgning som efter overstået primær

Patienter der får recidiv, og som ikke tidligere er behandlet med kemoterapi, skal behandles med enkeltstof eller kombinations behandling. valg

På trods af dette blev der stillet en diagnose og/eller udført behandling, og derfor er disse inkluderet.. Hos fire patienter var der indikation

Konklusion: Vores resultater indikerer at: 1) adjuverende intrako- ronar brakyterapi hos patienter med in-stent restenose kan foreta- ges sikkert på invasive hjertemedicinske

Det første store randomiserede studie, hvori man sammenlignede effek- ten af NK og adjuverende kemoterapi ved primær operabel brystkræft, var det såkaldte National Surgical

Neoadjuvant kemoterapi ved muskelinvasiv blærecancer Resultaterne af neoadjuvant kemoterapi med cisplatin som enkeltstof var skuffende, og i en metaanalyse af 376 patienter fra