• Ingen resultater fundet

Acceptable resultater efter tidlig lukning af ileostomi efter lav rectumanastomose

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Acceptable resultater efter tidlig lukning af ileostomi efter lav rectumanastomose"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

1652 V I D E N S K A B Ugeskr Læger 173/23 6. juni 2011

ORIGINALARTIKEL Kirurgisk Afdeling, Næstved Sygehus

Acceptable resultater efter tidlig lukning af ileostomi efter lav rectumanastomose

Sharafaden Karim Perdawid & Ole Bjørn Andersen

INTRODUKTION

Loopileostomi anlægges efter lav rectumanastomose for at begrænse konsekvenserne af en eventuel læ- kage, men er forbundet med morbiditet. Ileostomi- lukningen udføres traditionelt 2-3 mdr. efter den primære operation, hvilket er en periode, der er lang nok til at opleve morbiditet. Høj komplikationsrate og konvertering til laparotomi kan forekomme ved en sådan lukning. Administration af adjuverende kemoterapi kan forsinke lukningen yderligere, og operationen har en endnu højere morbiditet. En tidlig lukning inden for to uger efter den primære opera- tion kan udføres hos selekterede patienter, under samme indlæggelse og med lav komplikationsrate.

Vi beskriver i denne artikel vores erfaring med tidlig lukning af loopileostomi.

MATERIALE OG METODER

Patienter, som havde fået deres loopileostomi lukket inden for to uger efter den primære operation, blev inkluderet i dette retrospektive studie. Efter rectum- resektion blev der anlagt en midlertidig loopileostomi ved lav anastomose (mindre end 5 cm fra analåbnin- gen). Patienterne blev skrevet op til tidlig stomiluk- ning, hvis følgende kriterier var opfyldt: Ingen tegn på lokal eller systemisk infektion, normal tarmfunk- tion gennem stomien, og når anastomosens integritet blev bekræftet ved kontrastundersøgelse på den syvende postoperative dag. Alle lukninger blev udført i generel anæstesi. Tarmkontinuitet blev genetableret ved enten side-side eller håndsyet teknik. Patienterne blev udskrevet, efter at de havde fået genetableret tarmfunktionen.

RESULTATER

Fra december 2009 til oktober 2010 blev 57 patienter rectumreseceret. Lav rectumanastomose blev udført i 20 patienter. Ni patienter blev ekskluderet fra tidlig stomilukning på grund af anastomoselækage (n = 6), paralytisk ileus (n = 2) og akut nyresvigt (n = 1).

Elleve patienter blev inkluderet (heraf fire mænd).

Deres medianalder var 58 år (spændvidde 47-79 år).

Præoperativ radiokemoterapi blev administreret til to patienter, som begge havde T4-midtrektal cancer.

Lukning blev udført mediant ti dage (spændvidde 8-

13 dage) efter den primære operation. Det mediane antal dage til tarmfunktion var tre dage (spændvidde 1-9 dage). Det mediane hospitalsophold fra den pri- mære operation til udskrivelse efter stomilukning var 16 dage (spændvidde 14-24 dage). Ingen fik større komplikationer eller blev reopereret. Seks patienter fik adjuverende kemoterapi, som blev påbegyndt ef- ter stomilukningen hos alle seks patienter, mediant 18 dage efter udskrivelsen (spændvidde 8-36 dage).

En patient, der havde fået præoperativ neoadjuve- rende radiokemoterapi, udviklede præsakral ansam- ling 12 dage efter stomilukningen. Den mediane op- følgningtid var 169 dage (spændvidde 2-324 dage).

KONKLUSION

Tidlig lukning af loopileostomi anlagt efter lav rec- tum anastomose har tilsyneladende få komplikatio- ner. Der bør udvises forsigtighed hos patienter, der har fået præoperativ radiokemoterapi. Større ran- domiserede undersøgelser er nødvendige for at fast- lægge selektionskriterierne, timingen og gevinsten ved proceduren sammenlignet med den traditionelle stomilukning efter 2-3 mdr.

DANISH MEDICAL BULLETIN: Dette er et resume af en originalartikel publiceret på www.danmedbul.dk som Dan Med Bul 2011;58(6):A4280

EKSTERN FINANSIERING: ingen FORSØGSREGISTRERING: ingen Loop ileostomy.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Som adjuverende behandling i stadium 1 blev syv kvinder strålebehandlet, en kvinde fik alene kemoterapi, og fem kvinder blev både strålebehandlet og fik kemoterapi (Tabel 2)..

at blandt de seks patienter, der ikke blev behand- let rent palliativt eller fik åben operation i umiddelbar rela- tion til TEM- indgrebet, fik en recidiv efter tre måneder (17%),

Kemoterapi, enten præoperativt som neoadjuverende terapi eller postoperativt som adjuverende terapi kan ikke anbefales til hverken patienter med trunkale eller retroperito-

Ti patienter blev behand- let med tefloninjektion, to med hydroxyapatitimplantat, idet det blev vurderet, at de var radikalt behandlet for den maligne lidelse, og seks patienter

Der blev inkluderet 19.185 patienter med enten nylig overstået akut myokardiein- farkt ( < 35 dage), nylig overstået iskæmisk cerebrovaskulært insult (mellem syv dage og

Resultater: Den samlede mortalitet for alle patienter inden for 30 dage efter operationen var på 8,5%, hvilket var signifikant højere (2,9%) end for patienter i aldersgruppen 60-79

Herefter er påbegyndt fire store internationale forsøg med et års adjuverende behandling med trastuzumab i tillæg til vanlig kemoterapi og eventuelt endokrin behandling hos

Pasteurella multocida-sepsis og pneumoni efter kemoterapi hos patient uden kendt kontakt til dyr.. Marie Bjødstrup Jensen 1 , Helga Schumacher 1 , Henrik Hasman 2 & Frank