3
Den langsigtede holdbarhed af det danske velfærdssamfund er udfordret. Dette temanummer af Samfundsøkonomen
”Evidens, effekt og velfærdssamfundets holdbarhed” bidra- ger med brikker til at forstå og løfte den udfordring. Den indledende sektion af temanummeret etablerer en ramme for forståelse af potentialet i henholdsvis evidensbaseret politik og solide effektmålinger. Temanummeret har derefter en tematisk sektion, der gennem fire artikler diagnostice- rer tingenes tilstand og fremtidige perspektiver på fire store policy-områder: Uddannelse, kriminologi, arbejdsmarked og socialt arbejde. Temanummerets afsluttende institutionelle sektion har tre artikler. Den første analyserer – illustreret ved en case – en velfærdsprofessions potentielle udbytte ved at lade sig inspirere af evidensbaseret politik. Den anden arti- kel gennemgår, hvordan organisationer gør optimalt brug af viden med afsæt i den forskningsbaserede viden på området.
Og den sidste artikel argumenterer for, at en vidensbaseret reform af prioriteringen af de offentlige velfærdstjenester kan bidrage signifikant til at øge den langsigtede holdbarhed af det danske velfærdssamfund.
I. sektion: Etablering af en forståelsesramme
I Konnerups artikel ”Evidensbaseret politik” bliver begrebet kort introduceret. Derefter beskrives ved hjælp af fire cases nogle centrale historiske udviklingstræk i samspillet mellem samfundsvidenskabelig forskning og politik i det 20. og ind i det 21. århundrede – specielt i USA: For det første udviklingen i den amerikanske tænketanksinstitution. For det andet felteks- perimentets rolle i evalueringer af offentlig service i USA. For det tredje ”New Labour’s” lancering af evidensbaseret politik i slutning af 90’erne i Storbritannien. Og for det fjerde feltekspe- rimenter og evidensbaseret politik i USA i 00’erne.
I deres artikel ”At måle en effekt – udfordringer og løsnin- ger” giver Kongsted & Konnerup en introduktion til effekt- måling: Enkelt at forstå – svært at udføre. Artiklen introdu- cerer en række relevante metoder. Og der argumenteres for vigtigheden af at måle effekter. For det første fordi solide målinger kan bidrage afgørende til at kvalificere beslutnings- grundlaget for prioritering af de offentlige indsatser. Og for
det andet fordi offentlige indsatser kan have uventede og alvorlige negative effekter. Artiklen afslutter med at sandsyn- liggøre et betydeligt potentiale for forbedring af dansk praksis indenfor effektevaluering på en række offentlige serviceom- råder.
II. sektion: Diagnose af store
policyområder indenfor offentlig service
Holm & Jæger præsenterer i deres artikel ”Effektmåling af ud- dannelse” udvalgte resultater fra forskningen, som omhand- ler effekten af forhold ved grundskolen på elevers læring. De fokuserer på tre forhold ved grundskolen: de økonomiske rammebetingelser, lærerne og eleverne. Deres gennemgang viser, at der er evidens for en svag negativ effekt af klasse- størrelse på elevers læring og en svag positiv effekt af skolers økonomiske ressourcer. De finder også, at læreres faglige og personlige kvalifikationer påvirker elevers læring, ligesom at økonomiske incitamenter til elever, lærere og skoleledere fremmer elevers faglige præstationer. Og de konkluderer, at på trods af en voksende mængde effektforskning på uddan- nelsesområdet, så ved vi kun ganske lidt om, hvilke forhold ved grundskolen, som fremmer elevers faglige præstationer.
Balvig & Kyvsgaards artikel ”Kriminologi og evidensbaseret forskning” giver et historisk rids af den danske udvikling, som den har været præget af den internationale kriminolo- giske forskning indenfor forebyggelse og behandling. Status i dag er, at der er fhv. solid dokumentation for den positive effekt af en udvalgt række af indsatser dels overfor børn og unge, dels i sanktionssystemet og dels i form af politief- terforskningsstrategier. Derudover er det påvist, at straf og afskrækkelse under bestemte omstændigheder kan virke negativt. Afslutningsvist påpeger artiklen, at kriminologisk effektforskning, som følge af den voldsomme vækst i dens omfang samt via nye metoder til sammenfatning af forsk- ningsresultater, anvendes i alt højere grad på det institutio- nelle niveau. Endelig påpeger artiklen, at ”scaling-up” (at genskabe forskningsresultater i virkeligheden) fortsat er en udfordring på det kriminologiske område – som på mange andre policy-felter.
Redaktionelt forord
af MErEtE KonnErup, gæstErEDaKtør
SAmFUNDSøKONOmEN NR 1, mARTS 2011 – REDAKTIONELT FORORD
4 SAmFUNDSøKONOmEN NR 1, mARTS 2011 – REDAKTIONELT FORORD
Jensen & Rosholm gennemgår og diskuterer kvantitative eva- lueringer af den aktive arbejdsmarkedspolitik i deres artikel
”Arbejdsmarkedet – hvad virker og hvad virker ikke?”. De starter med en metodemæssig status på området, som kort diskuterer de oftest anvendte metoder. Dernæst diskuterer de overordnet, hvad der virker, og efterfølgende mere detaljeret for hvem og hvornår en indsats er effektiv. Generelt finder de, at indsatser for stærke ledige tidligt i forløbet kan have gode effekter. Kontaktforløb, motivationseffekter, private løntilskud og sanktioner bidrager med positive effekter, mens offentlige løntilskud og uddannelsesaktivering ikke hjælper den ledige. Endvidere finder de, at forskningen endnu ikke er kommet med et svar på, hvilke indsatser der virker for de svageste ledige, idet de eksisterende ikke har nogen effekt.
Egelunds artikel ”Evidens – mod et nyt kvalitetsparadigme i socialt arbejde med udsatte familier og børn?” påpeger, at so- cialt arbejdes videnstradition adskiller sig markant fra en evi- densbaseret vidensform, idet kundskab om effekter af inter- ventioner hidtil har haft ringe efterspørgsel, og videnskabelig kundskab langt fra har været den fremherskende vidensform i socialt arbejde. Velevaluerede interventionsprogrammer er desuden på verdensplan så få, at det er urealistisk inden for overskuelig fremtid at ’udfylde’ socialt arbejde med evidens.
Trods dette afprøves og evalueres en del interventionspro- grammer i de nordiske lande. Hvor man i Norge og Sverige anerkender behovet for metodisk grundige effektmålinger af sådanne programmer i en national sammenhæng, har Dan- mark lagt relativt lidt vægt på kvalitetsprægede effektevalu- eringer af interventioner.
III. sektion: Evidensbaseret politik på forskellige institutionelle niveauer
Fagforeningerne og deres medlemmers potentielle udbytte ved at engagere sig i en styrkelse af en evidensbaseret of- fentlig service beskrives i Konnerup & michelsens artikel
”En fagforenings brug af viden – hvorfor og hvordan” med udgangspunkt i Socialpædagogernes Landsforbunds strate- giarbejde igennem den første halvdel af 00’erne som case.
Forbundets læringsproces i forbindelse med etableringen af en ny strategi for faglig udvikling beskrives. Centrale elemen- ter i denne proces har lighedstræk med lignende processer i udvalgte lande som Norge, Sverige, England, Australien og USA, hvor velfærdsprofessioner ligeledes har diskuteret det potentiale, der ligger i at lade evidensbasering spille en mere central rolle i forbindelse med faglig udvikling.
Davies, Nutley & Walter skriver i deres artikel "Evidence and the organization", at public-service organisationer er optaget af at forstå, hvordan de opnår gode resultater: Det, der bety- der noget, er, hvad der virker. men at levere ydelser af høj kvalitet kræver en langt bredere vifte af viden end bare ind- satsernes effekt. Forskningsbaseret viden om sociale proble- mer og deres løsninger kommer sandsynligvis fra metodisk forskelligartede undersøgelser, hvis resultater ofte er kon- tekst-afhængige, fortolkede og omstridte. med det udgangs- punkt skal brug af forskning i public-service organisationer betragtes som en iterativ, interaktiv og meget kontekstuel proces, som understreger de sociale, dialogbaserede og for- tolkende måder at tilegne sig viden på. En korrekt forståelse af karakteren af disse rodede og usikre processer åbner døren til mere effektive måder at understøtte brug af forskning. Og bedre brug af forskning kan understøtte en forbedret organisa- torisk ydeevne.
Hede argumenterer i sin artikel ”Kan viden trimme velfærds- staten?” for en reform af vidensbaseringen af den offentlige velfærdsservice. Det vil kunne give en bedre styring af udgif- terne til offentlig velfærdsservice i form af højere produkti- vitet, bedre overholdelse af økonomiske rammer og en mere oplyst og dermed demokratisk beslutningsproces. Reformen, der bygger videre på processer, der er i gang i flere velfærds- stater, arbejder både med efterspørgsel og udbud af evidens- baseret viden. Hede drøfter en række mulige anvendelser af viden, som ligger udover instrumentel overførsel af forskning til daglig brug. Det konkluderes, at en reform meget vel kan have positive effekter og være billig, men også at reformen skal ses i et årtier langt tidsperspektiv.
