Danish University Colleges
Magien i rummet
værkstedsundervisning på uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, - håndværk og formidling
Andresen, Trine; Fejerskov, Nina
Publication date:
2021
Document Version
Også kaldet Forlagets PDF Link to publication
Citation for pulished version (APA):
Andresen, T., & Fejerskov, N. (2021). Magien i rummet: værkstedsundervisning på uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling. Københavns Professionshøjskole.
General rights
Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.
• Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.
• You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain • You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal
Download policy
If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.
Download date: 24. Mar. 2022
1
MAGIEN I RUMMET
Værkstedsundervisning på uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign,
-håndværk og formidling på
Københavns Professionshøjskole
Rapport udarbejdet af
Nina Fejerskov & Trine Andresen
Juni 2021
2
Indhold
1. Indledning – hvad vi gør i denne rapport, og hvordan vi gør ... 3
2. Beskrivelse af værkstederne... 5
2.1. Trykværkstedet ... 5
2.2. Broderiværkstedet ... 7
3. Beskrivelse af undervisningen i værkstederne ... 8
3.1. Hvad skal de studerende lære? ... 8
3.2. Hvordan læres håndværket? ... 9
3.3. Hvordan erobres fagligheden? ... 12
3.4. De studerendes formidling af håndværket ... 13
4. Vores teser om værkstedsundervisning ... 16
4.1. Værkstedet skaber tilhørsforhold og et godt studiemiljø ... 16
4.1.1. Artefakter, der bidrager til værkstedets sjæl ... 18
4.1.2. De studerende indtager værkstedet ... 19
4.1.3. Det kommer ikke af sig selv ... 20
4.1.4. Opsummering ... 21
4.2. Værkstedet professionaliserer den studerende ... 21
4.2.1. Uhomogene forudsætninger er en fordel i værkstedsundervisning ... 22
4.2.2. Opsummering ... 24
4.3. Værkstedet bidrager til æstetisk dygtiggørelse og bevidsthed ... 24
4.3.1. Opsummering ... 26
4.4. Værkstedsundervisning er kropslig ... 26
4.4.1. Opsummering ... 27
5 Særlige erfaringer i en Coronatid 2020-21 ... 28
6 Opsamling og videre perspektiver ... 30
7 Litteratur ... 30
3
1. Indledning – hvad vi gør i denne rapport, og hvordan vi gør
De tekstile håndværksfag er grundpillen i uddannelsen til professionsbachelor i tekstildesign, -håndværk og formidling (efterfølgende kaldt tekstilformidleruddannelsen). Det betyder, at megen undervisning foregår i særligt, indrettede tekstile værksteder på Campus Carlsberg, hvor uddannelsen er forankret. Og det
betyder, at undervisningen i værkstedsfagene både indholdsmæssigt og tilrettelæggelsesmæssigt i høj grad rammesætter hele uddannelsen.
Forståelsen af, hvad god værkstedsundervisning i tekstilformidleruddannelsens regi er, er udviklet over en lang årrække med rødder tilbage til både håndarbejdslæreruddannelsen på Håndarbejdets Fremmes Seminarium og forskellige designuddannelser bl.a. på Danmarks Designskole. Et eksempel på dette er, at fagene tilrettelægges i afsluttede moduler af en til flere ugers varighed. Modulerne følger efter hinanden således, at den studerende stort set altid blot arbejder med ét modul ad gangen.
I uddannelsens egen selvforståelse har værkstedsundervisningen nogle klare forcer i forhold til mere teoretisk klasserumsundervisning (som uddannelsen også rummer). Disse forcer giver sig fx udtryk i, at de studerende ikke går hjem, når underviseren forlader undervisningslokalet, men bliver og arbejder videre – i visse tilfælde nærmest i døgndrift. Værkstedsundervisningen befordrer således en høj studieaktivitet og en tilknytning til campus.
I Københavns Professionshøjskolens strategi1 ”Fælles om fremragende undervisning” er en af vejene til den fremragende undervisning, at: ”…vi styrker samarbejdet mellem hinanden på tværs af fagligheder,
fakulteter, områder og undervisere.” Og netop fordi vi på tekstilformidleruddannelsen bedriver en type af værkstedsundervisning, der adskiller sig fra langt det meste af den undervisning, der foregår på
professionshøjskolens øvrige uddannelser, er vi blevet bedt om at dele vores erfaringer og refleksioner over den undervisning, der foregår i de tekstile værksteder.
1 Københavns Professionshøjskoles hjemmeside: https://www.kp.dk/om-koebenhavns-professionshoejskole/strategi/
Københavns Professionshøjskolens strategi
4 I vores beskrivelser og refleksioner har vi, når det har været formålstjenligt, inddraget prioriteterne stærke studerende, laboratorier i praksis og stærke arbejdsfællesskaber i professionshøjskolens strategi ”Fælles om fremragende undervisning”.2
I 2002 udarbejdede tre undervisere, Hanne Jespersen, Aase Bacher og Nina Fejerskov fra den daværende håndarbejdslæreruddannelse en rapport om: ”Værkstedspædagogik inden for praktisk-æstetiske fag på Håndarbejdets Fremmes Seminarium. Fortællinger om værkstedspædagogik fortalt af tre faglærere, der gennem egen uddannelse inden for det tekstile område og års erfaringer med værkstedet som læringsrum giver bud på værkstedspædagogik”. Nærværende rapport bygger videre på disse fortællinger og sætter værkstedsundervisningen i ind i en nutidig kontekst og som sagt i Københavns Professionshøjskoles regi og strategi.
Denne rapports to skribenter er henholdsvis lektor Nina Fejerskov, uddannet håndarbejdslærer fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium og designer fra Danmarks Designskole, og lektor Trine Andresen, uddannet håndarbejdslærer fra Håndarbejdets Fremmes Seminarium og cand. pæd. i tekstilfag fra Danmarks Pædagogiske Universitet. Nina underviser i fagene tekstiltryk, design og farvelære samt
kulturfag. Trine underviser i broderi, skriftlig formidling og kulturfag. Fordi vi er skribenterne, er rapportens eksempler hentet i de værkstedsfag, vi underviser i – det vil sige primært tekstiltryk og broderi.
Vi har bygget rapporten op om nogle teser, som vi har om undervisningen i vores værksteder. Disse teser folder vi ud i beskrivelser af, hvad der sker i værkstederne, og i vurderinger af hvorfor der sker det, der sker, og hvordan dette kan spejles ind i og
bidrage til Københavns
Professionshøjskoles strategi ”Fælles om fremragende undervisning”. Vi har ingen intentioner om at favne alle hjørner af værkstedsundervisning – end ikke af vores egen – og vi har ingen intention om at skabe en ny og revolutionerende
værkstedspædagogik. Vores mål er at åbne døren til vores værksteder, vores
overvejelser og vores erfaringer og måske at inspirere. Men først nogle beskrivelser af rum og aktiviteter. Kom med!
2 Vi har især forholdt os til flg. prioriteter: 1. Stærke studerende: a) Deltagelse i forpligtende fællesskaber, b) Bedre muligheder for talentfulde studerende og c) Kulturrige studiemiljøer. 2. Laboratorier i praksis og 3. Stærke
arbejdsfællesskaber: a) Mere kvalificering af hinandens arbejde gennem systematisk sparring og feedback Hellig ko broderet til udstilling på
Helsingør Bymuseum
5
2. Beskrivelse af værkstederne
2.1. Tekstiltrykværkstedet
Når man træder ind i trykværkstedet i Warehouse-bygningen på Campus Carlsberg får man en fantastisk følelse af lys og masser af plads. Der er glasvægge fra gangen ind til værkstedet, hvilket gør, at man kan se igennem lokalet og ud gennem de store vinduer i dobbelt loftshøjde, der indrammer en del af værkstedet.
Værkstedet er opdelt i flere funktioner og også i flere rum af forskellig størrelse. En del af værkstedet har almindelig loftshøjde, her foregår teoriundervisning ved smartboard, og her kan de studerende sidde og tegne mv. I sammenhæng med dette rum er der et meget stort rum med dobbelt loftshøjde, hvor
trykbordene står. Rummet dækker et hjørne af bygningen, så der er lysindfald fra flere sider. Desuden en fin udsigt over S-banen og København.
Ydermere er der 3 mindre rum, der har funktion af farvekøkken, vaskerum og fotorum (se fotos næste side) I farvekøkkenet blandes farver og det her er alle kemikalier, farvestoffer, pensler findes.
Her er der punktsug over arbejdsbordene, og der stilles strenge krav til sikkerhed i form af oprydning og renholdelse af vægte og arbejdsborde.
Det store trykrum med dobbelt loftshøjde
6
I vaskerummet skylles og udvaskes stof og tekstiltrykrammer vaskes. Det er også her, at farverne på et stort kogebord fikseres til tekstilerne ved hjælp af damp.
Fotorummet er et slags mørkekammer, hvor trykrammerne belyses, derfor er der ingen vinduer som i de andre rum.
Vaskerum
Farvekøkken: Stålvaske, stålborde og skabe med kemikalier mv.
Fotorum
7
2.2. Broderiværkstedet
Broderiværkstedet ligger på 3. sal centralt ud til det livlige Atrium i Campus Carlsbergs Warehouse-bygning.
Lokalet er stort og lyst med vinduer på langsiden og en imponerende udsigt over banelegemet og byens silhuet. Langs vinduerne er borde – og i den ene ende en stålvask – i ståhøjde. Her kan de studerende stå eller sidde i lyset og brodere, og her står tillige lysborde til overføring af motiver. Modsat er vinduesvæg mod gangarealet og en stor whiteboard-tavle kombineret med smartboard. På den ene kortside er en sort stålreol med symaskiner, lamper, redskaber og materialer. Rummet er møbleret med 10 flytbare hæve- sænkeborde, der måler 1x2 meter. Bordene er beklædt med grå linoleum. Desuden er der kontorstole og et mindre ovalt hæve-sænkebord til underviseren. Der er højt til loftet og synlige ventilationskanaler og strømskinner. Fra skinnerne i loftet er der strømudtag. Rummet har desuden en håndvask.
Skabe med undervisningsmaterialer som redskaber, materialer, syprøver mv. er placeret på gangarealet uden for lokalet. Det er ikke den mest hensigtsmæssige placering, men et historisk betinget vilkår – lokalet var oprindeligt tænkt som lokale til faget formidling.
Broderilokalet er så fleksibelt, at det både kan indrettes til broderiundervisning af forskellig slags og til almindelig teoretisk klasseundervisning. Og så er det populært.
Broderilokalet er fleksibelt indrettet
Symaskiner og andre redskaber klar til brug
8
3. Beskrivelse af undervisningen i værkstederne
Rammerne for undervisningen i værkstederne er dels uddannelsens formål om at bevare, udvikle og formidle de tekstile håndværksfag og deres kulturtraditioner og ruste de studerende til at tilrettelægge, planlægge og gennemføre opgaver i relation til design og udførelse af tekstile produkter. Denne ramme er udmøntet i studieordningens3 læringsmål for de enkelte fag, og det er vores udgangspunkt for
beskrivelserne herunder.
En anden vigtig ramme er den nævnte tilrettelæggelse i ubrudte moduler, hvor varigheden svinger fra modul til modul. I tekstiltryk og broderi er der på 1., 2. og 4. semester afsat ca. 2 uger, på 3. semester et langt, tværfagligt modul på 6-7 uger, og på 6. og 7. semester varer modulerne 6-8 dage. Denne tidsramme spejler sammen med den studerendes erfaring og fortrolighed med faget og værkstedet hendes mulighed for fordybelse i processerne i værkstedet; jo større erfaring og fortrolighed, jo mere kan den studerende selvstændigt fordybe sig i egen proces.
Et særligt begreb, undervisningsvejledning, er centralt i den del af
værkstedsundervisningen, hvor den studerende fordyber sig i løsningen af en opgave. Her understøtter underviseren den studerendes læring i håndtering af
materialer, redskaber og faglige metoder og teknikker ved at være til stede i værkstedet og bistå med råd og vejledning. Der er en glidende overgang mellem det at undervise i fagligt stof og at vejlede i en igangværende proces, da nogle vejledninger for den enkelte studerende også kan være
undervisning i et nyt emne eller repetition af allerede gennemgået stof.
Også holdstørrelsen udgør en væsentlig ramme for undervisningen; det er en
udfordring at undervise 26 studerende i et værkstedsfag. En måde at håndtere denne udfordring er at operere med studentermedhjælpere, der på forskellige måder kan supplere underviseren eller på anden måde bistå i undervisningen.
3.1. Hvad skal de studerende lære?
Læringsmålene for fagene tekstiltryk og broderi adskiller sig ikke væsentligt; inden for begge fag opnår den studerende viden om teknikker, materialer, redskaber og arbejdsprocesser samt udtryksmuligheder inden for faget, så hun kommer til at beherske de forskellige teknikker og kan kombinere sin viden og
eksperimentere videre med materialer og udtryk. Både viden om og færdigheder i håndværksfaglige metoder og muligheden for at eksperimentere med disse er essentielt for udviklingen af faget og dets relevans fremover.
3 https://www.kp.dk/wp-content/uploads/2019/11/tekstilformidler-gaeldende-studieordning-2019.pdf?x89052 Underviser vejleder studerende
Underviser vejleder en studerende
9 I undervisningen i begge fag opnås ydermere viden om
arbejdsmetoder til løsning af designprocesser relateret til henholdsvis tekstiltryk og broderi. Det er her den studerende lærer at vurdere samspillet mellem form, dekoration, farve og materiale med henblik på tekstiltrykkets eller broderiets anvendelse på beklædning og opnår kompetencer i at udvikle egne designs inden for fagene.
I tekstiltryk er der ligeledes fokus på, at den studerende får viden om tekstiltrykværkstedets forskellige funktioner og redskaber – herunder viden om miljø og sikkerhed.
Da tekstiltryk indbefatter brug af kemikalier til forskellige håndværksmæssige processer og brug af forskelligt teknisk udstyr, er viden om sikkerhed i værkstedet en vigtig del af undervisningen. På 1. og 2. semester introduceres de
studerende for værkstedets sikkerhedsregler og skriver under på, at de er informeret om disse. På resten af studiet
repeteres reglerne hvert semester. Kendskab til
sikkerhedsreglerne er en forudsætning for at måtte benytte værkstedet. Det er vigtigt at pointere dette, fordi de
studerendes kreative og håndværksmæssige processer nogle gange spænder ben for deres opmærksomhed på, hvor vigtig sikkerheden er for deres og andres sundhed.
Samtidig med den selvstændige udfoldelse opnår den studerende viden om fagenes udvikling og betydning historisk og kulturelt, så hun kan analysere trykte eller broderede genstande og identificere deres
fremstilling, brug og betydning. Begge disse tilgange til fagene er bundet til kompetencen i at kunne formidle sin faglige viden og sine færdigheder.
Tilrettelæggelsen af undervisningen skal således understøtte denne tredeling: 1) baggrundsviden og - færdigheder, 2) selvudfoldelse og 3) formidling. Uddannelsens tilrettelæggelse i sammenhængende moduler er en forudsætning for, at de studerende kan opnå disse læringsmål
3.2. Hvordan læres håndværket?
Hvert modul indeholder et til flere emner med tilhørende teknikker og metoder. Desuden er der næsten altid tilknyttet en designproces i større eller mindre omfang. Ofte munder designprocessen ud i et færdigt tekstilt produkt, men først skal de studerende lære de håndværksmæssige teknikker og metoder og kende teorien bag.
Via forskellige oplæg og forevisning af arbejdsgange og forklaring af de vigtigste pointer og måder at håndtere redskaber og materialer på tilgodeser underviseren den studerendes baggrundsviden, ligesom den studerende sættes i stand til via tilrettelagte øvelser at komme i gang med at øve sig med nål og tråd eller rammer og farver, så hun opnår både motoriske og æstetiske færdigheder. De fælles oplæg ligger ofte om morgenen, hvor det er nemmest at samle de studerende uden at skulle afbryde og forstyrre studerende fordybet i en proces.
Eksempel på skitseproces hvor samspil mellem broderi og beklædning
undersøges
10 Oplæggene kan være ledsaget af digitale billedfremvisninger
på smartboard. Dette kan fx være med en historisk vinkel, når underviseren i broderi fortæller om og viser dias om Bayeuxtapetet. Eller det kan være med en æstetisk og broderiteknisk vinkel, når underviseren holder oplæg om guldbroderiets anvendelser og udtryksmuligheder. Oplæg med visning af billeder egner sig godt, når mange studerende skal se detaljer.
Det digitale understøttes af papfoldevægge med trykte eller broderede eksempler på teknikker. Disse foldevægge er også et godt redskab i forbindelse med vejledning af den enkelte studerende.
Forevisning af håndtering af redskaber og materialer foregår stort set dagligt i begge værksteder. I broderi viser
underviseren for et hold studerende på den store, vertikale forevisningsramme med nål og tråd i overstørrelse, hvordan et sting udføres. Fordelen ved denne metode er, at alle tydeligt kan se, hvad er sker, men ulempen er, at størrelsen af redskaberne og vinklen er så forvrænget, at hænderne netop ikke bevæges på samme måde, som den studerende vil gøre med stoffet placeret horisontalt og nål og tråd i
meget mindre størrelse. Der skal således ske en omfortolkning, som ikke alle studerende formår til trods for underviserens forsøg på verbal oversættelse.
Forevisning kan også være, at underviseren samler en gruppe af studerende omkring et af de store hæve-sænkeborde og viser sy- eller trykprøver samt materialer, redskaber og sy- eller trykteknisk håndtering. Forevisning af teknikker som fx rammetryk foregår ved, at alle samles rundt om et trykbord.
Her har underviseren alle redskaber, farver og stof til at trykke på lige ved hånden. Først vises, hvordan man udfører teknikken i praksis og efterfølgende vendes spørgsmål, knyttet hertil. Her er fordelen dels taktil, at de studerende kan røre ved
genstandene. Og dels er fordelen, at de studerende kan se, hvordan underviseren bevæger sine hænder, hvor lange stingene er, og hvor hårdt hun strammer tråden, eller hvordan raklen vinkles, og hvor meget farve, der skal til. Desuden lægger formen op til en god dialog underviser og studerende imellem.
Ulempen kan være, at det er begrænset, hvor stor gruppen af studerende kan være.
Vurderingen af, om der skal forevises for hele holdet eller i
mindre grupper, afhænger af de pågældende teknikker og metoder. Hvis et helt hold på 26 studerende er samlet, kan alle ikke se lige godt, hvilket selvfølgelig er en ulempe, til gengæld får alle glæde af spørgsmål og efterfølgende svar. Denne indledende forevisning fungerer som en introduktion til en teknik, så alle ved, hvad den indebærer.
Forevisningen kan dog ikke stå alene, derfor er der, når de studerende skal lære en ny teknik at kende, tilknyttet øvelser. Formålet med øvelserne varierer fra indlæring af en teknik til i fællesskab at skabe et fælles materiale til senere brug i forløbet eller i studiet. Det fælles materiale kan fx være en visuel oversigt
En særlig samling af quilt vises Eksempel på papfoldevæg med underviserens tekstiltrykprøver
11 over forskellige typer trykfarvers taktilitet. På denne måde læres trykteknikken samtidig med, at de
studerende skaber et visuelt materiale, der kan bruges i forbindelse med valg af trykteknikker til andre opgaver senere hen.
Øvelserne i broderi er tilrettelagt efter en progression fra enkel broderiteknisk indlæring fx sådan sys dette sting til den mere komplicerede afprøvning, hvor den studerende afprøver motiver, afstande, materialer og redskaber og kombinerer den nye teknik med allerede opnået viden. Progressionen sker både tidsmæssigt gennem studiet, inden for det enkelte emne og i forhold til differentiering de forskellige studerende imellem.
Progressionen i tekstiltryk kommer til udtryk ved, at der i starten af studiet er fokus på enkle trykteknikker uden så mange
arbejdsgange til mere komplicerede, der involverer længere arbejdsgange og kræver et større overblik og evnen til at planlægge sin arbejdsproces.
I tekstiltryk er der altid tilknyttet opskrifter og vejledninger til de forskellige teknikker, de studerende skal lære (lige som i
madlavning). Underviseren gennemgår opskrifterne og vejledningerne i for hele holdet for at forklare teorien bag fx et kemikalies funktion i en indfarvningsopskrift. På tilsvarende måde er der i håndbroderi knyttet visuelle vejledninger til udførelse af broderistingene, der såkaldte stingtegninger. Både opskrifter og stingtegninger er for nogle studerende svære at forstå, før de selv anvender dem, så derfor er det vigtigt, at de studerende hurtigt kommer i gang i farvekøkkenet eller med nål og tråd og får omsat teorien til praksis.
I forbindelse med øvelserne er alle materialer er indkøbt af
underviseren: Dette sikrer, at de studerende har alt til deres rådighed, så de ikke går i stå i processen eller måske undlader at undersøge noget håndværksmæssigt, som det kunne være tilfældet, hvis de selv skulle ud købe materialer. I denne forbindelse betaler de studerende til fælles indkøb af materialer.
Når de studerende selv skal i gang med øvelserne i håndværket, består underviserens job i at hjælpe med forståelse af arbejdsgangene og håndteringen at redskaber og materialer. De studerende vejledes enkeltvis i, hvordan de skal udføre dette. Det vigtigt, at der er ro, tid og opbakning, når fx trådene driller. Og at underviseren kan træde til og måske igen vise, hvordan stinget sys, eller hvor stram tråden skal være. Nogle broderiteknikker er motorisk svære, det gælder fx guldbroderi eller tamburering, så her er
underviseren måske helt nede og holde om en studerendes hånd for at få den rigtige vinkel og det rigtige træk på.
Når de studerende arbejder med øvelser ledsaget af individuel vejledning kan der, da det er umuligt, at nå rundt til alle 26 studerende på en gang, opstå lidt ventetid. Derfor vil det for det flestes vedkommende være sådan, at de selv prøver og gør sig nogle erfaringer; de øver sig på egen hånd og eksperimenterer med
Eksperimenter med maskinbroderi
Bayeux-sting øves på den store broderiramme
12 tryk- eller broderiteknikken. Går det godt, er der ingen grund til korrigere, men er der opstået problemer, forklarer og viser underviseren, hvordan man gør, og hvordan sammenhængen er mellem teori og praksis.
Som supplement til underviserens vejledning ledsages øvelserne af skriftlige vejledninger udarbejdet af underviseren og af tilhørende litteratur.
Undervisningen er ikke altid tilrettelagt efter denne lineære model med oplæg efterfulgt af øvelser og slutteligt opgaveløsning. Fx kan der i tekstiltryk i løbet af en enkelt undervisningslektion på 45 minutter være flere forskellige undervisningsmetoder involveret; det kan være alt fra fælles oplæg, til at grupper af studerende og underviseren ser og taler om prøverne på foldevæggene, til at alle studerende er samlet rundt om et trykbord, hvor praksis i udførelsen af teknikken forevises.
Oplæg, forevisninger og øvelser danner baggrund for den studerendes egen udfoldelse i forskellige studieopgaver enten med fokus blot på henholdsvis broderi eller tekstiltryk eller som oftest i tværfaglige opgaver med uddannelsens øvrige fag.
3.3. Hvordan erobres fagligheden?
Selvudfoldelsen og erobringen af fagligheden tilgodeses primært via den fortrolighed, den studerende opnår med fagene, når hun arbejder med en studieopgave. Her får den studerende sting og farver under huden og opnår en håndværksmæssig beherskelse af faget og dets udtryksmuligheder.
Opgavetyperne er i begge fag forskellige fra forløb til forløb, men fælles for dem er, at de giver en
studerende mulighed for alene eller i en mindre gruppe selvstændigt at udforske både teknik, materialer og udtryksmuligheder inden for en ret bred pallette. Den studerende udformer således ud fra opgavens rammer en problemformulering eller opgavehensigt, ligesom hun selv finder og indkøber egnede materialer.
Opgaverne løses selvstændigt i værkstedet med vejledning fra underviseren. Som underviser træder man her et skridt tilbage og går i vejledningen i dialog med den studerende om løsninger. Og her er det i endnu højere grad end ved vejledning i øvelserne muligt at differentiere
undervisningen, så både den mindre øvede studerende og den meget talentfulde får udfordringer, der gør hende dygtigere.
Når de studerende arbejder med en opgave i værkstedet indtager de både værkstedet og faget. Den studerende hænger inspirationsmateriale, problemformuleringer, skitser og prøver op på opslagstavler og arbejder sig med feedback fra både underviser og fra medstuderende frem til sit eget udtryk. De studerende arbejder i værkstedet, og
underviseren kommer til aftalte tider og går igen, mens de studerende arbejder videre. Arbejdsfællesskabet er vigtigt, og derfor kan der ikke opnås samme læring, hvis den studerende vælger at løse opgaven hjemme frem for i værkstedet – ofte kan hjemmearbejde lade sig gøre i broderi i modsætning til i tekstiltryk, idet broderi ikke i samme grad som tekstiltryk er afhængig af særlige redskaber og
faciliteter.
Problemformulering, inspiration, skitser og prøver - tekstiltrykprojekt 2.sem.
13 Eksempler på opgaver kan være en opgave på 1.semester i
tekstiltryk, hvor målet er at trykke en metervare. I dette forløb indgår faget design i forbindelse med design af ornamenter og flademønstre til tekstiltryk. Her er selve perioden, hvor den studerende arbejder i værkstederne, værkstedsperioden, omkring 10 dage.
Et andet eksempel på en opgave på 2.semester er et
udstillingsprojekt i samarbejde med et museum. Her skal den studerende udforske et særligt materiale eller en særlig teknik og fremstille en udstillingsgenstand, der fortolker det aktuelle tema, som underviserne har aftale med museet fx Kulturmøder på Helsingør Bymuseum 2020.
Et tredje eksempel er en tværfaglig opgave på 3.semester mellem uddannelsens tekstildesign og -håndværksfag, hvor den studerende skal designe, konstruere, sy, og brodere og/eller trykke en beklædningsgenstand til brug ved en opvisning på Campus Carlsberg på den københavnske kulturnat ud fra et tema, der kunne være fx Tradition og fornyelse eller Botanik.
3.4. De studerendes formidling af håndværket
Der indgår altid en eller anden form for formidling i værkstedsarbejdet. Det kan både være en visuel
præsentation af de studerendes arbejdsproces fra ide til færdigt produkt internt i faget eller de fag, der er implicerede i en given opgave, og det kan være eksternt i offentligheden
fx i samarbejde med en kulturinstitution. Slutformidling af broderiopgavefor holdet Tekstile skitser i form af broderi på ½-giner. En
kulturnatsopgave i proces
Tekstiltryk 1. sem. præsentation af proces og færdig metervare
14 Formidlingen kan være undervejs i processen, hvor den studerende i længerevarende opgaver præsenterer sin ide for en gruppe medstuderende og en eller flere undervisere og får feedback. I alle opgaver er der dog en form for slut-formidling af det endelige resultat eller af delresultatet, hvis opgaven fortsætter i tiden efter undervisningsforløbets afslutning. Formidlingen kan have mange former og være af varierende omfang. Opvisninger og udstillinger i det offentlige rum er arbejdstunge, men utroligt givende for de studerendes læring. Der er mange knaster, når eksterne samarbejder skal lykkes; dialog om kvalitet, ophængningsplaner, præsentationstekster og så videre er blot eksempler på erfaringsgivende og
frustrationsgivende læring. Men der er ikke ret meget, der er så motiverende som at skulle formidle til et stort publikum; der bliver lige lagt lidt flere arbejdstimer og lidt mere omhu. Det er ikke mindst her professionaliseringen sker, fordi de studerende får overblik over deres proces og lærer at foretage nogle valg i forhold til hvad, der skal til for at processen fremstår tydelig for udenforstående.
Fotos fra udstilling – Kulturmøder - på Helsingør Bymuseum – september 2020 Broderi og tekstiltryk blev udstillet
15 Kulturnat 2019. Temaet var ”Naturen som designmotiv”.
De fantastiske beklædningsoutfits med tekstiltryk og broderi blev formidlet ved en opvisning i Campus Carlsbergs flotte og rå Atrium
16
4. Vores teser om værkstedsundervisning
I vores søgen efter det særlige ved værkstedsundervisning er vi kommet frem til nedenstående teser.
1. Værkstedet skaber tilhørsforhold og et godt studiemiljø 2. Værkstedet professionaliserer den studerende
3. Værkstedet bidrager til æstetisk dygtiggørelse og bevidsthed 4. Værkstedsundervisning er kropslig
I de kommende afsnit vil vi folde teserne ud på baggrund af de foregående afsnit, hvor værkstederne og vores undervisning er beskrevet.
4.1. Værkstedet skaber tilhørsforhold og et godt studiemiljø
Vi vil påstå, at den måde, vi på tekstilformidleruddannelsen praktiserer værkstedsundervisning på, er medvirkende til, at de studerende oplever et stærkt tilhørsforhold til uddannelsen, som giver det et godt og nært studiemiljø. Hermed understøtter værkstedsundervisningen prioriteten stærke studerende i
Københavns Professionshøjskoles strategi, hvor målbilledet netop omhandler deltagelse i forpligtende fællesskaber og kulturrige studiemiljøer. De studerende er i høj grad med til at skabe læringsrummet i værkstedet og hermed også den særlige ånd, der kan være i rummet. Dette er selvfølgelig vigtigt for al undervisning – men det er et stort issue hos os. Og vi vil påstå, ånden netop skabes, fordi der er nogle helt
særlige rammer for, at den kan opstå.
Disse rammer, mener vi, er værd at kaste et nærmere blik på – og er værd at understøtte og bevare.
De første forudsætninger er veludstyrede værksteder og de studerendes vide adgang hertil. Dette viser sig som en høj prioritering hos de studerende, når de ved de gentagne elektroniske evalueringer4 spørges til faktorer, der har betydning for deres læringsudbytte.
4 I forbindelse med tekstiltryk på 1. semester blev de studerende i en tilhørende elektronisk evaluering spurgt til følgende: I hvilken grad mener du, at nedenstående elementer i værkstedundervisning bør være til stede, for at du får det bedste læringsudbytte? A) Faciliteter i værkstederne (maskiner, redskaber, materialer, borde m.v.). Hertil svarede 20 ud af 22 ”i meget høj grad”. B) Adgang til faglokaler døgnet rundt: Hertil svarede 14 ud af 22 ”i meget høj grad”, 6 ud af 22 ”i høj grad” og 2 ”i nogen grad”. Man må konkludere at adgang til faciliterer og værksteder har stor prioritet for de studerende.
”Værkstedsundervisning er det jeg sætter størst pris på, på
uddannelsen. Det er inspirerende at stå side om side, fordybet i eget projekt, men også sideløbende følge med i de andres proces. Det er superhyggeligt, og man er i sin egen lille krea-bobbel, det er noget helt specielt.”
Citat fra 2.semester-studerende ved evaluering af tekstiltrykforløb
17 En indikator for, hvornår rummet bliver de studerendes, kan være, når de studerende nærmest ”flytter ind”
i værkstedet og derved fuldt ud udnytter, at de har mulighed for at være i værkstederne efter undervisningstid. Denne frie udforskning af faglige metoder og teknikker og tid til at øve sig håndværksmæssigt falder godt i tråd med professor Lene Tanggaards begreb fuskeri5. Denne type
aktiviteter er ifølge hendes forskning befordrende for styrkelse af de studerendes kreativitet og innovation – altså stærke studerende.
En anden indikator for tilhørsforholdet til værkstederne er, når studerende vælger at arbejde i værkstedet med en opgave, der egentlig ikke kræver værkstedsfaciliteter – det kan fx være en ren teoretisk opgave, der løses på computeren. Når en studerende bare synes, at det er skønt at sidde i broderilokalet, fordi der er ro og et dejligt lys. Eller en studerende befinder sig bedst på en høj stol ved et trykbord i tekstil-
tryklokalet, fordi der altid er liv. Disse scenarier oplever vi ofte og ikke mindst hos studerende, der er i gang med det lange, selvstændige arbejde med det afsluttende bachelorprojekt. Så summer det af forskelligt liv i værkstederne!
5 Tanggaard (2010) s.122 ff
Vaskerummet er et rum med mange funktioner, som for det meste er i spil på samme tid, og derfor kræver det, at de studerende holder orden og tager hensyn til hinanden, for at det fungerer.
18 4.1.1. Artefakter, der bidrager til værkstedets sjæl
Artefakter, der siger noget om fagets historie eller om dets ”natur”
giver værkstederne sjæl som faglokaler for en særlig kultur eller profession.
Det kan være den store forevisningsramme i broderi og reolen med alle symaskinerne. Eller det kan være lysborde og foldevægge med inspirationsmateriale.
Måske er artefakterne særligt tydelige som de farvestrålende kilter, de studerende benytter i tekstiltryk. Noget af det første der sker,
når de studerende skal arbejde med tekstiltryk, er, at de skal iføre sig arbejdskitler for at beskytte deres tøj. Disse kitler er fyldt med farveklatter og vidner om andre studerendes brug af dem. Nogle har sågar trykt noget på ryggen af kitlen.
En tidligere studerende sagde, at hun oplevede, at det gav en form for samhørighed, at alle
havde de samme kitler på. Det er ikke til at sige, om alle studerende oplever det sådan, men de studerende glemmer ofte at tage kitlen af, når de forlader værkstedet. Tendensen forstærkes i løbet af
uddannelsen; kitlen bliver arbejdsuniformen i tekstiltryk.
Andre artefakter er ikke så subtile i deres tilknytning til faget, så her skal de studerende ”høre til”, før genstandene bliver vigtige. Det kan være en gammel vaskebænk i farvekøkkenet, der indikerer noget brugt med patina fra mange år i et værksted. Eller skamler i
broderilokalet, der bærer slidmærker af mange fødder, der har hvilet sig, mens 1000 vis af sting blev syet.
Ved studiestart bliver de studerende introduceret til værkstedernes forskellige funktioner og rum, så de kan finde sig til rette og lære, hvor redskaber og kemikalier har deres plads, og hvordan de forskellige tekniske hjælpemidler og redskaber bruges. I tryk er det ex. højtryksrenseren til trykrammerne eller fixerpressen, hvor farven fastholdes på stoffet. Med til at lære at begå sig i værkstedet hører også forståelse af, hvor vigtig oprydning er for et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Og så til sidst selvfølgelig den nødvendige respekt for at kunne begå sig i det arbejdsfællesskab, det får fx et trykværksted med 26 studerende til at fungere med alle de forskellige behov og forudsætninger, der er. Når alt dette er på plads i løbet af de første forløb, er grunden lagt til det, vi kalder at indtage værkstedet.
Forevisningsramme til broderi
Kitler med farverige klatter er fælles uniform i tekstiltryk
Vaskebænken er en særlig artefakt i tekstiltryk
19 4.1.2. De studerende indtager værkstedet
Med de studerendes indtagelse af værkstedet mener vi den særlige intense stemning af koncentration, der kan opstå, når de studerende kender redskaber og arbejdsgangene og bevæger sig rundt i værkstedet – i tekstiltryk fra rum til rum alt efter funktion – og når de ikke tænker over, hvad og hvor de skal gå hen, men bare gør det, der skal gøres i forhold til den aktuelle aktivitet. Det er som en lille myretue, hvor der hele tiden er en
hensigtsmæssig ro eller bevægelse i rummet. Det at bruge kroppen, at bevæge sig rundt, gør, at der frigives noget energi; en slags kropslig dynamik, der smitter af på det mentale og bedst kan beskrives som en form for flowtilstand6.
Mens der i tekstiltrykværkstedet er evig bevægelse i
rummet, er der mere ro på i broderiværkstedet. Her befinder de studerende, der ikke kan holde uroen i trykværkstedet ud, sig rigtig godt. De studerende sidder oftere ned og bevæger sig mindre rundt i værkstedet, som også blot består at ét rum, der nemt kan overskues. Broderi som håndværk appellerer til langsomlighed og, hvis der er tale om håndbroderi, også til mere ro. Men koncentrationen og flowtilstanden er den samme.
I undervisningsforløbene arbejder de studerende ofte med en selvstændig opgave – enten individuelt eller i mindre grupper – og det er her, de studerende i første omgang indtager faget og rummet. Det, at de studerende ofte har en fast plads, giver dem mulighed for at skabe deres eget rum i rummet, samtidig med at de er omgivet af medstuderendes
“rum”, hvor skitser og andre visuelle udtryk kan inspirere indbyrdes. Underviseren vejleder de studerende, så de når i mål, men også den feedback, som de studerende giver hinanden indbyrdes, har stor betydning. Det kan være både at skulle forholde sig til andres visuelle udtryk og at modtage feedback fra medstuderende, der viser arbejdsfællesskabets
værdi; at der er nogle at dele erfaringer med og nogle, man kan sparre med – også uden for undervisningstid.
Et eksempel på et sådant arbejdsfællesskab, hvor de studerende langsomt indtager værkstedet, er, når studerende på 1. semester har deres første undervisningsforløb i tekstiltryk. Det hele kan for nogle i starten virke en smule kaotisk i det store værksted med de mange funktioner. De studerende skal finde ud af, hvor alle ting er, og det tager lidt tid. Men når forløbets 14 dage (inklusive weekend) er slut, bevæger alle studerende sig hjemmevant rundt i værkstedet, og de har indtaget rummet. På de kommende semestre kommer denne indtagelse lynhurtigt for de fleste studerende. Det bliver en naturlig måde at være sammen på i værkstedet.
6 Csikszentmihalyis (2005)
Dyb koncentration - flow
20 4.1.3. Det kommer ikke af sig selv
Indtagelsen af rummet og skabelsen af tilhørsforhold til uddannelsen og campus kommer ikke af sig selv og er heller ikke altid konfliktfrit.
Dels kan der være organisatoriske forhindringer, for eksempel at broderiværkstedet mellem
værkstedsforløbene skal kunne udnyttes som helt almindeligt undervisningsrum med klasseundervisning.
Der kan således opstå et dilemma mellem at være indrettet som et fleksibelt og rengøringsvenligt undervisningslokale og et tydeligt fagspecifikt værksted, der emmer af aktivitet og rod og redskaber, maskiner og materialer, der blot skal bruges af tekstiluddannelsens studerende og til specifikt faglige formål.
Og dels kan den kollektive socialisering, der er nødvendig i et nært arbejdsfællesskab, være udfordrende. I tekstiltrykværkstedet skal de studerende fx dele de store trykborde på 2,50 x 1,50 meter, og det kræver, at de skal tage hensyn til andre end dem selv, hvorfor de studerende er nødt til at aftale nogle spilleregler for, hvordan de deler bordet til fælles bedste. Tilmed kan de ikke
nødvendigvis dele bord med de studiekammerater, de har det tætteste forhold til, da inddelingen sker efter de studerendes højde således, at alle har en
passende arbejdshøjde. Det medfører ofte, at der bliver rykket ved etablerede relationer mellem de studerende – på godt og på ondt.
En tredje udfordring er, at de forskellige faglige værkstedsformer appellerer til forskellige studerende. Der er studerende, der kan have meget svært ved at finde sig til rette i tekstiltrykværkstedet, fordi det kan virke kaotisk, stort og uoverskueligt. Den uro, der kan være, når mange mennesker bevæger sig rundt og har gang i forskellige processer, og den ventetid, der kan opstå undervejs, kan stresse nogle. Især de sårbare studerende er udsatte og kan opleve værkstedets uro og kravet om at have overblik over processerne som udmattende.
Underviserne er opmærksomme på udfordringerne i værkstedet og forsøger at hjælpe de studerende til rette, så alle (eller næsten alle) kan finde en måde, hvorved værkstedsoplevelsen alligevel kan blive positiv.
Det kan være noget så lavpraktisk, som at finde et trykbord at arbejde ved, hvor der ikke hele tiden Når selv gulvet under trykbordene inddrages som lærings- og
sparringsrum, er de studerende virkelig flyttet ind og har indtaget værkstedet
Eksempel på hvor det er vigtigt at kunne hjælpes ad. Stof rulles op til dampning.
21 kommer medstuderende forbi på alle sider. Eller det kan være at inddele de studerende, så studerende, der har en god relation, deler bord med hinanden (hvis det kan lade sig gøre i forhold til højde).
Vi oplever tillige, at nogle studerende selv vælger at være i værkstedet uden for
undervisningstid, hvor der er færre studerende til stede, og de derfor kan arbejde mere uforstyrret.
4.1.4. Opsummering
Vi kan altså konkludere, at de mange faktorer – lys, rum, artefakter, studieopgaver, adgang osv. – alle har betydning for, at vi kan påstå, at uddannelsens tekstile værksteder bidrager til, at de studerende oplever et tilhørsforhold til uddannelsen og campus, og at der generelt er et godt studiemiljø på
tekstilformidleruddannelsen.
4.2. Værkstedet professionaliserer den studerende
Når de studerende i deres studietid arbejder i værksteder, der spejler praksis, opnår de en professionel tilgang til redskaber, materialer og arbejdsgange, der ruster dem til at blive fagprofessionelle. De ved, hvordan man gebærder sig i et tekstilt værksted, og de er allerede en del af et arbejdsfællesskab, når de dimitterer. Dette, er vi overbeviste om, er forudsætningen for den stærke faglige identitet, som vi oplever de studerende udvikle i løbet af deres studietid. Hermed understøtter værkstedsundervisningen både prioriteten stærke arbejdsfællesskaber i Københavns Professionshøjskoles strategi, hvor målbilledet netop omhandler mere kvalificering af hinandens arbejde gennem systematisk sparring og feedback og styrkede (tværprofessionelle) samarbejder OG målbilledet bedre muligheder for talentfulde studerende og praktikere i prioriteten stærke studerende.
Det selvstændige arbejde i værkstedet bidrager som nævnt til denne professionalisering, hvor det at overskue og planlægge en kompliceret proces er en essentiel kompetence. Uddannelsen er tilrettelagt, så der er en progression her. På uddannelsens første år er underviseren til stede alle dage i et
undervisningsmodul. Herefter aftager underviserens tilstedeværelse, så der bliver mere og mere selvstændig tid, hvor de studerende arbejder på egen hånd i værkstedet. Og øver sig; en proces, der er vigtig i al tillæring men ikke mindst, når det handler om praktisk håndtering af håndværk. Efterhånden bruger de studerende hinanden til sparring – altså ikke-systematisk feedback – en givende proces, der peger frem mod det professionelle liv.
Fra uddannelsens side kræver denne proces er en stor grad af tillid til, at de studerende kan forvalte at være i værkstedet på egen hånd fx i forhold til det sikkerhedsmæssige og i forhold til enighed om graden af oprydning. Det kræver tolerance og også mod til at irettesætte en medstuderende, når reglerne ikke
Fred og ro og god plads i broderilokalet
22 overholdes, og underviserne ikke er der til at påpege det vigtige fælles arbejdsmiljø både
sikkerhedsmæssigt og kreativt.
4.2.1. Uhomogene forudsætninger er en fordel i værkstedsundervisning Uhomogene faglige forudsætninger er et vilkår i al undervisning og ikke mindst på en
professionsuddannelse som tekstilformidleruddannelsen. Der kan være studerende, der i andet regi har arbejdet med tekstiltryk eller broderi, og nogle der aldrig har haft trykramme og rakel eller nål og tråd i hænderne. Men det kan også være studerende, der grundlæggende er usikre på deres egen formåen. I værkstedsundervisning bliver disse forskelle meget tydelige, da den enkeltes arbejde med fagets materialer og redskaber jo sker i rummet og er synligt for alle. Denne udstillen af både vellykkede og mislykkede håndværksmæssige og æstetiske resultater er ikke altid lige nemt for den enkelte studerende. Derfor må vi som undervisere omfavne og anerkende forskellighederne.
For at undervisningen kan blive inspirerende for både for novicer og erfarne, toner vi opgaver og øvelser efter den enkeltes niveau, men italesætter også det talentfulde og understøtter den gensidige vidensdeling de studerende imellem.
I broderi trækkes på de gode eksempler. Det vil sige, at er der en erfaren studerende, kan vedkommende brillere ved at vise sine medstuderende sine færdigheder, eksperimenter eller produkter. Dette trækker niveauet op og giver ofte også faget en aktualitet, som underviseren ikke nødvendigvis kan honorere.
Balancen er dog, at det selvfølgelig ikke må blive en sovepude for hverken studerende eller underviser – der skal stås på tæer ligegyldigt, om den studerende er novice eller øvet udi broderiet. Som erfaren underviser er det ikke et problem at bøje øvelser og opgaver, så de tilgodeser alle erfaringsniveauer.
På den anden side kan en uøvet studerende nogle gange have en fandenivoldskhed, der spænder broderiet ud i nye og interessante udtryksformer. Dette kan også gælde for tekstiltryk. Det ikke at have kendskab til, hvad der er håndværksmæssigt “rigtigt eller forkert” gør, at den uøvede studerende bare gør noget, og bagefter finder ud af, hvad der så skete. Når studerende spørger til, om man kan gøre sådan eller sådan håndværksmæssigt, er svaret ofte: Prøv det! Der kan ikke ske de store katastrofer. Der er ikke noget, der springer i luften. Det værste, der kan ske, er at farven går af i vask, det bedste at der opstår noget nyt, som underviseren ikke havde set muligheden i. Faget og håndværket udvikles på denne måde.
Studiekollegial sparring i værkstedet
23 Talentfuldhed kan have mange ansigter, og talenter kan og skal
selvfølgelig udvikles, hvad enten de er store eller små. Fælles er dog, at ved at udøve håndværket styrkes talentet; der skal øvelse og ihærdighed til. Derfor er alle studerende nødt til at være i værkstedet i mange timer for at blive dygtige fagprofessionelle.
Og derfor er den frie adgang til værkstederne imellem
undervisningstimerne så vigtig. Og også derfor er den indbyrdes sparring essentiel.
Også forskelligartede tilgange til arbejdsmetoder kan være både udfordrende og befordrende for værkstedsarbejdet. Der skal balanceres mellem at tilgodese den lystfyldte, umiddelbare tilgang, som nogle studerende har, og den mere forsigtige, som andre har.
En forudsætning for at arbejde professionelt med sit fag er at have grundlæggende kendskab til fagets teori, og netop dette kan nogle studerende opleve som dræbende for deres lyst og kreative proces – de vil bare i gang og gider ikke lange oplæg!
Modsat kan andre være nervøse for at gøre noget galt og kræve vished for alle processer hen mod det perfekte resultat. For de studerende er denne balancegang fra underviserens side frugtbar, fordi de ”vilde” holdes fast i at tilegne sig et teoretisk
grundlag, samtidig med at de forsigtige skubbes ud i eksperimenterne.
I tilrettelæggelsen af undervisningen er der fokus på de uhomogene forudsætninger. Således er de
opgaver, der stilles, og det indhold, der undervises i på de forskellige moduler, så bredt, at det i samarbejde med underviseren er op til den enkelte studerende at tilpasse sværhedsgraden til dennes forudsætninger.
For eksempel skal de studerende på 1. semester i tekstiltryk overordnet lære følgende: At trykke med en tekstiltrykramme og få teoretisk og praktisk kendskab til pigmentfarver. Dette indhold vil for en uerfaren føre til en grundlæggende viden og erfaring med emnet.
For den mere erfarne studerende er der rig mulighed for, at underviseren øger sværhedsgraden ved fx at stille større krav til kompleksiteten af det mønster, der trykkes samt det tekstile materiale, der trykkes på. Begge har således mulighed for dygtiggørelse. Og tillige kan de mere erfarne inspirere de mindre erfarne, fordi de har et større overblik over fagets muligheder.
Farvekøkkenet er ikke stort. Kun få studerende kan samles her ad gangen, og holdet må derfor deles i mindre grupper, der med vejledning fra underviseren sammen blander farver. De studerende kan herved sparre med hinanden og udnytte hinandens forskellige kompetencer. Nogle er gode til at overskue en proces, andre til at udregne forhold og procenter og atter andre til at læse og forstå en opskrift.
Herlige, lystfyldte eksperimenter i broderi – kan det grove uldgarn mon fungere på et tynd og let mesh?
24 4.2.2. Opsummering
Vi kan altså konkludere, at de tekstile værksteder på mange forskellige måder bidrager til de studerendes professionalisering, styrker deres forskelligartede talenter og ruster dem til et kommende
arbejdsfællesskab. Top og bund kan altså tilgodeses ved værkstedsundervisning og berige hinanden på forskellig vis.
4.3. Værkstedet bidrager til æstetisk dygtiggørelse og bevidsthed
Det kan lyde indlysende, at værkstedet bidrager til æstetisk dygtiggørelse og bevidsthed, for det må vel være hovedpointen med at arbejde der? Vores ærinde med at nævne dette er imidlertid, at der i værkstedet foregår nogle særlige læringsprocesser, som vi som undervisere er opmærksomme på og understøtter i vores undervisning.
Den æstetiske dygtiggørelse og den øgede bevidsthed herom skabes ved dialog, hvor teori og praksis kobles sammen i samtalen. Når eksempelvis den studerende og underviser i tekstiltryk har en dialog om
farvesammensætninger. Hvad sker der, når der på en given bundfarve påtrykkes med forskellige farver?
Hvor tydeligt står mønstret frem? Hvad sker der, når den transparente trykfarve blander sig med den farvede bund? Her inddrages farveteori som middel til øget æstetisk bevidstgørelse.
Og på samme måde: op på væggen eller ginen med broderiet – stof og tråd
vurderes. Ser man kontrasten? Er valørerne for nære? Hvad med glans? Og hvad med tråden, skal den mon være tykkere? Vi ser og taler om det, vi ser, den studerende og underviseren. Og underviseren kobler nænsomt fx farveteorien på. Så giver det mening! Nåeh ja, det er derfor, at den tråd er bedre end den. Eller at der mangler noget i højre side. Når praktikken i værkstedet kobles med teorien, kan erfaringerne overføres til næste projekt eller måske formidles videre.
Det er magisk at være vidne til!
I begge eksempler indgår både intuition og kritisk vurdering, altså tilgodeses både den divergente og den konvergente tænkning7, og disse kobles, så vi understøtter den studerendes fagprofessionelle udvikling og forståelse, samtidig med at vi er uhyre bevidste om ikke at dræbe den studerende intuitive ageren.
Netop vekslen mellem divergent og konvergent tænkning, lysten og logikken, er essentielt i al værkstedsarbejde. Dette er tydeligt, når de studerende arbejder med opgaveløsning, og derfor er de selvstændige opgaver, som næsten altid følger efter indlæring af nye teknikker og metoder, så vigtige for de studerende faglige dygtiggørelse. Disse opgaver involverer altid en designproces, hvor målet er en prøverække eller et færdigt tekstilt produkt. Her lægges op til at eksperimentere, undersøge og afprøve og undres over de udtryk, der kan opstå, når hænderne arbejder med de forskellige teknikker.
Opgaverne stiller krav til de studerendes evne til at kunne håndtere at være i en proces, på trods af at de ikke har den fornødne håndværksmæssige erfaring. Det er her, de opøver deres forestillingsevne og opnår erfaring med at planlægge en proces.
7 Darsø (2011)
Hvilke farvekontraster og hvilke sting, mon dur?
25 Det er også her, at ideer, der er frembragt digitalt, afprøves tekstilt og herved fortsætter designprocessen i værkstedet og den taktile og visuelle del af processen smelter sammen, så samspillet mellem form,
dekoration, farve og materiale og teknik kan vurderes. Det kan fx være, hvordan et mønster fremstår på et givent tekstilt materiale i en bestemt tekstiltryk- eller broderiteknik. Den slags kan ikke ses på en
computerskærm, men må afprøves på virkelige tekstile materialer.
I tekstiltryk er forberedelsesfasen fra ide til trykprøver, som igen skal føre til produktet, ret lang, mens der i broderi er kortere fra ide til handling. I begge fag skal mønstre skal udvikles, og der skal overvejes farvesammensætninger. I tekstiltryk skal farver skal blandes ud fra opskrifter. Den studerende skal altså konstant veksle mellem den divergente tænkning, der fx handler om idegenerering, og den
konvergente, der handler om at vurdere ideer og have en masse teknik og viden på plads for at kunne udføre i praksis.
Det er krævende og lærerigt, men for nogle studerende kan det være udfordrende, at de skal igennem så mange processer, før de kan se, hvordan deres resultat bliver.
Selvom der er en masse logisk bevidst tænkning i
værkstedet, så er det også her det mere intuitive, ubevidste umiddelbare kan ske. Der hvor det “magiske” sker. I
tekstiltryk bliver dette særlig tydeligt, når eksperimenter med indfarvning og shibori fører til et interessant udtryk, som den studerende ikke kunne have tænkt sig frem til, eller et kartoffeltryk der viser sig at skabe en tekstur, som ingen havde forudset. Dette kan så føre videre til, at den studerende mere bevidst går videre med denne viden i sin tekstile designproces.
En anden måde, hvorpå arbejdet i værkstedet styrker de studerendes æstetiske sans, er ved brugen af visualisering på forskellig vis fx i form af prøver udført af underviserne og hængt op på foldevægge eller lagt
frem på et bord, som beskrevet i kapitel 3. De studerende bruger disse tekstile prøver på forskellige måder. Det kan være som
inspiration til et særligt udtryk, en studerende efterstræber, eller som forståelse for en tekniks udførelse. Nogle gange ser en
studerende noget i en prøve, som underviserne aldrig have forestillet sig. Som underviserne kan vi have en ambition om, at de studerende har gode, spændende eksempler at se på for så at konstatere, at det måske ikke er så vigtigt altid at vise de (i vores øjne) mest æstetisk fantastiske prøver. De studerende klarer selv at omsætte det, de ser, til det, de vil bruge det til – måske med lidt hjælp fra underviserne. Hvis vi prikker til deres nysgerrighed, omsætter de det selv og formår derved at opøve deres æstetiske og analytiske sans.
Og så har de ”grimme” prøver fra undervisernes hånd den sidegevinst, at de kan tage brodden af præstationsangsten hos de studerende – det kræver nemlig selvtillid at komme med noget, der ikke er kønt, og det er eksperimenter ikke altid.
Vrangsiden af ualmindelig grimme fisk i trapunto-quilt, som har været inspiration til adskillige fantastiske broderier!
Kartoffeltryk med særlig tekstur!
26 4.3.1. Opsummering
Vi kan altså konkludere, at de studerendes arbejde med materialer og redskaber i de tekstile værksteder og undervisernes kobling af den intuitive proces og den bevidste inddragelse af teori bidrager til de
studerendes æstetiske dygtiggørelse og bevidsthed.
4.4. Værkstedsundervisning er kropslig
Gennem arbejdet med denne rapport er det blevet tydeligt, at planlægning af værkstedsundervisning, at undervise og blive undervist i et værksted hænger tæt sammen med det kropslige. Følelsen af at være i rummet, at planlægge undervisningens rækkefølge med, hvad det indebærer af redskaber og forevisninger, og de studerendes oplevelse af at opholde sig i rummet i undervisningen, er svær at sætte ord på. For en erfaren værkstedsunderviser opleves det som om, værkstedet er ‘under huden’ på en.
Som erfarne undervisere har vi opbygget vores viden gennem mange år. Den er på en måde indlejret i kroppen. Vi kan derfor som eksperter udi undervisning i henholdsvis tekstiltryk og broderi på hver vores fagfelter intuitivt trække noget op af ”rygsækken”, hvis der er behov for det. Det ligner grangiveligt det, Wackerhausen8 kalder tavs viden. Og det kommer til udtryk både, når værkstedsundervisningen
planlægges, og når den udøves.
I planlægning af værkstedsundervisning, er der mange praktiske ting, der skal være på plads. Vi har en tavs viden og fornemmelse for, hvilke redskaber og arbejdsgange, der hører sammen. Vi har en klar plan for undervisningen i værkstedsfaget, dog der er mange ting, der først giver mening, og omstændigheder, der er svære at forudse, før man står midt i undervisningen. Derfor kan undervisningen ikke planlægges lineært ned til mindste detalje.
Vores oplæg i værkstedet er ofte en slags loops, hvor vi kommer tilbage til de samme arbejdsgange eller redskaber igen og igen. Og måske er der en lille afstikker eller historie om noget, der gik godt eller skævt. I forbindelse med de restriktioner, undervisninger har været underlagt i forbindelse med Covid-19, hvor flere arbejdsgange skulle omsættes til fotos i en bestemt rækkefølge i PP, er dette blevet meget tydeligt især i broderi, hvor al undervisning i en lang periode var omlagt til digital undervisning.
Det fysiske værkstedsrums indretning har stor betydning for de studerendes læring og processer.
Som nævnt under beskrivelse af værkstederne har både tekstiltryk og broderilokalet gode lysforhold, og for tekstiltryks vedkommende et stort areal med dobbelt loftshøjde. I modsætning hertil findes der lokaler andre steder på campus, hvor dagslys næsten ikke kan trænge ind, og de studerende sidder i kunstigt lys det meste af dagen. Det medfører ofte trætte og passive studerende. Rummets fysiske forhold kan herved virke eller ikke virke befordrende på de studerendes engagement og lyst til at opholde sig i lokalet.
Værkstedets indretning gør det muligt både at samle studerende ved smartboard og omkring et bord til forevisning af teknikker og metoder. Betydningen af
at være fysisk samlet omkring en aktivitet og den grad af nærvær, der opstår i modsætning til tavle- undervisning eller zoom-undervisning, er vi blevet endnu mere opmærksomme på i tiden med nedlukning eller restriktioner pag. Covid-19. Ved det fysiske møde kan de studerende stille spørgsmål direkte til det
8 Wackerhausen 1992
Flot lysindfald og udsigt til København. Så bliver det ikke bedre!
27 håndværksmæssige, mens det udøves af underviseren. Og de kan på den måde lære mere, end hvis de sad alene med det.
Det at lære og udøve et håndværk er også meget kropsligt. Fx når de studerende afprøver diverse teknikker og øver sig. Det kan handle, om hvor hårdt skal man trykke, eller hvor stram tråden skal være i broderi. Det er i mødet med redskaber og materialer at fagteorien omsættes i praksis.
Håndteringen af et specifikt redskab som en broderinål eller en rakel til rammetryk kræver megen øvelse. Det kan være følelsen af at anvende og holde på forskellige typer rakler til rammetryk eller nåle til håndbroderi. Raklens skaft kan for eksempel have forskellig tykkelse og gummiet forskellig blødhed, der influerer på, hvordan redskabet er at anvende for den enkelte. Hvis skaftet er for tykt og tungt, besværliggøres den håndværksmæssige proces, og resultatet bliver derefter. Og på samme måde kan den lille broderinål og det akavede fingerbøl være svære at ”blive dus med”. Her er det, at de studerendes motoriske færdigheder opøves og til tider udfordres. Det handler om den sanselige erkendelse af redskabet. Det er først, når redskabet bliver en del af ’kroppen’, at den studerende mestrer den håndværksmæssige teknik. Lige som at lære at cykle.
4.4.1. Opsummering
Vi kan altså konkludere, at der er mange former for kropslig ageren og erkendelse til stede i de tekstile værksteder, og at disse ikke kan understøttes uden netop værkstederne, hvad enten det handler om underviserens tavse viden, de studerendes gøren eller det at være sammen i et lokale, der er rart at være i.
Et broderet hjerte
Håndtering kræver håndelag og øvelse
28
5 Særlige erfaringer i en Coronatid 2020-21
Det sidste års erfaringer med undervisning i en pandemitid har dels givet os nogle erfaringer med andre undervisningsformer, og dels har det tydeliggjort vigtigheden af at kunne undervise og arbejde i
værkstederne.
Nye digitale undervisningsformer som gennemgang og vejledning via ZOOM har vist sig at være mindre egnede til at skabe en god forståelse og dialog, både fordi mediet giver en afstand, men i høj grad også, fordi det simpelhent ikke er tydeligt, hvad der sker, hvordan materialet falder osv.
Andre undervisningsformer har vist sig at fungere vældig godt. Filmoptagelser i form af instruktionsvideoer i bl.a. broderi er begejstret blevet modtaget af de studerende. De studerende lægger vægt på, at det ikke er en professionel optagekvalitet, der er afgørende, men netop at det er den underviser, som de kender og som kender dem og deres niveau, som viser og forklarer; det giver et nærvær, der spejler undervisningen i værkstedet. En stor fordel er, at de små film kan ses igen og igen. Mediet har tillige været en brugbar erstatning for den hurtige, supplerende undervisning i værkstedet – i stedet ”laver jeg lige en film og lægger den op til jer”.
Det største savn i nedlukningsperioden har været værkstedet – uden det professionelle rum og de professionelle redskaber og materialer går det ikke at blive professionel. Da den delvise åbning af
undervisningen kom i gang, var værkstedsundervisningen på tekstilformidleruddannelsen derfor også med fra starten. Også denne tidlige tid fyldt med restriktioner gav nyttige erfaringer.
Et eksempel på sådanne erfaringer er delehold i tekstiltryk. Dette har der gennem årene løbende været forslag om fra studerende. Ideen har været, at de studerende kunne vælge at komme tidligt eller sent, og at presset på værkstedet og især farvekøkkenet kunne fordeles over tid. De studerende ville så blive delt i to hold, og underviseren skulle så undervise i det samme emne to gange på en dag.
Ulempen ved en sådan løsning er selvsagt, at den tid, der bruges på at gentage oplæg og instruktion, tager tid fra den individuelle dialog med og vejledning af de studerende. I tiden med restriktioner i forhold til afstand og maksimalt antal studerende i et lokale er løsningen blev afprøvet – dog med timeforøgelse og inddragelse af studentermedhjælper. Dette fungerede fint, men vurderingen er, at sådanne løsninger netop kræver øgede ressourcer. Desuden krævede det, for at alle studerende fik maksimalt udbytte af forløbet og underviserens tilstedeværelse et logistisk regnestykke, dels blev der vekslet mellem dage med 3 lektioner og dage med 5 lektioner, og dels skiftedes de studerende til at have formiddags- og
eftermiddagsundervisning, da eftermiddagsundervisningen gav en længere arbejdsdag end formiddagsundervisningen.
Fordelene ved delehold er oplagt: mere plads, men også ro til fordybelse og hurtigere mulighed for vejledning af en underviser.
”Superfedt med videoer.
Jeg har brugt dem meget efterfølgende og kan godt lide at sidde alene og se dem.”
29 Nærheden ved at stå flere sammen tæt omkring et bord og få forevist teknikker og metoder, som vi
tidligere har beskrevet som givende, har vi pga. afstandskrav måtte give køb på i tiden med restriktioner. Vi har måtte opfinde andre måde at løse dette på. Oplæg med visning af billeder har vist sig at egne sig godt, når mange studerende skal se detaljer uden at stå for tæt. Eller som i tekstiltryk, opdeling af de studerende i mindre forevisningshold, så afstanden kunne overholdes.
Tiden uden værksteder eller med meget begrænset adgang til værkstederne har bestemt været lærerig, og meget har kunnet lade sig gøre i en krisetid. Kreative og innovative løsninger udspringer ofte af ydre pres.
Men det uvurderlige møde i værkstedet, hvor fællesskabet er og opstår, når penslerne svinges og nålene gløder, og hvor tiden flyver afsted, mens ihærdige studerende bakser med at få tekstiler og mønstre og svære teknikker til at lykkes, hvor har vi dog savnet det! Magien i rummet!
Tilbage efter nedlukning – studerende udveksler erfaringer med en ny trykteknik
30
6 Opsamling og videre perspektiver
På baggrund af denne rapport vil vi gerne komme med nogle anbefalinger i forhold til værkstedsundervisningen på tekstilformidleruddannelsen:
•
Hold fast i den åbne adgang til lokalerne•
Opdater løbende værkstedernes indretning, så den flugter professionen•
Arbejd på at udvikle værkstedsundervisningen fx med mere to-lærer-tilstedeværelse•
Udvikl samarbejde med andre uddannelser på Campus Carlsberg•
Igangsæt forskningsprojekter om værkstedsundervisning7 Litteratur
Bacher, Aase, Fejerskov, Nina & Jespersen, Hanne (2002: Værkstedspædagogik inden for praktisk-æstetiske fag på Håndarbejdets Fremmes Seminarium. Fortællinger om værkstedspædagogik fortalt af tre faglærere, der gennem egen uddannelse inden for det tekstile område og års erfaringer med værkstedet som
læringsrum giver bud på værkstedspædagogik
Csikszentmihalyis, Mihaly (2005): Flow – optimaloplevelsens psykologi. Dansk psykologisk Forlag Darsø, Lotte (2011): Innovationspædagogik. Kunsten at fremelske innovationskompetence.
Samfundslitteratur
Tanggard, Lene (2010): Fornyelsens Kunst: at skabe kreativitet i skolen. Akademisk Forlag
Wackerhausen, Steen (1992): Teknologi, kompetence og vidensformer. I: Philosofia årg.20 nr.3-4
Broderi til udstilling på Greve Museum
