Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Wollstonecraft, Maria.; af Maria

Wollstonecraft ; efter Ch. G. Salzmanns

Oversættelse og med hans Fortale ; Tillæg ved Jørgen Borch.

Titel | Title: Qvindekjønnets Rettigheder forsvarede : med

tilføjede Anmærkninger over politiske og moralske Gjenstande

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Simon Poulsen, 1801-1802 Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

. >»

W

».'

- M M ^ .

W M

.</

x>

W ,

/

c k W M

- > M ^ E E M A A

M

Iv>

<x> '//>

- E

M .

.>>'.M ^ M M E W E r G M ^

<MV —

<X

7 M /

<v >» >v

^ ^ <-'Mr -- i

Qvindekjsnnets Rettigheder

f o r s v a r e d e .

M e d tilfo ie d e A n m æ rkn in g e r ovee

p o l i t i s k e og m o r a l s k e G j e n s t a n d e ' af

M a r i a W o l l s t o n e k r a f t .

E fte r Th. G. S a l ; m a iii, s Overs-ottclse, og med hans Fortale og T>ll«g,

ved

I o r g e n B o r c h , l)r. ?!,!!. og Sognepr«^

t i l Gloslu,ide og Grashauge i Lolland.

A n d e l B i n d .

Tillcrg til Nytaarsgaven for igaa,

K i s b e n h a v n 1 8 0 2 .

Paa Hofbvghandler S i m o n Poul sens Forlag«,

trykt hos P. Poul sen.

. >,

i ; k-i *^-°

°>^-

.»» ? L . ! ^

> -»

, / . -. 1

-> A

, *>.

'» , . -'/

r

e r

'O ' >e ' ^ . k . .r

< ) ' » : - "»' ^

' '

' r x - ^ tz j

. '' 4 ^ ...' -) . ^ .. -

- / - ' - i ' >

> - i- v,>ri . ^

-«

'... ^ ': -.' n ' ' '

- . . -'

«- , . ^

--1 N'j r-'-^ -r^LrlN'mG -

.>

' -' . »-V' -

r - - . ,

. , > . > » - ^ L 4 ^ ' - '- ' ..

ri.''-tz .">.

?r . .. A«. '

» ° / . ^ d L

7->».i«(L - V^' - ' i K:?-^ / <

,r>

I n d h o l d .

n ^ i

, Side.

F e m t e T a p i t e l . Gie'ndrivelse a f nogle For­

fattere, som have fremstillet Fruentim­

merne som Gienstande for en t i l For­

agt gramdsende Medlidenhed - - r.

S i e t t e L a p i t e l . Tidlige Tankeforbindel­

sers Indflydelse paa Lharakteren - S y v e n d e T a p i t e l. Modestie betragtet i

fin hele Omfang og ikke blot som qvirr-

/ delig Dyd - - -

O t t e n d e L a p i te l. Qvkndekionnets her­

skende Begreber om Vigtigheden a f et godt Rygte undergraver Sædelig­

heden - - , .

N i e n d e C a p i t e l . Om de skadelige Fsl- ger a f den indforte unaturlige For- Ikiel imellem.Mennesker - -

T i e n d e C a p i t e l .

Kierlighed til deres Born - - -

6 r

S5

E l l e v t e T a p i t e l . Lydighed Mod F oral­

dre - - - - -

T o l v t e C a p i t e l - Om Nationalopdragek-

sen - - - - -

T r e t t e n d e C a p i t e l ^ Nogle Exempler paa D aarligheder, som Qvind'ekisnnets Uvidenhed frembringer. T it S lu tn in g : Betragtninger over den moralsse For­

adling, som naturligviis maa ventes as . en Revolution i de qvindelige Sader -

. . c.

187

»47

G jendrivelse a f nogle F o r fa tte r e /s o m have fte m sn llet F ru e n tim m e rn e , som Giens siande fo re n t i l F o ra g t grerndsende M e d ­ lidenhed.

A n d e t A f s n i t .

D o k to r F o r b y t e s P iskener har alle«

rede fo r lang T id siden indtaget en P la d s i unge Fruentim m ers B og sa m lin g e r, ja endog P ig e - b s r n , der endnu soge S k o le n , tillader man ak Isse dem. Zeg fo r m in P a r t vilde tage hans D o g a f Haandcn paa D o ttr e , hvis Forstand jeg tankte at sticerpe, vedatvannedem t i l at byg«

ge rigtige G rundsatningcr paa en varig G rund«

v o ld ; ja selv d a , naar jeg blot havde Hensyn t i l deres S m ags Dannelse vilde jeg raade dem

Qvindek. Rettigheder. A fra

fra at lase d e n , ffio n d t den ellers indeholder nogle ganske fornuftige Bemærkninger.

Forfatteren kan gierne have havt en gand- ffe roesvardig Hensigt. M e n S tile n i hans Foredrag er i saa bsi G ra d affektert, at jeg, allerede i denne Henseende, om jeg end ikke havde noget at erindre mod hans honningsode Lcerdomme selv, ikke vilde tillade mine Elever at hente U nderviisning fra den; jeg maatte da have i S in d e at udslukke enhver G nist af N a ­ tu r i deres Vasen og hensmelte hver m e n n e ­ s k e l i g Egenskab t i l qvindelig Tomhed og kunst­

let Yndighed. Je g siger k u n s t l e t Y n d ig ­ h e d , t hi den s a n d e Yndighed har a ltid sit Udspring fra en vis S je ls Uafhængighed.

D o r n , som ikke jage efter B ifa ld , og in ­ gen andre S o rg e r kiende uden allene den, hvor­

ledes de kunne forsiaae T id e n , har oste noget meget indtagende hos sig; og den hsie Udel, der fo r stsrste Delen har levet- L Selskab med Mennesker, som vare under den, og som a ltid en r iig Klasse stod t i l Tieneste, pleier at erhver­

ve sig en vis virkelig indtagende Utvungenhed i deres O pfsrsel. D o g burde man heller kalde d e t t e tilv a n t mechaniff Behagelighed, og ikke

for-

forvexke det med hun hsiere Å n d e , som virke­

lig er S ielens Udrrvk. Denne Aands Unde, som det almindelige A ie ikke ovdager, frem- straaler ofte giennem et u fiin t A a syn , og v id ­ ner, i det den hesieler hver detsTrcek, om adel Sim pelhed og S ie ls Uafhængighed. — H er låse v i Udødelighedens P ra g i S ie t og i hver B e ­ vægelse see v i S ie le n , om end ikke i s v rig t hver­

ken Ansigtet eller Lemmerne udmarks. sig ved no­

gen fo rtr in lig S kio n h e d , og om end ikke i det hele udvortes Vasen findes noget, der kunne opvakte alm indelig Opmærksomhed. R ig tig t nok synes det, at vcere den store Menneske-Hob, om en mere h a a n d g r i b e l i q Skisnhed at g is re ; im id le rtid er det dog i Almindelighed en v is S im p e lh e d , som Folk beundre, naar de overlade sig gandffe allene t i l deres n a tu rli­

ge Folelse uden at raisonnere over Gienstanden fo r deres B e u n d rin g — og kan vel S im p e l­

hed finde S te d uden O prigtighed? D o g ! jeg a fb ryd e r; da disse Bemærkninger egentlig ikke hore r il H oved-S agen, ssisndt de meget n a tu r­

lig ved samme kunde foranlediges.

D r . F o r d y c e g is r ikke andet end at han spinder Nvusseau's sande Veltalenhed ud

A 2 i de-

i deklamatoriske P e rio d e r, og frem farter i det fslsomste Sniksnak sine M eninger om den qvin- deltge Karakceer, og om det udvortes Vasen, som Fruentim m eret maa giore sig egent, fo r at blive elskværdigt.

D o g ! jeg v il lade ham selv ta le , og v a l­

ger d e rtil et Sked, hvor han lader N a tu ren t i l ­ tale Mandene saaledes: " See disse smilende u-

" skyldige S k a b n in g e r, som jeg prydede med

" mine ffionnesie G aver og betroede t i l EderS

" Beskyttelse; see paa dem med K ierlighcd og

"A g te ls e ; behandle dem med Smhed og R et-

" skaffenhed. D e ere frygtsomme og bchove F o r-

" svar. D e ere skrsbelige, ach! misbruger ikke

"d e re s S vaghed! DereS Frygtsomhed, deres

" N s d m e n , maae giore dem endnu dyrebarers

" f o r Eder. M is b ru g e r ikke den T i l l i d , -de

" have t i l Eder — Kunde endog kun ren ib la n d t

" Eder vare saa stor B a rb a r, saa aldeles nedrig

" at misbruge denne T i llid ! Kunde I vel fatte

" den grusomme B eslutning * ) , a t bersve bisse

" Milde,

* ) Kunde I ? Kunde I ? — Allerede disse O rd vilde vare den eftertrykkeligste Kommentar t i l dette S te d , naar do bleve fremskreanc i ten b?hon'ge klynkende Tone.

F o r f a t t e r i n d e n .

m ild e , godtroende Skabninger deres S k a t, bersve dem deres D y d s medfsdre Prydelse?

" Forbandet vcere den dumdristigeS H a a n d , der vilde formaste sig t i l at fornærme KydffhedenS uforkrcenkede B ille d e ! S ta n d s Forvorvne?

Nederdræ gtige! V o v ikke at opvcekke H im lens grusomste Hevn ! " Zeg vidste ikke , hvad man i a lvo rlig Tone kunde erindre over dette over­

drevne S te d ; men vel kunde endnu endeel an­

dre af samme A r t anfores, blandt t-vilke nogle ere saa horst fslsomme, at fornuftige Mceud, som jeg herte tale derom , ikke riden Væmmelse kunde navne dem, og reent ud erklarede dem fo r uanstcendige.

D e t hele V erk fremstiller t i l Skue lu tte r kolde, kunstlede Folelser, og heelt igiennem her­

sker deri det Fslsemheds P r a g , hvilket man skulde lare A n d lin g er og P ig e r at foragte, som et sikkert Kiendetegn paa en tiden og fo r­

fængelig S ie t. I Steden for kold F o rn u ft, som man her forgieves soger, finder man blom­

strende Taler t i l H im len og de u s k y l d s f u l d e S k i o n n e . H im lens yndigste B ille d e r henre­

ven. — D ette er ikke HiertetS S p r o g , og v il aldrig trcrnge r il H je rte t, om det endog kan k ild r- O re t.

M a n

M a n v il maaskee gisre mig ben In d v e n ­ d in g , at P u b liku m dog har fundet megen F or- noiclse i dette S k r iv t. — Lad saa v a re ! Ogsaa H e r v e y s B e t r a g t n i n g e r blive endnu stedse laste, endskisndt Forfatteren i lige hsi G ra d har syndet baade mod F o rn u ft og S m a g .

M i n D adel er isar stilet paa de liebhaber- masstge Talemaader a f eu tvungen Lidenskab, som man her allevegne finder indstrscde. T il- staacs d e t , at Fruentim merne dog ogsaa engang maae gaae »den Ledebaand; hvorfor v il man da ved kunstigt S m ig re ri« og galante Com pli- - menter lokke dem t i l D y d . — T a le r Sandhedens vg den rolige F o rn u fts S p ro g med dem ! bort derimod med fornedrende KialenssabS tnddyssen- de T o n e r, og lader dem fo r a ltin g ikke forsom- me deres avlere D eel fo r at satte en hsi P r iiS paa »betydende legemlige F o rtrin . Jeg fo rb ir, tces, saa ofre jeg hsrer en P ra d ik a n t at skrige over P y n t vg Arbeide med N a a le n : endnu mere naar han tilta le r dem: B r i t t i s k e S k i s n n r ! d r S k i o n n e s t e b l a n d t a l l e S k i s n n e ! ret ligesom de ikke havde andet end Fslel- se allene.

Lndog naar han anbefaler Fromhed , bru­

ger han fslgendr Bevaggrunde« " M aaffee a l­

d rig .

brig, siger han, er den S kisn n e istand t i l at gis- re noget d y b e re In d try k , end naar hun, i hellig

" A n d a g t, brskieftiget med de meest ophsiede B e ­ tragtninger, erholder, uden selv atmcrrkedet,

" en hsiere Vcrrdighed og nye y)ude, saa at

" Helligheds henrivende Skionhed omstraaler hende, og Tilskueren ncrsten uimodstaaelig

" drages hen t i l den F o re stillin g , at hun nu a l­

lerede tilbeder Guddommen blandt de med hen,

" de beslægtede E n g le ! " H v o rfo r v il man dog fra Ungdommen af lede Fruentimmerne ved Lyst t i l E r o b r i n g e r ! T ilb yd e r R eligion eg D y d dem ingen stcerkere Bevæ ggrund, ingen mere glimrende B e lo n n in g ? Behsves det at siges dem , naar de stille deres smaa S kyd s efter Momdenes H je rte r, at gandffe lidet Forstand er tilstrækkelig t il at gisre den Opmerksomhed, de vise en eller anden, u t r o l i g t i l t r æ k k e n ­ d e ? "Ligesom Fruentim m eret allerede ved en

" ringe G rad a f Videnskab er i S ta n d t i l at

" moere o s, saaledes forskaffer o g , skiondt af

^ en anden Aarsag, selv den mindste Venligheds D ttrin g a f et Fruentim m er, iscrr om hun r il, lige er smuk , en meget levende F ornsielse."

H v o rfo r skal man dog a ltid foresnakke P i , gerne om deres E n g l e l i g h e d ? B lo t fo r at

de

de skulde fornedres under L v i n d e l i g h e d r n selv. Stedse giver man dem at forsraae, ar et a r tig t, uskyldigt Fruentim m er er den Gien«

stand, der meest narmer sig t i l det Begreb, v i have dannet os om Engle. D o g maa de tillig e hore, at de ikkun ligne Englene, saalsuge de ere nng« oa smukke; det er altsaa deres L e g e m e r og ikke deres S ie ls F o r t r in , der forskaffer dem denne H y ld in g .

Tomme O rd uden M e n in g ! t i l hvad an«

det kan flig t bedragende S m ig re ri« lede end t i l Forfængelighed og D a a r l i g h e d S a n d t er det, Elskeren har den D ig te r - F r ih e d , at satte sin Beherskerinde et T r in hoiere; hans F o rn u ft er nu den Scebe- B o b le , hvormed hans Liden«

stab s p ille r , og han begaaer ingen Falskhed, naar han laaner Tilbedelsens S p ro g . HanS In d b ild n in g s k ra ft t o r , uden derfor a t fortiene D a d e l, ophoie hans H iertes A fgrund over Men«

neskcligheden; og hvor godt var det ikke fo r Q vinderne, naar kun d e M a n d smigrede dem, der elskede dem — det forstaarr sig selv — deres In d iv id u e r , ikke deres K io n . M e n skulde vel

«n a lvo rlig Taler fra Prcrkestolen oppudse sit Fo­

redrag med flige Giekkerter?

Sandseligheden bliver vist nok baabe i P rskener og Romaner a ltid sin Text tro r. Bo«

re M o ra lis te r tillade Mcrndene at uddanne de forskelligste Anlceg efter N aturens V in k og at antage de forssielligste K a ra k te e r-P rs g , som de samme Lidenskaber, kun i utallige G radationer, paatrykke enhver ister. E n dydig M a n d to r have et choleristt eller sangvinist Tem peram ent, vtere m unter eller a lv o rlig , uden at paadrage sig D a r det; hans Fasthed ror stige ncesten t i l S tiv s tn - dighed eller hans Eftergivenhed falde t i l den G rad a f S va g h e d , at han ikke beholder egen O ve rb e visn in g og egen V illie fo r nogen T in g

— kun den qvindelige Karakteer ssa! ved M i l d ­ hed og Boielighed dannes efter een fo r alle fcel- leS M o d el t i l Blodhed og forelig Eftergivenhed.

Jeg anforer P'-o-sternandens egne O r d :

" Lcrgger M a rke t i l , " stger han t i l Frueirlirn*

" m e rn e , "a tm a n d lig e A v e ls e ra ld rig kunne for*

" staffedet qvindelige K ron noget Pude, at Tone

" og F ig u r , M in e og Anstand a ltid ere stoden-

" d e , saasnart de narme stg det m a n dlig e , og

" at Mcend a f Fstsomhed krce.e a f ethvert Fruen-

" tim m er blide Ansigtstrcrk og en m ild Stem m e,

" en Legemsbygning, der rober liden S ty rk e og

" et fiin t og a rtig t Voksen."

E r folgende B ille d e af en Kone i Huset vel andet end B ille d e t a fe n S la v in d e i Huset?

Zeg fordanses over mange Q vinders Daarskab, som L et vcrk bebrejde deres Mcend, at de a ltid lade dem varre allene, at de fo'retrcrkke h iin t el­

ler dette Selskab for deres, at de snart tee sig uopmerksomme mod dem, snart behandle dem med K u ld e ; da de dog, om man v il blive S a n d ­ heden troe, maae sisrste Delen tilskrive sig selv S kylden for det altsammen. Zeg v il dermed aldeles ikke friekiende Mcendene fo r den Uret, som er paa deres S id e M e n hsrer V e n in d e r!

havde I viist imod dem mere a r b s d i g O p ­ m æ r k s o m h e d og en s t e d s e s i g s e l v l i g n e n d e A m hed. H a v d e I b e d r e u d ­ s t u d e r e t d e r e S L u n e r , s e e r o v e r m e d d e r e s F e j l t r i n og i ligegyldige T in g u n ­ d e r k a s t e t E d e r d e r e s V i l l i e ; havde Z ladet dereS smaa Væ ringer a f M is n s ie , Egensind og Lidenskab passere upaaankede; g i­

vet dem m i l d e S v a r paa overilet T ilta le , saa sielden som m ueligt beklaget E d e r, og g jo rt det t i l Eders daglige F o rre tn in g , at lette dem dereS B y rd e r og forekomme deres Ansker, at opmun­

tre dem i deres sorgelige T im e r og at fremkalde Lykkens B illede i deres S i e l ; havde I vedhol­

dende iagttager denne OmgangSmaade, da tv iv ­ ler

ler jeg ingenlunde paa, at Z jo vilde have ved­

ligeholdet ja endog foroget deres Agtelse for Eder, og at I jo vilde just derved have faaet den fo r­

nødne G rad af Indflydelse paa dem t i l at kun- de befordre deres D y d og Eders gienfldige T i l ­ fredshed; og Eders B o lig havde da in d til denne D a g vcerer S a d e t for hnuslig Lyksalighed. E t saadant Fruentim m er nraatte virkelig v«re en E ngel-— eller hun er et T ræ ld y r; th i jeg seer ikke det mindste S p o r a f m en ne ske l i g C h a - rakteer hos hende; jeg seer hverken F o rn u ft el­

ler Lidenskab hos denne Tjenestepige, hvis V « - sen ganske har tabt sig i en T yra n s Vcrsen.

Desuden kiendte D r . F o r d y ce vistn o k kun saare lidet t i l det menneskelige H ierte, naar han virkelig troede, at et saadant Forhold vilde vcere i S ta n d t i l , at oppuste en udgaaendeKier*

ligheds I l d / da det dog meget mere maa op- vcekke Foragt. N e i ! S kisnhed, Artighed o. s. v . kunne vel vinde et H ie rre ; men H s i a g t e l s e , den eneste v a r i g e F s le ls e , forhverveS alene ved D y d , grundet paa F o rn n ft. D e t er A g ­ telse fo r en Persons Forstand, der stedse o p li­

ver Kierligheden fo r samme.

D a man meget oste giver unge P ig e r hine T aler i Hcrnderne, har jeg henvendt mere Opmerk-

som-

somhed paa dem, end de, sandt at sige, fortiene.

D a de im id le rtid have virket t i l at fordarve Sm agen hos vore Ssstre og at standse dcreS Forstands Uddannelse, kunde jeg ikke gaae dem gandffe stiltiende fo rb i.

G iendrivclse a f nogle F o rfa tte re , der have fre m stille t F ru e n tim m e rn e , som G iens stande fo r cn t i l F o ra g t grorndsende M edlidenhed.

T r e b i e A f s n i t .

D r . G r e g o r y ' s s i d s t e V i l l i e t i l s i n e D s t t r e indeholder saa umiskiendelige Deviser paa hanS faderlige O m h u , a t jeg med sand barnlig Hoiagtelse strider kil at bedsmme den. M e n just fo rd i dette lille S k r iv t har saa meget tiltræ kkende, hvorved det anbefaler sig t i l Opmærksomhed hos den agtvardigste Deel a f m it K is n , kan jeg ikke stied TauShed forbigase hans Naisonnement, hvori han med saa mange sandsynlige Grunde forsvarer S a tn in g r r , som har havt ben fordærveligste Indflydelse paa Fruentim m errts Sadelighed og Opfsrsel.

H a n -

HanL le tte , fortroelige Skrivemaade passer fuldkommen t i l In d h o ld e t; og den omme T u n g ­ sind, som Agtelse fo r en elsset JEgtefalles M i n ­ de udbreder over ben hele B o g , g iy r den t i l en meget behagelig Lcesning. K u n falder en v is afm aalt Pynkelighed paa mange Skeder a lt fo r meget i L in e n e , t i l at hun S yw pakhie ikke derved ssnlde forstyrres og man floder me­

get oste an paa F o rfa tte re n , hvor man alene ventede at hore Faderen tale.

D a han desuden vilde opnaae en dobbelt H ensigt, beholdt han striden een a f dem begge stadig for A in e . H an ynssede, at giore sine D o ttre elssvardige, og frygtede dog tillig e fo r, a t de maassce kun vilde fole sig desto mere nlyk- lige, naar han indgisd dem Folclscr, der kunde udrive dem a f den almindelige Livsgang uden at slette dem i S ta n d t il, stedse a t handle med sam­

me Uafhængighed og V srdigheb. Herved stand­

ses det naturlige Lob i hans Tanker og han viser stne Discipelinder hverken den ene eller den an­

den V e i.

I Fortalen aabenbarer han dem den syr«

gelige S a n d h e d : " at de nn i det mindste en­

gang < deres Liv vilde hore det cprigtige S p ro g

„ a f en Mandsperson, som ingen Interesse fandt i at bedrage dem. " i l l n t .

Ulykkelige Q v in d e ! hvad kan man vente

§ f d ig , naar de Bassener ^ t i l hvilke N a tu ren skul have henviist dig fo r at ssge F o rn u ft og Bestyrtelse, naar alle disse Basener finde I n ­ teresse ved at bedrage d ig ! her ligger Roben t i l a lt det O n d e , som har udspredt en forta-rende M eeldug over alle dine D y d e r, som har tilin - te tg io rt dine fremstrabende Anlceg i deres S p i­

rer, og g io rt dig t i l det svage V a se n , D u nu e r l Denne adskilte Interesse — denne usikkre Tilstand under en evig Feide, undergraver T å ­ beligheden og svakker det menneskelige K is n .

Kierlighed har g io rt nogle Q vin d e r ulyk.

k,liae — men hvor mange flere ere ikke ved tan- kelsS G alanteri« blevne t i l D a a rcr og unyttige Personer. Alligevel passerer denne Opmarksom- hed imod v o rt K io n , hvori H ie rte t ingen Deel har , fo r a t vare noget saa m andigt og en saa nsdvendig D eel a f den fine Levrmaade, at man nepp« ts r haabe, at ser denne Levning a f gothi- ste S a d e r ombyttet med en fo rn u ftig e re , hjer­

teligere O m gang, forend vor borgerlige F o rfa t­

n in g ganske bliver omdannet. Deruden maa jeg fo r at affore den fra gammel T id in d fsrte Galankerie fln indbildte V a rd ig h e d , endnu be-

mcrrke.

m arke, at dette H ykleris just bliver ovet i en meget hei G rad i de mindst flebne S ta te r t E u ro p a , og har den yderste G rad af Uscedelig- hed i Folge med sig. I P o rtu g a l, det Land, som jeg herved Lsirr har fo r S i e , gicelder det i Steden fo r de alvorligste moralske P lig te r th i sielden drabes der en M a n d , naar han fin ­ des L Selskab med et Fruentim m er. R overne- vilde Haand taber sin K r a ft ved denne R idder- A a n d ; og kan Hevnens H ug paa ingen M a n ­ ds holdes tilb a g e ,'— nu saa beder man D am en, der maaffee jnst er bleven bestcenkt med sin M a n d - eller B ro d e rs B lo d , at tilg ive den Uhsflighed, og i S tilh e d at begive sig bort.

Forfatterens Bemærkninger angaaende R e ­ l i g i o n forbigaser jeg h e r , da jeg har i S in d e at afhandle denne M a te rie i. et eget K a p ite l.

M e d hans A n v iis n in g e r i Henseende t i l det u d v o r t e s V a s e n , er j e g — saa fo r­

nuftige endog mange a f dem ere — dog aldeles m iSfornsler, da det synes m ig, at han begynder saa a t sige Tingen fra den urette K a n t. E n uddannet Forstand og et solende Hiecte v il aldrig trange t i l Etiqvettens stive R e g le r; noget, der er v a ri­

gere end Sommelighed , v il blive Resultatet deraf. '

FM

te ra f. M e n uden Forstand,vilbe det her anbefalede udvortes Forhold faae Anseendeaf den stsrste A f ­ fektation. D og rig tig nok er Etigvetten det .« n e »wdvendige fo r Q vinderne. — E tigvetten

maa nu engang fortrange N a tu ren og forjage a l Sim pelhed og M angfoldighed i Karakteren a f den qrindelige V erden. M e n hvilke ere nu de gode V irk n in g e r, som kunde ventes a f alle disse overflodige Raisonnem ents? D e t er r ig tig t nok meget lettere, a t foreskrive h iin eller denne A r t a f udvortes O p fsrse l, end at siekte F o rn u f­

ten i m unter Virksom hed; men det er ogsaavist, a t saasnart Forstanden er udrustet med nyttige Kundskaber og styrket ved stadig Beskæftigelse, man gierne med Tryghcd kan overlade I n d r e t ­ ningen a f den udvortes Opforsel t i l . dens egen S tyrelse.

Hvorledes ka n , fo r Exempel, Forfatteren tillade sig ak give vo rt K io n folgrnde Advarsel, da enhver S la g s Kunstsen maae bersvr S ie le n fin Reenhed! og hvorfor v il han have de adle Devaygrunde t i l vore H a n d lin g e r, som i lig«

G ra d faae deres S v in g e k ra ft a f Fornnsten oa R eligionen , forvirrede ved uste P y n te ric r og moralsse Taskenspillerkunsier, fo r at tilvend«

fig gabende, smaglsse D a a rcrs B if a ld ? Endog Edees

Eders sunde Forstand'maa I kun sade see med -Yderste Forsigtighed * ). M a n falder ellers let t i l at troe , at I sogte at tilegne Eder et F o r­

t r in frem for de svrige i Selstabet. Besidder I waaffee nogen Lcerdom, da straber at holde den saa hem m elig, som m u lig t, isar for M andene, der i Almindelighed betragte et Fruentim m er a f stort T alent og uddanner Forstand med skinsyge og misundelige H in e ." N a a r M a n d a f sand Fortjeneste ere ophsiede over denne lave Tanke- Maade, som Forfatteren selv siden bemarker hvori ligger da vel Nsdvendigheden at det hele Q vindekisus udvortes Forhold stal indrettes ef­

ter D aarers etter saadanne M a n d s B ifa ld der, som J n d iv id u e r betragtede, kun ts r gisre saarr liden Paastand paa Agtelse og just derfor a ltid ere tilbsielige t i l at holde stg stivt i deres Ge­

leed? M a n d , som intet andet F o rtrin have, uden dette, at de ere M a n d , og derfor med desto mere Haardnakkenhed paasiaae dette F o rtrin , ere rig tig nok meget at undskylde.

M a n Lad kun Fruentimmerne forhverve fig sund

Forstand? og naar den fortiener dette Navn, den lare dem> hvorledes de ssulle bruge ben; thi hvad N ytte ffulde den ellers gio-

" dem. F o r f a t t e r i n d e rr.

O-viridck. Rettigheder. B

M a n vilde aldrig blive fardig med Reg­

lerne for den udvortes O p fs rs e l, dersom det kom an paa a ltid at afpasse sin Tone efter S e l­

skaberne; rh i i dette T ilfa ld e maatte Maneeren forandres hvert S ie b lik , og meget som paa e e t S te d behager, som saare n a t u r l i g t , vilde paa e t a n d e t S te d blive forkastet, som p l a t .

D e t er sikkertig langt mere fo r n u ftig t, a t lare Fruentimmerne hvorledes de kunde gisre sig i den G rad fuldkom ne, at de fole sig hcrvede over Forfangeligheds D u n s t, og da sige Folk lange nok om dem hvad de lyster — th i hvorle­

des vilde man blive fa rd ig med Anvendelses Reglerne? Sandhedens og Dydens smale S t i r bsier sig hverken t i l hsiere eller venstre, men gaser ligefrem , og den som her med utrcettelig F lid fortscetter sin V e i, kan stode an imod mangen Fordom om hvad der skal kaldes sommekigt, uden at forncerme fand Scrdelighed. Revser kun Menneskenes H je rte r og lad deres Forstand blive beskiefsjget, davedder je g , at deres ud­

vortes Opforsel ikke v il vise noget anstødeligt.

Modetonens M a n e re r, hvori mange unge Mennesker med den inderligste Begierlighed ssge at forhverve sig Fardighed, grsre just det sam-

me modbydelige I n d t r y k paa m ig , som de stu­

dere« G rim acer i mangc et M odens M a te rie , som man med slavisk Smaglsshed har malet efter A n tik e r — det mangler L iv , og in te t a f det, man kalder Tharackeer, forbinder ben ene D eel deri med det svrige. H iin moderne F e rn is, hvorunder man i de fleste T ilf-rld e forgieves v il ssge at finde sund Forstand, kan vel blende svage Hoveder; men den jevne N a tu r uden udvortes A n strsg , v il stelden opvakke Modbydelighed ho­

ben Fornuftige. H a r desuden en Kone Forstand nok t i l aldrig at indlade flg i T in g , hvorom hun ikke besidder idet mindste nogle Kundskaber, da behsver man ikke at bestemme hende t i l den B e s lu tn in g , al skjule fine Talenter. Lad kun Tingene gaae deres naturlige G a n g , og da v il a ltin g gaae vel.

-iu st dette Forstillelses S y s te m , som her«

siker i ben hele D o g , er hvad jeg finder at burde forkastes. A ltid skulle Fruentim merne blok s y n e s a t vare h iin t eller dette — men her turde vel D yden kilraabedem m e d H a m le tsO rd ?

— kun synes?

kirnder in te t S k in . Besidder s e l v det, S o m er oph-jet over a lt S k i n !

B - I

Z det f i^ 'n d e trcefferwan bestandig samme Tone. P a a er andet S te d , for E rem pel, hvor Forfatteren anbefaler Delikatesse, uden dog t il- bsrsig ac bestemnre hvad den er, lcrgger han t i l :

" M andene v il besvare sig over Eders Tilbage­

holdenhed. D e ville forsikkre Eder, at I vilde blive langt mere elskværdige ved et friere Bar­

sen. M e n , Z maa tro m ig , de ere ikke op­

rig tig e , naar de sige Eder dette. Jeg tilstaaer, at dette i mange T ilfa ld e kunde gisre Eders Selskab behageligere, men sikkerlig ville I , som Fruenrim re betragtede, ikke blive saa elskvær­

dige; en v ig tig Forskiel, som mange af Eders K is n flet ikke lagge M a rke t i l . "

J u s t dette Huske, a ltid at vare O. v i n d e r , er en Fslelse, der allevegne fslger og fornedrer Q vinderne. N a a r jeg alene undtager Omgan­

gen med en E lske r; jeg maa med E fte rtry k igientage en allerede g io rt Bem erkning vilde det' vare meget g o d t, om de vare kun et behageligt og fo rn u ftig t Selskab fo r M andene. D o g L denne Post stemme hans A n v iis n in g e r ingen- Lunde med et S te d , som jeg med det meest ud- merkede B ifa ld her anfsrer.

D e n Paastand , at et Fruentim m er maa tillade M andfolkene enhver uskyldig Frihed,

naar

naar kun deres D y b ikke sider derved, er ei altens h^ist udelikat, men ogsaa meget f a r lig ; den har endog allerede g io rt mange af Eders K is « ulykkelige. " Her er jeg aldeles af samme Tanker.

M anden eller Q vinden som elsker, begge maa, naar de have fiin Folelse, snske at overbeviise den elskede Gienstand om d e t t e , at det er dens individuelle P e rs o n , og ikke denS K is n , der gior sammes Krertegn saa dyrebare og op­

fordrer t il at giengielde dem, og at deres H ie r- te mere end deres Sandselighed er sar i Bevcr- gel>e. Uden denne naturlige Delikatesse bliver Kierlighed en egensyg, legemlig Nydelse, der i.e n Hast fornedrer Charakteren.

-Zeg fortscetter denne B e tra g tn in g endnu videre. S a a gierne jeg end tilstaaer, at alle­

rede blot Velvillighed d e r, hvor ingen Kierlige hed er med i S p ille t , giver Rettighed t il man- tzen legemlig G u n s tb e v is n in g , som naturlige«

flyde af et uskyldigt H je rte , og give det udvor­

tes Vcrsen mere M u n te rh e d ; saa meget forriener i mine H in e en legemlig Sandseligheds H a n d lin g at fo ra g te s, hvad enten den saa har ssn Oprindelse fra V e llyst, G alanteris eller Lete ssndighed. N a a r en Mandsperson trykker et smukt F ru e n tim m e r, som han endnu a ld rig fs r

saae.

r s

fa a e , i H a a n d e n , naar hun stiger ind i en V o g n , d a v i l h u n , saafremt hun kun besidder nogen sand Delikatesse, istedcn fo r at finde sig smigret ved denne intetsigende H y ld in g , som man beviser hendes V ndigheder, meget mere betragte en saadan ussmmelig Frihed som en grov Deskiammelse. N e i! d e r er Venskabs F o rre t­

tigheder, det er H iebliks Beviser a f Z E re fryg t, som vor H jerte tolder D y d e n , naar denne uven­

tet straaler os imsd« med sin fulde G lands — en blot O pbrusning a f Livsaanderne giver end­

nu ingen R et t i l en reen V elvilligheds V en- fkabsbeviisninger.

M i t varme Anss« er at gisre det, der h id til gav Forfangeligheden N a r in g , t i l en S ts tte fo r velvillige Fslelser, og at bringe min«

S sstre tilbage t i l en ved simplere Grundsæ tnin­

ger ledet Handlemaade. Lad dem kun fsrst f o r ­ t t e n e K i e r l i g h e d , og den v il vist blive

dem t i l D e e l, om man end aldrig havde sagt dem : at en smuk Kones M a g t over Mandenes endog de meest talentfulde« H je rte r er langt s ts rre , end hun er i S ta n d t i l selv at tank«

eller forestille sig.

D e alk fo r tndskrankede Forsigtighedsregler, fem denne F o rfa tte r giver i Henseende t i l Tve-

fin -

stridighed, qvindelig M ild h e d og Delicatesse L den legemlige Beskaffenhed, har jeg allerede an- f s r t ; dette er K re d slsb e t, hvori han uophsrli- gen drives omkring.

' K a p itle t om F o r n s i e l s e r n e er meget fo r o ve rflsd ig t, men afhandlet just i den selv­

samme Aand.

S id e n naar jeg kommer t i l at tale om V e n fla b , Kierlighed og ALgteskab, v il det vise

!lg , at vore G rundsatninger ere væsentlig for- skiellige, og jeg v il derfor t il det S ted forbe­

holde m ig , hvad jeg har at sige over disse vig ­ tige Gienstande. H er iiidskrauker jeg mig alene t i l , i Alm indelighed at betegne Aanden i hanS G rundsæ tninger, hvorved altin g gaaer ud paa den ængstelige Familie-Klogskab og paa hine en enkeltgiort uoplyst Velvilligheds Lndskrankede P la n e r , som ved en daarlig S trå b e n efter at undgaae enhver Kum m er og V ild fa re ls e , for- styrre Menneskets G lade og F o ra d lin g , og som ved en saadan bestandig Vogten over Forstand og H ierte tilin te tg is re deres hele K ra ft. — D e t er langt bedre at blive o<fte bedraget, end aldrig at troe nogen; langt bedre ar vare ulyk- Eklig i sin K terlighed, end aldrig at elske;

langt

!>

^!!

i

lHn

-

sangt bedre at tabe en ZEgtefskles srnrrie K ie r- lighed , end at tabe dens Agtelse.

D e t vilde derfor vcere en Lykke for Venden og fo r enhver fo rn u ftig B org e r, dersom en omhygge­

lig Srrceben efter at giore sin Forstand fuldkomne- re traadte i Steden for al den unyttige Higen efter jo rd ist Lyksalighed. " V i i 6 d o m er Hovedsagen;

" erhverv dig derfor V iis d o m , og ved a lt hvad

" D u erhverver D ig,erhverv D ig Forstand. H vo r- ' lcenge vilde 2 endnu blive ved at elste Dumhed,

" I eenfoldige! og at hade L årdom ." S aale- Les taler V i i s d o m m e n t il MennesseneS D s ttr e .

G icn d rivclse a f nogle F o r fa tte re , der have fre m stille t F ru e n tim m e rn e , som G je n r stande fo r en t i l F o ra g t gm ndsende M e d lid e n h e d .

F i e r d e A f s n i t .

D e t er ikke m in Hensigt her, at fsre alle de Forfattere frem, som have skrevet om qvindelige b a d e r. Ogsaa vilde dette virkelig vare et saare u n y ttig t Arbejde, da dr alle tilsammen i G ru m

den

den tale "af len og samme Tone. ' M e n naar jeg bestrider M andens saa lw it beromre F o rre t, — - Len F o rre t, som man i egentlig Forstand kan kalde Tyranniets Je rn -S ep re r, Tyrannernes A r- v e -S y n d *) — da erklsrer jcgm ig reent udim od enhver M a g t , som er grundet paa Fordomme, hvor forældede disse end maatte vare.

E r den Underkastelse, som M anden fo r­

drer af os, grundet paa R e t f c e r d i g h e d - - da M an stode sig ikke over dette haarde U dtryk!

Ded at lcrse videre v il man sinde, at Forfatter­

inden ikke mener det saa ilde, som det synes.

Hun forkaster ikke gandstc Qvmdens Afhængig­

hed afManden, thi hvorledes kunde hun det;

Saasnart tvende Personer indlade sig L en noie Forbindelse, frasige de sig just derved uindjkreen- ket Uafhængighed. Selskabelig Forbindelse og fuldkommen Uafhængighed kunne ikke bestaae med hverandre. Heller ikke kan det ncrgtes, at jo Qviuden er langt mere afhaurgigt a f M a n d e n , s a a f r e m t h a n e l l e r s er M a n d, end han af hende. Han er jo d e n , ber forsorger og beskytter Familien.' Forfatter- luden ivrer kun imod den vandrende Afhcrn- Tighed, hvor Qvinden kun bliver giort t i l M aalet for sandselige Snsser og t il en smuk

Slavinde.

S a l z m a n n .

4>'6 ^{lw»b »««>}

da kan her ikke appelleres t i l nogen hskere J n - stantz, th i G ud er Retfærdigheden selv. S a a lader os d a , som D o rn af een Fader (med m indre man ellers v il erktcere os Q vin d e r, som sildigere fo d te , fo r at vare ucrgre B o r n ) alle tilsammen bruge vor F o rn u ft, og lcrre at un­

derkaste os dens Anseelse — saafremt ellers dens Stem m e tydeligen lader sig hore. Kan det der­

imod blive beviist, at denne Forret ene hviler paaen regellos Masse afFordom m e, someikunne give samme nogen indvortes S ty rk e , eller at den, (ligesom Verden efter In d ia n e rn e s Fortæ lling) hviler paa en Elephant eller Skildpadde eller paa en KiLMpes sta-rke S k u ld r e — nu saa kunne de iblandt o s, som have M o d nok t i l at s«tte sig imod de deraf flydende F o lg e r, gierne rive sig tos fra denne Forrets M a g t uden at forncerme nogen P lig t eller synde imod Tingenes Orden.

Fornuften ophorer Mennesker over den hele byrisse S k a b n in g , og selv i Dsden l«gger den Scrden t i l rigere Forhaabninger fo r ham — kun K vinderne allene blive underkastede en blind A u to rite t og maa ingen T iltr o have t i l deres egen K ra ft. Enhver som v i l vare frie — e r frie * ) .

D e t Frie Mand er den, som S a n d h e d har giort

f r i e ! " K a m p e .

D e t fornuftige V asen, der veed at beher- ste sig selv, har in te t at frygte i V e rd e n , men saasnart Noget er ham mere magtpaaliggende end Agtelse fo r sig selv, maa han dyr t betale det. Dyden maa, som enhver T in g a f in d vo r­

tes V a rd ene elskes fo r sin egen S k y ld , eller­

v il den aldrig opflaae sin B o e lig hos os. A l ­ drig v il den meddele os den F re d , "so m er

ypperligere end al F o r n u f t , " naar v i kun Siore den t i l S ty lte r for vor Roes , og ene der­

fo r iagttage dens B u d med P h a ris a iff N s ia g - tighed, fo rd i "A L rlig h e d er den bedste P o l it ik . "

D e t kan ikke nagtes, at jo den Leveplan, ' der fatter os i S ta n d t i l at kunde fore nogen V iis d o m og D y d over med os i den tilkommen­

de V erden- tillig e ene og alene sigter t i l at forskaffe os Tilfredshed i den narvarende. D o g handle kun faa Mennesker overensstemmende wed denne G rundsæ tning, saa alm indelig de endog tilstaae, at den ikke kan nagtes. A ie - bliks Fornsielser og -Siebliks M a g t fortrange i^dse hive fornuftige O v e rb e v is n in g e r; M e n - nest-t flu tte r fln Handel med Lyksalighed, ikke sor Livet men blot fo r Dagen. H v o r fa a , ach >

hvor saare faa besidde Forsigtighed eller M oH nok , t i l ac udholde et S ie b lik s m indre Onde, fo r i Tiden a l nndgaae et storre.

Q.vin»

!!

Q vinden isår, hvis D y d * ) , kun er bygget paa vaklende Fordom m e, opnaaer overmande sielden denne S ielsstorhed; da hun bliver dan­

net t i l at vcrre S la v e a f egne Folelser, under­

kaster hun sig og a lt fo r lettelig andres.

Saaledes nedvardiget bruger Q vinden sin F o r­

n u ft — sin omtaagede F o rn u ft — meget hellere t i l at smykke de Lcenker hun b a r , end n l at ssnderbryde dem.

M ed inderlig U vitlie har jeg hort Q v in - Ler raisonere i samme M aneer, som Mandene ; og med den hele Haardnakkenhed, som er U v i­

denheden egen, samtykke L M e n in g e r, som fo r­

nedre dem nasien t i! Dyrene.

Zeg maa oplyse m in Paastand med nogle Exempler. M adam P i o z z i , der ofte fladdrede hen i V e ire t om T in g , som hun ikke forstod, gaaer frem med Johnsonske Perioder.

" S s z ikke Deres Lykke i S a rh e d ; vogt

" dem fo r en studeretV iisdom , som den A fv e i,

" d e r

» ! * ) Under dette Udtryk forkaaer jeg langt mere

§ 1 end Kydffhcd alene, hvortil man sædvanlig- i l viis indssrcrnker dette Ords Begr eb, naar j i - der tales om q.vindelig Dyd.

F o r f a t t e r i n d e n .

rt der leder t i l D a a rlig h e d ." Z denne dogmati-

^ Tone tilta le r hun en nyegift ZEgtemand

og

i- fo r at oplyse denne pralende In d g a n g , lcrggep hun t i l : " Jeg sagde D e m , a t DereS ElffedeZ

^ legemlige yndigheder just ikke vilde i Frenrti- den forsges L Deres H in e ; men jeg beder D em

>§ nr undgaae a lt , .hvad der nogensinde kunde la- de hende fsle dette. E t Fruentim m er tilg iv e r langt fo r en B estem m else, der tresser hendes Forstand, end enhver Fornærmelse, som man tilla d e r sig imod hendes Undigheder — dette Er en bekiendt S a g , som ingen a f vor t K is n

^ v il modsige. V i anstrcenge alle vore Takenter, ald

Vor

»Hierte; og hvad Uhcrld kan vel vcrre mere krem*

e kende, end at forstile dette M a a l? In g e n D a - e del er saa b itte r, ingen S t r a f saa smertelig, a t , jo et F ru e n tim m e r, som fsler sig selv, meget

heller taalre samme end den U lykke, at ste sig t tilsidesat; men kan hun dog uden K n u r taale

^ det, da beviser kun dette, at hun har i S in d e x a t holde sig stadeslss for sin M a n d s Koldsindig­

hed ved andre Mcends Opmærksomhed."

^ D ette er sandelig dog en mandig Tamke-

^ maade! " V o r hele Kunst sigter t i l at erobre og besidde M andens H ie r re ." Og hvad.kom -' mer

mer der ud a f? D e tte , at Konen saasnart hun seer sin Person behandlet med Koldsindighed — men hvor findes vel en qvindelig S ka b n in g , der undgik denne Skiebne,. om hun endog va r saa smuk som den Mediceiste V e n u s ? — v il holde'sig skadeslss ved at ssge a l behage andre M andspersoner. En adel M o r a l! E r ikke dette det samme- som at tilfs ie et heelt K is n s F or­

stand den meest bestiammende Forurettelse, og at bersve dets D y d endog det meest alm indeli­

ge G ru n d la g fo r enhver D y d ? N c i Q vinden bsr v id e , a t hendes Person um ulig kan vare i samme G ra d tillokkende fo r 8 E g t e f a l l e n , som den var det f or E l s k e r e n , og naar hun kan tage ham det ilde op at han er M e n ­ n e s k e — nu saa lad hende istemme barnagtige Klageraab over Tabet a f hans H ierte ligesom over enhver anden ubetydelig T in g . M e n just denne M an ge l paaJndsigt hos Konen, just denne hendes ufornuftige Fortrydelse beviiser, a t det v a r um ueligt fo r M a n d e n , at lade sin K ie rlig ­ hed fo r hendes Person gase over t i l Folelse fo r hendes D y b eller Hsiagtelse fo r hendes Forstand.

S a a lsnge Løvinderne erkiende stige G ru n d ­ sætninger , og danne deres Forhold efter sam­

me , fortiener i det mindste deres Forstand den For«

Foragt og de Bebrejdelser, fomdeMcend, hvilke

a ^ r i g p e r s on l i g en blive fornærmede a f k v in d e rn e , paa en bidende Maade tillade sig imod deres A a n d s - Egenskaber. Og just disse artige M a n d s M e n in g e r, der ugierne see stg Lnkommo- berede med en qvindelig S i e l , blive saa aldeles tankelss antazne a f de forfængelige O-vinder.

A c h ! de skulle v id e , at just denne saa meget forhaanede F o rn u ft ene er i S ta n d t i l at skaffe deres Person d e n h e l l i ge Vardighed, der gisv Menneskenes TilbsieligHed, hvori altid en grovere Tilsæ tning blander sig , saa v a rig , som det kan bestaae med Hovedsiemedet a f vor Tilværelse, med D y d s Forhvervelse.

Baronesse S t a e l fsrer sammeSprog, som nySanfsrte D a m e , kun at hun raler med mere A and. A f hendes Lovtale over R o u s s e a u , der handelsesviis fa ld t mig i Handerne, v il jez udskrive hendes hidhenhsnnde M e n in g , som har tilfalses med a lt fo r mange af m tt K is n , og her kan staae som Text t i l nogle A n - Ularkninger. Rousseau , " siger hun " har rig - Elg nok g jo rt sig megen Umage fo r a t bringe O vinderne fra den T a n ke , at befatte sig med offentlige Forretninger og ar spille en glimrende R u lle paa S ta te n s S k u e p la d s , -g dog veed han

han a t skaffe sig deres fuldkomne B i f a l d , naar han taler om dem. S sg te han end paa den ene S id e ar unddrage dem mange Rettigheder, som ikke tilhorte deres K is n , hvor rigelig har han ikke da paa den anden S id e erstattet dette ved at tilbagegive dem alle de dem evig rilhsrcnde R ettigheder! N a a r han der ssgte at formindske deres Indflydelse paa Mandenes Naadsinrnin- ger, hvor meger har han ikke da her helliget de-, res M a g t over disses Lykke! N sdte han dem end at nedstige fra een blot anmassct T ro n e ; hvor try g t oplsftede han dem ikke da igicn paa en a n - d e n , som N a tu ren selv bestemte fo r dem. S a a lidet han endog kan tilbageholde sin alvorlige M isfo rn sie lse med d e m , naar de ville ligne M a n d e n e , saa hoit stiger hans LE,bsdighed fo r deres P e r s o n , endog nasten t i l Tilbedelse, naar de vise sig fo r ham med alle deres P n d i g h e , d e r, S k r s b e l i g h e d e r, D y d e r og V i l d»

f a r e l s e r . " Ganske sandt! th i aldrig gaves der noget sandseligt Menneske, der beviiste S k is n - hcds Helligdom en mere brandcnde Tilbedelse.

V irk e lig var hans LErbsdighed fo r Fruenrim - mcrnes Person saa ganske a n d a g tig , at han alene snskede (dog Kydskheds D y d undtagen og dette af G ru n d e , som let lade sig gictte) at see den

fo r-

forskionnet ved V ndighcdcr, Skrobelighedec og vild fa re lse r. H an befrygtede at Forstandens Strenghed og A lvorlighed vilde forstyrre K ie r- ligheden i sir kieln.e S p o g . H an frasiger Q v in - den F o rn u ft, nagter hende enhver Videnskab, og M u le r Sandheden fo r hendes A in e ; og doger han v is paa T ilgivelse, fo rd i han tillader hen­

de Kierlighedens Lidenskab. Im id le r tid vilde der dog hore nogen Skarpsind t i l ac angive de G ru n d e , hvorfor Fruentimmerne skulde vare vam forbundne at han p a a b e n n » M a a d e tillader dem at elske; da han oicnsyuligen giver dem denne Tilladelse blot fo r at forskaffe M a n , dene F o rfris k n in g , og ikke ar lade Menneske- si-egten uddoe. M e n vist er der, han talte Med Lidenskab og hans fortryllende O rd virkede starkt paa hans unge Lovtalerindes Folsomhed.

Hvad har det da at betyde siger vor N ap- sodistinde fremdeles, " a t M andens F o rn u ft S'Sr Q vinden Herredommer stridigt, da " hans H ierte er hende aldeles u n d e rg ive t." N e i ! ikke

«fter H e r r e d o m m e men kun efter L i g h e d stulle O vinden strabe. V ild e de im id le rtid ret lange nyd« h iin t Overherredomme (over M a n ­ dens H ierte) da maatte de ingenlunde forlade

Lviiidek. Rettigheder. C 6a

zq ---

sigalen- vaa deres Legeme; thieudskiondtS kisn«

hed kan erobre er H ie rte , er den dog, end ikke i dens fulde B l o m s t e r - T i i d , i S ta n d t i l at forskaffe sig en varig Besiddelse, med mindre S te le n laaner den t det mindste nogle Y n ­ digheder.

B liv e Q-vjnderne forsi engang fuldkommen oplyste, fo r at kunne betragte deres sande F o r- deel fra et hoicre S y n s p u n k t, da er jeg over­

tydet o m , at de meget beredvillige ville byrtgi- ve alle Kicrlighedens Forrettigheder, hvilke be­

tragtede som varige Forrettigheder, ikkeeregien- sidige, fo r Venskabs blide Tilfredshed og en t i l V ane bleven Hoyagtelses omme Fortroelighed.

Fsrend de blive gifte, ville de da ikke fornarm e ved ec bydende V asen, og cfterat de cre g ifte, ligesaa lidet fornedre sig ved et K ry b e n e ; n e i!

dr ville i denne og i hiin S t illin g sirabe efter a t vpfsre sig som fornuftige S k a b n in g e r, oz derfor ikke have nsdig at frygte fo r at blive nedsisdte fra Tronen t i l Fodskammelen.

M a d a m G e n l i s har udgivet adskillige murrende S k riv te r fo r V s r n , og hendes B reve om Opdragelsen indeholde mange brugbare V in k , som fornuftige Foraldre vist ville fore sig t i l N y tte , men hendes Synskredse er« i»d»

skr«n»

stænkede, og hendes Fordomme ligesaa fo rn u ft- Utidige som dybe og indgroede.

N ogle Bemerkninger v il jeg her anfsre over den urimelige M a a d e , hvorpaa hun lader

Foraldrenes M a g t fortranae al F o rn u ft.

H u n forraller en M a n d s H istorie, der ef­

ter sin Faders udtrykkelige O nffe havde fo rlo ­ vet sig med en r iig P ig e . Endnu fo r G iv te r-

maalet kunde gaae fo r sig, blev hans Kiareste s tilt ved sin F orm ue, og saae sig vennelsS ud- sisdt i Verden. Faderen lader de skicrndigste Ran«

ker spille fo r at ophceve hendes Forbindelse med hans S s n , men da denne opdager sin FaderS N edrighed, og som M a n d a f ALre givker sig med p ig e n , kan deraf ikke komme andet end Ulykke, fo rd i han u d e n sin Faders Tilstaaelse r r indtraadt iLE gteskab! P a a hvad G ru n d vo ld kunne R elig io n og Sædelighed endnu h v ile , naar Netfardigheden paa denne M aabe tr«des under

Fodber? —

Ligeledes viser hun os et fuldkomm ent Fruentim m er, som er fa rd ig t l i l at cegkc enhver, som kun hendes kicrre M a m a behager at anbe­

fa le , og virkelig efter eget V a lg giver den unge M a n d sin H a a n d , uden derved at fsle endog kun det mindste lidenskabelige, fo rd i en velop-

C 2 dra-

;6 ---

dragen P ig e ingen T id har t i l at v«re forel­

sket ! er det vel m ueligt at bare nogen Agtelse fo r et Opdragelses S y s t e m , der paa, denne M aadc haanec baade F o rn u ft og N a tu r .

S lig e Id e e r forekomme ofte i hendes S k r iv te r , skisndt man ogsaa ligesaa ofte moder Udladelser, som virkelig giore hendes Forstand og H ierte 2Ere. Im id le r t id er der saa megen Overtroe forenet med hendes N e lig is s tte t, og saa megen jordisk V iis d o m blandet med hendes M o r a l, at jeg ikke vilde give et ungt F ru e n tim ­ mer hendes S k r iv te r iH a n d e rn e , naar jeg ikke tillig e havde Lejlighed t i l a t tale med hende over de deri afhandlede M a le rie r og at giore hende opmarksonr paa de deri indeholdte Modsigelser.

M is tr's C h a p o e e ' s B reve ere skrevne med saa megen sund Forstand og ukunstlet B e ­ skedenhed og indeholde saa mange n yttige B e ­ mærkninger, at jeg her blot navner samme, fo r at vise den vårdige Forfatterinde m in skyldige TErbodighed. V e l kan jeg ikke a ltid bifalde hver hendes M e n in g , im id le rtid bliver bog m in Agtelse fo r hende stedse den samme.

Allerede de b lo tte O rd : A g t e l s e og L E r - b o d i g h e d minde m ig om M is tr . M a c a u ­ sa y , der uden Modsigelse var det.talentfuldeste Fruen-

F ru e n tim m e r, som nogensinde er fsdt i England.

^9

D o g ! Efterverdenen v il vcere mere retsår- dig. D en v il erindre sig , at C a t h a r i n a M a c a u l a y var et M ynster paa Aands F o r­

t r in i den G ra d , som man ikke troede forene lig med hendes K is n s Skrsbelighed. S a n ­ delig, ingen Kvindelighed spores j hendes S k r i- vemaade; den e r, ligesom de deri indeholdte T a n k e r, fuld af S ty rk e og Tydelighed.

Jeg v il ikke give hendes Forstand N a v n a f m a n d i g , da jeg umuelig kan tilstaae dette K is n en saadan udelukkende Anmasselse af F o r­

d u f t , men paastaaer alene, at det var s u n d Forstand, og at hendes D sm m ekraft, fuldkom­

men F ru g t af dybsindig Eftertanke/ beviser uom- stsdelig, at en Q vinde kan ( i Ordets videste B e ty d n in g ) erhverve sig D sm m ekraft. H u n er were dybsindig end skarpsindig, besidder mere Forstand end Phantaste, og skriver derfor med doempet E fte rtry k ogstrceng Sam m enhsngenhed;

im id le rtid meddele hendes Tanker og Fslelser En hsi G rad af Interesse ved hendes allevegne fremlysende, Medfslelse og V e lv illig h e d , der give

give hendes S lu tn in g e r den Livsvarm e, hvor«

ved Laseren ligesom med M a g t tvinges t i l a t tage dem t i l H ierte. * )

G iendrivelse a f nogle F o rfa tte re , der have fre m stille t F ru e n tim m e rn e , fo m G jc n stande fo r en t i l F o ra g t groendsende M e d lid e n h e d .

F e m t e A f s n i t .

Z M ønstringen a f de forstjallige over Opdragelsen skrevne B a rk e r, to r jeg ikke med Tavshed forbigase Lord C h e s t e r f i e l d S B re ­ ve. Ik k e at jeg derfor har i S in d e at sonder, lemme hans umandige »moralske System, eller a t ville samle nogle virkelig nyttige skarpsin­

dige Bemærkninger, som forekomme i hans for, resten

* ) D a jeg er fuldkommen.eenig med Mistr. M a- caulay angaaendc overmande'mange Poster i Opdragelsen, v il jeg her ikke fremsatte hen­

des Tanker for derved at underststtc mine, men alene henvise t i l hendes ypperlige D ark, B r e v e o v e r O p d r a g e l s e n , der i Aa- ret 1790 udkom i London.

F o r f a t t e r i n d e n .

--- -X

resten flane B revvexling; nei jeg l M alene i S in d e at anstille et P a r B etragtninger over det tilstaae- de Ajcmed. D ette Sjemcd er U nderviisning i den Kunst tid lig at skaffe sig Vcrdens-Kund.

skab, en K u n st, hvorom jeg fordrister m ig at .paastaae, at den, ligesom Ormen i Blom ster­

knoppen, fort-erer M -nncskcls ftemstr«bende Dueligheder og forgiftcc de adle S a fte r , som med levende K ra ft skulde opstige hos yn g lin g e n og indgyde ham

varm

" Hver T in g har sin T id " siger V iis m a n - den t hvem leder vel efter Hostens modne f r u g ­ ter i de frugtbargiorende Foraars Maanedec?

D o g dette er kun D e kla m a tio n , og jeg v il der- fo r

* ) A t B a rn

med

ser have ikke varet indskrænkede t il en sne­

ver Kreds — trver jeg at have lagt Marke t i l , at unge Mennesker, opdragne efter denne Grundsætning inddrikker den M'strvisk- hed, der tilin tctg io r al varm F-lelie, vg ved enhver Lejlighed massinmassigeii >g>entagcr Tidsalderens betænkelig- O in, og M e n , vs altid have en egensyg h^arakteer.

F o r f a t t e r i n d e n .

4« ---

fo r heller ftrtte G runde imod hine verdsligvise Hovmester-, der, isteden fo r at uddanne deres Lcerlingcrs D s m m e k ra ft, indgyde dem Fordom ­ me ,. og paa engang aldeles forhærde deres H je r t e r , som E rfa rin g lid t efter lid t vilde have afkislet. E t a lt fo r tid lig t Bekiendskab med menneskelig Svaghed eller een fo r Tiden given N ndcrviisning i det, som man kalder Vcrdenskundskab, er i mine Tanker det sikkerste M id d e l t i l at indskramke H je rte r, og gvsle den naturlige Unqdomsild, der frembringer ikke ale­

ne store Talenter men ogsaa store D y d e r. T h i det unyttige Forssg at vilde med M a g t frem ­ tvinge E rfa rin g s Frugten, fo r den unge S ta m ­ me har skudt B lade, kan ikke andet end udtom­

me dens K r a ft og hindre den f r a , at faae en n a tu rlig D annelse; ligesom de t i l B u n d s syn­

kende M eta lle r tabe ovcrmaade meget i Form oa

S ty rk e , naar den tiltrækkende K r a ft bliver fo r- E styrret i sin Sammcnhceng.

S ig e r m ig . I ! som have studeret det menneskelige H ie rte , er det ikke en underlig M aade at biebringe unge Mennesker G ru n d - sakningcr paa, at man viser dem hvor sielden de udholde P ro v e n ? Og hvor er det m u lig t, a l give disse Grundsiktninger saa stor S ty rk e

hos

hos dem, at det at handle efter d e m bliver t i l Fær­

dighed, naar de ved daglige Trem pler overbevise- om disseGrundscetningers Usikkerhed?Hvorfor skal Ungdomsilden paa denne Maade gvceles og den fremstrcebende In d b ild n in g s k ra ft saa aldeles ned- staaes? E n saadan kold Forsigtighed kan vel bevare et Menneske mod jordisk U held, men v il nsdvendigen hindre ham fra at have sig t i l nogen F ortrinlighed i D y d og V id e n fla b * ) . D en A u stsd s-S tte n , som M ista n ke bestandig kaster i Veien for ham , v il standse al kraftfuld V ir k ­ somhed a f Genie og V e lv illig h e d , og Livet v il tabe sin meest tiltrakkende U lig h e d endnu lange fe r dets stille A fte n , da Mennesket skulde ssge Trsst og O p m u n trin g i rolig B e tra g tn in g .

E t ungt Menneske, opdraget mellem huns- lige Venner, hvis Aand er bleven forsynet med saa megen theoretifl Kundskab, som kan erhol­

des ved Lekture og egen Opmærksomhed, hvor­

t i l Livsaandernes ungdommelige O pbrusning og driftmassige Folelser ligesom krakke ham hen t i l , v il giore det forste S k r id t ind i Verden

med

* ) Jeg har forhen bemarket, at fortidig Verdens- kundskab,, der naturligviis faaes ved at drive omkring i Verden, frembringer den samme Virkning. F o r f a t t e r i n d e n .

tM d varme men skuffende Forventninger.. D o g dette synes at vare N a tu ren s G a n g , hvis hel­

lige V in k v i ligesaa vel L Sadelceren som ved Smogens ArbeLder omhyggeliges,. burde agte paa og ikke forvoven lede, men villigen fslge.

K u n faa Personer i Verden handle efter Grundsæ tninger; S ie b liks Fslelserog tid lig for- hvervede Færdigheder ere de stærkeste S p rin g - fiedre, der bestemme deres H andlinger. M e n hvor snart vilde man ikke bersve hun deres hele S ty r k e , og gisre disse t il jernhaarde, knusende Lcenker, om man strax viiste unge Mennesker V e r­

den, som den virkelig e r, og ikke ved trin v iiS stigende E rfa rin g e r ledte dem t i l Kundskab om Verden og deres eget H ie rte , fo r paa denne M aade at indgyde dem Lemfaldighed og E fte r­

givenhed? D e vilde da ikke betragte deres M e d ­ mennesker som skrsbelige Basener, der ligesom

de selv ere dsmte t il at kicmve mod menneske­

lige Svagheder, der lade see snart den lyse snart den msrke S id e af deres Charakteer og vexetvus vcrkke os t i l Kierlighed og t i l M is - fo rn s le , nei de vilde vogte sig fo r dem som fo r vilde Ro v d y r , saalcenge in d til omsider en­

hver fo rn u ftig selskabelig Folelse kort M e n n e- s k e l i g -

f k e l i g h e d e n selv var fra Rode af oprykket hos dem.

L«re vi derimod gradcviis at kiende vor N a tu rs Ufuldkommcnhcder, da nudgaae heller ikke dens F o rtrin vo rt H i c , og der vise sig mangfoldige A n d lc d iiin g e r, som i Omgang og ved B e tra g tn in g af de samme Gienstande, vilde gisre os vore Medmennesker inderlig kiere hvorom v i ved h iin ovcriiledc, og igiennern en u n a tu rlig V e i forhvervcde Verdenskundskab ikke vilde have anet det mindste. V i sce D a a r- ligheden gaae over t i l Last gicnncm umarkelige smaac G ra d e r, og nu blander Medlidenhed sig med vor D a d e l; fremstillede derimod det sale Uhyre sig paa eengang fo r v o rt H i e , da kunde F ry g t og M isfo rn sie lse let giore os strengere end Mennesket bor v a re , og forlede os t i l i blind I v e r ar anmasse os AlmagkenS Dommer«

Embede t i l at afsige Fordommelses-Dommen over vore D r o d rc , samt at glemme, at v i et knnne sce dem i H ie rk e t, og at S p ire rn e t i l de selvsamme Laster ligge sktulte i v o rt eget H ierte.

Jeg har allerede forhen anm arket, at v i a f U ndervisningen vente mere, end blot U ndervis«

ning kan udvirke. I Stede« fo r at berede unge

unge Mennesker t i l med Vardighed at gaa« dette Livs Besværligheder im ode, og ved deres Kvas­

ters Uddannelse at erhverve sig V iis d o m og D y d , , opdynges ikkun Forstrivker paa F o rs triv - te r , og man kraver blind Lydighed d e r, hvor Fornuften fordrer O verbeviisning. -

S a t fo r Exewpel, at et ungt Menneske i Venskabets forste Heede forgudede den ristede Gienstand — hvad Skade kan da flyde af en saadan fo r v id t dreven svarmerist T ilb o ic lig - hed? Maastee er det nodvendigt, at D yden forst viser sig i en menneskelig Skikkelse, fo r a t giore In d tr y k vaa et ungt H ie r te ; det ideal­

ste M y n s t e r , som en msednere og hsiece spcndt Aand har for H in e , og danner sig selv, vilde maastee undgaae det svage S y n . D e n , der ikke elsker sin B ro d e r, som han seer, hvor­

ledes kan han elste G u d ? spurgte jo den Viseste.

D e t er meget n a tu rlig t hos Ungdommen, at den ndpynter den forsir Gjensiand fo r sin Tilboielighed med enhver god Egenstab; og den Skinsyge , som frembringes a f Uvidenhed eller rettere sagt af U e r f a r e n h e d , maa kun tien« t i l at spande den S je l endnu hoicre, der er stikket t i l at kunde fatte en saadan T i l- bsielighrd. M e n larer man da med Tiden at

ind-

indser, at Len hsieste Fuldkommenhed r i kan opnaaes a f V o v e lig e , da finder man og at D yden som F o rn n fttid e n er skion og at V iis « dom er adel. D a giver B e u n d rin g P la d s fo r - e t egentlige Venskab, hvis Varighed betryg, ges ved Agtelse, og Mennesket, blot afhangig a f H im le n , og optcendt a f den modige Langsel, der stedse glober i hver adel S j e l , gaaer frem t i l hoiere F oradling. K u n bor han ved egen Anstrangelse af sine Aandskraftcr komme t i l denne Kundskab; og dette er vist en velsignet F ru g t a f feilstagne F o rv e n tn in g e r! th i H a n , der saa gierne udbreder Lyksalighed og beviser B arm hjertighed imod de svage S kabninger, som skulde lare at tiende ham , nedlagte vist ingen a f vore gode D r iv te r i vor t H ierte blot fo r at den ffulde blive os et plagende, v ild ­

ledende Lys.

Tillade v i dog vore T ra e r at aagre med utvungen Uppighed, og afholde os fra ethvert voldsom Forsog paa at vilde forene deres ung«

hemmelige Pndigheder med Alderens majesta- tiske S p o r , men oppebie ro lig den T id , da de forst have staaet Nodder og trodset S to rm e n e ; og skulde v i da behandle den menneskelige S je l

med

til