Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): [1.-8. bd.] udg. af F. Richardt og T. A. Becker ; [8.-20. bd.] udg. af F. Richardt og C. E. Secher.

Titel | Title: Prospecter af danske Herregaarde

Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 5-8

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Reitzel, 1844-1868 Fysiske størrelse | Physical extent: 1-20 i 5 bd.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

O

1 3 0 0 1 1 0 0 4 7 8 5

^ MM

« « -ZR N . 'L M M

DWKG

MS

l i

EZ^

>, , >

,p?

-L

' i'^

??

Prospekter af danske Herregaarde

udgivne af

S t e B i n d .

I n d h o l d . I Sjcrlland:

Lystrup.

Ravnstrup.

Lekkende

Lekkinge.

Hulsteinborg

Braadegaard

Trolholm.

I Fyen og paa Lolland:

Lykkesholm

Magelnnd.

Rugaard.

Onrebygaard.

Ulriksholm

Skinninge, nernp.

^ I Jylland:

Borgaard.

Hogholm

Bjornholm.

^ Serbygaard.

Skin- ! Frisenborg

Ie rn it.

K j s b e s r h M s ; W L Z .

Paa Universitetsboghandler

C. A. Reitzels

Trvkt hos Kgl. Hosbogtrylter Bianeo Luno.

« ^ i . ^ ^ ^{i«- ^} s« >»>» «»s» >-»«»,,,»^^{^}

'.'r 7 ^ ? ^-7"

^ ^

UNMMZWFNi«

.»

'.' ^

- >-

E j f M .

7 : --

^ K-

^ . " »<

. W M s M M , «

M '

r t ch

!LZ7L7 ^ .7

r - .,;

- ? G H'

: T

^

' V ^

>

7 ..

V

^ » L VL" . L.

tF «^U S 'V ^ k F -

l 7 7 1 ^ ^7 ⁷ _-"-

>

- t ^ S s ^ » « G » L ^ L W

«5<

<> ' 7 M N S B S L K ' N ^ H ^ 7 7 O

W K -'

. ^ WW O W tz ^ - 7 g - P H 7 - H M d

S

' ^

-O

V^7" ^H °'

d r i '7.: M

-^?->, -'E'. - *7 <''^ 7,.. ^ ..

: --«- ?/ ,7^

^ 7 , 'M -/ -

H .7- 7>

L.»>

HH

7 ' A W M W

7 W A . 5 ^ >

VI 7

» . ^ 7

. - - ^nk'7-^7,^7

777; ' 5,-

77^)7 / M '" ,t7?

^r.lttr^.rft'-'-M -nn ^{°- ^ '}

. 7 -'

- >-/-'

77i.^ -^>'-

<7?>47

.-, . ° '- >' ^ . D ' <i.- r ' / --:

'^7 '.»t,'-L

; .« <' .>

.-> '

O is T x

'l

.

,

'»

^

' -7 ^ ^

k .

7 ^ 76 ^ '

. , ' t

'?

. . - 7 ''s 7- "

L y s t r u p .

O

^ y s tn ip ligger i Kongsted S ogn, Faro Herred i Prersts A m t, og er een a f de smukkeste gamle Bygninger, hvoraf vort Fcedreland er i Besiddelse. Den er op­

fo rt af Rigscantsler E ile r G rubbe 1579, Hovedbygningen i Form af et IH og Ladebygningen, — der nu er nedreven og erstattet a f en anden, — var som et 0 , saa at selve Gaardcn udtrykte Bygherrens N a v n ; hvor ssgt denne Jdce end synes, var den dog udfort med stsrste S m ag, saa at Gaardcn vel fortsener at besees som et Mindesmærke om Fortidens Bygningskunst, ister da den i den senere T id med stor Bekostning er bleven istandsat a f den nuvcerende Eicr.

E t i Egnen almindeligt Ordsprog: L y s tru p h u n ro d e . Lagde V o rd in g b o rg Leh n ode! erindrer endnu om den serge,ige Maade, hvorpaa hine herlige B y g ­ ninger bleve til, idet Lchnsmcrndene havde Tilladelse til at lade Lehnets'Vender gjsre alle til Bygningens Ovforelse nodvendige Kjsrsler og ovrige Arbeiver fo m a v id t de kunde udfores af Vender, hvilken Ustik nok var temmelig almindelig r hun T id og iieppe engang behevede en sceregen kongelig B e v illin g ; at Kronen ikke synes at have undseet sig ved at drive Handel med sine BenderS Arbeide, eller ia lt Fald villige,, har rakt Haand t il at saadanne B yrder paalagdes dem, har >eg tidligere oplyst i Kongsdals Historie.

Lyst,np v a r, som vore fleste celdre Gaarde, oprindeligen en lille G aard med hosliggende B y , alt tilhorende een M a n d : 1403 ncevnes Peder O lu ffe n t il Lystrup, af den gamle Familie G o d o v , den Samme som ellers bencevnes t,l Skaftelsv og Svenstrup. H ans S o n , O lu f Pedersen til S kaftelsv, til- domtes 1438 as Kong E r ik alt det Gods i Lystrup i Kongsted Sogn fr i for

og navnligen for O lu f A reisens (Thocc), Sicke Laurentsens , « Vvasses; 1446 var O lu f Pedersen med iblandt den

ollandste Adel, ,om oprettede de saakaldte Lollands V ilka a r, og 1463 bencevnes han til Skjornnge, hvilket han havde faaet med sin F rue, Else G ru p e n d a l, S e n n m g s Datter. H an og hans Broder, A n d e rs Pedersen til Tybjergqaard, stulle have antaget^deres Moders, F ru S o p h ie L a s s e s , Familienavn og Vaabcn, a eenne crldgamle Slcegt uddode med hendes Broder, H r . S te e n Tyqesen L a sse , R lddei, dog er dette Sagn noget usikkert, da de neppe kaldtes BaSse og Vaab- net var altfor °vereensstemme,de - Lasses et Vildsvinehoved og G o d o vs

t Ulvehoved - til at man let kan see Forstjel. O lu f Pedersen dsde omtrent

^ ^ ^ '^ d e e efter ham ; Ssnnen, H enning Olsen (G o d o v ), ftk Svenstinp Hovedgaard og B y med 33 Gaarde i Sjcrttand og Falster, D a t­

teren, L e g , tse O lu fs D a tte r (G o d o v ) , som var g ift med p a lle U lfe ld t il H ve rru ig e , fik Lvstrup Hovedgaard, der svarede 6 P v . K o rn ( 1 8 T d . V y q efter nuvcrrcnde M a a l) og 3 Fdg. S m s r , samt dertil 18 Gaarde i Sjcelland oa L o lla n d ; endeel a f Byen maa im idlertid vcere kommet til Fam ilien B ille da i visses store Skifte i Aaret 1507 Peder B ille til Svanholm sik Gods i B i­

strup i Kongsted S ogn. P a lle U lfeldS D a tte r M e tte blev g ift med S ig v a rd G rubbe og medbragte ham Lystrup, h v o rtil han allerede bencevnes 1 5 1 4 ' rime- lig v iis har han igjen samlet B y e n , som ikke mere ncevnes, altsaa paa'denne T id — da et forbedret Agerbrug begyndte at indfsres — er bleven afbrudt og underlagt Hovedgaarden; han dsde 1559, hans Frue 1562 og ligge begge begrav,ic i Kongsted Kirke i det a f deres S o n indrettede Capel.

A f deres 17 B s rn arvede E ile r G rubbe Lystrup; han var en a f denne anselige Slcegts bcrsmtefte Mcrnd og bcklcrdte i 15 A a r det vigtige Embede som Algens Cantsler, efter i mange A a r at have vcrrct ansat i Cancelliet, fsrst som Cancellisnnkcr, siden som Rentemester. H a n fik 1563 med kgl. B e v illin g et Kannikedom og ei, VicaLie i Lunds Dvmcapitel a f RigscantSler A n to n iu s L r y f f e til Lange,s imod et Kannikedom i Aarhuus E apitel, hvormed han tid­

ligere var forlehnet; 1566 sik han Provstiet i V iborg Domkirke, hvor han for- pligtedes t il at boe, naar han ikke var i Kongens daglige Tjeneste som Rente- mester; 1^70 udncrvntes han til R igsraad og Rigens C antsler og fik Aaret efter endelig Q v itte rin g for sin Ncntenicsterbcstilling. 1572 var han Lehnsmand Paa Tryggevcrlde, 1575— 79 paa Vordingborg S lo t, 1585 atter paa Tryqqe- vcelde, 1565 pantsatte Kongen ham Gods i Tulstrup (Thystrnp i Fars S o g n ), Hyllede og Aastrnp i Kongsted S ogn, samt stjcrnkede ham to Gaarde i Hvvby ; 1579 magestiftede Kongen ham Kronens Gods i Stevns Herred, Hellested Sogn i Valdby (nu Herregaarden Juellinge). Samme A a r byggede han Lystrups nuvcerende Hovedbygning og tidligere Ladebygninger; Hovedbygningen er for­

lynet med rige Sandsteensforsiringcr, hvilke gjsre en meget smuk V irkn in g paa oen rsde M n u r . E ile r G rubbe dsde1585 og ligger begraven i Kongsted Kirke i det a f ham selv 1575 opfsrte Capel tilligemed sine F ru e r, Else L js r n s D a tte r L a x m a n d , der dsde 1575, og U irste n Lykke, som overlevede ham in d til 1630 og ester hans D sd blev g ift med N ie ls G yldenstjerne t il B js rn s h o lm : disse to stjcrnkede l Aaret 1600 en Altertavle til Kongsted Kirke. Aaret efter E ile r G rubbes D s d vandt F ru L irs te n Lykke paa sine egne og sine B s rn s Vegne een a f Cantsleren be-

ayndt Proces med nogle Bo,ider i N yrop og Egede angaaende Nymslle l D ,te eged S o g n , hvor Ponderne havde flaaet G ra s , uagtet Molledammen havde ttlhsrt

^ i l e r G rubbe oa hans Foraldre i lang T id ; med Jomfruensegede og dets ffiel^oa Vcie — A f E ile r G rubbes B o rn gav J s rg e n G rubbe l Aaret 1606

sin F M e .n o , Jo m fru M e tre Lykke, Morgengavebrev paa 2000 R d l., hvorfor ban vantsalte hende den Deel i Lystrup Hovedgaard, han havde arvet efterø sin Faver, saa at dennes B o rn dengang endnu eiede Gaardcn i Fcelkwsstab;t>ben udloste L k r iftia n G rubbe sine M edarvinger og eiede Lystrup tll sin D s d , han

ea T o ru v i Kongsted S o g n , men var dod for 1 6 4 0 ; hans Frue var ^ y t t e G yldenstierne t il Totterupholm (nu Rosendal), Enke efter Peder I u e l tll Hesselmed og G jorslov og bckjcndt som Forfatter a f en meget god „Slcegtebog,

C h ristia n G ru b b e s eneste S o n , Peder G ru b b e , arvede Gaard og G ods, men va r sindsvag, idet M indste i sine senere A a r; han dode 1668 eller saa omtienU hans Frue M a le n e F r iis , va r Enke 1671. A f dereS B s rn arvede T s n n e G rubbe Lvstrup og havde en heftig S tr id med sin Sogneprast, H r . M s rr e n L r p p e r , der M d t / h a m ud fra Pradikcstolen og - sigtende til hans og andre Adelsmcrnds den­

gang saa hyppige Udenlandsreiser, hvorfra de sjelden kom meget k ogere tilb a g e ,- brugde de O rd i sin Preediken: „E e n er forssgt i fremmede Lande og forjtaaer mtet i sit eqell S kurret, skabet og skaldet Hoved lober om Land, er som en T y v i Ga gen, saa- danne v il jeg udrydde a f min Menigbed. Een reiser til R h iin og kommer tilbage om t S l ) T s n n e G rubbe anlagde S a g imod P ra s te n , hvil en han natur- llg v iis va n d t, saa at H r . M o r te n i S t. H a n s 's Landemode 1693 bstv om ti? at miste sit K ald i tre M aaneder, gjore T s n n e G ru b b e fln ftl,g Lstbigt og

betale ham i Procesomkostninger 40 R d l.; Aaret ester blev P r a en c^Hmeflare aldeles domt fra sit K ald. — T s n n e G rubbe crgtedc 1687 v ilh e ln u n e H edvig v o n w in s h e im , en tydfl Dame fra Cleve; de havde ingen B o rn , saa at han dode som den sidste M a n d af sin gamle beromte S la g t 1721 og ligger tilligemed sin alt tidligere afdode Frue i Kongsted Kirke i sin Fan,.li-begravelse.

J n v M s te n paa hans Ligkiste er i hun T id s besynderlige S t i i l og lyder saaledes- Een V a n d rin g fra Verden gjort ved een Forandring til H " n m c lm , då den H syadle og Velbaarne Herre T sn n e G rubbe til Ly,trup d. 8de M a rtu

w q Afscbeed fra Verden ved en salig D s d , og overflyttede t il Himmelen for a / h v i l e ' i Abrahams Skjod. I Verden var h°nd yndet a f Mennistene.

GandS Afskecd fra Verven kronet med en snehvid Alder, Fod 1 6 4 1 . Dode 1721 i°s it Alders 76 A a r. N u frydes hånd hos G ud blandt Englene.

Hcr cnbis Grubbers Nafn i denne Tobis Aske Tog vfver Forben skul hunds Erlighed hoit Vrage

Thi som af Adelskab og Au saa ubus Dyder staur hunds E fter T s n n e G rubbes D sd og Gods t il Oberstlieut. C la u s B e n d ir har udmcerket sig meget i dansk K rig s ts den 11te Sept. 1709 to B rsdre samt d rede paa Valpladsen; a f disse fem O - Ryttere op til Geuerallieutenanter og

B eenfeld var een a f disse fem og ble!

hvorefter han tog sin Afskeed a f K rig s f S ta d tla n d e r af en oldenborgsk Sloegt, d.

B ru n sva rd e n , t il hvilket Gods hun vc det. H a n kjobte 1740 ligeledes Jom fru Dottre arvede den celdste, A n n a vilh >

U lrikke, Jomfruensegede; de blcve beg, Brunsvarden og vare gifte med to B rok

H olm sted, den yngste med Cancellira avlet med Navnet Hjelm skjold. Den hvorefter hans Frue agtede Conferenrsr von H o lfte in , som efter Fruens D od

og saaledes forenede begge de sjalland w arden, hvilket a lt tilfa ld t hans ene' Frederik von H olstein-kxathlov t il Ra.

Hofjcegermester. Ved hans D sd i Aa herre M y l i u s , Lystrnp, hvis B ygning Ladebygningerne maatte heelt ombyg.

Sum m er for at sattes i den smukke <L Lystrup Gaard og Gods udgjord n. F r i H o v e d g a a r d s t a r t , Ager

Skov' b. M o l l e s k y l d N yrup M o lle , . . e. T i e n d e r , Kongsted Kirke . . 6. B s n d e r g o d s , Ager og Eng .

Skovskyl d. . . . G js r H artkorn a f alle S l a g s . . . .

Saaledes har det vedligeholdt si I det blev ansat t il 44 T d . f r it o g ! , Molleskyld og Tiender ikke ibcrcgncde.

^ >,

s"

"

<

»

-

!

!! !

>

!!D

!!:L»..

!»»-' >i

!!"--! !

!>'' ' ^

I'.-stj

!

«!

d.'U L" 'i(jl Wl. Lll,bLr2ilt3M L t! ° litk In.8t..

i l ! Li i »<!, o to i'l!> 'i 9.

X

,7

1

V

, ^'L'

7 ,77-7-

^ ^' 7 / ^ ^ ^ -

7 7 '-- --7 "77--7--"7 7

' 7 7 ' 7' . 7 ' 7 - ^ ^

- 5'

' ) . - ; 7-- '7< , 5"

' ' l' - ".' ' ' " ^'

>'

. 7-. 7 v . .

- v ' - . ' ' > .- , ^ , „ - - > -

- 7^ 7- ^'.-7- >7 7.., '7 ^ . ,

E - ^ V 7,7^ - '7, ^ v '7-^7:

/7

7 7, , -

7 ^ '

/ t - i

7 ^ ' ' H K M D W

- ^ - 7 '7 U - T 7 7 ^ :M !W

' 7 - .7 7 7-7 7 ^-> 7 7 7 . . ^ ' § M ^

7/ "^ . ^ '7 '^,77.^77 v>'>>L?- 7 7777,^ ^ ^ -77 ' ^ ^ ' ' ^'7- - ^ 7 '7-77

/ E ^ , '- -7'-M G

7 7 7. >

W M G '^{. -} , ^{^ 7' . 7 -. . 7 - ^ 7 .} 777W M -M

^ . M . 7 . . ! '77-, 77/7 ^ - ' - , 7 - - '7- 7 7 - ' 7'7 - ^ ' 7 , 7 ' 7 ' 5 ^ ^ L ^ M 7 ^ U 7 ^ . 7 ' ". .

77'7-> '"'7'i

' ..7 ^ ' - 7 > - E '

^ - > s ' N7 - ' ' - ^ - '

' !7. , -

'. 77 -,7

7777 7 7-7EW:7^

I M - ^>'^6en M

!^N.VX1'^nl26U ^-' !idl !in>l.

' K K

^ s / ^ 7 7 ^ ^ " "

l'sv.

I I I cl l « (I . (>j) I <7 I'l

Herlufmagle S o g n , Tybjerg Herred i Prcesto Am t, omtrent en M i l Nord for Nestved, ligger denne celdgamle H erregaard, som med sine rode M u re og Taarne sees langt borte i Landskabet og ret fremkalder Indtrykket a f en gammel Ridderborg. Den bestaaer as en grundmuret, toetages Hovedbygning med hvcel- vede Kjeldere: paa det sydsstlige H jorne staaer et anseligt, ottekantet T a a rn ; lignende ved de tre andre H jorner ere nedbrudte i M id te n a f forrige Aarhun- drede, ester Sagnet for at soge om en S k a t, som im idlertid ikke fandtes; det fjerde T aarn var samme Skjcebne tiltcenkt, men da blev Spogeriet i Gaarden saa galt at E ieren, Cancellisecretair H o f f m a n , maatte lade det staae og stille sig ved G aarden, hvor han flet ikke mere kunde noere sig eller sove ro lig t nogen N a t: derfor stiftede han, siges d e r, for at forsone de usynlige M agter, som vaage over Gaarden, et Legat paa 500 N d. for Godsets F a ttig e Spogeri stal der forresten vcere nok a f den D a g i D a g , og man horer en P uslen og Rumsteren, Kasten med S and og al S la g s uhyggelig Fcerd, som det er alm in­

deligt paa saadanne gamle Gaarde, dog intetsteds saa slemt som paa Ravnstrup, hvis stumle M u re have vceret Vidne ti! flere end een M is g je rn in g , hvorom ned­

gravede og indmurede Skeletter, der i den senere T id ere bragte for Lyset, nok­

som bcere V id n e : dog skrive de sig maastee snarest fra en celdre T id end den nuvcrrende B ygning, der vel staaer paa en tidligeres G rund. Hele den overste Etage var forhen' een stor H a l, h v o rtil Trappen forte op midt i S tu e n , om­

givet af et^Rcekvcerk, for at de drukne Gjcester ikke skulde falde ned; H o f f - m a n n lod Huset modernisere og denne S a l afdele i mindre Vcrrelser. F ra sorste Etage forte flere Lontrapper i M u re n ned i K jelderen, senere tilmurede og forglemte, in d til de nn efterhaanden tilfceldigviis opdages: man kommer der­

ved t il at tcenke paa W a l t e r S e o t t s M o n t r ose, hvor Hertugen a f A r g y l e

benytter en saadan Lontrappe til at snige sig ned i Fcengstet t il Ritmester D a l - g e t t y , hvem han i Nattens M u lm og Morke vilde fraliste eller ved P iinsler aftvinge Tilstaaelser: Lignende kan her vel ogsaa vcere skeet og Doden siden have lukket Offerets M u n d , thi kun Graven er tavs. P otten er m idt paa Huset og har paa hver Side en Steen med D a a e r n e s og de sorte F r i s e r s Vaaben samt fslgende In d s k rift:

Anno 1595 lodt O l v f D a a oc hans kierre Frve D o r i t t e a F r i i s bvaae det K v s .

God onde dennein der vdi at bygge oc boe

' A t di kand faa den evige Roe.

P a a Ovisten over P o rte n , der ncesten seer ud som et P o rtta a rn , strides A arsta lle t 1 5 9 3 ; paa Husets nordre S ide er der ogsaa et temmeligt uanseligt lille T a a rn . A f V induerne, der tilfo rn alle vare buede, ere endeel tilmurede, og de andre — paa enkelte ncer — forandrede t il fiirkantede, hvilket skader Husets Udseende meget. T i l Hovedbygningen stode to smaa uanselige Bindingsvæ rks Huse med Kjokken og M e ie ri. O m hele Gaarden har der tidligere vceret Grave, der dog' nu for det Meste ere tilkastede. Haven har en Mcengde deilige gamle A lle e r: et Stykke nedenfor denne ligger en smuk og fiskerig S o , der horer til Gaarden. Gjennem Skoven Nord for Gaarden, gaae to Bceklob, hvorved en­

deel af Engene kan scettes under V a n d : om Vinteren og ved Tobrud kunne de fore mcegtige Vandmasser og have staaret sig dybt ind i Bakkerne paa flere S te d e r, hvorved deres med store Stene opfyldte Leier i den morke Skov danne meget maleriste P a rtie r.

R avnftrup skylder, ligesom de fleste a f vore celdre Herregaarde, Perioden z under C h r i s t o f f e r d e n A n d e n og de holsteenste Grever sin Tilvcerelse, da

Alle, som paa nogen M aade vare istand dertil, befcestede deres G aarde, stjondt ie v rig t Ravnstrups Beliggenhed ikke lader formode at det nogensinde har vceret synderligt fast; rim eligviis har her dengang ligget en tid lig t forsvunden B y a f samme N a v n , hvilken i Forbindelse med Hovcdgaarden tilhsrte den celdgamle Fam ilie med et M M e h ju l i sit Vaaben, hvilken under de forstjellige Navne K r u m p e n , L y k k e , M u u s ( t il Steenalt) og H a a k forekommer i det 14de og 15de Aarhundrede. K r u m p e n til Raufnstrop ncevnes 1 3 3 4 , rim eligviis den samme som 1355 kaldes H r . J e n s E s b e r n s c n , R id d e r, kaldet K r u m ­ p e n , og var dsd 1 3 6 0 , eller maaskee hans B ro d e r, P e d e r E s b e r n s e n ; den sidstes S o n , E s b e r n P e e r s o n a f R afnstrop, og F ru e , M a r g r e t h e J e p s D a tte r, ffjsde 1396 t il D ro n n in g M a r g r e t h e og Kongedommer 6 Gaarde og et Vandmollested i Hammer og Baarse Herreder samt 2 B rydie- gaarde i Ncrsby i Tybjerg H e rre d , alle i Prcrsto A m t ; 1407 forekommer han endnu. Derefter ncevnes S s n n e n , N i e l s E s b e r n s e n eller H r . N i e l s , C l a u s , N i c o l a u s K r u m p e n , R id d e r, til Ravnstrup og forekommer tem­

melig hyppigt i Aarrcrkken 1391— 1 4 1 8 ; 1425 var han dod og hans Frue, S o p h i e O l s D a tte r, Enke; de havde vel neppe andre B o rn end en D a tte r, som kom i Maribokloster, eftersom derefter hans B ro d e r, J e n s E s b e r n s e n , bencrvnes til Ravnstrup, navnligcn 1438, da han i et Documcnt kaldes K r u m ­ p e n i R afnstrup, i S ig ille t derimod J o h a n n e s E s b e r n i ; det er rim e lig viis

den samme som 1423 kaldes J e s s e K r u m p e n , Foged paa A rkel. Formo­

dentlig er hans D a tte r bleven g ift med H r . H e r lu g N i e l s e n til Englerup ( i Sigersted S ogn ved R ingsted), R id d e r, Landsdommer i S jc rlla n d , og har medbragt ham Ravnstrup, da dette sindes i hans D a tte rs , D o r e t e H e r l o g s D a tte rs , Besiddelse; de horte t il en F a m ilie , som Genealogerne kalde S n e k k e , og som sorte sit Vaabenskjold deelt paa Langs, i det ene Felt tre — efter Andre fire — Bjelker, andet Felt blankt. H r . H e r l u g N i e l s e n til Englerup fore­

kommer som Vcebner 1388, som R idder 1421, som Landsdommer 1428 og ncevnes endnu 1 4 3 0 ; hans D a tte r, F ru D o r e t e , blev forsi g ift med H r . N i e l s S k a v e til Eskildstrup, Ridder og Rigets Raad, der dode 1 4 5 2 : as deres Sonner arvede H e r l u f S k a v e Eskildstrup, medens N i e l s S k a v e blev Bistop i Rostilde og saaledes istand til ester h iin T id s Skik at forsyne sin Fam ilie med rige Lehn, hvilket han heller ikke undlod. E fte r sin fsrste M a n d s D sd crgtede F ru T ) o r e t e H e r l o g s D a tte r H r . C l a u s D a a , R idder og Rigets R aad, der med hende fik R avnstrup, h v o rtil han i Almindelighed bencrvnes: Gaarden blev i hans Fam ilie i 200 A a r.

H r . C l a u S D a a levede 1494 i Nestved, hvor han tilligemed sine B o rn ndstcrdcr Skjsde t il sin Stedssn Biskoppen paa fire G aarde, der vare tilfaldne dem efter F ru D o r e t e H e r l u g s D a tte rs D o d ; kort efter maa han vcrre D s d , rim e lig viis 1496. H a n s celdste S o n , O l u f D a a , ncevnes t il R avn­

strup 1 5 0 1 ; 1505 laante han A n d e r s B i l l e 300 M a rk danste, hvorfor han fik Gods i Skaane i P a n t; 1507 va r han den Rostilde Bistops Lehils­

mand paa H jortholm . 1519 havde han et meget ubehageligt og kostbart S a m ­ menstod med Kong C h r i s t i a n d e n A n d e n , hos hvem O l u f D a a c s eneste S o n , C l a u s , var Hofstnder; i et lystigt Lag havde denne „unge K a r l" staaet nogle Ruder i Stykker i et O lh u u s i K jobenhavn, men forligte sig den nceste M orgen, da han blev cedru, med V e rte n : uden at tage Hensyn hertil lod K on­

gen hans Fader smigste, dennes Kister, S k rin og S o lv borttage, og holdt ham fangen in d til han lofte sig med 4000 Lod S o lv , uagtet han ikke havde nogen Deel i denne Handel og Sonnen endnu ingen Boeslod havde at straffes paa, medens Foraldrene levede, hvilken overdrevne Strenghed lagdes Kongen meget til Last. 1523 var O l u f D a a Lchnsmand paa G u rre , levede endnu 1528, men dode kort efter og blev begraven hos sine Foraldre i Herlufm agle K irk e ; hans Frue var G u n d e l G r i i s , D a tte r a f H r . J o c h u m G r i i s til H olm egaard; hun levede endnu 1532 i Nestved og lod i dette A a r forfardige Ligstenen over sin M a n d . H u n spiller en vigtig Rolle i C a r l B e r n h a r d s „K ro n ike r fra C h r i s t i a n d e n A n d e n s T i d " , hvor hun urigtige« fremstilles som sin egen S o n s Forlovede og H ustrue: i den hele Kæ rlighedshistorie er der io v rig t aldeles intet Historist.

O l u f D a a e s eneste S o n , C l a u s D a a , som spiller en saa vigtig R olle i denne Roman, var endnu Hofsinder 1525, da han fik Kronens Gaard Gyrstinge med tilliggende Gods i P a n t a f Kongen fo r 1000 M a rk danste og 100 rhinske G ylden; 1527 benavnes han til Gyrstinge, paa hvilken G aard han ofte opholdt sig og fik Livsbrev 1 5 2 9 : 1564 erholdt han a f F r e d e r i k den A n d e n en dengang meget sjelden G unstbeviisning, nemlig Tilladelse t il fo r sin Person at jage eller skyde D y r „ t i l Skjellighed" i Gyrstinge Skove, dog at han ikke lod flyde ved A ndre, thi over sin Jagd holdt denne Konge meget strangt og udstadte ikke gjerne en saadan Tilladelse. 1528 fik C l a u s D a a fo r sin og Hustrues L ivstid Lehnsbrev a f Bistop L a v e U r n e paa Bispestolens Gods i Padeborg — nu Sparresholm — og Ravnsbjcrg med tilliggende 37 Gaarde og en M o lle , samt Bispetienden a f T y b je rg , Sandby og H ellus eller Hellelsv (H a lle n s lo v ? ) S ogne, hvoraf hvert A a r svaredes t il Bistoppens Fadebuur 1 j Lcest (4 8 sjællandske, 36 uuvcerende T d .) B y g , 4 T d . S m o r og 7 lo d : M a rk ;

1541 lacmte han Kongen paa dette Gods 1000 D a le r og fik derfor 1548 F r i­

tagelse for A fg ifte n , men maatte 1568 udholde en Proces om de tre Tiender med J e n s E l k j e r , S tiftsskriver over Sjcelland S t if t , der var bleven forlehnet dermed, men tabte Processen, da C l a u s D a a fremlagde Biskoppens Livsbrev;

io vrig t foretoges der efterhaanden flere Forandringer med Lehnet, idet nogle a f dets tilliggende Gaarde bleve solgte a f Kongen, hvorimod Panthaveren da fik E rstatning, blandt andet 1567 i 4 Gaarde i H e rlu flille og 6 Gaarde i S p ra - gelso, begge i Herlufmagle S ogn. 1566 fik han Kongetienden a f Herlufmagle S ogn i Forlehning in d til videre eller rul „ in d til v i anderledes derom tilsigendes vorder". 1563 overdrog Kongen ham for andet Gods to Gaarde i Trcelose og een i Skullerup, alle ncer .ved Ravnstrup. 1569— 70 solgte Kongen hele Padeborg Lehn t il Rigshofmester P e d e r O r e , dog forst at tiltroede ester C l a u s D a a e s og Frues D o d , hvorfor der overdroges ham andet Gods saa- lcenge, og P e d e r O r e oplevede ikke dette D o d s fa ld .— Den Lyst til S v iir og D rik , som i hans Ungdom kom ham saa dyrt at staae, synes C l a u s D a a ikke at have aflagt med Aarene: desuden var det hans T id s Skjodesynd. I Aaret 1550 fik han Besog paa Ravnstrup as H r . J e p H e y e , Kannik iK jobenhavn, der havde Forretninger at afgjore med ham ; C l a u s D a a tracterede ham med M jo d og Brcendeviin med Peber i, hvilket im idlertid bekom den stakkels Kannik saa ilde, at han blev aldeles drukken, og Vcerten har vel ikke vceret bedre faren, siden han gav Gjcesten Lov t il at drage bort i denne T ils ta n d , uagtet det var afskyeligt V e ir , med S to rm , Kulde og R egn: Kanniken lagde sig t il at sove i sin Vogn, men, da han kom t il Roskilde, „sov han saa haardt, at de kunde ikke vcekke hannem med alle de Klokker udi Roskilde Domkirke, ihvor stor Lyd de have, og sover endnu."

C l a u s D a a levede endnu 1 5 7 4 /" lu e n er vist dod kort efter; han var forst g ift med A n n e L y k k e , derefter med H i l l e b o r g T i n h u u s , der over­

levede ham og rim e lig viis forst dode 1 5 9 7 , da Sonnen, O l u f D a a , fik Fornyelse paa sit P a n t i Padeborg, hvilket im idlertid forhoiedes til 3752 D a l.

(o: Species). H a n opforte 1593— 95 den nuvcerende Hovedbygning og eiede foruden Ravnstrup Fraugdegaard i Fyen, hvor han 1588 ligeledes opforte en Hovedbyg­

n in g ; 1575 blev han g ift med D o r t h e F r i i s (a f de sorte F r is e r ) , der med­

bragte ham betydeligt G o d s : hun va r en D a tte r a f H e n r i k F r i i s t il Orbek- lu n d e *) og Broderdatter a f den beromte C antfler J o h a n F r i i s t il Borreby,

--- ' G

* ) Under Grbeklunde i andet B in d af Prospekterne kaldes hans Frue urigtige« efter Stam tavlen i H o ffm . ber: Adelsmd. M a r g r e t h e B i l l e istedctfor M a r g r e t h e B i l d , en heel anden Sleegt, der eiede Ravnholt.

Hesselager og Hagested, efter hvis Dod hun arvede Borreby. 1563 var O l u f D a a i Bergen t il Gjceft hos Lehnsmanden, E r i k R o s e n k r a n d s , med S ta ­ dens O ld e rm a n d ; han maa vare bleven meget drukken, t h i, da Gjasterne gik fra S lottet, pryglede han Oldermandene med sit S v a rd og trak dem i Skjagget hvilken uvardige Behandling man ikke undlod at optegne som et B e v iis paa, hvad saadanne unge H errer dengang turde tillade sig mod gamle F o lk, skjondt der rigtignok trasser disse en ligesaa stor D a d d e l, fordi de taalte det. 1564 var han der atter som C apitain paa et a f de Krigsskibe, der bleve sendte op t il Landets Forsvar, da de Svenske havde erobret Trondhjem ; 1565 va r han med i det store S oflag mod de Svenske under Bornholm (hvor O t t o R u d blev fangen) og fik tvende K u g le r, men kom dog derfra med L iv e t; han dode i Aaret 1600, hans Frue 1618. — Deres S o n , C l a u s D a a , blev mere bekjendt end nogen a f hans narmeste Forfadre. H a n er fod paa Ravnstrup 1579, kom i S oro Skole og reiste derefter udenlands, blev i Aaret 1600 —- da han rime­

lig v iis vendte tilbage i Anledning a f Faderens D o d , — ansat som Hofstader, hvilket han var i fire A a r ; 1606 blev han forlehnet med S kivehuus, 1611 Lieulenant over den rode Fane a f den jydske Adels Rostjeneste under Calm ar- krigen og forfremmedes kort efter t il Ritmester; 1613 blev han forlehnet med Trondhjem , Jem teland, Herjedalen og R om sdalen, 1620 med Vestervigkloster, 1624 med D ra rh o lm ; 1625 blev han udnavnt t il Rigets Raad og samme A a r t il Krigscom m issarius ved Armeen i Tydskland, hvilken Post han for Sygdoms ' Skyld maatte nedlcegge i det folgende A a r og gaae hjem, hvor han blev K rig s ­

commissarius over Sjcelland. 1630 gjorde Kongen ham t il R ig sa d m ira l, uagtet

^ han aldrig havde tjent t il S o e s , men derom spurgte C h r i s t i a n den F j e r d e ikke og svarede ved denne Leilighed en anden R igsraad, som heller aldrig havde tjent t il Soes og undskyldte sig med fin Alder og Svagelighed: om han og er noget tung og stakaandet, saa kan han dog vcere A d m ira l, han stal jo ikke klyve i Takkelet eller andetsteds hen; han er disse R iger obligeret at tjene i hvis M aade ham m uligt er! Denne slap im id le rtid , og C l a u s D a a maatte overtage Bestillingen, for hvilken han, der ellers har vceret en brugbar og dyg­

tig M a n d , sikkert langt hellere havde vceret f r i , efterdi det va r noget han ikke forstod.*) H a n blev da ogsaa A dm iral derefter, og hans M angel paa D y g -

D en ulykkelige P e d e r G a l t , der i sit 61de A ar blev henrettet, fordi han havde

viist stor Uduelighed som A d m iral, var ogsaa bleven saaledcs presset; han var

ellers en duelig M a n d til Lands, navnligen en meget dygtig Jurist.

lighed va r uden al T v iv l Skyld i at Hamborgernes Flaade ikke blev tagen eller tilin te tg jo rt i d e tS s fla g paa Elben, C l a u s D a a leverede dem endnu i samme A a r 1 6 3 0 ; den blev rigtignok fordreven og holdt sig siden hjemme, men burde ikke vcrre sluppen dermed, og selv dette Udfald kunde Adm iralen nok snarest takke Kongens personlige Ncervcerelse for. Aaret ester blev Admiralen sendt i Spidsen fo r et dansi Gesandtskab t il Generalstaterne, der efter h iin T id s Skik ved Afskeden forcerede ham en Guldkjede t il en Vcrrdi a f 1800 G ylden; 1633

blev han a f Kongen udncrvnt til Ridder af Elephanten.

H r . C l a u s D a a arvede efter sine Forceldre Ravnstrup, Borreby og Fraugdegaard; hertil kjobte han siden Holmegaard, paa hvilken han 1635 opfsrte den uuvcerende H ovedbygning; med sin sidste Frue fik han desuden Bonderup — nu Lcrchenfeld — i J y lla n d . 1604 giftede han sig forske G ang, med D o r t h e B e l o v , der dsde 1 6 0 9 ; 1606 tilbyttede han sig a f Kongen Spragelse B y imod 10 Gaardc i Sjcelland og Falster; 1613 giftede han sig anden G a n g , med I n g e b o r g P a r s b e r g t il B onderup; 1624 udsatte han 500 R d l. (o: Species) t il de Fattige paa Ravnstrup G o d s , saa at 15 A lm is - selemmer hver erholdt udbetalt 2 R d l. om A a re t; 1627 laante han Kongen 1000 R d l. S p e c .; 1631 sik han sus p a ir. t il Hcrlufm agle Kirke i Mageskifte a f Kongen imod andet G o d s ; 1641 dode han paa Fraugdegaard, og hans Frue 11 Dage ester a f S o rg over hans D o d : de bleve begge bisatte i S t . Knuds Kirke i Odense, men senere begravede i Herlufmagle Kirke, hvor deres M o n u ­ ment endnu sindes, sijsndt i en maadelig S ta n d .

A f Adm iralens mange B o rn arvede C h r i s t i a n D a a Navnstrup og des­

uden 1652 efter sin B r o d e r 'J o r g e n Halvdelen a f B o rre b y , hvor han havde idelige Kjcevlerier med sin Broder V a l d e m a r , hvorom der er ta lt i tredie B in d a f disse Prospekter. C h r i s t i a n D a a eiede tillig e Fuglsang paa Lolland, hvilket han 1661 solgte t il D ro n n in g S o p h i a A m a l i a , hvis Staldmester han 1669 v a r ; ogsaa hans Andeel i Borreby blev solgt, da K rigen 1657— 60 havde sdelagt ham ligesom de fleste andre Godsejere og 1667 maatte han lsse kgl. B e v illin g til imod Caution at vcrre f r i for at arresteres a f sine Crcditorer.

Saaledes henslcebte han sine sidste A a r paa R avnstrup, der med tilliggende G ods v a r pantsat t ii B a ro n O l u f R o s e n k r a n d s t il Egholm , Prcesident M a t h i a s W o r m i Ribe og Geheimeraad E r i k K r a g t il Bram m inge, h vil­

ken sidste rigtignok var hans Svoger, men dog 1672 overdrog sit P a n t i Hoved- gaardens J o rd e r, Skove og B y g n in g e r, t il Sogncprcesten i Herlufmagle, H r . J e n s N i e l s e n S p e n d ; A aret efter dsde C h r i s t i a n D a a , og Panthaverne

deelte Ejendommen. Prcrften tog Sognets tvende T ie n d e r, de O vrige solgte deres Andeel t il Landsdommer A n d e r s J e s p e r s e n E n g b e r g , der endnu i samme A a r 1673 blev C ier a f Ravnstrup Hovedgaard med endeel Bsndergods.

E n g b e r g blev senere Ju stitsrå d d , 1679 adlet og sammenkjsbte estcrhaanden det Meste a f det adsplittede G o d s; 1689 skjcenkede Kongen ham Suesere og S vinninge K irk e r; 1690 dsde han, efterladende sig en eneste D a tte r, B i r g i t t e M a g d a l e n e v o n E n g b e r g , der endnu var et B a rn paa 13 A a r og alt i flere A a r opholdt sig hos sin M orbroder, Geheimeraad M e y e r c r o n e , overor­

dentlig dansk Gesandt i P a r is ; her havde Legationsprcesten, I ) r . H e c t o r G o t f r i e d M a s i n s , gjort hendes Bckjendtskab, sijsndt hun rigtignok kuns var 4 A a r , da han blev ansat som kongelig Hofprcrdikant og Professor Theo- logicr i Kjsbenhavn. H a n har formodentlig efter Faderens D s d gjort den O p ­ dagelse, at dette B a rn v a r A rvin g til betydelige Rigdom m e, reiste til P a ris , anholdt hos hendes. M orbroder om hendes H a a n d , sik J a — rim c lig v iis a f F ryg t for Hofprcedikantens store Indflydelse ved Hove — og holdt B ry llu p 1691 med dette 14aarige B a r n : nu vilde man finde saadanr horst upassende, iscer for en Prcest. Den unge Kone dsde allerede 3 A a r efter i Barselseng, 17 A a r gammel, efterladende sin M a n d og sin eneste S e n Ravnstrup med flere Ejen­

domme; Aaret efter ccgtede Prcrsten A n n a C a t h a r i n a D r o g e , C l a u s R e i m e r s , „en fornemme Kjsbmands Enke i Kjsbenhavn." H a n kom ved disse tvende Wgtesiaber i Besiddelse a f saa store M id le r at han ved sin D sd eiede de fire anselige Godser, F s rs ls v , Fnglebjerg, G nnderslsvholm og R a vn ­ strup. D r. M a s i u s v a r , som v i have seet, en Ven a f jordisk Gods og for­

stod tillig e at benytte sin S tillin g t il at vinde stor Indflydelse over Kongen.

B la n d t de M id le r, han dertil anvendte, va r et S k r ift, som han 1687 udgav:

D issertntio D id n e tico -D o lu m icn cle interesse krinesim in circa k e li^ io n e m Lvcin^elicam , ,n1 Kereniss. Danire lie g e m , hvori han ssgte at bevise, at kunS Lutheranerne vare at stole paa for en uindsircrnket Fyrste, hvorimod andre christne Secter, og navnligen de Reformeerte, holdt .41>soliitiim D o m im u m for at stride imod den naturlige B illig h e d , saa at Regenterne ikke noksom kunde forlade sig paa dem. K ongen, for hvem dette vel ncermeft va r bestemt, syntes meget vel derom , men i hele Europa rejste sig en voldsom P ro te st, navnligen blandt de Reformeerte, og en Mcengde S k rifte r saae Dagens L y s , hvilke han med stsrre eller mindre Held ssgte at bekjcempe. D e n . vcrrste a f hans M o d ­ standere var den bersmte T h o m a s i u s , der angreb ham med bidende S p o t, iscer den Paastand at Majestcrten va r Kongerne fljcrnket umiddelbart a f G ud,

ikke a f Folket, der selv ingen M ajestat havde, altsaa heller ingen kunde give b o rt: T h o m a s i u s „stjemtede paa en nedrig og uanstændig M aade hermed og gjsr det saaledcs om : Jeg haver ingen O rfig e n , dog kan jeg vel give H r.

M a s i u s e n !" Hofprcesten tyede da til det sidste og stcerkeste — men fletteste — Argument, nemlig den kongelige M yndighed, fik ifslge kgl. B efaling T h o m a s , i S k rift brandt a f Bsddelen og ham selv ved en kong. Skrivelse anklaget ved Hoffet i D resden, hvorefter T h o m a s i u s angreb ham endnu skarpere: dette Kneb larte man ham is v rig t snart af, og 1691 anmodede Churfyrst F r e d e r i k den T r e d i e af Braudenborg ved en Skrivelse meget a lvo rlig t Kongen af Danmark om at U r . M a s i u s maatte forbydes at skrive mere i denne M a ­ terie og derhos for det, som a lt var skrevet, med tilbørlig S tr a f ansees, eftersom han havde underftaaet sig med ugrundede Beskyldninger at forncerme den refor- mcerte Kirke. C hurfyrftcn meente, vistnok med Rette, at eftersom Kongen havde udbedet sig a f Hoffet i Dresden S tr a f over T h o m a s i u s , der havde fo rn a r- met M a s i u s , som kuns var en P riv a tm a n d , faa havde han »u langt stsrre G rund til at udbede sig S t r a f over U r. M a s i u s , efterdi denne havde bragt ikke alene P riv a tfo lk , men den hele Reformeerte Kirke i et ondt R ygte, ligesom om deres Lårdom gav Anledning t il Utroskab og O p ro r mod Ovrigheden.

Denne S trid har is v rig t faaet Betydning i Danmarks H istorie, idet Samtiden

— v ift ikke uden G rund — tilskrev den sormaaende H ofprasts Havngjerrighed de betydelige Indskrænkninger i de Reformcertes Rettigheder i Danm ark, som Re­

skriptet a f 6te September 1690 paabod: dem kunde han ramme, og de maatte bode for de Ubehageligheder, deres Troesforvandte sagde ham.

U r. M a s i u s dode 1 7 0 9 , og hans fire Godser forbleve en T id udeelte hos hans B s rn , af hvilke derefter Ssnnen a f fsrste Wgteskab, C h r i s t i a n v o n d e r M a a s e , tiltraadte denne sin M odrenegaard, h v o rtil han ncevnes 1 7 l6 , da han var Cancelliraad og solgte S vinninge Kirke t il Gcheimeraad A d e l e r paa D ra rh o lm . H a n blev 1712 adlet tilligemed sine Sodskende med Navnet v o n d e r M a a s e og solgte senere R avnftrup t il J u ftits ra a d og Kirkeinspecteur J a c o b H j o r t t il B onderup, denne igjen t il den forrige E iers B ro d e r, R it ­ mester F r e d e r i k v o n d e r M a a s e , der atter 1720 solgte Gaard og Gods til Fru E d e l C a t h a r i n e K a a s , Enke efter Gcheimeraad V a l e n t i n v o n Ei ck s t e d t . Eiendommen bestod da a f f r i Hovedgaardstart Ager og Eng 23 T d . 6 Sk. 1 Fdk., Skovstyk 1 T d . 4 Sk. 1 Fdk. 1 A lb. H artkorn og B o n - dergods 29 Gaarde 1 B o l 13 Huse i H erlufm agle, R iis lo v , Skjclby og Sandby S ogne, ia lt 202 T d . 2 S k. 1 Fdk. H artkorn HovedgaardenS Bescetning ud­

gjorde 62 Koer, hver vurderet t il 10 S ld l. 1 M k . eller 6 R d l. 5 ff. danst Cou- rant. — F ru E d e l C a t h a r i n a K a a S blev anden Gang g ift 1721 m e d T o r - d e n s k j o l d s B ro d e r, Schoutbynacht — siden A dm iral — C a s p a r V e s s e l , lom i sin T id havde vcrret Broderens Flagcapitain og i Aarene 1716— 18 havde deeltaget i endeel a f de sidste T ra ffn in g e r, der forefaldt i denne K rig . H a n blev adlet 1 7 2 0 , tog samme A a r Afsteed fra Ssetaten som Schoutbynacht;

hans Frue dode 1742 og 1747 giftede han sig igjen med F ru E l i s a b e t h S k e e l t il B ro h o lm , hvor han siven boede; R avnftrup havde V e s s e l 1740 >olgt t il Seigueur T h o m a s N i e l s e n , h id til Forpagter paa G a a r- den, >om denne 1747 atter solgte t il Eancelliassessvr N i e l s de H o f f m a n , der siden blev Conferents- E ta ts- og J u s iits ra a d , Landsdommer, og sverste Committeret i Rentekamret, betydeligt forbedrede G aard og G o d s , plantede Alleerne i Haven, lod Markerne omgive med Steendiger og meget forbedre ved N dgrsftning. H a n stjcenkede 1766 500 R dl. t il Godsets Fattige, som Sagnet v il for at forsone Spege r ie t, der. opstod da han nedbrsd Gaardens trende Taarne for at finde den S kat, som stal vare indmuret etsteds i Hovedbygningen: isv- rig t havde han allerede 1760 solgt Gaard og Gods t i l HS. Ercell. Geheime- raad E g g e r t C h r i s t o f f e r K n u t h Greve t il K nuthenborg, Assessor i Hoicsteret, Kammerherre, hvid R id d e r: eet a f Husene paa Gaardens M a rk var beboet a f J o h a n n e s W i l t , „ f r i M a n d og kongelig Pensionist med 150 R dl.

a a r lig " ; Godset udgjorde nu 32 Gaarde 1 B o l og 28 Huse i de samme fire Sogne, H artkorn 210 T d . 7 Sk. 2 Alb. Ager og Eng 7 S k. Skovskyld, J o r- debogsindtagterne vare 78 R d l. — mecst Huspenge — 201 T d . 2z Sk. B vg 32 Lam 32 G ja s 64 H sn s 32 Snese SEg 6 T d . H avre 93 Lces T o rv 64 P d . H o r Hovspind 48 P d . B la a r Hovspind. Denne H o f f m a n havde ikke O rd for at vare nogen Ven a f Bondestanden og ansces for en vigtig B e fo r­

drer a f de for den danste Bondestand ugunstige Love, som udkom under G u l d - b er g s M inisterium . — Grev K n u t h solgte efter kort T id s Forlob Ravnstrup til Herredsfoged P e d e r S c h o v , der dog ikke kunde beftaae derved, hvorfor Greven ifolgc Hsiesteretsdom. 1768 lod Gaard og Gods satte til A u c tio n , hvor da S r . J o r g en M o u r i t z e n t il M slleborup blev Hoistbydende med 28000 R dl>; Bsndergodset var foroget til 221 T d . 2 Fdk. Ager og Engs 7 Sk.

Skovstylds H artkorn, Hovedgaarden som fo r, 23 T d . 6 S k.

i

F r e d e r i k V i l h e l m W e d e l - J a r l s b e r g , tidligere Overlanddrost i Olden- borg og Delmenhorst, der Aaret efter tilkjsbte to Gaarde i H e rlu flille . H a n dode 1790 som R idder a f Elephanten, hvorefter Ravustrup tilfa ld t S sn n e n , Kammerherre B a ro n C h r i s t i a n F r e d e r i k W e d e l J a r l s b e r g , der 1798 fik kgl. B e v illin g paa at bortseelge Bsndergodset t il Selveiendom med Forbe­

hold a f Hovedgaardens F rih e d , hvilket han udfsrte i Lsbet as 6 A a r , saa at der blot blev 4 Gaarde og 20 Huse — ia lt 40 T v . H a n ko rn — tilbage for­

uden Hovedgaarden og 8 Huse paa sammes M a rk e r; dette solgte B a ro n W e d e l 1804 til Hs> Ercell. Grev C. C. S . D a n n e s k j o l d - S a m s s t il Grevskabet Samso, Holmegaard og N ordfeld, Directeur for G issclfelv, S to r­

kors a f Dannebrog og Dannebrogsm and, for 90,000 R d l. , saa betydeligt vare Ciendommene stegne i Lsbet as 25 A a r. — Kammerherre W e d e l boede siden paa Luderupgaard, — nn Ssgaard — een a f Navnstrups BsndeVgaarde, som han havde forbeholdt sig. H a n mindes endnu der i Egnen for sine Seer- heder, hvoriblandt ogsaa den at han drog omkring i Sjcelland med et Skue­

spillerselstab, hvis D irecteur han var.

Grev D a n n e s k j o l d bortforpagtede Aaret efter Hovedgaarden med et Areal a f 336 T d . Land for 1900 R v l. , tilbagekjsbte esterhaanden noget a f det bortsolgte G o d s , hvis Eiere ikke kunde bestaae i de flette T id e r, og

tilkjsbte 1814 den nærliggende Avlsgaard Skullerupgaard paa 13 T v . 5 S k.

1 Fvk. H artkorn med et Areal a f 132 T v . Land for 14,150 Rbd. S o lv ; han dode 1 8 2 3 , hvorefter hans Enke, Grevinde J o h a n n e H e n r i e t t e V a l e n t i n e fod K a a S , in d til sin D sd i de allcrvanfleligste T ider styrede de betydelige efterladte Eiendomme med en K ra ft og D yg tig h e d , som gjorde

de fleste M a n d t il Skamme. Under hendes Bestyrelse vare Skullerupgaards Jorder ved kgl. B e v illin g a f 23de November 1836 underlagte Ravnstrup og ligeledes t il forstjellige T id e r endeel Bsnderjorder. Grevinden dode 1843, hvorefter Ravnstrup samme A a r solgtes ved Auction t il L a iu l. ju r is — siden Jagermester — G e o r g G r u n e r fo r 106,100 R b d ., betydeligt mindre end det havde kostet for nasten 40 A a r siden, isar naar man betragter G a a r- dens Forsgelse i M ellem tiden; t il Ravnstrup hsrte d a : f r i Hovedgaards- ta rt 23 T d . 6 Sk. 1 Fdk. Ager og E n g s , 1 T d . 4 S k. 1 Fdk. 1 A lb. Skovstylds H artkorn efter den gamle og 39 T d . 2Z A lb. efter den nye M a trik e l, u fr it H artkorn 65 T d . 1Z Alb. Ager og Eng 3 S k. 2 Fdk.

22- A lb. Skovstyld efter den gamle og 66 T d . 1 Sk. 1 Fdk. ester den nye M a ­ trikel; under Hovedgaarden hsrte 276 T v . Land Ager og Eng f r it H artkorn, endvidere Skullerupgaards Jorder, 132 T d . Land, tilkjsbte Bsnderjorder 30 T d .

! Land, Arvefastejorder fra Universitetet 37 T d . Land, ia lt ufrie Jorder 199 T v .

^ Land med 16 T d . 7 S k. 3 Fdk. 22 Ager og E ngs 3 Fdk. Z A lb . Skovstylds H a rtko rn ; Gaarden var bortforpagtet for 3700 R b d .; Skovene udgjorde 143 T d . Land, Tsrvemosen 30 T d . Land, Ravustrup S s 20 T d . Land.

! D en nye E ie r har ombygget eller forbedret de fleste Udbygninger, med

! kgl. B e v illin g tilkjsbt og underlagt Hovedgaarden 992 T d . Land Bsnderjorder, udkjsbt Forpagteren og driver Ejendommen med stor K ra ft og D ygtighed, saa at den nu i almindelige A a r forrenter henved 250,000 R b d .; Besoetningen ud­

gjorde 1849 30 H efte, 180 Kser og 30 F a a r, altsaa langt over tre Gange saameget som 1 7 2 0 , og dog v il den endnu kunne forsges betydeligt i Lsbet a f nogle A a r.

N t z D > -

s U K W I M W L

^ liel — li. (I. ^V. ileil^elI ioiI^L L^ emr»i.L 0O K!i In5!

! i"

L ? L i

->

7ss^E - I

l o r I - <^ I <I <i i >^ «^ i ! ! u i l « I . o j i o i l I(>.'>o.

>

.'>4. "

Lokkende for Lekkinge.

>

6ekkcnde i Asier Egitsborg S o g n , Bciarse Herred i Prcrsts A m t, midtvciS imellem Vordingborg og Prcesto, ligger i Udkanten a f en betydelig Hkov- strcekning paa d e n . sydlige Skraaning a f en H e id e ryg , hvorfra man nyder en viid Udsigt, iscrr imod S ydost, fsrst over Ladegaarden, derncest over rige M a rk n , Enge og Skove, Hovedgaarde, Vonderbyer og enkelte Gaardc ind­

til A ic t naaer Havet og M oen, medens det stolte K nlsbjerg, der bar en Hoibe af 368 F od, harver sig lige imod S yd med sine skovklædte Aase og dcilige Ud­

sigter. Kuns faa Gaarde her i Landet have en saa yndig Beliggenhed, idet N a tu r og Kunst forene sig for at frembringe noget Userdvanligt, h vo rtil den nye Hovedbygning med sin hertillands usædvanlige B ygningsstiil ganske passer, saa at man ikke let bliver tr<rt a f at betragte dette lille P a ra d iis . Tidligere laae Hovedbygningen, som bestod a f maadeligt Bindingsva-rk, nede ved Lade­

bygningerne, men GaardenS nuværende E ier nedrev den og opforte hosstaaende smukke Bygning i Haven hsiere oppe paa Bakken, hvorved det amphitheatralst opstigende Jordsmon gav ham Lejlighed t il at forskaffe sin nye Gaard en B e­

liggenhed, der ssger sin Lige.

Lettende horte tidligere til Sjcrllands Bispestols Besiddelser og var vel undertiden forlehnet bort, men bestyredcs dog i Almindelighed paa 'Rognskab af en Foged og henhsrte til det Gods, hvis Jndtcegtcr vare henlagte til Biskoppens Fadebuur. D et var i en aldre T id ingenlunde noget ubetydeligt Lehn, men man horer dog kuns lidet d e rtil, formodentlig fordi det i Almindelighed laae n i Fadeburet, thi de egentlige anseligere Bispelehn finder man ellers hyppigt noevnede. I Bispestolens Jordebog a f 1370 opregnes Fogekiet Lckkinge med hele sit anselige Tilliggende, nemlig alt Bispestolens Gods i Baarse og Hammer Herreder, hvilket udgjorde fslgende:

l

i

Lekkinge Hovedgacud, to hele B ools Jo rd foruden R o d i ) og O rn u m 'Y . Lekkinge B y , 18 G aa rd e , hvoraf een var ode; a f disse havde femten hver en A ro J o rd og svarede en A rc K o rn (6 T d r. B yg glt. sjallandsk og 4 T d r. 4 Skpr. fynsk eller A a b o m a a l), een Gaard havde >1 A ,o Jo rd og svarede ^ A re S a d , een Gaard 2 S killin g e r eller A rtn g e r ( r A r o ) Jord og svarede 2 A rtu g e r S a d , en ode Gaard paa 1 A r tu g J o rd , Ivarede 1 A rtu g C a d H ; enhver Gaard paa 1 A re K o rn gav tillig e et S v iin . Endvidere 6 bebyggede og 4 ode Gaardsader, hvilke drev Hovedgaar- dens A vlin g og desuden skulde svare 1 S te rlin g og et P a r H sn s hver. E n Vandmslle gav 4 P und M cel (16 T d r. glt. sjallandsk, 12 T d r. Aabomaal M a a l) , havde tidligere svaret 6 P und M eel. Endvidere Rsdvange Skov, 22 A re r Land i Steensvcd Skov, samt det H alve a f Soen Kulsio. Akter E g its - borg 9 Gaarde og 2 Huse med J o rd , Rodstofte 10 Gaarde og 1 ode G aard, hvis A fg ift svaredes af de andre, Vallobode 3 Gaarde og en ode G a a rd , der nu intet svarede. Belvringe S ogn og B y 9 Gaarde, — Hvvedgaarden tilhsrte ikke Bispestolen, — hvis M arker og Enge leed stor Skade a f Vandet fra Tnbeks M e lle . Mcern Sogn N o n e M crrn B y 6 Gaarde, SkalSby 2 Gaarde, S a n d ­ vig 16 Gaarde og 4 Gaardsceder, Taageby 4 G aarde, 2 Gaardscedcr, 3 ode G aarde, K in b vig 18 Brydiegaarde, Sagcby 13 G aarde; Sageby og Mcern

i ) Ryddet Jord, ny opdreven Jord.

-) J o rd , der fra Oldtiden af har vceret undtagen fra den almindelige Bym ark, som senere opdreven.

o) Saadaune ode Gaardes Jorder vare senere oste bortleiede til een eller flere af B y m a n ­ dene, som da dyrkede dem tillige med deres egne, dog ikke her.

r

M o lle r tilhorte ikke Biskoppen, men M crn d , der boede paa Kronens Ejendom, hvorimod M olledam og Vandlob vare paa Biskoppens J o r d , og gjorde stor Skade paa M arker og E n g e ; Vaadeby — nu opslugt a f Hsfdinggaard 2 Gaardc og en ode G a a rd ; A lle rslsv Sogn Gjcrdersd 1 G a a rd ; Skibbinge Sogn Smidstrup 7 Gaarde og.Egebjerg 2 Gaarde, ia lt 1 !9 Gaarde, 10 Gaardscrder, 8 ode Gaarde og 4 ode Gaardsceder i Baarse herred, hvoraf Afgiften var 95 M a rk 2 O re r og 5 G ro t, hver M a rk i ) regnet for 10 S k illin g lybsk, 79 P und K o rn (349 T d r. B y g sjællandsk M a a l) , 4 P u n d (16 T d r.) M c e l, 1^ T d . S ,» o r, 47 S v iin , 113 Lam , 226 Gjcrs og 250 P a r H ons. Desuden oppe- bares t il Lckkinge Bispetienden a f 26 Sogne i Baarse og Hammer Herreder samt endelig al den T o l v , der faldt i Havnene K in d vig og S a n d v ig , hvilken tilhorte Bispestolen. A f Hammer Herred horte under Lekkinge: i Kastrup Sogn 6 Gaarde i O re b y , 6 Gaardc i Steensbjerg, 1 G aard og 2 Gaardscrder i S lu b y , M eclbjerg, som var ode og nu ikke mere er t i l ; i K jsn g S ogn og B y 2 Gaarde, Kostrcrde 6 Gaardc, S v in o 34 Gaarde, Anno 4 Gaarde 2 ), D ybio 2 Gaarde 3), Vester E giisborg S ogn 28 Landbo- og 4 Brydicgaardc, M y ru p - gaard med en ode M o lle , Hammer Sogn og B y 4 B o l og 9 O> tuger (jo rd , Udby Sogn Grnmlose 10 Gaarde, tilsammen omtrent 111 Gaarde og 2 G aard- sceder, eller ia lt til Lekkinge Lehn 230 Gaardc og l2 Gaardscrder foruden ode Gods'; Afgiften a f Hammer Herred er dcSvcrrre ikke opfort. Disse to Herre­

ders Beboere svarede desuden i Fcrlledsskab (Sammelskat) 60 levende Koer, 120 gamle F a a r, 2 Lcester (160 sjcellandske Tonder) H avre og, for at fritages for Sommcrhoveri, 4 T d r. S m s r; Enhver, som havde en Fiskeskude, betalte 1 T d . Krsstsild og I S k illin g G ro t eller 14Z ft. danske 4), foruden Fisketiendeu a f S i l ­ defangsten, hvilken indbragte 10 M a rk S o lv 5). Endelig havde Biskoppen ud- leiet til Venderne 24 Koer, af hvilke der svaredes 4 T d r. S m o r.

A f Lehnsmcend paa Lekkinge har jeg kuns truffet paa J a c o b B j s r n j s n ( B j s r n ) 1494, der ellers bencevnes til Nielstrup i F y n ; for ham stal O l u f G o d o v til Skaftelov og Skjorringe, som levede 1463, have vceret forlehnet med Lekkinge, dog er dette uvist. — 1499 modte Fogden paa Lekkinge, S s r e n

,) Zi, fiint S o lv eller 3 Rbd. 3 M k. U fi-, S elve! regnet for l i le d ig t; hele Penge­

summen udgjor 2V7;. (od fiint S o lv eller 314 Rbd. i vore Penge.

2) N u en Hovedgaard.

3) Nu afbrudte og ode.

») Lod fiint Solv eller 3 Nbd. I Mk. 5 fi. efter vore Penge, Solv.et regnet 14 lodlgt.

5) i io Lod fiint Solv eller !6 l Nbd. 5 Mk. 4 fi.

J e n s e n , paa Ostcr Egitsborg Sognestcevne og fik et Sognevidne angaaende en Kirkegaard i R sdstofte: 12 Mcend „gik udi et Beraad og kom vel beraadte igjen paa Sognestcrvnet og vidnede eendrcrgtelig paa deres gode T r o , S ja l og Sandhed, at de aldrig andet mindedes eller spurgt havde end at den Kirkegaard i R sd sto fte , som O l u f M o r t e n s e n paaboede, havde havt Forsvar og H u s ­ bondhold af Lcckingegaards Embedsmcrnd ville t og ukjceret i 40 A a r og derover eg mere, forcnd nu H r. J s r g e n P a r s b e r g (Lchnsmanden paa V ordingborg) lod vceldelig indfore en anden Bonde paa forncrvnte O l u f M o r t e n s e n , drev ham ud a f Gaarden og tog Gaarden saa bort." Lchnsmanden har altsaa ikke ville t anerkjende Bispestolens Berettigelse t il at bortfcrste denne G aard, der rime­

lig v its svarede sin Landgilde til O ster-Egitsborg Kirke, da den laae i dette S ogn, men hvad Sagens endelige Udfald blev vides nu ikke. — Biskop L a g e U r n e opholdt sig >517 nogen T id paa Lekkinge, hvorfra eet af hans Breve er dateret.

— Paa Reformationstiden vare Lekkinge og S a lts Lehn, som begge hsrte til Fadeburet, underlagle en Foged ved N avn T h o m a s og gik nu over i K ro ­ nens Eie med alt det ovrige gejstlige G o d s , hvorfor Fogden paa S a lts endnu i S lutningen af samme A a r eller Begyndelsen a f Aaret 1537 fik kgl. B efaling at overlevere Lckkinge Lehn til H a n s U r n e , som samtidig dermed fik Fslge- brev til Bsnderne. H a n s U r n e ciede ellers Knuthenborg paa L o lla n d , men beboldt Lekkinge Lehn kuns t il 1539, da det overdroges Kongens beromte K a n ts- le/, J o h a n F r i i s til Hesselager, qvit og f r it uden al A fg ift, dog laante han Kongen 1565 4000 Jochimsdaler derpaa, og fik endnu 14de November 1570 Livsbrev paa Lehnet, h vo rtil desuden lagdes O rs lo v og Kornernp B y e r, 4 Gaarde i Egerup og Svenstrupgaard samt 2 M o lle r , men Kantsleren dsde allerede den 5te December 1 5 7 0 , hvorefter Rigshofmester P e d e r O r e fik LehnSbrcv paa Lekkinge, ligesom J o h a n F r i i s havde havt det, den 3die Juledag 1 5 7 0 ; han blev i denne Egn cfterhaanden tillige forlehnet med Jungshoved og V o r­

dingborg og fik 1574 nyt Lehnsbrev paa de kongelige S lo tte Vordingborg og Jungshoved med deres Lehn, Lekkinge Lehn, Everdrup, R iis b y med mere G ods, eiede GiSsclfeld, Holmegaard, Tollsse, Logismose, Hjelmssgaard med meget mere og er fo r beromt til her videre at omtales. H a n dode 1575 og siden blev Lokkende ved at vcere forenet med Vordingborg uden at have nogen scer- skilt Lehnsmand; 1603 omtales Jndtcegtcn a f Gaardens A vl at vcere 60 D a le r (o: Species) og Jordebogens Jndtcegt a f Bondcrgodset 1037 R d l. S pec., h vil- ' ket er en altfo r ringe A fg ift til at man kan antage alt det G o d s , som anforcs

! under 1 3 7 0 , for endnu at have hsrt til Lekkinge Lehn: en stor Deel deraf,

navnligen alle Tiender, maa vccre bleven underlagt Vordingborg S lo t , saa at kuns det ncermeste Gods er blevet tilbage; nogen speciel Jordebog derover er det ikke lykkedes mig at komme paa S p o r ester/

Ved Sonverainitetens Jndfsrelse ophcevcdes, som bekjendt, Lehnsindret- ningen og Amtmcend ansattes istedctfor Lehnsmcendene: Vordingborg Lehn heed altsaa nu Vordingborg A m t; Lokkende vedblev at vcere en kongelig Avlsgaard, hvis Jorder dyrkedes ved H overi a f de ncermest boende Bsnder. Den stsrfte Deel af Vordingborg A m t , og deriblandt S lottets Ladegaard samt Belvringe og Lekkende, bortforpagtedes 1662— 71 t il J e n s L a u r i d s e n , der kaldte sig Pensivnarius over Vordingborg A m t , som han vel egentlig havde i P a n t. for Penge, han havde laant Regjeringen. — Kong F r e d e r i k d e n T r e d i e be­

stemte i sit Testamcnt a f 14de November 1 6 6 5 , at der efter hans D sd skulde betales hans yngre S o n , P rin d s J s r g e n , 300,000 R d l., samt desuden saa- lcenge han levede aarligen 30,000 R d l , hvilke sidste fluide anvises a f Ribe og Kolding Toldsteder; dertil Vordingborg S lo t med de tvende Gaarde Beldringe og Lekkende samt alle Amtets B sn d e r, ligeledes for L ivstid og efter hans D s v som Livgeding for hans Gemalinde. Kong C h r i s t i a n den F e m t e opfyldte alle disse Forpligtelser og Prindsens Overkoemmerer, von O s t e n , overtog paa hans Vegne Amtet den 1ste M a i 1 6 7 1 ; da im idlertid J e n s

endeel Restantser tilgode hos Ponderne, ia lt 7400 R d l., overdroges ham N M ld- rin g e 'o g Lekkende i de 5 A a r 1 6 7 1 —76. Prindsen residerede om Sommeren i Vordingborg, hvor han lod opfsre et Sommcrpallads og skal have store F o r­

tjenester a f Haveculturen i denne E gn, iscer a f Frugtavlen, som han fremkaldte ved at lade Gartnere hvert A a r reise om og plante og pode Frugttrceer i P o n ­ dernes Haver. Jungshoved S lo t og Lehn tilbyttede han sig allerede 1671 a f Geheimeraad C h r i s t o f f e r P a r s b e r g for Frydendal, som hans Fader Kongen havde fljamket ham. Vordingborg Amt svarede i Jordebogsindtcrgt 2451 R dl. Spec., 130 T d r. Meel, 349 T k r, R ug, 2093 T d r. B y g , 1032 T d r. H avre, i For­

pagtning af Slottets Ladegaard 4000 K ro n e r, as Lekkende og Beldringe rime- lig v iis ligesaameget, hvilket udgjor omtrent 26,000 Rbd., Jungshoved S lo t og Lehn kan man nok regne for 4000 R b d ., hvilket bliver 30,000 R b d ., dertil 60,000 Rbd. af Toldstederne gjsr 90,000 Rbd. aarlig i Prindsens Levetid, og desuden 600,000 Rbd. C apital cengang for alle! — see dette var en Arvc- prinds's Appanage dengang, paa en T id da Pengene havde en saa meget stsrre Vorrdi og da desuden Landet ncesten var odelagt, og der hvert A a r for Skatte- ' restantser hjemfaldt mange tusinde Tonder H artkorn t il Kronen, saa at Ejen­

dommene vare faldne til mindre end det Halve a f den V crrdi, de havde 50 A a r tidligere, og man for 240,000 Rbd. kunde kjsbc et Grevskab! Souverainitcten har sandelig vceret meget dyr for D anm ark!

P rin d s J s r g e n reiste 1683 t il England og.giftede sig med Prindsessi A n n a , der siven blev D ro n n in g ; hans hervcrrende Besiddelser — thi D a n ­ mark sparede n a tu rlig v iis ikke noget ved det rige Gistermaal — bestyredes ganske ndmcrrket godt af hanS Kcrmmerer, C h r i s t i a n S i e g f r i e d von P l e s s e n , senere Geheimeraad og Prcesident for Rentekammeret, som a f Prindsen aflagdcs saa godt at han kunde samle sig en stor Form ue, men at Prindsen skulde have overladt ham alle de Penge, han skulde have fra D anm ark, er n a tu rlig v iis en Fabel. P rin d s J s r g e n dsde 1 7 0 8 , hvorefter Vordingborg Amt igjen faldt til K ro n e n , hvorimod D ro n n in g A n n a som Livgeding beholdt 25,000 R dl.

Species aarligen af Ribe, K olding, Varde og Ringkjsbing Toldsteder. — V o r­

dingborg A m t forvandledes nu til Ryttergods og fik en ganske anden Bestyrelse end Geheimeraad P l e s s e n s , hvilket Bsnderne fik at fole, t h i, havde der i hans T id hverken vceret ode Gaarde eller Restantser, saa blev der nu ingen M angel paa nogen a f Delene. Lekkende blev afbrudt og dens Jorder, 44 T d r.

4 Skpr. 3 Fdk. 1 Alb. H a rtk o rn , forvandlede t il Rytterkobler og benyttede til at grcrsse Heste paa. Dette vedvarede in d til 1 7 6 8 , da O verflatte-D ircctioncn lod opfsre nogle Bygninger paa Stedet og Jorderne udlcrgge til Scedeland, men 1771 blev det ene H u n s igjen afbrudt og Jorderne bortforpagtede til Bsnderne.

Disse bleve dog snart fra H errer forvandlede t il Tjenere, thi 1776 solgte Re­

gjeringen a lt det hervcrrende Ryttergods og oprettede, for at erholde en hsicre Kjsbesum, her som overalt en Mcengde Hovedgaarde: saaledes blev Lekkende igjen til en Herregaard med 51 T d r. 4 Skpr. 2 ; Alb. f r it Ager og E n g s , 6 Skpr. 2 Fdk. 2 A lb. Skovflylbs H a rtk o rn , hvortil lagdes Udby S ogns Kirke­

tiende, matrikuleret for 25 T d r. H a rtk o rn , samt 333 T d r. 7 Skpr. 2Z Alb.

! Ager og E n g s , 3 T d r. 6 S kpr. 2 Fdk. 2 Alb. Skovflylds og 2 T d r. M s lle - flyld s H artkorn Bsndergods, der n a tu rlig v iis kom t il at gjsre H o ve ri t il den saaledes gjenopstandne Hovedgaard; Ceremonimester og Kammerherre F r e d e r i k R å b e n kjsbte. Lekkende Gaard og Gods for 40,520 R d l. og tillig e Beldringe for 48,000 R d l. Kammerherre R å b e n opfsrte B ygninger paa Lekkende, der dog . kuns var en Forpagtergaard og ikke bestemt ril at beboes a f E icren; han blev siden Geheimeraad og hvid Ridder, erholdt ved sin crldre Broders barnlsse D sd 1819 Fideicommissit L e w e t z a n paa 109,000 Rbd. og forenede dette N avn med sit Fam ilienavn. Ester hans D sd i Aarct 1820 decltcs Godserne og den yngste