Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi af:

Hjertesygdom og transfedt i Danmark

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Af Steen Stender, Jørn Dyerberg og Arne Astrup

 Åreforkalkningssygdomme med blodprop i hjertet – hjertesygdom – har i mange år været den hyppigste dødsårsag i Danmark. Fra år 2000 over- tog kræft imidlertid førsteplad- sen. Åreforkalkningssygdomme kan også ramme andre steder end i hjertet f.eks. i hjerne og i benene (Figur 1). Man får der- for det bedste indtryk af årefor- kalkningssygdommenes betydning som dødsårsag ved at lægge antallene for død af åre- forkalkning i hjerne, hjerte og ben sammen til død af hjerte- karsygdomme. Indtil 2008 var hjerte-karsygdomme den hyppigste dødsårsag i Danmark, men har på grund af den faldende tendens nu nået samme niveau som kræftdødsfald, der også gennem de sidste år har været faldende.

Dødeligheden af hjertesygdomme både blandt mænd og kvinder stiger med en fak- tor 100 fra 30 års alderen til

70 års alderen. Kvinder dør af åreforkalkningssygdom 10-15 år senere end mænd. Faldet i dødeligheden af hjertesygdomme gennem de sidste

mange år er til stede både hos mænd og kvinder og i alle aldersgrupper (Figur 2).

I de fl este vestlige lande er der inden for de sidste 30-40

år sket et lignende fald i antal- let af dødsfald af hjertesygdomme. I USA kulminerede hyppigheden i 1970 og er siden faldet med 1-2 % om

Hjertesygdom

og transfedt i Danmark

De senere år har vi i Danmark oplevet et drastisk fald i død af hjerte-karsygdom, så vi nu ligger bedst i Norden på dette område. En mulig forklaring er, at vi i Danmark har et forbud mod transfedt i fødevarer.

Figur 1. Udvikling af åreforkalkning i pulsårevæggen. Kolesterol fra blodet ophobes i pulsårevæggen og danner en slags kolesterolbyld, som kan briste, hvorved der kan opstå en blodprop.

Alder (år)

Blodprop Bryst- krampe Slag-

tilfælde

Vindues- kikker sygdom

Udvikling af åreforkalkning

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90

(3)

året. I Danmark og i de øvrige nordiske lande kulminerede hyppigheden i 1980 og er også siden faldet blandt både mænd og kvinder. Finland havde i 1970 en meget højere dødelig- hed af blodprop i hjertet end de øvrige Nordiske lande (se fi gur 3). Faktisk havde Finland på daværende tidspunkt ver- densrekord i død af hjertesygdomme.

Åreforkalkningsbomben der fusede ud

Fortsætter faldet i dødelighed af hjertesygdomme i Danmark vil død af blodprop i hjertet om 10 år blive en sjælden lidelse blandt midaldrende.

Danske hjerteafdelinger ople- ver allerede nu en overkapa- citet. Ikke alene kommer der færre tilfælde, de tilfælde der kommer, er mildere og hurti- gere overstået end før i tiden.

Hovedparten af faldet tilskrives en reduktion i befolkningen af de faktorer, som øger risikoen for hjerte-karsygdomme som f.eks. rygning, forhøjet blod- tryk, højt kolesterol i blodet, men også en sundere kost og en bedre behandling spiller en rolle. Forebyggelsen af hjertesygdomme har således virket over al forventning.

På grund af de store fødsels- årgange fra 1940 til 1945, hvor der i Danmark blev født mellem 90 og 100 tusinde per år, i modsætning til tiden heref-

ter, hvor der gennemsnitligt er født ca. 70 tusinde per år, vil der i de kommende år blive fl ere og fl ere danskere, der når den alder, hvor forekomsten af hjerte-karsygdomme tilta- ger. Det har været frygtet, at når “baby-bomben”, bliver til en ældre-bombe fra år 2010 og fremefter, kommer der dermed en åreforkalkningsbombe.

Bomben ser imidlertid ud til at være delvist demonteret af den langt mindre forekomst af denne sygdom i alle aldersgrupper. Det skønnes dog, at der i Danmark i de næste 10 år konstant vil være 150-200.000 med hjerte-karsygdomme med en årlig tilgang af nye patienter på 10-20.000 og et tilsvarende antal dødsfald på grund af denne sygdom.

Danmark er nu bedst i Norden

Sammenlignet med de øvrige Nordiske lande er der i Dan- mark sket en overraskende udvikling i død af hjertesygdomme. Hvor Danmark tid- ligere lå på en kedelig anden- plads, kun overgået af den tid- ligere verdensrekordindehaver Finland, har Danmark siden midt-halvfemserne nu overtaget sidstepladsen, dvs. Danmark er det skandinaviske land med det laveste antal dødsfald af hjertesygdomme. Danmark ligger tilmed, under gennemsnittet for OECD-landene (Figur 4).

Figur 2. Dødelighed af hjertesygdom i Danmark1977 og 2006.

Figur 3. Dødelighed af hjertesygdom hos midaldrende mænd i de Skandinaviske lande 1951-2004.

Transfedt anvendes i mange indu- strielt fremstillede fødevarer som f.eks. kiks, kager og vafl er, samt i friturefedt. Et højt indtag af transfedt er i fl ere store under- søgelser relateret til øget fore- komst af hjertesygdomme.

0 1.000 2.000 3.000 4.000 5.000 6.000 7.000 8.000 9.000

50-54 55-59 60-64 65-69 70-74 75-79 80-84 >85

Aldersgrupper

Dødsfald per 100.000 indbyggere

Mænd 1977 Mænd 2006 Kvinder 1977 Kvinder 2006

Dødelighed af hjertesygdom i Danmark

Finland Danmark Norge Sverige

1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 0

100 200 300 400 500 600 700

0 100 200 300 400 500 600 700

Antal dødsfald per 100.000 mænd

Dødelighed af hjertesygdom

Foto: Colourbox

(4)

Dette er sket på trods af, at Danmark på andre sundheds- områder ikke kan prale med at ligge forrest, blandt andet med hensyn til levealder, hvor vi er på sidstepladsen i Skandina- vien. Også på andre områder f.eks. hvad angår tobaksrygning og alkoholforbrug indtager Dan- mark en uheldig førerposition.

Transfedt kontra mættet fedt På ét væsentligt område af betydning for hjerte-karsygdomme adskiller Danmark sig imidlertid fra vore nordiske nabolande. I 1994 anbefalede det danske Ernæringsråd, at indholdet af transfedt i mar- garine blev nedsat, og at der blev taget initiativ til fremstil-

ling af madvarer, der kunne mærkes med “fri for transfedt”.

Ernæringsrådets transfedtsy- rerapport blev meget omtalt i medierne, og den danske befolkning blev allerede i midten af 90’erne bekendt med, at transfedt var et sundhedsskadeligt stof og begyndte at købe fødevarer fri for transfedt,

som butikkerne også reklame- rede for. Ernæringseksperter fra Sverige, Norge og Finland mente derimod, at det danske Ernæringsråd overreagerede, og at transfedt og mættet fedt var lige sundhedsskadelige. De mente, at der ikke var holdepunkter for, at transfedt i kosten bidrog mere til hjerte- karsygdomme end mættet fedt.

Da man i Norden gennemsnitligt indtog meget mere mættet fedt (ca. 40 gram dagligt) end transfedt, tilrådede man først og fremmest en reduktion i indtaget af mættet fedt. Det danske Ernæringsråd anbefalede derimod først og fremmest en reduktion af madens indhold af transfedt, selvom dette kunne betyde et øget indtag af mættet fedt, idet Ernæringsrå- det fandt, at transfedt per gram var mere sundhedsskadeligt end mættet fedt.

Et dansk forbud Danmark indførte tilmed i 2003 en lovgivningsmæssig grænse for indholdet af industrielt fremstillede transfedtsyrer i fødevarer, og loven blev efter oprindelig modstand fra EU godkendt af EU-Kommissionen i 2007på grund af »voksende beviser for en skadelig virkning af transfedt på sundheden«. EU har dog ikke taget skridt til at indføre ordningen generelt i medlemslandene. Tilsynela- dende er meningen, at kun danskere, og enkelte andre nationa- liteter, der har fulgt Danmarks eksempel, skal nyde godt af Figur 4. Dødelighed af hjertesygdom i udvalgte OECD-lande 1980-2006. Figur 5. Forbrugerpres især i Vesteuropa har reduceret indholdet af

transfedt i mange fødevarer.

Transfedt og sundhed

Hovedparten af det fedt, vi spiser, er i form af såkaldte fedtsyrer, der er opbygget af en kæde af kulstofatomer – typisk 14-20 af slagsen – holdt sammen af kemiske bindinger. De kemiske bindinger kan enten være enkelte eller dobbelte. Når alle bindingerne mellem kulstofato- merne er enkeltbindinger snakker man om en “mættet fedtsyre”. Er der derimod en eller fl ere dobbeltbindinger i kæden, kaldes fedtsyren for umættet – (beteg- nelsen fl erumættede fedtsyrer dækker over fedtsyrer med mere end én dobbeltbinding, mens enkeltumættet betegner netop én dobbeltbinding).

Når man taler om transfedt betegner det en bestemt form for dobbeltbinding. En dobbeltbinding kan nemlig have to forskel- lige konsekvenser for formen af kulstofkæden. I langt de fl este naturlige fedtsyrer giver dobbelt- bindingen anledning til et knæk på kulstofkæden, hvilket kaldes cis-dobbeltbindinger. Men dob- beltbindingen kan også optræde, uden at der kommer et knæk på kulstofkæden – og dette kaldes en trans-dobbeltbinding. Findes der bare en dobbeltbinding af

trans-typen i en fedtsyre, kalder vi den transfedtsyre, eller popu- lært blot transfedt.

Industrielt fremstilles transfedt ved en kemisk omdannelse (hærdning) af planteolier. Herved bliver fedtstoffet stabelfast ved stuetemperatur og holdbarheden forlænges. Transfedt anvendes i mange industrielt fremstillede fødevarer som f.eks. kiks, kager

og vafl er, samt i friturefedt.

Et højt indtag af transfedt er i fl ere store undersøgelser relateret til øget forekomst af hjertesygdomme. En gennemsnitlig daglig indtagelse af 5 gram transfedt er forbundet med en 25 % stigning i risikoen for hjertesygdomme, blandt andet via en skadelig virkning på blodets kolesteroltal.

Dødelighed af hjertesygdom

0 50 100 150 200 250 300

1980 1985 1990 1995 2000 2005

Dødsfald per 100.000 indbyggere

Ungarn

Danmark OECD-gennemsnit

Japan

McDonald’s® Europe takes action to reduce Trans Fatty Acids in cooking oil

London, United Kingdom (November 7 2006) McDonald’s Europe today made public its 2-year plan to achieve a substantial reduction in trans fatty acids in its cooking oil. By mid 2008 (depending on supply availabilities), McDonald’s plans to have more than 6,300 restaurants across Europe using the new oil that will contain no more than 2% trans fatty acids.

KFC plans 'important' trans fat 'milestone'

KFC's fried chicken is about to become fi nger-lickin' trans-fatless.

The chicken kingpin will unveil plans to switch to a new soybean oil from a partially hydrogenated oil by April and eliminate the artery-clogging trans fats in its fried chicken sold in the USA.

The chain, with 5,500 units in the USA, plans ultimately to make the same changes in its 8,600 locations outside the USA.

De angivne grader er smeltepunkter.

OLIESYRE 13°CCIS

ELAIDINSYRE TRANS

44°C

STEARINSYRE 70°C

(5)

denne beskyttelse mod en unø- dig risiko for hjertesygdom. Det er stadig muligt for mere end 500 millioner europæiske borgere at indtage måltider med mere end 30 gram transfedt om dagen, selv om en gennemsnitlig daglig indtagelse af 5 gram er forbundet med en 25 % stigning i risikoen for hjertesygdomme. Det gælder dog ikke de ca. 15 millioner indbyggere i Danmark, Schweiz, Østrig og senest i Island. De 3 sidste lande har nemlig inden for de seneste år fulgt Danmarks eksempel.

Fald i transfedt og hjertesygdom følges ad Baggrunden for den danske transfedtlovgivning var – ved siden af de videnskabelige holdepunkter for en skadelig virkning af transfedt på hjertet – at det var muligt at indtage

op til 30 gram transfedt på én gang i populære fastfood mål- tider. Den danske lovgivning beskytter derved især udsatte grupper, der i forvejen spiser en usund kost. Selv om gen- nemsnitsindtaget af transfedt i Danmark var mindre end 1 gram pr dag, vurderede Ernæ- ringsrådet i 1994 og i 2001, at ca. 50.000 danskere indtog mere end 5 gram i gennemsnit om dagen.

Forbrugerpres især i Vest- europa har reduceret indholdet af transfedt i mange fødevarer. Et vigtigt skridt var McDonald's og KFC's erklæringer i 2006, om en reduktion af »det pulsåretil- stoppende transfedt« fra deres produkter (Figur 5). Trans- fedt er blevet erstattet af ikke blot mættet fedt, men også af enkelt- og fl erumættede fedt, hvilket yderligere resulterer i et sundere produkt. Forbru- gerpresset er endnu ikke slået igennem i Østeuropa, hvor det stadig er let at fi nde populære fødevarer med et højt indhold af transfedt.

Dødeligheden af hjertesygdom i Danmark er faldet siden midten af fi rserne paral- lelt med reduktionen i ind- tagelsen af industrielt fremstillet transfedt (Figur 6). Et fald i hjertesygdom og indtag af transfedt ses i hele Vest- europa. Danmark adskiller sig i denne sammenhæng med et mere markant fald i hjertesygdomme (Figur 4) og samtidig en aktiv indsats siden midten af halvfemserne fra Ernærings- rådet mod indholdet af transfedt i fødevarer, som kronedes med forbuddet i 2003. Det er dog ukendt, i hvilket omfang reduktionen i transfedt spiller en rolle, idet andre faktorer af

betydning for hjertesygdom også har ændret sig i samme periode.

Endnu 500 millioner ubeskyttede EU-borgere Allerede i 1946 gav ernærings-

forskere blandt andet i Schweiz udtryk for, at helbredsvirknin- gen af transfedt burde under- søges, før mange almindelige fødevarer i stigende grad kom til at indeholde transfedt, og at millioner af mennesker i den vestlige verden dermed dagligt ville indtage mange gram af et stof, som kun fandtes i naturen i meget små mængder.

Det skete ikke! Sammenhol- des udviklingen i død af hjertesygdomme med indtaget af industrielt produceret transfedt, som vi her har gjort (Figur 6), får man den tanke, at anven- delsen af transfedt i fødevarer har været en ernæringsmæs- sig katastrofe. Vished for, at transfedt har kostet millioner af mennesker en for tidlig hjer- tedød, får vi formentlig aldrig.

Men et forbud mod industrielt fremstillet transfedt i hele EU, lige som det, der har fungeret i Danmark siden 2003, kunne forhindre, at denne mulighed er til stede for de ca. 500 millioner EU-borgere, der endnu ikke er beskyttet mod høje indtag af transfedt. 

Om forfatterne

Figur 6. Dødelighed af hjertesygdom og indtaget af indtaget af industrielt fremstillet transfedt i Danmark 1977 – 2008.

Dødelighed af hjertesygdom

Gram transfedt per dag

Døde per 100.000 personer

0 100 200 300 400 500 600 700

1977 1981 1985 1989 1993 1997 2001 2005

0 1 2 3 4 5 6 7 8 9

Dødelighed hos mænd Dødelighed hos kvinder Indtag af transfedt per dag

2009

Steen Stender er ledende overlæge, professor, dr.med.

Klinisk-biokemisk Afdeling Gentofte Hospital Tlf.: 3977 3121

E-mail: stst@geh.regionh.dk

Jørn Dyerberg er professor emeritus, dr. med.

Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Tlf.: 3963 6688

E-mail: jdcon@post4.tele.dk

Arne Astrup er Institutleder, professor, dr.med.

Institut for Human Ernæring, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Tlf.: 3533 2476 E-mail: ast@life.ku.dk Videre læsning

Mente A, de Koning L, Shan- non HS, Anand SS. A Syste- matic Review of the Evi- dence Supporting a Causal Link Between Dietary Fac- tors and Coronary Heart Disease. Arch Intern Med.

2009;169(7):659-669.

Oversigtsartikel:

Stender S, Dyerberg J.: Trans- fedtsyrers betydning for sund- heden. Ugeskrift Læger 2001;

163: 2349-53.

Ernæringsrådets rapport:

Stender S, Dyerberg J. Trans- fedtsyrers betydning for sund- heden. Opdatering år 2003.

Ernæringsrådets publikation nr. 29. København 2003.