Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi fra DBC Webarkiv

Kopi af:

Vindkraft til klimakampen : Danmarks vej til vind i verdensklasse

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

200 9

Vindkraft

til klimakampen

temanummer

Danmarks vej til vind

i verdensklasse

(3)

Udgives seks gange årligt af Energinet.dk's kommuni ka tionsafdeling Tonne Kjærsvej 65 DK7000 Fredericia Tlf. +45 70 10 22 44 Fax +45 75 56 29 85 kommunikation@energinet.dk www.energinet.dk

redaktion Redaktør

Sanne Safarkhanlou (DJ) tlf. +45 76 22 48 12 ssa@energinet.dk

Journalist Torben Bülow (DJ) tlf. +45 76 22 48 04 tob@energinet.dk

Kommunikationsdirektør Hans Mogensen (ansv.) tlf. +45 76 22 48 00 hmo@energinet.dk Forsidefoto: Niels Hougaard montage: Energinet.dk

Distribution

Anne Cecilie Nesager Røge Tlf. +45 76 22 48 01 acm@energinet.dk

Layout og tryk Datagraf

Miljøcertificeret efter ISO 14001

Nyhedsmagasinet OmEnergi trykkes på miljøvenligt papir.

ISSNnr. 1901 1989 Oplag: 30.000

Næste nummer udkommer medio maj 2009

NORDISKMILJØMÆRKN ING

541 Tryksag 166

Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet.

Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche?

Og har du lyst til at være helt uundværlig?

Så tjek

Sparepære

Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klima- topmøde 2009. Energi er i den grad på dagsordenen, og som med- arbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie.

Vil du være med til at skabe morgendagens energiløsninger?

Det kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verden uden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkelt uundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørger for en fair konkurrence på markedet.

Vil du have en karriere, der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færreste virksomheder kan matche?

Og har du lyst til at være helt uundværlig?

Så tjek

Sparepære

Fokus på vedvarende energi. Danmark som foregangsland. Klima- topmøde 2009. Energi er i den grad på dagsordenen, og som med- arbejder i Energinet.dk kan du se frem til at udfolde din faglighed i krydsfeltet mellem samfundsnytte, moderne energipolitik og internationalt samarbejde. Sammen med nogle af landets allerbedste hoveder kommer du til at sætte dit præg på nogle af de største anlægsprojekter i Danmarks historie.

Vil du være med til at skabe

morgendagens energiløsninger?

(4)

Nyhedsmagasinet omenergi3

Hele verden skal kende det danske vind-eksempel

REAKTION: “Det er dog imponerende”. Det er typisk reaktionen, når jeg fortæller andre landes repræsentan- ter om udbygningen af vindkraften i Danmark. Vi star- ter ofte med en snak om produktion af møller og nye arbejdspladser i den grønne økonomi. Men ret hurtigt kommer snakken til at fokusere på integration af vindenergi i elsystemet og udbygning af transmissionsnettet.

Det er nemlig her, skoen trykker i de fleste lande.

For et lille års tid siden havde jeg besøg af Irlands energiminister, som oplyste, at vind er der rigeligt af i Irland, og den irske regering ser gerne vindenergien bedre udnyttet. Problemet er blot, at de bedste placeringer af nye offshore vindmølleparker er ud for Irlands vestkyst, ud mod Atlanterhavet. Elektriciteten skal deri- mod primært anvendes i de større byer på Irlands øst- kyst f.eks. Dublin.

Mellem øst og vest er der svage transmissionsnet, som kræver udbygning for at kunne bringe elektriciteten fra de nye mølleparker til Dublin. Derved øges investerin- gen betragteligt, og den irske transmissionsoperatør, EirGrid, tygger fortsat på både udbygning af transmissionsnettet, og hvordan vindenergien skal spille sammen med de elproduktionsanlæg, som anvender fossile brændsler.

Eksemplet fra Irland illustrerer ganske godt, hvilken udfordring man står over for i rigtig mange af verdens lande, når det gælder udbygning af vindenergien. Det er i reglen muligt at overbevise udenlandske politikere og ministre om, at vindenergi er en rigtig god investering både økonomisk og af hensyn til klimaet. Men når mini- strene kommer hjem, så skal de overbevise både system- operatører, ejere af kraftværker, erhvervsorganisationer og kommunalpolitikere om, at det er muligt at integrere vedvarende energi i elsystemet.

Denne udfordring kan på grund af mange særinteres- ser være for stor, og resultatet bliver, at udbygningen af

vind-energien går langsomt. Derfor er det vigtigt, at vi fortæller om det danske vind-eksempel til alle, som vil høre på os. Af hensyn til eksporten af vindmøller og el- systemløsninger, og fordi det kan ses som et af Dan- marks bidrag til at gøre verdens energiproduktion lidt grønnere.

Jeg håber derfor, at dette temanummer om det danske vind-eksempel vil belyse udfordringerne med yderligere integration af vindenergi, så flere får lyst til at udbygge vindenergi både i Danmark og i resten af verden. Der er brug for dette specielt i et COP15-år, hvor mange landes øjne hviler på Danmark og på danske løsninger.

Connie Hedegaard Klima- og energiminister

(5)

(6)

Nyhedsmagasinet omenergi 5

LÆSEVEJLEDNING: Ikke en dag går, uden at vi hører om de miljø- og klimaudfordringer, verden står over for.

Om indlandsisen, der smelter for øjnene af os, og havene, der stiger, mens vi leder efter svar og hold- bare løsninger på vores stigende behov for energi.

I Danmark er vinden en af de største naturgivne ressourcer, og vindkraften leverer i dag en femtedel af den elektricitet, danskerne trækker ud af stikkontakterne.

Som du kan se på illustrationen, er opskriften en lang række værktøjer, der sikrer, at vinden altid bliver brugt der, hvor der er mest brug for den. Mange er i spil i dag, og i fremtiden vil vi se endnu flere.

For vi standser ikke her. Vi vil op på 50 procent vindkraft i 2025. Men hvordan?

Det er præcis, hvad magasinet her ønsker at for- tælle dig.

Først kan du læse om den historiske baggrund for vindkraft i Danmark på siderne 6–10.

På siderne 11–31 kan du studere de værktøjer, der er årsagen til, at vi kan håndtere 20 procent vindkraft i elsystemet i dag.

Og på siderne 32–51 kan du læse om, hvordan elbiler og en række andre nye værktøjer skal gøre det muligt at nå målet: 50 procent vindkraft i 2025.

God læselyst!

Værktøjer til vindkraft

Illustration: Franck Wagnersen

(7)

I løbet af de seneste 25 år er Danmarks økonomi vokset med 75 procent, mens energiforbruget stort set har holdt sig konstant.

En målrettet strategi, en vedholdende, aktiv politisk indsats og en unik innovationskultur har skabt den danske succeshistorie. Det kalder vi det danske eksempel.

Olieboycot

Oktober 1973. Energikrisen kom som et chok. Udløst af krigen mellem Israel og Egypten/Syrien og den arabiske olieboykot af USA og Vesteuropa.

I løbet af kort tid blev olieprisen flerdoblet og skabte stor usikkerhed om den fremtidige energiforsyning.

På det tidspunkt blev 90 procent af Danmarks energi- behov dækket af olie, og bilisterne måtte lære at lade bilen stå om søndagen, mens butikkerne blev opfordret til at slukke lyset, når de ikke var åbne. Det var kun begyndelsen.

I 1979 fulgte et nyt oliechok i kølvandet på den iranske revolution og shahens fald.

Det første energiministerium

Chokket fra de to oliekriser satte gang i en nytænkning og en forandring af det danske samfund.

Hjemme hos familien Danmark blev der skruet ned for varmen, og danskerne isolerede deres huse.

Folkelige bevægelser engagerede sig i at finde løsnin- ger på de globale udfordringer, som energikriserne havde skabt, og skubbede på udviklingen.

Virksomhederne begyndte at interessere sig for energibesparelser og energieffektivitet, og politikerne priori- terede energipolitikken.

I 1976 kom den første samlede energiplan. Den havde fokus på at mindske energiforbruget og afhængigheden af olie.

I 1979 vedtog Folketinget love for varme- og natur- gasforsyning, Danmark fik sit første energiministerium,

Danskerne måtte vænne sig til bilfrie søndage og kolde radiatorer i midten af 1970'erne. Energikriserne blev begyndelsen til en forandring af samfundet, så Danmark i dag står som en af klimakampens frontløbere.

INFRASTRUTUR

STATUS 2009

FORRETNING POLITIK

UDBREDELSE

REGULERING

ELLEVERANDØR

ELLAGER

ELBILER ØKONOMI

PRISFLEKSIBELT FORBRUG

BAGGRUND

PLANLÆGNING

BAGGRUND

OLIEKRISE VARMEPUMPE

ELPATRONER

BAGGRUND

MODSTAND

Klimakampens frontløber

FØR

(8)

og i årene efter fulgte love om tilskud til vedvarende energi og energibesparelser i bygninger.

Grønne afgifter

Udbygningen af fjernvarmen og samproduktionen af el og varme tog for alvor fart i 1980'- erne, og i 1990'erne voksede det danske Miljø- og Energiministerium sig meget stærkt.

Nye energiplaner satte stadig højere mål for at mindske energiforbruget og reducere CO2-ud- ledningen. Godt hjulpet på vej af stadig skrappe- re regulering, grønne afgifter, incitamenter og energisparekampagner.

Efter årtusindskiftet har forudsætningerne for energipolitikken igen ændret sig. Markante olie- prisstigninger og en ny stærk klimabevidsthed både i Danmark og globalt har ført til nye ener- giaftaler med endnu højere mål.

Af Hans Mogensen | hmo@energinet.dk

FAKTA:

Effektiv udnyttelse af energi

El oG vArmE i KombinATion

Blandt en lang række tiltag til at øge energieffektiviteten har samproduktion af el og varme en meget væsentlig betydning for det danske energieventyr.

Samproduktionen af el og varme sikrer en langt mere effektiv udnyttelse af de brændsler, der indgår i produktionen.

De mest effektive kombinerede kraftvarmeværker har en effek- tivitetsgrad på mere end 90 procent.

Høje politiske krav har udviklet den kollektive varmeforsyning og verdens mest effektive kraftværker.

I dag produceres over 80 procent af fjernvarmen i Danmark i samproduktion med el. Tilsvarende produceres ca. halvdelen af elektriciteten i samproduktion med varme.

EnErGisTAndArdEr

Danmark har gennemført en række initiativer over for forbrugere og virksomheder, som øger effektiviteten i slutenergiforbruget.

Der er etableret høje energistandarder for bygninger, energimærke- ordninger for elektriske apparater, offentlige kampagner for energibesparelser i husholdningerne, energibesparelsesaftaler i industrien, og ikke mindst er der indført afgifter på energiforbruget.

Miljø- og energiafgifterne i Danmark bidrager til, at prisen på energiforbruget bedre afspejler de miljømæssige omkostninger ved produktion og bortskaffelse.

rEGulErinG, AFGiFTEr oG inciTAmEnTEr

Samspillet mellem innovative virksomheder og stadig mere kræ- vende energilove har bidraget til, at Danmarks energiforbrug ikke er steget i takt med den økonomiske vækst.

Danmark er et af de lande, hvor grønne afgifter udgør den stør- ste andel af bruttonationalproduktet. Afgifter, der påvirker virk- somhedernes og forbrugernes adfærd.

Danmark har derfor store erfaringer med design af grønne afgifter og incitamenter til fremme af vedvarende energi.

ForsKninG oG udviKlinG

Forskning, udvikling og demonstration af nye teknologier og systemer har været afgørende for den danske styrkeposition på energiområdet.

Danmark har en veludviklet tradition for et bredt samarbejde om forskning og udvikling på energiområdet og gode erfaringer og eksempler på effektive samarbejdsprojekter og netværk mellem virksomheder og forsknings- og vidensinstitutioner.

Staten støtter forskningen via en lang række forsknings- og innovationsprogrammer og via basisforskning på forskningsinsti- tutionerne.

vindmøllEr Til hElE vErdEn

Det konstante politiske og erhvervsmæssige fokus på energieffektivitet og nye teknologier har gjort Danmark ledende inden for eksport af energiteknologiske løsninger.

Dansk eksport af ren teknologi giver mange andre danske eks- portvarer baghjul. Fx dækker Danmark i dag ca. en tredjedel af det globale marked for vindmøller.

AlTErnATivEr: Da usikkerheden omkring landets olieforsyning var på sit højeste i 1973/74 blev der indført bilfrie søndage. Det gav nye muligheder, som her på motorvejen ved Nyborg.

Foto: Polfoto

bilFri: Intet er så skidt, at det ikke er godt for noget.

Foto: Scanpix

Klimakampens frontløber

(9)

Nyhedsmagasinet omenergi 8 “Med den rivende udvikling af atomenergi er det beret- tiget at spørge, om ikke tiden er løbet fra vindkraften”.

Formanden for Danske Elværkers Forening (nu Dansk Energi), direktør Robert Henriksen, gav ikke den elværksejede Gedser-mølle mange chancer ved indviel- sen i 1957. Og fem år senere konkluderede Vindkraft- udvalget under DEF da også, at vindkraft til elproduktion ikke var konkurrencedygtig, fordi kul og olie var for billig. Basta!

Forbrugerne brokkede sig ikke, for kul og olie betød billig og rigelig energi til de små hjem. Der skulle da også en oliekrise til, før elværkerne kom i tanke om, at atomenergi måske kunne erstatte olien. Det perspektiv genfødte i realiteten vindkraften, der nu 30 år efter dækker en femtedel af Danmarks elforbrug.

Kroget og stenet vej

Vejen har været kroget og stenet. Allerede i 1890'erne lykkedes det fysikeren Poul la Cour at forsyne Askov Højskole med jævnstrøm fra sin egen mølle. Olie og kul tog hurtigt pusten fra vindkraft, der dog oplevede en kor- tere opblomstring under verdenskrigene. Først da SEAS-

Jysk stædighed og truslen om atomkraft banede vejen for vindmøllens comeback efter oliekrisen i 1973.

Vindkraften lod sig ikke knægte

INFRASTRUTUR

STATUS 2009

FORRETNING POLITIK

UDBREDELSE

REGULERING

ELLEVERANDØR

ELLAGER

ELBILER ØKONOMI

PRISFLEKSIBELT FORBRUG

BAGGRUND

PLANLÆGNING

BAGGRUND

OLIEKRISE VARMEPUMPE

ELPATRONER

BAGGRUND

MODSTAND

SYmbOL: Vindkraftpioneren Christian Riisager med en vingemodel af sin banebrydende 22 kW-mølle fra midten af 70'erne. I baggrunden en kæmpemølle fra Bonus (nu Siemens) i Brande, som videreførte den visionære tømrers idéer.

Foto: Elmuseet

ingeniøren Johannes Juul introducerede den asynkrone motor som generator i sin forsøgsmølle ved Gedser, var vejen banet for vindenergi i det offentlige net. Altså lige indtil Vindkraftudvalget stak en kæp i møllehjulet.

I 1967 producerede den nu kanoniserede Gedser-møl- le sin sidste kilowatt-time til nettet. Så i tiden omkring den første oliekrise i 1973 var vindkraft derfor stort set stadig kun en sag for ildsjæle.

Jysk stædighed og gåpåmod skulle dog hurtigt vise sig at bære frugt. For en pæn del af succesen tilskrives to håndværkere, en smed og en tømrer, der i begyndelsen af 70'erne hver især knoklede med at bygge en lille vindmølle hjemme i baghaven – kun 25 kilometer fra hinanden i det vestjyske.

Inspireret af Gedser-møllen

Begge var de fascinerede af vind og mølleteknik – og i øvrigt inspirerede af Gedser-møllen. Trods en masse besvær og mislykkede investeringer resulterede deres anstrengelser i midten af 70'erne i de første, beskedne serieproduktioner på hver to møller.

Tømreren var Christian Riisager fra Skærbæk syd for Herning. Hans næste serieproduktion fra 1978 på fem 22 kilowatt-møller dannede skole for de første møller fra Bonus i Brande (nu Siemens) og Nordtank i Balle på Djursland, som senere fusionerede med Micon.

Smeden var Karl Erik Jørgensen fra Herborg ved Videbæk, der solgte sit møllepatent til en landbrugs- maskinfabrik i Lem kun en halv snes kilometer længere vestpå. Fabrikken hed forresten Vestas.

Alternativ til atomkraft

Samtidig eksperimenterede grupper af unge med vindkraft som alternativ til atomkraft. Nogle byggede Tvind- møllen, andre satte gang i en serieproduktion af glasfi- bervinger. Og fra omkring 1980 samlede en række mindre maskinfabrikker op på de spredte initiativer og fik sat gang i en egentlig serieproduktion af de første møller.

Så fulgte statens to forsøgsmøller ved Nibe, det stats- støttede Dansk Vindtekniks fem 750 kilowatt-møller på Masnedø og ikke mindst Elsams enorme 2 megawatt- forsøgsmølle i Tjæreborg Enge ved Esbjerg fra 1988.

Siden udviklede private danske producenter møller til de parker, som skiftende energiministre pålagde de store elselskaber at bygge – til og med de første havmøllepar- ker på Horns Rev og Rødsand. De blev leveret af hen- holdsvis Vestas og Bonus, der som nævnt tog afsæt i små møller bygget af driftige vestjyske håndværkere i 70'erne.

Af Torben Bülow | tob@energinet.dk

(10)

uNDERSKOV: Siden 1980 er der vokset en frodig underskov af især vindmøller og decentrale kraftvarmeværker op omkring de centrale kraftværker. Illustration: Energinet.dk

Ét er at bygge en vindmølle, noget helt andet er at lade den producere strøm til det offentlige elnet. I dagens Danmark så almindeligt, at vindmøllerne nu dækker omkring en femtedel af vores elforbrug. Indpasningen af vindenergi får nu Danmark til at fremstå som forbillede for resten af verden, men i 70'erne var det helt uopdyr- ket land.

Af bitter nød – og uden at spørge om lov – opdagede tømreren Christian Riisager i 1976, at hans selvbyggede mølle i baghaven kunne få elmåleren i hans hus til at løbe baglæns. For inspireret af Gedser-møllen brugte han nemlig en asynkron motor som generator, hvilket kræver nettilslutning.

Den noget anarkistiske nettilslutning resulterede hurtigt i fælles regulativer for hele elforsyningen og ind- varslede en helt ny æra for vedvarende energi. Det gav hurtigt Danmark et forspring med hensyn til vindtekno- logi, som vi har udbygget lige siden.

Forsyningssikkerhed

Forspringet gælder ikke mindst den vigtige indpasning af store mængder ofte svært forudsigelig vindkraft i elsystemet uden at svække forsyningssikkerheden, som få centrale og typisk kulfyrede kraftværker hidtil havde været garant for.

For så længe strøm ikke kan lagres, skal elsystemet time for time balancere mellem produktion og forbrug.

Det kræver god planlægning og en veludrustet værktøjskasse.

I 80'erne var vindkraftens udfordringer til elsystemet dog stadig overkommelige, men i det følgende årti resulterede en omlægning af miljøpolitikken i særdeles gunstige afregningsvilkår. Så fulgte en massiv tilgang af stadig større vindmøller – private såvel som laugs- og elværksejede.

"Tre-armede tyveknægte"

“Tre-armede tyveknægte”, kaldte ledende elfolk lettere irriteret de mange nye vindmøller. Og da den klimaneu- trale vindenergi samtidig fik førsteret til nettet, satte de mange vindmøller i løbet af 90'erne elsystemet under et kolossalt pres. Ikke mindst fordi elsystemet sideløbende skulle håndtere et stærkt stigende antal decentrale kraftvarmeværker.

EU-direktivet om liberalisering af elmarkedet løsnede i nogen grad op for det anstrengte forhold mellem produktion og transmission, som fra 1998 ikke længere måtte være i stue sammen af hensyn til fri og fair konkurrence. I stedet placerede Folketinget ansvaret for elsystemet, markedet og vedvarende energi hos Eltra vest for Storebælt og Elkraft øst for. Og de to system- ansvar fusionerede i 2004 til Energinet.dk.

I 1976 fik en privat møllebygger som den første sin elmåler til at køre baglæns – uden at spørge om lov. I dag dækker vindkraften en femtedel af vores elforbrug.

Fra anarkistisk nettilslutning til forbillede for hele verden

(11)

Den store frelser. Sådan så et flertal af danskere atomenergi i kølvandet på oliekrisen i 1973, da varmen for- svandt, og strømmen blev dyr. Folkestemningen skiftede dog i løbet af få år som følge af massiv modstand fra græsrodsbevægelser. Slagord som “Hva' ska' væk?

Barsebäck!” vandt langsomt genklang, og med tilføjelsen

“Hva' ska' ind? Sol og vind!” lancerede atomkraftmod- standerne vindkraften som et brugbart alternativ.

Elsam var langt fremme med planer om et atomkraft- værk på Gyllingnæs ved Horsens Fjord, da Folketinget i 1976 tog konsekvensen af stemningsskiftet og fjernede atomkraft fra energiplanlægningen.

Decentralt og selvforsynende

Inden da fik truslen om atomkraft og en yderligere centraliseret elproduktion i kølvandet på oliekrisen et hastigt voksende skolesamvirke i Vestjylland til at tage

sagen i egen hånd. Ved at bygge verdens største vindkraftværk ville Tvind-lærerne markere starten til et nyt decentralt og selvforsynende samfund.

Satsningen lykkedes. Fem år efter begyndte Tvind-møllen i 1978 at producere strøm til skolerne med en effekt på 960 kW.

Vingerne måtte ganske vist skiftes efter 15 års drift, men møllen kører stadig og har nu

mere end 70.000 driftstimer på bagen.

Tvind – et yndet udflugtsmål I dag trækker Tvind masser af overskrifter om tvivlsomme skatteforhold og ledelsens liv i luksus. Anderledes i 70'erne, da en massiv og overvejende positiv mediedækning af Tvind-møllen fik enorm betydning for den folkelige opbakning til vindkraft.

Da arbejdet med møllen foregik alle ugens dage, blev Tvind hurtigt et yndet udflugtsmål i weekenderne for folk fra nær og fjern, der blev guidet rundt på byggepladsen af mølleholdet.

Arbejdsmoralen aftvang ikke mindst respekt hos landboerne, som ellers betragtede det venstredrejede skolesamvirke med stor skepsis.

Vindtræf for selvbyggere

Folkestemningen smittede af på politikerne, som i Ener- giplan 81 satsede på 60.000 små vindmøller landet over.

OVE (Organisationen for Vedvarende Energi) havde siden 1975 ført en massiv lobbyvirksomhed på Chris- tiansborg, men begyndte nu også at arrangere Vindtræf for folk, der puslede med vindmøller derhjemme.

Spredt over det ganske land var håndværkere, lærere og højskolefolk i stort tal begyndt at eksperimentere med vindkraft. Kun de færreste pionerer klarede skiftet fra selvbygger til industrivirksomhed. Alligevel kom der først i 80'erne gang i produktionen af møller i mindre serier til et marked trukket af den grønne klima- og energibevægelse.

Larmende møllevinger

Kun en brøkdel af de små møller fra Energiplan 81 kom op at stå, og måske godt det samme, for langtfra alle naboer brød sig om larmen fra snurrende møllevinger, der i et vist omfang fik folkestemningen til at vende.

Det fik bare græsrødderne til at arbejde endnu mere målrettet på at overbevise folk om vindkraftens gode egenskaber og overvinde lokal modstand mod opstilling.

Gunstige betingelser for afregning fristede i 90'erne private i tusindtal til at investere i vindmøller ved bl.a.

at gå sammen i laug, der i takt med stigende modstand på land også flyttede til havs. Første gang i 2000 på Middelgrunden, hvor halvdelen af parken er ejet af et laug, og senere ved Samsø.

udbygning på land gik i stå

Modstanden på land blev ikke mindre af, at møllerne nok skrumpede i antal, men til gengæld voksede vold- somt i størrelse. I de senere år er udbygningen gået helt i stå, fordi kommunerne som en følge af folkestemningen tøvede med at anvise egnede pladser.

Så greb ministeren ind, og den seneste udmelding fra kommunerne peger på, at der i de kommende år kan rejses op mod 500 kæmpemøller. Til gen-

gæld kan naboer til møllerne søge om erstatning med den nye VE-lov i hånden.

Da græsrødder og vind trynede atomkraften

INFRASTRUTUR

STATUS 2009

FORRETNING POLITIK

UDBREDELSE

REGULERING

ELLEVERANDØR

ELLAGER

ELBILER ØKONOMI

PRISFLEKSIBELT FORBRUG

BAGGRUND

PLANLÆGNING

BAGGRUND

OLIEKRISE VARMEPUMPE

ELPATRONER

BAGGRUND

MODSTAND

SYmbOL: Tvind-møllen, bygget af lægfolk i 70'erne, blev et symbol på nytten af almindelige menneskers kamp mod atomkraft og en centraliseret energiforsyning. Her i ny "klædedragt", designet af arkitekten Jan Utzon. Foto: Elmuseet

I kølvandet på oliekrisen i 1973 lagde græsrødder og skolefolk med Tvind i

spidsen grunden til en ny energipolitik ved at lancere den stort set uprøvede

vindenergi som et brugbart alternativ til atomkraft.

(12)

Få ville for 100 år siden have troet, at naturens uudtøm- melige skatkammer ville komme til at spille så stor en rolle i det lille land højt mod nord, hvor kun bløde bakker og små dale skaber variation i det ellers så flade landskab.

Men i 2009 ligger vindmøllerne drysset ud over det ganske land med gavmild hånd.

Vindmøller har været noget nær hvermandseje i et par årtier og sender hver dag alt fra 0 til ca. 3100 megawatt (MW) ud på elnettet.

Den usynlige vind er i løbet af et kvart århundrede blevet en af Danmarks mest værdifulde naturgivne ressourcer.

En vifte af virkemidler

Vind leverer i dag ca. 20 procent af den strøm, der bruges i landet. Og i fremtiden vil der komme endnu mere, når de ambitiøse klimamålsætninger skal nås.

På de følgende sider kan du læse om de mange værk- tøjer, som skal i spil i dag og i fremtiden, så vi i Dan- mark til stadighed vil være “verdensmester i vindkraft”.

Vindkraft er en ustabil størrelse, og det kræver mange forskellige virkemidler at håndtere vinden.

– Hemmeligheden er jo, at det ikke kun handler om et, men om flere værktøjer. For at integrere vindkraft har vi brug for en bred vifte af virkemidler, og det er vigtigt, at der er et rigtig godt samspil mellem dem, for- tæller Dorthe Vinther, chef for strategisk planlægning i Energinet.dk.

Virkemidlerne strækker sig fra planlægning af elnettet og stærke forbindelser til udlandet over effektive vindprognoser og en passende mængde reserver på de vindstille dage til et velfungerende elmarked, hvor aktørerne handler sig i balance, og hvor forbrugerne også en dag vil skrue op og ned i takt med vindens styrke.

Elnettet er rygraden

At føre vindens kræfter fra møllevingerne til forbrugernes stikkontakter kan være en stor udfordring for eltransmissionsnettet.

– Vindkraft har jo kun værdi, når forbindelsen mellem

På bare 30 år er det lykkedes Danmark at blive verdensmester

i at håndtere den ellers svært håndterlige vindenergi i elsystemet.

Opskriften på succesen er en værktøjskasse fuld af virkemidler.

Verdensmester i vindkraft

INFRASTRUTUR

STATUS 2009

FORRETNING POLITIK

UDBREDELSE

REGULERING

ELLEVERANDØR

ELLAGER

ELBILER ØKONOMI

PRISFLEKSIBELT FORBRUG

BAGGRUND

PLANLÆGNING

BAGGRUND

OLIEKRISE VARMEPUMPE

ELPATRONER

BAGGRUND

MODSTAND

Nu

Foto: Lars Lauersen

Da græsrødder og vind

trynede atomkraften

(13)

I et omskifteligt vejr kan de danske vindmøller gå fra at producere 0 til ca. 3100 MW på ganske få timer – og omvendt.

For at sikre, at der hele tiden er strøm nok, er det derfor vigtigt at have adgang til andre produktionsan- læg, der kan levere strøm lige så hurtigt, som vinden løjer af. Det kan de kulfyrede kraftværker, men især den norske vandkraft er god til at balancere vinden med.

– Danmark er heldigt placeret mellem det vandkraft- baserede system i nord og det termiske system i syd.

Det gør, at vi ofte kan importere miljøvenlig strøm fra de norske vandkraftværker, når vinden svigter. Det sker særligt i sommerhalvåret, hvor de danske kraftvarme- værker ikke leverer samme mængde strøm og varme som om vinteren, forklarer Peter Jørgensen, udviklings- direktør i Energinet.dk.

Grøn strøm kommer først

For at sikre mest mulig vedvarende energi til danskerne har den grønne strøm fra de vedvarende energikilder førsteprioritet i elnettet. På den måde danner vindenergien en “bund” i markedet, men da mængden af vindenergi i nettet bogstavelig talt svinger op og ned afhængig af vejret, er der lige så store udsving i prisen på strøm fra andre producenter.

– Vores markedsmodel tvinger andre udbydere af strøm til kun at producere el, når det kan betale sig for dem. Danmark får derved en elforsyning, som belaster miljøet minimalt, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling i elbørsen Nord Pool Spot, hvor handlen med strøm i de nordiske lande foregår.

Vindenergi til endnu mere

De danske og europæiske politikere er ambitiøse på vegne af den vedvarende energi, og Danmark ser derfor ind i en fremtid, hvor halvdelen af strømmen i 2025 kan vindmøllerne og forbrugerne er i orden. Og her taler vi

ikke kun om de danske forbrugere. For at udnytte vindenergien optimalt skal vi kunne sende den derhen i Europa, hvor behovet for strøm er størst, påpeger Lene Sonne, markedsdirektør i Energinet.dk, der blandt andet har til opgave at sørge for indpasningen af vedvarende energi i eltransmissionsnettet.

Derfor bruger Energinet.dk hvert år et trecifret millionbeløb på at udbygge og forstærke det danske ledningsnet og vore internationale forbindelser.

En opgave, som stiller store krav til planlægning og analyser af forventet behov for nye ledninger og place- ring af vindmølleparker.

Reserver til vindstille dage

Danskerne bruger strøm, uanset om møllerne kører rundt eller står stille. Derfor kræver store mængder vindkraft også store reserver af anden elproduktion.

Vindkraft har kun værdi, når forbindelsen mellem vindmøllerne og forbrugerne er i orden, siger Lene Sonne, markedsdirektør, Energinet.dk

“

KORT OG GODT:

Danmark ser ind i en fremtid, hvor op imod halvdelen af strømmen i 2025 kan komme fra vedvarende energi.

Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og der er planlagt en stigning i kapaciteten på næsten 40 procent frem til 2013, hvoraf langt størstedelen af møllerne placeres på havet.

Viften af virkemidler skal derfor udvides.

Nu

(14)

komme fra vedvarende energi. Det betyder mange flere vindmøller end i dag, og viften af virkemidler skal derfor udvides.

– At håndtere al den vindenergi, som vi vil få i fremtiden, bliver en udfordring, men vi er allerede langt med at udvikle fremtidens virkemidler.

Det handler om, at vi skal sørge for at bruge vindenergien til endnu flere gode formål. Derfor skal vi bruge vindenergi til at transportere os med, vi skal have elbiler, og vi skal bruge vinden til at opvarme vores boliger med. Det handler bare om at tænke alle energisystemerne sammen og bruge vinden til flere formål end i dag. Så kan vi nemlig håndtere endnu mere vind, siger Dorthe Vinther.

Af Mary-Anne Karas | freelance journalist Foto: Palle Peter Skov

Danmarks ca. 5200 vindmøller har en kapacitet på ca. 3100 megawatt og kan på en dag, hvor det blæser 10 meter i sekundet, levere strøm nok til at forsyne alle danske husstande med el,

når de bruger allermest.

Det er i tidsrummet 17-19, når komfuret er tændt og fjernsynet viser børnetime.

FAKTA:

Romania Stovakia Finland Hungary Czech Republic Poland Bulgaria Belgium Latvia Luxembourg Lithuania France Sweden Italy Estonia UK Austria Netherlands Greece EU-27*

Germany Ireland Portugal Spain Denmark

Vindkraftens andel af elforbruget i EU ved udgangen af 2007

Dækker over antal medlemslande i EU.

Pt har EU 27 medlemslande.

Læs mere på www.ewea.org

21,22 % 11,76 %

9,26 % 8,42 % 7,00 % 3,78 %

3,67 % 3,40 % 3,28 % 1,82 % 1,81 % 1,70 % 1,27 % 1,21 % 1,10 % 1,08 % 0,85 % 0,67 % 0,45 % 0,44 % 0,39 % 0,35 % 0,28 % 0,04 % 0,03 %

*

mARKEDSKRÆFTER:

"Vindenergien får elpriserne til at svinge og tvinger andre udbydere til kun at producere, når det kan betale sig," siger Anders Plejdrup Houmøller, Nord Pool Spot.

Foto: Heine Pedersen/BAM.

Vindkraftens andel af elforbruget i Eu ved udgangen af 2007

(15)

Kunsten at holde elsystemet i balance

Familien Danmarks strømforbrug er forbavsende forud- sigeligt. Heldigvis. Statistikker over det samlede daglige forbrug time for time og dag for dag er nemlig en stor hjælp for medarbejderne i Energinet.dk's kontrolcenter, som har ansvaret for, at både frekvens og spænding i den danske del af det europæiske elsystem hele tiden er, som den skal være. Hverken mere eller mindre. Enhver lille ubalance kræver handling.

Vindprognoser udfordrer

En af de vigtige opgaver i kontrolcenteret er at holde øje med, om vinden rent faktisk blæser med nøjagtig den styrke, som prognoserne forudser. Det gør den kun sjældent.

– Det er slet ikke unormalt, at prognoserne rammer 30-40 procent ved siden af, fortæller Lars Fogt Ander- sen, balancevagt i Energinet.dk.

Hvis blot det blæser én meter mere i sekundet end forudset i vindområdet mellem 5 og 15 m/s, sender de danske vindmøller ca. 350 megawatt (MW) mere eller mindre ind i elsystemet end forventet.

Derfor holder de ansatte i kontrolcenteret døgnet rundt øje med vindmølleproduktionen. Afviger den fra pro- gnosen, skal der handles.

Balancevagterne får i deres daglige arbejde hjælp af adskillige avancerede systemer. Ved at kombinere online-målinger fra vindmølleparkerne med statistiske beregninger lykkes det ofte at justere prognoserne ind, så afvigelserne er til at håndtere. Når vindprog- noserne slår fejl, koster det Energinet.dk millioner af kroner – for så gælder det om hurtigst muligt at finde en anden elproducent eller aftager.

Speeder og bremse

De to vigtigste håndtag, medarbejderne bruger i den situation, hedder opregulering og nedregulering.

- Princippet er det samme som i en bil: Skal der mere fart på, træder du på speederen. Går det for stærkt, står du på bremsen. I vores system er speederen de kraftværker, som kan øge deres elproduktion i netop det øjeblik, vi har brug for det. De fylder mere brændsel på deres kedler.

Bremsen er de værker, som hurtigt kan stoppe noget af 0/:/<13

Det kræver en veludrustet værktøjskasse og ofte hurtig indgriben, når vagterne i Energinet.dk's kontrolcenter i Erritsø holder elsystemet i balance.

For produktion og forbrug skal stemme overens minut for minut døgnet

rundt. Ellers kan elnettet bryde sammen.

(16)

deres elproduktion, forklarer Lars Fogt Andersen.

På en ganske almindelig dag skal der hives i håndtage- ne ca. 50 gange. Derfor kræver jobbet som balancevagt blandt andet, at øjnene hele tiden følger de mange kurver og grafers bevægelser på skærmene.

markedsmekanismerne gælder

Tallene på nogle af de i alt 34 pc-skærme giver blandt andet balancevagten viden om, hvor i Danmark, Tysk- land, Norge eller Sverige det er muligt at købe op- eller nedreguleringskraft. Alle kraftværker med ledig kapacitet byder nemlig løbende ind på det nordiske elmarked.

De oplyser, hvor meget ekstra strøm de kan producere på et givent tidspunkt og til hvilken pris – og hvor meget af deres planlagte produktion de kan lukke ned for med kort varsel, når der er for meget strøm.

Telefonen er også et vigtigt værktøj i kontrolcenteret i Erritsø ved Fredericia. Den bruger balancevagten, hver gang der handles med de nordiske samarbejdspartnere.

De indenlandske producenter aktiveres via en elektro- nisk besked.

– Alle ubalancer i systemet skal i princippet handles væk. Og det er markedsmekanismerne, som gælder: Vi køber ekstra strøm så billigt som muligt og sælger overskydende strøm så dyrt som muligt, forklarer Lars Fogt Andersen.

Af Mary-Anne Karas | freelance journalist

OVERbLIK: Kontrolcenteret i Erritsø er udstyret med ikke mindre end 34 pc-skærme samt en storskærm på 9 x 2 meter.

Alle skærme er i brug, så det kræver et godt overblik at sidde i Lars Fogt Andersens stol som balancevagt i Energinet.dk.

Foto: Palle Peter Skov

KORT OG GODT:

Store mængder vindkraft er en daglig udfordring for Energinet.dk, der som systemansvarlig virksomhed har til opgave at sikre balance mellem forbrug og produktion døgnet rundt. Alle ubalancer løses ved at handle.

Kunsten at holde elsystemet i balance

(17)

Situationen er efterhånden blevet en klassiker: Når der blæser en god vind fra vest, styrtdykker elprisen på den nordiske elbørs, Nord Pool Spot, stedet hvor handel med strøm fra de nordiske lande foregår. Cirka 50-100 timer om året når spotprisen nulpunktet.

Det sker som regel, når Danmarks ca. 5200 vindmøller kører for fuld skrue og sender ca. 3100 MW ind i nettet - og alle arbejdspladser i landet i øvrigt ligger øde hen.

- Elprisen i Danmark er meget følsom over for mængden af vindkraft i systemet. Derfor får de meget

varierende mængder vind elprisen til at hoppe op og ned som en yoyo. Det tvinger de andre udbydere af strøm til hele tiden at se på deres omkostninger – og kun at producere el, når det kan betale sig for dem, forklarer Anders Plejdrup Houmøller, direktør for forretningsudvikling hos Nord Pool Spot og tilføjer:

markedet sikrer lav miljøbelastning

- Strøm fra vedvarende energikilder har ifølge elforsy- ningsloven prioriteret ad-gang til elforsyningsnettet.

Når vinden blæser elprisen i bund

markedsprisen har det med at dykke, når vindmøller sender store mængder strøm ind i elsystemet. Det sker især, når elproduktionen fra vindkraften overgår det danske forbrug.

;/@932

Foto: Jens Morten

(18)

Nyhedsmagasinet omenergi 17 Da vindmøller samtidig har meget lave marginalom-

kostninger, bliver vindmøllernes strøm reelt budt ind til den laveste pris på markedet. Markedsmekanismerne sikrer på den måde, at vi i Danmark har en elforsyning, som belaster miljøet minimalt.

Præcis hvor stor en betydning vind reelt har for markedsprisen, tør Anders Plejdrup Houmøller ikke udtale sig om. Men at det er miljøet, som betaler prisen når vindmøllerne står stille, er han ikke i tvivl om:

- Hvis man forestiller sig, at det ikke blæser i et helt år, skal mange gamle kulkraftværker op at køre på fuld kraft. Det er både dyrt for forbrugerne og rigtig skidt for miljøet. Men det er en hypotetisk situation. Hvis vindmøllerne ikke var bygget, ville produktionsanlægget i Danmark have set helt anderledes ud, tilføjer Anders Plejdrup Houmøller.

Gratis strøm – og dog

På den nordiske elbørs bliver prisen for strøm hver dag beregnet time for time ud fra det forventede udbud og efterspørgsel i det kommende døgn. Når møllerne laver mere strøm, end vi kan bruge i Danmark, falder markedsprisen. Og når produktionen overstiger forbruget, kan afregningsprisen til producenten falde til nul.

I den situation leverer vindmølle-ejeren i princippet gratis strøm til nettet, men forbrugeren oplever det ikke som “gratis strøm”. De miljøtariffer og afgifter, som elforbrug er pålagt i Danmark, skal altid betales – og de udgør ca. tre fjerdedele af den samlede elpris.

Når prisen for strøm er i nul, hvilket sker ca. 100 timer om året, oplever forbrugeren reelt et fald i prisen på ca. 25 procent. Og det gælder kun de forbrugere, som har indgået aftale om at købe strøm til spotpris.

Har man indgået en fastprisaftale, er det kun leveran- døren, som har fordel af, at prisen når nul.

Helt gratis forærer vi dog ikke strømmen til vores naboer. For flaskehalse i nettet, som begrænsninger populært kaldes, kan medføre, at de lave priser ikke direkte smitter af på de omgivende prisområder med mangel på el. I stedet deler de to involverede landes systemansvarlige selskaber prisforskellen på den over- førte strøm. I tilfælde af Norge deler Energinet.dk lige over med Statnett.

Eksport løser overproduktion

Det hænder et par gange om året, at vildmøllerne producerer mere strøm, end vi kan bruge i Danmark.

- De vindmøller, som er placeret vest for Storebælt, har en installeret effekt på 2400 MW. Det betyder, at vindmøllerne reelt kan producere langt mere strøm, end vi i Vestdanmark bruger om natten, forklarer civilinge- niør Gitte Agersbæk fra Energinet.dk's kontrolcentret i Erritsø.

- I de situationer gælder det om hurtigt at finde det sted i Europa, hvor strømmen er flest penge værd, og der samtidig er ledig kapacitet i nettet til at sende den derhen, forklarer hun.

I løbet af 2009 introducerer elbørsen negative elpriser, hvilket reelt betyder, at elproducenterne kommer til at betale for at komme af med deres strøm, når markedet er mættet. De negative priser skal give producenterne et incitament til at indstille produktionen, hvilket gør det lettere at skabe balance mellem produktion og forbrug.

EKSPORT: Det sker et par gange om året, at møllerne producerer så meget strøm, at vi ikke kan bruge den herhjemme.

"I de situationer gælder det om at sende den derhen i Europa, hvor den er penge værd," siger Gitte Agersbæk, Energinet.dk.

KORT OG GODT:

Store udsving i mængden af vindenergi giver tilsvarende store udsving i markedsprisen på el. Vindenergi er derfor med til at øge konkurrencen i markedet.

Ca. 100 timer om året overstiger produktionen forbruget, og markedsprisen falder til 0 kr. Forbrugeren skal dog stadig betale de miljøafgifter og tariffer, som strømmen er pålagt i Danmark.

(19)

Det er med vinden som med så meget andet i livet: Den kommer ofte, når vi mindst venter den eller har brug for den.

– Det er jo netop det grundvilkår, vi må arbejde ud fra. Vindens uforudsigelighed er vores største udfordring, forklarer Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk.

Heldigvis er Danmark så gunstigt placeret på landkor- tet, at vi takket være vore udlandsforbindelser kan sende vindenergien videre til Norge, når der er mere, end vi selv kan bruge, og så får vi strømmen tilbage, når vinden løjer af. Vindkraft og vandkraft er noget nær et perfekt match, tilføjer han.

Når det blæser, sparer Norge vand

I Norge kommer 99 procent af strømmen fra vandkraft.

Princippet er enkelt, eftersom man udnytter energien i store mængder rindende vand.

Et vandkraftværk er typisk baseret på vandmagasiner, hvorfra man lukker vand igennem en turbine, der driver

en generator, som omsætter mekanisk energi til elektrisk energi.

Når nordmændene modtager vindmøllestrøm via jævnstrømskablerne fra Jylland, lukker de samtidigt for ventilerne på vandkraftværkerne og bruger i stedet den danske strøm.

Forudsætningerne for at kunne basere sin energiforsyning på vandkraft er rigelige vandmængder og store højdeforskelle. Mens vindkraft er en energikilde, der ikke kan gemmes, så kan vandkraft lagres efter behov.

Med vandkraft er det altså muligt at producere strøm, når der er brug for den.

Vigtige forbindelser mellem vind og vand - Vandmagasinerne fungerer med andre ord som en slags energilagre. Bruger man den overskydende danske vindkraft til at spare på vandet i magasinerne, lagrer man bogstavelig talt vindkraft i vandkraft, forklarer Peter Jørgensen.

Det kan kun lade sig gøre, når forbindelserne mellem

Nordisk strøm tur/retur

Vind- og vandkraft er som yin og yang i elsystemet. De to naturkræfter skaber sammen den nødvendige harmoni og balance. Stærke forbindelser til vore nordiske naboer gør, at vandkraften fungerer som energilager for vindkraft.

uDbYGNING: "Et stærkt europæisk transmissionsnet er en forudsætning for, at vi kan øge mængden af vedvarende energi,"

siger Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk.

A/;;3<B<9<7<5/4 3<3@57AGAB3;3@

0/BB3@7:/53@

:/53@

9@/4BD@9

9@/4BD/@;3

@35C:3@7<5 D7<2>@=5<=A3@

7<B3::753<B3:AGAB3;

7<4@/AB@C9BC@

>=:7B799=<=;7 0/:/<13

;/@932 D/<29@/4B

D7<29@/4B

A=:3<3@57 07=;/AA3

3:B=5 3:07:3@

0@7<B0@<2A3:A13::3@

3: B@/<A>=@B

D/@;3 :/<20@C5

</BC@5/A

(20)

vind og vandkraft er i orden. Og det er de heldigvis. Allerede i 1965 blev Nordjylland elektrisk forbundet med Sverige via Kattegat-kablet Konti-Skan, og i 70'erne fulgte så Skager- rak-forbindelsen til Norge.

Kraftige kabler og ledninger til lands, til vands og i luften sørger tilsammen for, at strømmen kan rejse den lange vej fra havmøllerne ved den jyske vestkyst til de områder, hvor der er allermest brug for den.

Og forbindelserne bliver flittigt brugt. I et typisk kalender- år importerer og eks-porterer Danmark omkring 10-11 tera- watt-timer, TWh. Det svarer cirka til ca. 30 procent af landets samlede årsforbrug.

- Det danske transmissionsnet fungerer i høj grad som bindeled mellem de nordiske lande og kontinentet. Et stærkt europæisk transmissionsnet er ganske enkelt en forudsætning for, at der kan indpasses større mængder vedvarende energi i systemet, og at det net, vi allerede har, kan udnyttes optimalt, påpeger Peter Jørgensen.

huNDERFOSSEN: Det er bl.a. takket være kraftværker som Hunderfossen her ved Lillehammer i Norge, at Danmark kan indpasse store mængder vindkraft.

Foto: Karsten Schnack

KORT OG GODT:

Vindkraft og vandkraft går godt i spænd.

Danmark, Norge og Sverige udveksler store mængder miljøvenlig strøm.

Når danske vindmøller producerer mere strøm, end vi forbruger, sendes overskuddet ofte til Norge eller Sverige, som derfor sparer på vandet i vandkraftmagasinerne. Når vind- produktionen løjer af, øges produktionen på vandkraftværkerne, der så sender strøm til Danmark.

Stærke udlandsforbindelser og gode sam- arbejdstraditioner er en forudsætning for at kunne importere og eksportere miljøvenlig strøm.

Nordisk strøm tur/retur

(21)

Stærkt transmissionsnet gi'r god vindenergi

Vindenergi har størst værdi, når forbindelsen mellem produktion og forbrug er i orden. Derfor kræver vindkraft et stærkt transmissions- net, der kan sende strømmen derhen i Europa, hvor den er mest værd.

Strand, sand, klitter og vand. Det er umiddelbart det syn, der møder os ved ankomsten til fyrtårnet i Blåvands Huk, Danmarks vestligste punkt. Men når blikket glider ud over bølgerne, fanger 80 havmøller hurtigt

opmærksomheden.

Ca. 15 kilometer ude fra kysten rejser møllerne sig strunkt af havet. Møllerne har siden juni 2002 dækket ca. halvanden procent af Danmarks samlede strøm- forbrug.

I klart vejr vil den opmærksomme iagttager længere ude i horisonten snart kunne skimte omridset af yderligere 91 havmøller, som tilsammen vil udgøre Horns Rev 2.

Møllerne sættes op i løbet af foråret og bliver efter planen tilsluttet transmissionsnettet i maj 2009. Når det sker, leverer de to havmølleparker på Horns Rev strøm svarende til ca. tre en halv procent af Danmarks samlede elforbrug. Men et kæmpe arbejde er gået forud.

Afhængig af godt vejr

Havmølleparken Horns Rev 2 bliver Danmarks største.

Den er placeret 35 kilometer fra land, og opgaven med at føre strømmen fra møllerne ind til land og videre til forbrugerne hører under Energinet.dk. En opgave, som ud over specialiseret viden og penge også kræver en hel del tid, teknik og ikke mindst massevis af kabler og godt vejr.

- Rigtig mange faktorer spiller ind ved den slags anlægsprojekter, så det er lidt af et puslespil. Der er lang leveringstid på både transformere og kabler, og vejret kan hurtigt få tidsplanen til at skride. Transformeren kan fx kun sejles ud og monteres på platformen i nogen- lunde stille vejr, og kablerne kan tage skade, hvis vi arbejder med det, når temperaturen er under fem grader celsius, forklarer projektleder Jens Christian Hygebjerg, Energinet.dk.

Og selv når det knap 100 kilometer lange kabel er på plads, er opgaven langt fra løst. Havmølleparkerne er

Eksisterende forbindelser Planlagte forbindelser Undersøges

Skagerrak 1, 2 og 3 1000 MW

Skagerrak 4

Konti-Skan 1 og 2 740 MW

Øresund 1350 MW

Kontek 600 MW

Bornholm 60 MW Cobra

Tyskland 1615 MW

højspændingsforbindelser til udlandet

A/;;3<B<9<7<5/4 3<3@57AGAB3;3@

0/BB3@7:/53@

:/53@

9@/4BD@9

9@/4BD/@;3

@35C:3@7<5 D7<2>@=5<=A3@

7<B3::753<B3:AGAB3;

7<4@/AB@C9BC@

>=:7B799=<=;7 0/:/<13

;/@932 D/<29@/4B

D7<29@/4B

A=:3<3@57 07=;/AA3

3:B=5 3:07:3@

0@7<B0@<2A3:A13::3@

3: B@/<A>=@B

D/@;3 :/<20@C5

</BC@5/A

hAVmØLLER: Transformerplatformen, der skal betjene havmøl- leparken Horns Rev 2, kom på plads i sensommeren 2008.

Foto: Bent Sørensen, Medvind fotografi

(22)

oftest placeret langt væk fra forbrugerne – og derfor skal strømmen ofte transporteres flere hundrede kilometer, før den rammer forbrugerens stikkontakt.

Vindkraft en forretning

– Jo stærkere et transmissionsnet vi har, jo flere kunder kan vi nå. Når vi skal have meget mere vedvarende energi ind i systemet, skal vi udbygge det internationale net og ikke kun de nationale forbindelser, påpeger Peter Jørgensen, udviklingsdirektør i Energinet.dk.

Infrastrukturen i nationale transmissionsnet i Europa er historisk indrettet ud fra nationale behov. Derfor opstår der typisk flaskehalsproblemer, når udlandsforbindelserne bruges til at handle store mængder vindkraft via import/eksport.

– Elektroner er ligeglade med landegrænser. For at udnytte vindkraft og andre vedvarende energikilder optimalt skal vi betragte det som en forretning at sørge for, at energien kan komme derhen, hvor den er mest værd, forklarer Peter Jørgensen.

Netop derfor hører arbejdet med at udbygge strøm- mens motorveje efter hans mening hjemme i internationalt regi.

Nyt paneuropæisk samarbejde

Andre europæiske lande er for længst løbet ind i samme problem. Derfor drøfter et halvt hundrede eksperter fra europæiske systemansvarlige virksomheder (TSO'er) nu mulighederne for at arbejde mere sammen om at løse de

udfordringer, integration af store mængder vindenergi giver.

– Det er første gang, man arbejder sammen i større stil i internationalt regi om spørgsmål vedrørende en koordineret udbygning og håndtering af nettet og deler viden om kommende placeringer af vindmøller. Vi drøf- ter nødvendige rammebetingelser som fx harmonisering af tilslutningsregler og håndtering af vind på elmarkeder og meget andet, men det sker ud fra en erkendelse af, at vindkraft kræver dialog, siger systemanalytiker Antje Orths, der på vegne af Energinet.dk deltager i det euro- pæiske samarbejdsprojekt EWIS.

Det står for European Wind Integration Study og har deltagere fra 13 europæiske lande.

– Det europæiske net skal bruges optimalt, for at vi kan få vindenergien ind i systemet og samtidig opretholde forsyningssikkerheden. Strømmen løber derhen, hvor der er mindst modstand. Det er fysikkens lov. Der- for skal vi arbejde sammen for at etablere et optimalt net og gode balancemuligheder, så vi kan håndtere de store udsving i elproduktionen, som øget vindkraft helt sikkert vil give, forklarer hun.

mange scenarier

I EWIS arbejdes der med forskellige scenarier om samspillet mellem vindenergi og hele resten af elsystemet.

En af udfordringerne er at finde ud af, hvordan både teknik og markeder hænger bedst muligt sammen. Der drøftes, hvor der er behov for udbygning af elnettet, KAbLER: Den strøm, vindmøllerne på Horns Rev producerer, skal ud på en

lang rejse, før den rammer forbrugernes stikkontakter. Store afstande mellem produktion og forbrug stiller høje krav til et stærkt transmissionsnet.

Foto: Bent Sørensen, Medvind fotografi

(23)

revurdering af markedsregler samt udnyttelse og udvi- delse af fleksibilitet i nettet med udgangspunkt i ét sam- menhængende net.

– Vi er nødt til at vide, hvad der fx vil ske i Danmark, hvis der sker en kortslutning i Tyskland og omvendt. Er der risici, som vi skal arbejde på at løse – og hvad koster det? Og er der noget i vejen for, at vi deler de reserve- kapaciteter, vi har, til gavn for både miljø og forbruger?

Der er rigtig mange spørgsmål, som vi kun kan finde svar på i fællesskab, pointerer Antje Orths.

Selv om arbejdet med at kortlægge, hvordan alle ele- menter i det europæiske elsystem spiller sammen, er en til tider uoverskuelig opgave, er den ikke til at komme uden om, hvis energieffektiviteten skal være i top.

– Manglende viden om, hvordan tingene skal spille sammen i fremtiden, og hvem der har hvilke udbyg- ningsplaner, kan hurtigt føre til dyre spildte investeringer.

– Skal vi i Danmark nå op på 50 procent vedvarende energi, bliver det altafgørende, at alle systemer spiller sammen, og særligt udlandsforbindelserne er vigtige her, tilføjer hun.

Sol og vind skal fordeles ligeligt

– Skal EU-landene nå det fastsatte overordnede mål om 20 procent vedvarende energi i 2020, er alle lande nødt til at acceptere, at vi er gensidigt afhængige af hinanden, fastslår Peter Jørgensen og fortsætter:

– Den øgede afhængighed EU-landene imellem er ganske enkelt en forudsætning for, at vi kan reducere vores afhængighed af fossile brændstoffer.

Sagt på en anden måde: Transmissionsnettet skal ide- elt set indrettes, så den energi, sol og vind kan frem- bringe, kan fordeles i Europa, alt efter hvor forbruget er. De stormfulde kræfter, der ofte raser i Nordsøen, skal via møllerne på Horns Rev principielt kunne nå helt til Spanien. Når vejret vender, kan vi så i Danmark nyde godt af miljøvenlig strøm fra Costa del Sol i stikkontakterne.

SAmARbEJDE: – "Vindkraft kræver dialog," siger Antje Orths, Energinet.dk, der deltager i samarbejdsprojektet EWIS.

KORT OG GODT:

Et stærkt transmissionsnet er en forudsætning for at kunne indpasse store mængder vindmøllestrøm i elnettet. For at udnytte vindenergien effektivt, øger de europæiske lande nu samarbejdet omkring udbygning af transmissionsnettet. Målet er at bruge alle ressoucer optimalt.

I 2008 var der installeret vindkraft, som svarer til 67.000 MW i Europa. Ca. 75 procent af møller- ne er placeret i Tyskland, Spanien, Storbritannien, Portugal og Danmark.

Vindkraft i Europa

(24)

Nyhedsmagasinet omenergi 23 – Når vind på vej mod Danmark rammer bjergene i

Skotland eller Norge, kan den skifte styrke og retning, og vi får måske slet ikke den mængde vindkraft, vi havde regnet med. Derfor er det vigtigt hele tiden at justere prognoserne ind ud fra de seneste vejrmeldinger og de her og nu-målinger, vi modtager fra vindmølleparkerne, forklarer Lasse Diness Borup, modeludvikler i

Energinet.dk.

En meter vind mere eller mindre i sekundet lyder måske ikke af meget, men omregnet til effekt svarer det til 350 MW, og det kan godt mærkes i systemet. Det svarer næsten til Skærbækværkets samlede produktion.

merproduktion som på Studstrupværket

– Blæser det f.eks. to meter mere i sekundet end beregnet, skaber vindkraften en merproduktion på størrelse med, hvad Studstrupværket ved Århus kan præstere. Derfor er prognoserne et meget vigtigt værktøj for os, pointerer Lasse Diness Borup.

Hans arbejde er blandt andet at beregne, hvornår de annoncerede vejrfronter rammer de danske vindmøller, og hvilken effekt det får på elsystemet.

Kontrolcenteret i Erritsø ved Fredericia skal nemlig hele tiden vide, hvor meget strøm vindmøllerne vil producere det kommende døgn. Det er vigtigt for at kunne sælge strømmen på den nordiske elbørs og for at kunne opretholde balancen mellem forbrug og produktion.

Prognosernes nøjagtighed har både betydning for den aktuelle spotpris på markedet og prisen for regulerkraft i driftsdøgnet.

bjerge bestemmer vindens retning

Energinet.dk modtager fire gange i døgnet prognoser fra tre forskellige meteorologiske leverandører.

Matematik + logik =

mere præcise prognoser

SEKuNDmETER: Vindprognoser er vigtige, fordi de har betydning for prisen på elbørsen og for prisen på regulerkraft i driftsdøgnet, forklarer Lasse Diness Borup, Energinet.dk.

Vejr og vind er svært at spå om, men vindprognoser er et særdeles vigtigt værktøj for Energinet.dk.

KORT OG GODT:

Vindprognoser bruges til at beregne, hvor meget vindkraft møllerne vil producere minut for minut. Energinet.dk baserer sine forventninger til køb og salg af strøm på elmarkedet på bl.a. vindprognoser. Derfor er det vigtigt, at prognoserne er så præcise som overhovedet muligt.

D7<2>@=5<=A3@

– Når prognoserne ligger langt fra hinanden, tager vi kontakt til den vagthavende meteorolog hos det firma, hvis prognose afviger mest fra de øvrige, forklarer Lasse Diness Borup.

– Så får vi en snak om, hvad det skyldes. Ofte er der tale om en fejl, andre gange skal vi måske være opmærksomme på, at der er større usikkerheder end normalt, tilføjer han.

Det er særlig nordvestenvinden, som det kan være svært at spå om.

Af Mary-Anne Karas | freelance journalist Foto: Gerth Hansen

(25)

“I nat ventes der storm fra nordvest på op til 25 meter i sekundet. Der kommer vindstød af orkanstyrke langs Vestkysten og storm i resten af landet.” Sådan lyder meldingen af og til fra Danmarks Meteorologiske Insti- tut i vinterhalvåret.

Blandingen stærk storm og nat er en cocktail, som kan give elsystemet hovedpine, fordi det skaber ubalance mellem produktion og forbrug. En sådan situation kaldes også eloverløb. En mulig kur mod tømmermænd i elsystemet er at bruge strømmen til at lave varmt vand på kraftvarmeværkerne.

Lov sænker afgift

Såkaldte elpatroner eller elkedler har vore nabolande brugt i mange år til at optage strøm fra vandkraftværkerne, men i Danmark har elafgiften på strøm brugt til opvarmning hidtil været så høj, at det ikke kunne betale sig.

Men med vedtagelsen af den såkaldte elkedellov, som trådte i kraft den 1. januar 2008, blev afgiften på el anvendt til varmeproduktion på kraftvarmeværker redu- ceret, så værkerne nu kan spare penge ved at bruge strøm til opvarmning af fjernvarme frem for olie og gas, når elprisen er lav.

Der er i Danmark i 2008 installeret fire elkedler, som fungerer efter samme princip som de elkedler, der bruges i almindelige husholdninger. De rummer blot ca. én million gange mere vand og er pakket ind i 300 mm iso- lering, så vandet kan holde sig varmt i adskillige timer.

Lige indtil den storm, som sendte prisen i bund, er løjet af, og elprisen igen har fundet et normalt leje.

To fluer med ét smæk

Skagen Varmeværk er blandt de første, som har spottet fidusen: Ved at bruge el til at varme vand med når strømmen er billigere end naturgas og olie, kan værket årligt skære toppen af værkets driftsudgifter.

Og ud over en bedre økonomi, som de ca. 2500 husstande i Skagen, som værket leverer varme til, får glæde af, er der et par sidegevinster ved elkedlen, som værkets driftsleder Jan Diget også sætter stor pris på:

- Når elkedlen er i brug, omsætter vi miljørigtig vindenergi til fjernvarme. Dermed er elkedlen med til at give varmeværket et grønt image og reducere vores CO₂-udledning. Installeringen af elkedlen betyder også, at vi kan indgå i naturgasmarkedet som såkaldt afbryde- lig kunde, fordi vi nu har et alternativt brændstof, forklarer Jan Diget.

… og en god forretning

Beregninger foretaget på baggrund af en analyse af spot- priserne i 2007 viser, at Skagen Varmeværk ville have haft blus på elkedlen i ca. 800 timer. Det svarer til ca. 33 døgns produktion, 8000 megawatt-timer (MWh) eller 10 procent af varmeværkets årlige varmeproduktion.

– Vi tænder for elkedlen, når elektriciteten er gratis, eller prisen er lavere end på gas og olie. I enkelte døgn vil der ligefrem følge penge med strømmen, fordi der er overproduktion, så det kan hurtigt blive en ganske god forretning for os, tilføjer Jan Diget.

Samtidig med, at Skagen Varmeværk sparer penge ved at varme vandet op med billig strøm, tjener det penge ved at stille elkedlens kapacitet på 10 MW til rådighed for Energinet.dk, når det ikke selv bruger den. Det såkaldte rådighedsbeløb, som varmeværket vil modtage fra Energinet.dk i elkedlens første driftsår, svarer til 75 procent af anlæggets pris.

– Den udgift, vi har til at etablere elkedlen, er tjent hjem i løbet af et par år – og derefter er den aktivt med til at forbedre vores økonomi og miljøprofil. Det kan jeg godt lide, siger Jan Diget.

Fra vind til varmt vand

Gigantiske elkedler på kraftvarmeværkerne fungerer som "dypkogere", når vinden rigtig blæser. Det er en god forretning for alle parter.

KORT OG GODT:

Kraftvarmeværker kan ved at installere elpatroner, en slags dypkoger, bruge el til at opvarme vand og derved indgå i markedet for regulerkraft. Det varme vand fungerer som et energilager, Energinet.dk kan lade op, når der er for meget strøm i nettet. Elpatroner er et eksempel på større sammentænkning af el- og varmesektoren.

INFRASTRUTUR

STATUS 2009

FORRETNING POLITIK

UDBREDELSE

REGULERING

ELLEVERANDØR

ELLAGER

ELBILER ØKONOMI

PRISFLEKSIBELT FORBRUG

BAGGRUND

PLANLÆGNING

BAGGRUND

OLIEKRISE VARMEPUMPE

ELPATRONER

BAGGRUND

MODSTAND

(26)

FORRETNING: I 2008 investerede fire kraftvarmeværker i en elkedel. En af dem står på Skagen Varmeværk. Driftsleder Jan Diget satser på, at ca. 10 procent af værkets varme frem-

over bliver produceret på billig vindmøllestrøm.

Foto: Lars Horn

Fra vind til

varmt vand

(27)

Find klodens største koncentration af CO ₂

uDLEDNING: Kortet viser koncentrationen af kuldioxid (CO2) i mellemtroposfæren (ca. otte km over jordens overflade) som et månedligt gennemsnit for juli 2003. Koncentrationen angi-

ves i dele pr. million (ppm) pr. volumen og varie- rer fra lave koncentrationer (blå) til høje koncentrationer (rød).

Afbrændingen af fossile brændsler har øget

365 370

(28)

Koncentration i dele pr. million pr. volumen

375 380

Find klodens største koncentration af CO ₂

Kilde: NASA/SCIENCE PHOTO LIBRARY

CO₂-niveauet fra 280 ppm før industrialiserin- gen til over 380 ppm i dag. Selv hvis alle ikke- naturlige udledninger standsede idag vurderes det, at det vil tage et par hundrede år, før

CO₂-indholdet falder til det tidligere niveau.

Data er fundet ved hjælp af instrumentet Atmospheric Infrared Sounder (AIRS) på NASA’s Aqua rumfartøj.