A/;;3<B<9<7<5/4 3<3@57AGAB3;3@
FREmTID
Nyhedsmagasinet omenergi 33
i energi. For huset tilgiver dig de små dumheder, du begår, og indretter sig efter dem, siger han.
Væg – flyt dig!
Men fremtidens bolig kan byde på mere end en alle-stedsnærværende butler. Der vanker bl.a. også hyper- mobile tv-skærme, så du kan se tv hvor som helst, og flytbare mure, så huset hele tiden er indrettet optimalt – alt afhængig af hvor i livet du befinder dig. Det kan for eksempel være at du får brug for et par børneværel-ser undervejs, og vupti – væg, flyt dig!
Og så er der selvfølgelig el- og varmeregningen, der forsvinder, hvis du bor i et af de helt nye huse.
– Fremtidens hus er energineutralt på årsbasis. Det producerer selv lige så meget energi, som det bruger.
Det sørger de usynlige solceller i vinduesglasset og på taget for, siger Göran Wilke.
Og har du i de kolde, mørke vintermåneder brug for mere energi, end solcellerne kan producere, så bliver den købt til lavest mulige pris – alt sammen uden at du behøver spekulere over, hvornår dét nu lige er. Det sørger automatikken for.
Der vil også være nogle ældre huse, der måske ikke har flytbare vægge og tilgivende butlere indbygget, men her er der også energirigtige løsninger at finde, måske i kombination med fjernvarme. Det kan for eksempel være jordvarme, brændselsceller og solceller.
Dertil kommer de boliger, hvor gaskedlen er blevet skiftet ud med et mikrokraftvarmeanlæg, som både laver strøm og varme, eller som har en varmepumpe til at stå for opvarmningen.
– Uanset hvilken løsning der er brug for, vil det helt sikkert være en, der er automatisk styret, og som bruger strøm, når der er meget af den, og den er billigst. Til gavn for din økonomi og miljøet, siger Göran Wilke, og han får opbakning af Dorthe Vinther, der er planlæg-ningschef i Energinet.dk.
Elsystemet som rygrad
Det intelligente hus er bare ét eksempel på, hvordan vi i fremtiden skal bruge energien på en smartere måde.
– Klodens ressourcer er begrænsede, og derfor skal vi bruge vores energi klogt. Det kræver, at energisystemer-ne tænkes sammen på helt nye måder. I dag taler vi om el, gas, varme og transport som forskellige systemer.
FREMTIDSMUSIK: For at kunne teste robustheden af de langsigtede investeringer og løsninger har Energinet.dk med fire scenarier søgt at tegne et udfaldsrum for udviklingen.
Eksemplet her er Greenville, hvor den typiske dansker i 2030 er stærkt optaget af miljømæssige problemstillinger og samtidig er meget internationalt orienteret.
Tegning: Franck Wagnersen
MURSTEn: I 2030 er dit hus ikke en bunke passive mursten, siger Göran Wilke, sekretariatschef i Elsparefonden.
Foto: Elsparefonden.
Nyhedsmagasinet omenergi 34
I fremtiden arbejder de sammen i et fælles, sammen-tænkt energisystem, fortæller Dorthe Vinther.
– Hovedparten af energiforsyningen vil være baseret på el. Og elsystemet bliver rygraden, som binder en stor vedvarende energiproduktion sammen med gassystemet, varmesystemet og transportsektoren.
Forskellige energiformer skal med andre ord kunne bruges til flere forskellige ting, og alle systemerne skal spille intelligent og fleksibelt sammen og tilbyde en vifte af nye måder at bruge strøm på, at køre bil og at varme sit hus op på.
For forbrugerne vil sammentænkningen af energisyste-merne kunne mærkes både i vores biler og i vores boliger, som fremover skal varmes op med vedvarende energi:
– Vi vil få masser af vindkraft, og den skal udnyttes optimalt, for eksempel til opvarmning af huse gennem varmepumper, der laver strøm om til varme. Andre huse vil blive varmet op af fjernvarme produceret på biomas-se eller af solens energi gennem solvarme, fortæller Dorthe Vinther.
biler skal lagre vindkraft
Det er ikke kun din fremtidige bolig, der bliver en aktiv medspiller i jagten på et samfund, der baserer sit energi-forbrug på vedvarende energi.
– Ta' nu for eksempel din bil. Den kommer sikkert til at køre på biobrændstof eller el, siger Dorthe Vinther.
Og især de eldrevne biler kommer til at spille en større rolle på de danske landeveje i 2030.
– Elbiler har den store fordel, at de har batterier, som kan bruges til at lagre vindkraften i, når der er meget af den – og omvendt kan de også fungere som batterilager, hvis der er underskud af vindkraft i elsystemet.
– Her handler det naturligvis også om at gøre bilen og elsystemet så intelligent, at bilen fylder strøm på batteriet, når den er billigst – og smider strømmen til-bage i elsystemet, hvis prisen på kilowatt er høj, siger hun. Til gavn for din økonomi og miljøet.
Sol i syd, vind i nord
Hvis du så lige stiger med ind i helikopteren for at få noget mere af fremtidsbilledet med, vil du også få et helt andet energilandskab at se.
På kryds og tværs gennem Europa, ja, måske også i det nordlige Afrika, løber der nu et supranet. Et høj-spændingsnet på 800 kilovolt, hvor den grønne energi ubesværet kan fræse fra land til land alt afhængig af, hvor efterspørgslen er størst – og prisen dermed er bedst. Helt uden nationale hensyn og bureaukratisk bøvl.
For EU har indrettet lovgivningen, så solenergien fra de solrige lande hurtigt kan finde vej rundt i alle hjør-ner, ligesom den danske elproduktion, der især stammer fra vind og biomasse, bliver sendt derhen, hvor prisen er bedst.
– I 2030 vil hele energisektoren være meget inter- nationalt orienteret, og de miljømæssige udfordringer håndteres i et tæt samarbejde i EU. Jeg er sikker på, at det tætte samarbejde i EU om forsyningssikkerheden og miljøet vil føre til en samlet optimering af ressour-ceanvendelsen mellem landene, siger Dorthe Vinther.
Og så er der vist bare lige at sige: Glæd dig – skal man tro, hvad der står, bliver det både mere komforta-belt og sikkert også sjovere at være fremtidsdansker. Og nyd så, at du kan se det hele ske lige for øjnene af dig.
Af Sanne Safarkhanlou | ssa@energinet.dk
ENERGIPOLITIK: "I 2030 bliver de miljømæssige udfordringer håndteret i et tæt samarbejde i EU," mener Dorthe Vinther, Energinet.dk.
Foto: Palle Peter Skov
Nyhedsmagasinet omenergi 35