THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

KULFORHOLDENE I DANMARK

1914 -1920

m. i • h

STATENS KULFORDELINGSUDVALG

VERDENSl<r.,GEN 1914-18

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

130019384757

Otø

fC\VE C/j

STAT ENS KU L FOR D E LING SU DVA LG

K . I Ø B E N H A V N N I E L S E N & L Y D I C H E ( A X E L S t M M E L K I Æ H )

S T A T E N S K U L F O R D E L I N G S U D V A L G 1 8 V E S T R E B O U L E V A R D

K J O B E N H A V N B . , d e n 2 8 . J u n i 1 9 2 1 .

Til Indenrigsministeriet.

Under Henvisning lil det høje Ministeriums Skrivelse af 17. Januar d. A., hvori Ministeriet — næst efter at have meddelt, at Bekendtgørelsen af 29. Juni 1920 om Begrænsning i Forbruget af udenlandsk Brændsel ophævedes den 10. Januar 1921 — an­

modede Statens Kulfordelingsudvalg om at ville foretage Afvik­

lingen af dets Sager, saatedes at Ministeriet derefter kunde tage Bestemmelse om Udvalgets Ophævelse, skal man herved tillade sig at meddele, at nævnte Afvikling nu er tilendebragt.

Statens Kulfordelingsudvalg, der oprindelig bestod af to Ud­

valg, et tor Fordeling af britisk Brændsel og et for Fordeling af Brændsel fra Fastlandet, har fra April 1917 og indtil 10. Ja­

nuar 1921 torestaaet og kontrolleret Fordelingen af det i denne Periode hertil Landet indførte udenlandske Brændsel.

1 il Bedømmelse at Kulsituationen har man ladet foretage hyp­

pige 1 ællinger af Landets Kulbeholdninger og udadtil holdt sig orienteret gennem Forhandlinger med Myndighederne i England, Tyskland og Amerika.

lil Dækning at Udvalgets Administrationsudgifter er der med

Ministeriets Billigelse — gennem Kulimportørerne — af Forbru-

gerne erlagt et Gebyr paa ea. 1 Øre pr. hl indført Brændsel, og Omkostningerne ved Knlfordelingen har saaledes ikke belastet Statskassen med nogen Udgift.

Udvalget har, som nærmere Beretning, ladet sin Sekretær, cand. polit. Har. Cock-Clansen, udarbejde en Oversigt over Kul­

forholdene i Danmark« samt nogle statistiske Oversigter over Danmarks Brændselsimport, Verdens Kulforraad, Kulproduktion og Kuleksport, som findes i nærværende Bog.

Med Udenrigsministeriets Billigelse har Udvalget endelig ladet optrykke en Indberetning fra Handelsraadgiver Bobert Valentinus angaaende »De forenede Staters Kulindustri«, som man har ment det hensigtsmæssigt at lade fremkomme i Forbindelse med Be­

retningen.

P. U. V.

INDHOLD

SIDE

K U L F O R H O L D E N E I D A N M A R K 1 9 1 4 — 1 9 2 0 1

D A N M A R K S K U L I M P O R T 2 8

V E R D E N S K U L F O R R A A D 37

V E R D E N S K U L P R O D U K T I O N 44

V E R D E N S K U L E K S P O R T 47

D E F O R E N E D E S T A T E R S K U L I N D U S T R I 5 4

B HH

KULFORHOLDENE I DANMARK

1 9 1 4 — 1 9 2 0

AF H A R . C O C K - C L A U S E N

I D a n m a r k stod man i Foraaret 1914 foran et nedadgaaende 1 9 1 4

Kulmarked. Fragterne laa lavt og d e n d a n s k e Industris Kobe- lyst blev svagere og svagere. 1 J u l i Maaned 1914 opstod e n Løn- konflikt mellem d e d a n s k e Rederier og S ø m æ n d e n e paa Kuldam­

perne. E n Konflikt, d e r endte i Strejke, saaledes at Kultransporterne fra Storbritannien til D a n m a r k var stærkt begrænset fra Slutningen af J u l i til Midten af August Maaned.

Da Storbritannien d e n 4. August indtraadte i Verdenskrigen, stod Danmark d a k u n meget daarligt rustet med Hensyn til Kulforraad.

Næsten alle Reserver v a r o p b r u g t e u n d e r Strejken, og d e n Omstæn­

d i g h e d , at al regelmæssig Sejlads n u o p h ø r t e , gjorde F o r h o l d e n e yderligere vanskelige. Udsalgspriserne paa Kul, d e r i første Halvdel af Aaret 1914 havde ligget mellem 19,00 og 20,80 Kr. pr. T o n frit paa Vogn, steg — paa G r u n d af d e n pludselig forøgede Efter­

spørgsel, d e r var e n Folge af d e n almindelige Nervøsitet i d e første Augustdage — h u r t i g i København til ca. det dobbelte. Stig­

ningen viste sig i P r o v i n s b y e r n e paa tilsvarende Maade, m e n dog ikke saa voldsomt s o m i København. F o r at værge d e r e s i Forvejen stærkt begrænsede Kullagre, vedtog Kulimportørerne i København d a fra og med d e n 4. August, i Henhold til e n i Kulhandelen almindelig a n v e n d t Kontraktbestemmelse, at fordoble P r i s e r n e paa Kul paa lø­

bende Kontrakter.

I d e vanskelige Augustdage steg, s o m det vil erindres, mange Vare­

priser stærkt, og dette gav Anledningen til, at »Den overordentlige Kommission« d e n 8. August 1914 blev nedsat m e d d e n Opgave, at søge en Regulering af Priser gennemført. Allerede den 9. August paabegyndte Den overordentlige Kommission F o r h a n d l i n g e r med Kul-

importørerne, og efter at have faaet klaret forskellige Spørgsmaal, dels angaaende Mulighederne for fortsatte Tilførsler fra Storbritan­

nien, o g dels angaaende Krigsrisikoforsikringen af S k i b og Ladning, naaede m a n d e n 18. August til en Overenskomst, hvorefter Kulim­

portørerne nedsalte P r i s e r n e paa Kul og Kokes.

1 d e n gennem Ritzaus Bureau udsendte Meddelelse den 19. August hedder det, som følger:

»For løbende Kontrakter o m Kul, i hvilke en bestemt P r i s e r fastsat, nedsættes Prisen til d e n oprindelig kontraherede P r i s med et Tillæg af 4 Kr. pr. T o n å 1000 kg, hvilket Beløb af Importørerne e r beregnet til at svare til d e som Følge af Krigs­

forholdene forøgede Omkostninger (forhøjet Assurance, forhøjet Hyre m . v.).

F o r løbende Kontrakter o m Kokes nedsættes Prisen til d e n oprindelig kontraherede Pris med et Tillæg af 3 0 Ore pr. Hek­

toliter.

F o r Kul, d e r sælges til F o r h a n d l e r e og til Husholdninger, e r d e r fastsat d e s a m m e Dagspriser, s o m før Forhøjelsen, med et Tillæg af 3 5 Ore pr. Hektoliter Kul og 40 Ore pr. Hektoliter Kokes, hvilket paa s a m m e Maade som ovenfor nævnt svarer til d e ved Krigsforholdene forøgede Omkostninger. Som Følge heraf vil d e d e n 4. August bekendtgjorte Priser eksempelvis nedsættes saaledes: Prisen til Husholdninger for p r i m a harpede Nøddekul til 1 Kr. 90 Ore, og for prima engelske knuste Kokes til 1 Kr. 70 Ore p r . Hektoliter.

• I)e ovenstaaende Nedsættelser træder i Kraft: Kontraktpriserne fra 19. ds. og d e øvrige Priser fra Mandag, d e n 24. ds., til hvilken Tid nye Tilførsler ventes«.

Denne O r d n i n g førte til roligere Forhold indenfor Kulhandelen og først mod Slutningen af Aaret 1914 begyndte Kulpriserne her­

h j e m m e d e n Stigning, d e r i d e k o m m e n d e Aar skulde naa uanede Højder.

Priserne begyndte at stige s o m Følge af den mindskede Kulpro­

duktion i Storbritannien i Forbindelse med stadig stigende Efter-

spørgsel, dels til Dækning af Hjemmeforbruget i Storbritannien, og dels fordi Frankrig, Italien, Rusland og S k a n d i n a v i e n s Efterspørgsel stadig blev større og større.

Kulproduktionen i Storbritannien dalede mod Slutningen at 1914 stærkt; Hovedaarsagen v a r at c. 150.000 af d e c. 1.117.000 Minearbej­

d e r e havde meldt sig u n d e r F a n e r n e . Allerede n u begyndte T o n ­ nageknapheden ogsaa at melde sig, og stigende Fragter blev Følgen.

1 F e b r u a r Maaned 1 9 1 5 nedsatte den britiske Regering en Komite 1915 med d e n Opgave at undersøge Aarsagerne til d e stadige Stigninger i Kulpriserne.

Ud paa Foraaret stillede d e n n e Komite overtor det britiske Han­

delsministerium bl. a. Forslag o m , at Eksporten til d e neutrale L a n d e skulde begrænses. Forslaget blev fulgt, og fra d e n 1 3 . Maj 1915 k u n d e Kul og Kokes k u n udføres fra S t o r b r i t a n n i e n til neu­

trale Lande, efter at særlig Tilladelse v a r opnaaet for d e n enkelte Ladning samtidig med, at Garantierklæring afgaves o m , at h v e r k e n Brændselet eller Biprodukterne fra dette u n d e r nogen F o r m maatte reeksporteres til Lande, d e r v a r i Krig m e d Ententen. Brændselet og Biprodukterne maatte heller ikke a n v e n d e s ved Fremstilling af Genstande af militær Værdi bestemt for fjendtlige Lande.

Disse for d e n britiske E k s p o r t h a n d e l iværksatte I n d s k r æ n k n i n g e r virkede yderst h e m m e n d e for Tilførslerne h e r til Landet.

Kulknapheden begyndte at melde sig for Alvor o g først efter at forskellige F o r h a n d l i n g e r v a r blevet førte i London af Bank­

direktør, Etatsraad Emil Glückstadt og Grosserer F e r d . Christensen, lykkedes det at faa et Løfte fra engelske Myndigheder o m , at d e r fra disses Side ikke i F r e m t i d e n vilde blive lagt Hindringer i Vejen for Eksporten til Danmark for et K v a n t u m s v a r e n d e til, hvad d e r i Almindelighed brugtes h e r i Landet.

Til at overvaage d e n saaledes mængdebegrænsede Imports ret­

færdige Fordeling mellem d e d a n s k e Kulimportører og til at vaage over Overholdelsen af d e n Garantierklæring, d e r fra britisk Side forlangtes, blev (i J u n i Maaned) oprettet e n særlig Institution i Kø­

benhavn u n d e r Navn af »Dansk Kulbureau«. Generalkonsul Willi.

Wei m a n n blev, s o m Regeringens Repræsentant, F o r m a n d for Bu­

reauet, hvis Bestyrelse iøvrigt bestod af Ingeniør Alex. Foss, Fabri­

kant C. F. Jarl, Grosserer Chr. J . K a m p m a n n , nu afdøde Direktør Hj. Ostenfeld, Direktør Kay Reinhard, Folketingsmand Jac. Christen­

sen, Gaardejer Niels Porse, Konsul H. Rasmussen, Grosserer Ferd.

Christensen, Konsul 1). Lauritzen, o g daværende Belysningsdirektør I b Windfeld Hansen.

Efter Handelsoverenskomsten af 19. November 1915 § 1 3 blev Kul, Kokes, Cinders og Briketler holdt udenfor d e mellem den bri- tiske Regering o g Grosserer-Societetets Komite og Industriraadet trufne Aftaler, fordi m a n allerede g e n n e m Dansk Kulbureau s Eta­

blering havde opnaaet e n O r d n i n g paa dette Omraade.

1916 Første Halvdel af Aaret 1916 betød for D a n m a r k indskrænkede Kultilførsler fra Storbritannien til stadig, stærkt stigende Priser.

Indenfor ansvarlige Kredse begyndte m a n h e r h j e m m e at drøfte Kul­

situationen, som fra mange Hold betragtedes s o m gaaende i alvorlig Retning. Særlig Vanskelighederne ved at fremskaffe Gaskul til Gas­

værkerne blev Dag for Dag større, og den d a n s k e Købstadforening foranledigede da afholdt et Møde i København den 26. April 1916 af delegerede fra Ryraadene, af hvilke 6 8 havde ladet sig repræsen­

tere. Paa Mødet vedtog m a n at nedsætte et Udvalg paa 3 Medlemmer, d e r , ved S a m a r b e j d e med Repræsentanter for Københavns K o m m u ­ nalbestyrelse, s k u l d e søge at f r e m m e Tilførslerne af Gaskul til rime­

lige Priser.

Udvalget k o m til at bestaa af Borgmester C. Nanke ( F o r m a n d ) , Borgmester S. Bresemann og F a b r i k a n t J . Chr. Møller. Efter at Borgmester Nanke i J u l i 1917 fratraadte Formandspladsen i Køb- stadforeningen, blev Købmand Lewinsky indvalgt i Udvalget, d e r Ira dette T i d s p u n k t konstituerede sig med Borgmester S. Bresemann som F o r m a n d .

Gennem et Fællesudvalg, d e r kaldtes »Den danske Købstad­

forening og Københavns Kommunalbestyrelses Udvalg til Fremskaf­

felse af Kul til d e d a n s k e Kommuner«, henvendte K o m m u n e r n e sig til Regeringen, og d e n 11. Maj 191 (i oprettedes »Kommuner­

nes Kulkontor«, hvis Opgave det blev, i Forbindelse med Fragtnævnet og senere Fragtnævnets Befragtningskontor, at samle og fordele O r d r e r paa Gaskul, Dampkul og Huskoldningskul særlig til Landets Kom­

m u n e r , samtidig m e d at disse s k u l d e opnaa d e n Reduktion paa V3

af Fragtens Beløb, som var stillet til Raadighed ved Lov af 1 2 . Maj 1916 0111 »Bidrag af Skibsfarten til Landets nødvendigste Tilførsler«.

Det s a m m e gjaldt Fordelingen af d e n ved nævnte Lov til Disposition stillede Rabat paa 2/3 Del af Fragtens Beløb til Fordel for K o m m u ­ nernes ubemidlede Beboere. K o m m u n e r n e s Kulkontor tik til Chef n u v æ r e n d e Havnedirektør Kaptajn T h . Borg, d e r senere afløstes af forhenværende Købmand P . J u n g e og Fuldmægtig P . W r a a e .

Da Tilførselsforholdene fra Storbritannien stadig blev vanskeligere, overvejede m a n i Regeringen Mulighederne for at søge Tilførslerne af udenlandsk Brændsel fremmet fra a n d r e Lande. J e r n b a n e d i r e k t ø r , Etatsraad F . Kier rejste i Juli Maaned 1916, efter Udenrigsministe­

riets Opfordring, til Berlin og undersøgte Mulighederne for F r e m m e af Tilførslen af tvsk Brændsel, o«' efter at ledende tyske Social- demokrater, efter Opfordring fra d a n s k e Kollegers Side, h a v d e gjort deres Indflydelse gældende overfor d e n tyske Regering, lykkedes det d a endelig fra Oktober 1 9 1 6 at faa e n forholdsvis regelmæssig og ret rigelig Tilførsel af tysk Brændsel i Gang.

Den 24. Oktober 1916 nedsatte Indenrigsministeriet »Fastlands- kuludvalget«, bestaaende af J e r n b a n e d i r e k t ø r , Etatsraad F . Kier ( F o r ­ mand), Overretssagfører O. G u l m a n n , Forretningsfører C. F. Madsen og Direktør Holger Sørensen, senere suppleret med Maskindirektør Axel F l o o r ; Udvalgets Sekretær blev Fuldmægtig i Indenrigsmini­

steriet J . Berner.

Udvalget fik til Opgave at overtage og a d m i n i s t r e r e e n Beserve- beholdning paa ca. 90.000 T o n s tyske Brændselsstoffer, som Mini­

steriet havde besluttet al afkøbe A./S. Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning.

Til en Begyndelse koncentreredes Arbejdet 0111 at modtage Brændse­

let, d e r k o m direkte fra Tyskland. Man oprettede et Hovedkontor i København, hvis Leder blev Ingeniørassistent ved Statsbanerne C. F . Suaning, og ansatte Repræsentanter i B y e r n e : F r e d e r i k s h a v n ,

Aalborg, Randers, Aarhus, Horsens, Vejle, Fredericia, Kolding, Mid­

delfart, Odense, Nyborg, Helsingør, Nakskov og Ronne, hvor der, ligesom i København, s k u l d e etableres Lagre.

Der blev indtil Udgangen af J a n u a r 1917 modtaget:

31.208 T o n s Stykbriketter 10.815 » Ægbriketter 27.918 » Kul

20.556 » Kokes 90.497 Tons.

Allerede i Slutningen af J a n u a r 1917 meldte nogen Mangel paa Brændselsstoffer sig, m e n fra Fastlandskuludvalgets Side holdt man igen med Hensyn til Paabegyndelsen af Salget fra d e n u tilstede­

værende Lagre, idet m a n ansaa det for rigtigst ikke at paaføre d e private Handlende Konkurrence før højst nødvendigt.

Med Nordsø-Blokadens Ikrafttræden den 1. F e b r u a r 1917 meldte d e egentlige Kulvanskeligheder sig hurtigt i D a n m a r k .

Fastlandskuludvalget paabegyndte n u Salget fra d e oparbejdede Re­

servelagre, hvis Tilstedeværelse bidrog i væsentlig Grad til, at mange Virksomheder h e r i Landet ikke behøvede at standse paa G r u n d af Kulmangel, skønt Tilførslerne af udenlandsk Brændsel i F e b r u a r , Marts o g April 1917 var yderst s p a r s o m m e . Fastlandskuludvalgets Beholdninger blev realiseret uanset d e forskellige Kvaliteter til en P r i s af 8 0 Kr. pr. T o n og leveredes dels til offentlige Institutioner særlig Gasværker, Sygehuse, Skoler s a m t k o m m u n a l e Kokessalg- steder for ubemidlede — og dels til Brødfabriker, Bagerier, Meje­

rier og Slagterier. Der udleveredes k u n Partier tilstrækkelige til at d æ k k e v e d k o m m e n d e Købers F o r b r u g i 14 til 30 Dage ad Gangen.

Fastlandskuludvalgets Virksomhed, d e r afsluttedes, da Reserve­

lagrene i September 1917 var tømte, havde været til stor Gavn i e n for Landet vanskelig Periode, og Udvalgets Regnskab udviste et Overskud, s o m indgik i Statskassen.

wSom ovenfor nævnt indtraadte med den tyske Nordsø-Blokade- 1917

erklæring den 1 . F e b r u a r 1917 e n for D a n m a r k yderst vanskelig Kulsituation. Al Sejlads i Nordsøen blev for e n Tid saa godt s o m fuldstændig standset, og først hen i April Maaned genoptoges Kul­

farten paa Storbritannien, efter at baade Forholdet til Besætningerne og de vanskelige Assurance-Forhold var o r d n e d e paa tilfredsstillende Maade. Imidlertid meldte d e r sig d o g hurtigt n y e Vanskeligheder;

thi d e n 10. April bestemte Storbritannien, at alle Skibe, d e r kom vestfra, k u n maatte medtage Ladninger til d e Lande, hvis Flag d e førte, o g samtidig blev d e r truffet Bestemmelse o m , at S k i b e ikke k u n d e faa Bunkerkul i britisk Havn u d e n at indgaa paa visse F o r ­

pligtelser med Hensyn til Rejser i S t o r b r i t a n n i e n s Interesse. Del v a r indlysende, at d e r fra d a n s k Side maatte gøres noget for at fremskaffe en bedre O r d n i n g for Skibsfarten, og Fragtnævnet s e n d t e da ogsaa i J u n i Maaned e n Delegation til London for at forhandle h e r o m . Resultatet blev e n Overenskomst af 20. J u n i 1917 mellem den engelske Regering og Fragtnævnet, hvorefter D a n m a r k — saa- længe d e r stilledes 200.000 T o n s D. W . til Disposition for S t o r b r i ­ tannien paa n æ r m e r e angivne Tidsbefragtningsvilkaar — s k u l d e have fri Raadighed over sin øvrige Tonnage. Samtidig fik Landet e n Ret og e n Pligt til maanedlig at aftage ca. 100.000 T o n s Kul i S t o r b r i ­ tannien. I Overensstemmelse med d e n n e O r d n i n g lykkedes det med Dansk Dampskibsrederiforening at n a a til e n Overenskomst af 13.

Juli s. A., hvorefter alle d a n s k e Rederier skulle stille tidsbefragtet Tonnage til Raadighed for Kultransporter. Fragtnævnet bortfragtede fra n u af og indtil 1 . Oktober 1920 d e n n e T o n n a g e til Kulimpor­

tørerne.

Indenrigsministeriet udstedte straks d e n 1. F e b r u a r 1917, d e l s e n almindelig Bekendtgørelse o m Foranstaltninger til Forebyggelse af utilbørlig Udnyttelse af K o n j u n k t u r e r n e (jvf. I m . Bkg. af 19. Maj 1917), gennem hvilken udenlandsk Brændsel, paa s a m m e Maade s o m a n d r e Varer, blev underkastet e n vis Prisregulering, o g d e 1 s e n særlig Be­

kendtgørelse vedrørende Handelen med Kul, Kokes, Cinders og Bri­

ketter. Efter d e n n e sidste Bekendtgørelse blev det forbudt e n h v e r Forbruger, med Undtagelse af Gasværker, at forsyne sig med uden­

landsk Brændsel for mere end d e nærmeste 1 4 Dages normale For­

brug, uanset o m d e r maatte foreligge Aftale med en Handlende o m I n d k ø b af større Partier, og uanset o m Leveringen af det paagæl­

d e n d e Brændsel først skulde finde Sted paa et senere Tidspunkt.

Efter Bekendtgørelsen v a r e n h v e r , d e r laa inde med Beholdninger af Kul, Kokes, Cinders og Briketter udover 50 hl, forpligtet til pr.

d e n 2. F e b r u a r at meddele disses Størrelse og Art til »Det statistiske Departement«, som paa Grundlag af d e i n d k o m n e Oplysninger foretog e n Tælling af Landets Kulbeholdninger, d e r gav til Resultat, at Dan­

mark antagelig laa inde med ca. 900.000 T o n s udenlandsk Brændsel.

Denne samlede Beholdning blev i d e k o m m e n d e Maaneder stærkt angrebet, saaledes a t Landet o m k r i n g Midten af Maj Maaned, for­

uden de i Mellemtiden importerede Mængder, havde forbrugt de ²/³ af Reserverne.

Paa Gas- og Elektricitetsforbrugets O m r a a d e v a r d e r allerede ved Krigens Udbrud indført visse I n d s k r æ n k n i n g e r h e r u n d e r ogsaa Ind­

s k r æ n k n i n g e r i Sporvejsdriften. Disse Foranstaltninger var n u ikke mere tilstrækkelige, og ved indenrigsministerielle Bekendtgørelser blev d e r truffet særlige Bestemmelser med Hensyn til Anvendelsen af Brændsels- og Belysningsmidler i Forlystelsesanstalter, Restaura­

tioner, Lagre o g Butikker med tilhørende Bestemmelser o m tidlig Lukning, og d e t blev paalagt Kommunalbestyrelserne at udøve Kontrol med Bestemmelsernes Overholdelse. Offentlige Museer, Samlinger o.

lign. maatte i Fremtiden ikke opvarmes udover det højst nødvendige.

Disse ret vidtgaaende Bestemmelser — d e r senere gentagne Gange suppleredes og æ n d r e d e s ved nye Bekendtgørelser — dikteredes først og fremmest af Hensynet til Vanskelighederne ved at fremskaffe Gaskul. I d e n n e Forbindelse skal det nævnes, at Indenrigsministe­

riel d e n 19. F e b r u a r 1917 nedsatte »Gaskuludvalget«, d e r bemyn­

diges til at føre Tilsyn med Ordningen af Tilførslerne og Forde­

lingen af d e Partier Gaskul, s o m fra Tyskland pr. J e r n b a n e ind­

førtes over V a m d r u p .

»Gaskuludvalget«, d e r bestod af Jernbanedirektør, Etatsraad F . Kier s o m F o r m a n d , Maskindirektør Axel Floor, Folketingsmand C. Hauge, Afdelingsingeniør J . H. Krohn og Overlærer J . Wøldike, blev d e n

19. S e p t e m b e r s. A. atter opløst, idet dets F u n k t i o n e r fra dette Tids­

punkt henlagdes u n d e r » K o m m u n e r n e s Kulkontor« m e d Maskin- direktør Axel Floor s o m særlig sagkyndig.

Indenfor Industrien begyndte m a n mod Slutningen af F e b r u a r Maaned at føle Vanskelighederne ved at faa fremskaffet det n ø d ­ vendige Brændsel til F a b r i k k e r n e s Drift o g efter S a m r a a d med »Den overordentlige Kommission« nedsatte Industriraadet d a »Industri- raadets Kulfordelingsudvalg«, d e r k o m til at bestaa af Direktør Benny Dessau s o m F o r m a n d , Driftsbestyrer O. E n g h o l m , F a b r i k a n t C. F. Jarl, Landstingsmand, Teglværksejer Laur. Laursen o g F a b r i ­ kant H. Sebbelov. Til Sekretær for Udvalget valgtes I n d u s t r i r a a d e t s Ekspeditionschef, s e n e r e Handelsraadgiver Robert Valentinus.

Der etableredes d e n 21. F e b r u a r et særligt »Industriraadets Kul- fordelingskontor«, s o m traadte. i F o r b i n d e l s e med I m p o r t ø r e r n e , dels af britisk og dels af Fastlandsbrændsel, for at o p n a a e n planmæssig Fordeling af Kulimporten.

Kontorets Opgave blev først og fremmest d e n , at sætte industri­

elle Virksomheder, d e r i særlig Grad manglede Brændsel, i F o r b i n ­ delse med Kulimportører, d e r h a v d e disponible Lagre. Et S a m ­ arbejde k o m ogsaa i S t a n d med det tidligere omtalte »Fastlands- kuludvalg«, fra hvis Reservelagre adskillige P a r t i e r Brændsel blev anvist til industrielle V i r k s o m h e d e r , o g d a først og f r e m m e s t til Landets Brødfabriker og Bagerier. U n d e r Udfoldelse af megen Energi blev d e t i d e k o m m e n d e Maaneder undgaaet, at industrielle Virksomheder standsede paa G r u n d af Kulmangel. Ofte v a r det nødvendigt at formaa e n F a b r i k til at laane et Kulparti til e n a n d e n , s o m var i særlig Nød.

Kontoret stod i nøje Kontakt b a a d e med d e n britiske og d e n tyske Legation i København o g opnaaede, at d e r fra disse Hold ikke blev lagt Udvalget H i n d r i n g e r i Vejen for d e t s Bestræbelser.

Ved F o r h a n d l i n g e r n e m e d d e n æ v n t e Legationer bistod afdøde Di­

rektør Harald I. Nielsen.

Uden Indgriben fra Myndighedernes Side v a r det i e n vanskelig Situation lykkedes Industriraadet at m ø d e s m e d Kulimportørerne i S a m a r b e j d e , m e n Kulvanskelighederne meldte sig d o g i Løbet af

Marts Manned i stedse stigende Grad, ikke alene for Industrien og Gasværkerne, men for alle Kulforbrugere i Danmark, o g det blev derfor nødvendigt for Staten at tage Ledelsen i sin Haand.

Indenrigsministeriet oprettede derfor d e n 24. Marts »Statens For­

delingsudvalg for Fastlandskul«, bestaaende af Jernbanedirektør, Etatsraad F . Kier s o m F o r m a n d , s a m t Direktør Benny Dessau og Forretningsfører I. A. Hansen, og d e n 2. April nedsatte s a m m e Mini­

s t e r i u m »Statens Fordelingsudvalg for engelske Kul«, m e d K o m m u ­ naldirektør N. Westergaard s o m F o r m a n d , og Direktør A. O. An­

dersen, Landstingsmand C. C. Andersen og F a b r i k a n t G. F . J a r l s o m Medlemmer. I 1920 sammensluttedes Udvalgene og tiltraadtes af Gaardejer N. Porse samtidig med at Direktør Chr. H. Olesen udnævntes lil Suppleant for Direktør Dessau.

Udvalgene fik, s o m det fremgaar af N a v n e n e , udadtil h v e r sin Opgave, m e n indadtil blev Arbejdet dog meget n æ r det s a m m e , og det v a r d a k u n naturligt, at d e lo Udvalg hurtigt fandt hinanden i Samarbejde med Hensyn til Fordelingen al* Brændsel indenfor Lan­

dets Grænser. Man søgte Forbindelse med Industriraadets Kul­

fordelingsudvalg, og det lykkedes ved forstaaende Imødekommenhed fra alle Sider at faa dette Udvalgs allerede eksisterende Kontor til at fungere s o m Sekretariat for d e to Statsudvalg, s o m i Fælles­

s k a b valgte Bobert Valentinus til Sekretær, i hvilken Stilling h a n i J u l i 1918 afløstes af cand. polit. Harald Gock-Clausen.

I Fællesskab tog m a n u n d e r Ledelse af Jernbanedirektør, Etatsraad F. Kier fat paa d e n foreliggende Hovedopgave, nemlig at forestaa F o r ­ delingen af alle hertil Landet f r e m k o m m e n d e Kul, Kokes, Cinders og Briketter.

Indenrigsministeriet bemyndigede Udvalgene til at meddele Dis­

pensationer fra d e n tidligere omtalte Kulbekendtgørelse af 1 . F e b r u a r (14 Dages Forbruget), og det blev muligt for Kuludvalgene at øve e n virkelig Kontrol med Fordelingen af det udenlandske Brændsel, d a Ministeriet samtidig underrettede Kulimportørerne o m , at disse i F r e m t i d e n , havde Pligt til al træde i Forbindelse m e d Udvalgene angaaende e n h v e r Afhændelse af Brændsel.

Den 31. Juli gav Indenrigsministeriet ved e n Bekendtgørelse Kom-

munalbestyrelserne en Ret Iii Dispensation fra 14 Dages F o r b u d e t for Opvarmningsbrændselets V e d k o m m e n d e , o g samtidig m e d at al privat Handel med Opvarmningsbrændsel for en kortere Periode blev forbudt, begyndte m a n i d e store K o m m u n e r i D a n m a r k at oprette »Brændselskontorer« dels for at tilrettelægge e n Rationering af Opvarmningsbrændsel for d e n k o m m e n d e Vinter og dels lor at organisere Udlevering af Brændsel til nedsatte Priser.

Ved indenrigsministeriel Bekendtgørelse af 13. S e p t e m b e r blev Salget af Opvarmningsbrændsel o g Husholdningsbrændsel atter til­

ladt, men k u n u n d e r k o m m u n a l Kontrol, og saaledes at K o m m u n a l ­ bestyrelserne højst maatte tillade, at F o r b r u g e r n e — i Forbindelse m e d , hvad d e i Forvejen v a r i Besiddelse af — s i k r e d e sig Halv­

delen af det n o r m a l e aarlige F o r b r u g .

I Løbet af Foraaret 1917 v a r d e r — som foran n æ v n t — oprettet adskillige paralelt løbende Fordelingsinstitutioner, og efter Indstilling fra »Den overordentlige Kommission« traf Indenrigsministeriet d e n 7. S e p t e m b e r Beslutning o m e n Centralisering af Kulfordelingen, d e r i Hovedtræk gik ud paa følgende:

Statens to Kulfordelingsudvalg s k u l d e i F r e m t i d e n g e n n e m det fælles Sekretariat have Overledelsen ved Kulfordelingen.

Industriraadets Kulfordelingskontor, det af P r i v a t b a n e r n e s Fælles­

repræsentation oprettede Kulfordelingskontor o g K o m m u n e r n e s Kul­

kontor s k u l d e fungere s o m Hjælpekontorer u n d e r Sekretariatet. Kø­

benhavn o g F r e d e r i k s b e r g skulde, g e n n e m d e r e s særlige Kontorer u n d e r Sekretariatets Overledelse, kontrollere Fordelingen af Op­

v a r m n i n g s b r æ n d s e l i Hovedstaden, o g alle stats- og a m t s k o m m u ­ nale Institutioner fik i F r e m t i d e n anvist deres F o r b r u g af Brændsel direkte fra Statsudvalgene, d o g saaledes at Statsbanerne selv indførte sil F o r b r u g af Brændsel efter n æ r m e r e Aftale.

Denne s a m l e d e O r d n i n g v e d r ø r e n d e D a n m a r k s Kulfordeling blev i Hovedtrækkene bibeholdt indtil 10. J a n u a r 1921.

De vanskelige Tilførselsforhold h a v d e ret naturligt givet sig Ud­

slag i stigende P r i s e r paa britisk Brændsel. Først o g f r e m m e s t steg Kulfragterne fra S t o r b r i t a n n i e n , d e r i J a n u a r Maaned 1917 h a v d e ligget o m k r i n g 70—75 Kr., til e n o r m e Højder. F a r e n for Torpede­

ring var stor, og betydelige Stigninger i Assurancepræmierne blev følgen. 1 Juni Maaned gik den olficielle Kaskopræmie for en en­

kelt Rejse saa højt op, som til 12 °/0 af Værdien, og Fragterne fulgte med, saaledes at I'ragtraten, der i April og Maj havde naaet 145—

170 Kr., nu gik helt op til 210 å 220 Kr. pr. Ton for Baade af al­

mindelig Størrelse fra Østkysten af Storbritannien til Danmark.

I Slutningen al Juni Manned nedsaltes Krigsforsikringspræmien til (j °/o, ligesom den tidligere omtalte Maksimalfragt gennemførtes og sattes til 110 Kr. pr. Ton.

Denne Halvering af Fragt og Assurance havde et tilsvarende Fald i Udsalgspriserne til Følge, og kort Tid efter henvendte da Kulim­

portørerne sig Iii Regeringen med Anmodning om, at Staten, ved 1 remtidige Pragt- eller Assurancenedsættelser, vilde godtgøre Impor­

tørernes Tab ved saadanne Prisfald.

Sagen blev gjort til Genstand for en Forhandling mellem den overordentlige Kommission og Kulimportørerne, og Resultatet blev, at Indenrigsministeriet den 30. Oktober 1917 gav Importørerne Til­

sagn om, at Staten, dersom Prisen paa de herværende usolgte Lagre al britiske Kul eller kokes ved fremtidige Fragt- og Assurance­

nedsættelser faldt med større Beløb end Importørernes Fortjeneste og 10 "o af Kostprisen (Indkøbspris, Fragt, Assurance og de Om­

kostninger, som Indenrigsministeriet maatte godkende), e n t e n vilde overtage de . paagældende Beholdninger til nævnte Kostpris med Fradrag al 10 %, e l l e r vilde godtgøre Importørerne Tabet ved Va­

rernes Fald ned under denne Grænse.

Dette 1 ilsagn fra Statens Side — der først bortfaldt den 29. Juni 1920 — blev aktuell ved de yderligere Nedsættelser i Kulfragterne, som landt Sted i Løbet af 1918; dog overtog Staten i intet Tilfælde Importørernes Beholdninger, men udbetalte Iii Gengæld Erstatning for de lidte Tab.

I Foraaret 1917 blev der fra den overordentlige Kommissions Side udtoldet en stor Virksomhed med Hensyn til Regulering af lorskellige Varepriser. For det udenlandske Brændsels Vedkom­

mende gav disse Bestræbelser sig Udslag i to indenrigsministerielle Bekendtgørelser al 31. Juli, hvorefter der fastsattes Prisberegnings­

regler for disse Varer. For Detailhandlerne (Videreforhandlerne) blev der fikseret Maksimalavancer, der i de kommende Aar nu og da ændredes i opadgaaende Retning. For Importørernes Vedkom­

mende blev detaillerede Beregningsmetoder paabudte.

For britisk Brændsel maatte Importørerne højst tage følgende Pris ved Levering fra Skib og Lager eller trit paa Vogn i Import­

byen :

Indkøbsprisen for de paagældende Kul og Kokes t. o. b. engelsk Havn med Tillæg af Fragt og Assurance og til alle andre Omkost­

ninger (derunder Rente, Undervægt og Svind) samt i Handelsfor- tjeneste højst et samlet Beløb at 14 Kr. pr. Ion. Udenfor Hoved­

staden maatte dog yderligere ved Salg Ira Lager tillægges 1 Kr.

pr. Ton.

Ved c. i. f. Salg maatte der til f. o. b. Prisen, Fragten og Assu­

rancen højst lægges 1 °/o til Dækning af Omkostninger og Fortje­

neste.

Importørerne af Fastlandsbrændsel fik Ret til, toruden 1. o. b.

Prisen (eller Prisen frit i Jernbanevogn ved tysk Station) Fragten (eller Jernbanefragten til dansk Grænsestation) og Assurancen, at beregne sig alle virkelig afholdte, fornødne Omkostninger i Udlandet, derunder Liggedagspenge (Standpenge). Til Dækning af alle andre Omkostninger (Rente, Undervægt, Svind o. lign.) samt i Handels- fortjeneste maatte der højst beregnes 5 Kr. pr. Ton ved cif Salg og ved Salg fra Skib og Lager eller frit paa Vogn i Importbyen for Kul 17 72 Kr* og for Kokes, Cinders og Briketter 19 Kr.

pr. Ton.

Alle disse Bestemmelser var, bortset fra visse Ændringer og Til­

føjelser, i Kraft indtil Handelen med udenlandsk Brændsel blev fri­

givet den 10. Januar 1921. Af de vigtigste Ændringer i den mel­

lemliggende Tid kan nævnes, at de for Fastlandsimportørernes tid­

ligere omtalte 17J/2 og 19 Kr. nedsattes først til 14^2 og 16 Kr.

(Im. Tillægs Bkg. af 4/1 2 1917) og derefter ved Im. Bkg. af 29. J u n i 1920 til henholdsvis 1 4 og 14 Kr. pr. Ton eller med andre Ord samme Belob, som hele Tiden var gældende for britisk Brændsel.

Af Tilføjelser maa nævnes Bestemmelsen om, at der, ved Prisbereg-

ningen for engelsk Brændsel, fra 14. Oktober 191 «S maatte tillægges det Beløb, som en Kulimportør, der blev Medlem af den da opret­

tede »Kulimportørernes Beguleringskasse for Overliggedagspenge«, havde at svare i Bidrag til Kassen.

Aaret 1917 var paa Kulomraadet i endnu stærkere Grad præget af Krigssituationen end de foregaaende Aar. Statsmagten var tvunget af Omstændighederne nødsaget til at gribe regulerende og hjælpende ind, men det var ikke alene i Danmark, at Udviklingen gik denne Vej; i saa godt som alle andre europæiske Lande, og ikke mindst i de store kulproducerende Lande, gik Udviklingen i samme Retning. 1 Storbritannien blev straks ved Aarets Begyndelse udnævnt en »Controller of Coal Mines«, der paa Statens Vegne overtog Driften i samtlige britiske Kulminer. Fordelingen af Kul­

produktionen havde allerede i længere Tid været underkastet den britiske Regerings Kontrol, herunder ogsaa al Udførsel af Kul, og hele denne Virksomhed overgik nu til Kulkontrolløren, der desuden paabegyndte en Regulering af Priserne. Ved Slutningen af J u n i Maaned udfærdigedes detaillerede Klassifikationsbestemmelser, og der fastsattes for samtlige Kulsorter Minimumseksportpriser, hvortil maatte lægges 5 °/o Kommission som Fortjeneste til Minen eller Eksportøren samt 1 3 af 5 °/o Mæglerkurtage af den til enhver Tid gældende Fragtrate. De britiske Eksportører maatte under ingen Form sælge under Minimumspriserne, men tværtimod overskride disse det mest mulige. I de kommende Aar, hvor Eksportkvan­

tummet tvunget af Forholdene var stærkt begrænset, og hvor uden­

landsk Konkurrence ikke bragte de britiske Kuleksportører Vanske­

ligheder, kunde væsentlige Overpriser opnaas ved Salg til de Neu­

trale, medens Storbritanniens allierede opnaaede en vis Præference­

stilling med Hensyn til Priserne. Størstedelen af de enorme For­

tjenester paa Eksportkullene tilfaldt den britiske Statskasse.

I Tyskland oprettedes et »Reichskohlenkommissariat«, der med germansk Grundighed fastsatte yderst detaillerede Maksimalpriser og Kulfordelingsregler indenfor Landets Grænser; særlige Underafde­

linger af »Reichskohlenkommissariat« paatog sig Tilsynet med den tyske Kuleksport. En af disse Afdelinger, Kohlenausfuhrstelle-Ost

i Berlin, havde med Tilførslerne af tysk Brændsel til Danmark at gøre. Dette Kohlenausfuhrsteile, der gennem den tyske Legation i København hidtil havde forhandlet med de danske Myndigheder om Kulleverancer, blev ved Vareudvekslingsforhandlingerne mellem Tyskland og Danmark, der i Sommeren 1917 paabegyndtes i Kø­

benhavn, repræsenteret ved sin administrerende Direktør W . O.

Bötzow.

Under Krigen blev der mellem Tyskland og Danmark ialt af­

sluttet tre almindelige Vareudvekslingsoverenskomster gældende for Perioder paa 4 Maaneder for Tidsrummene 1. August til 30. November 1917, 1. December 1917 til 31. Marts 1918 og 1. April til 31.

Juli 1918. Fra dansk Side blev Forhandlingerne ledet af »Erhver- venes Fællesudvalg« med Ingeniør Alex. Foss som Ordfører. Brænd- selsstoffer var nogle af de Hovedvarer, der fra tysk Side skulde præsteres efter Overenskomsterne. 1 de nævnte Perioder var Tvsk- land forpligtet til at levere Danmark 100.000 Tons Brændselsstoffer pr. Maaned; Leverancer, der fra tysk Side blev gennemført til Priser, der til enhver Tid laa nær op under de Udgifter, Danmarks Til­

førsel af britisk Brændsel lob op til.

Fra Slutningen af 1917 var der mellem Fragtnævnets Befragtnings- i9i«

kontor og Kulfordelingsudvalgenes Sekretariat etableret et Samar­

bejde med Hensyn til Fordelingen af den danske Kultonnage mellem Importørerne af britisk Brændsel. Ved denne Fordeling, der gennem­

førtes rationelt i 1918, lagdes Importørernes Import i tidligere Aar til Grund, og der opnaaedes i store Træk en naturlig Fordeling til Landets forskellige Egne. Lederen af Befragtningskontoret, nu af­

døde Skibsmægler Philipsen, og senere dennes Efterfølger, Disponent G. Schiønnemann, ydede et meget betydende Arbejde paa dette Omraade.

Fragtnævnets Kulfragter blev i Begyndelsen af 1918 nedsat fra de før omtalte 110 Kr. til 97 Kr. pr. Ton for Kul fra England og Skotland. Nedsættelser i Krigsforsikringspræmierne iværksattes nu ogsaa, elterhaanden som Sejladsen i Nordsøen blev mindre farefuld.

I Slutningen af Juli nedsattes Fragtraten til 77 Kr. og gik i Be-

i-vndelsen af November Maaned ned til 50 Kr., for den 26. Novem­

ber yderligere at blive nedsat til 40 Kr. pr. Ton fra Østkysthavne, samtidig med at Kokesfragterne fastsattes til 60 Kr. pr. Ton. Disse Fragtnedsættelser havde kun delvis Indflydelse paa Udsalgspriserne for Brændsel; thi i Lobet af Aaret 1918 steg F-o-b-Priserne paa britisk Brændsel meget betydeligt.

Kulkontrolløren forordnede saaledes i Slutningen af Januar Maaned, at Minimumspriserne — uanset Dags-Kursen, som efterhaanden var kommet i Disfavør for Sterling — fremtidig skulde omregnes efter Guldpunktkursen (18,1 (> Kr.). Først i Maj 1919 blev Dagskursen atter lagt til Grund ved Omregningen; men da var eet Pund Ster­

ling ogsaa mere værd end 18,16 Kroner. 1 Slutningen af Marts Maaned belastedes alle britiske Kulafskibninger til Danmark med en særlig Afgift af 10 Kr. pr. Ton. Denne Særbeskatning, som ikke iværksattes mod andre Lande, stod muligvis i Forbindelse med de stigende Smøreksportpriser her fra Landet og forhøjedes senere til 15 Kr. pr. Ton. Først den 25. Januar 1919 ophævedes denne Af­

gift for Ladninger, hvorom der var afsluttet Kontrakt efter 1. Januar s. A., og først efter at det danske Udenrigsministerium havde taget Sagen i sin Haand, lykkedes det at formaa Storbritannien til ogsaa at lade Afgiften bortfalde for Ladninger, hvorom der var kontraheret inden 1. Januar, men som først blev atskibet etter den 25. Januar.

I Juni, Juli og Oktober Maaned forhøjede Kulkontrolløren paa Grund af forøgede Produktionsomkostninger Minimumseksport- priserne og da i første Række til Ugunst ior de neutrale Lande, som — paa Grund af den stadig stigende Efterspørgsel paa det briti­

ske Marked og det stadig formindskede Eksportkvantum — yder­

ligere maatte betale væsentlige Overpriser til de britiske Eksportører.

Mod Slutningen af Aaret blev Kulnøden meget følelig i selve Stor­

britannien, hvor det nødvendigste Behov til Husholdningsbrug, Jern­

baner og Gasværker kun var dækket faa Uger I rem i liden, og i Begyndelsen af November blev der endog udstedt et Eksportforbud for Kul fra Skotland til de fleste neutrale Lande, som varede indtil Midten af Januar 1919. I December udstedtes ogsaa midlertidige Udførselsforbud fra enkelte Distrikter i England, men Ior Danmarks

Vedkommende betød disse Foranstaltninger ikke nogen overhæn­

gende Fare. Reservebeholdningerne var paa dette Tidspunkt nogen­

lunde rigelige, fordi Landet i de første ti Maaneder af Aaret 1918 havde haft en meget betydelig Import af tysk Brændsel.

Mere end Halvdelen af vore Brændselstilførsler kom i 1918 syd- Ira, og særlig var Tilførslerne af tyske Kokes, ligesom de tre fore- gaaende Aar, meget store. Det var Vareudvekslingsoverenskomsterne, der havde sikret os denne Import, som først efter Vaabenstilstanden den 11. November 1918, gik stærkt ned ad Bakke som Følge af Sammenbrudet i Tyskland.

Straks da Revolutionen udbrød i Tyskland, blev al tysk Kul ud­

førsel standset. Overalt i dette Land var der, paa samme Maade som i de europæiske Ententelande, efterhaanden Mangel paa Brændsel, og de opdukkende Arbejderraad, der i Revolutionens første Dasie havde stor Magt rundt om i Riget, beslaglagde uden videre Kul- og Koksladninger, der var paa Vej til fremmede Lande. Disse For­

hold virkede ret generende ogsaa for os, men til alt Held lykkedes del elter nogen 1 ids Forløb delvis at faa genoptaget Importen fra lyskland. Men en ny Vanskelighed meldte sig, da Vaabenstilstands- betingelserne omfattede en Bestemmelse o m , at Ententen stadig skulde have Ret til at kapre tyske Handelsskibe. Meget snart duk­

kede engelske Krigsskibe op i Østersøen, og de tyske Dampere, der hidtil havde besørget Størstedelen at Kultransporterne nordpaa, turde ikke forlade Havnene. Det danske Udenrigsministerium optog da Forhandlinger med den herværende »Interallierede Komite«, og langt om længe lykkedes det at opnaa en Ordning, hvorved et vist Antal t}ske Dampere tik I illadelse til uhindret at sejle til Danmark med de indtagne Ladninger. Disse Dampere, der forsynedes med sær­

lige Kendingstegn, maatte dog lorpligte sig til straks at vende til­

bage til lyskland i Ballast. Atter kom der Fart i Importen fra Tyskland, men den almindelige Slaphed, der indtraadte som Reak­

tion efter Krigsaarenes energiske Anspændthed, viste sig hurtigt at være almindelig udbredt blandt de tyske Minearbejdere. Kulproduk­

tionen formindskedes, og det var kun meget begrænsede Kvanta, lyskland i Fremtiden kunde stille til Raadighed for Eksport.

1919 Danmarks Import sydfra reduceredes i Løbet af Foraaret 1919 til kun at omfatte de ca. 16.000 Tons Gaskul pr. Maaned, som vi i Krigsaarene havde indført fra Westfalen over Vamdrup med danske Jernbanevogne. Ud paa Sommeren blev Tilførslerne rigeligere, men selv de mest energiske Anstrængelser fra tysk Side for at bevare noget af det Kulmarked, der under Krigen var erhvervet bl. a. i Danmark, nyttede dog intet overfor den alvorlige Kulnød, der hær­

gede Tyskland samtidig med, at Transportvanskelighederne meldte sig i saa stor Udstrækning for Jernbanerne, at Persontrafikken i den kommende Tid nu og da helt maatte indstilles. Versailles Traktaten af 28. Juni 1919 gjorde det fuldstændig af med Tysk­

lands Evne til at fortsætte med Kuleksport i stor Stil til de omliggende neutrale Lande. Tilførslerne til Sverige ophørte helt.

Eksporten til Schweitz indskrænkedes til et Minimum, og kun Hol­

land havde — paa Grund af en særlig Handelsoverenskomst endnu Mulighederne for at faa nogenlunde rigelige Kvanta tilført.

Den tyske Import til Danmark blev meget begrænset; kun de west­

falske Gaskul kunde stadig gennemføres nogenlunde regelmæssigt.

Kulforholdene i Nordslesvig blev efter Vaabenstilstanden omend vanskeligere end i Tyskland, og det var da kun naturligt, at man fra dansk Side søgte en Lejlighed til at komme det haardt be­

trængte Nordslesvig til Hjælp paa dette Omraade. Den ønskede Lejlighed meldte sig den 22. Maj ved en Forhandling i København mellem Direktør W . C). Bötzow og Statens Kultordelingsudvalg, an­

g å e n d e Priserne paa de tyske Gaskul. Man fik fra Direktør Botzow Tilsagn om at 18.000 Tons tyske Kul, som egentlig var bestemt for Kongeriget, maatte stilles til Raadighed for de nordslesvigske Byer Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder. Der blev saaledes i nogen Grad bødet paa Kulvanskelighederne i Nordslesvig, hvor man i Byerne kun havde haft Kogegas enkelte Timer om Dagen, medens Gadebelysning fuldstændig var indstillet, Jernbanedriften indskrænket, og saa godt som alle industrielle Virksomheder og Mejeriei luld- stændig standsede.

Det var ikke blot i Tyskland, at Krigstilstandens Afslutning betød forringet Arbejdsydelse i Kulminerne; i Storbritannien indlededes

med 1919 de alvorlige Minearbejdervanskeligheder, som saa fole­

ligt Gang paa Gang h a r truet det britiske Samfund i den efter­

følgende Tid. I Januar Maaned 1919 rejste de britiske Minearbej­

dere Krav om højere Løn, kortere Arbejdsdag og Nationalisering al Kulminerne. Regeringen tog i den Anledning Forhandlinger op med Mineejerne og Arbejderne gennem en Kommission, der i al­

mindelig Omtale blev kaldt »Sankey Kommissionen« efter For­

manden, Dommer Sankey. Det lykkedes i Løbet at Foraaret at komme til en foreløbig Ordning, dels ved at Minearbejderne fik til­

delt en mindre Lønforhøjelse, og dels ved en Overenskomst om, at Arbejdstiden fra 16. Juli skulde nedsættes til 7 Timer i Døgnet.

Efter at en almindelig Minestrejke saaledes i første Omgang var blevet undgaaet, tog Kommissionen fat paa Spørgsmaalet om Statens Over­

tagelse af Kulminerne. Om dette Spørgsmaal kunde der ikke opnaas Enighed, og »Sankey Kommissionen« afgav da ogsaa i Juli Maaned tiere modstridende Indstillinger. Dommer Sankey og Minearbejder- repræsentanterne i Kommissionen foreslog en gradvis Overgang til Nationalisering, medens Mineejerne ganske afviste et saadant For­

slag. Den Kamp, som Nationaliseringsspørgsmaalet rejste, havde ret naturligt til Følge, at den britiske Regering nu satte alt ind paa at oparbejde Kulreserver indenfor Landets Grænser, ior at Føl­

gerne af en opstaaende Storstrejke kunde afbødes.

Medens Danmark i de sidste Krigsaar fra Storbritannien kun havde modtaget ca. 100.000 Tons Kul, Kokes og Briketter om Maaneden, havde Tilførslerne i Løbet af Foraaret og Sommeren 1919 været ret rigelige; ja, Maanederne Maj, Juni og Juli kunde endog opvise Importtal, der nærmede sig Tallene fra før Krigen.

En almindelig Optimisme meldte sig her hjemme i Sommerens Løb, idet man gik ud fra, at selvom Tilførslerne sydfra omtrent var ophørte, vilde Storbritannien i Fremtiden paa lignende Maade som før Krigen i tilstrækkelig Grad kunne levere Danmark det nødven­

dige Brændsel. Fra Kulimportørernes Side ytredes da ogsaa Ønske om, at Handelen med udenlandsk Brændsel maatte blive frigivet, og i nogen Grad blev dette Ønske imødekommet, da Indenrigsmini­

steriet den 24. Juli »indtil videre« gav Tilladelse til, at der i de

private Husholdninger. Forretningslokaler og Institutioner maatte indkøbes til Opvarmningsbrug et h e l t Aars normalt Forbrug. Ind­

skrænkningerne i Forbruget af Lys og Brændsel i Butikker, Restau­

rationer og Forlyslelsesanstalter lempedes samtidig i væsentlig Grad;

men Forholdenes Udvikling i Storbritannien foranledigede dog In­

denrigsministeriet til den 19. September atter at indføre Bestem­

melsen o m , at kun Halvdelen af det normale aarlige Forbrug af Opvarmningsbrændsel maatte indkøbes, og den 27. Oktober ind­

førte samme Ministerium atter Begrænsninger i Forbruget af Lys og Brændsel i Butikker, Restaurationer og Forlystelsesanstalter.

De før omtalte britiske Bestræbelser for at tilvejebringe Reserve­

lagre gik i ikke ringe Grad udover Danmarks Kultilførsler. En Minestrejke i Yorkshiredistriktet i Eftersommerens Løb havde ikke gjort Forholdene bedre, og endelig havde Storbritannien i August Maaned stillet Krav om Pligtrejser med Trælast fra Østersøen, som Betingelse for at danske Skibe maatte indtage Kulladninger og Bun­

kers i de britiske Havne.

Overfor dette Krav, der iøvrigt ogsaa var blevet stillet til Norge og Sverige, protesterede den danske Regering. Gennem den danske Gesandt i London blev der — med Bistand af Direktør A. O. An­

dersen — optaget Forhandlinger med den britiske Regering om Spørgsmaalet, og der opnaaedes en Løsning, hvorefter den danske Tonnage imidlertid maatte paatage sig de forlangte Pligtrejser.

Medens Forhandlingerne stod paa, blev et stort Antal danske Dam­

pere opholdt i de engelske Havne for endelig, da Overenskomsten var afsluttet, yderligere at blive forsinket paa Grund af den nu ind­

trædende britiske Jernbanestrejke, som til ind i Oktober Maaned havde et Udførselsforbud for Brændsel til Følge.

Alle de mange Afskibningsvanskeligheder i Storbritannien havde bevirket, at de af Fragtnævnet administrerede Kuldampere ikke kunde udnyttes rationelt, og de danske Kulimportører, der var stærkt rationerede med Hensyn til denne Tonnage, chartrede derfor i Aarets Løb fremmed Tonnage i ret stor Udstrækning. Disse Skibe, der væsentlig var af norsk og svensk Nationalitet, opnaaede særlig mod Aarets Slutning betydelig højere Fragter end de gældende danske

Maksimalfragter, der i Slutningen af J u n i Maaned var blevet nedsat til 35 Kr. pr. Ton Kul fra britiske Østkysthavne og 52,50 Kr. pr.

Ton Kokes, for med Udgangen af Juli yderligere at være blevet re­

duceret til henholdsvis 30 og 45 Kr. pr. Ton, hvilke Maksimal­

fragter blev opretholdte indtil Oktober 1920.

De enorme Summer, som Danmark efterhaanden maatte udrede for sin begrænsede Kul-Import, gav ret naturligt Stødet til, at man lier hjemme, nu da Krigstilstanden var ophørt, undersøgte Mulig­

hederne for Kultilførsler fra andre Markeder end de britiske og tyske. Enkelte Kulimportører paabegyndte i Forsommerens Løb Import af belgiske Kul, men forholdsvis hurtig meldte der sig Van­

skeligheder ved denne Sags Gennemførelse, idet der i Belgien om Efteraaret udstedtes Udførselsforbud for Brændsel; vel næppe fordi Belgien ikke kunde undvære disse Kul, thi Pligtleverancerne fra Tyskland til Ententen var paa dette Tidspunkt begyndt i stort Omfang, men vel nærmere fordi man i Storbritannien saa med Uvilje paa de belgiske Kuls Fremkomst paa det skandinaviske Marked.

I Maj Maaned rejste Direktør Benny Dessau Spørgsmaalet om Im­

port af amerikanske Kul. Disse Kul kendte man i og for sig intet til her hjemme, idet der — bortset fra en enkelt Ladning, som den danske Marine havde indført i 1915 — aldrig var etableret Import al amerikanske Kul hertil. En Kreds af industridrivende interesse­

rede sig tor Sagen, og i Begyndelsen af J u n i Maaned ankom den første Ladning New River Dampkul til København. Det var dog kun begrænsede Mængder, der i det følgende Aarstid kunde frem­

skaffes fra Amerika; dels steg Priserne med Dollarens stigende Kurs og dels hemmede en omfattende Minestrejke fra November 1919 til Marts 1920, samt en Strejke blandt Sporskiftefunktionærerne i April og Maj Maaned 1920, den begyndende Eksport til Europa. Den ame­

rikanske Regering maatte — tvunget at den almindelige Kulmangel og de stadig om sig gribende Transportvanskeligheder — mod Slut­

ningen af 1919 lade gennemføre en Fordeling af Landets samlede Kulproduktion paa tilsvarende Maade som i Krigens sidste Aar, og Eksporten begrænsedes ved denne Foranstaltning til et Minimum.

Det var først ud paa Efteraaret i 1920, at Eksporten steg, som Tilfældet var.

1920 Første Halvdel af 1920 var præget af stærkt begrænset Kul-Import og uhyre Stigninger i Priserne.

Importen fra Amerika og lyskland havde kun ringe Betydning i Forhold til Danmarks Kul-Forbrug og den tyske Import ophørte fuldstændig fra Juli Maaned efter at Spaoverenskomsten havde tvun­

get Tyskland til for Alvor at præstere de Kul, Ententen krævede.

Tilførselsmulighederne for britisk Brændsel var meget usikre, saa meget mere som der fra Storbritanniens Side atter stilledes Krav o m Transport af T r æ fra Østersøen. Ved det saakaldte »Timber meeting« i Gøteborg bøjede de skandinaviske Lande sig toi dette

Krav.

De britiske Minefolks svigtende Arbejdsevne gav sig allerede ved Aarskil'tet et særligt graverende Udslag, idet Minearbejdet blev stand­

set ikke blot i Juleugen, men ogsaa langt ind i Januar Maaned, som Følge af særlig de skotske Arbejderes Ønske om en rigelig Jule- og Nytaarsferie. For Danmark betød denne Standsning, at et stoit Antal af vore Dampere blev udsat for langvarige Venteperioder i de britiske Havne. Da Afskibningerne atter paabegyndtes mod Slut­

ningen af Januar Maaned, blev de danske Baade i stor Udstræk­

ning forbigaaet til Fordel for britisk, fransk og italiensk Tonnage.

Det var iøvrigt blevet en dagligdags Begivenhed, a t kulladninger, bestemte for allerede ankomne neutrale Skibe, af de britiske Myndig­

heder blev rekvisitioneret til Fordel for de betydelige Kulreserver, der stadig oparbejdedes til Brug ved en eventuel almindelig Minestrejke.

Den danske Krones stærkt forringede Værdi havde med Udgangen af 1919 foranlediget den danske Regering til at nedsætte a u a- fælles,aadet, der, tvunget af Omstændighederne og indtrængende Henstillinger fra den overordentlige Kommission, i Janua, 192U sluttede, at Bankerne i Fremtiden ikke maatte stille \ aluta ti Rå ­

dighed for Kul og Kokesladninger, som agtedes indført fra S 01 >

tannien med andre Skibe end de af Fragtnævnet admimstierede.

Denne Foranstaltning, der bortfaldt samtidig med 1-ællesraadets Op­

hævelse i Forsommerens Lob, fik ingen nævneværdig Betydning i valuta- og brændselsbesparende Øjemed; men Brændselstilførslerne var ad rent naturlig Vej stærkt begrænsede, som Følge af Forhol­

dene i Storbritannien.

Tidlig paa Aaret havde dette Land indskrænket sin Kuleksport efter en bestemt Plan, i Henhold til hvilken Danmark kun kunde gøre Regning paa at erholde ca. 60.000 Tons pr. Maaned; men selvom vi i intet Tilfælde kom ned paa saa smaa maanedlige Til­

forsier, saa strakte vor Import af britisk Brændsel — i Forbindelse med den øvrige Import — dog langtfra til til at dække Landets Forbrug, der endnu paa dette Tidspunkt udgjorde ca. 200.000 til 250.000 Tons pr. Maaned. Følgen blev da ogsaa, at Danmarks Kulreserver formindskedes med ca. 170.000 Tons fra 1. Januar til 1. Maj 1920, paa hvilket sidste Tidspunkt vi kun havde en samlet Reserve paa ca. 400.000 Tons — den mindste Beholdning under Krigen — eller med andre Ord ¹/² Million Tons mindre end ved Undervandsbaadsblokadens Ikrafttræden den 1. Februar 1917.

Indenfor ansvarlige Kredse saa man med megen Ængstelse paa Fremtiden. Allerede i Februar Maaned havde Indenrigsministeriet udsendt en officiel Redegørelse om Brændselsforholdene af følgende Indhold:

»Som det vil være bekendt, har der i den sidste Tid været ført indgaaende Forhandlinger indenfor den overordentlige Kom­

mission al 8. August 1914 vedrørende, hvilke Foranstaltninger, dei bøi træffes tor al hidløre en Indskrænkning i Landets Brændselsforbrug. Det har under disse Forhandlinger vist sig, at Tilførslerne i den seneste Tid af Brændsel fra England kun hai udgjort godt 73 al den normale Import før Krigen, medens Leveringerne fra Tyskland h a r indskrænket sig til et forholds­

vis meget ringe Kvantum Gaskul. De regelmæssige Tilførsler e r derhos meget truede, idet idelige Standsninger i Leverin­

gerne fra de engelske Miner bevirker store Ophold for Skibene i de engelske Havne, medens de fra Tyskland fremkommende stadige Krav om Forhøjelse af Priserne truer med helt at standse Importen fra dette Land. Endelig kan der ikke paa­

regnes Tilførsler fra Amerika, idet de amerikanske Myndigheder ikke for Tiden tillader Eksport.

Som det vil ses af foranstaaende, o p f o r d r e r S i t u a t i o n e n t i l a t v i s e d e n m e s t g e n n e m g r i b e n d e S p a r s o m m e - 1 i « h e d m e d d e t f o r h a a n d e n v æ r e n d e B r æ n d s e l s m a - t e r i a l e . og Den overordentlige Kommission er derfor frem­

kommet med en detailleret Indstilling om, hvilke Foranstalt­

ninger. der vil kunne træftes til Indskrænkning af Forbruget, en Indstilling, som for Tiden er til Overvejelse i Indenrigs­

ministeriet. Om de indskrænkende Bestemmelser, som heretter vil blive iværksat, vil Meddelelse antagelig udgaa i de nær­

meste Dage.

Desuden skal Indenrigsministeriet rette en indtrængende Op­

fordring til alle saavel Statsmyndigheder og kommunale Myn­

digheder som Næringsdrivende og Private om i saa høj Grad som muligt at formindske Brugen af Brændsel, ganske særligt

af udenlandsk Brændsel, samt al (jas og Elekti icitet«.

Denne Meddelelse blev den 23. Februar 1920 efterfulgt af to Be­

kendtgørelser, der paabød detaillerede og meget vidtgaaende Be­

grænsninger i Forbruget af Gas, Elektricitet og Opvarmningsbrændsel.

Som den vigtigste Foranstaltning skal nævnes, at samtlige Gas­

værker beordredes til at nedbringe Gaskulforbruget til 2/3 af, hvad Forbruget havde været i 1913, idet der dog toges Hensyn til Byernes forøgede Indbyggerantal.

Den overordentlige Kommission beskæftigede sig i Løbet ai For- aaret med Forslag om yderligere og langt videregaaende Foranstalt- ninger til Nedbringning af Landets Kulforbrug. Fra enkelte Hold foresloges det saaledes at forbyde Import al Kul til Jylland, der - som man mente — selv kunde forsyne sig med det tilstrækkelige Erstatningsbrændsel fra Brunkullejer og Moser. I ransportvanskelig- hederne indadtil og de handelspolitiske Forhold udadtil bragte dog ikke denne Plan længere end til Forslagets Stadium.

Som Besultat af de samlede Overvejelser overrakte Kommisionen i Forsommerens Løb Indenrigsministeriet et Forslag til en Bekendt­

gørelse om Begrænsninger i Forbruget af udenlandsk Brændsel, der

dog — efter indgaaende Overvejelser i Ministeriet og Statens Kul- fordelingsudvalg — først udsendtes den 29. Juni 1920. Bekendt­

gørelsen blev i sin endelige Form i alt væsentligt kun en Kodifika­

tion af de allerede eksisterende Bekendtgørelser og de af Statens Kulfordelingsudvalg i 1918 udarbejdede »Regler vedrørende Leve­

ring af udenlandsk Brændsel«.

Indenfor Statens Kulfordelingsudvalg havde man været meget betænkelig ved at gaa med (il yderligere Restriktioner, som kun kunde have Vanskeligheder for Næringslivet til Folge, men man bestræbte sig til Gengæld for at søge Udvej for forøgede Tilførsler af Brændsel, som den naturligste Vej til at bode paa Kulmangelen.

I første Bække henvendte man sin Opmærksomhed paa Tilførsler fra Amerika, hvorfra der nu øjnedes Muligheder for en forøget Im­

port. Efter Anmodning fra det danske Gesandtskab i Washington var Bobert Valentinus i Marts Maaned genindtraadt i sin Stilling som Handelsraadgiver med Kontor i New York for særlig at kunne assistere ved Opnaaelse af Udførselstilladelser for købte Kulladnin­

ger samt for at fremme Afskibningerne.

Angaaende Forholdene paa det amerikanske Kulmarked, og da i Særdeleshed for Aarene 1919 og 1920 s Vedkommende, henvises til en Indberetning fra Handelsraadgiver B. Valentinus om »De For­

enede Staters Kulindustri«, der findes som særligt Afsnit i nærvæ­

rende Beretning.

Kulfordelingsudvalget opfordrede den 7. J u n i Indenrigsministeriet lil at anbeiale Landets store Forbrugergrupper at søge organiseret planmæssige Indkøb af amerikanske Kul. Ministeriet fulgte denne Indstilling, og den 30. J u n i 1920 dannede De Danske Statsbaner, Københavns Kommune, Kommunernes Kulkontor, Industriraadet og Privatbanerne et Fællesudvalg lil at overveje Sagen. Efter et derom I remsat Onske lod Fragtnævnet og Statens Kulfordelingsudvalg sig repræsentere i Fællesudvalget, hvis Medlemmer blev Maskindirektør Axel Floor, Belysningsdirektør Jobs. E. Børresen, Borgmester S. Bresemann med Fuldmægtig P. Wraae som Suppleant, Lands­

tingsmand, Driftsbestyrer Johs. Stensballe, Direktør Chr. H. Olesen, Disponent G. Schiønnemann og Sekretær Har. Gock-Glausen. Fuld­

mægtig i Statens Kulfordelingsudvalg P. Rudolph i ungerede som Udvalgets Sekretær.

Fællesudvalgets første Opgave blev at undersøge, hvilke Indkøb af amerikanske Kul, der allerede var foretaget indenfor de forskel­

lige Forbrugergrupper, og den 19. Juli konstateredes det, at der ialt var købt ikke mindre end ca. 390.000 Tons, hvoraf langt den væ­

sentligste Del var indkøbt, forinden Indenrigsministeriets Henvendelse lil Storforbrugerne var fremkommet.

Som Udvalgets anden Opgave forelaa Spørgsmaalet om fælles Ind­

køb. Man overvejede Sagen meget grundigt, men kom ud paa Eftersommeren til det Resultat, at Udvalget, dels under Hensyn til de allerede indkøbte Mængders Omfang, og dels under Hensyn til den nu paabegyndte Nedgang i Fragtraterne, maatte traraade, at Planen om fælles Indkøb realiseredes.

E n af de Begivenheder her hjemme, der i meget væsentlig Grad virkede hemmende paa Kulfordelingen i Aaret 1920, vai den stoie H a v n e s t r e j k e , d e r v a r e d e f r a 3 1 . M a r t s t i l 1 5 . J u n i . D e r b l e v f i a Statens Kulfordelingsudvalgs Side i denne Periode udfoldet en meget stor Virksomhed for at afbøde Strejkens Virkninger. Man foranle­

digede Kul tilført Hovedstaden fra de sjællandske Provinsbyer, men denne Foranstaltning kunde dog i Længden ikke slaa til, ikke mindst fordi Provinsbyerne daarligt kunde undvære tiere Kul, og Udvalget maatte da ogsaa — efter at Strejken havde varet i ca. 1 Maaned henlede Regeringens Opmærksomhed paa den alvorlige I<are toi, at adskillige store Virksomheder i Hovedstaden snart maatte standse paa Grund af Kulmangel. Ved en Forhandling mellem Handels­

ministeriet og Kulimportørerne blev den da oprettede »Samlunds- hjælp« opfordret til at paabegynde Kullosningen i Københavns Havn.

Faren var hermed afbødet, idet der i Havnen efterhaanden var op­

lagt et stort Antal Dampere med Kulladninger paa tilsammen ca. 40.000 Tons som nu forholdsvis hurtigt blev oplosset og fordelt.

Med anden Halvdel af Aaret 1920 begyndte for Danmark helt nye Forhold paa Kulomraadet. Priserne, der siden Aarets Begyndelse var steget ret jævnt, gik nu voldsomt i Vejret samtidig med, at en meget rigelig Import af saavel britisk som amerikansk Brændsel be-