• Ingen resultater fundet

# Beregning af et solvarmesystem

N/A
N/A
Info
Protected

Del "Beregning af et solvarmesystem"

Copied!
36
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

Beregning af et solvarmesystem

Lawaetz, Henrik

Publication date:

1975

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Lawaetz, H. (1975). Beregning af et solvarmesystem. Technical University of Denmark, Department of Civil Engineering.

(2)

### BEREGN I TJG AF ET SOLVARr'lESYSTEM

H E N R I K LAWAETZ

L A B O R A T O R I E T FOR V A R M E I S O L E R I N G DANMARKS I E K N I S K E H g J S K O L E

NOVEMBER 19 7 5 MEDDELELSE NR. 40

(3)

Indholdsfortegnelse

side

2.1- Solfanger 3

2 - 2 , Akkurnuleringstank

### ---

5

2 , 3 . Varmeforde1ingssystem

### ---

5

2.4, Tilskudsvarmesystem

### ---

5

3 . V A W E B E H O V F O R 3 HUSE

### ---

7

3 . 1 , O p v a r m i n g s b e h o v - - - M - - - 7

3 . 2 - Gratisvarme 9 3 , 3 . Varmtvandsforbrug

### ---

9

3.4. Totalt varmebehov

### ...

L 2 4 . OPTIMAL HELDNING AI;' SOLFANGER

### ---

13

4.1, Systemets varmebalance

### ---

16

(4)

2. Solvarmesystemet

Solvarmesystemets principielle udformning er skitseret på fig. l, Systemet består af 4 hovedltomponenter:

l. solfanger

2. akkumulatortank

3. varmefordelingssystem 4. tilskudsvarmesystem

Det ses, at systemet er udformet således, at varmebehovet ikke n8dvendlgvis skal dzkkes 100% af solvarmen.

2.1, Solfanger

### --

Solfangeren er beregnet som ~ ~ r e n d e af samme materialer og udf@rel- se som den på DtH Nul-energihuset eksisterende (l). Den består af en sortmalet kq5lekanalplade som absorbator, og denne er på bagsiden isoleret med mineraluld, og foran sidder en dobbeltrude.

Som varmebarende medium benyttes vand, der når solfangeren er i drift, cirkuleres fra akkumulatortanken gennem solfangeren og tilbage til tanken, VandstrGmmen igennem absorbatoren er sat til 1 I/ (.niin m 2 )

### .

Beregningsmåden for sol-fangeren er fq5lgende: SoLindfal-det gen- nem dobbeltruden bestemmes, og med en tilgangstemperatur på vandet lig tanktemperaturen beregnes solfangerens varmetab til udeluften.

Da solfangeren ikke regnes at kunne akkumulere nogen varmemzngde, vil den til tanken transporterede solvarme så vare lig solindfal- det minus varmetabet, Solfangeren regnes at vzre i drift i hele den tid, hvor det er muligt at transportere solvarme til tanken uanset dennes temperatur,

Nar der i det f@lgende tales om so,fangerens st@rrelse, menes der absorbatorpladens areal, der f-eks. på Nul-energihuset kun er ca. 85% af det totale areal. H~ldninqen af solfangeren måles i

### -

forhold til lodret.

(5)

Koldt vand

### Fig. 1

(6)

2.2. &&kumgigg&cgcgrtn&

Varmeakkumuleringstanken er regnet som en cirkulær cylindrisk ståltank, der er isoleret med mineraluld, Tanken tznkes ned- gravet i jorden, der antages at have en konstant temperatur på 10°c. Ved varierende stgrrelse af volumenet tilstrzbes det, at langden er mellem l og 2 gange diameteren for derved at kornnie rimelig tzt på en form, der giver en relativ lille overflade for et givet volumen. Da varmet.abet fra tanken ikke regnes at kunne medgå til dzkning af husets varmebehov, gælder det jo om at få det så lille som muligt,.

Ved beregningerne regnes temperaturen j tanken at have samme værdi overalt, og der tillades temperaturer på op til 10ooc.

2 - 3 . Varmefordelingssystem

### -- ----

Varmefordelingssystemet består af dels en del til varmt brugs- vand og dels en del til rumopvarmning.

Det kolde brugsvand opvarmes ved genneml@b af en varmeveksler i tanken, og ved udlØb herfra regnes temperaturen at vzre lig tanktempera turen.

Returvandet f r a varmefladerne til rumopvarmningen opvarmes ligeledes i en varmeveksler til tanktemperaturen. Dette sker dog ikke, hvis tanktemperaturen er lavere end returvandstempera-

turen, og vandet vil da 1@be direkte til fremlgbsledningen.

2 - 4 . Tilskudsvarmecyctem ----

Tilskudcvarmesystemet er tilfgjet for at sikre, at varmebehovene også kan dzkkes, når tanktemperaturen bliver for lav, I praksis kunne det ngdvendige tiI.skud tznkes givet ved elektrisk opvarm- ning eller evt. med et oliefyr. Når systemet således er delt i to dele i. stedet for blot i eet .at tilfore tanken ekstravarme, skyldes det Ønsket om, at man ved beregningerne kan finde ud af, hvor meget tilskudsvarme det er n@dvendigt at tilf@re dels det varme brugsvand og dels for at dzkke opvarmningsbehovet.

(7)

Systemet fungerer således, at når det varme brugsvand ved gennemlØb af varmeveksleren i tanken ikke har opnået en tempe- ratur på 4 3 O ~ , så tilf@res der netop den energimagde, der skal til for at opnå 43OC. På lignende måde opnås, at vandet til varmefladerne har en minimumstemperatur på 45OC, Vand- strq5riunen gennem varmefladerne regnes konstant, således at man ved det st@rste opvarmningsbehov får et temperaturfald på max.

lSOC, d.ves. at minimumsreturlØbstemperaturen er 30°C.

Dette varmefordelingssystem med de anfØrte minimumstempera- turer er stort set identisk med det i.

### D ~ H

Nul-energi-huset in- stallerede system, bortset fra den skitserede mulighed for at tilfØre ekstra varme,

(8)

3. Varmebehov for 3 huse

Ved beregningerne benyttes 3 huses forskellige varmebehov, idet disse består dels af rumopvamning og dels af opvarmning af varmt brugsvand.

De 3 huse har samle st@~relse og form som DtH Nul-energihuset, blot med forskellige isoleringsgrader. S det f@l.gende kaldes de hus A, A og C.

Alle husene består af 2 bokasser adskilt af en med glas over- dzkket atriumgård. Der er brugt de i tabel 1 anfØrts stØrrelser.

Grundareal. 2 x 5 6 , s Vinduesareal

heraf mod udeluft og mod atriumgård

Far de 3 huse benyttes de B tabel 2 anf4rte isoleringsgrader o g k-vzrdier ,

Bisse vzrdier giver hus A en isoleringsgrad svarende til. et almindeligt enfamiliehus bygget i begyndelsen af 70°erne.

Hus B ex derimod isoleret sål-edes, at varrnetabet opfylder det nye forslag til bygningsreglement, idet man med en dimensione- rende temperaturforskel på 3 2 O ~ får et varmetab på 35 ~ / m 2 etage- areal, Friskluftmængden er ligeledes sat til det maksimalt til- ladelige, svarende til et luftskifte p5 0,75 gange i timen.

Hus C er identisk med DtH Nulyenergihuset ( 2 ) , og ventilationen er her kontrolleret, således at luftskiftet regnes at vsre 100 m3 i timen i l2 timer og 200 m3 i timen de @vrage 12 timer. Des- uden regnes 90% og 83% af spildvarmen ved de nzvnte venti2ationc- starrelcer at blive genvundet.

(9)

V i n d u e s i s o l e r i n g : mod u d e l u f t , dag k-værdi

mod u d e l u f t , n a t k-værd i

mod a t r i u , ~ , dag k - v z r d i

mod a t r i u m , n a t k - v z r d i

V z g i s o l e r i n g :

k-værdi

L o f t - o g - g u l v i s o l e r i n g : k-værdi

Varmegenvinding

2 l a g t e r m o g l a s 3 l a g t e r m o g l a s 2 l a g t e r m o g l a s 3 , 2 3 w/m2 OC 2,09

### V?/m20c

3 , l 3 b7/xt2 OC

2 l a g t e r m o g l a s 3 l a g t e r m o g l a s s k o d d e r 3 , 1 3 w/m2 OC 2,09 w/m2 OC

2 l a g t e r m o g l a s 2 l a g t e r m o g l a s 2 l a g t e r m o g l a s 3 , 1 3 w/rn2 O C 3 , l 3 w/m2 O C

2 l a g t e r m o g l a s 2 l a g t e r m o g l a s sltodder

3 , 1 3 w/m2 *C 3,13 w/m2 O@ 0 , 4 PJ/m2 OC

I gang/h 0 , 7 5 gange/h

### .

g n s . \$ gang/h

i n g e n i n g e n 83%

9 0 %

T a b e l 2

(10)

3 . 2 .

### dra&&_xglgg

Musene regnes beboede, og derfor tilfores der såkaldt gratis- varme. Herved forstås varmeafgivelse fra personer, elektriske installationer og solindfald gennem vinduerne. Der regnes med samme gratisvarme som benyttet i ( 2 ) , d.v.s, der regnes i hvert dogn med den på fig. 2 skitserede varmeafgivelse fra beboerne, idet det svarer til 4'sovende personer i 8 timer, 4 aktive per- soner i 8 tirner og 1 aktiv person i de resterende timer. Varme- afgivelsen fra de elektriske installationer regnes konstant til.

200 W, hvortil kommer et tilskud fra den elektriske belysning på i gennemsnit ca. 2 kWh pr. dØgn, idet belysningen er afhængig af solindfaldet gennem vinduerne.

idet man Gnsker en dØgnvariation i rumlufttemperaturen som skitseret på fig. 3, og Referenceåret benyttes som klimadata, kan husenes varmebehov nu beregnes med edb-programmet BA4 (4).

Dette giver p5 årsbasis fGlgende opvarmningsbehov (afrundede):

Hus A 20.700 kWh Hus B 12.000 kWh Hus C 2.300 kWh

Tabel 3

På fig. 4 er niånedssummerne af varmebehovene afbildet.

3.3, Varmtvandsforbrug

i husene regnes med et varmtvandsforb~ug på 350 l/d@gn. Vandet regnes at have en aftapnlngstemperatur på 4 3 O ~ , og da det kolde vand regnes at have en konstant temperatur på ~ O C , fås, at varme-

forbruget til opvarmningen er 14,5 kWh/d@gn, hvilket giver ialt ca. 5300 kWh på et år. I hus C regnes med 50% genvinding af spildvarmen, hvilket betyder

### ,'

at indl8bstemperaturen for det kolde vand kan szttes til 25OC og varmtvandsforbruget dermed til 2650 kWh/ar.

(11)

Varmetilfarsel

### fra

gcrejoner

500 400 300 200 100

O timer

8 12 16 2 L

### Fig. 2

"C

27

23

19

f 5 timer

8 16

Dsgnvariotion af varmetilfetrsel fro person og snsket rumtemperatur

(12)

### Fig. 4

(13)

3.4. Totalt varmebehov ---.".--

P å å r s b a s i s

### f a s

altsa det totale varmebehov (afrundet):

Hus A 2 6 , 0 0 0 kWh Hus B 17,300 kWh Hus C 4 e 950 kWh

Tabel 4

(14)

4 . O p t i m a l h æ l d n i n g a f s o l f a n g e r e n

Ved d e n o p t i m a l e h æ l d n i n g a f s o l f a n g e r e n f o r s t å s s o l f a n g e r e n s h æ l d n i n g s v i n k e l , ved h v i l k e n d e n n y t t i g g j o r t e s o l v a r m e f o r e t g i v e t s y s t e m er s t @ r s t m u l i g . D e t l i g g e r s å l - e d e s i d e f i n i t i o - n e n , a t d e n o p t i m a l e l ~ a l d n i n g kan v a r i e r e f o r f o r s k e l l i g e c t @ r - r e l s e r o g u d f o r m n i n g e r a f s o l v a r m e s y s t e m e t , s a m t a t d e n o g s å e r a f h a n g i g a f , h v o r s t o r t v a r m e f o r b r u g e t e r , o g h v o r l e d e s d e t f o r d e l e r s i g o v e r a r e t . I d e t f Ø l g e n d e b e r e g n e s d e n o p t i m a l e h a l d n i n g med £Ølgende c y s t e m s t Ø r r e l s e o g varmebehov:

S o l f a n g e r 20 m2

A k k u m u l e r i n g s t a n k 1 4 m3

Varmebehov h u s B

T a b e l 5

Tanken e r i s o l e r e t med m i n e r a l u l d i e n t y k k e l s e på 0 , 6 m , Med e t u d v i k l e t edb-program e r d e r f o r e t a g e t e n række s i m u l a - t i o n e r a f s y s t e m e t gennem R e f e r e n c e å r e t o g med s o l f a n g e r h æ l d - n i n g e r på 00, 5O, 15O, 25O, 35O o g 450. R e s u l t a t e r n e på å r s - b a s i s f i n d e s på b i l a g 1, o g på f i g . 5 og f i g , 6 er d e v i g t i g s t e v a d i e r optegne.(; som f u n k t i o n a f h ~ l d n i n g s v i n k l e n . Desuden er på f i g . 6 l i g e l e d e s o p t e g n e t c o l v a r m e s y s t e r n e t s d a k n i n g s g r a d , h v o r v e d f o r s t å s d e n n y t t i g g j o r t e s o l v a r m e i f o r h o l d til d e t t o t a l e varmebehov.

D e t ses a f f i g u r e r n e , a t d e n o p t i m a l e h z l d n i n g er c a , 3 0 g r a - d e r , men a t d e r i Ø v r i g t i k k e e r nogen s y n d e r l i g f o r s k e l på d e n n y t t i g g j o r t e s o l v a r m e f o r h z l d n i n g e r mel-lem 20 o g 3 5 g r a d e r . Da d e n m a k s i m a l e t a n k t e m p e r a t u r e r v o k s e n d e med v o k s e n d e hæld- n i n g , skannes d e t m e s t h e n s i g t s m æ s s i g t a t veelge e n r e l a t i v l i l l e h z l d n i n g , s å l e d e s a t man i t i l f z l d e a f stØrre s o l i n d f a l d e n d i R e f e r e n c e å r e t h a r s t @ r r e s i k k e r h e d f o r , a t t e m p e r a t u r e n i k k e kommer o p på L O O O C , h v o r v a n d e t b e g y n d e r a t k o g e , n å r t r y k k e t er k atm, D e r f o r v z l g e s i d e f @ l g e n d e b e r e g n i n g e r e n h æ l d n i n g på 2 5 g r a d e r , og d e t skplnries, a t den v i l l i g g e i nobrheden a f d e n o p t i m a l e , også f o r a n d r e s t Ø r r e l s e r a f s y s t e m e t og med a n d r e varmebehov,

(15)

kWh

(16)

## - hus B

5

### -+

'l 0 9 5 35 40' 45

### Fig. 6

(17)

4.1. Systemets varmebalance

### -

...-....---..".---

PS grundlag af beregningerne med det i tabel 5 angivne solvarme- system og varmebehov opstilles husets og tankens varmebalance i det ti.lfzd.de, hvor solfangerens h&.dning er 25 grader.

Beregningsrecultaterne er angivet på bilag 2 som rn5nedssumer, og p\$ 5rsbasLs £35 da d e i tabel 6 og 7 anf@rte Srsvsrdier (af- rundede) :

'Tabel 6

Akkumulatortanken:

opvarnmingsbehov varmt brugsvand totalt varmebehov

tilskud til opvarmning tilskud til varmt vand so lvarme

total. varmetilf@rsel

t a b t i l jord ialt frafcj5rt

-- -4

12,000 5.300 17.300

- 9.100

4 50 7.750 17,300

### /

tilf@rt fra solfanger

8.850

### 1

'Tabel 7

PS f i g . 7 er månedsvis afbildet varmeforbrug og -tiEf@rseL

til hus B, og det fremgår heraf, at solvarmesystemet i mAnederne juni til og med september dzkker hele varmebehovet, og i de re- sterende mzneder en storre eller mindre del, På fig. 8 er a£biL- det i procent, hvor stor en del tilskuds- og solvarmen udg@r,

(18)

kWh

2

## - I L rn3

kWh

(19)

### Fig. 8

(20)

dels af det totale varmebehov og dels af henholdsvis opvarm- ningsbehov og varmtvandsforbrug, Det ses, at det benyttede

solvarmesystern med de krav, der stilles til fremlqjbstempera- turen til vamefladerne, ikke lian darkke nogen s ~ r l i g stor del af opvarmningsbehovet i vintermånederne, og på årsbasis dækkes kun 24%, Derimod dzkkes på arsbasis 91% a£ varmtvandsforbruget af solvarmeJ og selv i den dårlige måned, januar, dælikes stØr- stedelen (72%)af forbruget. Totalt fås p3 årsbasis en dzknings- grad på 458,

f i g . 9 er for akkumuleringstanken månedsvis afbildet

varmetilf@rslen fra solfangeren og det totale "tab", d.v,s.

nyttiggjort solvarme plus varmetabet til jorden. Ved månedens slutning er tankens varmeindhold afbildet, idet nulpunktet far den derved fremkomne akkumuleringskurve er fastlagt som det mindste varmeindhold, hvilket forekom~er ved slutningen af de- cember. Samtidig e r de til akkumuleringen svarende temperatu- rer markeret, Disse giver dog kun et p r z i s t billede af tempe- raturerne ved månedens slutning, idet der inden for den enkelte maned forekommer en hel del variationer. Således er f.eks.

minimum i januar 250C og maksimum 40QC, hvor akkumuleringakur- ven giver indtryk af, at temperaturen stiger jzvnt fra 32OC

til 3 5 ° ~ ,

(21)

2

kWh

### Fig.

f)

(22)

5. Varierende systemstØrrelse

Med solvarmesystemet og de 3 huse er der foretaget en rzkke edb-beregninger med varierende st@rrelse af solfanger og akku- muleringstank.

De benyttede stgrrelser af solfangerareal, tankvolumen og isoleringstykkelse fremgår af bilag 3, og på fig. 10 er tank- og isoleringsvolumenet afbildet som funlcti.on af solfangerarealet, Ligeledes er der markeret et tilstrzbt forhold mellem tankvolu- menet i m3 og solfangerarealet i m2 på 2 / 3 , og man kan sk@ns- m ~ c s i g t regne med et forhold mellem isoleringsvolunen i m3 og

solfangerareal i rn2 4 / 3 , dog med en voksende afvigelse for voksende solfangerarealer, idet isoleringstykkelser over 0,6 m ikke skgnnes rimelige.

Det ani4rte forhold mel-lem tankvolumen og solfangerareal mS ikke tages som vzrende optimalt, idet det blot er skØnnet som vzrende rimeligt. Det er tvivlsomt, om man i det hele taget kan regne med, at der findes et optimalt fast fokhold over så stort ek variationsområde, når man ved et optimalt forhold for- står forholdet mellem tankvolumen og solfangerareal i den kombi- nation, der for fastholdt dzkningsyrad giver laveste anlzgspris.

Det frerngar heraf, at man ikke uden at kende prisen på sol£anger, tank og isolering kan bestemme et optimalt system, Dette ligger uden for denne beskrivelse, og i det f@lgende beregnes for de 3 huse dzkningsgradens variation 1 afhagighed af de anforte systemstØrrelser,

På bilag 4 er beregningsresultaterne angivet ved årsvzrdierne, og på fig. 11 er de vigtigste optegnet som funktion af solfanger- arealet,

Det ses heraf, at med voksende st@rrelse af solfangeren fås en voksende m m g d e nyttiggjort solenergi, men dog selv med den st@rste solfanyer p2 60 m2 d ~ k k e s det totale varmebehov ikke, Da dels temperaturen i tanken ko~uner op på XOOOC, og da det dels

(23)

tank

### -

09 isoleringsvolumen m4

I[scrBeringsvoIu~"~en =

### /

3 / L m . solfanger areal

### 7

Sol fanger araal

s = benyttet tankveliurnen

s benyttet isoleringsvolumm

(24)

### 1 \4

/tilskud t i l opvarmning

iiskud til varmt b r u g s m d

O 1

2 0 30 4 0 60

### Solfanger areal Fig. 12

(25)

i k k e skØnnec m u l i g t a t a n b r i n g e mere e n d 60 m2 s o l f a n g e r på e t e n f a m i l i e h u s , er d e t a l t s å i k k e m u l i g t med d e t h e r a n v e n d t e s o l v a r m e s y s t e m a t d z k k e v a r m e b e h o v e t 1-00%.

P å f i g . l 2 er s k i t s e r e t d e l s s y s t e m e t s d z k n i n g s g r a d og d e l s , h v o r s t o r e n d e l s o l v a r m e n darkker af h e n h o l d s v i s o p v a r m n i n g s - b e h o v e t og v a r m t v a n d s f o r b r u g e t . D e t ses, a t medens man a £ v a r m t v a n d s f o r b r u g e t k a n d z k k e omkring 90% n æ s t e n u a n s e t s y s t e - m e t c styirrelse, s å e r deil d e l a.f opvarmningsbehove.i-, d e r dækkes af s o l v a r m e n , meget a f h m g i g a f s y s t e m e t s stØrrelse.

5 . 2 . Hus

### ---

B .

samme måde som h u s A e r h u s B b e r e g n e t . R e s u l t a t e r n e f i n d e s på b i l a g 5, og d e v i g t i g s t e e r o p t e g n e t på f i g . 1 3 o g 1 4 . I g e n ses, a t s e l v i d e t n o g e t b e d r e i s o l e r e d e h u s kan v a r m e t a b e t i k k e d a k k e s 1 0 0 % a f s o l v a r m e s y s t e m e t , h e l l e r i k k e s e l v om s o l f a n g e r e n b l i v e r s å s t o r som 60 m 2

### .

5 . 3 ' Hyg_Cp

F o r h u s C f i n d e s r e s u l t a t e r n e på b i l a g 6 , o g d e e r s k i t s e r e t på f i g . 1 5 o g 1 6 , Her ses, a t d e t s k u l l e v z r e m u l i g t a t dække v a r - n e b e h o v e t L O O % m e d e n r i m e l i g s t q 5 r r e l c e s o l f a n g e r . D e t k r z v e r d o g e n t e n e n a n d e n måde a t s t y r e s y s t e m e t på e l l e r e n s t o r r e t a n k , s å l e d e s a t man u n d g å r , a t v a n d e t k o g e r . H v i l k e n måde, man i p r a k - s i s v i l vcelge, a f h . m g e r a f e n @konomi.sk v u r d e r i n g .

(26)

kWh

### I HUS B

[skud til opvamning

tilskud til varmt brugsvand O

brugsvand d a k k e i t af solvarme

### Solfanger areal Fig 14

(27)

4 000

3060

varmt bïugcvafid opvarmning

### -

2 000

ti {skud til spvamriing '1 000

O

k

### HUS c

;armt brugsvand G k e t af solvarme

### Solfanger areal Fig. 16

(28)

6 . Sammenligning

Den n y t t i g g j o r t e s o l v a r m e og den d e r t i l s v a r e n d e dækningsgrad i a f h z n g i g h e d a f s y s t e m s t @ r r e l s e og v a r m e f o r b r u g e r a f b i l d e t på f i g . 1 7 og f i g . 18. Det ses h e r a f , a t s e l v om e t s t Ø r r e varmebehov, a l t a n d e t l i g e , g i v e r e n s t @ r r e mængde n y t t i g g j o r t s o l v a r m e , f å s a l l i g e v e l en l a v e r e d&<ningcgrad.

F o r med e t s o l v a r m e s y s t e m a t opnå e n g i v e n dækningsgrad f o r e-k g i v e t h u s kan man s å l e d e s v z l g e mellern a t f o r @ g e i s o l e r i n g e n og hermed f å e t mindre varmebehov, hvorved s y s t e n i s t - Ø r r e l s e n b l i v e r mindre, e l l e r med uændret varmebehov v z l g e e t s t Ø r r e s y s t e m , d e r g i v e r den v a l g t e d ~ k n i n g c g r a d .

Den med d e t b e n y t t e d e s y s t e m n y t t k g g j o r t e s o l v a r m e e r s a l e d e s a f h z n g i g d e l s a f s y s t e m s t Ø r r e l s e n og d e l s a f varmebehovet.

I t a b e l 8 e r n y t t i g g j o r t s o l v a r m e pr. m2 s o l f a n g e r b e r e g n e t f o r d e 3 h u s e med u d v a l g t e s o l f a n g e r a r e a l e r ( a f r u n d e t )

### .

T a b e l 8 S o l f a n g e r

a r e a l m2

D e t t o t a l e s o l i n d f a l d på å r s b a s i s p: s o l f a n g e r e n , d e r h s l d e r 2 5 g r a d e r , e r b e r e g n e t ti1 c a , 1 2 6 0 kWh/m 2

### .

D.v.s, a t s e l v om f . e k s , s o l f a n g e r e n på 1 0 m' og med h u s B ' s varmebehov h a r e n e f f e k t i v i t e t på 5 0 ( s e b i l a g -51, n å r den e r L d r i f t , s å n y t t i g - gq5r s y s t e m e t kun c a , 500 1twh/m2/år, s v a r e n d e t i l ca. 4 0 % a f d e t t o t a l e s o l i n d f a l d p5 s o l f a n g e r e n .

N y t t i g g j o r t Hus A

s o l v a r m e Hus l3

kwh/m2/år Hus C

(29)

20000

### t

Nyttiggjort solvarme

Solfanger areal

CoIfangérareaI

### Fig. 18

(30)

(1) V. Korsgaard og T . V , Esbensen:

Nul-energihusprojektet ved DtH.

Laboratoriet for Varmeisolering, meddelelse nr. 35, (2) T,V, Esbensen:

O-energihuset. Byygeindustrien nr, 3, marts 1975.

(3) Iieferenceåret, Vejrdata for VVS-beregninger.

Statens Byggeforskningsinstitut, rapport nr, 89, 1974.

( 4 ) Hans Lund:

Program BA4 til beregning af rumtemperaturer og varme- og kØlebehov.

Laboratoriet for Varmeisolering, DtH, juli 1 9 7 4 .

(31)

B i l a g 1

I

?? c

.ri '0

r-J 4

o cil

m k

### 3

n * 4 - 3 o c n

c ? c h i r i c l C O o

r - o l n r - \ O - ?

-e- -

r-' \T '?L O? 4 t--

[-- N @d d ?\ ch

C O C \ O r ( r ( 4 d 4 4 4

a a,

* l i

4 .C3

G-t

. r i

k d

.r{

II: 8

h0

.ri F:

r- od k

-P

a in .ri F:

G-i

(d

b?.

*ri P

(1, c.J

E +

k 5:

> I=. (d 4 -v

O 3 .I.

b, a, a, E

k k

a, (d P

k 4

O o m m

e

(d 4.' a, Il k

a, k O a, m h0 P

:: (d

(d

%i II r- o a, Gi

### E

(d (d >

pi

d 0 a, m

b, a, i-,

k

.ri o

> 'T

.ri h0

+-' h0 24 ,d O -P Gi 4 6.I b2

(32)

Bilag 2

(33)
(34)

in k k O d a ,

(35)

Bilag 5

a,

+;i

k

O 'r,

M M

.r(

C;,

4"'

X '2

(36)

B i l a g 6

r i k o o d cn

O T!

\$-i G

'n .d T! 4

e

4 E k

m k @

m c d a

- Y > @

. . k

li =; M

; . \$ m

o 3 N

G a, 00 II

P Q N M

E N G

k .d

Il d

a

-r r, o \$

4 X s :

(d 0,

cn "::

d k

### &

* k 5

Q , .

'ii F:

cd >

X

cd 6-1

' n > d

5 a c o o 'n

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Dette  års  virksomhedsbesøg  foregik  på  Alfa  Laval  i  Kolding.  Alfa  Laval  Kolding  er  specialist  i  løsninger

fjernvarmebeholderunitten i samspil med et større lavenergihus på forskellige tidspunkter af året og med forskellige tappemønstre for varmt brugsvand med henblik på eftervisning

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of

Figur 2 Sammenligning mellem målte og beregnede forløb af indendørs lufttemperatur og relativ fugtighed efter fugttilførsel til det fuldmurede hus.. Figur 3 Sammenligning

[r]

De består dels af variable omkostninger, der skal kendes både for omkostningen ved den aktuelle rejse og ved alle alternative rejser, og dels af nogle store engangsomkostninger

Grundlaget for at udvikle en ny beregningsmetode for forsatsvinduer var at den tradi- tionelle metode beskrevet i prEN ISO 10077-2 til beregning af vinduers transmissi-

For det pågældende hus regnes der med fri horisont, og skyggefaktoren er derfor 0,9. Der korrigeres ikke i nærværende sammenhæng for indbygningsforhold, udhæng eller konstruktioner