Den børnefaglige undersøgelse – krydsfeltet i den sociale praksis på området for børn og unge med handicap og deres familier

Den børnefaglige undersøgelse – krydsfeltet i den sociale praksis på området for børn og unge med handicap og deres familier

Uddannelser med mening, mennesker og muligheder

Undersøgelse af myndighedsområdet B&U

handicap

Resultaterne

Resultaterne af mine analyser peger på, at det kan være vanskeligt for

socialrådgiveren, at håndterer

afgørelser baseret på den viden, jeg forventede – helhedsperspektivet og den bio-psyko-sociale

handicapforståelse

Indsamling af data



Dokumentmateriale

♦ 10 børnefaglige undersøgelser (5 fra hver kommune)

♦ Status, udtalelser, udredninger, journalnotater fra psykiatrien, referater fra netværksmøder, pædagogiske planer mm.

♦ Socialrådgiverenes journalnotater fra undersøgelsesperiode



Gruppeinterview

♦ 10 handicaprådgivere - 4 i det ene interview og 6 i det andet

♦ lydoptagelser og efterfølgende transskriberet

Tre forhold som påvirker beslutningsprocesserne

 ICS og Udredningsværktøjerne

 Medlæsere af undersøgelsen

 Forståelse af egen kerneopgaver

At ‘copy-paste’

’Men jeg tror, vi er meget loyale mod de oplysninger vi får, altså, jeg synes det også er vigtigt, at de står skreven ind, som de er modtaget, det skal også være tydeligt, være fakta her fra’ (IP1, Movstrød del 1 s.

14).

Jeg synes, det (er) vigtigt at have det hele med, for i selve

undersøgelsen er det egentlig ikke min opgave at gå ind og vælge noget fra som lægen har sagt omkring barnet, fordi det er stadigvæk lægen, eller det kan være fra skolen, der fortæller noget om barnet, selvom jeg måske ikke synes det er vigtigt, men det kan godt være, det er vigtigt alligevel, så på den måde sorterer jeg ikke i, hvad de siger, og det er jo også dem der ligesom er med til at definere, hvilke udækkede behov, der er hos barnet, så på den måde går jeg ikke ind og vælger fra (IP2, Tillerup del 1 s. 9).

At ‘pinde ud’

Et eksempel på denne arbejdsform, ’at pinde ud’, kan ses i en undersøgelse af

Erik på 12 år, som har autisme. Hans udækkede behov på området ’Sundhed’

beskrives af rådgiveren som følger:

- Erik har behov for at gå ned i vægt og få øget muskelstyrke - Erik har behov for at sove godt og igennem om natten

- Erik har behov for stabilitet, da han er en skrøbelig dreng

(Movstrød, Erik).

Alternativ til at ‘pinde ud’

Ifølge forældrene er Rasmus overvægtig og der er behov for, at mor bestemmer, hvor meget han må spise og hvornår, samt at han får sunde madpakker med i skole. Mor fortæller, at hun

sørger for, at Rasmus får motion. Skolen fortæller, at Rasmus på trods af skolens sukkerpolitik har kage og slik med i madpakken.

Skolen fortæller, at Rasmus er lidt buttet og har lav tonus i

kroppen, endvidere at Rasmus udviser stor modstand mod Mitii programmet (fysik og kognitiv træningsprogram), og at han

sammen med mor er blevet enige om, at det er ok at stoppe, hvis han i stedet træner fitness sammen med mor. Mor

fortæller, at Rasmus sover dårligt om natten. Jf. journal fra

sygehuset har Rasmus store indsovningsproblemer og familien er indkaldt til samtale mhp drøftelse af søvnhygiejne og evt.

opstart med melatonin.

Medlæser af undersøgelsen

 Forældre, ankestyrelse, visitationsudvalg, andre fagprofessionelle nævnes af socialrådgiverne som medlæsere af undersøgelsen

 Det betyder, at socialrådgiveren oplever særlige krav til

argumentationen – den skal være ‘rigtig’ og gennemsigtig

‘Copy-paster’ som dokumentation?

IP3: Det synes jeg har lidt at gøre med forældrenes retssikkerhed i, at når vi har bedt om en udtalelse, at vi så ikke bare tænker, og de

(fagprofessionelle) mener nok noget andet. At vi også viser, så forældrene kan se, hvad er det præcis skolen har sagt, og så kan man så bagefter

tolke på det, så de også kan se forskel på, hvad har skolen sagt, og hvad er kommunens tolkning

IP2: Jeg kan også tolke noget helt andet end en familie har tolket nogle gange ud fra en statusudtalelse (Movstrød del 1 s. 15).

’vi har en ankestyrelse, som jo også skal kunne forstå (hvad der står i undersøgelsen), og det kan de, for de kan se vi copypaster fra skolen, og de kan se vi ridser fra (sygehuset)osv. (IP4, Movstrød del 1 s. 12).

Forståelse af egen kerneopgaver

 Kerneopgave – at understøtte forældre og søskende til barnet (ex)

 Primært fokus på hvordan barnets situation kan afhjælpes i mødet med forældre (herved

udelades andre dele af barnets liv (skole, fritid, lokalområdet, netværk mm) (se ICF model)

 Socialrådgiveren påtager sig ikke ansvaret som koordinator for helhedsperspektivet (brede

beskrivelser – snæver problemforståelse) (næste

slide)

ICF modellen som refleksionsmodel

Oplevelse af forældreansvar

Men jeg tror også det er kulturen hernede (i kommunen), at der har været meget fokus på familierådslagninger, som er et udtryk for den her kultur om, at det skal være hjælp til selvhjælp, at det skal være medansvar, vi skal have

aktiveret forældrene og netværket, ansvaret skal ikke være vores (rådgiverens), er ikke vores, ansvaret for børnene er forældrenes. Det er sådan en hel værdi hernede, at det er forældrenes børn, så det er deres ansvar, også selvom

barnet har nogle udfordringer, og så er det vores ansvar at støtte op om at de kan håndtere de udfordringer. Men det er deres børn, og deres udfordringer (IP3, Movstrød del 1 s.

22)

Socialrådgiveren som koordinator

 Jeg synes man tænker helhedsorienteret, hvis der er familier, der for eksempel kontakter os og siger, vi har behov for et eller andet, men det faktisk ikke er mig, der sidder med det, så siger jeg bare, du må ringe til den person dér, men mange gange så siger jeg, det vil jeg undersøge, så ringer jeg tilbage til dig. Så selvom de har et andet behov, end det jeg rent faktisk sidder med, så for at være helhedsorienteret, så hjælper jeg med det, og spørger også indtil om der er andet, der er behov for (IP3, Tillerup del 2 s. 15).

 Men det kan også være, at forældrene (henvender sig for at få hjælp), så ofte er det bare os, der er indgangsvinklen til det, og os der kommer til at rende ude på den der svalegang frem og tilbage mellem forskellige afdelinger, (at) vi nærmest bliver den

koordinerende mellem (de) forskellige og PPR, jeg tror tit at vi

påtager os for meget, i stedet for at få lagt det hen til det rette

(sted) (IP5, Movstrød del 2 s. 1).

Andet materiale

Analyse af data



Dokumentmaterialet

♦ Indledende analyse. Undersøgelserne er indledningsvist gennemlæs mhp. overblik over og indledende forståelse af af materialet

♦ Sammenligning/analyse af de to metodiske redskaber (ICS og Redskaberne på handicapområdet) mhp. at afdække forskelle og ligheder og deres eventuelle betydning for sammenligneligheden af den sociale praksis i de to kommuner såvel som i kommunerne

internt.

♦ Analyse/systematisk gennemgang af sagerne mhp. at afdække hvem og hvor oplysningerne til § 50 undersøgelserne indhentes (den unge, forældrene samt fagprofessionelle)

♦ Analyse af beslutningsprocesserne (1. Årsag til

udredning/begrundelse for afgørelse, 2. sammenfatning og faglig vurdering: 2.1 sammenfatning, 2,2 Sammenfatning og analyse, 2.3 Faglig vurdering) Materialet er analyseret med blik fr den juridiske, den medicinske og den sociale diskurs

Analyse af data



Gruppeinterview

♦ Indledende analyse. Transskriptioner er indledningsvist

gennemlæst mhp. at skabe overblik over og indledende forståelse af temaer i materialet

♦ Tematisk analyse af materielt. På baggrund af gentagnende gennemlæsninger tematiseret i 9 temaer. Som igen er opdelt i 3 hovedanalysetemaer: Arbejdet med § 50 undersøgelsen,

Helhedsperspektiv og handicapforståelse og forældre ressourcer/evner

♦ Kodning. Materialet er kodet med afsæt i begreberne:

normalitet/afvigelse, handicapforståelser, jura, tværprofessionelle, copy-paste, viden om autisme/adhd, forældreevne/forældre

ressourcer,

♦ Meningskondensering. Materialet er meningskondenseret med afsæt i følgende begreber: forældreevne/ressourcer,

tværprofessionelle

Teoretisk afsæt

– Faglig kvalitet i de børnefaglige undersøgelser

Afklaring af begreberne: Socialt arbejde, den børnefaglige undersøgelse, socialfaglige kompetencer og vidensbaserede beslutningsprocesser



Socialt arbejde som sociale konstruktionsprocesser (konstrueres i mødet mellem familien, socialrådgiveren og konteksten) =>

Gennem systematisk arbejde, refleksion og analyse – at omsætte

lovgivningens krav, faget etiske grundlag og relevant viden til socialfaglige handlinger – o størst mulig omfang med den/de som har brug for indsatsen (Kildedal, 2013b)

Teoretisk afsæt fortsat



Den børnefaglige undersøgelse

♦ Regelstyret (retslige krav materielt såvel som processuelt)

♦ Afsæt i helhedsbetragtning

♦ Hensigt at undersøge om der er særlige behov hos barnet og familien som fordre særlig indsats

♦ Problemer og ressourcer inden for seks fokusområder (Udvikling og adfærd; familieforhold; skoleforhold; sundhedsforhold; fritidsforhold og venskaber, samt andre forhold)

Teoretisk afsæt fortsat



Socialfaglige kompetencer

♦ Helhedsbetragtning – helhedssyn styret af det ‘sociale’ (dvs.

problemer er opstået og defineret som sociale problemer inden for et givent samfund og inden for specifikke mønstrer (Kildedal, 2013,

Levin 2004:17)

♦ Helhedsperspektivet fordre mestre de tværfaglige aspekter i samarbejde med andre professionelle i socialt arbejde (Kildedal, 2013)Må kunne se på tværs af monofaglige og fremanalyserer de sociale aspekter af barnets og familiens liv.

♦ Høj grad af koordinering – udspillet til den samlede sociale indsats skal komme fra socialrådgiveren

I arbejdet med den børnefaglige undersøgelse skal socialrådgiverens arbejde tage afsæt i et ‘socialt’ helhedsperspektiv, tværfagligt

samarbejde samt en høj grad af koordinering

Teoretisk afsæt fortsat

 Vidensbaserede beslutningsprocesser

 Kort historik

♦ Øget krav om vidensbaseret praksis

♦ DUBU, ICS og Udredningsværktøjerne på området for B&U med handicap

♦ Systemiske tilgange (børn og unges velfærd formes i samspil med forældrene og omgivelserne) og ICF (bio-psyko-social forståelse)

 Systematisk sagsarbejde (eksplicitering af beskrivelse, analyse og vurdering (Alminde, 2013, Kildedal, 2013)

 Inddrage viden: teori, forskning og erfaringsbaseret viden til at belyse barnets situation (Alminde, 2013)

 Videnformer: viden opnået gennem dialog med familien, viden om familien i ‘dialog’

med andre fagprofessionelle; viden om den viden, som anvendes i analysen af barnets behov og funktion

Kvaliteten i de børnefaglige undersøgelser tager afsæt i en ekspliciteret og

socialfaglig vidensbaseret beslutningsproces, som har afsæt i en forståelse af barnets handicap såvel som dets velfærd i samspil med og mellem forældre og omgivelser

Analytisk greb - beslutningsprocesser

 Professionelt arbejde/systematisk

sagsarbejde har afsæt i beskrivelse, analyse og vurdering samt

handling/afgørelse

 Teoretisk greb eller et ideal som ikke ses i

praksis

Den beskrivende del – at ‘Copy-paste’



Copy-paste viden fra andre

♦ Indhenter viden bredt

♦ En rådgiver beskriver arbejdet med de børnefaglige undersøgelser, som at ’copy-paste’ den store mængde af viden ind i ICS og

Udredningsskemaer

♦ Arbejdsmåde at copy-paste => beskrivelser fremstår urørte og uden spor af rådgiverens vurderinger



Medlæsere af undersøgelserne

♦ Hvorfor urørte beskrivelser?

♦ Krav til beskrivelse ‘nøgtern og uden vurdering’?

♦ Andre fagprofessionelle, forældre, ankestyrelse.. Forskellige behov til indholdet:

Den beskrivende del – at ‘Copy-paste’



Relevante og aktuel situation

♦ Løbende problemforståelse

♦ Indre arbejdsproces:

♦ ’Jeg tænker det er selve processen, jeg gør det sådan, at jeg sidder og skriver direkte ind fra alle de her forskellige steder, hvor jeg har indhentet oplysninger. Så lander vi under hvert område (i

undersøgelsesskabelonen), hvor jeg skal ind og vurdere på, hvad er der af ressourcer, hvad er der af problemer, og så er det dér, imens jeg sidder og skriver, så popper der nogle ting op i mit hoved, det er dét her, jeg skal have fokus på’

♦ Forskellige perspektiver på barnets problemer og behov såvel som handicapforståelser – sættes ikke i spil => sammenhæng/afsæt il videre arbejde med analysen utydelig

Den analytiske del – ‘at pinde ud’



Viden fra andre

♦ Svært at lokaliserer analysen i de enkelte undersøgelser

♦ Socialrådgivere ‘pinder ud’ ex dreng med autisme 12 år

♦ Mangelfuld analyse og spredning af den => social fagligheden i undersøgelsen nedtones og bliver utydelig

♦ Hvorfor mangelfuld analyse/ låne viden og argumenter fra andre?

 krav til ‘korrekthed’ => læner sig op af andres viden og ‘låner’

tekst fra dem (copy-paste) - Noget med ansvar

Andre kender barnet bedre



Generel og specifik viden

♦ Inddrager primært generel viden

Eksempel på ‘pinde ud’

Et eksempel på denne arbejdsform, ’at pinde ud’, kan ses i en undersøgelse af Erik på 12 år, som har autisme. Hans udækkede behov på området ’Sundhed’

beskrives af rådgiveren som følger:

- Erik har behov for at gå ned i vægt og få øget muskelstyrke - Erik har behov for at sove godt og igennem om natten

- Erik har behov for stabilitet, da han er en skrøbelig dreng (Movstrød, Erik).

Eksempel på hvordan det kunne se ud

 Ifølge forældrene er Rasmus overvægtig og der er behov for, at mor bestemmer, hvor meget han må spise og

hvornår, samt at han får sunde madpakker med i skole.

Mor fortæller, at hun sørger for, at Rasmus får motion.

Skolen fortæller, at Rasmus på trods af skolens

sukkerpolitik har kage og slik med i madpakken. Skolen fortæller, at Rasmus er lidt buttet og har lav tonus i

kroppen, endvidere at Rasmus udviser stor modstand mod Mitii programmet (fysik og kognitiv træningsprogram), og at han sammen med mor er blevet enige om, at det er ok at stoppe, hvis han i stedet træner fitness sammen med mor. Mor fortæller, at Rasmus sover dårligt om natten. Jf.

journal fra sygehuset har Rasmus store

indsovningsproblemer og familien er indkaldt til samtale mhp drøftelse af søvnhygiejne og evt. opstart med

melatonin. 

De social faglige vurderinger – Ensidigt fokus på

forældreansvar?

Opsamling



Håndtering af afgørelser truffet på baggrund af et helhedsperspektiv og en bio-psykosocial handicapforståelse kan være vanskelig for rådgiverne at udføre



På baggrund af analyserne anbefales det at styrke de retoriske og

skriftlige kompetencer og færdigheder ifht. at argumenterer og begrunde socialfaglige beslutninger



Tre forhold som påvirker beslutningsprocesserne;

♦ ICS og Udredningsværktøjet

♦ Andre som medlæsere af undersøgelsen

♦ Forståelse af egne kerneopgaver

Hvad peger undersøgelsen på? (beskrivelser)



Krav til beskrivelserne jf. Kildedal ‘nøgtern, uden vurderinger og indeholde relevante beskrivelser af den akutelle situation omkring barnet, familien og netværket’ (Kildedal, 2013b)



Hvad kendetegner beskrivelserne i praksis?

♦ Indhenter viden bredt – grundlaget for vurdering af barnets behov tager afsæt i en forståelse af tværgående og helhedsorienteret beskrivelse

♦ Den indsamlede viden baseret på barnets handicap i samspil med

omgivelserne (undtaget herfra sygehuset som er mere individfokuseret)

♦ Copy-paste

Fremstår uden socialrådgiveren egne vurderinger

Ingen egentlig problemdefinition – er al viden fra andre relevante?

Lange undersøgelser

Mange perspektiver og forståelser af handicap – grundlag for helhedsorienteret forståelse og bio-psyko-social forståelse

Hvad peger undersøgelserne på? (analyser)

 Krav til analyse ‘I en analyse oplæser man en helhed i dens bestanddele for at undersøge deres særlige egenskaber og finder ud af, hvordan de hæger sammen, og hvilken betydning de har i helheden’ (Andersen, 2008, Kildedal, 2013)

 Hvad kendetegner analyserne i praksis?

♦ Copy-paster citater eller delelementer fra beskrivelserne (eksempel)

♦ Det fremgår ikke, hvorfor socialrådgiveren har udvalgt netop disse dele, og hvilken betydning de har for helheden

♦ Viden i analyserne: generel vidne om 1. barnets handicap (eksempel) og dets betydning for barnet; 2. viden om det at være forældre til et barn med handicap og de udfordringer det medfører; 3. viden om de potentielle udfordringer, der kan ligge i at være søskende til et barn med handicap

♦ De forskellige vidensformer sættes ikke i spil mod hinanden og socialrådgiverens

forståelse af denne viden betydning for barnet forbliver ofte implicit => det overlades til læseren at definerer barnets samlede behov. (eksempel fra praksis på god analyse). Den viden Appel Nielsen (2013)kalder viden som socialrådgiveren bruger til at analyserer barnets behov bliver ikke synlig

♦ Socialrådgiverens faglighed bliver ikke synlig i undersøgelsernes analyse – er der tale om patchwork af viden eller socialfaglig analyse?

♦ Behov for styrkelse af kompetencer til eksplicitering

Hvad peger undersøgelserne på? (vurdering og handling)

 Krav til vurdering jf. Kildedal ‘Den faglige vurdering skal inddrage alle elementer fra analysen, men måde den vægtes på vil afhænge af hvordan hun forstår problemet.’

 Hvad kendetegner vurderinger og handlinger?

♦ I højere grad socialrådgiverens egne ord (ind i mellem fortsat copy-paste)

♦ Ikke alle 6 hovedområder er længere repræsenteret, men primært fokus på barnets funktion og forældre ressourcer og kompetencer

♦ Individ- og diagnose orienteret perspektiv i samspil med forældre

ressourcer/kompetencer til at tackle barnets handicap – Er det det primære fokus for myndighedsarbejdet?

♦ Indsatserne peger på styrkelse af forældrenes vidne om barnets handicap og styrkelse af forældrenes kompetencer til at håndterer barnet og dets handicap

♦ Snæver forståelse af helhed og bio-psyko-social forståelse (ICF refleksionsmodellen)

♦ Forældreansvarsloven? Sektoransvarlighed? Forventning om at sociale

relationer, og fritid, skole, andre områder varetages af andre? Hvad betyder det for det ‘sociale’ helhedssyn? Og for forståelsen af barnets handicap?

Undersøgelsens konklusioner

Afsæt for kvalitet i undersøgelserne: et ‘socialt’ helhedsperspektiv, tværfagligt samarbejde samt en høj grad af koordinering OG en ekspliciteret og socialfagligt vidensbaseret

beslutningsproces, som indeholder en forståelse af barnet handicap såvel som velfærd i samspil mellem forældre og omgivelser

 Beslutningsprocesser i undersøgelserne - den socialfaglige stemme er utydelig

♦ Beskrivelserne: Copy-paste funktion - Udtydeligt fokus – Hvad er det som undersøges?

♦ Analyserne: hvorfor udvælges/copy-pastes særlige dele og hvordan skal de forstås ifht problemer i familien

♦ Vurderinger og handlinger – langt tydeligere socialfaglig stemme

 ^Viden

♦ Tværgående viden – viden om familien fra familien og fra andre fagprofessionelle - grundlag for tværgående helhedsperspektiv og bio-psyko-social forståelse

♦ Manglende eksplicitering af viden som grundlag for analyse – hvad er

socialrådgiverenes analyse og dermed den faglige vurdering og indsats baseret på?

♦ Udtydeligt hvordan socialrådgiveren koordinerer de mange oplysninger for at få et

‘socialt helheds- og handicapperspektiv

♦ Snævert perspektiv på barnet og dets funktion ifht. forældrenes ressourcer udelader sociale relationer i frititiden, lokalsamfundet osv.

Undersøgelsens konklusion



Kan ikke udlede om socialrådgiveren implicit foretager de faglige

vurderinger (gruppeinterviews indikerer det) – kan alene peges på, at de ikke ses i det skriftlige materiale



Styrkelse af fokus i undersøgelserne



Styrkelse af retoriske kompetencer og skriftlige færdigheder til formidling af fagligheden



Socialrådgiveren fralægger sig ansvaret (?) som den koordinerende ved at have et afgrænset fokus på barnets diagnose i samspil med forældrene = et snævert ‘social’ helhedsforståelse såvel som h-forståelse.



Hvordan forstår socialrådgiveren opgaven som koordinator af den

‘sociale’ helhed?

Eksempler

Eksempel fra praksis – copy-pastet analyse

Et eksempel på dette kan ses i undersøgelsen vedr. Jonas:

Relationen til andre børn er vanskeligt for Jonas. De andre børn er bange for ham, når han får et vredesudbrud.

Jonas kan blive voldsom vred og er ikke selv i stand til at håndterer denne vrede. Den udvikler sig til udadreagerende adfærd, hvor han både kan kaste, slå og sparke til ting

Begge forældre fremstår som omsorgsfulde forældre, som efter bedste evne støtter og kompenserer for Jonas’ behov.

Eksempel på analyse med problemafsæt

Hvis socialrådgiverens fokus i undersøgelsen er en bekymring for drengens manglende lyst til at gå i skole, så kunne en analyse se ud i retningen af:

Ifølge forældrene vil Jonas ikke i skole, han oplever ikke, at han har nogle venner. Ifølge psykiateren kan Jonas blive meget vred og det kan udvikle sig til udadreagerende adfærd. Ifølge klasselæren kan Jonas’ vrede og udadreagerende adfærd, gøre de andre børn bange for ham og det kan være svært for dem at få en relation til Jonas

Eksempel generel viden om handicap



Asbergers syndrom medfører, at det er svært at aflæse og forstå andres signaler, hvilket påvirker ens evne til at kommunikerer og indgå i socialt samspil med andre. Det er en funktionsnedsættelse, der påvirker den måde person, opfatter, kommunikerer og relaterer sig til andre

mennesker på

Eksempel på analyse hvor viden sættes i spil

Hvad rejser det af spørgsmål?

Refleksion i grupper – tværgående

2-3 minutter kort præsentation, hvis I ikke kender hinanden 25 minutters refleksion over nedenstående spørgsmål

2-3 minutters opsamling af hovedpointer mhp. videre diskussion i plenum



Refleksionsspørgsmål

♦ Hvad har det sat i gang hos jer? Blev I optaget af noget særligt og hvorfor?

♦ Hvordan forstå I opgaven som koordinator af den ‘sociale’ helhed?

Opsamling i plenum

♦ Hvad har det sat i gang hos jer? Blev I optaget af noget særligt og hvorfor?

♦ Hvordan forstå I opgaven som koordinator af den ‘sociale’ helhed?