Bavne
ogbavnevagt i Vestjylland
o.
1700
AfVald. Andersen
Brugenafbavne, etflammendebålpåethøjtpunkt, har
væretdet almindelige kommunikationsmiddel fra sted
tilsted,nårenfjendevarunder fremrykning,rækkende tilbage til enfjern fortid.1) De mange Bavnehøje, der i dag findes fæstnettil kortet som stednavne, er vidnes¬
byrdomdenne ældgamle forsvarsforanstaltning. Langs
den jyske Hærvej er dermange af disse stednavne, og
ikke mindst under 1600-talletsinvasionskrige har disse
bavne atter og atter bragt befolkningen et opskræm¬
mende budskab. Efteratdendanske flåde havde mistet sin overlegenhed, blev de fjendtlige, d.v.s. svenskernes
ogderes forbundsfællers krigsfartøjermere nærgående,
ogfaren forlandgangvartruende, navnlig påøerne og denjyske østkyst. Derfor blev kystbevogtningen imod
århundredetsslutningenalvorlig forsvarsopgave.
Da der omkring 1700 atter var optræk til krig, ud¬
stedtes under 8.maj 1700en nyforordningomlandevær¬
net.Deståendemilitærestyrkermåttei givetfaldsættes ind modfjenden,menslandeværnet, bestående af prak¬
tisk talt alle våbenføre mænd i bondestanden, skulle overtagebevogtningsopgaver.
SkøntVestjylland ikke umiddelbart kunnesynesud¬
satforfjendtlige landgangsforsøg,måttemanselvfølge¬
ligogsåiRibeamt tage sineforholdsregler.Den 23.juli
1700 udsendte stiftamtmandH.Schack enBavnevagts- ordinantz:
1. Nårbavnene påbehørige steder eroprettet,skal ved
hver bavn opsættes en hytte, hvori vagten sig med
deres gevehr i regn og stormvejr nogenledes kunne bjerge.
2. I de næst ved bavnene beliggende landsbyer eller gårde skal være enhovedvagt af 12personer,hvoraf
4 hver dag kl. 12 sletommiddagen skal med tændte
lunterogandetbehørigt forføjesigtil deres bavn for
at holde vagt, og når de nogen fjendtlige kapere,
skærbåde eller andetfartøj kunne fornemme, dabav¬
nenestraksoguden al forsømmelseatantænde.
3. Samme vagt skal forblive ved bavnene i 24 timertil andendagen kl. 12 slet, da de af andre 4 fra hoved¬
vagtenskal afløses.
4. Af herredsfogden som kaptajn skal være gjort an¬
staltogtilsagt andre 12,som disse 12 ihovedvagten
hver 3die dag præcis skal afløse og sig med bavne¬
vagten som foranmeldt forholde,og skal officererne
have pligtig indseende med, at det med sådan om¬
ganggårrigtigttil i de til hver bavn tillagtesogne,så deneneikkemereend den anden bliver besværet.
5. Så skal ogsåved hver kirke 4 personer af sognefol¬
kene, hvoraf hver dag 2 skal holdevagt øversti kir¬
ketårnet fra solens opgang til dens nedgang, og de
andre 2fra densnedgang til densopgang omanden¬
dagen ogi lige måde dermedsom med bavnevagten
isognetomgår.
6. Når nu bemeldte kirkevagt ser bavne at være an¬
tændt og brænde, skal de straks klemte med klok¬
kerne, og når da den vagt, som findes ved næstlig¬
gendekirke, hører klokkerne klemte, kunne delette- ligen mærkesligtatværealarmogikke bede-klokke
eller forlig. Da skal de og straks klemte med klok¬
kerne udi klokketårnet, om endskønt de ikke selv kunne sebavnebrænde.
bavnevagt Vestjylland
7. Når nu sognenes indbyggere hører og fornemmer
klokkerne såledeslyde, skal deværeforpligtede hver¬
andre by fra by at advare, hvormed sognefogderne
og kirkeværgerne skulle have pligtig indseende, at sligt uforsømmelig bliver efterkommet. Og da alleog enhver det ganske herreds mandskab og kompag¬
nier, så mange som til gevehr er skrevne, sig straks
til den anordnede samlingsplads, hvor de tilforn er
blevet mønstret, at henforføje med deres fulde for¬
svarlige gevehr. Og skal officererne sig der betimelig
lade indfinde samt ganske almuen aldeles uden no¬
gen udeblivelse under højeste straf efter Hs. kgl.
Majst.s allern. udgangne forordnings tilhold.
8. Derpåskal officererne straks forføjesigmed detgan¬
ske mandskabhen, hvor de kunne fornemmefjenden
atville gørelandgang,og omhan end allerede måtte
være kommen på landet, da didhen hvor han sigla¬
der findeoggårham således med tilbørlig modstand
under øjne, at man deraf måtte kjende Hans kgl.
Majst.s undersåtters pligtskyldighed ogtroskab.
Understårnogen sigiatudeblive fravagt ellermøn¬
string, nårdedertilerblevetansagte, da skalsamme
første gang, efteratdenne forordning første gang er
vordenpubliceret, straffes med pæl ellerpå træhest,
hvilken på deres egen bekostning ved mønsterplad¬
serne skal opsættes, oganden gang med større straf
ansees. Men skullenogen tilfordriste sigatudeblive
ogsig ejindfinde på alarmpladserne, når bavne bræn¬
der ogklokkerne klemter, da uden anseelse atstraf¬
fes efter allern. udgangen kgl. forordning på gods, krop og liv efter sagens beskaffenhed, med mindre
han medsin sognepræstsog bymændsattestbeviser
athave liggetpåsin sygeseng ogi såmåde af svag¬
hedathaveværetforhindret.
bavnevagt
Dersom der iblandt herredsmandskabet skulle be¬
findesnogen, somsigej dygtig gevehr harforskaffet
ogdogersåformuende,athansigdet kan forskaffe,
daskal detu-dygtigepåmønsterpladsen kasseres,og
han være pligtig inden næste mønstring at anskaffe sigdygtiggevehr, eller kaptajnen,enunderofficerog
firegemene athavemagttilatudpante ihans hus så meget, som de kunne skaffe ham en forsvarlig flint
ellerfyrbøsse for.2) Men ej i nogenmådesøge deres
egenprofit derved.
Men dersom der skulle befindes nogle af de, som gårdsparterbesidder,atvære såforarmede,atde sig
hverken bøsse eller kårde eller pike (spyd) kan for¬
skaffe, daatmøde ved mønstringenmedudrakte leer på lange stager og på bavnevagt med tændtelunter,
thiforker skal såvelpåvagtsompåmønstringenvære afskaffet.
Ved hverbavn skalvære en bavnemester,men også kaptajner og officerer skal være beføjede til at visi¬
tere dissesamtkirkevagterne og en ganghver 4.uge indgive udførlignoticetil amtmanden.
Dennebavnevagtordinans er dateret fra Gliickstadt,
hvorstiftamtmandengrevH.Schack, opholdt sig.3) Al¬
lerede den 13. juli 1700 havde stiftamtmandens fuld¬
mægtigafgivetenerklæringomtilstanden i Ribe amt.*)
»Blevoprejstenbavn vedV.Vedstedpåethøjt sted,
ogblev bavnevagten holdt afalle slags tjenere (bønder
under deforskellige godsejere) i Hviding herredogLu¬
strupbirk.
Komderfraovervandet tilMandø, hvorjegforefandt
endygtigbavn opbygtpåethøjt sted,såman kunne se
*) I Vesterherredopsattesbavne på»denstorehøjpåBorremark,
en anden sønden derfor«. En tredie sattes på Blaabjerg. På Her- redsbjergiVilslevsognfandtesenbavn.0)
3a4mile både udisøen ogomkring sig ind i grevska¬
bet, LøogHvidingherreder.Men desværre erderikke
uden 15 a 16 personerpålandeti den alder, forordnin¬
genommelderogintetgevehr uden nogle piker.
PåSønderho ogFanøblev 2de bavne opsatte ogder¬
imodlaver,somde søfarendesejler efter, nedtagne såvel
som søtønderfra Listerdyb indhentet. Så blev endogså
søtønderne forGraadyb ved HjertingogNymandsgab
forRingkøbingoptagne.
I herrederne befandtes bavne på behørige steder at
væreoprejste,befandtoggodt mandskab,menderman-
querede gode anførere, thi dererfå,somforståratexer-
cere uden alene i Vester herred, hvis herredsfoged er
byfogden i Vardeoghar tjent længe for løjtnant under dragonerne. De havde velendel gevehr,menikkefuldt.
Devillegerneanskaffe sig det,men dererlidet eller in¬
tet atbekomme.4)
Proprietær N.NielsenpåEndrupholm havde selv for¬
synet sine bønder og tjenere, som intet selv kunne til¬
vejebringe, med godt gevehr. Det var at ønske, at alle proprietærer og forpagtere på de adelige gårde her i
amtetogsåville have sligt iforråd, så de kunne forvare
det selvigen, nårlandeværnene bliver ophævet.«5)
Inde i landetoprettedes selvfølgelig også bavne. Fra ridefogdenpåEstrup indsendtes etandragende til stift¬
amtmanden gående ud på, »at der i de små sogne tæt indpådet Koldingske,numensfolk skulle bjerge høog
høste, højst kunne blive 3 mand til atpasse bavnevag¬
ten.«Schack, derstadigopholdt sig i Gliickstadt,med¬
delte 13. august 1700, at dette kunne tillades indtil vi¬
dere.7)
DaFrederik IV den 18. augusts.a.sluttede fred med hertugen af Gottorp,varkrigsfaren i denneomgangdre¬
vetover. Den26. aug. kom der kgl. brev, atbavne- og strandvagterne kunne ophæves. Landbefolkningenhav-
devist god forsvarsviljei disse få sommermåneder, og
nu kunne man igen gå til landsbysmeden og få leerne
lavetomtilfredelig brug.
Bavnevagten havde dog også kostet andet. Herreds¬
fogden i Skads herred, Bertel Math. Terkelsen, ind¬
sendte en regning til amtet på 188 rdl., som var betalt
forbavnefanerogtrommer. Beløbet blev af amtmanden
modereret til180rdl., derskullepålignes herredets hart¬
korn. Fra Gørding-Malt herreder indkom en specifice¬
retregning:
1. Til mandtallenes forfærdigelse 6rdl.
2. For 4bavneatoprettemed husogtilbehør... 28 -
3. Trendetrommer atopsøge oglade hente ... 6 -
4. EnSindals fane medstangogmaling 10 -
5. Til de fire bavnemestre a4 rdl 16 -
6. Forherredsfogdens møjeogbesværingsamt
en og anden bekostning 12 -
ialt 78rdl.
Stiftamtmanden »examinerede« regnskabet og be¬
mærkede,»atforordningen ikke tillader bavnemestrene
atskulle nyde andet end vagtfrihed, hvorfor de 16 rdl.
afgår. Den øvrige betaling skulle pålignes hartkornet,
af hver td. htk. 5% skilling dansk.« Det var stiftamt¬
mandensviljeogbefaling,»atbavnene nedtagesog ma¬
terialerne af de tillagte sognes indbyggere til tinghuset
henføres ogder i forvaringindlægges, indtil reparation (på tinghuset) behøves, ogdet da dertil kunne bruges.
På det,atherredernes indbyggere ikke altid, nårnoget skullepåkomme, skulle gørebekostning påtrommerog
faner, da skulle de bekostede trommerog faner af her¬
redsfogden til Hs. højgrevelige exellences gård her i
Ribe tilforvaringindleveres.«
bavnevagt i Vestjylland
EfteratFrederikIV i 1709havdesetenchance forat få revanche over svenskerneoghavde erklæret krigen,
udstedes i begyndelsen af november 1709 forordning
om, atlandeværnetskulle rejses. Dette betød naturlig¬
vis også en genoprettelse af bavne og vagtordningen.
Den 16. januar 1710 oplæstes forordningen ved Gør¬
ding-Malt herreders ting,ogsognefogderneskulle møde
hos Lorenz Hansen iFoldingbro kro for atfånærmere
instruktion.
Nu havde man i en halv snes år været fri for den
byrde, somlandeværnspligten ogbavnevagten selvsagt
måtte være.Endnu havdemanforanstaltningernei1700
ierindring,ogaltvarda forløbetsåtemmelig smertefrit
ogsåhurtigt, atden vestjyske befolkningnæppehavde
tagetsituationensærligalvorligt. Kunenenkelt episode
fradengang kom tilatfigurere i tingbogen. Jens Ander¬
seni Hulvad,Brørup sogn, klagede over,athan den 4.
juli 1700 »var blevet skamferet udi ansigtet af Anders Pedersen, Gettrup, der med sin kårde havde gjortham
skadeogså påhøjre hånd, da hansammenmed herreds-
almuenvarbeordretatmødeilandeværn«. Detvarfore¬
gået i Sejstrup, og senere stævnede Anders Pedersen
den skadelidte JensAndersen for ærerørigeord. Dette
lille glimtsynesatafsløre, atder kunneforefaldeureg¬
lementeredeting,nårfolk kaldtessammentilmønstring
eller øvelseilandeværnet.
22. maj 1710klagede nogle folk fra Jernved sogn til
sessionsherrerneover herredsfogdenAndr.NielsenSaa¬
bye, der havdeanstrengt dem tilatkøbe flinter ogkår¬
der til landeværnet. Nok kunne manvise forsvarsvilje,
når faren truede fædrelandet, f.eks. ved atholdevagt i kirketårnet,men overfor denrentkontante udfordring
måtte man reagere. I 1711 var der indsat en omløber,
Chr.Christensen, som arrestant i vagtenhos bavneme¬
ster Hans Pedersen i Nr. Holsted. Arrestanten havde
optrådt i kvindeklæder ogblev forhørt i bavnevagten.
Anholdelsen varforetaget af korporal Johan Bendtsen Grøn, der boede i Bobøl. Arrestanten, der kaldte sig Ane, havde trukketikvindeklæderfor atundgå solda¬
ten.Dadervarkrigilandet, blev denne forseelse hårdt bedømt, 2 rdl. til de fattigesbøsse påtingetsamt6 rdl.
forforplejning under arrestationen. Kunne Chr. Chris¬
tensenikkebetale, skulle han hensættesinærmestefæst¬
ning»ogder udi jern arbejde i 6 måneder.« Sidenmåtte herredsfogden indstævne folk i Bramming, fordi de
havde forsømt bavnevagten. Det samme var tilfældet
ved Føvling bavn. Også her havde man indsat en arre¬
stant,Margrethe Andersdatter, i korporal Johan Bendt¬
senshus,menhun brød udogflygtede.Depågældende vagter ved bavnen påstod, at de havde betalt Johan
Bendtsen foratholdevagtideres sted. Sagen behandle¬
des ved herredstinget; til sidst erklærede herredsfog¬
den, »athan sigej videre hermed ville befatte.« Morten Jensen iBobøl, dervar enaf deudeblevne bavnevagter,
havde skaffet den undvegne Maren Andersdatter til vejeigen.8)
Disse trækviser,atbavnevagteni 1711 blev anvendt
til politimæssige opgaver, hvilket næppe var efter for¬
ordningen. De udeblevne vagter var tegn på, at for-
svarsånden i disse vestjyske egne i efteråret 1711 var i
nogengrad aftagende.
Noter:-1) Kong Erik af Pommeren, under hvem hanseaterne plyn¬
drede de danskekyster, fiki1428vidne på landstingetiRingsted,
at»detvargammel sædvaneogret, atnårfjenden kommer for lan¬
det,ogbavnen brænder, skal den, der bliver hjemme, hænges ved
sin egen bjælke. (Da Rig Hist). Under krigen 1807-14 bestod en bavn aftooprejstestager.Pådenene varanbragtetknippe halm, påden anden entjæretønde (J.S.bd.III,390). a) »Menderhoser atobservere,atikke alt deresgevehrergodt, thi bådebonden selv
oghanskarl har købtogforskaffetsigpåhvad måde debedst har
kunnetkomme dertil,gamle gevehr, som de har ladet reparereaf
gemene grov-smede, som undertiden forstår sig lidet selv derpå«.
(Rockstroh: Den nationale Hær, II, 364). 3)»Stiftamtmanden, deri denne tid gentagne gange var borte fra sit embede for at ordne
sine private pengesager, fik... skrappe pålæg om at holde sig hjemmeisådanne tider ogpasse sine embedspligter.« (Rockstroh, II,23 f.). 4) »Nu erdet mereend bekendt,at en bonde harmøje medataffyreenflint,endsige enmusket.« (Rockstroh, II, 360 f.).
5) Ribe stiftamtsark. Kopibog 1700-01. 6) F.R.A. 1905, 40. 7) Kopi¬
bog1700-01.8) Gørding-Malt herr. tgb.
