Sammenhæng mellem fysisk aktivitet i barndom hhv. voksenliv samt holdning til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde: en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogstuderende med udgangspunkt i Bourdieus habitusbegreb

(1)

Sammenhæng mellem fysisk aktivitet i barndom hhv. voksenliv samt holdning til fysisk aktivitet i

pædagogisk arbejde

- en spørgeskemaundersøgelse blandt pædagogstuderende med udgangspunkt i Bourdieus habitusbegreb.

Esper Lybæk-Hansen, lektor ved University College Vitus Bering Denmark.

Afleveret d. 03.07.06.

Institut for Idræt i København.

Masterprojekt i ”Idræt og Velfærd”.

Vejleder: Ole Skjerk, lektor ved Institut for Idræt i København.

(2)

Jeg vil gerne rette en tak til ledelse og kolleger på Gedved Seminarium for opbakning og støtte i forbindelse med mit masterstudie.

Der skal samtidig lyde en stor tak til Ole Skjerk for hans indsats i forbindelse med tilrettelæggelsen og gennemførelsen af masterstudiet ”Idræt og Velfærd” på Institut for Idræt, samt hans store engagement og fagligt kompetente sparring i forbindelse med vejledningen af dette projekt.

Til sidst en tak til min familie for opbakning og tålmodighed i forbindelse med mit studie.

Med venlig hilsen og tak Esper Lybæk-Hansen.

Masterprojektet er på 46 normalsider (en normalside er sat til 2400 tegn med mellemrum).

(3)

Indholdsfortegnelse

1 Indledning...3

2 Problemformulering...5

3 Metodiske overvejelser...6

3.1 Valg af teori:...6

3.2 Valg af undersøgelsesmetode:...6

3.3 Statistisk operationalisering af spørgeskemaet...7

3.4 Spørgeskemaets udformning og opbygning (validitetsbetragtninger):...8

3.4.1 Overvejelser vedr. udformningen af spm. 1-6. (indholdsvaliditet)...9

3.4.2 Overvejelser vedr. udformningen af spm. 7-10. (indholdsvaliditet):...11

3.4.3 Overvejelser vedr. udformningen af spm. 11-14. (indholdsvaliditet):....13

3.5 Vurdering af populationens kulturelle forudsætninger...14

4 Teorigennemgang:...15

4.1 Hvad er kapital?...15

4.2 Hvordan defineres feltet?...16

4.3 Hvad er habitus?...16

4.4 Sammenfatning:...18

5 Beskrivelse og tolkning af empiri...19

5.1 Procedurer vedrørende gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen:...19

5.1.1 Informationer til de studerende om etiske retningslinier:...19

5.1.2 Introduktion til spørgeskemaer:...19

5.2 Resultater vedr. fysisk aktivitet under opvæksten:...20

5.2.1 Beskrivelse og tolkning af spørgsmål 1:...20

5.2.7 Sammenfatning:...24

5.3 Resultater vedr. fysisk aktivitet i det nuværende liv:...25

5.3.5 Sammenfatning:...28

5.4 Resultaterne vedr. holdninger til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde:...29

5.4.5 Sammenfatning...31

6 Analyse og fortolkning, set i et komparativt perspektiv...33

6.1 Sammenhænge mellem spørgsmål (1-6) og (7-10):...33

6.2 Sammenhænge mellem spørgsmål (1) og (10):...36

(4)

6.2.1 Spørgsmål (1) og (10) – set i et individuelt perspektiv:...37

6.3 Sammenhænge mellem spørgsmål (2) og (10):...39

6.4 Sammenhænge mellem spørgsmål (3-6) og (7-10)...41

6.5 Sammenhænge mellem spørgsmål (7-10) og (11-14)...43

6.6 Sammenhænge mellem spørgsmål (14) og (7-10):...45

6.7 Sammenhænge mellem spørgsmål (1-6) og (11-14):...47

6.8 Kort fakta resumé:...48

7 Metodekritik...51

7.1 Analyse af de studerendes positionering i uddannelsesfeltet:...51

7.2 Metodekritik vedr. udformningen af spørgsmålene:...52

7.2.1 Spm. (1-6) om fysisk aktivitet i barndommen...52

7.2.2 Spm. (7-10) om fysisk aktivitet i det voksne liv...53

7.2.3 Spm. (11-14) om holdninger til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde.. .53

7.2.4 Sammenfatning...54

7.3 Kritik af valg af teori...55

8 Konklusioner...56

8.1 Fysisk aktivitet i barndommen – og fysisk aktivitet i det voksne liv:...56

8.2 Fysisk aktivitet i det voksne liv – og holdning dertil i pædagogisk arbejde:. .57 8.3 Fysisk aktivitet i barndommen – og holdning dertil i pædagogisk arbejde:....59

8.4 Sammenfattende konklusion...60

9 Diskussion...61

10 Perspektivering:...62 Litteraturliste.

Bilag.

(5)

1 Indledning

Prolog: Indenrigs og sundhedsministeren Lars Løkke Rasmussen pointerer i forordet til regeringens programerklæring: ”Sund hele livet – de nationale mål og strategier for folkesundheden 2002-10ⁱ”, at en forbedring af folkesundheden forudsætter, at vi alle vedkender os vores ansvar og påtager os vores del af opgaverne.

Programerklæringen har 3 hovedformål:

 Middellevealderen skal øges markant

 Antallet af år med god livskvalitet skal øges

 Den sociale ulighed i sundhed skal reduceresⁱⁱ

Et af de skitserede indsatsfelter i programmet er fysisk aktivitet, hvor det sundhedspolitiske mål er:

Antallet af fysisk aktive, skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen.

Fysisk aktivitet er dermed udset til at være et forebyggelsesfelt indenfor den samlede

sundhedspolitik. Dette gælder alle samfundets instanser – altså indenfor både den offentlige, den kommercielle, den uformelle og den frivillige sektorⁱⁱⁱ.

---

Dette masterprojekt sætter fokus på hvilken betydning det har for kommende ansatte(pædagoger) i den offentlige sektor(daginstitutionerne), hvilke erfaringer de har på det fysisk aktivitetsmæssige område i deres opvækst i forhold til i dag.

Sagt på en anden måde, analyseres forbindelsen mellem fysisk aktivitet i barndommen – fysisk aktivitet i det voksne liv og holdningen til at inddrage fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde.

Analysen belyser således den proces der udspænder sig fra, at en borger i det civile samfund overgår til at være en del af den statsligt regulerede sektor(studerende på pædagog-uddannelsen).

Set gennem velfærdstrekantens optik, sker denne transfer, gennem bevægelsen fra den mørkegrønne farve til den lysegrønne farve i nedenstående model.

(6)

Kilde se note:^iv

Masterprojektet er bygget op omkring Bourdieus teori om habitus, der danner forståelsesrammen for udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelse af pædagogstuderendes forhold til fysisk aktivitet.

Incitamentet for denne undersøgelse, har jeg fået gennem mit arbejde som bevægelsesfaglærer på et pædagogseminarium. Her har jeg observeret, at en minoritet af pædagogstuderende har et særdeles aktivt forhold til fysisk aktivitet og anvender flittigt dette engagement i studiets praktikperioder og projekter m.m., - mens majoriteten af pædagogstuderende tilsyneladende har et mere overfladisk forhold til fysisk aktivitet, der bevirker at fysisk aktivitet ikke indgår i deres praktikperioder og projekter i nævneværdig grad. Det interessante i denne forbindelse er om pædagogstuderendes habituelle forhold^v til fysisk aktivitet, har en indflydelse på deres nuværende fysiske

aktivitetsniveau. Disse forhold har dannet baggrund for at formulere tesen om at:

Pædagogstuderende med en positiv erfaring med fysisk aktivitet i barndommen - har et tilsvarende positivt forhold til fysisk aktivitet i deres voksne liv – der fører til mere fokus på at give børn i daginstitutioner gode muligligheder for fysisk udfoldelse, i deres kommende arbejde som pædagoger.

”STAT”

”MARKED” ”CIVILSAMFUND”

Profit

Non-profit

VELFÆRDSTREKANTEN

MAGT

TILLID ØKONOMI

Formel

Uformel

Offentlig Privat

Uformelle sektor Frivillige

sektor Offentlige

sektor

Kommercielle- sektor

(7)

En anden bevæggrund for at undersøge dette felt er, vedtagelsen af loven for ”Pædagogiske

læreplaner for børn i dagtilbud”^vi. Her pointeres at ”krop og bevægelse” skal være en central del af det pædagogiske tilbud til børn i daginstitutioner. Dette formuleres tydeligt med ordene: ”Børn skal leve under betingelser, som styrker deres fysiske sundhed, herunder forhold som ernæring, hygiejne og aktiv livsstil”^vii.

Fysisk aktivitet er med indførelse af § 8a. i serviceloven om pædagogiske læreplaner, blevet et pædagogisk mål for børn i dagtilbud. Kommende pædagoger vil således senere efter endt uddannelse få tildelt et lovformligt ansvar for børnenes fysiske sundhed.

Set i lyset af statens(den offentlige sektor) fokusering på fysisk aktivitet, som et af de bærende elementer i sundhedsforebyggelse, bliver det interessant at analysere, hvorledes de

ansatte(pædagog-studerende) står rustet til at imødekomme denne udfordring, i deres kommende arbejde indenfor det pædagogiske felt.

2 Problemformulering

Dette masterprojekt tager udgangspunkt i følgende tese:

Pædagogstuderende med en positiv erfaring med fysisk aktivitet i barndommen - har et tilsvarende positivt forhold til fysisk aktivitet i deres voksne liv – der fører til større fokus på at give børn i daginstitutioner gode muligligheder for fysisk udfoldelse, i deres kommende arbejde som pædagoger. - Dette leder frem til følgende problemstilling:

Undersøgelsen af problemstillingen vil ske gennem analyse af data som er indsamlet ved en

spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt 48 studerende på Gedved Seminarium i foråret 2006. (Se bilag 5).

Med udgangspunkt i Pierre Bourdieus teori om praksisbegrebet, ønskes

der med fokus på habitusbegrebet, en analyse af hvilke sammenhænge der

eksisterer mellem: a) fysisk aktivitet i barndommen b) fysisk aktivitet i

det voksne liv og c) holdninger til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde?

(8)

3 Metodiske overvejelser

3.1 Valg af teori:

Praksisbegrebet^viii i Pierre Bourdieus forfatterskab handler i høj grad om kropslighed i forbindelse med socialisering. Han taler direkte om at: ”kroppen er det sociale livs hukommelse”^ix. Ifølge Klaus Nielsens sammenfatning af Bourdieus forståelse af praksis og krop, konkluderer han: ”Bourdieu opstiller et begrebsapparat, der inkluderer kropslighed og kultur som størrelser, der gensidigt konstituerer hinanden. Den sociale vane (habitus) spiller en afgørende rolle for praksis og dermed for vores forståelse af os selv og hinanden”.^x

Bourdieu opstiller et begrebsapparat, der i høj grad er baseret på erfaringer med fysisk aktivitet.

Samtidig er habitusbegrebet et anvendeligt redskab til at perspektivere og forstå udviklingen af forholdet til fysisk aktivitet fra barndommen til fysisk aktivitet i det voksne liv. Dette er de 2 hovedgrunde til at vælge habitusbegrebet som indgangsvinkel for dette projekt.

Dvs. at baggrunden for at vælge habitusbegrebet knytter sig til den teori, der bygger på, at der findes en sammenhæng mellem kropsliggjorte erfaringer fra barndommen og de måder, hvorpå den sociale aktør positionerer sig på i det sociale rum senere i livet.

Teori og metode er på dette grundlag knyttet tæt sammen i dette projekt.

3.2 Valg af undersøgelsesmetode:

Projektets problemstilling er baseret på en sammenligning mellem forskellige parametre. Valget af undersøgelsesmetode skulle gerne sikre at:

 at metoden er brugbar som et redskab til at sammenligne

 pålideligheden af undersøgelsesresultaterne, bliver høj (reliabilitet).

 det som der ønskes en måling af også er det måles på (validitet).

 metoden er realisabel i forhold til de ressourcer, der er til stede.

Spørgeskemaer har nogle generelle fordele i, at indsamlingen af og behandlingen af såkaldte hårde data er hurtigere at bearbejde, end hvis der var tale om tidskrævende materiale fra

interviewundersøgelser.^xi Dette kan give den fordel, at antallet af undersøgte personer kan øges markant i forhold til, hvis der var tale om interviewundersøgelser.

(9)

Ulemperne ved spørgeskemaundersøgelse med standardiserede svarmuligheder er, at detaljerigdommen bliver minimeret gennem standardiseringen af svarmulighederne i

spørgeskemaet. Det kunne således frygtes, at spørgsmålene ikke giver populationen(pædagog- studerende) vidtrækkende mulighed for at kunne svare nuanceret.

I forhold til problemstillingen er det imidlertid vigtigt, at resultaterne i undersøgelsen er målbare og sammenlignelige. Derfor falder valget i dette projekt på et spørgeskema med standardiserede svarmuligheder.

3.3 Statistisk operationalisering af spørgeskemaet

Svarmuligheder i spørgeskemaundersøgelsen er bygget op som en Likert-skala^xii.

For alle spørgsmål i spørgeskemaundersøgelsen gælder det, at svarpersonerne skal besvare hvert spørgsmål gennem afkrydsning i følgende felter, der spænder fra: ”I lav grad (1) – I mindre grad (2) – I middel grad (3) – I højere grad (4) – I høj grad (5)”.

Til hver svarkategori er der knyttet en talværdi, der svarer til gradbøjningen af svarmulighederne.

(Se tallene i parenteserne ovenfor)

Spørgsmålene er på denne måde bygget op omkring den pædagogstuderendes grad af enighed med et positivt udsagn om begreber i tilknytning til fysisk aktivitet. Dvs. at højere numeriske

svarværdier er ækvivalente med højere grad af enighed med spørgsmålet.

Dette muliggør en effektiv statistisk bearbejdning af svarene.

I bearbejdelsen af datamaterialet i kap. 5 ”Beskrivelse og tolkning af empiri”, har jeg valgt at være tro mod de standardiserede svarmuligheder i spørgeskemaet.^xiii Det statistiske arbejde baseres således på en registrering af hyppigheden af svar indenfor de forskellige svarkategorier.

Men i kap. 6 ”Analyse og fortolkning, set i et komparativt perspektiv”, vil alle sammenlignende analyser i undersøgelsen være bygget op omkring en differentiering af populationen, således at den deles op i to lige store halvdele. Opdelingen sker efter det princip, hvor de laveste svarværdier samles i en gruppe og de højeste i den anden. Denne polarisering af målgruppen, danner den strukturelle base for sammenligningerne.

For at gøre datamaterialet overskueligt og anvendelig til sammenligninger, vil der i hovedsagen blive brugt gennemsnitsberegninger af resultater fra de to svargrupper.

Disse gennemsnitsberegninger vil blive anvendt til at beregne den absolutte forskel mellem de to gruppers svar på de pågældende spørgsmål. Disse tal anvendes som grundlag for at bestemme

(10)

korrelationen mellem de sammenlignede parametre. Dette fører frem til en vigtig præmis for kvaliteten af undersøgelsen:

Hovedredskabet i den sammenlignende analyse af de to svargruppers forhold til fysisk aktivitet, er bestemmelsen af korrelationen mellem de sammenlignede parametre:

Med korrelation menes et indbyrdes forhold mellem forskellige størrelser.

Korrelation i procent defineres her på følgende måde: Det laveste gennemsnitlige resultat af den ene halvdel af svarværdierne, divideres med den højeste halvdel af gennemsnitsværdier og multipliceres derefter med 100 %.

Resultatet: 100 %, er således et udtryk for, at forskellen mellem den laveste og den højeste halvdel af svarværdierne fra det første led i sammenligningen er fuldstændig bevaret i forhold til andet led i sammenligningen. Faldende værdier fra 100 % til 0 %, er derfor et udtryk for vigende forbindelse mellem de to sammenlignede parametre. I denne undersøgelse vil korrelationsværdier nær 100 %, være et udtryk for høj grad af habituel effekt.^xiv

På denne måde bliver der en overensstemmelse mellem problemstillingen og valget af undersøgelsesmetode.

3.4 Spørgeskemaets udformning og opbygning (validitetsbetragtninger):

Det er essentielt, at spørgsmålene, der stilles, er af en sådan karakter, at de på den mest direkte måde kan relateres til undersøgelsesområdet. Spørges der om det, man gerne vil have noget at vide om?

Det er derfor vigtigt, at udformningen af spørgsmålene tager udgangspunkt i kernebegreber og at spørgsmålene formuleres på en sådan måde, at den adspurgte population guides til at frembringe svar, der kan relateres til de forhold der ønskes undersøgt. På denne måde sikres der så høj grad af indholdsvaliditet ^xvsom muligt.

Til grundlag for undersøgelse af pædagogstuderendes forhold til fysisk aktivitet har jeg udarbejdet et spørgeskema.^xvi Spørgsmålene i spørgeskemaundersøgelsen er opdelt i 3 klynger:

1. Spørgsmål: 1-6., omhandler fysisk aktivitet i barndommen.

(11)

2. Spørgsmål: 7-10., omhandler fysisk aktivitet i det voksne liv.

3. Spørgsmål: 11-14., omhandler holdninger til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde.

3.4.1 Overvejelser vedr. udformningen af spm. 1-6. (indholdsvaliditet)^xvii. Spørgsmål (1-2) i spørgeskemaet:

Spørgsmål (1- 2) refererer til, hvorledes populationens (pædagog-studerende) eget selvbillede er af deres fysiske aktivitetsniveau, samt forbindelsen mellem fysisk aktivitet og lyst og livsglæde, set i et generelt perspektiv. Dvs. at disse 2 spørgsmål tager udgangspunkt i, at de sociale aktører (populationen) afdækker deres egen forståelse af kropsliggjorte erfaringer fra barndommen med speciel fokus på fysisk aktivitet. Spørgsmålene skal således medvirke til at kaste lys på det

”førbevidste organiserede princip”^xviii, som er en væsentlig del af habitus begrebet.

Der ligger i sig selv et paradoks i at kunne beskrive elementer i sit liv, der muligvis ikke er fuldt bevidste. Denne kritik af kriterievaliditeten^xix kan til dels imødekommes ved, at målgruppen har en højere grad af kulturel kapital, der giver bedre muligheder for at kaste lys over egne habituelle tilbøjeligheder (Se afsnittet om: ”Vurdering af populationens kulturelle forudsætninger for at afgive objektive svar”).

Spørgsmål (3-6) i spørgeskemaet:

1. Når du tænker tilbage på din barndom, opfatter du så dig selv som et barn, der var meget fysisk

aktiv?

(Barndommen sættes til alderen mellem 0 til 15 år. Fysisk aktiv ligestilles her med al form for kropslig bevægelse).

2. Når du tænker tilbage på din opvækst, forbinder du det at være fysisk aktiv, med lyst og livsglæde?

3. Har de primære omsorgspersoner, du er vokset op sammen med, motiveret dig til at være fysisk aktiv?

(Med primære omsorgspersoner menes den/de voksne personer, som du var tættest knyttet til i din barndom.)

4. Når du tænker tilbage på den tid, du har opholdt dig i en daginstitution eller lign., har tiden dér bidraget til, at du har udviklet et positivt billede af dig selv, som et fysisk aktivt menneske?

(Med daginstitution eller lign. menes dagpleje, vuggestue og, børnehave.

N.B.Hvis du ikke har opholdt dig på nogen af disse institutioner, da gå videre til næste spørgsmål! )

5. Når du tænker tilbage på idrætsundervisningen i folkeskolen, og mærker efter i din krop,

frembringer dette så billeder med positive associationer?

(Med associationer menes her tanker, forestillinger.)

6. Har det, at være aktiv idrætsudøver i

idrætsforeninger, haft en central betydning for dig i din opvækst?

(12)

Spørgsmål (3-6) omhandler omgivelsernes(de sociale strukturer) indflydelse på populationen forhold til fysisk aktivitet: a) primære omsorgspersoner b) daginstitutionen c) idrætsundervisningen i folkeskolen d) idrætsforeninger.

Gennem disse spørgsmål inddrages de mulige arenaer, hvor fysisk aktivitet har været i spil i svarpersonernes barndom eller opvækst.

De 4 af spørgsmålene starter med: ”Når du tænker på din barndom…..”. Denne spørgeteknik, hvor verbet: ”tænker”, indikerer, hvad der nu skal til at ske, - skal medvirke til at sætte svarpersonerne i en tilstand, hvor det refleksive kommer i centrum. Dette aktiverer den platform, der øger

muligheden for at svarpersonerne kan foretage en rekognoscering af forhold, der vedrører fysisk aktivitet i barndommen. Dvs. at udformningen af spørgsmålene på denne måde anvendes som en nøgle til at åbne døren ind til populationens ubevidste kropsliggjorte erfaringer fra deres barndom.^xx I spørgsmål (5): (”Når du tænker tilbage på idrætsundervisningen i folkeskolen, og mærker efter i din krop, frembringer dette så billeder med positive associationer?”),

(13)

forstærkes den reflektoriske indgangsvinkel med den indskudte sætning: ”og mærker efter i din krop”. Denne sproglige præcisering er et forsøg på at løfte ”det før-bevidste organiserede princip”, som er en del af definitionen på habitus, op på et plan, hvor det kan beskrives på det bevidste plan.

Spørgsmålene (1-6) skal således opfattes som et samlet redskab til at afdække den pædagog- studerendes(populationen) habituelle forhold til fysisk aktivitet under opvæksten.

3.4.2 Overvejelser vedr. udformningen af spm. 7-10. (indholdsvaliditet):

Spørgsmål( 7-10) i spørgeskemaet:

Spørgsmål (7- 10) omhandler forhold til fysisk aktivitet i populationens nuværende liv.

Denne klynge af spørgsmål har til sigte at give et billede af den sociale aktørs nuværende forhold til fysisk aktivitet. Svarene danner således tilsammen et billede af de pædagog-studerendes nuværende kropsliggjorte kulturelle kapital^xxi på feltet, der omfatter fysisk aktivitet!

Spørgsmål (7) refererer direkte til populationens uddannelsesgrad indenfor erhvervelse af

træner/instruktør-kurser indenfor idræt og motorisk træning. Spørgsmålets berettigelse skal ses på baggrund af ønsket om at fastlægge populationens kulturelle kapital indenfor

idrætsuddannelsesmæssige felt.

Dette er en kapital der kan blive anvendt senere indenfor feltet: Pædagogisk arbejde på en daginstitution.

Spørgsmål (8) omhandler den pædagog-studerendes vurdering af egne færdigheder indenfor det idrætsmæssige felt som udøver. Derigennem kan der fastsættes en værdi for den kulturelle kapital, som kendetegner den specifikke aktive idrætsudøver.

7. Har du taget instruktør- eller træner-kurser indenfor idræt, kurser i motorik el. lign.?

8. Opfatter du sig selv som en dygtig idrætsudøver?

9. Er fysisk aktivitet et vigtigt element i dit liv i dag?

10. Når du tænker på dit nuværende liv, opfatter du så dig selv som værende meget fysisk aktiv?

(14)

Spørgsmål (9-10) belyser henholdsvis populationens egen vurdering af fysisk aktivitets betydning i det nuværende liv samt niveauet for fysisk aktivitet i dagligdagen.

I forhold til betydningen af fysisk aktivitet for agenten^xxii, kan det være et udtryk for, hvorledes agenten reproducerer interesse fra tidligere ubevidste erfaringer fra barndommen ind i måden hvorpå, der handles i det voksne liv. Bourdieu skriver: ”En agent efterstræber ikke det, der ikke efterstræber ham/hende.”^xxiii

Spørgsmålene (7-10) danner således tilsammen basen for at kunne bestemme agenternes nuværende forhold til fysisk aktivitet.

Disse spørgsmål er interessante i den komparative analyse af forholdet mellem det habituelle forhold til fysisk aktivitet og den nuværende. Hvordan kan en eventuel sammenhæng beskrives?

Specielt er spørgsmål (10) der refererer til den pædagog-studerendes nuværende fysiske aktivitetsniveau interessant at sammenligne med spørgsmål (1), der omhandler det fysiske aktivitetsniveau i den pædagog-studerendes opvækst.

3.4.3 Overvejelser vedr. udformningen af spm. 11-14. (indholdsvaliditet):

Spørgsmål (11-14) i spørgeskemaet:

11. Hvis du engang skal til at søge efter arbejde som pædagog på en daginstitution, vil det da være vigtigt for dig, at vælge en arbejdsplads, der vægter børnenes alsidige motoriske udvikling højt?

12. Er du enig i den påstand, at inaktivitet er en trussel for barnets almene sundhedstilstand?

(Med sundhedstilstand menes her ikke bare om barnet er syg eller rask, men inddrager det perspektiv, at sundhed kan forstås som en realisering af livsmuligheder.)

13. Er du enig i den påstand at alsidige kropserfaringer er vigtige for barnets normale udvikling?

14. Er du enig i den påstand, at det er vigtigt at en pædagog selv har et positivt og aktivt forhold til fysisk aktivitet, for derigennem at kunne motivere børnene til en aktiv livsførelse?

(15)

Spørgsmål (11-14) handler om den pædagog-studerendes holdninger til at inddrage fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde. Spørgsmålene danner base for at beskrive den pædagog-studerendes enighed i, hvor virksom den kulturelle kapital skal være på feltet for pædagogisk arbejde i en daginstitution.

Spørgsmål (11) omhandler hvorvidt den kommende pædagog vil vælge at arbejde på en daginstitution, der vægter børnenes alsidige motoriske udvikling højt.

Spørgsmålet er inkluderet i undersøgelsesskemaet fordi det giver mulighed for at afdække den pædagog- studerendes holdning til implementering af fysisk aktivitet på en daginstitution.

Spørgsmål (12- 13) omhandler den pædagog-studerendes syn på vigtigheden af fysisk aktivitet i forhold til barnets almene sundhedsstilstand og normale udvikling. Spørgsmålene referer til de officielle politikker der søges implementeret i den offentlige sektor(daginstitutionerne).^xxiv

Spørgsmål (14) omhandler forholdet mellem pædagogens eget positive og aktive forhold til fysisk aktivitet som grundlag for at kunne motivere børnene til en aktiv livsførelse.

Spørgsmålet kan være interessant at sammenstille med spørgsmål 4., der omhandler den pædagog- studerendes egen bestemmelse af i hvor høj grad deres ophold i daginstitutioner under opvæksten har bidraget til, at de har udviklet et billede af sig selv som et fysisk aktivt menneske. Denne sammenligning kunne således bidrage til at belyse om den pædagog-studerendes habituelle erfaringer på dette felt er ækvivalente med deres holdninger på samme felt.

3.5 Vurdering af populationens kulturelle forudsætninger

- Reabilitetsvurdering af de studerendes mulighed for at afgive objektive svar:^xxv

Det er af den største vigtighed, at den udvalgte population (førsteårsstuderende på pædagogstudiet) er i stand til at forstå og analysere deres egne erfaringer på området, således at svarene bliver af høj sandhedsværdi (reliabilitet).

For at belyse dette felt, er det nødvendigt at give en kort karakteristik af den gruppe der adspørges og deres mulighed for at give valide svar:

Ifølge Bourdieus tanker om institutionaliserede kulturelle kapital ^xxvi er det vigtigt, at den sociale aktør(den pædagogstuderende) har tilegnet sig færdigheder gennem uddannelse, der sætter den

(16)

enkelte i stand til at forstå de kulturelle koder og navigere i det sociale rum. Derfor er det vigtigt at påpege, at hele populationen i denne undersøgelse (pædagogstuderende) besidder legitime

adgangskrav for optagelse på pædagogstudiet i form af en bestået ungdomsuddannelse, pædagogisk grunduddannelse eller erhvervelse af en relevant erhvervsuddannelse. Dvs. at alle, der starter på pædagoguddannelsen, har et uddannelsesniveau, der indikerer, at alle har et vist niveau for at kunne begå sig i kulturens referencesystem. På baggrund af denne analyse af populationen er det rimeligt at antage, at pædagogstuderende har en større mulighed for at give objektive svar på spørgsmål i denne undersøgelse end sociale aktører med mindre kulturel kapital.

4 Teorigennemgang:

”En hoved idé i hele Bourdieus sociologi kan siges at være analysen af forbindelsen mellem agenternes positioner i det sociale rum og deres positioneringer (Valg) eller med andre ord, relationen mellem de sociale strukturer og de mentale strukturer. Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner, gennem hvilke agenterne opfatter, bedømmer og handler i verden. Habitus er det samlede princip, som omsætter en social positions relationelle karakteristika til de positioneringer, der kendetegner en specifik livsstil.”^xxvii

For at forstå begrebet habitus er det nødvendigt at beskrive og forstå i hvilken kontekst dette begreb optræder. Bourdieu beskriver praksis som værende summen af kapital, habitus og felt^xxviii.

Praksisbegrebet udgør den sammenfattende betegnelse for agentens eller den sociale aktørs positionering i det sociale rum:

”Den sociale aktør skal analyseres ud fra begreberne kapital og habitus, mens den sociale verden skal forstås som feltet.

Eftersom den sociale verden og den enkelte aktør ikke lader sig adskille, danner de tre dele tilsammen helheden praksis.

Det betyder også, at kroppen og vanen bliver en del af praksis, som noget der skabes af praksis, og som er med til at skabe praksis”^xxix

4.1 Hvad er kapital?

Kapital er et begreb, der refererer til individets samlede akkumulering af ressourcer. Disse opdeles op i 3 hoved former:

a) Økonomisk kapital der står for penge og materielle ressourcer.

b) Kulturel kapital der står for den sociale aktørs uddannelsesgrad, finkulturelle færdigheder, evne til at begå sig i kulturens referencesystem samt viden om historie, sprog, politik osv., der gør det muligt at begå sig i

samfundets magtfelt.

c) Social kapital relateres til de ressourcer agenten har i kraft af medlemskab af forskellige sociale grupperinger

xxx

(17)

Disse tre kapitalformer danner tilsammen grundlaget for den fjerde kapitalform: Den symbolske kapital, der referer til individets samlede prestige og ry.

Mere specifikt kan den kulturelle kapital deles op i 3 hovedformer: ”Den kulturelle kapital eksisterer i tre tilstande: en kropsliggjort, en objektiviseret og en institutionaliseret form. Hovedparten af den kulturelle kapitals ejendomme er lænket til kroppen i form af ”kultivering”. Den kulturelle kapital er i sin kropsliggjorte form tæt knyttet til personen og kan ikke overføres direkte via fx gaver, køb eller bytte. Tilegnelsen af den kulturelle kapital er et personligt investeret arbejde over tid, der hænger sammen med og bygger videre, i hvilken grad familien allerede er udstyret med kulturel kapital. Den kulturelle kapital henviser i sin objektive form til de ejendomme og kulturelle goder (teorier, legitimeret viden, teknologi, institutioner, kunst osv.), der skal legitimere den kulturelle kapital i sin

kropsliggjorte tilstand. Den kulturelle kapital henviser i sin institutionaliserede form til eksamensbeviser og titler, som kan erhverves via uddannelsessystemet.”^xxxi

Denne opdeling af kapitalbegrebet vil blive anvendt som en del af analyseapparatet til at forstå hvorledes den sociale aktør (via habitus) positionerer sig i den sociale verden (feltet).

4.2 Hvordan defineres feltet?

”Et felt defineres som et netværk eller en konfiguration af objektive relationer mellem positioner, fastlagt i kraft af deres placering til de kapitalformer, som er aktive på dette felt.”^xxxii

Feltet kan således forstås som arnestedet, hvor der kan akkumuleres kapital og det sted hvor specifikke kapitaler får sin værdi. Feltet kan på denne måde betragtes som den sociale verden.^xxxiii

”Hvert felt har sin specifikke doxa, sine egne common sence-forestillinger om ret og uret, normalt og unormalt, kvalificering og diskvalificering.”^xxxiv

Et felts doxa kan på denne måde være medvirkende til at fastholde de magtstrukturer der findes på de pågældende felter, idet de allerede etablerede på feltet ikke frivilligt vil afgive noget af den maksimale kapital, de allerede har optjent på feltet.^xxxv I en uddannelsesmæssig sammenhæng vil dette betyde, at den pædagogstuderende i en eller anden grad må tilpasse sig

uddannelsesinstitutionens gældende normer og regler for at få muligheden for at erhverve sig den legitimerede viden, der skal anvendes til positionering i uddannelsesfeltet.

4.3 Hvad er habitus?

^xxxvi

Gennem vores habitus, har vi mennesker en tendens til at styre mod og gentage tidligere situationer eller kropsliggjorte erfaringer i vores liv. Det virker som om at tidligere erfaringer tæller tungere

(18)

end nyere, når det drejer sig om hvilken handling der udløses. Bourdieu taler ligefrem om at kroppen er det sociale livs hukommelse.

”Habitus tenderer til at styre agenterne ind i situationer, som bekræfter deres tidligere positioneringer, og til at få dem til at undgå situationer, der udfordrer deres habitus og sætter spørgsmål ved den” ^xxxvii

Habitus kan på denne måde betragtes som et usynligt filter, hvorigennem den sociale aktør opfatter, bedømmer og handler i verden. Dette kan give os mennesker en vis form for tryghed i vores måde at opfatte vores liv på. På denne måde opnår vi en bekræftelse af tidligere positioneringer(social placering). Der vil i denne forbindelse være tale om en art social arv.

Habitus bliver således en medierende faktor mellem den objektive virkelighed og de forventninger, som agenten efterstræber. Habitus bringer en vis form for realitetssans ind i agentens positionering, sådan at der skabes en balance mellem det mulige og det umulige i agentens liv. Med andre ord hjælper agentens habitus til at afbalancere forholdet mellem den objektive virkelighed og agentens ønsker og drømme, således at agentens ”livs projekt” bliver realisabelt.

I begrebet habitus gemmer der sig en dialektisk dynamik, der bevæger sig fra en fravigelse af begrebets mekaniske forhold mellem den sociale aktør og omgivelsernes objektive strukturer, til en mere deterministisk definition. Denne polarisering illustreres gennem følgende citater:

”Habitus er et system af varige, men foranderlige dispositioner”^xxxviii

”Habitus er mere end en refleks og skal snarere forstås som <et førbevidst organiseret princip>. Habitus kan oversættes med en kropsliggjort vane eller en praktisk sans og forstås som det socialt inkorporerede, dvs. en relation mellem de objektive strukturer og menneskelige handlinger”^xxxix

Vender vi tilbage til praksisbegrebet bliver kroppen og vanen(de habituelle tilbøjeligheder) en del af dette begreb. De erfaringer, som den sociale aktør har indlejret af kropsliggjorte erfaringer fra barndommen, bliver et fundament for den sociale aktørs ubevidste valg af positioneringer i felter, hvor forskellige kapitaler er i spil. Opgaven for den sociale aktør bliver at forsøge at afdække habitus for derigennem bedre at kunne agere i feltet og erhverve sig ny kapital for i den sidste ende at vinde prestige og anerkendelse(symbolsk kapital).

(19)

4.4 Sammenfatning:

Bourdieus forståelse af sociologi, bunder i at afdække forholdet mellem de sociale strukturer og de mentale strukturer. Til dette arbejde har han udviklet et begrebsapparat, der konstant afprøves gennem empiriske undersøgelser. Der er på denne måde ikke tale om en egentlig samlet teori, men derimod om en art sociologisk grundforskning, der i høj grad er baseret på det undersøgende element.^xl

Forståelsesrammen for dette projekt skal ses i forlængelse af disse tanker.

Habitusbegrebet bliver således her anvendt som en slags optik, hvorigennem pædagog-studerendes forhold til fysisk aktivitet, afdækkes. På en måde afprøves denne indgangsvinkel som

forståelsesramme, der efter analyse og fortolkning af undersøgelsesresultaterne, enten kan verificeres eller falsificeres som værende en konstruktiv indgangsvinkel.

Baggrunden for at vælge habitusbegrebet knytter sig i høj grad til den tidligere nævnte hypotese, der bygger på at der findes en sammenhæng mellem kropsliggjorte erfaringer fra barndommen og de måder, hvorpå den sociale aktør positionerer sig i det sociale rum senere i livet.

Det, som yderligere kan motivere til at sætte fokus på Bourdieus tanker om forholdet mellem individ og samfund, er, at habitusbegrebet er en integreret del af praksisbegrebet der giver mulighed for at forstå uddannelsens betydning for generering af kulturel kapital. Dette er interessant idet, at det overordnede felt, hvor dette ”spil” udfoldes, er feltet for uddannelse af pædagoger. Dvs. at selvom dette projekt tager udgangspunkt i Bourdieus habitusbegreb som en nøgle til forståelse af forholdet til fysisk aktivitet, danner hans samlede forståelse af praksisbegrebet mulighed for en perspektivering af undersøgelsesresultaterne ind i et større forståelsesmæssigt forum. Dette ligger uden for projektets egentlige ramme, men kan samtidig være en inspirationskilde for kommende undersøgelser af dette felt.

5 Beskrivelse og tolkning af empiri

5.1 Procedurer vedrørende gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen:

Målgruppen for denne undersøgelse er 2 hold af pædagogstuderende, der går på

(20)

1. semester. Denne population er på 59 personer. Herfra er de 7 mænd aldersmæssigt mellem starten af tyverne og starten af fyrrerne. 41 ud af de 48 svarpersoner er kvinder i alderen mellem 20 og 49 år. Pga. af den forholdsvis lille population, har jeg valgt ikke at opdele efter køn og alder i den statiske bearbejdning af undersøgelsen. 48 ud af de 59 personer i målgruppen har besvaret spørgsmålene i spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 81 %.^xli

Alle studerende er i forvejen blevet spurgt om de vil deltage i denne undersøgelse og er blevet bekendtgjort med de nedenstående etiske retningslinier for undersøgelsen.

Undersøgelsen er foretaget d. 04.05.06. i et fællesrum med et hold af gangen. Undertegnede har forestået gennemførelsen af undersøgelsen.

5.1.1 Informationer til de studerende om etiske retningslinier:

De studerende informeres om:

 at det er frivilligt, om man vil deltage i undersøgelsen.

 at det ikke får nogen konsekvenser for deres studie, at de ikke deltager.

 at besvarelserne kan foretages i fuld anonymitet, men at de opfordres til at oplyse køn og alder, der kan anvendes i den statistiske bearbejdning.

 at de personer der vil stille sig til rådighed for en eventuel senere uddybning af deres svar, kan oplyse navn.

 at spørgeskemaet vil indgå i et masterprojekt, der offentliggøres.

 at gengivelsen af deres svar, ikke vil kunne danne grundlag for en identifikation af hver enkelt person i publikationen af projektet.

5.1.2 Introduktion til spørgeskemaer:

 Det oplyses, at der er 45 min. til rådighed for besvarelsen af spørgsmålene.

 Alle spørgsmål i spøgeskemaet præsenteres og begreber uddybes.

 Svarkategorierne præsenteres og forklares og det pointeres, at hvis spørgsmålet ingen relevans har, så skal svarpersonen undlade at svare på spørgsmålet.

 Svarpersonerne har mulighed for at stille opklarende spørgsmål.

 Svarpersonerne opfordres og guides til at fordybe sig og give sig god tid til at mærke efter for at kunne afgive så oprigtige svar som muligt.

(21)

Under selve svar-seancen kan de studerende bede om assistance, hvis der skulle opstå problemer af nogen art. Desuden gives der et tilsagn om, at undertegnede gerne vil præsentere masterprojektet for de enkelte hold, hvis dette skulle have deres interesse.

5.2 Resultater vedr. fysisk aktivitet under opvæksten:

^xlii 5.2.1 Beskrivelse og tolkning af spørgsmål 1:

Spørgsmål 1: Når du tænker tilbage på din barndom, opfatter du så dig selv som et barn, der var meget fysisk aktiv?

(Barndommen sættes til alderen mellem 0 til 15 år. Fysisk aktiv ligestilles her med al form for kropslig bevægelse).

Fig. 1. (n=48)

Over 87 % af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) opfatter sig, som barn i opvæksten, som værende meget fysisk aktiv i enten: I middel grad - i højere grad – eller i høj grad (Værdier fra 3 – 5). 13 % af populationen svarer på samme spørgsmål:

I mindre grad eller i lav grad (Værdier fra 1-2).

5.2.2 Beskrivelse og tolkning af spørgsmål 2:

Spørgsmål 2: Når du tænker tilbage på din opvækst, forbinder du det at være fysisk aktiv, med lyst og livsglæde?

(22)

Fig. 2. (N=48)

Over 87 % af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) forbinder det at være fysisk aktiv med lyst og glæde i enten: I middel grad - højere grad – eller i høj grad.

13 % af populationen svarer på samme spørgsmål: I mindre grad eller i lav grad.

Spørgsmål 3: Har de primære omsorgspersoner, du er vokset op sammen med, motiveret dig til at være fysisk aktiv?

(Med primære omsorgspersoner menes den/de voksne personer, som du var tættest knyttet til i din barndom.)

Fig. 3. (N=48)

En 1/3 af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) oplever at de primære omsorgspersoner de er vokset op med har motiveret dem til fysisk aktivitet i middel grad. Den anden 1/3 svarer til samme spørgsmål: I højere grad eller i høj grad. Den sidste 1/3 svarer: I lavere grad eller i lav

(23)

grad. Fordelingen i besvarelserne på dette spørgsmål, tenderer imod at ligne værdier, der kendetegner en normalkurvefordeling.

Spørgsmål 4: Når du tænker tilbage på den tid, du har opholdt dig i en daginstitution eller lign., har tiden dér bidraget til, at du har udviklet et positivt billede af dig selv, som et fysisk aktivt menneske?

(Med daginstitution eller lign. menes dagpleje, vuggestue og, børnehave. N.B. Hvis du ikke har opholdt dig på nogen af disse institutioner, da gå videre til næste spørgsmål! )

Fig. 4. (n=48) 14 svarpersoner har ikke kunnet besvare dette spørgsmål, idet de ikke har gået i en daginstitution under deres opvækst. Datamaterialet der ligger til grund for fig. 4. er baseret på de resterende 34, der har gået i en daginstitution.

38 % af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) mener at tiden i en daginstitution har bidraget til at udvikle et positivt billede af sig selv som et fysisk aktivt menneske i middel grad. 26

% svarer på sammen spørgsmål: I højere grad eller i høj grad.

35 % svarer på samme spørgsmål: I lavere grad eller i lav grad, hvor besvarelsen:

I lav grad, gælder for hver tiende, der har gået på en daginstitution. N.B. Kun 6 % eller 3 ud af 48 svarer på spørgsmålet: I høj grad.

Spørgsmål 5: Når du tænker tilbage på idrætsundervisningen i

folkeskolen, og mærker efter i din krop, frembringer dette så billeder med positive associationer?

(Med associationer menes her tanker, forestillinger.)

(24)

Fig. 5. (n=48) 2/3 af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) tilkendegiver at idrætsundervisningen i folkeskolen frembringer positive associationer i enten; middel grad - højere grad – eller i høj grad.

1/3 svarer på samme spørgsmål; i lavere grad eller i lav grad. N.B. Hver femte eller 20 % svarer på spørgsmålet; i lav grad.

Spørgsmål 6: Har det, at være aktiv idrætsudøver i idrætsforeninger, haft en central betydning for dig i din opvækst?

Fig. 6. (n=48)

2/3 af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) tilkendegiver at det har haft en central betydning, at være aktiv idrætsudøver i en idrætsforening, i enten; middel grad - højere grad – eller i høj grad. 1/3 svarer på samme spørgsmål; i lavere grad eller i lav grad. N.B. Hver femte eller 20

% svarer på spørgsmålet; i lav grad.

(25)

5.2.7 Sammenfatning:

Angående spørgsmål (1- 2) der refererer til, hvorledes den pædagog-studerendes eget selvbillede er af deres fysiske aktivitetsniveau og i hvor høj grad, de har forbundet lyst og livsglæde dermed under opvæksten: For begge spørgsmål gælder, at over 87 % enten svarer; - i middel grad – i højere grad – eller i høj grad. Dette indikerer, at der for langt den største del, er en positiv opfattelse af deres eget selvbillede, set ud fra den vinkel, der sætter fokus på fysisk aktivitet under opvæksten. Det som står tilbage er, at lidt over hver tiende(13 %), svarer på samme to spørgsmål; i mindre grad eller i lav grad. Dette er en betydelig restgruppe, når det tages i betragtning, hvor vigtig fysisk aktivitet er for barnets normale udvikling!

I Bourdieus terminologi er erhvervelsen af kulturel kapital(her med speciel fokus på den kropsliggjorte kapital ^xliii ), vigtig i forhold til at agenten(den sociale aktør) får mulighed for at positionere sig i det sociale rum. Eller sagt på anden måde: ”Mønsteret af livsstil korresponderer direkte med rummet af sociale positioner”^xliv

Det har således, set i Bourdieus optik, en betydning for den sociale aktør(den pædagog-studerende), i hvor høj grad, der er optjent positiv kulturel kapital, for senere at kunne begå sig i samfundets magtfelt! Det er i denne forbindelse mellem de mentale(positioneringer) og sociale

strukturer(positioner), at systemet af varige, men foranderlige dispositioner(habitusbegrebet), påvirker agenter i deres måde at opfatte, bedømme og handle i verden.^xlv

Angående spørgsmål (3-6) der omhandler hvorledes, primære omsorgspersoner, daginstitutionen, idrætsundervisningen i folkeskolen og idrætsforeninger, påvirker den pædagog-studerendes forhold til fysisk aktivitet under opvæksten, er billedet straks et andet: - Denne påvirkning fra de sociale strukturer^xlvi, giver generelt en mere jævn besvarelse i alle svarkategorier end det er tilfældet for spørgsmål (1-2).^xlvii

En 1/3 af alle studerende svare på spørgsmålene (3-6) enten; i lavere eller i lav grad.

Dette er en betydelig gruppe, der på denne vis ikke i nævneværdig grad har oplevet, at

omgivelsernes (de sociale strukturer) har støttet op om barnets fysiske udvikling i barndommen.

(Specielt grelt står det til i de studerendes forhold til idrætsundervisningen i folkeskolen, hvor 1/5 ikke kan frembringe positive associationer om denne tid i nævneværdig grad.

Samme tendens gør sig gældende i forholdet til idrætsforeninger.)

(26)

På dette grundlag kan der antydes at de ydelser daginstitutionen og folkeskolen(den offentlige sektor) tilbyder i forhold til at støtte op om barnets fysiske aktiviteter ikke har nogen overvejende positiv effekt på 1/3 af de studerende.

Der opstår på denne vis en uoverensstemmelse mellem den offentlige sektors

sundhedspolitiske mål^xlviii at: Antallet af fysisk aktive, skal øges markant, og fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen og - værdien at den indsats, der gør sig gældende på det institutionelle område. (Samme argumentation gør sig gældende i idrætsforeningers indsats)

5.3 Resultater vedr. fysisk aktivitet i det nuværende liv:

Spørgsmål 7: Har du taget instruktør- eller træner-kurser indenfor idræt, kurser i motorik el.

lign.?

Fig. 7. (n=48)

1/3 af de pædagogstuderende tilkendegiver at de har taget instruktør- eller træner-kurser indenfor motorik el. lign., i enten: - middel – højere eller - høj grad. Hver fjerde svarer på samme spørgsmål:

I lavere eller lav grad.

Dertil kommer at 20 ud af 48 studerende (42 %) ikke har taget nogen form for instruktør- eller træner-kurser indenfor idræt, kurser i motorik el. lign., i det hele taget. Dvs. at 3 ud af 4 tilkendegiver, at de ikke har - eller kun i lavere grad – eller i lav grad, har taget nogen form for instruktør- eller træner-kurser indenfor idræt, kurser i motorik el. lign.^xlix

(27)

Spørgsmål 8: Opfatter du sig selv som en dygtig idrætsudøver?

Fig. 8. (n=48) Ca. 1/3 af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) viser at de opfatter sig selv som en dygtig idrætsudøver i enten; - højere grad eller - høj grad. 1/4 svarer på samme spørgsmål; i middel grad. Lidt under halvdelen svarer; - i lavere grad eller - i lav grad. N.B. dobbelt så mange svarer; - i lav grad som - i høj grad.

Spørgsmål 9: Er fysisk aktivitet et vigtigt element i dit liv i dag?

(28)

Fig. 9. (n=48)

3/4 af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) svarer at fysisk aktivitet er et vigtigt element i deres nuværende liv i enten; - middel – højere eller - høj grad. 1/4 svarer på samme spørgsmål; - i lavere eller - lav grad. Fordelingen i besvarelserne på dette spørgsmål, tenderer imod at ligne værdier, der kendetegner en normalkurvefordeling.

Spørgsmål 10: Når du tænker på dit nuværende liv, opfatter du så dig selv som værende meget fysisk aktiv?

Fig. 10. (n=48)

Halvdelen af svarene fra de pædagog-studerende(populationen) tilkendegiver at de opfatter sig selv som værende meget fysisk aktiv i enten; - middel – højere - eller høj grad.

(29)

Den anden halvdel svarer på samme spørgsmål; i lavere eller lav grad.

5.3.5 Sammenfatning:

Angående spørgsmål 7., der refererer til graden af den pædagog-studerendes erhvervede kurser indenfor idræt og motorisk træning, skiller dette spørgsmål sig markant ud, ved at hele 75 % ikke har taget nogen kurser i det hele taget eller kun har taget disse i lavere eller i lav grad.

Disse værdier indikerer at den pædagog-studerende for 3/4-dels vedkommende ikke har nogen stor kulturel kapital i form af instruktør-uddannelse indenfor idræt og motorisk træning.

Angående spørgsmål 8., der refererer til den pædagog-studerendes egen vurdering af sig selv som en dygtig idrætsudøver, registreres der, at lidt under halvdelen svarer; i lavere eller i lav grad. Dette indikerer, med Bourdieu i tanke, at halvdelen af de pædagog-studerendes aktive

idrætsudfoldelse(positionering på feltet hvor idrætten udspilles), tager en form, hvor den manglende kulturelle kapital i form af færdigheder som idrætsudøver, betyder, at den pædagog-studerende står svagt i forhold til at have indflydelse og magt og i sidste ende at opnå anerkendelse i form af symbolsk kapital.

Angående spørgsmål 9 og 10., som er en art tvilling-spørgsmål, forstået på den måde at de sammen giver et billede af den pædagog-studerendes eget selvbillede af vigtigheden af og niveauet for fysisk aktivitet i deres nuværende liv. Som det fremgår af fig. 9. mener 3/4 de pædagog-

studerende(populationen), at fysisk aktivitet er et vigtigt element i deres nuværende liv i enten;

middel – højere eller høj grad. Men når det kommer til bestemmelsen af de studerendes fysiske aktivitetsniveau (fig. 10), har halvdelen af de studerende et liv, hvor fysisk aktivitet ikke spiller nogen nævneværdig rolle.

Når bl.a. Sundhedsstyrelsen anbefaler mindst 30 min. fysisk aktivitet hver dag for voksne^l, er det tankevækkende, at kun halvdelen af de pædagog-studerende betragter deres fysiske aktivitetsniveau som værende i kategorierne fra (i middel grad – i højere grad – i høj grad), som svar på

spørgsmålet, om de opfatter sig selv som værende meget fysisk aktiv. Der eksisterer således

tilsyneladende en diskrepans i forholdet mellem regeringens(Statsmagten) målsætning om, at fysisk aktivitet skal være en naturlig del af hverdagen og^li det delvise manglende fysiske aktivitetsniveau blandt pædagogstuderende(den statslige regulerede sektor).

(30)

5.4 Resultaterne vedr. holdninger til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde:

Spørgsmål 11: Hvis du engang skal til at søge efter arbejde som pædagog på en daginstitution, vil det da være vigtigt for dig, at vælge en arbejdsplads, der vægter børnenes alsidige motoriske udvikling højt?

Fig. 11. (n=48)

85 % af fra de pædagog-studerende(populationen) tilkendegiver, at de er enige

i middel grad – i højere grad - eller i høj grad, at det er vigtig for dem at vælge et arbejde i en daginstitution, der vægter børnenes alsidige motoriske udvikling højt.^lii

15 % svarer på samme spørgsmål: I lavere grad - eller i lav grad. N.B. Halvdelen af alle svar erklærer sig enige i indholdet af spørgsmålet - i højere grad.

Spørgsmål 12: Er du enig i den påstand, at inaktivitet er en trussel for barnets almene sundhedstilstand?

(Med sundhedstilstand menes her ikke bare om barnet er syg eller rask, men inddrager det perspektiv, at sundhed kan forstås som en realisering af livsmuligheder.)

(31)

Fig. 12. (n=48) 46 ud af 48 besvarelser er enige, i middel grad – eller i højere grad - eller i høj grad, at inaktivitet er en trussel for barnets almene sundhedsstilstand. 4 ud af 5, mener sig oven i købet enige - i højere grad - eller i høj grad.

Spørgsmål 13: Er du enig i den påstand at alsidige kropserfaringer er vigtige for barnets normale udvikling?

Fig. 13. (n=48) Alle, og dermed 100 %, er enige – i middel grad – i højere grad eller – i høj grad, at alsidige kropserfaringer er vigtige for barnets normale udvikling. 85 % mener sig oven i købet enige med udsagnet - i højere eller - i høj grad.

(32)

Spørgsmål 14: Er du enig i den påstand, at det er vigtigt at en pædagog selv har et positivt og aktivt forhold til fysisk aktivitet, for derigennem at kunne motivere børnene til en aktiv livsførelse?

Fig. 14. (n=48)

Næsten 9 ud af 10 er enige – i højere grad eller – i høj grad, at det er vigtigt at en pædagog selv har et positivt og aktivt forhold til fysisk aktivitet, for derigennem at kunne motivere børnene til en aktiv livsførelse. 6 % er enige - i middel grad og 6 % er enige - i lavere grad eller – i lav grad.

5.4.5 Sammenfatning

Graden af enighed blandet de pædagogstuderende om, at fysisk aktivitet en betydningsfuld faktor i pædagogisk arbejde, er høj. Dette ses tydeligt ved middelværdier for spørgsmål 11-14:

Middelværdi for spørgsmål 11: 3.6

Middelværdi for spørgsmål 12: 4,2 Middelværdi for spørgsmål 13: 4,1 Middelværdi for spørgsmål 14: 4,2

Eneste spørgsmål der skiller sig en anelse ud fra de andre er spørgsmål 11, der har en lidt lavere middelværdi.^liii

Hvilken betydning har det, at den pædagog-studerende har en så høj grad af enighed i betydningen af fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde?

(Viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og præmatur sygdom og død er en kapital, der de seneste år er blevet reaktiveret på det felt^liv, der vedrører forebyggelse af sundhed i vores samfund. Denne aktivering er sket såvel indenfor

(33)

den offentlige, den kommercielle som den civile sektor. Selv organisationer indenfor den frivillige sektor(DGI)^lv har ordet ”sundhed”^lvi formuleret i deres formålserklæring. Denne kapital, der omfatter forståelse for og anvendelsen af fysisk aktivitet som en forebyggende sundhedsforanstaltning, kan således give den sociale aktør(den pædagog-

studerende) en platform for udøvelse af indflydelse og magt i det sociale rum, som kommende pædagog i den offentlige sektor eller som borger i det civile samfund. Pædagogen kan ad denne vej øve demokratisk indflydelse på de

beslutningsprocesser der vedrører fysisk aktivitets betydning for folkesundheden. Bourdieu skriver i forbindelse med habitusbegrebet: ”En agent efterefterstræber ikke det, der ikke efterstræber han/hende”.^lvii Der skal således være en interesse for at akkumulere en given kapital).

I og med at de studerende er enige i, at fysisk aktivitet er betydningsfuldt i pædagogisk arbejde, kan det være en motivationsfaktor for at erhverve sig viden om sammenhænge mellem fysisk aktivitet og præmatur sygdom og død (objektiviseret kulturel kapital). Denne kapital kan så på et senere tidspunkt realiseres i arbejdet med børn i en daginstitution. Desuden bør det nævnes, at den studerende netop ved at være studerende på pædagogstudiet har tilvejebragt en mulighed for udvikling af kulturelle kapitaler indenfor ovennævnte felter. (Se endvidere bilag 3. og 4. vedr.

formål for sundhedsfag og for faget bevægelse på pædagog-uddannelsen).

6 Analyse og fortolkning, set i et komparativt perspektiv

Analysen er baseret på sammenligning af følgende parametre:

Spørgsmål: Spørgsmål: Emne:

(1-6.) (7-10.)

Sammenhænge mellem fysisk aktivitet i barndommen og fysisk aktivitet i det voksne liv.

1. 10.^lviii

2. (7-10.)

(3-6.) (7-10.)

Sammenhænge mellem fysisk aktivitet i det

(34)

(7-10.) (11-14.) voksne liv og holdningen til aktivitet i pædagogisk arbejde..

14. (7-10.)

(1-6.) (11-14.)

Sammenhænge mellem fysisk aktivitet i barndommen og holdningen til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde

6.1 Sammenhænge mellem spørgsmål (1-6) og (7-10):

Alle sammenlignende analyser i undersøgelsen, er bygget op omkring en differentiering af

populationen, således at den deles op i to lige store halvdele. Opdelingen sker efter det princip, hvor de laveste svarværdier samles i en gruppe og de højeste i en anden. Denne polarisering danner den strukturelle base for sammenligningen mellem:

 Det første parameter - fysisk aktivitet i barndommen, der knytter sig tæt op ad den kropsliggjorte kulturelle kapital^lix, som barnet erhverver sig under opvæksten. En kapital som altså danner fundamentet for agentens kropslig indlejrede erfaringer^lx (habitus).

 Det andet parameter - fysisk aktivitet i det voksne liv, der ligeledes knytter sig tæt op ad den kropsliggjorte kulturelle kapital, der via personens habitus, tenderer mod at reproducere førbevidst indlejrede erfaringer fra barndommen til den nutidige praksis.

 Det tredje parameter - holdninger til fysisk aktivitet i pædagogisk arbejde som er en objektiviseret kulturel kapital, aktiveret på feltet for uddannelse af pædagoger.

Den ovenfor nævnte differentiering af målgruppen giver mulighed for at analysere, om der findes en sammenhæng mellem det kulturelle kapitalniveau under opvæksten og det kulturelle

kapitalniveau i agenternes nuværende liv, når det gælder forhold omkring fysisk aktivitet.

Spørgsmålet i denne forbindelse er så hvorledes agenternes habitus indvirker i denne proces. Dette leder frem til følgende graf:

(35)

Værdier på Y-aksen: 5; I høj grad. 4; I højere grad. 3; I middel grad. 2; I lavere grad. 1; I lav grad. Fig. 15. (n=48)

I forhold til spørgsmål (1-6) svarer den laveste gruppe af pædagogstuderende i gennemsnit (2,6), altså et sted mellem: I middel grad og i lavere grad. Dette er en lav selvvurderet værdi for bestemmelsen af ens eget forhold til fysisk aktivitet i barndommen. Denne vurdering skal ses i lyset af Klaus Nielsens sammenfatning af Bourdieus forståelse af praksis og krop: ”Bourdieu opstiller således et begrebsapparat, der inkluderer kropslig og kultur som størrelser, der gensidig konstituerer hinanden”^lxi. For den laveste gruppe kan det således betyde, at den basale generering af kapital i barndommen bliver vanskeliggjort af en lav grad af kropslighed.

I forhold til spørgsmål (1-6) svarer den højeste gruppe i gennemsnit (4,2). Dette svarer til en værdi lidt over: ”I højere grad”. Den højeste gruppes selvvurderede score for fysisk aktivitet i barndommen er 1,6 gange større end den laveste gruppe.

I forbindelse med spørgsmål (6-10) svarer den laveste gruppe i gennemsnit (1,9), hvilket svarer til en værdi lige under: ”I lavere grad”. For den højeste gruppe er svaret (3,1), hvilket svarer til en

Spørgsmål: 1-6. 7-10.

Gns. af de 24 lav: 2,6 1,9

Gns. af de 24 høj: 4,2 3,1

Forsk. mell. lav 24 og høj 24: 1,6 1,1 Forsk. i % mell. lav 24 og høj 24: 64 % 59 % Høj 24 større end lav 24: 1,64 1,59 Korrelation mellem forskel i %: 92 %

(36)

værdi lige over: I middel grad. Der er altså for begge grupper tale om at scoren for egen fysisk aktivitet er ”en grad lavere” end scoren for deres fysiske aktivitet i barndommen.

For at kunne besvare spørgsmålet: ”Spiller den sociale vane (habitus) en afgørende rolle for praksis og dermed for hvorledes vi handler i vores liv som voksne?” , er det nødvendigt at se på de 2 gruppers indbyrdes forskel; - fra deres forhold til fysisk aktivitet i barndommen til deres nuværende liv.

På fig.15 ses, at linierne for begge grupper er parallelle (med faldende værdier fra opvæksten til nu). Dette viser, at de forskelle, der registreres i fysisk aktivitet i barndommen (social vane) bevares og videreføres i de pædagogstuderendes praksis i deres voksne liv, i forhold til fysisk aktivitet.

(korrelation på 92 %)^lxii.

6.2 Sammenhænge mellem spørgsmål (1) og (10):

For at få et mere detaljeret billede af denne tilsyneladende stærke korrelation, tages der i det følgende udgangspunkt i de enkelte spørgsmål fra klyngen, der vedrører den pædagogstuderendes forhold til fysisk aktivitet under opvæksten (Spørgsmål 1-6) set i relation til studerendes nuværende forhold til fysisk aktivitet(Spørgsmål 7-10):

Ved at sammenholde spørgsmål (1)^lxiii: ”Når du tænker tilbage på din barndom, opfatter du så dig selv som et barn, der var meget fysisk aktiv?” og spørgsmål (10): ”Når du tænker på dit nuværende liv, opfatter du så dig selv som værende meget fysisk aktiv?”, bliver det muligt at sammenligne den pædagogstuderendes selvvurdering af deres fysiske aktivitetsniveau under opvæksten med niveauet i deres nuværende liv.

Dette illustreres gennem følgende diagram:

Resultatet peger på, at en høj selvvurderet score i forhold til fysisk aktivitet under opvæksten, giver en højere selvvurderet score i forhold til nuværende fysisk

aktivitet, end det er tilfældet for den laveste gruppe. Dette resultat underbygger tesen om at den sociale vane (habitus) spiller en afgørende rolle for praksis og dermed for hvorledes vi handler i vores liv som voksne.

(37)

I forhold spørgsmål (1) svarer den laveste gruppe (3,2) og den højeste gruppe (4,9). Dette er en markant forskel på (1,7). For begge gruppers vedkommende er der tale om betydelige nedgange i vurderingen af fysisk aktivitetsniveau under opvæksten til deres liv i dag.

På fig.18 ses, at linierne for begge grupper er tilnærmelsesvis parallelle, med faldende værdier fra opvæksten til nu og med den højeste gruppe med de største værdier for begge svarkategorier. Dette peger på at: Højere grad af fysisk aktivitet under opvæksten, giver en højere grad af fysisk

aktivitetsniveau i de pædagogstuderendes nuværende liv.

(Korrelation på 89 %)

Spørgsmål: 1. 10.

Gns. af de 24 lav. svarværdier: 3,2 2,2 Gns. af de 24 høj. svarværdier: 4,9 3,2 Forskel mellem lav og høj: 1,7 1,0 Høj 24 større end lav 24 1,5 1,5

Forskel i %: 54 % 48 %

Korrelation mellem forskel i %: 89 %

Dette resultat peger på, at de forskelle, der registreres i fysisk aktivitetsniveau i barndommen (social vane) bibeholdes i den fysiske aktivitetspraksis, der udøves i det voksne liv.

(38)

Resultatet af sammenligningen mellem spørgsmål (1) og (10) lægger sig tæt op af resultatet mellem spørgsmål (1-6) og (7-10). Billedet af den stærke relation mellem fysisk aktivitet i barndommen og i det voksne liv er på denne måde ikke blevet yderligere nuanceret i nævneværdig grad.

6.2.1 Spørgsmål (1) og (10) – set i et individuelt perspektiv:

For at give et samlet billede af hvorledes den enkelte pædagogstuderende har svaret på de 2 spørgsmål, der direkte refererer til deres fysiske aktivitetsniveau under opvæksten og i deres nuværende liv, er følgende diagram taget med. Diagrammet er bygget op så hvert enkelt svar fra hver enkelt pædagogstuderende kan aflæses for begge spørgsmål.

Diagrammet kan således give svar på, hvilken udvikling der har været for den enkelte pædagogstuderendes fysiske aktivitetsniveau, fra deres barndom til deres nuværende liv:

Værdier på X-aksen: Alle 48 pædagogstuderende, hver for sig.

Som det fremgår af diagrammet er det generelle billede, at hovedparten (37 ud af 48

pædagogstuderende) har en faldende selvvurdering af det fysiske aktivitetsniveau fra barndommen