Fysisk aktivitet - en del af sunde kostvaner
Mange danskere får kroniske sygdomme som for eksempel blodpropper i hjerte og hjerne eller type 2 diabetes.
Dette skyldes at mange danskere har en livsstil, hvor de ikke bevæger sig tilstrækkeligt. Fysisk inaktivitet spiller med andre ord en stadig større rolle for danskerens sundhedstilstand. Men hvordan ser det ud med danskernes fysiske aktivitet?
Hvor meget bevæger vi os på arbejdet og hvor meget i fritiden? – Og hvor meget skal der til for at vi bevæger os tilstrækkeligt?
Stigning i stillesiddende arbejde
Ser vi på udviklingen af fysisk aktivitet på arbejde indenfor de sidste 15 år, er der sket en stor stigning i det stillesiddende arbejde. Dette afløser det mere fysisk krævende arbejde. Stigningen er mest iøjnefaldende for mænd og er især sket i perioden fra 1985 til 1995 (Fagt et al, 2004) (Figur 1).
Mere moderat og hård fritidsmotion
Ser vi på danskernes fysiske aktivitet i fritiden viser det sig, at de, der bruger tiden på stillesiddende
fritidsaktiviteter er stort set uændret i perioden 1985-2001. Til gengæld er der en svag stigning blandt de, der dyrker moderat og hård fritidsmotion. Stigningen har været størst for kvinder (Figur 2). Den andel af
befolkningen, der dyrker moderat eller hård fritidsmotion lever op til det niveau, som myndighederne anbefaler.
Omkring halvdelen af danske mænd er aktive i det omfang som anbefales, mens 40% af kvinderne er det. Disse tal dækker formentlig over, at der i de senere år er sket en øget polarisering i den danske befolkning, hvor aktive er blevet mere aktive, mens inaktive er blevet mere inaktive. Samlet set ser stigningen i det stillesiddende arbejde ikke ud til at kunne kompenseres af den øgede aktivitet i fritiden (Fagt et al, 2004).
Flere stillesiddende timer
En af forklaringerne på danskerens mere inaktive livsstil er den teknologiske udvikling. 60-70% af danskerne har fået PC og internetforbindelse i løbet af de sidste 10 år, hvor disse ting nærmest ikke eksisterede tidligere.
Tilsvarende er antallet af videomaskiner fordoblet i samme periode. I dag har 8 ud af 10 danske husstande en video (Figur 3). Det samlede tidsforbrug foran tv skærmen er også steget for både børn og voksne i denne periode. Den daglige transport er blevet mindre fysisk krævende. Folk vælger bilen i stedet for at cykle eller gå.
Alene i løbet af de sidste 10 år er antallet af personbiler steget med 13% (Mølgaard et al, 2003). Disse forhold ses som indikatorer for en fysisk inaktiv livsstil og er med til at underbygge, at der er blevet flere stillesiddende timer i danskernes fritidsliv.
Danskernes energiforbrug er faldet
I DTU Fødevareinstituttet (tidligere Fødevaredirektoratet) landsdækkende kostundersøgelser ses en tendens til et faldende energiindtag og en stigende forekomst af overvægt og fedme i den danske befolkning. Dette tyder på, at danskernes energiforbrug er faldet. Kostundersøgelserne viser at energiforbruget for en
gennemsnitsmand er faldet med ca. 13% (1800 kJ/dag) i løbet af de seneste 15 år. Det svarer til, at en gennemsnitsmand går 1½ time mindre om dagen end tidligere. Energiforbruget for en gennemsnitskvinde er
derimod kun faldet med 2% (300 kJ/dag). Det betyder at en kvinde går ½ time mindre i dag end i 1985. Også børns energiforbrug synes at være faldet med ca. 4% (400 kJ/dag) siden 1995. For et 9-årigt barn svarer det til at lege ½ time mindre om dagen. Det ser således ud til, at vi er blevet mere fysisk inaktive med tiden og at denne udvikling især er sket i løbet af de seneste par årtier (Fagt et al, 2004).
Konditallet falder
Den mere stillesiddende livsstil afspejler sig også i befolkningens kondital, som er faldet. Konditallet kan bruges som et indirekte objektivt mål for en persons fysiske aktivitetsniveau gennem de seneste 3-6 måneder. Der eksisterer ikke repræsentative danske data, men de tal der findes peger på, at konditallet for de 40-50-årige er faldet med 20% i løbet af de sidste 20 år (Figur 4). Denne udvikling indikerer, at et stigende antal danskere ikke er tilstrækkeligt aktive. 30-40% af danske mænd og kvinder i 40-50 års alderen menes i dag at have så lave kondital, at de har en markant forøget risiko for sygdom og død (Klarlund Pedersen & Saltin, 2003). Mindst 20%
af den danske befolkning bevæger sig i dag så lidt, at det påvirker deres helbred i negativ retning (Sundhedsstyrelsen, 2003).
Konsekvenserne af et lavt kondital og fysisk inaktivitet er sygdomme som åreforkalkning, forhøjet blodtryk, blodpropper i hjerte og hjerne, type 2 diabetes, overvægt, kræft (tarm og bryst), knogleskørhed og depression.
Risikoen for tidlig død forøges betydeligt, når 50-årige mænds kondital ligger under 30 ml kg-1min-1. Hvor det tidligere kun var nogle få procent, der havde så lavt et kondital i denne aldersgruppe, er det nu omkring halvdelen (Klarlund Pedersen & Saltin, 2003) (Figur 4). Hvis man går ud fra at danskerne er ligeså fysisk inaktive som amerikanerne kan 7-8000 årlige dødsfald i Danmark tilskrives fysisk inaktivitet (Klarlund Pedersen, 2003).
For børnenes vedkommende gælder det også, at 9-årige børn med dårlig kondition har fået endnu dårligere kondition i de seneste 15 år. Omkring 10% af alle børn dyrker ikke nogen form for idræt eller motion (Matthiessen et al, 2003).
Hvor meget fysisk aktivitet skal der til?
Det er i dag nødvendigt at vælge at være fysisk aktiv, da mange af de daglige motionsgivende gøremål er ved at være udkonkurreret af diverse tidsbesparende foranstaltninger. Eksempelvis kan man i dag betale
regningerne via Internettet hjemmefra, hvor man tidligere skulle på posthuset. Det der kræves for at opfylde anbefalingerne for fysisk aktivitet er for voksne 30 min moderat fysisk aktivitet hver dag, som må godt stykkes sammen af flere korte perioder fx 3 x 10 min. Det kan fx være en rask gåtur på 3 km, leg med børnene udenfor eller praktiske gøremål som at grave have eller bygge om. Når man er oppe på dette niveau, anbefales det, at man yderligere bruger 2-3 timer om ugen på noget mere anstrengende fysisk aktivitet, som kan være løb, svømning, styrketræning eller gymnastik. For børn og unge anbefales mindst 60 min fysisk aktivitet hver dag med mindst moderat intensitet (NNR, 2004).
Konklusion
Danskerne bevæger sig mindre på arbejdet i dag end for 15 år siden. Forklaringen er, at det stillesiddende arbejde er blevet mere udbredt. Stigningen i det stillesiddende arbejde ser ikke ud til at kompenseres af øget aktivitet i fritiden. Den teknologiske udvikling med udbredelsen af PC, Internet og video har betydet, at der er
blevet flere stillesiddende timer i danskernes fritidsliv. Den mere stillesiddende livsstil afspejler sig dels i et faldende energiforbrug, især blandt mænd og dels i lavere kondital, som er forbundet med øget risiko for sygdom og død. Samme udvikling ses også for børnene. Alt i alt tyder det på, at mange danskere ikke er aktive i det omfang, der anbefales. Derfor er det i dag blevet nødvendigt at vælge at være fysisk aktiv. Det positive budskab er, at det er begrænset hvad der skal til for at efterkomme anbefalingerne og opnå en
sundhedsmæssig gevinst. Den største sundhedsmæssige effekt opnås ved at gå fra at være inaktiv til moderat aktiv. Dette kan gøres ved at bytte noget af den stillesiddende tid ud med flere hverdagsaktiviteter som fx en rask gåtur.
Referencer
Fagt S, Matthiessen J, Biltoft-Jensen A, Groth MV, Christensen T, Hinsch H-J, Hartkopp H, Trolle E, Lyhne N, Møller A (2004). Udviklingen i danskernes kost 1985-2001 med fokus på sukker og alkohol samt motivation og barrierer for sund livsstil. Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning.
Klarlund Petersen B (2003). Recept på motion. Motion som forebyggelse. Nyt Nordisk forlag Arnold Busck A/S.
Klarlund Petersen B, Saltin B (2003). Fysisk aktivitet – håndbog om forebyggelse og behandling.
Sundhedsstyrelsen, Center for forebyggelse.
Matthiessen J, Banke Rasmussen L, Andersen LB, Astrup A, Helge JW, Kjær M et al (2003). Kost og fysisk aktivitet - fælles aktører i sygdomsforebyggelsen. FødevareRapport 2003:03.
Mølgaard C, Andersen NL, BarkholtV, Grunnet B, Hermansen K, Nyvad B, Pedersen BK, Raben A, Stender S (2003). Sukkers sundhedsmæssige betydning. Ernæringsrådet, publikation nr. 33.
Nordic Nutrition Recommendations (NNR) (2004), 4th edition.
Sundhedsstyrelsen (2003). Fysisk aktivitet (notat med baggrundsinformation om Sundhedsstyrelsens informationskampagne i maj måned 2003).
