Funktionsnedsættelser og træning – hvilke udfordringer
står vi overfor?
Hans Lund
Syddansk Universitet
Disposition
1. Betydning af fysisk aktivitet
2. Fysisk aktivitet blandt handicappede/kronisk syge 3. Konsekvenser af fysisk aktivitetsniveau blandt
handicappede/kronisk syge
4. Effekten af træning for handicappede/kronisk syge
5. Barrierer for fysisk aktivitet/sport/træning blandt handicappede/kronisk syge
6. Rehabiliteringstanken som vej udenom barrierene
Fysisk aktivitet og sundhed
1. Fysisk aktivitet: "kropsbevægelser produceret af
skeletmuskulaturen som kræver et vist energiforbrug."
2. Sundhedsstyrelsen foreslår 30 min / dag.
3. "On the basis of evidence in the Committee Report, the
Guidelines indicate that
150–300 min/week of moderate intensity aerobic physical activity provide substantial health
benefits for the general adult population.
Powell 2011
Fysisk aktivitet og sundhed II
aOne minute of vigorous intensity activity provides benefits roughly equal to two minutes of moderate intensity activity. The two intensities can be mixed
in any ratio.
Powell 2011
Fysisk aktivitet og sundhed III
Fysisk aktivitet reducerer risikoen for:
1. For tidlig død
2. Hjertesygdomme 3. Slagtilfælde
4. Forhøjet blodtryk 5. Type 2 diabetes
6. Bryst og colon cancer
7. Overdreven vægtforøgelse
8. Fald med alvorlige konsekvenser 9. Depression
10.Tab af cognitiv funktionsevne
Powell 2011
Dosis-respons
Powell 2011
TV kiggeri og dødelighed
Test for heterogeneity: P = .74; I2 = 0%
Dødelighed af alle årsager, som følge af 2 timers TV-kiggeri per dag
RR: 1.13 (1.07-1.18)
Grøntved 2011
TV kiggeri og dødelighed II
2 timers TV per dag:
176 / 100.00 =>
Type 2 diabetes 38 / 100.000 =>
Dødelig hjertesygdom 104 / 100.00 =>
Død af alle årsager
Grøntved 2011
Konklusion
o Vær fysisk aktiv
o Selv de små aktiviteter i dagens løb betyder noget
o Hvordan for handicappede / kronisk syge?
Handicappede / kronisk syge
49 millioner amerikanere er
handicappede/kronisk syge (16-20%).
Canada: ca 12-13%
Dvs. mellem 12-20% af befolkningen, mellem 600.000 og 1,1 mio danskere.
Disability defineres som:
”An impairment that limits one or more activities of daily living."
Cooper 1999
Handidappede / kronisk syge II
Af de 49 millioner amerikanere:
o 9,3 mio syns- og hørelseshandicap
o 21,2 mio begrænset i mobilitet (gå, trapper, løfte, bære) o 12,4 mio begrænset i indlæring, hukommelse eller
koncentrationsevne
o 6,8 mio begrænset i ADL funktioner
o 18,2 mio vanskeligheder ved at komme ud og handle eller besøge en læge
o 21,3 mio af dem i den arbejdsdygtige alder har problemer med at arbejde
Antal handicappede og kronisk syge er stærkt stigende pga øget alder og mere effektiv behandling.
US Bureau of the Census (2003).
Handicappede / kronisk syge III
I Canada rapporterer 76% af befolkningen at de har en god eller fremragende sundhedstilstand. Kun 31% af
handicappede/kronisk syge siger dette.
Handicappede i Canada bruger også sundhedsvæsnet mere, har brug for meget mere receptpligtig medicin og er indlagt i længere tid end normalbefolkningen.
Ginis 2007
Handicappede / kronisk syge og fysisk aktivitet
0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
Ingen fysisk aktivitet i fritid Moderat Hård
Handicappede Befolkning
US Bureau of the Census (2003)
Handicappede / kronisk syge og fysisk aktivitet II
opfylder
minimumskrav opfylder ikke
Kun 12% opfylder minimumskrav for fysisk aktivitet
National Center for Health Statistics http://wonder.cdc.gov/scripts/broker.exe . Accessed June 21, 2007.
Handicappede / kronisk syge og fysisk aktivitet III
o Handicappede/kronisk syge har samme risiko for inaktivitetssygdomme som befolkningen!
o MEN – handicappede/kronisk syge har også risiko for sekundære tilstande (87%) som:
o social isolation o depression o fedme
o smerter o søvnløshed o angst
o vejrtrækningsproblemer o træthed
o osv
US Bureau of the Census (2003)
Artrose
Years after baseline examination
(0-5-10-15) Nuesch 2011
Artrose
Years after baseline examination (0-5-10-15)
Cumulativeincidenceof death(%)
Nuesch 2011
Artrose
"The most striking finding, however, was the strong relation between excess mortality and walking
disability.
Our analysis suggested that the more severe the restriction in walking ability the more likely a
person was to die early."
Nuesch 2011
Stroke
"Traditionally, the physical rehabilitation of individuals
typically ended within several months after stroke because it was believed that most if not all recovery of motor
function occurred during this interval.
Nevertheless, recent research studies have shown that
aggressive rehabilitation beyond this time period, including treadmill exercise with or without body weight support,
increases aerobic capacity and sensorimotor function."
Gordon 2004
5 cases
1.
Trafikulykke (30 år, kvinde)
2.
Hjertestop, arbejdsulykke (24 år, mand)
3.Hjerneskade, trafikulykke (22 år, mand)
4.Trafikulykke (34 år, kvinde)
5.
Septisk chock (60 år, kvinde)
o
Alle 5 skrevet op til førtidspension
o
Alle 5 gennemgik intensiv styrke/konditionstræning
oAlle 5 i gang med arbejde, uddannelse osv bagefter
Storch & Kruszynski, 2008
5 cases II
Storch & Kruszynski skriver:
"There are three problems with this
conventional perspective that long-term functional compromise is inevitable after critical illness.
First, it creates limited expectations on the part of providers and, by extension, of families and patients.
Second, it feeds into post hoc ergo propter hoc reasoning, namely that it is the illness that causes functional
compromise.
Third, it is simply wrong."
Storch & Kruszynski, 2008
5 cases III
Storch & Kruszynski skriver:
"Advanced exercise training of patients
who have survived critical illness can counteract negative, self-perpetuating conditions of weakness, fatigue, and
functional impairment that limit mobilization and impede return to normalcy.
The social interaction provided by mainstreaming these patients into a health and fitness center alters their
perceptions of their own potential. Moreover, cycles of positive reinforcement develop as patients see other similarly
deconditioned patients making significant progress."
Storch & Kruszynski, 2008
Kan kørestolsbrugere opnå et acceptabelt konditionsniveau?
Eur J Cardiovasc Prev Rehabil, 2003:
CONCLUSION:
"The results show that energi expenditure of hand biking and wheel chair racers is high
enough to maintain fitness and probably to help to prevent cardiovascular diseases
even at a moderate intensity."
Abel 2003
Virker træning?
Søgning på systematiske
oversigtsartikler i Cochrane Library:
”Exercise” OR ”Training” [TITLE]
Kriterier:
o entydig patientgruppe
o fysisk træning
Stor effekt Moderat effekt
Tendens
% bivirkning
Ingen effekt
Forværrin g
Nakke X
HIV/AIDS X
Muskelsvind X
Down Syndrom X
Knæ/Hofte OA -
vand X
RA X
Koronarskleros
e X
Hjertefejl X
Akut indl. ældre multidisciplinær indsats inkl. træning
Virker træning? I
Stor effekt Moderat effekt
Tendens
% bivirkning Ingen effekt Forværring
Depression X
Balancebesvær
hos ældre X
Claudicatio X
Hofte OA X
Knæ OA X
Neuropatier
Osteoporose X
Kræft-relateret
træthed X
Fibromyalgia X
Diabetes type 2 X
Brystkræft X
mangler studier
Virker træning? III
Stor effekt Moderat effekt
Tendens
% bivirkning Ingen effekt Forværring Kronisk
trætheds syndrom
X
Sklerose X
Patello Femoral X
Skizofreni X
LBP kronisk X
LBP subakut X
LBP akut X
Virker træning? IV
Virker træning? V
1. JA – træning har god effekt
2. Kun akut LBP har ikke effekt af træning
3. Der er mange grupper hvor der mangler studier
”Therapeutic exercise was beneficial for patients across broad areas of physiotherapy practice.”
Taylor NF et al.(2007) Therapeutic exercise in physiotherapy practice is beneficial: a summary of systematic reviews 2002–2005. Australian Journal of Physiotherapy 53: 7–
16
”Therapeutic exercise was beneficial for patients across broad areas of physiotherapy practice.”
Taylor NF et al.(2007) Therapeutic exercise in physiotherapy practice is beneficial: a summary of systematic reviews 2002–2005. Australian Journal of Physiotherapy 53: 7–
16
Konklusion
o Fysisk aktivitet, træning, sport/idræt kan være afgørende for
funktionsevne, livskvalitet - ja overlevelse for handicappede / kronisk syge.
o Men der er en række barrierer,
hvordan overvindes disse?
FNs handicap-
konvention artikel 30
o at tilskynde til og fremme, at personer med handicap i videst muligt omfang deltager i almene idrætsaktiviteter på alle niveauer,
o at sikre, at personer med handicap har mulighed for at arrangere, udvikle og deltage i handicapspecifikke idrætsaktiviteter og
rekreative tilbud, og med henblik herpå at tilskynde til, at de på lige fod med andre får passende instruktion, træning og ressourcer,
o at sikre, at personer med handicap har adgang til idrætsfaciliteter, rekreative områder og turiststeder,
o at sikre, at børn med handicap har adgang på lige fod med andre børn til at deltage i leg, rekreative tilbud samt fritids- og
idrætsaktiviteter, herunder sådanne aktiviteter i skolesystemet, o at sikre, at personer med handicap har adgang til tilbud fra
arrangører af rekreative tilbud samt turist-, fritids- og idrætsaktiviteter.
Barrierer for fysisk aktivitet for handicappede / kronisk syge
1. Bygninger og naturlige omgivelser 2. Udstyr / hjælpemidler
3. Økonomiske barrierer 4. Lovgivning
5. Manglende information
6. Følelsesmæssige / psykologiske barrierer 7. Viden og uddannelsesbarrierer
8. Fordomme blandt både handicappede, professionelle og andre
9. Implementering
10. Ressourcer lokalt (økonomiske, personlige osv) Rimmer 2004
Historisk tilbageblik
Biomedicinsk tilgang o 1900- "Facility-based":
Handicappede / kronisk syge var på institutioner:
Isolation – negligerede – personer med
handicap/kronisk sygdom betragtes som patienter der skal behandles – problemet er indeni personen o 1950erne- "Service-based":
Man opdagede at mange handicappede / kronisk
syge kunne lære både fysiske og mentale funktioner
– uddannelsesprogrammer – opnå nye færdigheder.
Historisk tilbageblik II
Bio-psyko-social model
o 1980erne – "Support-based":
Handicap ses som udtryk for menneskelig
variation. Handicappede ud i samfundet, ud af institutionerne. Inklusionstanken.
o 1990erne – "Empowerment & self- determination":
Borgeren bestemmer selv / borgercentrering /
ikke eksperten. Fokus på valg / beslutningsevne
/ selvbevidsthed / selvreguleret læring
Rehabilitering
Denne tankegang ligger bag
Hvidbogens definition af rehabilitering:
"Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt
samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.
Formålet er at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller
sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats."
Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet 2004
Rehabilitering II
o Fokus er på at sikre at borgeren selv bestemmer
o Målet er at den enkelte borger opnår et
ligeværdigt, selvstændigt og meningsfuldt liv
o Eksperten er væk – i stedet en gruppe
konsulenter der sammen med borgeren
sikrer RE-habilitering – genvindelse af
værdighed
Overvindelse af barriererne ...
På grundlag af
rehabiliteringstanken forsøges de
forskellige barrierer at overvindes
Tilpasset Idræt & Bevægelse (TIB)
o TIB er idræt og bevægelsesaktiviteter tilrettelagt, så mennesker med nedsat funktionsevne kan deltage sammen med andre.
o Indholdsmæssigt strækker TIB sig over:
o Idræt som præstation og konkurrence o Idræt for sundbed og velvære
o Idræt som kropserfaring og –udtryk.
o TIB er en praksis, der gør brug af metoder, som gør idrætten
rummelig og tilgængelig for alle, og som fokuserer på muligheder frem for begrænsninger.
o TIB er en måde at tilrettelægge aktiviteter på, der gør det muligt får deltagerne at være fysisk aktive længe og tit nok til, at det giver effekt.
Træning - i forebyggelse, behandling og rehabilitering, 2010
TIB II
TIB anses for at fremme empowerment og self-efficacy for handicappede / kronisk syge
Empowerment:
Både en proces og et produkt af social selvstændiggørelse gennem deltagelse i idræt.
Self-efficacy ('oplevet handlekompetence'):
Individets egen vurdering af og tro på sin evne til at udføre en bestemt handling. Denne 'jeg-kan oplevelse' er et element i empowerment-processen.
Tilpasning er at justere på rammefaktorerne for aktiviteten i forhold til deltagernes forudsætninger
Træning - i forebyggelse, behandling og rehabilitering, 2010
Bygninger og omgivelser
o Universal Design ønsker at skabe omgivelser, objekter og systemer som kan anvendes af så mange mennesker som muligt
o Universal Design er den proces at indlejre valget for alle mennesker i de ting vi designer
o Universal design defineres som det at designe produkter og omgivelser som bliver brugbare af alle mennesker i den
videst mulige omfang, uden at skulle tilpasse eller lave specialiserede design
www.universaldesign.com
Udstyr / hjælpemidler
Typiske problemer
o Ikke plads nok mellem træningsapparaterne for adgang med kørestol
o mangler tilpassede / ekstra udstyr for handicappede / kronisk syge
Muligt udstyr der kunne være på fitness-centre:
o Velcrobånd for at sikre at handicappede/kronisk syge kan holde fast i udstyret
o Konditionstræningsudstyr baseret på overekstremitets træning
o Træningsapparatter der tillader at man kan blive i kørestolen
Udstyr III
Trekinetic All terrain Wheelchair
www.trekinetic.com
