REVIEW AF IDRÆTSFAGLIG
FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSBASERET VIDEN
2015
Udarbejdet af Lars Myhre Hansen og Jesper Lange, UCC Ifm. kurserne ’Få ny inspiration og viden om dit fag’
Som repræsentanter for Idrætsfaggruppen i UCC har Lars Myhre Hansen og Jesper Lange udarbejdet et review med titler på forsknings- og udviklingsbaseret litteratur, som kan indgå i en samlet inspiration til at skabe sammenhæng mellem forskellige udviklingsbaserede dokumenttyper og den pågældende idrætsundervisning ude i skolen.
Listen er vejledende og dynamisk, og skal således fungere som inspiration til idrætsundervisere ude i skolen
Indholdsfortegnelse:
Kategori: Status på idrætsfaget
Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget; Kosmos Nationalt videncenter.
Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddansk Universitet.
Kategori: Undervisning og læring
Hattie, John (2013): Synlig læring – for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard
Meyer, Hilbert (2006); Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag. Af Hilbert Meyer (2006): I bogen god undervisning; Gyldendal
Eriksen, Mette Rose (2008); Deltagerinddragende klasseledelse i idræt; I Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt
Hansen, Torben, Kvaliteter i idrætsaktiviteter, Focus idræt, 2010, nr. 4 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference;
Kunststyrelsen
Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse;
Syddansk universitet
Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola
Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine;
2011;45 p. 886-895
Kategori: Motorisk udvikling og læring
Olesen, Lars (2011); Hvordan motorisk læring; Focus, nr. 1, 2011
Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo (2007): Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling; I nervepirrende pædagogik. Akademisk forlag
Kategori: Fysiologi og træningslære
Team Danmark, Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge, Paritas Grafik, Brøndby
3 Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen
Eichberg, Henning (2000); Idrættens trialektik, I Idrættens tredje vej. Forlaget KLIM Kategori: Sundhed
Sørensen, Karsten og Koch Børge (2009); Den Sundhedsfremmende Skole – et inspirationsmateriale til teori og praksis; Forlag: Univercity college syd
Kategori: Status på idrætsfaget
Status på idrætsfaget 2011 (SPIF)
Af Mette Munk og Jesper Von Seelen: Kosmos Nationalt videncenter (2012)
SPIF-rapporten handler om idrætsfaget og dets udvikling siden 2004, og har til formål at afdække de faktorer, som har betydning for, at faget idræt udvikler den faglighed, der er beskrevet i formål og centrale kundskabs- og færdighedsområder.
SPIF-rapporten er baseret på en spørgeskemaundersøgelse, hvor 651 skoleledere og idrætslærere fra 7.- 9. klasse har svaret på en lang række spørgsmål. Derudover er idrætslærere, skoleledere, elever og ikke-idrætslærere blevet interviewet på seks forskellige skoler.
Idrætsfaget har på nogle områder gennemgået en positiv udvikling siden 2004. Den positive udvikling handler bl.a. om at:
Skolederen i højere grad sætter linjefagsuddannede idrætslærere til at undervise i idræt.
Idrætslærerne laver læseplaner for idræt, hvor fælles mål tænkes ind.
Idrætslærerne laver årsplaner, som gøres tilgængelige for andre lærere, elever og forældre.
De væsentligste udfordringer for idrætsfaget i de kommende år bliver:
At årsplanerne i udskolingen og til dels mellemtrinnet optræder som en aktivitetskalender med dertilhørende idrætsgrene uden temaer og målstyring fra fælles mål.
Indholdsområderne boldspil og leg dominerer, hvorfor alsidigheden omkring de forskellige indholdsområder skal opprioriteres.
At skabe generel sammenhæng mellem fælles mål og den daglige idrætspraksis, eksempelvis målsætninger for den enkelte elev og klassen som helhed.
At skabe synlige læringsmål for eleverne.
At idrætslæreren i deres undervisning specielt skal have større fokus på idrættens værdier og idrættens kultur fra fælles mål.
Lærerne evaluerer undervisningen mindre i 2011, end de gjorde i 2004. Derfor skal der skabes en evalueringskultur, hvor både undervisningen og elevernes læring evalueres løbende.
At teorien i højere grad skal implementeres i idrætsundervisningen og tværfaglige forløb.
At gøre en indsats for at specielt pigernes fravær i idrætsundervisningen reduceres
At idrætsfaget og særligt idrætslærerens idrætspædagogiske og idrætsdidaktiske kompetencer skal medvirke til at reducere det voksende sundhedsproblem hos danske børn.
Emne: Status på idrætsfaget i folkeskolen Forfatter: Mette Munk og Jesper Von Seelen Sprog: Dansk
5 Dokumenttype: Undersøgelse og evaluering af idrætsfaget
Årstal: Udgivelse: 2012
Kilde: Rapport: Munk, Mette og Seelen, Jesper Von (2011); Status på idrætsfaget;
Kosmos Nationalt videncenter
Tilgængelighed: http://kosmos.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/publikationer/SPIF- RAPPORT_e-version.pdf
Relevans: Hvilke udfordringer står idrætsfaget over for i den fortsatte udvikling af faget?
Kategori: Status på idrætsfaget:
Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne
Et multiple-case studie af Jesper Von Seelen, 2012
Denne afhandling søger at udvikle en dybere forståelse af de mekanismer og bagvedliggende processer, der er styrende for praksis i idrætstimerne i konkrete og faktiske idrætsklasser. Den handler om, hvordan praksis opstår, og hvordan denne påvirkes af hhv. lærerne og eleverne. Der er specielt fokus på de idrætsusikre elevers muligheder for at deltage aktivt i idrætstimerne, og hvordan disse elever kan opnå et positivt læringsudbytte. I sidste instans er formålet med afhandlingen at opbygge en teori og en referenceramme, der kan hjælpe lærere, elever og skoleledere med at kvalificere idrætstimerne.
Afhandlingen besvarer tre forskningsspørgsmål, som efterfølgende indeholder forskellige opmærksomhedsområder for idrætslæreren:
Det overordnede forskningsspørgsmål er:
Hvad er de væsentligste muligheder og barrierer for, at idrætstimerne bliver afviklet med høj kvalitet?
Den overordnede læringsbarriere for at opnå kvalitet i idrætstimerne er manglende vurdering og ansvar for målopfyldelse, der med stor sandsynlighed spiller en rolle for diskrepansen mellem Fælles Mål og praksis.
Og herunder hører to forskningsspørgsmål, som bidrager til yderligere muligheder og barriere:
1. Hvordan opstår klassens praksis gennem lærernes og elevernes meningsforhandling?
Mange lærere er mere opmærksomme på, hvordan de kan skabe deltagelse frem for at italesætte og rammesætte undervisningen (tingsliggørelse) i meningsforhandlingen med eleverne. Denne tingsliggørelse af undervisningen skal øges markant, hvis idrætslæreren skal have mærkbart indflydelse på klassens praksis.
2. Hvilke typer praksisser påvirker de idrætsusikre elevers deltagelse i en hhv.
positiv og negativ retning?
Tingsliggørelse af værdier som lærerne ønsker, skal være tydelige og styrende for praksis. Ikke bare hovedløs deltagelse.
Fokus på taktiske og tekniske elementer og ikke kun på at vinde.
Niveauinddeling af aktiviteterne sådan at de idrætsstærke elever ikke ’tromler’ de idrætsusikre.
Tydelige, grundige og forståelige instruktioner, der sikrer, at også de elever, der ikke i forvejen kender spillet/aktiviteterne, forstår det.
Individuel feedback til de elever, der har brug for taktisk eller teknisk feedback, kan bidrage til, at disse elever opnår de kompetencer, der er nødvendige for at deltage.
Varierede aktiviteter sådan at alle elever oplever at være gode til noget i idrætstimerne.
7
Oparbejd en praksis, hvor det er normen, at eleverne tager hensyn til hinanden, når der spilles/deltages.
Anvende modificerede aktiviteter som boldbasis, spiludvikling, selvkonstruktioner etc.
Emne: Den gode idrætspraksis for specielt de idrætssvage elever Forfatter: Jesper Von Seelen
Sprog: Dansk
Dokumenttype: PHD: Undersøgelse af idrætsfaget Årstal: Udgivelse: 2012
Kilde: Rapport: Seelen, Jesper Von (2011); Læring, praksis og kvalitet i idrætstimerne; Institut for idræt og biomekanik. Det sundhedsvidenskabelige fakultet. Syddanskuniversitet.
Tilgængelighed:
http://www.idrætifolkeskolen.dk/User_files/27e9d632b74654d30699fb783f905513.pdf Relevans: Hvordan kan vi skabe en idrætspraksis, som kan lukke specielt de idrætssvage elever ind i fællesskabet?
Kategori: Undervisning og læring
Bog: Synlig læring – for lærere
Af John Hattie (2013)
John Allan Clinton Hattie (født 1950) er på nuværende tidspunkt professor i uddannelse og direktør for Melbourne Education Research institut og har tidligere været professor i pædagogik ved University of Auckland. Således er han optaget af evidensbaserede kvantitative forskningsmetoder, som kan måle de studerendes præstationer (effekter) i forhold til de interventioner, som foretages i undervisningen.
John Hatties teori om synlig læring tager sit udgangspunkt i et materiale, som er fremlagt i Hatties Visible Learning 2009, som er en sammenfatning og kulmination af 800 metaanalyser af 50.000 forskningsartikler. Metaanalyserne har haft til hensigt at undersøge hvilken betydning forskellige interventioner i undervisningen har på elevernes læring, det som John Hattie i metaforisk sprog kalder Intel inside. Dvs. hvad er det som sker på indersiden af eleverne og hvordan gøres denne læreproces synlig. En synlighed som i højere grad skal bevidstgøre eleverne omkring deres egen læreproces, så de kan blive mere selvregulerende og tager ansvar for deres egen læring. Bogen omkring Synlig læring formulerer og opstiller 6 forskellige faser i og omkring undervisningen, som samlet set indeholder 42 tjekpunkter, som skal sandsynliggøre, at elevernes læring gøres synlig og således mere effektfuld. I reviewgenren og for læserens skyld gives her udvalgte eksempler på interventioner i undervisningen:
Lærerne: De vigtigste aktører i uddannelsesprocessen
Denne skole har evidens for, at deres lærere er passionerede og inspirerede – og dette er skolens vigtigste image
Professionalismen opnås ved, at lærerne og skolelederne arbejder sammen om at opnå synlig læring.
At forberede undervisningen
Lærerne på skolen planlægger sammen et antal lektioner med læringsmål og kriterier for målopfyldelse relateret til væsentlige specifikationer i læreplanen.
Denne skole har regelmæssig evaluering af elevernes fremskridt i løbet af skoleåret og hen over årene, og denne information bruges til planlægning og evaluering af lektioner
Andre afgørende faktorer: opstille mål, tegn på progression og arbejde sammen med andre kollegaer
At begynde lektionen
Personale- og klasserum domineres mere af dialog om læring end af monolog
Klasserummet domineres mere af spørgsmål fra eleverne end af spørgsmål fra læreren
Lærere og elever bruger styrken ved elevformidling positivt til at fremme læring Andre afgørende faktorer: Eleverne skal forstå lektionens mål, og eleverne skal vide, hvad de skal tænke over.
9 Lektionens gennemførelse: Læring
Læreren forstår, hvordan læring er baseret på elevernes behov for flere forskellige læringsstrategier for at kunne erhverve sig både basal forståelse og dyb forståelse
Læreren differentierer for at sikre, at læringen er meningsfuld og effektivt indrettet på, at alle elever når lektionens og lektionernes mål
Andre afgørende faktorer: Forskellige niveauer fra habil til kompetent, forskellige udfordringer og heterogene grupper.
Lektionens gennemførelse: Effektiv feedback
Læreren er bevidst om og stræber efter at give feedback i relation til de tre vigtige feedbackniveauer: Opgave, proces og selvregulering
Læreren er bevidst om vigtigheden af ros, men blander ikke ros med feedbackinformation.
Andre afgørende faktorer: Bliver feedbacken modtaget af eleverne? Og forskellige evalueringsmetoder.
At afslutte lektionen
Læreren evaluerer på, om alle eleverne føler, at de er blevet inviteret indenfor i klassen for at lære effektivt. Denne invitation involverer følelser af respekt, tillid, optimisme og intentioner om at lære.
Læreren(e) forholder sig kritisk til elevernes opfyldelse af individuelle læringsmål og om eleverne kan formulere læringsmålene og kriterierne for opfyldelse af målene.
Andre afgørende faktorer: Læreren som forandringsagent og formative/summative fortolkninger
Emne: Synlig læring Forfatter: John Hattie Sprog: Oversat til dansk Dokumenttype: Bog Årstal: 2013
Kilde: Hattie, John (2013): Synlig læring – for lærerne; Dafolo forlag; Oversat af Søren Søgaard
Tilgængelighed: Bibliotek
Relevans: Hvordan kan forskellige interventioner i undervisningen skabe synlig læring på indersiden af eleverne
Kategori: Undervisning og læring
Kendetegn på god undervisning. Empiriske belæg og didaktiske forslag
Af Hilbert Meyer (2006): I bogen God undervisning; Gyldendal
Hilbert Meyers Kendetegn på god undervisning er baseret på empiriske udforskende fremtrædelsesformer af undervisningen, der har indflydelse på, hvordan eleverne opbygger varige høje kognitive, metodiske og sociale-kommunikative kompetencer.
Undersøgelsen er foretaget med udgangspunkt i den tyske grundskole og gymnasiet, hvorfor at undersøgelsen tager sit udspring i den tyske dannelsestradition. Således er undersøgelsen foretaget i den kvalitative hermeneutiske fortolkende tradition, hvor iagttagelser og interviews har været det metodiske afsæt. Hilbert Meyer har således ikke haft interesse i den angelsaksiske Best praksis, men i højere grad været interesseret i den gode undervisning i forhold til demokratisk undervisningskultur, opdragelse, arbejdsfællesskaber, meningsgivende orientering og kompetenceudvikling.
Ti kendetegn ved god undervisning:
1. Klar strukturering af undervisningen. Og her menes bl.a. tydelige processer, klarhed samt aftaler om regler og ritualer.
2. En høj grad af ægte læretid. Bl.a. Udnyttelse af tiden, punktlighed, overgange, organisering etc.
3. Et læringsfremmende klima som bl.a. indbefatter gensidig respekt, omsorg, tillid etc.
4. Indholdsmæssig klarhed gennem tydelige målsætninger, sammenhænge i indholdet og evaluering.
5. Meningsdannende kommunikation som her betyder elevinddragelse i planlægning, samtalekultur, meningsdrøftelser og elevfeedback.
6. Metodemangfoldighed. Og her menes bl.a. mangfoldighed i iscenesættelsesteknikker, handlemønstre og metodiske grundformer.
7. Individuelle hensyn. Bl.a. tålmodighed og tid til den enkelte, undervisningsdifferentiering og læringsanalyse af den enkelte elev.
8. Intelligent træning som bl.a. bevidstgørelse af læringsstrategier og passende øvelsesopgaver til den enkelte.
9. Transparente præstationsforventninger hvor standarder, krav, normer og værdier er gennemsigtige for eleverne.
10. Stimulerende miljø som her betyder gode ordentlige fysiske rammer, redskaber og materialer.
Emne: 10 Kendetegn ved god undervisning Forfatter: Hilbert Meyer
Sprog: Oversat til dansk Dokumenttype: Afsnit i bog Årstal: 2006
Kilde: Bog: Meyer, Hilbert (2006); God undervisning; Unge pædagoger; Gyldendal Tilgængelighed: Bibliotek
Relevans: Didaktiske og metodiske overvejelser over den gode undervisning
11 Kategori: Undervisning og læring
Deltagerinddragende klasseledelse i idræt
Af Mette Rose Eriksen, 2008
På baggrund af empirisk materiale i form af videoobservationer fra skolens praksis ønsker artiklen at opstille et alternativ til mesterlære i idrætsundervisningen, som kendetegnes ved følgende opbygning:
1. Instruktion
2. Udførelse af fysisk aktivitet 3. Feedback / evaluering
Princippet bag mesterlære peger mod, at eleverne kun skal lære færdigheder i undervisningen, samt at eleverne kan opfatte aktiviteterne som en individuel proces, afhængig af hvilken type aktiviteter der arbejdes med. Der er derfor brug for en anden måde at organisere undervisningen i faget på, så eleverne i højere grad kan skabe koblinger mellem kropslige erfaringer og sprogliggjort teoretisk viden. Artiklen argumenterer derfor for, at vi i idrætsfaget i højere grad tænker i at etablere praksisfællesskaber omkring de aktiviteter, som eleverne arbejder med. Lærerens opgave bliver derfor i højere grad at etablere et fælles mål for eleverne omkring den aktivitet, de arbejder med. Dette kan muliggøres ved, at læreren afstemmer meningen med aktiviteten med eleverne samt gennem en organisering, hvor eleverne i højere grad får tid og rum til refleksioner i undervisningen, eksempelvis ved:
At eleverne i grupper laver faglige analyser af den kropslige praksis ud fra videooptagelser.
Inddragelse af tekster, hvor eleverne et par gange i løbet af undervisningen nedskriver det, de oplever, som efterfølgende danner grundlag for elev-elev samtaler.
En eksperimenterende handleform der lægger op til refleksion i bevægelsen.
Emne: Klasseledelse og praksisfællesskaber Sprog: Dansk
Dokumenttype: Artikel i antologi Årstal: 2008
Kilde: Mette Rose, i Undervisning og læring af Maria-Christina Secher Schmidt Relevans: klasseledelse i idrætsfaget
Kategori: Undervisning og læring
Kvaliteter i idrætsaktiviteter
Af Torben Hansen (2010), Focus idræt
Artiklen fremstiller en model, der kan danne platform for kreativ udvikling af idrætsaktiviteter, samt bruges til analyse af, hvilke kvaliteter kendte aktiviteter indeholder. Modellen der fremstilles, er på baggrund af Lars Magnus Engstrøms 7 idrætspraktikker og Roger Caillois kategorisering af legeformer. Artiklen argumenterer således overordnet for, at modellen bruges som et didaktisk redskab til at udvikle idrætsundervisning, så den udfordrer og rækker ud over den forståelse vi normalt har af idrætsaktiviteter. Konkret ved at lærere grundlæggende udvikler helt nye aktiviteter eller modificerer kendte aktiviteter, ved at lade en given kvalitet være styrende for udviklingen af et givent indhold. Dette kunne som eksempel ske, ved at lade kvaliteten æstetik og drama være styrende for, hvordan boldspil tænkes, eller ved at lade meditation og koncentration være styrende for atletik. Modellen indeholder følgende kvaliteter og tilhørende koder / temaer:
Konkurrence Tab-vind
Udfordring og rus Afprøve mentale – fysiske grænser
Strategi Ikke samarbejde – samarbejde
Fysik og fitness Sund-usund + funktionel-dysfunktionel Æstetik og drama Skønt-grimt
Tilfældighed Held-uheld
Eksperimentere Divergent-konvergent
Færdighed Flere forskellige koder: eks, teknik, taktik, kreativitet o.a.
Rekreation og oplevelse Oplevelse – idrætten som middel frem for mål Meditation og Koncentration Indre - ydre
Emne: Kreativ udvikling af idrætsaktiviteter Sprog: Dansk
Dokumenttype: artikel
Årstal: 2010
Kilde: Hansen, Torben, Focus idræt, 2010, nr. 4 Relevans: Udvikling og analyse af idrætsaktiviteter
13 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference
Kulturministeriet (2011)
Forskere fra Danmark og Sverige har sammen med repræsentanter fra idrættens organisationer samt Kulturministeriet og Børne- og Undervisningsministeriet diskuteret forholdet mellem fysisk aktivitet og læring på en konsensuskonference den 25.-27. oktober 2011.
På konferencen blev der fremlagt såvel originale studier som reviews over relevante internationale studier på feltet. På baggrund af de fremlagte forskningsresultater og diskussionerne på konferencen kunne det konkluderes, at der er en dokumenteret sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring uanset alder.
Forskerne repræsenterede meget forskellige fag og discipliner inden for området, og til daglig arbejder de med udgangspunkt i vidt forskellige videnskabelige metoder og videnskabsteoretiske opfattelser. Sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring kan således forenklet afgrænses til 3 forskellige videnskabelige traditioner, som dog indeholder indbyrdes fællesmængder.
Den kognitive tradition
Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Det er sandsynliggjort i forhold til problemløsning, logisk tænkning, rumopfattelse, sproglige færdigheder, arbejdshukommelse, selvopfattelse og opmærksomhed, dvs. eksekutive funktioner.
Et eksempel her kunne være det svenske Bunkefloprojekt, som undersøger sammenhængen mellem bl.a. mere motorisk træning og elevernes evne til koncentration samt færdigheder i svensk og matematik.
Den naturvidenskabelige tradition
Fysisk aktivitet kan medvirke til hjernens plastiske forandringer, bl.a. ved en større dannelse af stoffet neurotrophic factor, der kan fremme hjernens strukturelle og funktionelle ændringer. Og her fremhæves, at progressiv og udfordrende træning skaber de største plastiske forandringer. Således er der fundet en statistisk signifikant sammenhæng, men dog ikke en direkte kausal sammenhæng mellem fysisk aktivitet, plastiske forandringer og evnen til at lære.
Fysisk aktivitet øger hjernens modstandsevne mod kognitiv svækkelse som følge af alder og sygdom
Den pædagogisk-psykologiske tradition, herunder den kropsfilosofiske tradition
Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer.
Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring.
Den dokumenterede sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring optræder i mange forskellige videnskabelige retninger, og indeholder mange små og varierende signifikante resultater. Konsensusrapporten fremhæver derfor vigtigheden af, at der er stort behov for videre videnskabeligt arbejde og dokumentation for sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring.
Emne: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Forfatter: Kulturministeriets udvalg for idrætsforskning v. formand Jens Bangsbo Sprog: Dansk
Dokumenttype: Konsensusrapport Årstal: Udgivelse: 2011
Kilde: Rapport: Kulturministeriet (2011); Fysisk aktivitet og læring – en konsensuskonference; Kunststyrelsen
Tilgængelighed:
http://kunst.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KIF/fysisk_aktivitet_og_laering.p df
Relevans: En sammenfatning af forskellige videnskabelige undersøgelser omkring sammenhængen mellem fysisk aktivitet og forskellige læringsaspekter
15 Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Forsøg med læring i bevægelse
Rapport: Januar 2015
”Forsøg med Læring i Bevægelse” er et resultat af et forskningssamarbejde mellem forskere fra Centre of Research in Childhood Health (RICH), Institut for Idræt og Biomekanik (IOB), Syddansk Universitet, Institut for Idræt og Ernæring (NEXS), Københavns Universitet, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Århus Universitet og Det Nationale Videncenter Kosmos. Projektet blev initieret og finansieret af Undervisningsministeriet. Formålet med projektet var at undersøge sammenhænge mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum. De tre parametre, der har været i fokus i projektet, var udvalgt af ministeriet før projektstart, og var; 1) kognition 2) sociale relationer og 3) motivation. ”Forsøg med Læring i Bevægelse” har følgende hovedkonklusioner på tværs af institutioner, skoler og uddannelsessteder og på tværs af alle aldersgrupperne;
Kognition (kvantitativ). Der kan ikke ud fra de forskellige delprojekter i ”Forsøg med Læring i Bevægelse” udledes entydige konklusioner om fysisk aktivitets betydning for kognition. Projektet har beskæftiget sig med fysisk aktivitets betydning for eksekutiv funktion, akademisk kunnen og intelligens. Laboratorieforsøgene viste, at perioder med fysisk aktivitet havde en umiddelbar positiv effekt på eksekutiv funktion og længerevarende træningsforsøg havde positiv virkning på numerisk intelligens.
Sociale relationer (Kvalitativ). Bevægelse har ofte en positiv indflydelse på børn og unges relations-dannelse, og kan bidrage til bedre og nye relationer børn og unge imellem og mellem børn/unge og pædagoger/lærerne. Både valg af aktiviteter og pædagogiske iscenesættelser sætter dog betingelser for børn og unges muligheder for at skabe bedre relationer til hinanden og til pædagoger/lærere. Bevægelsesdidaktik der medtænker børn og unges muligheder for indbyrdes relations-dannelse, bidrager til et positivt læringsmiljø.
Motivation (Kvalitativ). Bevægelse øger ofte børn og unges motivation for at deltage i læringsaktiviteter. Motivationen er dog betinget af flere forhold, herunder deltagerinvolvering og medbestemmelse, aktiviteternes faglige relevans og niveau, rum og fysiske rammer. Pædagogers og læreres pædagogiske og bevægelsesdidaktiske erfaring, samt deres tid og muligheder for at forberede meningsfulde aktiviteter, har stor betydning for skabelsen af et motiverende læringsmiljø. Således har ledelsen en stor betydning for, hvorledes ”læring i bevægelse” forankres i den enkelte institution.
Særligt udvalgte resultater i grundskolen
Aktiv matematik i 1. klasse. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie
Studiets primære formål var at undersøge effekten af fysisk aktivitet i matematiktimerne hos 6-7-årige børn (1. klasse), på matematiske evner og eksekutive kognitive funktioner.
Resultaterne fra studiet viste en signifikant effekt af interventionen på 7-åriges børns matematiske færdigheder. Kontrolgruppen forbedrede sig med 22,6 % og interventionsgruppen med 30,5 %, hvilket svarer til en forbedring på 35 % i interventionsgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Der var ingen forskel mellem grupperne i målingen af eksekutive funktioner. Resultaterne viste, at fysisk aktivitet i
matematik undervisningen medførte en forbedring af den matematiske præstation i faget, men ikke af eksekutive funktioner.
LCoMotion. Et skolebaseret randomiseret kontrolleret studie på 6. og 7. klasses elever (projekt 3.2)
Formålet med LCoMotion-studiet var at udvikle, dokumentere og evaluere en multikomponent fysisk aktivitetsindsats på 6. og 7. klassetrin, og at undersøge effekterne af aktivitetsindsatsen på kognitiv præstation og på præstation i matematik.
Positivt kan det konkluderes, at lærerne på interventionsskolerne havde større fokus på inddragelse af fysisk aktivitet i den boglige undervisning, hvilket ikke medførte, at eleverne på interventionsskolerne havde mindre fremgang i matematisk præstation eller kognitiv funktion i forhold til eleverne på kontrolskolerne. Da der kan stilles spørgsmål ved graden af implementering af interventionselementerne, er det ikke muligt at konkludere om et øget fysisk aktivitetsniveau i og udenfor skolen, kan have en effekt på kognitiv funktion eller matematikpræstation for denne aldersgruppe.
LCoMotion-skoleprojektet: Kvalitativ undersøgelse af bevægelsesbreaks betydning for motivation
Formålet med den kvalitative undersøgelse på LCoMotion-skolen var at få viden om, hvordan bevægelsesbreaks og bevægelse i forbindelse med faglig undervisning kunne få betydning for børnenes motiverede deltagelse, deres relations-dannelse, kommunikation og deres læring. Resultaterne fra analysen af LCoMotion-skoleprojektet viste, at bevægelsesbreaks og bevægelse som en del af en faglig undervisning ofte skabte et mere motiverende læringsmiljø. De fleste elevers kompetence til og motivation for at fordybe sig, og fastholde fokus på det faglige øgedes, når lange perioder med stillesiddende arbejde blev brudt af bevægelse. Elevernes øgede motivation, som følge af bevægelsesfaglig undervisning, viste sig imidlertid at være betinget af flere forhold, herunder i høj grad af, at de anvendte aktiviteter var relevante både fagligt og bevægelsesmæssigt. Elevernes motivation steg, når de blev involveret og fik medbestemmelse, og når kommunikation og relationsdannelse med kammerater var prioriteret i aktiviteterne. Nogle elever oplevede, at aktiviteter med et stærkt konkurrenceelement havde en positiv indflydelse på motivationen, andre at det havde en negativ indflydelse. Motivationen for at deltage aktivt i undervisningen var desuden betinget af, at bevægelsesfaglige aktiviteter og breaks, blev udviklet og fornyet, samt af den plads der var til at bevæge sig på, og af muligheder for at komme udenfor i frisk luft. Undersøgelsen fandt ikke en entydig sammenhæng mellem det at bevæge sig og læring.
Dansematematik-projektet: Kvalitativ undersøgelse
Formålet med undersøgelsen af Dansematematik-projektet var at få viden om, hvordan undervisning i krydsfeltet mellem dans og matematik i 6. klasse kunne få betydning for elevernes matematiske læring, herunder motivation og relations-dannelse.
Resultaterne fra analysen af dansematematik-projektet viste, at både lærere og de fleste elever havde opfattelsen af, at bevægelse fremmede læringen. Igennem dans blev eleverne undervist på måder, hvor de kom til at bevæge sig meget og i længerevarende perioder med rimelig høj intensitet samtidig med, at det havde et fagligt fokus.
Dansematematik understøttede den almindelige matematikundervisning, men tilførte også noget ekstra i forhold til kropsbevidsthed, kreativitet og sociale relationer, som havde betydning for læringsmiljøet og gav udvidede læringsmuligheder. Dansematematik-
17 projektet gav, ifølge både lærerne og eleverne, mulighed for at lære på andre måder end i de almindelige matematiktimer og motiverede flere elever til at involvere sig i matematikken. Ydermere oplevede de, at flere elever lærte mere, huskede de matematiske begreber bedre, og at lærerne hurtigere kunne gå videre med nyt stof i matematiktimerne.
Emne: Sammenhæng mellem bevægelsesaktiviteter og forskellige lærings parametre
Forfatter: Anne Bugge og Karsten Froberg Sprog: Dansk
Dokumenttype: Rapport Årstal: 2015
Kilde: Rapport: Bugge, Anne og Froberg, Karsten (2015); Forsøg med læring i bevægelse; Syddansk universitet
Tilgængelighed:
http://static.sdu.dk/mediafiles//C/E/E/%7BCEE2E548-DBAB-42EC-A284
7753E1C6EFD0%7DRapport_Fors%C3%B8g_L%C3%A6ring_i_Bev%C3%A6gelse_20 15.pdf
Relevans: Sammenhæng mellem bevægelsesaktiviteter/fysisk aktivitet og parametre, der har betydning for det gode læringsrum.
Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Daglig fysisk aktivitet forbedrer motorik og skolepræstationer
Et niårigt fremadrettet interventionsstudie
Den svenske forsker Ingegerd Ericsson har gennem sin profession været optaget af, hvorledes skole og uddannelsessystemet i bestræbelserne på mere og mere uddannelse afkobler nogle dele af befolkningsgruppen. Trods øgede indsatser for at kvalificere unge mennesker til at fortsætte en gymnasial uddannelse, har specielt drengene vanskeligt ved at opnå de kvalificerende kompetencer gennem grundskolen. Det er på denne baggrund, at Ericsson har gennemført Bunkeflostrand-projektet i Sverige, hvor en tidlig indsats omkring fysisk aktivitet og motorisk træning i de første skoleår skulle medvirke til en forbedring i de specifikke motoriske niveauer, og de mere generelle akademiske skolepræstationer.
Formålet med dette niårige interventionsprojekt har således været at undersøge de langsigtede effekter på motorik og skolepræstationer, når eleverne fik 45 minutters fysisk aktivitet om dagen samt én ekstra motorik-time til motorisk svage elever.
Alle elever, der blev født fra 1990 til 1992 fra en skole i BunkeFlo indgik i et længerevarende studie i løbet af ni år. Interventionsgruppen (n=129) havde således en daglig fysisk aktivitet på 45 minutter. Derudover havde elever med motoriske vanskeligheder én ekstra motorik-time. Kontrolgruppen (n=91) havde de almindelige to lektioner fysisk aktivitet om ugen.
Effektmålingerne blev foretaget på elevernes motoriske færdigheder og skolepræstationer som svensk, engelsk, matematik og andelen af elever, som blev kvalificeret til gymnasiet.
Følgende resultater viste sig bl.a. hos eleverne i deres 9. skoleår:
93 % af eleverne havde ingen motoriske vanskeligheder i interventionsgruppen sammenlignet med 53 % i kontrolgruppen
96 % i interventionsgruppen kvalificerede sig til gymnasiet sammenlignet med 89 % i kontrolgruppen
Motoriske færdigheder synes at have en klinisk betydning for skolepræstationer og i særlig grad hos de elever, som fra skolestart havde motoriske vanskeligheder.
Summen af evaluerede varemærker var højere blandt drengene i interventionsgruppen end i kontrolgruppen
I henhold til ovenstående resultater understreger Ericsson, at forklaringsmodellerne til sammenhængen mellem fysisk aktivitet/motorisk træning og akademiske præstationer ikke er entydige. Men dog fremhæver Ericsson:
1. den sensoriske hypotese, hvor den tidlige perceptuelle stimulering bl.a. kan medføre et højere selvværd.
2. den neurofysiologiske hypotese, hvor fysisk aktivitet kan medføre øget blodgennemstrømning i før frontal Cortex.
3. den psykologiske hypotese, hvor motivation, social kompetence, selvværd etc.
stimuleres gennem fysisk aktivitet
4. den sociale kognitive hypotese, hvor sammenhæng mellem kognition og social udvikling manifesterer sig gennem den menneskelige selvopfattelse.
19 Undersøgelsens resultater kunne således indikere følgende pædagogiske strategier:
Iværksættelse af motorisk screening ved skolestart (Mugi-testen)
Motorisk specialundervisning skal implementeres på skolerne i bestræbelserne på at skabe en tidlig indsats
45 minutters fysisk aktivitet om dagen, dvs. alsidig bevægelse hver dag!
Emne: fysisk aktivitet, motorik og akademiske præstationer Forfatter: Ingegerd Ericsson og Magnus K. Karlsson
Sprog: Engelsk, men kan oversættes til dansk Dokumenttype: artikel
Årstal: 2012
Kilde: Ericsson, Ingegerd og Magnus K. Karlsson (2012); Daily Physical Education improves Motor Skills and School performance. A Nine-Year Prospective intervention Study; Idrottsvetenskap, Lärerutbildingen, Malmö Högskola
Tilgængelighed: http://www.idrottsforum.org/articles/ericsson/ericsson- karlsson/ericsson-karlsson120509.html
Relevans: Hvordan kan daglig fysisk aktivitet og motorisk træning have en betydning for akademiske skolepræstationer?
Kategori: Sammenhæng mellem fysisk aktivitet og læring
Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews
By: Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare
Stuart Biddle er professor i Physical activity, health and school of sport og er ansat ved Loughborough University. Gennem sin profession og ansættelse har Biddle haft en interesse i at skabe et samlet review over sammenhængen mellem fysisk aktivitet og den mentale sundhed hos børn og voksne.
Således har målet været at skabe et overblik over forskellige undersøgelsesresultater, i bestræbelserne på at finde en sammenhæng mellem fysisk aktivitet og depression, angst, selvværd og kognitiv funktion.
Søgningerne over relevante undersøgelser blev foretaget i 2010, og de videnskabelige artikler skulle indeholde en vedvarende fysisk aktivitet og minimum et mentalt sundhedskriterie som eksempelvis depression, angst, stress, selvværd og kognition hos børn og unge.
Udvalgte resultater over fysisk aktivitets betydning for den mentale sundhed:
Depression og angst (4 artikler) som bl.a. viser positiv sammenhæng mellem:
Aerob og anaerob fysisk aktivitet og klinisk depression (12-18 årige)
Aerob træning/muskelstyrke træning og depression (børn under 18 år) Selvværd (3 artikler) som bl.a. viser positiv sammenhæng mellem:
Fleksibel træning/løb/høj intensitet træning og selvværd (11-21 årige)
Aerob fysisk aktivitet og stigende selvværdsfølelse hos børn med lavt selvværd (børn under 18 år)
Kognitive funktioner (7 artikler) som viser bl.a. positiv sammenhæng mellem:
Fysisk aktivitet og koncentration/opførelse i klasseværelset (5-16 årige)
Aerob fysisk aktivitet og divergent tænkning (7-11 årige)
Klasse aktivitets-breaks og kognitiv outcome (alder ikke fastsat)
Flere bevægelsestimer i skolen og kognitive funktioner (4-18 årige)
Et samlet billede af alle de involverede undersøgelser var, at fysisk aktivitet havde en potentiel gavnlig virkning på depression, angst, selvværd og kognitive funktioner, men undersøgelserne og studierne optræder oftest usammenhængende i interventionerne med det resultat, at undersøgelsesdesignet indeholder lav kvalitet. Dvs. at evidensgrundlaget er begrænset. Biddle konkluderer således, at sammenhængen mellem fysisk aktivitet og læring hos unge mennesker på sin vis er indlysende, men forskningsdesigns er ofte for svage og effekterne af den fysiske intervention er små eller moderate. Den mest konsekvente sammenhæng viser sig mellem stillesiddende skærmtid og dårligere mental sundhed.
Emne: Fysisk aktivitet og mental sundhed Sprog: Engelsk
Dokumenttype: Artikel Årstal: 2011
21 Kilde: Stuart. J. H. Biddle and Mavis Asare (2011); Physical activity and mental health in children and adolescents: a review of reviews; British journal of Sports Medicine; 2011;45 p. 886-895
Tilgængelighed:
Dansk abstract på:
http://translate.googleusercontent.com/translate_c?depth=1&hl=da&prev=search&r url=translate.google.dk&sl=en&u=http://bjsm.bmj.com/content/45/11/886.abstract&u sg=ALkJrhiJT4CJ3pY-RMsKSb483zgcBIcYFQ
Betalingslogin på:
http://bjsm.bmj.com/content/45/11/886.full?sid=5e81c6d6-3879-4627-a587- 15fced6438b2
Relevans: Hvilken dokumenterede sammenhæng er der mellem fysisk aktivitet og mental sundhed hos børn og unge
Kategori: Motorisk udvikling og læring
Hvordan motorisk læring?
Lars Olesen, Focus idræt, nr. 1, 2011
Motorisk kontrol af hurtige bevægelser styres af præprogrammerede kommandoer, der er repræsenteret centralt i et todelt kontrolsystem:
Et hukommelsesspor som indeholder tidligere erfaringer med bevægelsen, og som sætter udførelsen af bevægelsen i gang
Et andet system der sammenligner den aktuelle bevægelse med den forventede bevægelse
Det motoriske skema er en aktiv organisation, der fastholder det stabile, og samtidig er åben for variable faktorer. Disse egenskaber findes i det motoriske hierarki:
Den motoriske enhed, en muskel, en muskelgruppe, organniveau (eks koordinationen af et ben), organsystem (eks begge ben under løb og gang), kroppen som helhed.
Når en elev bruger tid på at lære et særligt indhold, lærer eleven mere, fordi det motoriske skema manifesteres. Først efter omkring 10.000 gentagelser har udøveren en nogenlunde motorisk repræsentation, som dog stadig kan forbedres yderligere. Det tager eks. cirka 1.000.000 gentagelser før, at en basketball kan kastes i nettet fra alle vinkler.
Læreprocessen under motorisk læring kan beskrives med følgende faser:
Første stadium: få en ide om bevægelsen
Målet med bevægelsen/opgaven præsenteres visuelt og verbalt for udøveren. Feedback på processen hjælper på læring af bevægelsen. For ikke at overbebyrde niveauerne i det motoriske hierarki, fastfryser individet nogle frihedsgrader, hvilket resultere i at bevægelsen virker stiv og anspændt.
Andet stadium: stabilitet og fleksibilitet for færdigheden
Det gælder på det andet niveau om at forfine og justere koordinationsmønsteret. De tre mål er at gøre færdigheden fleksibel, at opnå større stabilitet og at færdigheden bliver så energiøkonomisk som muligt. Træning skal ikke være en gentagelse af noget tidligere, men det skal være problemløsning. Automatisering betyder altså i hierarkiet, at de underliggende niveauer kan agere autonomt i forhold til de overliggende niveauer.
Emne: Børns motoriske udvikling Sprog: Dansk
Dokumenttype: Artikel Årstal: 2011
Kilde: Focus idræt, 2011, nr. 1
Relevans: Udvikling af børns motorik
23 Kategori: Motorisk udvikling og læring
Den menneskelige ontogeneses betydning for læring: hjernens udvikling
Kapitlet beskriver indledningsvist, hvordan hjernen er opbygget og fungerer på dels et mikroskopisk og makroskopisk niveau. Således introduceres læseren til neuronernes kommunikation med hinanden, der finder sted som elektriske signaler mellem de axoner og dendritter, der sidder på ethvert neuron, og de synapser der forbinder neuronerne. På et makroskopisk niveau beskriver kapitlet, at hjernen overordnet kan inddeles i forskellige dele og at nogle funktioner er til stede allerede fra fødslen, eksempelvis evnen til at lære at tale, mens det at læse kræver undervisning. Kapitlet beskriver herefter, hvordan at hjernens udvikling er et produkt af både arv og miljø, og at hjernens udviklingspotentiale topper omkring puberteten i form af et højt antal neuroner i hjernen, men fortsat undergår store forandringer i voksenalderen. I forlængelse heraf beskrives det, at pigernes hjerner gennemsnitligt set på flere områder udvikles hurtigere end drengenes, eksempelvis i kraft af, at frontallappernes antal neuroner når det højeste niveau hos pigerne, når de er 11 år gamle og hos drengene, når de er 12 år gamle.
Frontallapperne har blandt andet betydning for vores evne til at planlægge og fokusere opmærksomhed. Det understreges dog, at forskellen mellem kønnene er mindre end forskellen inden for det enkelte køn, og der vil med andre ord dermed være en pæn andel af drengene, der er længere fremme end de piger, der hjernemæssigt er relativt langsommere udviklet. Afslutningsvis stilles spørgsmålet, hvilken betydning vores viden om hjernen bør have for udformningen af undervisning i skolen. Det slås her overordnet fast, at det der skal læres, skal læres så tidligt som muligt, med respekt for at for megen læring selvfølgelig ikke skal presses igennem på for kort tid, samt hjernens kognitive udviklingsniveau hos den enkelte elev. Der gives et eksempel med fremmedsprog, der bør læres tidligt, da tilegnelsen af modersmålet reelt former hjernen og dermed fjerner de dele af de synapser i hjernen, der er nødvendige for at lære sprog nr. 2 og 3.
”Ifølge denne betragtning mister områder i hjernen deres plasticitet som følge af læring og ikke fordi der er et specielt tidspunkt, hvor læring biologisk set er optimal”
En konsekvens af den forskellighed der ses i hjernens udvikling, både mellem kønnene og inden for hvert køn, betyder, at undervisning nødvendigvis må tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger for læring, og at børn ikke kan tage ansvar for deres egne læreprocesser, før deres frontallapper i hjernen er godt udviklet. Vi må derfor formulere krav til eleverne, og udstikke tydelige retningslinjer for deres læring, men have respekt for, at særligt små børn ikke har den parathed i hjernen, der kræves for at koncentrere sig 45 minutter ad gangen.
Emne: Hjernens udvikling og betydning for læring Sprog: Dansk
Dokumenttype: bidrag i antologi Årstal: 2007
Kilde: Nervepirrende pædagogik (bog)
Tilgængelighed: Schilhab, Theresa & Steffensen, Bo, Akademisk forlag, 2007
Relevans: Hvilken betydning har vores viden om hjernens udvikling for udformningen af undervisning i skolen?
Kategori: Fysiologi og træningslære
Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge
Team Danmark
Bogen behandler flere emner, herunder barnets fysiske og fysiologiske udvikling, ernæring til børn, psykisk og social udvikling og praktisk træning. I dette review vil vi beskrive det afsnit der handler om barnets fysiologiske udvikling, herunder særligt hvad vi ved om barnets udvikling i forhold til styrketræning og konditionstræning.
Muskelstyrke
Vi ved i dag, at styrketræning er effektivt i forhold til at udvikle børn og unges muskelstyrke og udholdenhed, og vi ved, at det ikke er forbundet med større risici end andre idrætsaktiviteter. Styrketræning har potentiale til at forøge knoglemineraltæthed, motoriske færdigheder og forøge idrætspræstationen, og det ser ud til, at der er fordele ved at starte styrketræning allerede fra 6-7 års alderen, når passende retningslinjer følges, herunder at der ikke arbejdes med maksimale løft under træningen. Det meste af effekten ved styrketræning opnås ved forbedret koordination og forbedret innervation af musklerne, og det betyder, at den mest effektive styrketræning, er den, der mest muligt efterligner de ønskede færdige bevægelser. Mellem kønnene udvikles forskellen i funktionel styrke på grund af drengenes øgede produktion af testosteron, der fremmer muskelmassens udvikling, samt pigernes øgede fedtprocent i forhold til drengene. Sammenlagt øger det fra puberteten drengenes funktionelle styrke i forhold til pigerne.
Aerob kapacitet og ydeevne
Der er ikke mange entydige videnskabelige undersøgelser, der kan afklare i hvilken grad, at børn før puberteten har en effekt af træning i forhold til udvikling af deres aerobe kapacitet eller ydeevne. Der er dog belæg for, at børn før puberteten kan forbedre deres VO2max med op til 10% gennem aerob træning. Men det tyder på, at effekten af træning er større efter puberteten. Det tyder derfor på, at der ikke skal bruges lang tid med denne type træning før puberteten med henblik på at opnå aerobe forbedringer.
Anaerob ydeevne og kapacitet
Der er mangel på metoder til at bestemme den anaerobe ydeevne og kapacitet hos børn og unge, og der findes derfor heller ikke megen viden om området. Det tyder dog på, at den glykolytiske nedbrydningshastighed er dårligere hos børn sammenlignet med voksne.
Emne: Træning af børn og unge Sprog: Dansk
Dokumenttype: Bog Årstal: 2007
Kilde: Aldersrelateret træning - målrettet og forsvarlig træning af børn og unge Tilgængelighed: Team Danmark, Idrættens hus, Brøndby
25 Kategori: Idrætskulturens vej ind i idrætsundervisningen
Idrættens trialektik
Af Henning Eichberg, 2000
Denne del af bogen, idrættens tredje vej, beskriver overordnet, hvordan idrætten har udviklet sig fra et enhedsbillede med præstation og konkurrence, til en tredeling hvor værdier og samværsformer i idrætten er mere nuanceret. Resultatet af denne udvikling blev kropskulturens trialektik, som indebærer, at idrættens og bevægelseskulturens moderne mangfoldighed kan beskrives ved et modsætningsforhold og samspil mellem mindst 3 forskellige modeller. Disse 3 modeller er henholdsvis præstationsmodellen, den sundhedspædagogiske model og kropserfaringsmodellen. Disse tre beskrives her kortfattet:
Præstationsmodellen:
Præstationssportens mønster dannes på basis af en bestemt produktionsorientering, hvor der produceres resultater, der kan sammenlignes med andres. Idrætsudøverne følger denne dynamik ud fra et særligt frihedssyn, hvor friheden også betyder ret til ulighed.
Modellen peger mod maksimering og dens fremskridtsorientering er i takt med det moderne samfunds vækst og tidskonfiguration.
Den sundhedspædagogiske model:
Størstedelen af befolkningen følger ikke præstationens mønster. Motion, fitness og idræt for alle producerer ikke rekorder. Udfoldelsen følger snarere ønsket om sundhed og velvære, og man kan derfor sige, at der i stedet foregår reproduktion. I stræben mod kroppens sunde fungeren er alle deltagere lige, uanset hvor ulige deres faktiske forudsætninger er. Hermed kommer det moderne lighedsprincip til udtryk.
Kropserfaringsmodellen:
Kropserfaringen er overskriften for de nye ekspressive, mediative, “grønne” bølger i bevægelseskulturen. Gennem kropserfaring i fælles aktivitet opstår noget “aproduktivt”:
social identitet. Den bevægelsesmæssige dialog bidrager som praksis til afklaring af, hvem vi “selv” er. Denne model er snarere orienteret mod broderskab / søsterskab frem for frihed eller lighed.
Modellerne kan samlet set bruges til praktiske struktureringer, men virkeligheden består overvejende af sammensatte og blandede størrelser. Den trialektiske indfaldsvinkel bidrager til at identificere modellernes indbyrdes konflikter.
Emne: Idrættens kultur og bevægelsesudvikling Sprog: Dansk
Dokumenttype: Afsnit i bog Årstal: 2000
Kilde: Idrættens tredje vej
Tilgængelighed: Eichberg, Henning, Idrættens tredje vej Relevans: idræt som kulturelt fænomen
Kategori: Sundhed
Den sundhedsfremmende skole
Af Karsten Sørensen og Børge Koch, 2009
Bogen diskuterer overordnet, hvordan skolen kan arbejde med udvikling af sundhedsfremme, ved både at fokusere på udvikling af elevernes handlekompetence gennem sundhedsundervisning og demokratisk medbestemmelse, samt gennem udvikling af skolens sundhedspolitikker, eksemplificeret ved følgende formel:
Sundhedsfremme = sundhedsundervisning x sundhedspolitik
I bogen udfoldes forskellige sundhedsbegreber med en afsluttende konklusion om, at skolen skal og bør arbejde med det positive, brede sundhedsbegreb. Et begreb hvor sundhed:
”både handler om forebyggelse af sygdom, og om fremme af fysisk, psykisk og social velvære, dels om at såvel livsstil som levevilkår spiller en betydningsfuld rolle for
sundheden”
I forlængelse heraf går bogen mere i detaljer med, hvordan skolen kan arbejde med sit værdigrundlag som værende mellem henholdsvis en moraliserende og en demokratisk tilgang til sundhedsfremme, og herunder hvilke komponenter der indgår i den sundhedsfremmende skole. Eksempler på komponenter er lokalsamfund, lærerkompetencer, det fysiske miljø på skolen og samarbejdet på skolen. Bogens afsluttende kapitler kommer med konkrete eksempler på hvordan sundhedsfremme kan se ud i praksis, bl.a. ved eksempler på udvalgte skoler.
Emne: Sundhedsfremme i skolen Sprog: Dansk
Dokumenttype: Bog Årstal: 2009
Kilde: UC-SYD og det nationale videnscenter KOSMOS Tilgængelighed:
http://kosmos.ucsyd.dk/fileadmin/user_upload/publikationer/Den_sundhedsfremme nde_skole_netudgave.pdf
Relevans: Udvikling af sundhedspolitikker og strategier i skolen
