Hospitalsenheden Vest
Hospitalsledelsen Gl. Landevej 61 7400 Herning www.vest.rm.dk
22. november 2010 Forskningsprofil for Hospitalsenheden Vest (opdateret)
1. Forskningsstrategien
Hospitalsenheden Vest ønsker med denne forskningsstrategi og kortlægning af nuværende
forskningsprofil at lægge fundamentet for en styrket udvikling af – og stærkere prioriteret satsning på forskning i Hospitalsenheden Vest.
Forskningsstrategien udspringer entydigt af:
De opgaver og funktioner som Hospitalsenheden Vest er givet som et af
regionshospitalerne i Region Midtjylland, hvilket blandt andet kommer til udtryk i akut‐, hospitals‐ og sundhedsplaner for Region Midtjylland
At Hospitalsenheden Vest i forlængelse af ovenstående er det største regionshospital i Region Midtjylland, og som sådan varetager behandlinger på hovedfunktionsniveau for et befolkningsunderlag på ca. 300.000 borgere fordelt på et areal på næsten 5.000 km2
Planerne for – og visionerne med etableringen af DNV ‐ Gødstrup
Vision
Visionen for forskning i Hospitalsenheden Vest tager sit afsæt i de mål og visioner, som er formuleret for DNV – Gødstrup. Heri er anført:
Hospitalet vil drive forskning på højeste internationale niveau
Hospitalet er kendetegnet ved at innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med patientbehandlingen
Hospitalet deler sin viden med omverdenen
Mission
Forskningsindsatsen i Hospitalsenheden Vest
Tager udgangspunkt i de patientforløb, patientkategorier, teknologier og organisatoriske udfordringer, som knytter sig til hospitalets aktiviteter
Kan særligt drage nytte af de forsknings‐ og udviklingsmuligheder, som følger af at være et stort regionshospital med et betydeligt volumen af patienter med almene sygdomme, hvor innovation, kvalitetsudvikling, forskning og uddannelse går hånd i hånd med
patientbehandlingen
Er begrundet i behovet for at bane nye veje i sundhedsvæsenet ved:
o At medvirke til at udvikle nye og bedre behandlingsformer
o At udvikle nye metoder for sundhedsprofessionelles tværfaglige læring og udvikling i tæt integration med klinisk praksis
o At generere ny viden om styring, samordning og udvikling af sundhedsvæsenet som organisation og om effekterne af sundhedsvæsnets indsats
o At skabe ny viden om befolkningens sundhedstilstand og sygelighed samt mulig‐
heder for sundhedsvæsenets indsatser for forbedring af befolkningens sundheds‐
tilstand
Strategi
Forskningsstrategien for Hospitalsenheden Vest tager afsæt i en fokuseret indsats på en række områder / funktioner. Indsatsen vil ske på tre niveauer:
1. Spydspidsfunktioner 2. Fokusområder
3. Øvrige opmærksomhedsfelter
Begrundelsen for spydspidsfunktionernes udvælgelse i Hospitalsenheden Vest skal ses i den eksisterende akut‐ og hospitalsplan for Region Midtjylland (kræftområdet og akutområdet) samt eksisterende forskningsenheder i Hospitalsenheden Vest, som ligger i umiddelbar forlængelse af hospitalets mission og vision (ortopædkirurgi, arbejdsmedicin og intern medicinske sygdomme).
Det er ambitionen at spydspidsfunktionerne, skal være – eller skal udvikles til at være – ledende forskningsfunktioner ved Hospitalsenheden Vest i kraft af de besidder særlige forsknings‐
kompetencer. I begrebet ”ledende” ligger en forpligtigelse til at være eller blive blandt de
fremmeste på forskningsområdet samt en forpligtigelse til at bringe den øvrige organisation med sig på forskningsområdet.
Med fokusområder menes funktioner / områder, hvor Hospitalsenheden Vest allerede har
veletableret forskning og/eller som følge af specialeplanlægningen har en pligt til – og interesse i – at sikre forsknings‐ og udviklingsforpligtigelsen varetaget.
Endeligt som det tredje en sammensat gruppe af øvrige opmærksomhedsfelter, som Hospitalsenheden Vest ønsker at give en prioritet med denne forskningsstrategi.
Ad 1) Spydspidsfunktioner
I forlængelse af den ovenstående vision og mission er der særligt tre eksisterende forskningsfelter i Hospitalsenheden Vest, som springer i øjnene.
For det første universitetsklinikken Arbejdsmedicinsk Klinik, som hjemhenter betydelige eksterne forskningsmidler. Klinikken besidder en meget stor forskerkapacitet, som har et forskningsfelt i tråd med hospitalets vision og mission. Metodologisk er forskningen funderet i epidemiologi, herunder klinisk epidemiologi, som allerede nu anvendes i samarbejdsprojekter med en række andre afdelinger på hospitalet. Et samarbejde der tænkes udvidet. Endvidere etableres der i øjeblikket en samarbejdsaftale med Kompetencecenter Nord under Klinisk epidemiologisk afd. på
Århus Universitet / Århus Universitetshospital. I forbindelse med arbejdsmedicinsk klinik er der selvstændig forskning og udvikling indenfor patientrapportering (patient‐reported outcomes, PRO). Dette område er bredere end specialet arbejdsmedicin og det overvejes at udskille og selvstændiggøre PRO som et dedikeret forskningsfelt.
For det andet rummer Den Ortopædkirurgiske Forskningsenhed et betydeligt forskningsvolumen og enheden er med sit forskningsfelt i fuld overensstemmelse med ovenstående.
For det tredje har de Intern Medicinske specialer gennem de seneste 10‐12 år haft en stor og stigende videnskabelig produktion vurderet både på antallet af originale videnskabelige meddelelser og Ph. D. afhandlinger. Forskningsområderne har typisk været indenfor området livsstilsrelaterede sygdomme, hvilket kort kan beskrives som helbredsmæssige konsekvenser af uhensigtsmæssige spisevaner (incl. oversaltning), manglende motion, tobaksrygning, skadelig brug af alkohol eller brug af andre stimulanser. Disse tilstande omfatter blodtryksforhøjelse,
lipidforstyrrelser, overvægt, diabetes og åreforkalkning, men også lungesygdomme, nervesygdomme, gastrointestinale sygdomme og en række andre helbredspåvirkninger.
Forskningen er i begge forskningsafsnit centreret om at skabe ny viden for at forbedre diagnostik og behandling af ovennævnte medicinsk sygdomme, samt om udvikling af nye metoder til
anvendelse i klinisk praksis både i primærsektoren og sygehussektoren. Dette indebærer også forskning og intervention vedrørende livsstilsfaktorer, undersøgelse af livskvalitet samt måling af omkostningseffektivitet.
Generelt er de funktioner, som Hospitalsenheden Vest skal varetage, reguleret af dels
Sundhedsstyrelsens specialeplan samt af Region Midtjyllands akut‐ og hospitalsplan. Sundheds‐
styrelsen inddeler hospitalsfunktionerne i tre overordnede grupper: Hovedfunktioner, regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner.
Hospitalsenheden Vest er ét ud af fem hospitaler i Region Midtjylland, som skal varetage
akutmodtagelse. De fem hospitaler med fælles akutmodtagelse udgør ramme for varetagelse af hovedfunktioner. Hospitaler med fælles akutmodtagelse er den primære indgang for borgere med akutte behandlingskrævende sygdomme, og varetager således behandling på
hovedfunktionsniveau.
Hospitalsenheden Vest har som det første hospital i Danmark etableret en fælles akutmodtagelse med akutlæger i døgnvagt. Akutområdet inkl. de lægelige specialer, som vil være en del af
akutområdet i DNV – Gødstrup, bliver således det fjerde spydspidsområde. Det er hensigten at etablere et forskningsmæssigt samarbejde med center for Akutforskning, Århus
Universitetshospital.
Ud over denne særlige opgave med at etablere fælles akutmodtagelse er Hospitalsenheden Vest i regionens hospitalsplan tildelt en særlig opgave i at udvikle funktioner inden for kræftkirurgi og den kliniske onkologi. Da Regionsrådet således har truffet beslutning om, at Hospitalsenheden Vest skal rumme et kræftcenter for den vestlige del af regionen vil kræftbehandling inkl.
kræftkirurgi, klinisk onkologi, hæmatologi m.fl. være det femte spydspidsområde.
Med disse dedikerede særlige opgaver inden for enkelte specialer, følger ifølge hospitalsplanen en forpligtigelse, som består i, at Hospitalsenheden Vest skal påtage sig en regional rolle i at drive den faglige udvikling fremad – både den kliniske virksomhed og forskningen inden for områderne.
De fem spydspidsområder i forskningsstrategien vil således være:
1. Arbejdsmedicin 2. Ortopædkirurgi
3. Livsstils‐relaterede intern‐medicinske sygdomme 4. Akutområdet
5. Kræftkirurgi og Klinisk onkologi
Ad 2) Fokusområder
I HEV er der særdeles veletableret forskning indenfor en række områder og disse skal fortsat udvikles
Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning 2010 har tildelt Hospitalsenheden Vest en række regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner. Med regionsfunktioner samt højt specialiserede funktioner følger ifølge Sundhedsstyrelsen krav om, at hospitalet / afdelingen varetager forsknings‐ og udviklingsfunktioner i relation til den specialiserede funktion.
Med forskningsstrategien vil Hospitalsenheden Vest ligeledes prioritere realiseringen af disse krav.
I nedenstående er oplistet de specialer, hvor forskningen forsat vil være et fokusområde
Gynækologi og obstetrik
Kirurgi
Pædiatri
Nuklearmedicin
Klinisk Biokemi
Oto‐rhino‐laryngologi
Ad 3) Øvrige opmærksomhedspunkter
Endeligt skal nævnes tre opmærksomhedspunkter, som også vil blive prioriteret.
1. For det første nye ikke‐specialespecifikke forskningsområder inden for sygepleje, fysio‐ og ergoterapi, ernæringsterapi og farmakoterapi.
2. For det andet vil det for Hospitalsenheden Vest være en nødvendighed at have et beredskab, som kan støtte op, når/hvis der inden for et givent område viser sig et potentiale for at opbygge en forskningsindsats. Dette beredskab tænkes organiseret i en forskningsstøtteenhed. Blandt andet med henblik på at skabe den nødvendige afklaring, er der nedsat en arbejdsgruppe på forskningsområdet, som skal komme med input til dette.
3. Kompetencer som ikke måtte være omfattet af ovenstående spydspidsfunktioner / fokusområder konsolideres.
Mål
Mål for 2011 ‐ 2015
Forskningens vilkår og resultater skal fremmes gennem et attraktivt og tiltrækkende miljø med en stærkt synlig og forskningsaktiv kultur.
Det attraktive og tiltrækkende miljø indtænkes konkret i planlægningen af DNV – Gødstrup.
Den nedsatte arbejdsgruppe på forskningsområdet afrapporterer blandt andet med henblik at der hurtigst muligt kan:
Etableres et forskningsudvalg
Etablering af en Fælles Klinisk Forskningsenhed, som skal medvirke til
o at etablere, koordinere og understøtte den forskningsmæssige infrastruktur og det forskningsfaglige miljø
o at kunne støtte op, når/hvis der inden for et givent område viser sig et potentiale for at opbygge en forskningsindsats
o at konsolidere eksisterende forskningsmiljøer / ‐kompetencer i Hospitalsenheden Vest
o at formidle og informere om forskningsresultater ved Hospitalsenheden Vest Hospitalsenheden Vests forskningsprogrammer skal fastholde og offensivt udbygge
frontlinieforskningen inden for spydspidsområderne. Dette blandt andet ved…
at der ved alle spydspidsområder er speciallæger med formel forskningskompetence og med dedikeret funktionsområde inden for forskning
at der i perioden er udarbejdet en for området konkret strategi‐ og handlingsplan,
at der er etableret menneskelige, vidensmæssige, fysiske og økonomiske forudsætninger for udvikling af forskningsområdet, herunder etableret ph.d. stillinger
Hospitalsenheden Vest dokumenterer at der medvirkes til forskning og skabes udvikling på alle de områder, hvor Hospitalsenheden Vest har modtaget regions‐ eller højt specialiserede funktioner i forbindelse med Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.
Eksisterende forskningsmiljøer konsolideres og udvikles. Der ses konkrete eksempler, hvor nye forskningspotentialer er blevet stimuleret, støttet og sikret fremdrift i Hospitalsenheden Vest.
Ikke mindst til understøttelse af sidstnævnte er der etableret en forskningsstøtteenhed.
Med den kommende aftale mellem Region Midtjylland og Aarhus Universitet om forskning, undervisning og klinisk udvikling opnår Hospitalsenheden Vest en stærkt styrket tilknytning til Århus Universitet og universitetshospitalerne, idet blandt andet flere funktioner får status af at være universitetsklinikker.
Mål for 2016 ‐ 2020 Med afsæt i
spydspidsområderne
øvrige prioriterede forskningsområder
et attraktivt og tiltrækkende miljø som blandt andet realiseres med DNV – Gødstrup samt
en stærk og synlig forskningskultur
… har Hospitalsenheden Vest/DNV ‐ Gødstrup så mange universitetsklinikker, at det nærmer sig, at det samlede hospital har status af universitetsklinik. Hospitalsenheden Vest/DNV Gødstrup er således en helt central samarbejdspartner for Det Nye Universitetshospital i Århus med attraktive muligheder for forskerkarrierer i Hospitalsenheden Vest/DNV ‐ Gødstrup.
2. Forskningsprofilen
HEV har identificeret fem spydspidsområder, som hver beskrives mere udførligt nedenfor, samt en række fokusområder, hvor forskningen på Hospitalsenheden Vest forventes at vokse og
intensiveres. Disse områder støttes af ledelsen på Hospitalsenheden Vest og er en del af den
fremtidige vækststrategi. Fokusområderne nævnes til sidst i afsnittet. Ikke alle specialer dækkes på nuværende tidspunkt af fokusområderne, men vil blive det på sigt.
Spydspidsområde 1: Arbejdsmedicin Generelt
Den overordnede målsætning med forskningen på Arbejdsmedicinsk Klinik er, på et videnskabeligt grundlag, at identificere sammenhænge mellem arbejdsmiljø og helbredsforhold, således at relevante forebyggelsesaktiviteter kan iværksættes og evalueres, til gavn for virksomheder og borgere. Årsager søges i et bredt perspektiv, som involverer både biologiske, psykologiske og sociale faktorer.
Forskningstemaer
AMK har 3 prioriterede fokusområder for forskning
Bevægeapparatslidelser
Bevægeapparatsforskning har altid været et opprioriteret forskningsområde på AMK. Der er gennemført store klinisk epidemiologiske studier af nakke‐skulder lidelser hos syersker, slagteri‐
og fabriksarbejdere. Senere har store undersøgelser af computerarbejdere sammenholdt med undersøgelse af symptomer og sygdom givet internationalt gehør. Aktuelt arbejdes blandt andet i et randomiseret kontrolleret design med rehabilitering efter skulderkirurgi.
Arbejdsulykker
Arbejdsulykker er et område, som Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har mere end 10 års erfaring med. Der er i den periode gennemført projekter indenfor landbruget, skibsværftsindustrien, jern‐
og metalbranchen og bygge‐og anlægsbranchen. Projekterne har været rettet mod en bred målgruppe og deltagerne har været alle lige fra lokale landmænd til store internationale danske virksomheder. Fremadrettet vil der være fokus på unge, bygge‐og anlægsbranchen samt
interventions‐ og implementeringsforskning.
Psykosocialt arbejdsmiljø
Betydningen af det psykosociale arbejdsmiljø har gennem årene været inddraget i en lang række af klinikkens forskningsprojekter (syersker, landmænd, computerarbejdere m.fl.). I et pågående epidemiologisk studie af 10.000 offentlige ansatte undersøges samspillet mellem psykosociale belastninger i det professionelle arbejde med mennesker og langvarig stress, udbrændthed og depression. Specifik stressforskning har i de senere år været et indsatsområde på AMK Herning.
Der gennemføres i øjeblikket to behandlingsprojekter, rettet mod dels almindelige AMK patienter, dels mod kommunale sygedagpengemodtagere.
Udover de tre fokusområder er forskningsfeltet udvidet de senere år, og omfatter nu bl.a.:
Patientsikkerhed: På patientsikkerhedsområdet har AMK i samarbejde med Sundhedsstyrelsen formuleret et projekt, der involverer akutafdelingerne på Regionshospitalet Herning og Herlev Hospital. Formålet er at studere sammenhængen mellem det psykiske arbejdsmiljø og dels utilsigtede hændelser, dels arbejdsulykker.
Befolkningsundersøgelse: AMK har siden 2004 fulgt 2 komplette fødselsårgange fra det tidligere Ringkjøbing Amt, i alt 7.000 unge, der på starttidspunktet var henholdsvis 15 og 20 år gamle.
Trivsel, livsstilsforhold og stress har hidtil i henseende til aldersgruppen, været de dominerende problemstillinger. Egentlige sygdomme, arbejdsmiljø, uddannelse, faktorer af betydning for
erhvervsvalg m.v., vil i stigende grad blive inkluderet i de nye undersøgelsesrunder. Det er planen, at denne befolkningsundersøgelse skal fortsætte over de næste mange år. Projektet har et
bredere samfundsmæssigt sigte end traditionel arbejdsmedicin.
Patientrapportering (Patient‐reported outcomes, PRO): Siden 2007 har HEV prioriteret at udvikle et klinisk redskab, til behovsstyrede ambulante patientforløb med klinisk selvmonitorering i første omgang til anvendelse indenfor kroniske sygdomme. Projektet er nu sat i drift for patienter med bl. a. hjertesvigt og epilepsi, og planen er en udbredning til flere kroniske sygdomme, ligesom redskabet med fordel vil kunne anvendes på andre patientgrupper, f.eks. indenfor det
ortopædkirurgiske område. Projektet har fra starten haft forskningsmæssig karakter, omfattende blodprop i hjertet, hjerneblødning og mammacancer. Disse projekter har visse arbejdsmedicinske elementer vedrørende tilbagevenden til arbejde for de der er i arbejdsfør alder. Som nævnt er Projektets organisatoriske placering i HEV under overvejelse overvejes, idet feltet er bredere end det arbejdsmedicinske speciale
Spydspidsområde 2: Ortopædkirurgi Generelt
Ortopædkirurgisk Forskningsenhed (OFE) HEV beskæftiger sig med klinisk forskning i
ortopædkirurgiske patientforløb med fokus på både forløb og outcome i en bredere forstand. OFE fokuserer også på anvendt forskning og målsætningen er, at forskningsresultaterne umiddelbart skal kunne implementeres i daglig klinisk behandling. Forskningen skal være multidisciplinær og tværfaglig.
Forskningstemaer Præoperativt
Der forskes i præoperativ optimering, hvor man f.eks. undersøger om screening for risikofaktorer og intervention kan nedsætte den operative morbiditet, så alvorlige komplikationer til
behandlingen undgås. Et andet område er træning af patienternes muskulatur inden operation, så mobilisering og rehabilitering postoperativt forbedres. Endelig forskes der i forbedret
patientselektion, så man præoperativt kan blive bedre til at selektere de patienter fra, der ikke får et godt udbytte af operation eller er i høj risiko for komplikationer.
Perioperativt
Nye operationsmetoder undersøges for at se, om mindre invasive metoder eller andre
protesedesigns kan forbedre mobilisering, rehabilitering og det samlede udfald af behandlingen.
Et andet vigtigt emne er, hvordan smertebehandling forbedres i forbindelse med operation. Det bedste tværfaglige samarbejde i patientbehandlingen er også genstand for forskning.
Postoperativt
Forbedret rehabilitering er et vigtigt indsatsområde. Hele rehabiliteringsområdet indeholder meget sparsom evidens for hvilke patienter har brug for optræning, og hvilken træning er der brug for efter ortopædkirurgiske operationer ligesom der foreligger meget lidt evidens for hvornår det er optimalt at starte optræning efter operation.
Desuden beskæftiger OFE sig med at forbedre metoderne til vurdering af operationsresultater.
Traditionelt har man fokuseret meget på ledbevægelighed, muskelstyrke, gangdistance,
proteseoverlevelse etc. efter operation, men OFE fokuserer også på patientoplevet funktionsniveau efter operationen og validering af metoderne til at måle dette.
Sundhedsøkonomiske analyser af ortopædkirurgisk behandling
Indførelse af nye og oftest dyrere behandlinger stiller krav om vurdering af behandlingseffekt i et andet perspektiv end det traditionelle og OFE fokuserer på cost‐effectiveness analyser af
ortopædkirurgiske behandlingsmetoder. OFE beskæftiger sig eksempelvis med analyser af om ændring af behandling på sygehus med hurtigere udskrivelse efter operation ikke bare flytter omkostningerne ud til egen læge og primærkommunerne.
Spydspidsområde 3: Livsstilsrelaterede intern medicinske sygdomme
Der er etableret 2 egentlige medicinske forskningsafsnit i henholdsvis Holstebro og Herning.
Forskningstemaer
Salt, vandbalance og nyrernes funktion
Forstyrrelser i vand og saltbalancen spiller en central rolle ved en række sygdomme, bl.a.
nyresygdomme, hjertesygdomme, blodtryksforhøjelse og leversygdomme, og kostens indhold af salt (natrium og kalium) har betydning for udvikling af forhøjet blodtryk og sværhedsgraden af symptomerne ved de øvrige sygdomme. Væskeophobning i kroppen er årsag til mange af
symptomerne, som ved disse sygdomme skyldes nyrernes manglende evne til at udskille vand og natrium. Forskningens formål er, at undersøge nyrernes funktion og de hormonale
reguleringsmekanismer, der styrer nyrernes funktion hos patienter med ovennævnte sygdomme.
Perspektivet er, at en øget viden på dette felt kan være grundlaget for en mere rational og bedre behandling til gavn for en meget stor gruppe af patienter.
Telemedicinsk blodtryksmåling
Blodtryksforhøjelse er en betydelig risikofaktor for kredsløbssygdomme, især slagtilfælde, hjerneblødning, hjertesvigt og nyresvigt, og ca. halvdelen af befolkningen over 50 år har
sygdommen. Fastlæggelse af blodtryksniveauet er forbundet med markant usikkerhed både i den praktiserende læges konsultation og på sygehuset. Forskningens formål er at udvikle
telemedicinske metoder med henblik på dels blodtryksmåling i hjemmet, dels kommunikation mellem patienten, lægen og sygehuset med henblik på at bedre diagnostik, behandling og kontrol af blodtrykssygdommen. Forskningsemnerne er effektiviteten af blodtrykskontrollen, livskvaliteten og omkostningseffektiviteten under telemedicinsk blodtryksmonitorering.
Vitamin D og kalkstofskiftet
Vitamin D spiller ikke blot en rolle for knoglernes funktion. Nyere undersøgelser tyder på, at mangel på vitamin D har betydning for udvikling af bl.a. nyresygdom, blodtryksforhøjelse og hjertesygdom. Værdien af anvendelsen at større doser af vitamin D end de hidtil anbefalede er ukendt ved de nævnte sygdomme. Forskningens formål er at undersøge vitamin D’s betydning for udviklingen af kredsløbssygdom og nyresygdom, idet der anvendes nye målemetoder og
intervention hos raske forsøgspersoner, hos patienter med nedsat nyrefunktion, hos
dialysepatienter, og hos et udsnit af befolkningen. Perspektivet er at kunne give både patienter og den raske del af befolkningen råd om den daglige indtagelse af vitamin D.
Kolesterolsænkende behandling
Sænkning af kolesterolniveauet i blodet med lægemidler inden for gruppen af statiner nedsætter risikoen for kredsløbssygdom og død. Statiner har imidlertid en gunstig effekt ud over, hvad der kan forklares ved reduktion af sygelighed og dødelighed på grund af reduktion i blodets indhold af cholesterol. Denne effekt kaldes pleiotrop, og årsagen til den er ukendt. Forskningens formål er, at undersøge om den pleiotrope effekt skyldes en effekt på nyrernes funktion, på vand og
saltbalancen eller på hormoner i blodet, bl.a. hos patienter med type II diabetes, blodtryksforhøjelse og nyresygdom.
Nefrotoksicitet
En række lægemidler har som bivirkning en nedsættelse af nyrefunktionen eller ændrer dele af nyrernes funktion på afgørende områder. Flere forskellige markører i urinen kan anvendes til at vurdere risikoen. Forskningens formål er, at undersøge forskellige proteinstoffer i urinen for at kunne forudse risikoen for nyreskader under behandling med forskellige lægemidler.
Obstruktiv søvnapnø
Mange patienter lider af iltmangel om natten pga. snorken med nedsat luftpassage til lungerne.
Dette medfører udtalt træthed om dagen, søvntrang og blodtryksforhøjelse. Obstruktiv søvnapnø øger risikoen for trafikulykker pga. trangen til at falde i søvn under bilkørsel. Formålet med
forskningen er at undersøge forekomsten af søvnapnø hos patienter med blodtryksforhøjelser og nyresygdom, udvikle behandlingsmetoder med størst mulig kompliance samt klarlægge
mekanismen for udviklingen af søvnapnø med henblik på at give den bedst mulige behandling.
Kronisk obstruktiv lungesygdom og rehabilitering
De kronisk obstruktive lungesygdomme, KOL og astma, er begge folkesygdomme og især KOL er en sygdom som medfører invaliditet og for tidlig død samtidig med, at den medfører store
omkostninger for samfundet. Afdelingens forskning vil tage sigte på at forbedre og fremskynde diagnosen hos begge patientgrupper, undersøge effekten af selvmestring hos KOL patienter mhp.
livskvalitet, død og antal indlæggelser samt effekten af optimering af medicinsk behandling og rehabilitering mht. til de samme faktorer. Et igangværende projekt søger at belyse effekten af tidlig kontakt til egen læge efter indlæggelse mht. risikoen for genindlæggelse.
Brystsmerter og ikke‐operabel hjertekransåresygdom
Nogle patienter, som har brystsmerter på grund af forsnævringer i hjertets kransårer, kan af tekniske grunde ikke opereres med hjerte‐by‐pass eller ballonudvidelse. De har derfor et kronisk smerteproblem med ringe livskvalitet. Denne pt.‐gruppe behandles i projektregi med udvendig modpulsationsbehandling (EECP) i Herning, som det eneste sted i Danmark. Formålet med forskningen er at vurdere effekten af EECP på en række objektive mål, som den autonome nervefunktion, venstre hjertekammers funktion ved stress ekkokardiografi (ultralyd),
glukoseregulationen vurderet ved intravenøs glukosetolerance test, signalmolekyler for karfunktion og karnydannelse samt angina pectoris, livskvalitet og depression.
Hjerterehabilitering og livsstilsændringer
Hjerterehabilitering vides at kunne forbedre prognosen og livskvaliteten samt nedsætte
genindlæggelseshyppigheden efter blodprop i hjertet. Den store udfordring består aktuelt i, at få patienterne til at ændre på uheldige livsstilsfaktorer og fastholde disse ændringer. Et nyt
pædagogisk princip kaldet læring‐mestringsmetoden er udviklet og indført ved lov i
kronikerforløbene i Norge. Metoden er dog aldrig testet i en egentlig videnskabelig undersøgelse.
Formålet med forskningen er at teste effekten af læring‐mestringsmetoden i
hjerterehabiliteringsforløb i et randomiseret design med hensyn til mestringsevne og livskvalitet samt risikofaktorer, arbejdskapacitet og genindlæggelseshyppighed.
Brystsmerter hos personer uden kendt hjertesygdom
Brystsmerter hos tidligere hjerteraske personer udgør ofte et stort diagnostisk problem. Den endelige diagnostik består i kontrastundersøgelse af hjertets kransårer, men denne undersøgelse er forbundet med ubehag og angst samt risiko for sjældne, men livstruende komplikationer. Der er derfor behov for non‐invasive filtermetoder med høj diagnostisk sikkerhed inden man evt.
gennemfører en kontrastundersøgelse. Formålet med forskningen er at undersøge om
påvirkningen af to nye ultralydsmodaliteter ‐ kontrastekkokardiografi og speckle‐tracking ‐ under stress med læge midlet adenosin kan påvise forsnævringer i hjertets kransårer
Spydspidsområde 4: Akutområdet Generelt
Akutforskning er et nyt klinisk forskningsfelt, som omfatter alle aspekter af behandlingen af den akutte patient – fra første opringning til vagtlæge/vagtcentral over forløbet under indlæggelse til prognosen efter udskrivelse. Forskningsfeltet går på tværs af eksisterende faglige og
organisatoriske skel og har en bred grænseflade til den eksisterende kliniske forskning. Dermed omfatter forskningsfeltet i Hospitalsenheden Vest alle lægelige specialer, som vil være omfattet af akutområdet i DNV – Gødstrup.
Med Sundhedsstyrelsens satsning på veldefinerede akutsygehuse, hvor alle akutte indlæggelser foregår gennem én dør, åbnes der for helt nye muligheder for akutforskning.
Region Midtjylland har samarbejde med Harvard Medical School om en analyse af det samlede akutområde i regionen. Som det første, etableres der et Center for Akutforskning under Århus Universitetshospital. Det vil være oplagt at det fra starten understøtter forskningsprojekter, der vedrører klinisk arbejde på øvrige akuthospitaler i Region Midt.
Akutforskningen skal opdyrkes sammen med den nye professor i Århus. HEV har eksisterende viden, som skal bidrage til udviklingen af dette indsatsområde i Region Midtjylland.
Forskningstemaer
HEV ser nedenstående som forskningsemner for den nye satsning på akutforskning:
- Betydningen af arbejdsmiljø og sikkerhedskultur i sygehusvæsenet. Igangværende projekt sammen med Arbejdsmedicinsk Klinik.
- Den præhospitale patientbehandling startende ved første kontakt til sundhedsvæsenet gående via primær sektoren og ambulance til diagnostik og behandling i hospitalsregi.
- Akutlæge redskab til vurdering af: Rigtige ressourcer til den rette patient på det rigtige tidspunkt på den rette afdeling
- Hvordan kan tiden mellem TTD (time to doctor) og TTT (time to treatment) reduceres?
- Effektvurdering af akutpakke
- Udløsning af traume alarmer på det rigtige niveau ift. anvendte ressourcer
- Udvikling af rutiner og praksis for identificering af behov hos akutte geriatriske patienter - Triage resultat for patienter uden henvisning
- Bedre smertelindring – hurtigere behandling - Patientnær analyse – blodprøve direkte i Triage - Patientnær diagnostik vha. ultralyd på akutpatienter - Evidensbaseret pleje i modtagelsen af den akutte patient - Patienter med destruktivt betændte selvpåførte skader
Spydspidsområde 5: Kræftkirurgi og klinisk onkologi Generelt
Den seneste udvikling i regionen har medført, at hospitalets onkologiske funktion er blevet styrket, bl.a. ved etablering af et nyt onkologihus, der udfører stråleterapi for hele den vestlige del af regionen. Udviklingen i onkologifunktionen har åbnet mulighed for et fremtidigt, styrket
forskningssamarbejde mellem onkologerne og kirurgerne, såvel vedrørende behandlingsmæssige aspekter, men også ‐ og især ‐ på rehabiliteringsområdet og vedrørende palliation.
Alle de anførte forskningsemner giver mulighed for et tværfagligt forskningssamarbejde ‐ også med faggrupper, som ikke har nogen lang tradition for sundhedsvidenskabelig forskning.
Forskningstemaer Klinisk onkologi
Den Kliniske forskningsenhed på Onkologisk Afdeling deltager i kliniske forskningsopgaver i både nationale og internationale fase 2 og fase 3 behandlingsundersøgelser specielt vedrørende
brystkræft, tarm‐ og endetarmskræft samt gynækologisk kræft. Enheden er involveret i 14 kliniske forskningsprotokoller vedrørende disse 4 sygdomme. Der er tale om protokollerede opgaver vedr.
patientinklusion, monitorering og opfølgning.
Kirurgisk behandling af kræft
Med centralisering og samling af regionens kirurgiske funktioner, har kirurgisk og urologisk afdeling i dag et stort patientmateriale der er velegnet til forskning, ikke mindst på kolorektal cancer‐området samt kurativ behandling af cancer prostata, hvor afdelingerne i dag modtager patienter fra hele det tidligere Ringkøbing Amt samt dele af det tidligere Viborg amt.
Der vil være generel fokus på behandlingsmetodeforskning, bl. a. på undersøgelsesmetoder, behandlingsformer, operationer og komplikationer til behandling og
rekonvalescens/rehabilitering.
Kirurgisk forskningsafsnit vil have fokus på en række specifikke forskningsområder. Det drejer sig om komplikationer til cancerkirurgi for at finde ud af hvordan og hvorfor komplikationerne opstår, og hvordan de kan forebygges og behandles. Forhold omkring tarmanastomoser og stomier er vigtige at undersøge, da disse har stor betydning for patientforløbet. Cancerkirurgi i forhold til den
”gamle” patient skal dækkes i forhold til fysiologiske aspekter, optimering og rehabilitering.
Laparoskopisk cancerkirurgi omfatter igen fysiologiske aspekter, samt omstilling til laparoskopisk kirurgi og ambulant kirurgi. Forskningen skal også afdække metoder til at sikre at de rigtige
patienter tilbydes det optimale indgreb som del af præoperativ operabilitetsvurdering ved maligne sygdomme. Endelig er der området for palliativ kirurgi, hvor der mangler evidensbaserede
rekommandationer. For urologien og hæmatologien vil der i forbindelse med de kommende budget‐ og udviklingsaftaler mellem hospitalsledelsen og afdelingerne blive formuleret mål for opbygningen af forsknings‐ og udviklingskompetencer på disse felter.
Klinisk epidemiologisk forskning og kvalitetsudvikling
Det store patientmateriale genereret af den særlige funktion tillagt Hospitalsenheden Vest på kræftområdet samt centraliseringen af den kirurgiske samt den påtænkte centralisering af
hæmatologisk behandling åbner nye muligheder for epidemiologiske undersøgelser og metoder til kvalitetsudvikling, bl.a. i klinisk beslutningsproces og auditmetoder.
Fokusområder
Udover de ovennævnte 5 spydspidsområder har HEV over en 10‐15 årig periode satset på forskning indenfor en række øvrige områder. Hospitalsenheden Vest vil fortsat prioritere disse sammen med funktioner som qua Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning er givet en særlig opgave i relation til forskning og udvikling.
1. Gynækologi og obstetrik
Forskningsfokus ligger på gynækologisk kirurgisk kvalitet, urogynækologi og endokrinologi.
For en række områder vil der skulle arbejdes med at formulere konkrete mål for opbygningen af forskningskompetencer m.v. Dette vil indgå i budget‐ og udviklingsaftalerne for 2011 mellem afdelingerne og hospitalsledelsen:
2. Kirurgi
Ud over forskning i emner med relation til kolorektal cancer bedrives i Kirurgisk Forskningsafsnit forskning i diagnostik, operationsmetoder og – især – tidlig rehabilitering efter operation.
3. Pædiatri
4. Nuklearmedicin 5. Klinisk biokemi
6. Oto‐rhino‐laryngologi
Øvrige opmærksomhedspunkter
I tillæg til dels spydspidsfunktioner og fokusområder vil en række specifikke nyde fremme. Der er tale om:
7. Sygeplejeforskning
Der er her tale om klinisk sygeplejeforskning med fokus på anvendt forskning. Formålet er at de fremkomne forskningsresultater skal kunne implementeres i den daglige kliniske sygepleje i HEV. Indtil videre er fokusområdet for forskningsindsatsen patienters smerteoplevelser.
8. Dernæst vil det for Hospitalsenheden Vest være en nødvendighed at have et beredskab, som kan støtte op, når/hvis der inden for et givent område viser sig et potentiale for at opbygge en forskningsindsats. Dette beredskab tænkes organiseret i en Fælles Klinisk Forskningsenhed.
Blandt andet med henblik på at skabe den nødvendige afklaring, er der nedsat en arbejdsgruppe på forskningsområdet, som skal komme med input til dette.
9. Endeligt søges forskningsmiljøer / ‐ kompetencer som ikke måtte være omfattet af ovenstående spydspidsfunktioner / fokusområder konsolideret
10. Børneafdelingen:
Forskningsområderne omfatter et PhD‐studium omkring infantil kolik, og yderligere et PhD‐
forløb om hyppighed og betydning af neutropeni i barnealderen er under udarbejdelse.
Dertil kommer studier af bl.a. ghrelins betydning for metabolisme og appetitregulering hos børn, hæmodynamisk vurdering og behandling af børn med nefrotisk syndrom,
multicenterstudier af hypertension hos børn og oral hyposensibilisering ved allergi, samt brug af ultralydsscanning af spinalkanalen ved lumbalpunktur af spædbørn.
3. Organisering af forskningen
Er beskrevet i tabel 1, bilag 1
Der er i Hospitalsenheden Vest medio 2010 nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at udarbejde grundlaget for etablering af et Forskningsråd ved Hospitalsenheden Vest.
Der er etableret en ”Journal club” med det formål at give deltagerne mulighed for at udvikle kompetencer i relation til at forholde sig kritisk analyserende og vurderende til akademiske tekster relaterende sig til klinisk praksis og dermed understøtte forsknings‐ og udviklingstankegangen i den kliniske praksis.
Endvidere er der oprettet en hjemmeside dedikeret forskning og udvikling.
4. Samarbejdsrelationer
De generelle samarbejdsrelationer er beskrevet i dette afsnit. Detaljerede oplysninger findes i tabel 2 i bilag 2.
Fælles for alle spydspidsområder er, at de har lokale og regionale samarbejdsrelationer, hvilket også for alles vedkommende dækker samarbejde med Århus Universitetshospital.
På det nationale plan er der også gode samarbejdsrelationer, men især AMK har stærke, nationale samarbejdspartnere.
På det internationale plan findes der samarbejdsrelationer, og her er det igen AMK, som har et omfattende, internationalt netværk.
5. Styrkelse af forskningsmiljøerne
Med budgetaftalen for 2012 afsatte Region Midtjylland 17 mio. kr. årligt til styrkelse af
sundhedsforskningen i Region Midtjylland. Af disse modtog Hospitalsenheden Vest 1,5 mio. kr.
Hospitalsenheden Vest arbejder fremadrettet med en markant styrkelse af det samlede forskningsmiljø gennem etableringen af Center for Forskning og Uddannelse (CFU) ved DNV‐
Gødstrup. Etableringen vil organisatorisk træde i kræft før de fysiske rammer for centeret er rejst.
Midlerne vil finansiere ansættelse af forskningskoordinerende overlæge/akademisk koordinator, der skal fungere som leder af forskningssøjlen i HEV. Den akademiske koordinator vil referere direkte til Hospitalsledelsen og sidde med ved Hospitals‐ og afdelingsledelsesmøder, samt referere direkte til Institut for Klinisk Medicin.
Personen får betydelig indflydelse på anvendelse af forskningsmidler i HEV. Akademisk Koordinator skal have ansvar for den præ‐graduate uddannelser, mens øvrige, ikke‐
universitetsfunderede hører under uddannelseschefen.
Det drejer sig om en fuldtidsstilling med mulighed for eks. ambulatoriedage. Det er ikke sikkert, at vedkommende skal tilknyttes en afdeling. Det er målet, at stillingen bliver et professorat på niveau med koordinerende stillinger ved centrene i Aarhus, og det er en forventning, at personen
viderefører egen forskning.
Pengene skal ses i sammenhæng med de øvrige interne forskningsmidler, og konkret er der i 2012 bevilget 360.000 kr. til akutforskning samt 400.000 til grundbevilling til Arbejdsmedicinsk Klinik fra de 1,5 mio. kr. Der er endvidere anvendt 75.000 kr. til kompensation for ydet forskningsstøtte fra Arbejdsmedicinsk Klinik til Akutafdelingen.
Vi forventer at kunne overføre de resterende midler til 2013, hvor Hospitalsledelsen selv supplerer CFU med 3,5 mio. kr. så den samlede bevilling er på 5 mio. kr.
6. Forskningsaktivitet
De detaljerede oplysninger under dette afsnit findes i disse 5 bilag:
Bilag 1: Tabel 1 om organiseringen af forskningen inkl. budgetter og årsværk til forskningen Bilag 2: Tabel 2 om samarbejdsaftaler og tilknytningsaftaler regionalt, nationalt og internationalt Bilag 3: Videnskabelige arbejder 2000‐2010
Bilag 4: Eksterne fondsbevillinger 2009 Bilag 5: Igangværende forskning i HEV
Hospitalsledelsen Hospitalsenheden Vest 22.11. 2010
BILAG
Bilag 1
Tabel 1: Organisering af forskningen
Ortopædien – OFE
Holstebro
Arbejdsmedicin – AMK
Herning
Livsstilsrelaterede intern‐medicinske sygdomme
Akutforskning Kræftbehandling (Onkologisk og Kirurgisk) Organisering
af forskning
Forskningsleder (overlæge, ph.d. Torben Bæk Hansen), ref. til afd.leder.
Formel tilknytning til Århus Universitet gennem en formaliseret
samarbejdsaftale på hoftealloplastikforskning.
Afd. ledelsesgruppe og professoren (fmd. for forskningsudvalget
(koordinerer og organiserer støttefunktioner).
Ph.d.‐stud. har hoved‐ eller bivejleder internt på afdelingen.
Ph.d.‐projekterne er som hovedregel indlejret i tematiske forskergrupper med 4‐8 medlemmer.
Alle projekter har formuleret en formidlingsplan,
videnskabeligt samt alment.
Nogle projektgrupper har egne journal‐clubs, mens nogle ph.d.‐studerende desuden indgår i journal‐
clubs på bla. Århus Universitet.
Medicinsk Forskningsafsnit ledes af dr. med. Erling Bjerregaard Pedersen, som er professor ved Aarhus Universitet og
specialeansvarlig overlæge i nefrologi ved Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, sammen med Lisbeth Mikkelsen, som er ledende bioanalytiker.
Kardiologisk
Forskningsafsnit ledes af overlæge, ph.d., Ole May, som tillige er ansvarlig for ekkokardiografifunktionen og hjerterehabiliteringen ved Hospitalsenheden Vest.
Vejlederfunktionen udgår fra lederne af
forskningsafnittene samt 4 speciallæger i afdelingen,
projekt‐relateret frikøb af lægetimer og
sygeplejersketimer
Onkologisk: Knud Aage Møller, overlæge Kirurgisk:
Forskningsansvarlig Overlæge, lektor Mogens Rørbæk Madsen
Budget, Årligt budget ca. 1.100.000 Ikke særskilt Bidrag fra HEV samt fra Kirurgisk: Selvstændig
interne og eksterne puljer
kr. + ekst. midler fra off.
fonde.
forskningsbevilling i afdelingens basisbudget
region midtjyllands pulje til støtte af akutforskningen
økonomi.Budget ca 1 mill kr årligt.
Større projekter og PhD‐
projekter skal finansieres ved eksterne midler fra fonde, legater og lign.
Fysiske rammer
Forskningssekretariat og TAP‐medarbejdere til RSA‐
analyser.
Ganglaboratorie.
AMK`s lokaliteter alle omfattet af
forskningsaktiviteter
Medicinsk Forskn. afsn.
består af et
forskningslaboratorium, undersøgelseslokaler til klinisk eksperimentelle undersøgelser af patienter og raske forsøgspersoner, kontorfaciliteter til 8 ph. d.
studerende samt birum, i alt ca. 300 m2.
Forskningsafsnittet er bestykket med udstyr til at gennemføre
patientundersøgelserne, laboratorieanalyserne og databearbejdning.
Kardiologisk forskn. afsn.
består af et kontorlandskab til projektsygeplejersker, et lille laboratorium, kontor til lederen, et konferencerum, to undersøgelsesrum og et kontor med 6 EDB‐
arbejdspladser til ph.d.‐
studerende.
Ikke særskilte forskningsfaciliteter
Kirurgisk: Kontorer og et konference‐rum samt mindre laboratorium til patientundersøgelser
Dele‐ Forskningsleder Torben Bæk ingen Forskningslederne er ansat Projekt‐relaterede frikøb ingen
stillinger Hansen er tilknyttet Århus Universitet som klinisk lektor
Læge, ph.d. Maiken Stilling er tilknyttet Klinisk Institut Århus Universitet som adjunkt.
med 50 % i Medicinsk Forskning og 50 % i Medicinsk Afdeling.
De ph. d. studerende har delestillinger med 50‐80 % i Medicinsk Forskning og 20‐
50 % i Medicinsk Afdeling
Antal ph.d., VIP og TAP årsværk
Aktuelt to ph.d.‐studerende ud over projektansatte medarbejdere.
37 medarbejdere (heraf 8 overlæger), psykolog, cand.scient.san., sociolog, antropolog, datamaneger, kommunikationsmedarbejde r, socialrådgiver samt 4 lægesekretærer og 2 projektsekretærer.
I varierende grad tilknyttet studentermedhjælpere og deltidsansatte.
Grundnormeringen fra Region Midtjylland omfatter 12 AC‐ og 5 TAP‐årsværk.
Af de akademiske medarbejdere er 26 beskæftiget med forskning, halvdelen på fuldtid og den øvrige halvdel ca. 30‐50 % af arbejdstiden.
Afdelingen har 11 ph.d.‐
studerende.
8 + 3 igangværende ph. d.
forløb i forskellige faser.
2 stud. scient. san.
specialestuderende Tre fuldtidsansatte bioanalytikere.
Forskningslederne bidrager med ½ årsværk, og
vejledere, som er ansat som speciallæger i Medicinsk Afdeling, med mindre dele årsværk.
Ingen forskningsårsværk Onkologisk: 2 speciallæger og 1 overlæge. 2 projekt‐
sygeplejersker aflønnet af såvel interne som eksterne midler.
Kirurgisk:
Forskningsoverlæge på halv tid. Forsknings‐sygeplejerske på deltid.
Sekretær på deltid.
Herudover vekslende (ulønnede) yngre læger i relation til konkrete projekter
Forsknings‐
fremme
En række interne initiativer
og støtteordninger, egen kommunikationsmedarbejde r og en udbygget
hjemmeside.
Bilag 2
Tabel 2: Samarbejdsrelationer og tilknytningsaftaler
Ortopædien Arbejdsmedicin Livsstils‐relaterede intern‐medicinske sygdomme
Akutforskning Kræftbehandling
Regionalt Bred berøringsflade internt i HEV og etableret et tæt samarbejde med:
- Billeddiagnostisk afdeling i forskning i migration af
implantater, hvor der anvendes
stereorøntgen (RSA), og hvor vi som nogle af de første i verden har optimeret metoderne til at kunne anvendes til små implantater på hånden.
- Ergo‐ og fysioterapien om
rehabiliteringsprojekter efter ortopædkirurgiske operationer.
- Nuklearmedicinsk afdeling vedrørende knoglemineralmålinger på håndens knogler
Internt:
- Øvrige afdelinger på sygehusene i HEV, pt.
ortopædkirurgisk afd, akutafdelingen og medicinsk afd.
Eksternt samarbejde med:
- Flere projekter har involveret private og offentlige
virksomheder fra lokalområdet.
- Generelt samarbejde med og
projektsammarbejde med arbejdsmedicinsk klinik i Århus
- Projektsamarbejde med Århus Universitet.
Regionshospitalet
Holstebro: Klinisk Biokemisk Afdeling.
Nuklearmedicinsk Afdeling, Regionshospitalet Herning
Praktiserende læger i den nordlige del af det tidligere Ringkøbing Amt.
Sundhedscentret Holstebro.
Handels‐ og
Ingeniørhøjskolen i Herning.
Aarhus Universitetshospital Skejby. Hjerte‐lunge‐
karkirurgisk Afdeling.
Aarhus Universitetshospital Skejby. Hjertemedicinsk Afdeling.
Internt:
- Samarbejde med AMK ‐ Betydningen af
arbejdsmiljø og sikkerhedskultur i sygehusvæsenet.
Kirurgisk:
- Kirurgisk
Forskningsafsnit, Århus Universitetshospital - Molekylærbiologisk
afdeling, Skejby - Karkirurgisk
Forskningsafsnit, Viborg Regionshospital
- Gynækologisk afdeling, Herning
Regionshospital - Kirurgisk afdeling,
Randers
Regionshospital
samt omkring indsatte proteser.
Eksternt formaliseret samarbejdsaftale med:
- Århus Universitet og Århus
Universitetshospital omhandlende forskning i hoftealloplastik.
Eksterne
samarbejdspartnere:
- Lundbeckforskningscent . for fast track knæ‐ og hoftealloplastik.
Centeret er etableret via en fondsdonation fra Lundbeckfonden på 36 millioner kr.
- MEDU Århus Universitet bl.a. i et ph.d.‐forløb baseret på Det prægraduate
tværfaglige studieafsnit - Holstebro Kommunale
Sundhedscenter i forskningsprojektet
”Rehabilitering efter fast‐track
knæalloplastik – HOLEST studiet”.
Aarhus Universitetshospital Skejby. Pædiatrisk Afdeling.
Aarhus Sygehus NBG.
Levermedicinsk Afdeling V.
Aarhus Sygehus NBG.
Reumatologisk Afdeling U.
Aarhus Sygehus THG.
Endokrinologisk Afdeling C.
Århus Universitet.
Anatomisk Institut, Vand‐
og saltcentret.
Center for Folkesundhed, Region Midt
Kardiologisk afd., Århus Universitetshospital, Skejby
Kardiologisk afd., Århus Universitetshospital, Tage Hansens Gade
Nationalt - Flere kommercielle firmaer herunder producenten af det RSA software vi anvender
- Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
- Arbejdsmedicinske klinik
Hvidovre Hospital.
Gastroenheden.
- Kirurgisk:
- Molekylærbiologisk afdeling, Hvidovre
og
implantatproducenter til
forbedring/produktudvi kl
i København.
Universiteterne i Ålborg og København
Center for Sanse‐Motorisk Interaktion, Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi, Ålborg Universitet
Klinisk Biomekanik, Institut for Idræt og Biomekanik, Forskningsenheden for Klinisk Biomekanik, Odense Universitet
Kolding Sygehus. Medicinsk Afdeling.
Odense
Universitetshospital.
Kardiologisk Afdeling.
Odense
Universitetshospital.
Thoraxkirurgisk Afdeling.
Roskilde Sygehus. Medicinsk Afdeling.
Holbæk Sygehus. Medicinsk Afdeling.
Esbjerg Sygehus. Medicinsk Afdeling
Nuuk: Lægeklinikken og Dronning Ingrids Hospital.
Endokrinologisk Afd., Odense Universitetshospital
Nuklearmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital
Kardiologisk Afdeling, Odense Universitetshospital
Hospital
- Danish Colorectal Cancer Group
Internationalt - Sct Georges Universitet - Liberty Mutual Research Humbolt Universitetet, - Kirurgisk:
London ‐ tværfaglig læring.
- Det tekniske Universitet i Delfft, Holland,
forskning og udvikling af tredimensionel analyse
- Amsterdams Universitet vedr.
sundhedsøkono‐miske analyser.
Institute for Safety, Hopkinton, Ma, USA ‐ Projekt om
carpaltunnelsyndrom - MRC Epidemiology
Research Centre, University of Southampton, UK – Udvikling af klassifikation af “upper limb disorders”
- Department of Public and Occupational Health, EMGO Institute for Health and Care
research, VU University, Medical Centre,
Amsterdam, The Netherlands – Post doc studerende Mayken Huysmans
- Liberty Mutual Research Institute for Safety, Hopkinton, Ma, USA – Design af case‐crossover studier af arbejdsulykker - International
ekspertgruppe om fysik tungt arbejde med deltagere fra
Department of Public
Berlin.
Cambridge University Hospitals NHS Foundation Trust of Hills Road, Cambridge
Dept. of Cardiology, University Hospital Bern, Switzerland.
Jyvääskylä Universitet, Finland
health, Erasmus MC, University Medical Center, Rotherdam, The Netherlands
National institute of Occupational Health, Oslo, Norway
Centre of Expertise for Health and work Ability, Finnish Institute of Occupational Health, Helsinki, Finland.
