• Ingen resultater fundet

Vi udvider!

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Vi udvider!"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Dansk Universitetspædagogisk Netværk

1 Velkommen til et nyt og spændende nummer af Dansk

Universitetspædagogisk Tidsskrift! Vi er et forholdsvist ungt tidsskrift med kun 3 år på bagen og søger derfor måske i højere grad end mere etablerede tidsskrifter at afklare vores identitet og vores særlige berettigelse i rækken af mulige kanaler, hvorigennem ansatte på højere læreanstalter kan formidle deres viden. Det nye, spændende og identitetsafklarende i dette nummer be- står i en præcisering og med tiden udvidelse af vore artikelkategorier. Vi har i længere tid været kede af at skulle afvise at reviewe de mange artikler, vi fik ind, som handlede om god undervisningspraksis og reflek- terede erfaringsudvekslinger. Vi var kede af det, fordi vi mente at et tidsskrift som DUT – som det mindste – skulle slå et slag for en universitetsansats ret og pligt til også at fokusere på undervisning og derfor anerkende og meritere artikler om undervisningspraksis på lige fod med artikler om forskning i undervisning. Derfor vil du i dette nummer finde en række artikler, som er reviewede og som hører til i kategorien, »Formidling af god undervisningspraksis«. I skrivende stund opererer vi altså med to artikelkategorier: Formidling af god undervisningspraksis og Rapportering af forsknings- projekter, og forventer i forhold til deadline for DUT9 (1. oktober 2009) at være klar med endnu en kategori med overskriften, »Analyse og debat«, som ligeledes vil indeholde reviewede artikler. En udvidelse af tilbuddet om review (og dermed meritering) af artikler inden for flere kategorier kræver naturligvis en udvidelse af vores vurderingskriterier. Disse kan findes på tidsskriftets hjemmeside, www.dun-net.dk/tidsskrift.

Når disse linjer læses, står vi på tærsklen til den årlige DUN-konference. Det bringer os til at minde om, at hvert andet nummer af DUT som udgangspunkt vil være en slags opfølgning på konferencen – det være sig enten som dokumentation af diverse oplæg fra kon- ferencen, som er blevet til artikler, eller artikler, som på anden måde er affødt af konferencen og dens tema.

Deadline for artikler til DUT8 er d. 5. juni 2009, så der skal ikke være langt fra tanke til handling, hvis du overvejer at skrive en artikel på baggrund af konferen- ceoplevelser!

Den omtalte konference bliver ligeledes en fest- ligholdelse af 15-året for DUN’s eksistens, og helt i jubilæumsånden har redaktionen valgt at indlede dette nummer med en artikel af DUNs formand, Thomas Harboe, som i artiklen, Dansk Universitetspæda- gogisk Netværk (DUN) – før, nu og fremover, tegner et historisk billede af DUN gennem de sene- ste 15 år. Det fremgår, hvorledes DUN har udviklet sig fra at være en græsrodsbevægelse til i dag at være en strømlinet organisation med vedtægter, opdateret hjemmeside, lang medlemsliste, fast årlig konference, internationalt samarbejde og et tidsskrift. Endvidere tegnes der et billede af, hvorfor den politiske diskurs for undervisningen nødvendiggør, at der er et talerør som DUN, hvor uddannelsesudviklere og undervisere kan hente inspiration og debattere.

Som nævnt indeholder dette nummer en række artikler i kategorien »Formidling af god undervisnings- praksis«. Vi lægger ud med Jeppe Bundsgaards artikel, Krydsmodel for undervisningstilrettelæggelse, som introducerer en måde at sikre sig, at der i et givent undervisningsforløb er tilstrækkeligt varierede lærings- muligheder for de studerende. JB beskriver, hvordan de studerende i et varieret undervisningsforløb på DPU vurderer deres eget læringsudbytte. Bl.a. fremhæves at forberedelsen til eksamen har været læringsmæssigt udbytterigt.

Denne – væsentlige – del af et undervisningsforløb har man et andet sted på DPU eksperimenteret med.

Jacob Krause-Jensen redegør i artiklen, Syv fluer med et smæk, for, hvordan man har praktiseret »aktiv del- tagelse« som eksamensform, således at de studerende til hver undervisningsgang har skullet skrive et mindre analysepapir og har fået elektronisk feedback. JK-J ana- lyserer og diskuterer eksamensformer og argumenterer for dens pædagogiske fordele.

En anden måde at variere sin undervisning på er i den enkelte undervisningsseance at appellere til for- skellige læringsstile. I Ny vin på gamle flasker: Læ- ringsstile i undervisningen på de videregående uddannelser redegør Karen M. Lauridsen og Ole Lauridsen for Dunn & Dunns læringsstilsbegreb og

Vi udvider!

77484_dut_7_.indd 1 15-04-2009 15:19:08

(2)

Leder, Dansk Universitetspædagogisk Tidsskrift nr. 7, 2009

2

efterfølgende for forskning, der beskæftiger sig med læringsstilskonceptets effekt. Forfatterne følger dette op med praksiseksempler, hvor konceptet er taget i brug, og foreslår afslutningsvis, at der igangsættes forskning, der kan bidrage til forklaringer på, hvorfor det virker.

Tidsskriftet rummer også artikler i kategorien »Rap- portering af forskningsprojekter«. I den første artikel, Gruppebaseret eller individuel projekteksamen – fordele og ulemper, præsenterer Anette Kolmos og Jette Holgaard resultater fra en spørgeskemaundersø- gelse blandt studerende, vejledere og censorer med tilknytning til Aalborg Universitet. Resultaterne viser, at den individuelle eksamensform ikke rummer den samme mulighed for at teste centrale projektkom- petencer, og den respons, de studerende får til deres projekt, vurderes som mindre tilfredsstillende, hvorfor didaktiske argumenter for den individuelle eksamens- form vurderes at være svære at finde. Endvidere viser undersøgelsen, at majoriteten blandt de mere end 1000 studerende, eksaminatorer og censorer, der besvarede undersøgelsen, ville foretrække en gruppebaseret pro- jekteksamen.

Ligeledes fra Aalborg Universitet og ligeledes en komparativ undersøgelse, men i denne artikel om undervisningen: Tina Bering Keiding præsenterer i Problemorientering set fra tre uddannelsers perspektiv undervisningsformen problemorienteret

projektarbejde, som den iagttages af deltagerne på tre uddannelser på De Ingeniør, Natur- og Sundhedsvi- denskabelige Fakulteter på Aalborg Universitet (AAU).

TBK konkluderer, at problemorientering i klassisk for- stand ikke har nogen betydning på de tre uddannelser.

To af uddannelserne finder derimod problembegrebet problematisk i forhold til uddannelsens faglighed.

Hvor TBK undersøger problemorienteringen på et overordnet uddannelsesniveau, beskæftiger næste artikel, Har du et problem?, sig med problemori- enteringen på studenterniveau. Sanne Knudsen har undersøgt, hvordan universitetsstuderende (på RUC) opfatter og praktiserer problemorientering i deres rap- porter. Undersøgelsen viser, at de studerende ofte op- fatter »problemet« som den studerendes egen mangel på viden om et emne. SK giver – uden at afvise de studerendes subjektive tilgang – forskellige forslag til at fremme de studerendes videre forståelse og praksis mht. problemorientering.

Sluttelig bringer vi to boganmeldelser af litteratur med universitetspædagogisk interesse.

Deadlines for de kommende numre af Dansk Univer- sitetspædagogisk Tidsskrift kan findes på hjemmesiden, www.dun-net.dk/tidsskrift, hvor også retningslinjer og manuskriptvejledninger ligger. Send dit artikelforslag til dut@dun-net.dk. God skrive- og læselyst!

77484_dut_7_.indd 2 15-04-2009 15:19:08

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det betyder, at hvis man vil anvende disse tjeklister, er det nødvendigt at gennemgå nogle (i størrelsesorden mindst 5, se ovenfor) lignende fareidentifika- tioner, som er baseret

prøvetagne fiskere med den samlede indsats af det samlede garnfiskeri i prøvetagningsperioden. Da den offentlig landingsstatistik af forskellige årsager ikke tillader nøjagtigt

De' fandt dog også dele·fra så store fisk, at ungerne ikke selv kunne have slugt dem hele, hvorfor de mente, at små unger nogen gange blev fodret med for- fordøjet mad, der

konkrete aktiviteter bidrage til mere viden om, hvorvidt målet nås: At være et sundhedstiltag for alle børn.” Dvs. man i praksis må vurdere, om det at der er ’dug på bordet’

Det er ikke kun børnefamilierne, der har lært noget om sig selv og hinanden, medens børnene var hjemme, og hvor de, som var vant til at være i hver sit, pludselig skulle være mere

4 Intra-familie determinanter kan selvfølgelig også være økonomisk determinerede. Dette er et grundlæggende tema i.. virksomhedsform - og for det fjerde kan det være et udtryk for

I denne afhandling vil jeg belyse udviklingen af filmisk design i filmproduktionen og virkninger af design i filmens værk. For at gøre dette tager jeg udgangspunkt i en forestilling

Det kan også være en relevant tilgang for forskere, der på denne måde kan skabe en relation til feltet, der både financierer deres dataindsamling og netop gennem betalingen