M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Nr. 28 21. august 2000 11
POLITIK
Fogh Rasmussen varsler omfattende ministeriereform
Anders Fogh Rasmussen vil reformere centraladministrationen, hvis han bliver statsminister - Universiteter skal samles i ét ministerium - AMU-uddannelser skal fjernes fra Arbejdsministeriet - Statsministeriet skal slankes - Der skal ske en stærkere koordination af velfærdspolitikken - Sektorforskningen er også i søgelyset - Forvaltningsekspert vurderer, at initiativet kan give en borgerlig regering øget handlekraft
En borgerlig regerings første embedshandling vil være at gennemføre en storstilet forvalt- ningsreform. Det fastslår Venstres leder og de borgerlige partiers skyggestatsminister, An- ders Fogh Rasmussen, over for Ugebrevet Mandag Morgen. Han lægger op til et større opgør med en række af de ressortopdelinger, der i dag betragtes som en naturlig - omend til tider meget besværlig - del af dagligdagen i centraladministrationen.
“Jeg anser det som et meget vigtigt skridt. Den slags kan kun gennemføres, så snart der dannes regering. Den danske centraladministration er skåret over en meget traditionel læst, baseret på 1800-tallets opdeling af sagsområder. Når man skal løse nogle tværgående opga- ver, kan det være nødvendigt, at det ligger under én minister, i stedet for at tre ministre skal enes om at komme med et udspil. Derfor forestiller jeg mig, at der kan blive tale om nogle nye grænsedragninger,” siger Venstres leder.
En borgerlig regering vil i givet faldt lave en ministerie-reform efter fire principper:
! Færre ministerier.
! Ressortomlægninger - således at ansvaret for policy-områder ikke falder mellem to stole.
! Et eller flere ministerier skal varetage en mere tværgående koordinering af den konkrete velfærdspolitik inden for pleje, omsorg, sundhed osv.
! Et slankere Statsministerium, dvs. med færre opgaver og en entydig placering af ansvaret i ressortministerierne.
Professor i offentlig forvaltning ved Aalborg Universitet, Peter Munk Christiansen, hilser initiativet velkommen: “Ressortomlægninger kan løse op for koordinationsproblemer.
Tværministerielle arbejdsgrupper og udvalg løser selvfølgelig nogle problemer, men det er i praksis ufatteligt svært at koordinere noget på den måde. Man kan faktisk løse nogle proble- mer ved at fjerne den begrænsning, at et aspekt af en politik befinder sig under to ministres ressortområder,” siger han.
Universiteterne skal samles under et ministerium
Anders Fogh Rasmussen vil ikke fortælle, hvilke ministerier der måske vil blive nedlagt. Der har imidlertid i mange år være spekulationer om, at hverken Kirke- eller Boligministeriet har tyngde nok til at udgøre selvstændige ministerier. Og Fogh Rasmussens forgænger, Uffe Ellemann-Jensen, lagde aldrig skjul på, at han ville lade Udviklingsministeriet gå tilbage til Udenrigsministeriet, hvis han fik overdraget nøglerne til Statsministeriet.
Fogh er ligeledes tilbageholdende med at love, at antallet af ministre kommer langt under de 20, Nyrup nu har. Det skyldes flere forhold. Blandt andet, at han ikke kan vide, hvor mange ministerposter, der bliver brug for. Hvis tre eller fire partier skal med i en regering, er der typisk brug for flere embeder, end når to partier går sammen.
Fogh Rasmussen understreger endvidere, at det spiller en rolle, at det danske system ikke gør brug af viceministre. Det sætter visse begrænsninger for hvor meget ansvar, der kan lægges hos én person.
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
2 Nr. 28 21. august 2000
Boligministeriet
Kan f.eks. lægges under Socialmin.
Kirkeministeriet
Kan f.eks. lægges under Kulturmin.
Udviklingsministeriet
Ministerpost nedlægges, lægges under Udenrigsministeren
Arbejdsministeriet Afgiver AMU Statsministeriet
Slankes, afgiver f.eks medier Undervisningsministeriet Får eller afgiver det fulde ansvar for universiteterne. Får skoler på Arbejds-, Kultur- og Erhvervsministeriets områder Forskningsministeriet
- Får eller afgiver det fulde ansvar for universiteterne
Sundhedsministeriet
Underlægges velfærdskoordinering Socialministeriet
Underlægges velfærdskoordinering Indenrigsministeriet
Underlægges velfærdskoordinering Arbejdsministeriet
Indsats overfor dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere samordnes.
Note: Ansvaret for sektorforskningen kan evt. samles i Forskningsministeriet, mens de mange Øst- støtteordninger alle kan lægges i Udenrigsmini- steriets regi.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen.
Miljø- og Energiministeriet Afgiver ansvaret for miljøbistand til Udenrigsministeriet
Fare for
nedlæggelse Mulige ressort-
omlægninger Underlægges stærkere koordinering Figur 1: En borgerlig
regering vil gennemføre en omfattende mini- steriereform. En lang række ministerier kan komme til at stå for skud, viser Ugebrevets opgørelse.
Venstre mener, at der er behov for mere entydigt at placere ansvaret for en række offentlige institutioner. Ansvaret for universiteterne skal samles ét sted. I dag ligger undervis- ning og forskning i hver sit ministerium. Der skal ske en sanering af ansvaret for undervis- ning, som seks ministerier i dag har ansvaret for. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 13, 1999. Arbejdsmarkedsuddannelserne, der i dag er placeret i Arbejdsministeriet, skal f.eks.
over i Undervisningsministeriet.
Bedre koordination af uddannelse og velfærd
Tanken om en forvaltningsreform har optaget Anders Fogh Rasmussen længe. På et direkte spørgsmål om, hvor der skal flyttes ressortområder, svarer han:
“Det er da klart uhensigtsmæssigt, at uddannelse ligger i hvert fald to steder. En ny regering vil have som en helt central målsætning at få styrket uddannelsesområdet og få højnet det faglige niveau. Og jeg er ikke i tvivl om, at man på arbejdsmarkedsuddannelsernes område ville kunne høste en meget stor effektivitetsgevinst - og dermed en besparelse - ved en sammenlægning.
Jeg har ligeledes undret mig over, hvordan små forskningscentre knopskyder i alle mulige ministerier - sektorforskning kaldes det. Hvert ministerium synes at mene, at det skal have en særlig forskningsenhed. Men hvis vi virkelig skal have forstærket forskningsindsatsen i Danmark, kunne der også hér ligge en fordel i at få det samlet effektivt under én hat. Vel og mærke således, at vi fortsat bevarer pluralismen i forskningen.”
Danmarks Forskningsråd anbefa- lede sidste år en tredjedel af sektorforsk- ningen nedlagt. Mange af institutionerne savner en egentlig mission, lever et afson- dret liv og bør fusioneres med universite- terne, lød det. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 16, 1999. Andre har peget på, at Forskningsministeriet bør have det for- melle ansvar for sektorforskningen - bl.a.
for at gøre forskningen mere uafhængig af de enkelte ministerier.
“Vi skal også have skabt et stærkere samspil mellem den offentlige og den pri- vate forskning. Her er der ligeledes behov for en mere offensiv indsats,” siger An- ders Fogh Rasmussen.
Han overvejer endvidere at bygge de velfærdsorienterede ministerier op på en ny måde for at få slagkraft i en reform af velfærdssystemet. Det kan gå ud over den traditionelle opdeling med et arbejds- ministerium, et socialministerium, et boligministerium, et sundhedsmini- sterium osv. Et egentligt velfærdsmini- sterium vil være for stor en mundfuld, vurderer han. Men han lægger ikke skjul på, at han sigter efter en strammere og mere logisk opbygget konstruktion.
Statsministeriet skal slankes
“Vi er nødt til at nytænke måden, hvorpå vi bygger ministerier op. Jeg lægger op til at få anskuet nogle områder på en ny fa- con. Centraladministrationen er på mange måder bygget op efter knopskydning med helt klassiske arbejdsdelinger, som måske ikke helt passer på fremtidens samfund,”
mener skyggestatsministeren.
Hvis det lykkes ham at blive statsminister, vil han i forbindelse med regeringsdannel-
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
Nr. 28 21. august 2000 33
sen også indskrænke sin egen magt. Statsministeriet skal slankes. Anders Fogh Rasmussen vil i sin måde at styre på lægge sig tættere op ad Poul Schlüter end ad Poul Nyrup Rasmussen, der lader Statsministeriet gå dybere i substansen på en lang række områder.
“Jeg kan ikke sige, hvad det vil betyde mandskabsmæssigt. Men jeg er enig i den grundfilosofi, at en statsminister skal føre det overordnede tilsyn, men i øvrigt ikke gå ind i konkret sagsbehandling,” siger Fogh Rasmussen.
Ekspert: Utallige eksempler på interessekampe
Det er en klog disposition, siger Peter Munk Christiansen. “Vi har fået et stærkere statsmini- sterium, men det har vel ikke uden videre været en fordel for Nyrup. Tværtimod har det givet ham mange problemer, at han har villet blande sig i alt muligt. Det har gjort ham mere sårbar,” siger professoren.
Han mener, at politikerne nok tillægger ressortomlægninger noget større betydning, end forskerne har kunnet finde belæg for i deres undersøgelser. “I Danmark har vi en meget stærk tradition for ressortuafhængighed. Danske ministre bestemmer selv deres organisation.
Der er en lang tradition for, at man ikke blander sig i hinandens områder, og det gør, at koordinationen mellem ministerierne kan være meget vanskelig. Når man reorganiserer, kan man lette nogle koordinationsmuligheder, fordi man ændrer nogle organisatoriske rammer.
Derfor kan man slet ikke afvise, at det kan have en betydning for regeringens handlekraft.
Men man skal kigge ret nøje på, hvilke områder, det drejer sig om - og hvilke strukturelle bindinger, man laver,” siger Peter Munk Christensen.
“Tværministerielle arbejdsgrupper og udvalg kan gøre meget, men det er ufatteligt svært at koordinere noget på den måde. Det skyldes, at alle embedsmændene med instrukser hjemmefra skal varetage hver deres ministeriums interesser. Der er utallige eksempler på, at den slags går op i interessekampe og kompetencestridigheder, hvor man prøver at placere aben hos hinanden osv.” siger Peter Munk Christiansen.
Fogh kan bestemme selv
Det er suverænt statsministeren, der afgør, hvilket ansvar de enkelte ministerier skal have.
Men han kan tage både embedsmænd og sit politiske bagland med på råd, før han træffer beslutningen.
Det er ikke, fordi det skorter på opfordringer til at ruske op i ministeriernes arbejdsde- ling. Både fagbevægelsen, industrien og ledere fra de offenlige institutioner står nærmest i kø for at give Nyrup gode råd om, hvordan ansvaret skal placeres internt i regeringen.
Der er flere grunde til, at en ændret arbejdsdeling mellem ministerierne kan være et interessant initiativ for en ny statsminister. Den kan
! gøre det lettere at gennemføre nogle af regeringens påtænkte initiativer om f.eks. samar- bejde mellem offentlige institutioner eller om alternative beslutningsgange,
! puste liv i et policyområde og skabe ny debat på området,
! løse op for nogle af de opslidende stridigheder, der findes ministerierne imellem.
Nyrup har i sin embedsperiode tacklet flere problemer på denne måde: Ansvaret for ligestil- lingen og Ligestillingsrådet levede i mange år en hensygnende tilværelse i Statsministeriet. I dag er Jytte Andersen minister for ligestilling. Nyrup har samtidig bilagt striden mellem Erhvervs- og Udenrigsministeriet om dansk eksportfremme i udlandet ved at skabe Dan- marks Eksportråd og overføre embedsmænd fra Erhvervsfremmestyrelsen til udenrigstjene- sten. Se også Ugebrevet Mandag Morgen nr. 23, 1999.
Den største omlægning, Nyrup har gennemført, er etableringen af Fødevareministeri- et. I 1994 blev Landbrugs- og Fiskeriministeriet lagt sammen. I slutningen af 1996 skiftede Landbrugs- og Fiskeriministeriet navn til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, og sager om ernærings- og levnedsmiddellovgivningen samt Levnedsmiddelstyrelsen blev overført fra Sundhedsministeriet. Ministeriets opgaver har siden været præget af de opgaver, som er fulgt med tilgangen af fødevareområdet.
Ministerier forgår, problemer består
Ved i 1993 at etablere Forskningsministeriet har Nyrup imidlertid selv lagt grunden til nogle af Slotsholmens alvorligste ressortstridigheder. I øjeblikket har Forskningsministeriet an- svaret for universiteternes forskning og bygninger, mens Undervisningsministeriet betaler
M m Ugebrevet MANDAGMorgen
4 Nr. 28 21. august 2000
og styrer uddannelserne. Det går ikke stille af, og universiteternes rektorer klager konstant over, hvad de opfatter som et ansvarsvakuum mellem de to ministerier.
Eksemplet viser, at jo flere ministerier, en regering indeholder, des større er chancen for at skabe en række uproduktive grænsestridigheder og problemer for institutionerne. Der er imidlertid grænser for, hvor meget centraladministrationen kan slankes i forbindelse med en ministeriereform. Hvis der er mange partier med i regeringen, skal der være ministerier nok til, at alle kan få mulighed for at profilere sig. Der er også grænser for, hvor stor en porte- følje, en minister kan magte. Hvis finansministeren f.eks. også skulle klare økonomimini- sterens mødeprogram i Bruxelles, ville posten blive usædvanligt krævende.
Peter Munk Christiansen påpeger, at en række af de problemstillinger, der optager regeringen og pressen, har det svært i den traditionelle ressortopdeling: “Tag blot integra- tionspolitikken, der ligger i en lang række ministerier. Man kunne oprette et integrationsmini- sterium. Men ville det løse problemerne? Nej. Der ville stadig være boligpolitiske, arbejds- markedspolitiske og socialpolitiske aspekter tilbage, idet man ikke blot kan afgøre tingene på én måde for indvandrere og på en anden måde for os andre. Nogle problemfelter er simpelt- hen så komplekse, at de ikke nødvendigvis kan gøres mere håndterlige ved at ændre ressort- fordelingen,” vurderer professoren.
Frans Rønnov Jasper Steen Winkel roennov@mm.dk jsw@mm.dk
