Indkøb af nåletræ til bygningstømmer

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af Dansk Skovforening

Oktober 1977

.%„

1 I

s«

WvXA :i

m

NA _/

tr* *>«»*• ♦ <**»&.ai

P •«* . r

%

m. ^r'•*-

£>

^■x3®r

** ■f*M.

%^r ‘ ' V.:- *:.-.

r*

m

&

...

•»*

5s» i-, ’•r-i

# . ' ■ £3

rs ,**

rfs&M

$ å

?£*« ₄

N Støj* ^r* *•

&&^'-" :■*!

***

r~-> '?■

t f /Mf

*f* t SS: '£*$*''**

• . ’ * ' ' p * i . j ,

' -S.'.* a ■* ■ - >’ ^ ^

fe : ^ T ^ . ^V

NØRRESUNDBY SAVVÆRK

A/S NØRRESUNDBY TØMMERHANDEL TLF. (08) 17 00 22

Indkøb af nåletræ til bygningstømmer

Nord for Limfjorden: Syd for Limfjorden:

Skovfoged N. P. Nissen, Skovfoged J. Wisbech,

»Alfarvad«, tlf. (08) 86 71 30 Kås, tlf. (08) 24 54 32

Vallø Stifts Savværk

Oparbejdning af BØG Råtræindkøb, tlf. (03) 66 74 13

ØJ

i

Alle arter skovplanter

i prima kvalitet Forlang venligst tilbud!

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Geisler-Nielsens Planteskole I/S 8723 Løsning - Tlf. 05 - 65 12 11

T M 6

Paludans

Planteskole A/S

Klarskov - 4760 Vordingborg Telefon (03) 78 20 09 Skovplanter, Læ-, Hæk- og Hegnsplanter

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

E. Graven’s Planteskole

Hansted, Egebjerg, 8700 Horsens Tlf. (05) 65 60 46 Læ- og hækplanter samt planter

til vildtremiser m.v.

Kævler af ASK, BØG og EG købes

A/S Koids Savværk

Grundlagt 1888 Kerteminde . Telefon (09) 32 15 15

Vi er købere til bøg og ask samt lidt ege- og elmekævler

HVALSØ NY SAVVÆRK OG TØMMERHANDEL

4330 Hvalsø Tlf. (03) 40 81 36

Køb af savværks­

tømmer

Kontant betaling

SKOVPLANTER . LÆPLANTER

Tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter. Plantekataiog tilsendes gerne på forlangende.

*

PLANTESKOLE

FAXE LADEPLADS SAVVÆRK

E. Svendsen 4654 Faxe Ladeplads Tlf. (03) 71 61 73

Kristtornplanter

Guldmedalje og ærespræmie 1975.

Udvalgt fra hårdføre modertræer med høj bærydelse.

Forlang vor pjece om dyrkning af kristtorn.

Chr. Pedersens planteskole

5400 Bogense - Tlf. (09) 81 13 60

Siden 1896

Hjortsø Planteskole

Svebølle - Telf. 03-4930 20* og 03-49 30 40

Skov-, læ- og hækplanter. Forlang prisliste. Planteskolen er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Forstplanteskolen, Verninge

Planteskolen er tilsluttet »Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter«

Alle slags skovplanter tilbydes i prima kvalitet Forlang prisliste

Indehaver: Ole van Tol Tlf. (09) 75 12 88

ASKETRÆ

s !!\ t

PLANTESKOLER A/S

RØDEKRO TELF. 04-66 29 33* DANMARK

Skovplanter

i bedste provenienser primo kvaliteter et righoldigt sortiment store og små portier.

Skovfrøet leveres af Statsskovenes Planteavlsstation. Planteskolerne og salgskontoret er tilsluttet Herkomstkontrollen med skovfrø og -planter.

Vi giver Dem gerne et tilbud på Deres forbrug skriftligt eller ved besøg.

SKOVHASTRUP TRÆINDUSTRI ApS

4330 HVALSØ . TLF. (03) 40 80 33

Køber af alt asketræ i store og små dimensioner. (Småkævler med diameter ned til 25 cm har altid

interesse).

A/S Kageru p T rævarefabr ik

Kagerup Stationsvej 59 3200 Helsinge - Tlf. (03) 29 40 09

ER KØBER TIL BØGE- OG ASKEKÆVLER SAMT NÅLETRÆ, GRAN OG LÆRK

Hyllinge Savværk

Tlf. (03) 74 40 64

•J'h/V vlSil ‘ iful

756)

J J Ti

"■</ vY ^x/'wo?., \ A l i-'

l' At' \ ‘ -^v< • T vp

Driftsplanlægning Nytegning og revision af skov- og godskort

Opmåling af stående vedmasse Kalkulation af tilvækst og hugst DANSK SKOVFORENING 01 - 12 21 66

OREHOVED TRÆ- OG

FINÉRINDUSTRI A/S

OREHOVED 4840 NØRRE ALSLEV • TLF. (03) 84 6084

Produktion: Købes:

Dansk tømmer: Nåletræ

brædder og lægter. til bygningstømmer.

I/S S K Æ R B Æ K S A V V Æ R K v/Chr. Dahl & Co. . 7400 Herning . Tlf. (07) 12 41 88

Kassetræ af nåletræ købes

ALDERSLYST SAVVÆRK OG v/brødrene Møballe

SILKEBORG E M BA LLAG E FAB RI K 8600 Silkeborg - Tlf. (06)82 0121

15.000 m

bøgekævler kl. A-B-C-D

Købes årligt på Sjælland - Lolland-Falster til markedspris Kontant betaling.

RYDE SAVVÆRK ?“ ₂₂ ,

ET DANSK KVALITETSPRODUKT

TIGER

SIKKERHEDSFODTØJ

Godkendt af Arbejdstilsynet

Dess. 400 Skovstøvle Sko -Sandaler - Støvler

Træsko - Træskostøvler

K. K. K N U D S E N

S K O F A B R I K T I G E R S U P E R F L E X

Nørregade 77-79 - 5C00 Odense Tlf. (09) 13 23 13

STRIPPER

har flere fordele

end den forste J-i-ee'er"...

.r» v

tå i

Maskinen er nu videreudviklet til 2 systemer:

Stripper I for rækkehugst Stripper S! - tværvendt model

for selektiv tynding

w

j y

k*

Maskinens kapacitet ligger pr. effektiv time for Stripper II iflg. Skovteknisk Instituts tidsstudieprøver:

8 cm brysthøjdediameter 75 træer pr. time 10 cm brysthøjdediameter 70 træer pr. time 12 cm brysthøjdediameter 60 træer pr. time

Midtjydsk Hydraulik 7

Pårup pr. 7442 Engesvang .Tlf. (06) 86 52 22

SKOVADMINISTRATION

tilbydes Skovrider Niels Aage

Vestergade 15 8860 Ulstrup Tlf. (C6) 46 38 13

Beskyt planterne mod vildt og mus.

Beskyt bevoksningerne mod rodfordærver.

DIANA SKOVTJÆRE

4840 Nr. Alslev - Tlf. (03) 83 44 96

Importør:

F a . R . K E J L S T R U P

7362 Hampen . Tlf. 05-77 51 16

JOBU kædesave, skov­

spil, sikkerhedsudstyr, reservedele.

I M P O R T SALG ■ S E R V I C E SANDVIK traktorspil, med eller uden radio­

manøvrering. Det mest udbredte og afprøvede skovspil på det danske marked.

Leveres gerne gennem den sædvanlige ma- skinleverandør.

Mandskabsvogie

udført efter godkendte tegninger af Direktoratet for statsskovbruget,

Det danske Hedeselskab samt Skovbrugets Arbejdsgiverforening.

OPRENSNING AF GRØFTER OG VANDLØB

kan vi tilbyde os med special­

maskine, der for at udføre arbejdet kun kræver lidt plads;

den er også velegnet i blødt terræn.

JULER HERMANN A p S

Ballebygade 10-18, 8600 Silkeborg, telefon 06 ■ 85 51 78

Er der problemer med

Nærmere oplysninger kan uden forbindende indhentes hos

ENTRPR. BRDR. SVANEBJERG Leestrup - 4733 Tappernøje Tlf. (03) 82 53 77 & 82 54 25

John Rolskov’s Planteskole I/S

Sonder-Vissing, 8740 Brædstrup Telefon (05) 75 40 53

SKOVPLANTER i gode provenienser,

samt planter til rekreative formål m.v.

Prisliste tilsendes efter ønske.

Skovplantekulturerne står under Herkomst kontrollen med skovfrø og -planter.

VEJMA

LØVBLÆSER

VEJMA

VEJEN MASKINFABRIK a/s

Tlf. (05) 36 07 77

r-'.

ST'jrn

4

H'i

I

Nyt fra Dansk Skovforening:

Nye love

Udover de i forrige nr. af SKOVEN omtalte nye love blev der i september 1977 vedtaget en række andre love, hvoraf følgende kan have interesse for skovbrug:

7. Lov om midlertidig forhøjelse af de skattemæssige afskrivninger på nyop­

førte erhvervsbygninger.

For bygninger, herunder ombygninger og forbedringer, der igangsættes i tids­

rummet fra d. 1. sept. 1977 til d. 31.

december 1980, forhøjes afskrivnings­

satsen til 10 % i anskaffelsesåret og det følgende indkomstår.

2. Lov om ændring af forskellige skattelove.

I lov om skattemæssige afskrivninger ændres § 3 stk. 2, således at driftsmid­

ler anskaffet i indkomståret 1977 eller senere, med en anskaffelsespris på 1.800 kr. eller derunder, kan fradrages fuldt ud i den skattepligtige indkomst, selv om driftsmidlernes levetid er 3 år eller derover.

3. Lov om ændring af lov om midlerti­

digt investeringsfradrag for maskiner, inventar og lignende driftsmidler.

For maskiner m.v., der anskaffes i pe­

rioden 1. januar 1977 til 31. december 1978 kan der foretages et investerings­

fradrag på 10 % af anskaffelsesprisen.

Investeringsfradraget berører ikke de almindelige afskrivningsmuligheder.

4. Lov om ændring af lov om tilskud til dræning og vanding og af lov om grundforbedringslån.

Fovene er med mindre ændringer for­

længede med en tilskudsramme på 80 mill. kr. i finansårene 1975/76, 1976/

77 og 1977/78 og en tilskudsramme på 30 mill. kr. i hvert af finansårene 1978, 1979 og 1980. For nærmere op­

lysninger henvises til den af Dansk Skovforening udsendte pjece om til­

skud og støtte.

5. Lov om ændring af lov om dag­

penge ved sygdom og fødsel.

For perioden fra 1. januar 1978 til 1.

januar 1981 nedsættes bidraget for ar­

bejdsgivere, der ved forsikring har fri­

gjort sig for forpligtelsen til at udbeta­

le dagpenge i arbejdsgiverperioden, fra 3 til IVi % af arbejdsgiverens årlige lønudgift.

Det er stadig en forudsætning for at tilmelde sig denne ordning, at virk­

somhedens samlede lønudbetaling i kalenderåret 1976 ikke oversteg

Kortlægning af

løvtræbevoksninger i Danmark

På baggrund af hovedresultaterne fra skovtællingen i 1976 har der været afholdt et møde mellem repræsentan­

ter for Danmarks Naturfredningsfore­

ning og for Dansk Skovforening.

På mødet var der enighed om, at der ikke er behov for en generel lovgiv­

ning om løvtræbinding, men at man skulle satse på at bevare særligt værdi­

fulde bevoksninger ved hjælp af fred­

ningskendelser. Endvidere var der enighed om, at driftsunderstøttende foranstaltninger, navnlig i form af til­

skud til løvtrækulturer, ville have en betydelig effekt.

For at få et bedre kendskab til belig­

genheden af landets løvtræbevoksnin­

ger, enedes man om at nedsætte et ud­

valg med repræsentanter fra de to for­

eninger. Udvalget skal komme med forslag til, hvorledes en kortlægning af landets løvtræbevoksninger kan udfø­

res.

K.D.

Personalia:

Direktør i Undervisningsministeriet, professor N. K. Hermansen, vil den 3.

november blive promoveret som æres­

doktor ved det agro-forstvidenskabeli- ge fakultet ved Helsingfors Universitet.

Skovrider Børge H. Pedersen har den 1. november d.å. været skovrider på Gjorslev skovdistrikt i 40 år.

Danske Skovteknikeres Fandsforening har fået ny formand.

Skovfoged Rud. Sørensen har efter eget ønske trukket sig tilbage fra for­

mandsposten. Som ny formand valgtes skovtekniker Nils Schou. Nils Schou er ansat ved Fredningsplanudvalget i Nordjyllands Amt.

Skovforvalter Sigurdur Bløndal, Sør- mola syssel på Østis land, er udnævnt til skovdirektør, som efterfølger for Hakon Bjarnason.

Den nye skovdirektør er norsk forst­

kandidat fra 1952.

K O L D I N G T E K N I S K E S K O L E

Lærer til

EFG-jordbrug

søges til undervisning i skovbrugsfag, almene jordbrugsfag samt evt. almene fag.

Kvalifikationskrav

Ansøgere må have en faglig grunduddannelse inden for skovbrug og mindst 5 års praktisk erfaring, samt gerne kendskab til land­

brug og/eller gartneri. Undervisningserfaring vil være en fordel, men ingen betingelse. Læreren må gennemgå en pædagogisk grunduddannelse og deltage i faglige kurser.

Ansættelsesforhold

Tjenestemandslignende vilkår i lønramme 13/21/23, Begyndelses­

løn 6.564,13 kr.

Tiltrædelsestidspunkt

snarest.

Ansøgningsfrist

Skriftlig ansøgning med referencer sendes til skolen snarest mu­

ligt.

K O L D I N G T E K N I S K E S K O L E

C. F. Tietgensvej 11 - 6600 Kolding - Telefon (05) 52 07 99

SKOVEN

Månedsskrift udgivet af DANSK SKOVFORENING Vester Voldgade 86 1552 København V Telf.: (01) 12 21 66*

Postgirokonto: 9001964 Redaktionsudvalg:

Hofjægermester I. Estrup (formand) Statsskovrider Steffen Jørgensen Lektor, lie.agro.

Finn Helles Skovrider

Aa. Marcus Pedersen Skovrider

Ole Fog

Ansvarshavende redaktør:

Forstkandidat Mikal Herløw Dansk Skovforening Annoncetegning:

Redaktør P. Hauberg Dansk Skovforening Abonnement:

Tegnes hos Dansk Skovforening Koster for 1977 kr. 95,- (incl. moms) Medlemmer af Dansk Skov­

forening modtager et ekspl. af Skoven og Dansk Skovforenings Tidsskrift vederlagsfrit.

Stof til SKOVEN's nov. nummer må indsendes inden 5.nov.

Eftertryk med kildeangivelse tilladt.

Forsiden:

Et lille nordmannstræ fra Savsat i Tyrkiet.

Se artiklerne side 222 og 224.

Tryk:

Juelsminde Bogtryk Telf.: (05) 69 30 94 OKTOBER 1977

Toptørhed og veddestruktion - en uvidenskabelig

undersøgelse

Af CHR. E. HOLCK, Krengerup skovdistrikt.

Som kort omtalt i Skoven-Nyt har det visse steder ret omfattende tidlige løv­

fald i bøg, slimflod, og barktørhed kombineret med oplysninger om bety­

delig veddestruktion i en del af de i efteråret 77 leverede bøgekævler givet anledning til ængstelse hos både skove og savværker.

Uro hos skovene

Hos skovene skyldes uroen vel pri­

mært usikkerheden om, i hvor høj grad træer med unormalt løvfald tillige har indvendige skader, og om det er rigtigst at hugge sådanne træer nu, vente til vinter eller evt. af­

vente næste års udspring, før man ta­

ger stilling til, om hugst er nødvendig.

Ængstelse i træindustrien

Hos industrien skyldes ængstelsen for det første uvisheden om, hvor meget skadet træ der vil komme frem, men også - det er måske det værste - usik­

kerheden om, hvordan det vil blive le­

veret. Det synes ofte svært at se på en aflagt kævle, om den er skadet indven­

dig - det ses først, når kævlen åbnes, og det kan betyde, at ødelagte kævler dukker op spredt i opskæringen til al­

vorlig skade for den flydende produk­

tionsgang. Tilmed vil antagelig ande­

len af dårlige kævler være stærkt svin­

gende fra parti til parti, og det kan medføre en stærkt svingende frasorte­

ring i opskæringsfasen med meget uens belastning af de forskellige dele af værket - noget der vil have stor nega­

tiv virkning på lønsomheden. Hvis man på forhånd kunne frasortere kævler med indvendige skader (eller med stor sandsynlighed for sådanne), vil rimelig lønsom skæring af det frasorterede træ bedre kunne etableres, såfremt passen­

de ordresammensætning kunne frem­

skaffes til den pågældende industri - såvel i mængde som i kvalitet. I et for­

søg på at finde sammenhæng i diisse ting foretog Glamsbjerg Savværk A/S i samarbejde med Tranekær, Nyborg kommune og Krengerup skove et praktisk anlagt forsøg, som ved et mø­

de den 5. okt. blev gennemdrøftet med en kreds af firmaets leverandører. Da der - med rimeligt forbehold - syntes at være en linie i resultatet, mente man det rigtigst at referere forsøget her i bladet.

De udvalgte træer

Den 19.9.1977 udvalgtes på Krenge­

rup 20 træer i alderen 110-170 år, de 10 på stiv lerjord, de 10 på gruset skovjord. Træerne var fordelt i alle grader af topbeløvning fra næsten fuldt beløvede over ensidigt afløvede typer, typer med øverste kronedel afløvet og nederste beløvet til totalt afløvede træ­

er. Der forekom kun enkelte træer med barkskader og få med „sorte plet­

ter” - egentlig større slimflådsskader findes stort set ikke på distriktet.

På Tranekær udtoges 11 træer, alle store og gamle, med svingende beløv- ningsgrad, men næsten alle med bark­

skader i betydeligt omfang i form af tørre barkpartier, afsprængt bark, større sorte pletter med slimflåd etc.

Endelig kom der fra Nyborg kommu­

nes skove 2 toptørre træer, også med barkbeskadigelser.

Træerne fra Krengerup og Tranekær blev alle nummerede og fotograferede (farve), træerne fra Nyborg kommune omhyggeligt beskrevet. Derefter blev de omgående fældet, savværkskævler­

ne afkortet i 4 m sektioner, kørt på savværk og opskåret i planker, alt i løbet af 3-4 dage.

Resultatet

Ved gennemgang af materialet kunne herefter konstateres:

:

"V,

-t

Fig. 1. Krengerup nr. 3: næsten afløvet, barken intakt, veddet helt ubeskadiget.

1. Alle træer fra Krengerup, bortset fra nr. 2 på ler og og nr. 12 på grus, var så godt som ubeskadigede i veddet og der var ingen forskel at registrere mellem næsten helt afløvede træer og træer, der kun var afløvede i en del af kronen. Træ nr. 2 havde, foruden at være helt afløvet, ret store barkaf- sprængninger ca. 8 m oppe, og veddet var stærkt destrueret hele vejen ned.

Rodkævlen havde ikke ydre synlige skader, man i normale år ville hæfte sig ved, og skaden fremtrådte i dens topsnit som måske lidt overdreven rødmarv.

Træ nr. 12, der var ret godt beløvet, havde synlige luseangreb, var misfar­

vet i topsnit 8 m oppe og havde bety­

delige ødelæggelser i veddet hele vejen ned. En undersøgelse af den i skoven tilbageblevne krone viste, at der 2 m over kævlens topsnit sad indgroet tørt træ (ca. 100x15 cm) efter en tidligere afkastet mindre tvege. For alle øvrige træer gjaldt, at veddet uanset beløv- ning var uskadt bortset fra ganske lidt misfarvning under mindre sorte pletter. F. eks. var veddet i træ nr. 3, der stod tættest ved det ødelagte nr. 2, og som næsten også var helt afløvet, men iøvrigt uden barkskader, helt in­

takt.

2. Stort set alle træer fra Tranekær var stærkt beskadiget i veddet - også de med relativ god beløvning, men de havde alle tillige skader i bark, tørre partier med svampebelægning, af- sprængninger eller store sorte partier med slimflåd.

3. Begge træer fra Nyborg kommune var vedødelagt - det ene meget, det an­

det noget mindre, men begge havde tillige tydelige barkskader.

En konklusion

Når disse forhold kombineres med ud­

faldet af opskæring af ca. 100 m³ bø­

gekævler, der blev fældet i juni 77 på grund af henvisnen af kronen kort ef­

ter løvspring, og som efter omgående opskæring gav anvendelige savværks- varer, omend med lidt større kassati­

onsprocent end normalt og med nogen tendens til mugdannelse under tørring, mener vi at turde konkludere:

A. For tidlig partiel eller hel afløv­

ning er i sig selv ingen indikation for veddets udseende, så længe barken er hel og ubeskadiget. Hvorvidt der vil opstå problemer efter udspring i forå­

ret 78 kan næppe vurderes nu, men sker det, kan situationen antagelig reddes ved skovning efter løvspring, forudsat aftale med aftager om omgå­

ende oparbejdning.

B. Barkskader synes altid, selv om de er placeret helt oppe i nederste del af kronen eller øverst på kævlebul, at in­

dicere vedødelæggelser som regel helt ned gennem træet, i hvert fald hvis de har form af afskallede partier, større pletter med slimflåd eller døde tude etc. Vedødelæggelsen kan ofte ikke ses udvendigt på den fraskårne kævle, men hvis der er sorte pletter i top og rodsnit, indicerer dette også vedøde­

læggelser, der må forventes at gen­

nemløbe det meste af stammen.

Misfarvning af rodsnit alene betyder ofte kun vedfejl et stykke op.

Retningslinier

På grundlag af disse iagttagelser me­

ner vi som leverandører at måtte fast­

lægge følgende retningslinier for skov­

ningen i sæson 77/78:

1. Der er ingen grund til specielt at jagte toptørre træer nu eller senere på vinteren, hvis der ikke samtidig op­

træder barkskader, men bevoksninger­

ne skal holdes under kontrol med hen­

blik på løvspring 1978. Optræder på dette tidspunkt henvisnen efter løv­

spring, må disse træer hugges omgå­

$0 1'*

. •

I

i**

Tranekær nr. 7: delvis beløvet, store slimflådspartier i barken, veddet stærkt ødelagt.

ende, opskæres og tørres med det sam­

me, og herom må der på forhånd skaf­

fes aftale med savværket.

2. Alle bevoksninger bør omhyggeligt gennemgås for træer med barkskader, og sådanne træer mærkes specielt ved udvisningen, da fejlen ikke kan for­

ventes med sikkerhed at kunne ses, når kævlen er fraskåret. Kævlerne fra dis­

se særligt mærkede træer klassificeres for sig, så de efter forudgående aftale med savværket kan opskæres ved en seperat skæring, når et passende parti er samlet. Man må ved udvisningen være meget agtpågiven, da barkska­

derne kan sidde højt oppe og være vanskelige at se. Kævler med sort mis­

farvning i topsnit henregnes også til denne særlige klasse. Prisen, der kan opnås, kan næppe sættes på forhånd - den må baseres på et tillidsforhold mellem savværk og skov og aftales, når partiet er skåret eller evt. på basis af en forudgående prøveskæring. Den vil antagelig være stærkt svingende fra værk til værk, afhængig af hvilken or­

dresammensætning industrien har kun­

net fremskaffe. Det kan dog antydes, at hvis veddestruktionen medfører en frasortering på over 25-30 %, vil der næppe blive penge til overs til at beta­

le noget for råtræet, hvis transport, di­

rekte opskæringsomkostninger og nor­

male øvrige omkostninger skal dæk- kes.

3. Hvorvidt skovning af træer med barkskader bør ske nu eller senere på vinteren, er lidt gætteri, men man kan vel håbe på, at det kølige vejr nu har sinket processerne i veddet så meget, at skaderne ikke breder sig i større grad mere. Da næppe mange industri­

er i øjeblikket har en ordresammen­

sætning, der tillader indblanding af større mængder beskadiget træ af den­

ne kategori, er det vel nærliggende at vente, til vintersæsonen sætter ind.

Men - hvis vi vil undgå, at industriens lønsomhed i oparbejdningen lider al­

vorlig skade, som kan få uheldige virk­

ninger for de priser, skovene kan op­

nå også på det uskadte træ, så er det helt afgørende, at skadet træ aflægges for sig selv, og at friskt træ er friskt træ i så høj grad, det er menneskeligt muligt.

Hvorfor breder det sig så hurtigt?

Det ville i øvrigt være interessant at høre en mykologs betragtninger over, hvorfor veddestruktionen breder sig så voldsomt fra åbninger i bark i dette år.

Skyldes det, at fugtighedsprocenten i træets midterkegle er kommet under et kritisk niveau på grund af tørken (rod­

skader fra 1976), der bl.a. viser sig i svækket beløvning, og som gør, at in­

fektioner fra åbninger ind til det mid­

terste ved får unormalt gode vækstbe­

tingelser? Materialet stilles gerne til rådighed for et nærmere studium.

1

V'.;>

* *

v % » »

.... Ør mm id

ni*i3ni m

JL

ir&åM ,ÆÆ

> v ■ m i

#5/V * '__*■_...i

»

s .

L 26

Den som korer en lille Ibrd skal have det lige så bekvemt

som den der kører en stor...

- derfor er Fords luksus-førerkabine standardudstyr på alle 11 modeller.

F

terer den ny 700- lime: 9700, 8700, 7700 og 6700 - alle med luksusførerkabme og helt plant gulv.

De mest avancerede traktorer Ford har bragt på markedet - optimale i komfort og effek­

tivitet.

Store kraftige traktorer der kan klare de mest krævende redskaber under alle forhold.

Fingerlet, hydrostatisk styring er standard.

Alle instrumenter overskues i et blik. Udsy­

net er fremragende og ind- og udstigning let og komfortabel,

Det lave støjniveau, den magelige ar­

bejdsstilling og det fine varme- og ventilationssystem gør Luksusfører- kabinen til noget enestående.

S

lemstore klasse den såkaldte 600 linie, der spænder fra Ford 2600 på 38 FIK til Ford 7600 på 93 HK.

Et udvalg, der gør det let at finde en traktor præcist til Deres behov.

Også her får De på alle 7 modeller luksus- førerkabinens lyssvaghed og førerkomfort, der betyder så meget for førerens veloplagt­

hed hele arbejdsdagen igennem.

Til dette tjener yderligere det fine ventila­

tionssystem, de indstillelige, tophængslede ruder og de brede døre.

Et stort frit gulvareal og den rigelige skul­

der- og benplads gør al betjening nem fra det justerbare førersæde.

Traktorer Maskiner

Ford traktorer...Danmarks mest købte

Kortskitse over de vigtigste områder, der er nævnt i artiklen.

n i

Alexander von Nordmann.

I dette herbarium, som ved Nord­

manns mellemkomst havnede i Hel­

singfors, findes et typeark over nord­

mannsgranen med to forskellige prø­

ver og en lap papir, på hvilken Steven har skrevet, at i Nikitas botaniske ha­

ve var nordmannsgranen fuld af kog­

ler i 1843. - Steven skriver ikke, hvor­

fra han har fået de to typer, på anden måde end at han i beskrivelsen næv­

ner, at Nordmann bragte eksemplarer fra Kaukasus.

Han nævner der endda også, at en D.

Wittmann havde samlet samme art i samme region i nogen tid. Han refere­

rer Wittmanns beskrivelse af bestemte eksemplarer, og der står, at det tager 16 år, før unge træer får kogler.

Vi kan måske opfatte det sådan, at Nordmann indførte arten til Sydrus­

land ved at bringe frø eller planter til Steven?

Udbredelse i Europa

Den første videre udbredelse til Euro­

pa skyldes sikkert Christian Steven, der havde kontakter over hele Euro­

pa. Sandsynligvis begyndte han også den første kultivering af nordmanns­

granen.

For at afrunde Wittmanns placering i historien kan nævnes, at Steven næv­

ner ham som gartner i Odessas bota­

niske have i 1838. Nordmann var alt­

så Wittmanns chef.

Nu er hele historien, som findes i de til dato kendte kildeskrifter om opda-

Nordmannsgranens opdagelse

Af T. STÆHR, Sorø Akademi’s skovdistrikt.

Danmarks nordmannsgranareal er nu ca. 6.000 ha og omkring 1990 vil det være ca. 10.000 ha, hvis den nuvæ­

rende plantningsintensitet fortsættes.

I mængder betyder dette en eksport iflg. Danmarks Statistik af ca. 1 Vi mill, juletræer og ca. 10.200 tons pyn­

tegrønt til en værdi tilsammen på ca.

57 mill. kr.

På baggrund af bl.a. disse tal må det vist være på tide, at vi begynder at in­

teressere os for træartens historie, bå­

de hvad angår dens natur og dens tra­

dition.

For at begynde med sidstnævnte gives følgende beretning om nordmannsgra­

nens opdagelse i 1836 af Alexander von Nordmann.

Ekspedition til Sorte Havet

I sommeren 1836 rejste den finskfød- te naturforsker, professor i Odessa og direktør for den botaniske have sam­

me sted, Alexander von Nordmann, sydpå langs Sorte Havets kyst. For­

målet med rejsen, som blev støttet af det videnskabelige akademi i St. Pe­

tersborg, var at undersøge Sorte Ha­

vets østlige kyst og tilgrænsende egne af Kaukasus.

Denne rejse eller rettere ekspedition var fyldt med store farer og forsagel­

ser af alle slags. Bjergboerne var fjendtlige, og klimaet var usundt.

Med våben i hånd

Med på ekspeditionen fulgte overgart­

neren for Nikitas botaniske have på Krim, Thomas Døllinger. Som med­

hjælpere havde de fire kosakker og tre soldater med sig. Af disse døde fem af sygdom, og to blev skudt af Abhasierne. Hvert skridt, ekspeditio­

nen tog udenfor fæstningens områder, var livsfarligt. Som ved så mange af den slags ekspeditioner blev indsam­

lingerne faktisk foretaget med våben i hånd.

I juli måned var ekspeditionen nået til Redut-Kale og fortsatte herfra til mundingen af floden Natanebi. Herfra fortsattes mod øst til en by ved navn Osurgeti, idag kaldet Maharadze, i Georgien. Derfra gjorde Nordmann tre forsøg på at bestige bjergene, som han kaldte Somlia, lige syd for byen.

Først det tredie forsøg lykkedes. Han undersøgte først skråningerne mod nord og flyttede derefter 15 mil sydpå

til en forladt by ved navn Baischjurai.

I dette område red han rundt en tid og besøgte en række bjergtoppe, bl.a.

Sahornija (2755 m).

Nordmann har nævnt, at flere floder har sine kilder her, bl.a. Natanebi og Kura. Den sidstnævnte er en fejltagel­

se, da Kura udspringer i Karsområdet i Tyrkiet (området i nærheden af Art­

vin, hvorfra vi kender en nordmanns- granproveniens).

Alligevel er der fra Sahornijaområdet forbindelse til Kura, da en sideflod til denne har sit udspring her.

Trods Døllinger (Nordmanns tjener og Nordmann selv fik febersygdomme under besøget i dette område) følte Nordmann stor glæde, ja, endda nog­

le af sit livs lykkeligste øjeblikke i det­

te område, der ligger ovenfor Rhodo­

dendron caucasia bæltet.

Fundet af nordmannsgran

Det var også i dette område, Nord­

mann indsamlede den ædelgran, som kort tid efter (1838) af botanikeren Christian Steven blev tillagt Pinus­

slægten (som på „daværende tidspunkt endnu rummede alle nåletræerne) un­

der betegnelsen: Pinus nordmanniana Stev., fra et ,,60 fod langt” træ.

Navneskift

Senere blev Pi nusslægten delt op i de forskellige familier, vi kender idag, og nordmannsgranen fik det nugæl­

dende navn af en botaniker ved navn Spach i 1842, hvorfor det korrekte botaniske navn for nordmannsgranen idag er Abies nordmanniana (Stev.) Spach.

Botanikeren Christian Steven, som og­

så var finsk født, endda fra samme egn (Harnia) som Nordmann, var nok den, som havde størst kendskab til den sydrussiske flora på daværende tidspunkt, hvilket måske for en del skyldtes, at han var overinspektør for de kejserlige botaniske haver i hele Sydrusland. Derved var han også Nordmanns chef, hvad Nordmanns di­

rektørstilling for Odessas botaniske have angår.

Herbarium

Christian Steven tilbragte hele sit liv i Rusland og fik efterhånden samlet et navnkundigt herbarium over den syd­

russiske flora.

gelsen af nordmannsgranen imidlertid ikke fortalt, førend yderligere to per­

soner nævnes.

Tidligere fund

Både P. S. Pallas i 1784 og Marschall von Bieberstein i 1808 havde allerede gjort opdagelser af Kaukasisk ædel­

gran i den transkaukasiske provins, hvor de delvis gjorde opdagelser, men de henregnede den kun til Europæisk ædelgran.

Det blev altså Alexander von Nord­

mann, der i sommeren 1836 i den kaukasiske provins Imerita først sam­

lede og opdagede nordmannsgranen som en særskilt art.

Nordmannsgran i Danmark

Om nordmannsgranens indførsel i Danmark kan oplyses, at A. S. Ørsted i 1864 nævner, at den er indført i 1848.

Dette stemmer godt overens med, at Joh. Lange i 1882 angiver, at alderen på en Tsuga albertiana Senec. (= T.

mertensiana, Carr.) plantet på Gissel- feld er ca. 32 år, og at dr. C. Syrach- Larsen angiver, at „nogenlunde jævn­

aldrende med dette eksemplar er an­

tagelig Abies nordmanniana, Abies cephalonica, Abies grandis og Abies lowiana”, som var plantet samme sted.

A. Oppermann nævner, at der „rundt om i landets skove findes store nord­

mannsgraner i sin tid plantet enkeltvis ved vejrundinger, planteskoler og tje­

nesteboliger, men samlede bevoksnin­

ger anlagde man først, da dyrkningen af den aim. ædelgran kom i forgrun­

den”. Det var de velkendte forhold overfor frost, vind og lus, der opfor­

drede skovbrugerne til at plante træ­

arten på udsatte steder.

A. Oppermann nævner også, at der på Boller skovdistrikt i 1894 (i en del som dengang tilhørte Frijsenborg skov­

distrikt) og på Frijsenborg skovdistrikt i 1884 blev anlagt skovkulturer.

Siden har man i Danmark, dog med afbrydelser, indført frø af og anlagt mange kulturer med nordmannsgra­

nen. Men dette er en helt anden histo­

rie, som er udførligt behandlet af Danmarks ædelgranekspert, afdelings­

leder E. C. Løfting.

Litteratur:

CHRISTENSEN, PAUL:

Pyntegrontarealprognose 1. Nordmanns­

gran. Skoven nr. 5, 1977.

COLLANDER, RUNAR:

The history of botany in Finland 1828-1918.

Helsinki 1965.

EXPEDITION DE M. LE PROFESSEUR NORDMANN SUR LA COTE ORIENTALE DE LA MER NOIRE:

Bull, scientif. publ. par l’Acad. Imp. des sc.

de S:A Petersb 1836-39, side 91-95.

HJELT, OTTO E. A.:

Minnes-Tal ofver Alexander von Nordmann.

Acta Soc. Sci. Fenn IX nr. 2 1867.

KUKKONEN, I. Dr.:

Brev til T. Stæhr vedr. Alexander von Nordmann og Stevens herbarium.

SYRACH-LARSEN, C. dr.:

Sjældne nåletræer i danske haver.

DST. 1928.

LOFTING, E. C. L:

Statusopgørelse for nordmannsgran, SFF bd. 33, hf. 3, 1973.

OPPERMANN A.:

Nordmannsgranens vækst i Danmark.

SFF bd. 13, nr. 10.

PYNTEGRØNTEKSPORTEN 1976:

Skoven nr. 5, 1977.

ØRSTED, A. S.:

Frilandstrævæxten i Danmark, Th. Linds Forlag 1864.

NOVOPAN

TRÆINDUSTRI A/S

PINDSTRUP - 8550 RYOMGAARD (06) 39 61 00

^iiiiiiiiimiiiiiiiiiiimniii%

= LAIGAARD =.

iliWBIÆSElli

Til rydning af mindre veje, cykle- og gangstier i skovområder, hvor løvet kan blæses ind i skov­

bunden. Bagmont. til montering i 3 punkt ophæng på traktor. Støttehjul, kraftoverføringsaksel. Ind­

stillelig blæsetud.

Vægt: 145 kg. Kap.: ca.1,9 m³ luft/sek.

A/

FABRIK FOR VEJMASKINER

HELSINGFORSGADE 6 - AARHUS N ■ TLF. (06) 16 24 44

Nordmannsgran i Tyrkiet

Der har i de sidste år været mangel på frø af nordmannsgran. Det er derfor naturligt at forsøge at finde egnede provenienser fra den del af udbredelsesområdet, hvor det er muligt at sikre sig en rimelig import, nemlig i Tyrkiet.

Artiklen omhandler rejseindtryk fra 2 rejser hertil. Den første rejse (juni 1977) i selskab med plantageskoleejer KLAUS LODEMANN, Hamburg. Anden rejse (august 1977) i sel­

skab med statsskovrider H. BARNER og skovrider H. WESTERGAARD.

Til denne sidste rejse er der ydet tilskud fra Dansk Skovforening.

Af LARS MØLLER NIELSEN, Rye Norskov.

Formål

Rejserne er gennemført med det ene formål at finde provenienser af nord­

mannsgran, der vil være egnede til produktion af grønt og juletræer under danske forhold, samt at etablere im­

port af frø af sådanne egnede prove­

nienser. Mere konkret gik opgaven ud på at finde provenienser, der er lige så gode eller bedre end de bedste af de russiske provenienser, vi kender - Borchomi og Ambrolauri.

„Det ideelle juletræ"

Inden afviklingen af rejserne har det været nødvendig at gøre sig klart, hvil­

ke morfologiske karaktertræk, der er væsentlige, når de enkelte indtryk skal sammenlignes. Man kan her indskræn­

ke formålet yderligere, idet kvalitets­

kravene til pyntegrønt er de samme som til det grønt, der sidder på jule­

træerne. Man skal kort og godt ud at lede efter det ,,ideelle juletræ”:

Behersket og ensartet vækst.

Beskeden bredde.

Mange grene i grenkransen.

Let opadstræbende grene.

Mange internodiegrene.

Fyldig og alsidig benåling.

Lange og brede nåle med hvid under­

side.

Brydning 1. juni med tidlig modning.

Dette signalement af et juletræ har et væsentligt element af morfologiske ka­

raktertræk, hvilket gør eftersøgningen lettere, da netop morfologiske egen­

skaber i høj grad er genetisk bestemte og derfor ikke forventes at ændre sig væsentligt ved overførsel til danske forhold. Væksthastighed og udsprings- tidspunkt kan derimod ikke umiddel­

bart overføres til danske forhold.

Væksthastigheden fordi denne i høj grad er kårbestemt, og kårene ikke uden videre lader sig sammenligne.

For udspringstidspunktet er forholdet omtrent det samme, dog er det muligt at foretage en sammenligning mellem de enkelte bestande i Tyrkiet og heraf få et indtryk af det relative udsprings­

tidspunkt.

Frøavlsbevoksninger

Efter at have gjort sig målet klart, er det temmelig enkelt at tage til Tyrkiet og bede om at se planteskoler og kul­

turer af de forskellige provenienser.

Her melder de første problemer sig, idet nordmanngranen i Tyrkiet foryn- ger sig selv meget villigt og derfor kun bliver plantet i meget ringe omfang som kunstig kultur. I sammenhæng hermed er planteproduktionerne me­

get beskedne.

Den smule frø, der bruges i Tyrkiet, høstes af seriøst udvalgte frøavlsbe- voksninger, udelukkende valgt på bag­

grund af produktionen i m³. 1 disse bevoksninger høstes kun på de hur- tigtvoksende træer for herved yderli-

r*

gere at forbedre afkommet. Det er fra sådanne frøindsamlinger, at hovedpar­

ten af det til Danmark importerede frø er kommet. Rent umiddelbart kan vi ikke have interesse i frø fra sådanne produktionsbestande og især ikke i frø udelukkende fra plus-træer.

Udbredelsesområdet

Rejseruten (se kort) er lagt således, at hele nordmannsgranens udbredelses­

område i Tyrkiet er gennemkørt, - så vidt muligt med besøg i repræsentative bevoksninger i de enkelte dele af ud­

bredelsesområdet.

Nordmannsgranen findes indenfor en

„kasse” begrænset mod nord af Sorte­

havet og den russisk/tyrkiske grænse, mod syd af 40° n.b., mod vest af 37 Vi ° ø.l. og mod øst af 421/2° ø.l. Inden­

for dette område findes træarten over­

vejende på bjergenes nord-, nordøst­

og nordvestskråninger i en højde af 900-2100 m o.h., - mest almindeligt i højden 1400-2000 m o.h.

Totalarealet andrager ca. 50.000 ha (skøn på basis af driftsplaner) fra rene bestande til bestande stærkt iblandet skovfyr og Picea orientalis. Indblan­

dingsarten er betinget af nedbøren, idet skovfyr er mindre og Picea orien­

talis mere vandkrævende end nord­

mannsgranen.

Nordmannsgranen findes dels som se­

parate bestande, som f.eks. ved Koyul- hisat, Sebinkarahisar, Gumiishane/To- rul og dels i et stort område omkring Artvin/Ardanuc/russiske grænse. Det­

te sidste område hænger sammen med det russiske udbredelsesområde (se udbredelseskort udarbejdet på grund-

■_<å»:

afe

Hf

Svi

lag af oplysninger fra det tyrkiske statsskovvæsen).

Nedbøren ligger generelt mellem 600 og 2500 mm og er lavest i månederne april/maj/juni/juli. Nedbøren er højest nærmest Sortehavet og på bjergenes nord- og nordvestsider, hvor den fug­

tige luft fra Sortehavet afgiver en del af sit vandindhold. Temperaturvaria­

tionerne er det temmeligt vanskeligt at få styr på. Naturligvis falder tempera­

turen med stigende højde over havet, og samtidig bliver variationen større, jo mere man fjerner sig fra Sortehavet.

I det sydligste og østligste del af ud­

bredelsesområdet finder man det mest kontinentale klima med januartempe­

raturer lavere end i Danmark.

Bevoksningerne

Indenfor nordmannsgranens udbredel­

sesområde findes meget store morfolo­

giske forskelle mellem de enkelte be­

stande, ligesom væksthastigheden va­

rierer betydeligt.

Sammenligningen af ungdomsformen fra bevoksning til bevoksning vanske­

liggøres af, at opvæksten mange steder er stærkt bidt af får og geder, andre steder stærkt beskygget med deraf føl­

gende ,,ædelgranpræg”. Det, der især volder vanskeligheder, er en bedøm­

melse af antal grene i grenkransen på træer under 1-2 meters højde.

Langt lettere er sammenligningen af

•tf*

S3

-

S-

SS ts*

m

w

NS Wå

■ V

—Tiå ■m

r\

XV>

træer over 3 meters højde og op til gamle træer, der har højder varierende fra bestand til bestand på 15-30 m.

Det generelle indtryk er, at nord­

mannsgranen er mest fyldig i nålebyg­

ning og tættest i opbygning (flest in- ternodiegrene) i områderne med lav nedbør og kontinentalt præget klima.

I områder med højere nedbør findes en mere åben og „langhalset” krone- form, samtidig med at man finder

„midterskilning” på beskyggede gre­

ne. Der er endvidere en tendens til, at kronerne bliver smallere jo højere, man kommer op i bjergene. Det bliver således den nordøstlige og den syd­

vestlige del af udbredelsesområdet, der har vor umiddelbart største interesse.

Områderne hedder:

Savsat.

Meydancik.

Sebinkarahisar & Koyulhisar.

Hvis man skulle producere juletræer i Tyrkiet, ville valget falde på disse pro- venienser og i den nævnte rækkefølge.

Det videre arbejde

Imidlertid skal vi producere juletræer i Danmark og må derfor tage forbe­

hold overfor de kårbetingede egenska­

ber, - her især til væksthastigheden.

Endvidere kan kun afprøvning i Dan­

mark give klar besked om udsprings­

tidspunktet. (Sebinkarahisar findes i danske og tyske planteskoler og sprin­

ger tilsyneladende ud 1 uge før Am- brolauri).

Det er derfor tanken at importere frø fra 10-15 bevoksninger, således at bå­

de gode og dårlige er repræsenteret.

I

Disse provenienser bør derefter afprø­

ves med de gode russiske, således at vi på længere sigt kan finde den bedste proveniens.

Vi skal imidlertid lave både planter og juletræer i mellemtiden og må ha­

ve frø hjem, især når importen fra Rusland svigter.

Til den ende er der i fællesskab med skovrider H. Barner og skovrider H.

Westergaard udtaget 2 frøavlsbevoks­

ninger på ialt 600 ha i Savsat-området (1900-2100 m o.h.).

Disse bevoksninger er morfologisk det ypperste af, hvad vi har set på rejsen, og man må formode, at udspringstids­

punktet vil være passende for danske forhold.

Det, der ikke kan afgøres for nærvæ­

rende, er, om denne proveniens vil gi­

ve bedre, lige så godt eller dårligere materiale end de russiske provenien­

ser. En ting er dog klart, - den er væ­

sentlig bedre end den meget udskæld­

te Artvin-Ardanuc.

Da der er frø i år, vil der allerede til forårssåningen være frø fra de 2 nævn­

te bevoksninger.

r ' - y : z f

V ^v.-.r

tip

S Vv

&

m .

Vedligeholdelse af skovvejen - en model

Af FRITZ MØLLER, Skovteknisk Institut, og SØREN W. PEDERSEN, Skovskolen.

Skovvejene

Fra gammel tid er skovens veje op­

delt i hovedveje, biveje og spor; sene­

re er begrebet stikspor kommet til.

I dag kan skovvejene klassificeres så­

ledes:

a. de befæstede veje (hoved-og biveje).

b. de ubefæstede veje (køre- og stik­

spor).

Tætheden af dette vejnet varierer fra distrikt til distrikt, men generelt anses det danske skovvejnet for særdeles vel­

udbygget med sine ca. 3,2 km befæste­

de veje pr. 100 ha skov.

Da de større skovbrugsmaskiner for en halv snes år siden blev bragt i anven­

delse, øjnede mange skovfolk en mu­

lighed for besparelse på vejkontoen ved at lade mindre biveje fungere som gode spor. Denne vurdering har vist sig ikke at holde stik, idet det på man­

ge distrikter af forskellige grunde sta­

dig anses for nødvendigt at opretholde et betydeligt vejnet.

I de allerseneste år har der generelt været en øget aktivitet omkring skov- vedligeholdelsesarbejderne. - Vejom­

kostningerne viser således, ifølge regn­

skabsoversigterne for privat- og stats­

skovbrug, en stigning fra ca. 10 mill, kr. i 1973-74 til ca. 15 mill. kr. 1975- 76 og ligeledes i 1976-77.

Der er flere grunde til denne stigning, bl. a. kan nævnes:

- at vejnettet mange steder virkelig trænger til en grundig istandsættelse efter år med stormfald og generelt ringere økonomiske forhold.

- at der til videretransport anvendes stadigt større vogntog med et bety­

deligt akseltryk (op til 10 ton), hvor­

for en bedre vejstandard, d. v. s.

overflade og bæreevne, er blevet sta­

dig mere aktuel.

Vejvedligeholdelsesplan

Grundlaget for en effektiv og rationel udnyttelse af de rådige midler er en vedligeholdelsesplan. Denne plan bør udarbejdes efter en grundig gennem­

gang og vurdering af vejnettet og må omfatte en klassificering af de enkelte vejstykker, en kort beskrivelse af vej­

ens standard, og en tidsmæssig priori­

tering af alt vedligeholdelsesarbejde,

idet der samtidig skelnes mellem ho­

vedistandsættelse og almindelig vedli­

geholdelse.

Hovedistandsættelse

En hovedistandsættelse og/eller for­

stærkning af de befæstede veje er ak­

tuel i følgende tilfælde:

- ved manglende dimensionering.

- ikke bæredygtig underbund.

- stærkt nedslidte (hullede) veje.

- manglende sidestøtte.

Ved hovedistandsættelsen, som ved den daglige vedligeholdelse, er der tre vigtige vejfunktioner, som må tilgode­

ses:

- profilering af vejens overflade.

- komprimering af de udlagte materi­

aler.

- bortledning af vand fra vejen.

Ved en hovedistandsættelse søges dis­

se ting bragt i orden ved indsats af det rigtige tekniske udstyr, og ved tilførsel af gode grusgravsmaterialer, hvis styr­

ke, sammensætning og vandindhold må kendes og vurderes i forhold til den aktuelle opgave. Mange steder be­

tales høje priser for dårlige materia­

ler, uden det på længere sigt forbed­

rer vejens standard.

Istandsættelsen starter med en grundig høvling, hvor selv de dybeste huller i vejen oprives, dog således at vejens bundsikringslag ikke berøres. Er der huller helt ned i dette lag er en pletvis lapning med stenmaterialer evt. ud­

lagt ved håndkraft nødvendig efter den første afhøvling.

Til høvling af befæstede grusveje er en såkaldt selvkørende grader (fig. 1) det bedste udstyr. Denne maskintype vil kunne lejes med fører ved større entreprenørfirmaer over hele landet, og vil på trods af en høj timepris for­

mentlig give det billigste resultat på længere sigt. I mange tilfælde vil også hjul- og larvebåndslæssemaskinen ud­

styret med fire-i-en-skovl kunne klare profileringsopgaven med et godt resul­

tat.

Mindre traktortrukne vejredskaber (f. eks. Vretens 1 skærs vej planerings­

redskab, se fig. 2) kan ligeledes anven­

des, men for at opnå et godt resultat kræves, at dette ret lette udstyr ikke indsættes på for vanskelige opgaver.

Valg af udstyr må derfor begrundes økonomisk.

"i

m

\V s#*'

I

W, L-

' * *

' "'-i- >

' 'TE

>r,. <-.*•

r

'

’ M

' ■ * * ' ■ * "

"~sa*. .. «* . :

■ ' - *** ■ -'G ,,, ^ .-_{A v}

Fig. 1. Selvkørende grader med utallige indstillingsmuligheder af skæret.

/

YA

;;

o

■ KT

Fig. 2. Let liftmonteret vejplaneringsred­

skab.

Selve høvlingen (fig. 3.) udføres ved, at graderen gennemkører vejstræknin­

gen et antal gange (1-4), med selve høvlen (bladet) i forskellige indstillin­

ger.

Høvlingen deles i en afhøvlingsfase og en udjævndngsfase. I første fase høvles materialet sammen i en vold midt på vejen, således at bunden er jævn og uden huller. Endvidere høvles rabat­

ten ud med den rigtige hældning.

Derefter udjævnes materialerne i den rette profil ved tre eller fem gennem­

kørsler. Endelig skal vejen komprime- res ved tryk eller vibration. Det bedste

Fig. 3. Arbejdsgang ved hovedistandsættel­

se med grader.

arbejde udføres af en selvkørende tromle, men ofte vil en traktormonte­

ret vibratortromle gøre udmærket fyl­

dest. Hvis vejens bæreevne skønnes at være i orden kan et nyt slidlag (ca. 5 cm lerholdigt grus (fastmål) herefter udbringes evt. med grusspreder eller ved udjævning med grader. Til sidst gennemføres den afsluttende tromling.

Almindelig vedligeholdelse

Udføres hovedistandsættelsen som for­

an skitseret, vil den daglige vedlige­

holdelse kunne gennemføres med let­

tere og billigere udstyr, og uden an­

vendelse af materialer ud over den nødvendige tilførsel af slidlagsgrus.

Den „daglige” vedligeholdelse omfat­

ter:

- reparation af slaghuller.

- lettere profilering og evt. supplering af slidlag.

- renholdelse for løv og jord fra ud- slæbning.

- afvanding (holde rabatter og grøfter intakte).

Til at gennemføre denne nødvendige vedligeholdelse, kan anvendes udstyr som:

- liftmonterede vejhøvle, og minigra­

dere.

- bugserede vejplaneringsredskaber.

- grenknusere (til vejrabatterne).

- løvblæsere.

- grusspredere.

- sneplove (evt. vejhøvl).

Det er forfatternes opfattelse, at den daglige vedligeholdelse skal ske så of­

te, at man bevarer materialerne i vej­

en, og derudover kun udfører mindre lapninger af huller. Hvis materialepå­

lægning i større lagtykkelser (15-20 cm) skønnes nødvendig af hensyn til en forbedret bæreevne anvendes en fremgangsmåde som beskrevet under hovedistandsættelse.

Konklusion

Hovedprincippet i den her skitserede vejvedligeholdelsesmodel er, efter en forudgående, grundig planlægning og prioritering af vejnettet at tilgodese de tre hovedkrav:

- at bevare vejens profil.

- at give vejmaterialerne stor styrke ved komprimering, og

- at holde såvel overflade som vejle­

geme velafvandet.

Dette opnås ved:

- at gennemføre en grundig hoved­

istandsættelse med kraftigt materiel, ved retablering af profil og tilførsel af nødvendige vejmaterialer.

- at gennemføre en daglig vedligehol­

delse med billigere udstyr, for der­

ved på kort sigt at spare store ud­

gifter til vejmaterialer samt på langt sigt at undgå en bekostelig hoved­

istandsættelse.

Mangel på mastetræ

Ved den årlige kongres for alle im­

prægneringsanstalter, der fremstiller imprægnerede master, drøftede man i år problemerne omkring mangel på mastetræ. Den begrænsede aflægning af råtræ i mastestørrelse er blevet sær­

lig følelig efter stormkatastrofen i Nordjylland januar 1976, hvor der knækkede oa. 8000 master. I antal svarer det til, hvad imprægneringsan­

stalterne normalt har på lagre. Disse lagre, der ligger som en stødpude, el­

værkerne kan trække på, når de i en katastrofe situation har opbrugt egne lagre, er nu under halvdelen af det øn­

skelige, og derfor denne appel til de danske skove.

Man var klar over ,at en af årsagerne er skovenes anstrengelser for at ud­

nytte de tørre stammer, før de bliver beskadiget. Her kan imprægneringsan­

stalterae som bekendt ikke være med, idet det er nødvendigt at få granmas- teme friske frem til imprægneringsan­

stalten for at opnå en tilfredsstillende indtrængning og saltoptagelse.

Man drøftede også prisforholdet til tømmertræ. På grund af den skarpe konkurrence fra udlandet har man ik­

ke ment at kunne gå ind for prisstig­

ninger på master. De nuværende mas- tepriser ligger imidlertid stadig ca. 57

% over priser på almindeligt tømmer­

træ.

Den hårde konkurrence fra udlandet hænger ofte sammen med salg af over­

skudslagre. Således oplyses, at et me­

get stort parti finske master i dag til­

bydes til danske aftagere. Partiet me­

nes at være oparbejdet til engelske kø­

bere, som imidlertid ikke har kunnet aftage kontrakten. Nu skal så partiet realiseres. På samme måde er de ty­

ske tilbud også en slags udsalgsvare, idet det er master, der ikke holder må­

lene i rodenden efter de tyske krav, men derimod overholder de danske krav.

Såfremt de danske imprægneringsan­

stalter ikke kan følge med i den almin­

delige konkurrence, må man vel affin­

de sig med det. Det vil imidlertid væ­

re lidt trist, såfremt udenlandske sæl­

gere kommer ind på hjemmemarkedet, bl.a. fordi de danske anstalter ikke er leveringsdygtige på grund af manglen­

de råtræ.

Kvalitetsmæssigt står de danske mas­

ter fuldt ud på højde med de impor­

terede - ikke mindst fordi kontrollen i Danmark er meget streng, men også fordi kravene i Danmark som regel er lidt større end i f. eks. Finland og Tyskland.

K. Skotte Møller / Ernst Frandsen.

Skovstyrelsen som

naturforvaltningsorgan Jagt- og vildtpleje

Foredrag ved miljøministeriets heldagsmøde med jagtorganisationerne om natur- og miljøbeskyttelse den 10.6. 1977 på Hotel Munkebjerg ved Vejle.

Af LARS TOKSVIG, Skovstyrelsen.

Som repræsentant for skovstyrelsen skal jeg fortælle noget om skovstyrel­

sens rolle som naturforvaltningsorgan med særligt henblik på jagt- og vildt­

pleje.

Opbygning

Skovstyrelsen administrerer de arealer, som ejes af miljøministeriet. Det ad­

ministrative apparat - statsskovvæse­

net -, som er opbygget til varetagelsen af denne opgave, består af en central styrelse: Skovstyrelsen, beliggende i Klampenborg og 33 statsskovdistrik­

ter placeret rundt om i landet. Hvert distrikt ledes af en skovrider med et antal skovfogeder og skovarbejdere til hjælp.

Det er folk, som har praktisk uddan­

nelse i og stor erfaring med jagtud­

øvelse og vildtpleje. Mange af dem er sikkert medlemmer af en eller flere af de jagtorganisationer, som er repræ­

senteret her i dag.

Ialt udgør statsskovenes areal cirka 150.000 ha eller 3 % af Danmarks samlede areal; heraf er 100.000 ha træbevokset, medens resten udgøres af søer, klitter, strande, heder og øvrige naturarealer, samt nogle landbrugs­

arealer.

Som det fremgår af kortet bag mig, er statsskovene nogenlunde jævnt fordelt udover landet, dog er vi arealmæssigt tyndt repræsenteret på Fyn.

Foruden egentlig arealadministration varetager statsskovvæsenet opgaver med tilsyn og pleje af fredede ikke- statsejede arealer; man administrerer skovloven og foretager tilsynet i for­

bindelse hermed med de private sko­

ve, og man administrerer sandflugts­

loven og sandflugtsdæmpningen langs den jydske vestkyst.

Det er således uden videre klart, at miljøministeriet og statsskovvæsenet indtager en central placering i forvalt­

ningen af Danmarks natur.

Flere mål

For skovstyrelsen som for enhver an­

den jordejer indgår jagten og vildt­

plejen som en integrerende del af ejen­

dommens drift.

Men statsskovvæsenets drift af sine ejendomme adskiller sig på flere punk­

ter fra private grundejeres, specielt derved at en række formål udover det erhvervs- og privatøkonomiske i høje­

re grad tilgodeses.

Det indgår således umiddelbart i for­

målet for driften af statsskovene, at man udover det erhvervsøkonomiske skal varetage naturbeskyttelsesinteres­

ser, tilgodese befolkningen med area­

ler til fritidsanvendelse og anvende skov som middel til miljøværn.

De enkelte delmål kan til en vis grad være i indbyrdes modstrid, og der vil oftest være tale om en afvejning af forskellige interesser, når det skal af­

gøres, i hvor høj grad hvert enkelt mål skal tilgodeses.

Jagten

Dette gælder også, når vi taler om jagten i statsskovene. I overensstem­

melse med de generelle mål for skove­

nes drift, som jeg lige har omtalt, er statsskovvæsenets jagtpolitik formule­

ret derhen, at man, samtidig med at jagten udnyttes som et økonomisk ak­

tiv på linie med skovens øvrige pro­

duktionsmuligheder, søger at sikre, at

statsskovene kan fungere som en art vildtreservater for det øvrige land. Der skal opretholdes en passende vildtbe­

stand, som det publikum, der besøger skovene, kan glæde sig over, og som i et vist omfang kan spredes til arealer uden for skovene til glæde for de om­

kringboende, herunder de jægere, som har jagten der.

Denne politik kan - hvor prisværdig den end måtte lyde - forekomme ret løst formuleret. Når den skal føres ud i livet, viser det sig imidlertid i prak­

sis, at der er ret snævre rammer, hvor imellem man kan bevæge sig.

Statsskovene er åbne

Drives jagten f. eks. for hårdt, kom­

mer man let i konflikt med interesse­

grupper, der varetager naturbeskyttel­

sesinteresser, ligesom man kan løbe ind i et problem i relation til sikker­

heden for det skovsøgende publikum.

Der må her erindres om, at statsskove­

ne - igen i overensstemmelse med for­

målet for deres drift - er åbne for og besøges af offentligheden i betydeligt større omfang end de private skove.

Statsskovene er åbne døgnet rundt, hvor privatskovene er åbne fra solop­

gang til solnedgang. De er åbne for færdsel også uden for veje og stier og både til fods, på cykel og til hest.

Med de velkendte vandretursbrochu­

rer i hånden kommer flere mennesker end før dybere ind i skoven.

Alt dette medfører nødvendigvis visse begrænsninger i jagtudøvelsens art og omfang - især i de stærkt publikums­

besøgte områder.

Drives jagten derimod for svagt, går skovvæsenet glip af indtægter ved salg af vildt eller jagtudleje. Desuden vil vildtbestanden ved svagt jagttryk nor­

malt stige. Specielt hvad angår hjorte­

vildt vil dette normalt medføre en række ulemper i form af beskadigelser på træbevoksninger, såfremt der ikke foretages bekostelig hegning (for slet ikke at tale om skader på omkringbo­

ende landmænds markafgrøder). In­

denfor visse rammer er det dog muligt med rimelige omkostninger at opret­

holde en passende vildtbestand side­

løbende med det producerende skov­

brug.

Der er altså tale om en balancegang mellem forskellige tildels modstriden­

de hensyn.

Lille beskydning

Hvilke midler anvender statsskovbru­

get da så for at føre denne politik ud i livet? Ja, det drejer sig selvsagt først og fremmest om, hvor meget og på hvilken måde man beskyder vildtet og dernæst om den måde, hvorpå man søger at værne om særligt værdifulde biotoper og at forbedre vildtets leve­

vilkår.